GrovfoderNyt nr. 4 29. maj 2012 Indhold • • • • •
Bedriften lige nu. Slætstrategier efter 1. slæt. Majssprøjtninger. Planteanalyser i majs. Grovfoderekskursion 2012.
Bedriften lige nu Den varme periode er nu afløst af en kold. Forhåbentlig vil der komme en passende mængde regn. Både korn og græs har brug for vand nu. Majsen står godt de fleste steder, og behøver ikke væde lige med det samme. De lucernemarker, der ikke er høstet sammen med 1. slæt græs er ved at være klar til høst nu. Igen bør der ikke sættes for lav stub. Da genvæksten er hurtigere på marker med høj stub. På ejendomme med afgræsning ser det ud til at opstarten er gået fint. Det er heller ikke så svært at få køerne til at gå til biddet i friske græsmarker om foråret. Nu hvor vand bliver en begrænsende faktor, skal der styres mere hårdt, således at markerne ikke dødbides. Kommer der meget stængeldannelse og vraggræs, skal dette afpudses – køerne går udenom.
-1-
Det er nu at beslutningen om næste slæt græs skal tages: Er det kviekvalitet eller skal der tages græs efter malkekøernes krav. Desuden vil manglende nedbør, i høj grad, påvirke kvaliteten af græsset og den strategi der skal vælges. Majssprøjtningerne er i fuld gang. Indtil videre ser det ud til at effekterne er fine. Majsen har groet fint i det varme vejr, men vi får en del meldinger om gule majsplanter efter nogle af sprøjtningerne. Det er nok mest set på lettere jord på stressede planter ved 1. sprøjtning. Skulle der opstå kuldestress fremadrettet, så pas på i anden behandling, udskyd evt. sprøjtningen lidt, hvis det kan lade sig gøre.
Slætstrategier efter 1. slæt. I skrivende stund er langt de fleste kløvergræsmarker høstet. Det må forventes at udbytterne er høje og kvaliteten god. Alle de prøver, vi har fået analyseret indtil nu peger i den retning.
bor og magnesium vil medføre udbyttetab og kvalitetsforringelse. Hvad bestemmer næste slæt: Udbyttet af 1. slæt: Er der høstet topudbytter i 1. slæt af rigtig god kvalitet – måske endda for god kvalitet, hvis man kan forestille sig det - skal 2. slæt måske ikke helt være af samme kaliber. Der kan være fornuft i at lade 2. slæt stå til en lavere fordøjelighed, for at kunne afstemme rationen med det nyligt høstede 1. slæt. Det er især vigtigt på bedrifter hvor der ikke er adgang til billig halm eller der i forvejen er etableret lucerne som strukturafgrøde.
Det var igen tydeligt, at nye marker, især af rajsvingelblandingerne, var hurtigst i vækst i foråret. Blandinger med alm. Rajgræs var til gengæld noget bagud som forventet. Nu ligger de fleste marker gule eller svagt grønne hen. Skal der udkøres husdyrgødning skal det ske snarest. Husk at flydende husdyrgødning til kløvergræsmarker enten skal nedfældes eller udkøres med et af de af myndighederne godkendte forsuringssystemer. De godkendte systemer findes på Miljøstyrelsens hjemmeside under ”Teknologilisten”.
Nedbørsforholdene: Får vi store mængder regn, dvs. over 25-30 mm de næste uger vil græsset gro normalt og uden al for megen stængeldannelse. Kommer der ingen regn vil der meget hurtigt komme stængeldannelse. Skal kvaliteten opretholdes, må slætintervallet ikke være mere end 4 uger! I værste fald skal der blot afpudses og ventes til nedbøren har rettet op på produktionen i marken. Er markerne meget tørkeramte, kan slætprognosen ikke bruges til at forudse/estimere næste slæts kvalitet og udbytte, da væksten af tørkeramt majs er uforudsigelig.
Det siger sig selv, at handelsgødning også skal udkøres snarest muligt, hvis det ikke allerede er sket. Husk i øvrigt at forsøgene med gødskning af kløvergræs med stor kløverprocent, har vist at gødskning med kvælstof kun er rentabel i starten af sæsonen. Der skal dog også henvises til, at underforsyning med de øvrige næringsstoffer som fosfor, kalium,
Majssprøjtningerne. Vi får nu en del meldinger om at majsen er blevet skadet af 1. sprøjtning. Det er selvom der kun er kørt med Callisto og Lodin/Tomahawk eller om der er tilsat et bentazonmiddel eller MaisTer og dermed også olie. Majsen ser ud til at komme sig fint, men det er ikke optimalt at planterne står stille. 2. sprøjtning skal gennemføres når der er ukrudt til stede i marken. Eventuelt skal der ventes til at majsen har rettet sig, hvis det er muligt. Det er i hvert fald vigtigt fortsat at holde markerne rene. Det er nu at beslutning om en 3. sprøjtning mod rodukrudt skal gennemføres. Tre midler er i spil her. Callisto, Harmony SX og MaisTer.
-2-
Callisto mod: Tidsler, Bynke og Spild- kartofler MaisTer mod: Kvik, Galtetand, Mynte, Svinemælk, Følfod og Padderok. Harmony SX mod: Vandpileurt.
Bemærkninger: • Callisto kan bruges uanset majsens størrelse, (se dog skema næste side). • Padderok kræver mindst to års bekæmpelse. • Bynker kan bekæmpes med en tre-delt strategi.
Effekter af ukrudtsmidler i majs. Vi får ofte stillet spørgsmål angående majsmidlernes effekter på de forskellige ukrudtsarter.
• MaisTer må ikke bruges senere end 8-bladsstadiet. • Dosis af Callisto i en 3-delt strategi er max 0,5 l/ha. • Harmony SX har 2 måneders sprøjtefrist. • Callisto har 90 dages sprøjtefrist. • MaisTer må maksimalt udsprøjtes 3 gange/ha/ sæson og dosis må max være 150 g/ha i alt.
I tabel på næste side er effektprofiler for alle midler på det danske marked listet op. Effekter er på ukrudt med max to blivende blade. Tabellen er opdateret med de nyeste danske og svenske forsøg.
-3-
Ukrudtsarter Tokimbladet frøukrudt Agerkål Agersennep Agerstedmoder Alm. brandbæger Burresnerre Fliget brøndsel Forglemmigej Fuglegræs Gul okseøje Gulurt Hanekro Haremad Hejrenæb Hundepersille Hvidmelet gåsefod Hyrdetaske Jordrøg Kamille Kornblomst Kornvalmue Krumhals Liden nælde Nat limurt Pengeurt Pileurt, fersken Snerlepileurt Sort natskygge Spergel Spildraps Storkenæb Svinemælde Tvetand Vejpileurt Vikke Vortemælk Ærenpris
Catch, Harmony SX, Callisto, Fighter 480 11,25 g/ha 0,4 l/ha 0,75 l/ha (florasulam+ 0,5 l/ha (thifensulfur (mesotrion) 2,4-D) (bentazon) on-methyl) **** ***** ***** *** ** ***** ***** **** *** ***** * ** ***** ***** **** **** *** * ** *** ***** ***** **** **** ***** ***** **** * **** **** **** **** ****
**** ***** ** **** **** ***** ***** *** *** **** *** **** ***** * ***** *** **** **** **** ***** ***** **** **** **** ***** **** **** * *** * *
** *** * ** *** *** *** * * **** *** ** *** *** ** ** * *** ***** * * *
-4-
**** ***** ** *** **** ***** * ** ***** **** **** **** **** ***** *** *** * * **** **** ***** **** * ***** ***** **** **** **** **
MaisTer, Tomahawk Stomp, 75 g/ha 180 1,2 l/ha (foramsulfur 0,3 l/ha (pendimetha on+iodosulf uron) (fluroxypyr) lin) ***** ***** ***** ***** ***** **** **** ***** **** *** ***** *** **** ***** ***** **** ***** *** **** * **** ***** ***** **** *** ***** ***** ***** *** ***** **** *** * *
** * ** **** **** *** **** ** * * * * * * *** * ** ** **** **** * ** * * ** *** *
** ** ** ** *** * * ** **
Planteanalyser i majs Hvornår skal prøven tages? Generelt gælder det, at de klimatiske betingelser skal være sådan, at planterne er i vækst og ikke forstyrres af klimatiske faktorer (nattefrost, tørke mv.).
Nogle landmænd oplever at deres majsanalyser viser lave kaliumindhold. Det ses selvom kaliumforsyningen til majsen på papiret er i orden. Desværre indeholder kvæggylleikke altid den mængde kalium som normerne tilsiger. Tjek indholdet af kalium og andre næringsstoffer med en planteanalyse, hvis der er begrundet mistanke om underforsyning. Faktisk har vi, de senere år, set en del majsmarker med symptomer på kaliummangel.
Hvor der er tydelige vækstproblemer i marken og man har mistanke om næringsstofmangel, udtages prøven i stadium 34 (4. knæ mærkbart) eller snarest derefter. På dette tidspunkt er det stadig muligt at tilføre kalium, hvis det skulle vise sig at afgrøden mangler dette næringsstof.
Mineralstofanalyserne af majsensilage i 2011 viser, at indholdet af kalium i 10-20 pct. af prøverne har været så lavt, at der kan være mistanke om, at kalium har været begrænsende for udbyttet. Et underskud af kalium i majs får bladene til at visne for tidligt, og det medfører en dårlig kolbeudvikling.
Hvis man ønsker at orientere sig om afgrødens generelle næringsstofforsyning, er det bedst at vente med at tage prøven til umiddelbart før skridning af hanblomsten. I praksis betyder det, at prøverne skal udtages i sidste halvdel af juli, hvor næringsstofoptagelsen er fremskredet. F.eks. vil det ofte først være her, at en eventuel kaliummangel viser sig.
Kalium har også indirekte betydning for majsens tendens til lejesæd og vandhusholdning. Mangel på bor og kalium reducerer kernesætningen i majs og mangel på svovl påvirker proteinindholdet.
Hvem kan udtage planteprøven: Din planteavls,- eller grovfoderkonsulent kan hjælpe med at håndtere udtagning, forsendelse af planteprøver og tolkning af resultatet fra laboratoriet. Under normale arbejdsforhold, skulle resultatet af en prøve være klar 2-3 dage senere.
Derfor bør man have skærpet opmærksomhed på disse næringsstoffer.
Grovfoderekskursion 2012. Dette års Grovfoderekskursion løber af stablen den 14. juni 2012 og går til området lige syd for Års i Himmerland.
Dagen forløber med besøg på to kvægbrug i området. Som altid er der inspirerende faglige indspil fra både mark og stald. Tilmelding på www.landbrugsinfo.dk
-5-
Kontakt oplysninger kvæg- og grovfoderkonsulenter
Anders Christiansen
Grovfoderkonsulent - dir. nr. 63 622 585 - abc@centrovice.dk
Hans Erik Larsen
Grovfoderkonsulent - dir. nr. 63 621 604 - hel@centrovice.dk
Inger Marie Antonsen
Kvægkonsulent - dir. nr. 63 407 162 - ima@centrovice.dk
John Jensen
Kvægkonsulent - dir. nr. 63 407 163 - jj@centrovice.dk
Kim Søgaard Rasmussen
Kvægkonsulent - dir. nr. 63 621 651 - ksr@centrovice.dk
Laurits Rasmussen
Kvægkonsulent - dir. nr. 63 407 164 - lar@centrovice.dk
Per Einshøj Kvægkonsulent - dir. nr. 63 407 160 - pe@centrovice.dk
Ulla Hansen Kvægkonsulent - dir. nr. 63 621 650 - ulh@centrovice.dk
-6-
-7-
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 路 Fax 63 407 199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk
-8-