GrovfoderNyt nr. 5 11. juni 2012 Indhold • Bedriften lige nu. • Alternativ til den nuværende ukrudtsbekæmpelse? • Græs og kløvergræs mangler ofte kalium. • Svampesygdomme i majs.
Bedriften lige nu Tørkeindexet for Fyn og omliggende øer er d. 6/6 oppe på mellem 7 og 9, hvor 10 er decideret tørke. Dette har bedret sig lidt de sidste dage, men alle afgrøder mangler vand nu, især vil de nyligt høstede slætgræsmarker nu kunne drage nytte af 30-40 mm regn på en ordentlig måde. Kommer der ikke regn i fornuftige mængder, kan det blive nødvendigt at afpudse markerne og afvente næste slæt. Det kan dog være, at den livgivende regn er kommet når dette Grovfodernyt læses – lad os håbe det. Antallet af MVE er nu ca. 500 som gennemsnit på Fyn. Det er noget under 2011 og også under normalen for Fyn. Mange majsmarker har været og er stadig noget stressede af kulden. Vi får en del henvendelser på, hvad der kan gøres nu, hvor 2. sprøjtning skal gennemføres. Som udgangspunkt, kan midler som Lodin/Tomahawk og MaisTer være hårde ved afgrøden, men ukrudtet vokser, så sprøjtningerne skal gennemføres.
Igen må vi konstatere, at nogle ikke er kommet i gang med ukrudtssprøjtningerne til tiden - de er nu bagud. Andre er færdige med sprøjtningerne, her har ukrudtet været småt hver gang og effekten har været god. Husk at justere sprøjteintervallerne – ligesom der skal sprøjtes på småt ukrudt, må der ikke gå 1417dage mellem to sprøjtninger, hvis ukrudtet gror. Prøv at presse det lidt sammen, således at der sprøjtes anden gang 7-10 dage efter 1. sprøjtning. Er der mange ærenpris tilbage, bør der bruges Callisto i 2. sprøjtning!! Skal der udlægges efterafgrøde i majs skal det ske ca. en uge efter den sidste ukrudtssprøjtning. I øvrigt ser det ud til, at hundegræs og strandsvingel bedre klarer skyggen under majsen end rajgræs gør.
Alternativ til den nuværende ukrudtsbekæmpelse? Svenske forsøg viser, at en kombination af kemisk bekæmpelse og radrensning er konkurrencedygtig med kemisk bekæmpelse, når det gælder udbytte og effekt mod ukrudt. I nedenstående forsøgsserie har radrensning kunne erstatte en sprøjtning med plantebeskyttelsesmidler. Kunne radrensningen evt. kombineres med
-1-
udlægning af efterafgrøder, bliver dette alternativ endnu mere interessant. For at opnå fornuftig økonomi i radrensning, skal denne udstyres med et eller andet række/spor-system, således at hastigheden kan øges uden at det går ud over majsen. Når afgifterne stiger, på
plantebeskyttelsesmidler, vil radrensning blive mere interessant. Radrensning kunne være en maskinstationsopgave, idet investering i rensere med mange rækker og spor/rækkestyringsudstyr kræver et stort majsareal.
været sikker forskel mellem behandlingerne. De højeste merudbytter er opnået ved den kombinerede kemiske/mekaniske bekæmpelse i forsøgsled I og i forsøgsled F, hvor der er behandlet to gange med Callisto + MaisTer. Det er samtidig de to forsøgsled, hvor der har været mindst ukrudt tilbage i juli.
I 2009-2011 er der gennemført 12 forsøg i majs i Sverige, hvor kemisk ukrudtsbekæmpelse er sammenlignet med kombination af kemisk bekæmpelse og radrensning. Forsøgene ses i nedenstående tabel. Radrenseren har været udstyret med fingerhjulsaggregat, som er i stand til at bearbejde jorden helt tæt på majsplanterne.
Ukrudtstrykket har i de fleste forsøg været meget højt. Ukrudtsbestanden har været domineret af hvidmelet gåsefod, men også kamille, burresnerre, ærenpris, agerstedmoder og snerlepileurt har været betydende. Enårig rapgræs forekom i mindre mængde i nogle forsøg, mens andre græsser næsten har været fraværende.
Resultater: Der er opnået store og sikre merudbytter for alle behandlinger, som ses i tabellen. Der har også
Ukrudtsbekæmpelse i majs. Udbytte, plantehøjde og forekomst af ukrudt i juli og ved høst. 11 forsøg 20092011. Forsøgsled FrøukUdbytte, Udbytte PlantPct. ukrudtsrudt i juli ton tørforholdsehøjde i dækning 3) g pr. stof pr. ha tal juli, cm ved høst m2 A. Ubehandlet, udbytte og ukrudt 5,9 65 2366 73 A.
Ubehandlet, forholdstal for udbytte og ukrudt B. 0,75 l Callisto 1) og 0,75 l Callisto 2) C. 0,375 l Callisto 1) og 0,375 l Callisto 2) D. 75 g MaisTer + 1,0 l Mais Oil 1) og 75 g MaisTer + 1,0 l Mais Oil 2) E. 37,5 g MaisTer + 0,5 l Mais Oil 1) og 37,5 g MaisTer + 0,5 l Mais Oil 2) F. 50 g MaisTer + 0,5 l Callisto + 0,67 l MaisOil 1) og 50 g MaisTer + 0,5 l Callisto + 0,67 l MaisOil 2) G. 25 g MaisTer + 0,25 l Callisto + 0,33 l MaisOil 1) og 25 g MaisTer + 0,25 l Callisto + 0,33 l MaisOil 2) H. Mekanisk bekæmpelse 1) og 50 g MaisTer + 0,5 l Callisto + 0,67 l MaisOil 2) I. 50 g MaisTer + 0,5 l Callisto + 0,67 l MaisOil 1) og mekanisk bekæmpelse 2) J. Mekanisk bekæmpelse 1) og Mekanisk bekæmpelse 2) LSD, 5 %
100
100
100a
100
15,1
257
134
14 d
12
14,3
242
133
14 cd
20
14,7
250
130
9d
13
12,6
214
121
19 bc
30
15,3
260
136
3e
6
14,1
240
130
12 cd
22
15,0
255
128
10 d
10
15,4
261
130
3e
11
13,0
220
124
28 b
28
1,5
1) Behandlet fra ukrudtets kimbladstadie til maks. 2 løvblade 2) Behandlet 10-12 dage senere. 3)Tal markeret med samme bogstav er ikke signifikant forskellige.
-2-
8
11
Græs og kløvergræs mangler ofte kalium. Kaliumindholdet i græs er ofte for lavt, fordi indholdet af kalium i den tilførte gylle er lavere end forventet. Det kan derfor være en god idé at tjekke kaliumniveauer med en frisk planteanalyse når væksten af 2. slæt er kommet i gang.
Kalium overskud: Græs og kløvergræs har luksusoptagelse af kalium. Da kalium er meget let at optage for planterne, kan man også få et uhensigtsmæssigt højt indhold af kalium i græsset. Ved overfladeudbringning eller nedfældning af gylle “suser” kalium lige ind i planten, hvis der er tilstrækkelig fugt i jorden.
Lave kaliumindhold i gødningen, og måske også i jorden, medfører dårlig vækst i kløvergræsmarken. Det er derfor vigtigt at kende niveauet og reagere med tilførsel af kaliumgødning til de kommende slæt. Ligeledes må det tilrådes at få analyseret gyllen for kalium, hvis der er mistanke om for lavt indhold.
Overskud af kalium i foderrationen har en betydelig hæmmende effekt på magnesium-absorptionen og kan give tynd gødningskonsistens. Derudover øger både kalium og natrium (salte) tørsten hos dyrene, hvilket øger vandforbruget hos dyrene og dermed også mængden af gylle.
Kalium indholdet i kløvergræs: Et indhold af kalium på 2,3 til 2,4 pct. af tørstoffet anses for tilstrækkelig til at sikre en optimal produktion af græs og kløvergræs i vækstperioden. I efteråret vil det samme niveau være med til at sikre en god overvintring af græsset.
Hvornår udtages friskeplanteprøven? 1. der kan udtages prøver på slættidspunktet, f.eks. før og under indlægning af græs på lager, før ensileringsprocessen og varmedannelse går i gang. 2. eller i marken ca. 2 uger efter slæt fra buskningsstadiet (st. 31-32) og frem til beg. skridning (st. 51). De klimatiske betingelser skal være således, at planterne er i vækst og ikke forstyrres af klimatiske faktorer (nattefrost, tørke mv.).
Kalium underskud: Mangel på kalium ses i stigende udstrækning i 2. og 3. slæt, især hvor der er høstet store udbytter i det 1. slæt. Mangel på kalium i vækstperioden begrænser fotosyntesen og påvirker produktionen meget. Ved stor mangel på kalium går produktionen i stå. Kalium har også indirekte betydning for afgrødens vandhusholdning og evne til ikke at gå helt i leje.
Hvem kan udtage planteprøven: Din lokale planteavls, -eller grovfoderkonsulent kan hjælpe med at håndtere udtagning, forsendelse af planteprøver og tolkning af resultatet fra laboratoriet.
Tag prøver inden 2 slæt, det er her at kaliummanglen især vil kunne måles i 2012!
Svampesygdomme i majs.
Svampesygdommene majsbladplet og øjeplet var meget udbredt i 2011. Sygdommene forekom Ikke kun i majs efter majs og pløjefri dyrkning af majs efter majs.
Dog skal det nævnes at kun Opera er godkendt til bekæmpelse af sygdommene. Midlet må bruges frem til st. 51 (hamblomsten lige føre skridning) og dosis er max 1,5 l/ha. Koldt og fugtigt vejr vil fremme sygdomsomfanget.
Marker med bedre forfrugter og dyrkningsteknikker blev også angrebet. Vi vil senere skrive mere udførligt om bekæmpelse af disse sygdomme.
-3-
Kontakt oplysninger kvæg- og grovfoderkonsulenter
Anders Christiansen
Grovfoderkonsulent - dir. nr. 63 622 585 - abc@centrovice.dk
Hans Erik Larsen
Planteavls- og grovfoderkonsulent - dir. nr. 63 621 604 - hel@centrovice.dk
Inger Marie Antonsen
Kvægkonsulent - dir. nr. 63 407 162 - ima@centrovice.dk
John Jensen
Kvægkonsulent - dir. nr. 63 407 163 - jj@centrovice.dk
Kim Søgaard Rasmussen
Kvægkonsulent - dir. nr. 63 621 651 - ksr@centrovice.dk
Laurits Rasmussen
Kvægkonsulent - dir. nr. 63 407 164 - lar@centrovice.dk
Per Einshøj Kvægkonsulent - dir. nr. 63 407 160 - pe@centrovice.dk
Ulla Hansen Kvægkonsulent - dir. nr. 63 621 650 - ulh@centrovice.dk
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 · Fax 63 407 199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk
-4-