GrovfoderNyt NR. 1 - 14. marts 2 01 6
INDHOLD
Aktuelt i marken
• Bedriften lige nu • Eftersyn af græsmarkerne efter vinteren • Gødskning af slætgræs • Bekæmpelse af majshalvmøllet
Bedriften lige nu Nu nærmer foråret sig. Daglyset er vendt tilbage, men temperaturen er ikke oppe i gear endnu. Inden længe skal slætgræsmarkerne startes op. Dette skal ske så snart vi har stabile temperaturer over 5-6 grader og der i øvrigt kan køres i markerne med gødningssprederen. Vi anbefaler generelt ikke husdyrgødning til slætgræsmarkerne første gang, dels fordi det kan være svært at
komme ud tidligt nok med det tunge grej og dels fordi vi helst vil have sikker effekt at den tildelte gødning til 1. slæt, der som regel er årets vigtigste. Det er vigtigt at sikre kaliumforsyningen til første slæt, også selvom der planlægges at køre gylle senere. Inden der gødes skal det lige konstateres, at græsmarkerne har overlevet vinteren. Der skal derfor
gås en tur henover markerne og laves en vurdering af plantebestand, kløverbestand mv. Nye tyske forsøg viser, at den eneste sikre måde at bekæmpe majshalvmøllet er ved en dyb pløjning i efteråret. Resultaterne er omtalt i dette nummer af Grovfodernyt.
Eftersyn af græsmarkerne efter vinteren Det er nu der skal tages beslutning om græsmarkerne skal overleve. Der skal ikke nøles for meget her, idet der skal laves ændringer i foder,- og markplan som følge af beslutningen. Da der ikke har været meget sne, har sneskimmel ikke ødelagt markerne. Til gengæld
er der faldet ualmindelig meget nedbør som regn. Det kan have ødelagt lavtliggende marker eller marker, som er dårligt drænet. Er marken generelt tynd, men med ensartet jævn plantebestand kan den ofte repareres med ca. halv udsædsmængde af den blanding der
allerede er isået. Det kræver noget sågrej, der kan lægge frøet ensartet lige i overfladen. Skiveskærsmaskiner, især dem med dobbelte skiver, er velegnede til opgaven.
Som tommelfingerregel skal der mindst være 20-25 græsmarksplanter pr løbende rækkemeter i slætgræsmarker. Det svarer ca. til 200 planter pr. m2. I afgræsningsmarker skal plantebestanden være ca. det dobbelte.
Er der store områder af marken, hvor planterne er gået ud og det vurderes ikke muligt at iså en mindre mængde, bør marken sås om. Sås der i renbestand bør ud-
sædsmængden sættes i vejret med ca. 15% i forhold til de ca. 25-27 kg pr. ha., der ellers skulle anvendes, hvis der lægges ud i dæksæd. Det er vigtigt at både isåning og direkte
2
omsåning sker så tidligt, at der stadig er god jordfugtighed til at sikre fremspiringen.
Gødskning af slætgræs Tag hensyn til den aktuelle bestand af kløver i marken og antal år med kløvergræs på arealet ved planlægning af gødskningsstrategien.
så tidligt som muligt. • At der er en meget stor forskel på bestand af kløver fra mark til mark.
Kvælstof Den første tildeling af handelsgødning kan ske efter, at ”forårstjekket” af græsarealerne er gennemført og græsset er i begyndende vækst.
Målet for et areal med kløvergræs Det gælder om at bevare en aktiv bestand af kløver, så der kan produceres protein igennem hele vækstperioden. I det første brugsår anses en andel af bælgplanter på 40 til 50 procent som optimal.
I skrivende stund ser det ud til: • At de fleste græsmarksplanter er i god kondition. Erfaringer fra andre afgrøder tyder ikke på, at en veludviklet bestand af planter ved vækstperiodens begyndelse kræver en større tildeling af kvælstof i det tidlige forår – tværtimod - men første slæt skal udføres tidligt og derfor gødes
Tildelingen af kvælstof bør optimeres efter: • Både udbyttet af protein og foderenheder. • Den aktuelle bestand af bælgplanter, og om der er hvidkløver eller en kombination af hvidkløver og rødkløver i blandin-
gen. • Arealets alder dvs. antal brugsår. Det vil være en god idé at differentiere tildelingen mere mellem de forskellige græsmarker, hvis bælgplanteandelen varierer mellem markerne. En stor andel af bælgplanter i forhold til græs giver en større foderoptagelse og mere mælk. Derfor er det vigtigt at tildele kvælstoffet, således at tildelingen er skånsom over for bestanden af bælgplanter.
Med det eksisterende bytteforhold mellem prisen på kvælstof og udbytte af foderenheder og protein har der ikke været økonomi i at tilføre kvælstof, hvis andelen af bælgplanter har været tilstrækkelig høj, mens der er en særdeles god økonomi i at anvende den fulde mængde af kvælstof, der er til rådighed til kløvergræs ved en lav andel af bælgplanter. I tabellen nedenfor er opstillet forslag til fordeling og mængde af N til forskellige kløvergræsblandinger.
Bemærk at mængden stiger med aftagende kløverindhold, især hvidkløver. Hvidkløver er ikke en kvæl-
stofmotor som rødkløver. Blandinger med stor andel af rødkløver som fx bl. 47 kræver ikke meget
3
kvælstof for at give stort udbytte af fin kvalitet.
Tabel 1. Strategi for tildeling af kvælstof set i sammenhæng over de to første brugsår
1. Er andelen af bælgplanter (kløver) større end ca. 40 procent, er der ikke økonomi i at tilføre kvælstof.I praksis vil en tildeling på 50 kg N pr. til første slæt, enten i form af handelsgødning eller tidlig udbringning af gylle, sikre en tidlig vækst og fjerne den usikkerhed, som er ved bedømmelse af andelen af bælgplanter. 2.
Er andelen af bælgplanter (kløver) ikke tilstrækkelig stor til at være bærende for produktionen, men god – dvs. mellem 20 og 35 procent: Hvidkløverbaseret blanding som f. eks. nr. 36 og nr. 22: Første brugsår: 140 til 270 kg kvælstof pr. ha. Fordeling 50, 30, 20 procent til henholdsvis første, anden og tredje slæt. Anden og efterfølgende brugsår: Er der brugt store mængder kvælstof første brugsår, skal man også bruge det i de efterfølgende brugsår. Rød- og hvidkløver blandinger f. eks. nr. 40, 42. 45, 47 og 49. Første brugsår: 120 kg kvælstof pr. ha. Fordeling, 40, 40 og 20 procent til henholdsvis første, anden og tredje slæt. Andet og efterfølgende brugsår: 130 til 280 kg kvælstof pr. ha. Fordeling, 40, 40 og 20 procent til henholdsvis første, anden og tredje slæt.
3. Er andelen af kløver lille, dvs. under 10 til 15 procent: Skal der anvendes alt det kvælstof, der er til rådighed, uanset blanding og brugsår, dvs. 360 til 400 N pr. ha. Fordeling 45, 25, 20 og 10 procent til henholdsvis første, anden, tredje og fjerde slæt. Husk, at ejendommens samlede kvælstofkvote skal overholdes.
Ønsker man at have et højere indhold af protein i kløvergræs, skal man øge antallet af slæt fra fire til fem og især være opmærksom på at få de første slæt taget tidligt. Kvælstof til kløvergræs udlagt i sensommeren 2015: På arealer, hvor kløvergræsset er udlagt i sensommeren, er bestanden af kløver ikke særligt robust, og
her skal man være ekstra opmærksom på, at bestanden af kløver ikke reduceres på grund af den første tildeling af kvælstof. Til første slæt tilføres maksimum: Til blanding med rød- og hvidkløver, dvs. nr. 40, 42, 45, 47. og 49: 80 kg kvælstof pr. ha. Til blanding, der kun er baseret på hvidkløver, dvs. nr. 22, 35, 36 og 43:
90 til 120 kg kvælstof pr. ha. Derfor vil det blive en vurdering bedste skøn - der skal anvendes, når man anvender andelen af bælgplanter som grundlag for kvælstofgødskning. Vi har prøvet at give en idé om, hvordan de forskellige kløverprocenter ser ud i praksis: Se billede 1.:
Billede 1: Varierende bælgplanteandel i kløvergræs. Kilde: “Legume estimation trainer”, Leibniz Centre for Agricultural Landscape Research (ZALF)
4
Kalium Gødskning med kalium tilføres gennem hele vækstperioden, enten med handelsgødning eller i gylle. Ved tilførsel af 25 til 30 ton gylle pr. ha før første og før anden slæt er græssets kaliumforsyning normalt sikret i begyndelsen af vækstperioden, men på lette jordtyper kan der opstå kaliummangel senere i vækstperioden.
Kalium i gylle bør tildeles på baggrund af analyser af gyllen. På lette jordtyper, hvor der er høstet store udbytter det foregående år, kan der ofte forekomme kaliummangel.
cirka 25 kg kalium til rådighed pr. 1.000 forventede foderenheder, og det gælder i alle slæt gennem vækstperioden. Ved et lavt indhold af kalium i jorden er responsen for kalium stor.
Et kaliumindhold i græs og kløvergræs mellem 2,2 og 2,4 procent er tilstrækkeligt til at sikre en optimal vækst. Det betyder, at der skal være
Kaliumindhold i jorden
Respons for kalium
Kt under 3,9
Cirka 13 FEN pr. kg kalium
Kt mellem 4 og 5, 9
Cirka 6 til 8 FEN pr. kg kalium
Svovl Svovl er et essentielt plantenæringsstof i kløvergræs. Forsyningen af svovl skal sikres fra vækstperiodens begyndelse, dvs. især før første og anden slæt. Behovet er 30 til 40 kg svovl pr. ha.
Ved slangeudlægning af forsuret gylle sikres forsyningen af svovl normalt. Anvendes der ikke forsuret gylle, sikres forsyningen af svovl med en NS-gødning. Anvendes der ikke gylle, sikres forsyningen af svovl med en NPK gødning med
5
svovl. I begge tilfælde skal gødningen have et højt indhold af svovl.
Bekæmpelse af majshalvmøllet Majshalvmøl overlever også i knuste stubbe. Kun pløjning i 15-20 cm`s dybde var effektiv i tyske undersøgelser.
Majshalvmøllets larve overlever som bekendt i intakte majsstubbe på jordoverfladen, hvor de to knæ fungerer som ”loft” hhv. ”tag” i lejligheden. Nu har Landwirtschaftskammer Nordrhein- Westfalen undersøgt, om larverne også kan overleve i stubbe med to knæ, men hvor stubbene er knust som efter overkørsel med maskiner.
På billede 1 ses forsøgene, der blev udført med 2 gentagelser i 3 år. Der blev udlagt: • intakte stubbe med to knæ på jordoverfladen, • tilsvarende stubbe nedgravet til 15-20 cm (skal simulere pløjning), • knuste stubbe med to knæ på jordoverfladen og • nederste stængelstykker ved
roden på jordoverfladen (kaldet ”root balls”). Ved hver behandling blev der placeret 20 stubbe, og der blev tilsat 27 larver. Den følgende sommer blev antal klækkede majshalvmøl efter de 4 behandlinger optalt.
Billede 1. De 4 forsøgsbehandlinger.
6
I tabel 1 ses resultaterne. I gennemsnit klækkede 29 procent af de om efteråret udlagte larver. Det fremgår, at der ingen forskel var på overlevelse i intakte stubbe med
to knæ, i overkørte knuste stubbe med to knæ og i stængelstykket ved roden (”root balls”). Nedgravning, der skulle simulere pløjning, var derimod ret effektiv. Her overlevede der ingen larver ved nedpløj-
ning til 15-20 cm`s dybde. I 2012-13 blev stubbene kun nedgravet til 10-15 cm`s dybde, hvor 4 procent af larvene overlevede.
Tabel 1. Procent klækkede majshalvmøl om sommeren efter forskellige behandlinger af stub Behandling
2012
2013
2014
Gennemsnit
1) Intakte stængler
28
39
15
27
2 Nedgravet til 15-20 cm*
0
4
0
1
3)Overkørte stængler
44
20
23
29
4) Nederste stængelstykker over rod, ”root balls”
23
39
30
31
* I 2012-13 blev stubbene kun nedgravet i 10-15 cm`s dybde. På billede 2 ses, hvor i stænglen at larverne især opholder sig. Det fremgår, at kun forholdsvis få larver
sidder i den allernederste del af stænglen, hvor rødderne sidder fast ( såkaldte ”root balls”). I under-
søgelsen i 2008 sad 5 ud af i alt 102 larver i disse, hvilket svarer til ca. 5 procent af alle larver.
Billede 2. Antal larver medio september, gennemsnit af 800 planter. Kilde: Top Agrar 2014. Indlæg 58.2 ved Plantekongres 2016.
På baggrund af forsøgene anbefales nedpløjning af alle stubrester til min. 15 cm`s dybde i områder med angreb af majshalvmøl. Ved lange stubbe kan det forinden være nødvendigt med pudsning med rotorklipper eller slagteafpudser for at sikre en god pløjning. Alle metoder til stubbearbejdning har kun lav effekt mod majshalvmøl.
7
Kontaktoplysninger planteavls, kvæg- og grovfoderkonsulenter
Anders Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf. nr. 6362 2585 Email: abc@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf. nr. 6362 1604 Email: hel@centrovice.dk
Helle Bundgaard Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7121 Email: hbe@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7125 Email: pej@centrovice.dk
Louise Foged Kornfelt Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7165 Email: lfk@centrovice.dk
Inger-Marie Antonsen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7162 Email: ima@centrovice.dk
Kim Søgaard Rasmussen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6362 1651 Email: ksr@centrovice.dk
Laurits Rasmussen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7164 Email: lar@centrovice.dk
Rik Kool Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7278 Email: rik@centrovice.dk
Ulla Hansen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6362 1650 Emial: ulh@centrovice.dk
John Jensen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7163 Email: jj@centrovice.dk
Med venlig hilsen - Team Grovfoder
Grovfoder
Helle B. Elander Anders Christiansen Hans Erik Larsen Poul Erik Jørgensen Grovfoderkonsulenter
8