GrovfoderNyt nr. 6 25. juni 2012 Indhold • • • • •
Bedriften lige nu Ukrudt i majs - status Lus i majs Græsmarker og lucerne Efterafgrøder i majs
Bedriften lige nu Regnen har været livgivende. Nogle steder er der kommet over 90 mm. i maj/juni. Fælles for de fleste er at regnen har rettet på afgrøderne. I sær manglede vårbyg og græs en ordentlig bundbløder, men også hvede har haft gavn af den seneste tids regn. Nu kan vi godt bruge en god lang periode med sol og varme – om den kommer, må tiden vise. Folketinget har nu vedtaget loven om ændring af afgiften på plantebeskyttelsesmidler. Afgiftsændringen er dog ikke trådt i kraft endnu, den afventer EU´s godkendelse. Ifølge Videncenter for Landbrug kan afgiften komme allerede 1/10 2012 eller måske først 1/1 2013, så det er svært at sige hvornår vi kan forvente prisstigningerne.
Afgiftsændringen vil formodentlig give billigere ukrudtssprøjtninger i majs, idet majsmidler som Callisto, MaisTer og Harmony SX vil falde i pris. Dette er selvfølgelig glædeligt, dog må det forventes at det bliver endog noget dyrere at dyrke korn, især hvis der vælges midler, så resistens undgås. Analyser af 1. slæt græs er begyndt at komme ind. De afslører græs af fin kvalitet, men med meget varierende proteinprocent, som vi da også måtte forvente når man husker på resultaterne af de mange friskgræsanalyser.
Alternativ til den nuværende ukrudtsbekæmpelse? Ukrudtssprøjtningerne er nu ved at være veloverstået. Dog må det konstateres, at midlerne har virket hårdt på majsen. Kulde og stor lysintensitet i kombination med kemi bliver anført som nogle af årsagerne til de mange blege og svedne majsplanter. Nu har majsen rettet sig, men mangler rigtig meget varme. Vi er temmelig langt bagud med majsvarmeenheder. Desværre har kombinationen af kemi og vejrlig også medført en del sideskudsdannelse i majsmarkerne. Dette er selvfølgelig ikke godt, idet det normalt går ud over kvaliteten af ensilagen. Omvendt snører majsen ofte de overflødige sideskud af i løbet at juli/august, så det er ikke sikkert at det får den store betydning.
-1-
I øvrigt viser tyske forsøg, at kemisk ukrudtsbekæmpelse koster i gennemsnit 6 pct. udbyttetab. Selvfølgelig sammenlignet med majs der er holdt ren mekanisk med radrensning og håndhakning! Der er naturligvis ikke noget reelt alternativ til kemisk ukrudtsbekæmpelse, men vi viste i sidste nummer af Grovfodernyt, at det er muligt at kombinere kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse med godt resultat til følge. Det er nu I skal ud i majsmarkerne og vurdere jeres ukrudtssprøjtning. Især er det vigtigt at notere sig hvilke arter af restukrudt, der er i markerne. Det kan sagtens variere fra mark til mark.
Er det ærenpris, snerlepileurt eller måske grøn skærmaks og storkenæb der står tilbage? Lav noten så næste års sprøjteplan kan blive målrettet.
Ærenpris
Skærmaks
Storkenæb
Snerlepileurt
Ukrudtskort: Letter arbejdet med at lave den korrekte sprøjteplan og dermed lettes arbejdet med at holde majsen ren! Rodukrudt: Gå ligeledes markerne igennem og kortlæg forekomsten af rodukrudt. Så længe der er tale om
mindre kolonier eller indslæbte planter langs skel, kan problemet styres med en målrettet plet, - og randbehandlingsstrategi.
Agertidsel
Det er nu det kan lade sig gøre at få et overblik over ukrudtet, om få uger er majsen så høj at det ikke er
muligt længere.
-2-
Lus i majs. Der findes mange lus i majsen for tiden. Det er ekstremt tidligt at de optræder i majsen og det er især i marker med gode læforhold at de kan findes.
Bladlus
Vi har pt. Ingen skadetærskel, men begrundet i den tidlige forekomst og muligheden for at ramme dem ordentligt gør, at vi anbefaler en bekæmpelse, hvis der er mange lus, (flere hundrede pr plante og begyndende kolonidannelse). Dette er lige nu især langs hegn og steder, hvor der i øvrigt er læ. Anvend fx 0,20-0,25 l Cyperb 100 til bekæmpelsen.
Græsmarker og Lucerne. Græsmarker: Hvis det ikke allerede er sket, og er vejret til det, bør slætgræsmarkerne høstes. De står mange steder gennemskredne og tynde. Markerne har manglet vand lige siden 1. slæt, og er først begyndt at gro efter de regnmængder vi har fået i den seneste tid.
meget græs i 1. slæt lucerne idet lucernen mange steder var svag efter vinteren, det gav plads til græs og kløver, og dermed må det forventes at lucerneslættet har en bedre fordøjelighed end forventet. Denne påstand bekræftes delvis af de analyser af 1. slæt lucerne, der er kommet ind. Fordøjeligheden er betydeligt bedre end vi normalt ser. Dog er der også analyser der viser en mere normal fordøjelighed af lucerneensilage.
For at gøre plads til bundgræs og for at sikre en bedre kvalitet af næste slæt bør de fjernes nu. Hvis det var planen at gøde efter 2. slæt er det nok ikke nødvendigt at gennemføre dette, hvis der er gødet efter 1. slæt, gødningen er nærmest ikke optaget og kløveren vil nu begynde at fylde noget mere. Evt. kan der tilføres den halve mængde gødning i forhold til det planlagte.
For at opnå den rigtige fylde må slætstrategien i lucerne tage hensyn til disse analyser. Det ser nu ud til at lucernen kommer til at fylde mere i næste slæt, så det er muligt at lave en kvalitet der sikrer at halmforbruget ikke bliver for højt i næste sæson.
Det er også nu at analysen af 1. slæt græs skal influere på, hvordan resten af slætstrategien skal være.
Kend kvaliteten af 1. slæt græs og lucerne, så slætstrategien kan tilpasses.
Lucerne: Analysen af 1. slæt lucerne har også betydning for slætstrategien af både græs og lucerne. Der var
Efterafgrøder i majs. Der er nu gået omkring 1 uge eller mere efter den sidste sprøjtning mod ukrudt i majs. Jorden er fugtig og der er dermed gode forhold for udlæg af græsefterafgrøder i majs.
Ligesom at noget kunne tyde på at såning sidst i maj er sikrere end såning sidst i juni. I praksis vil såning af efterafgrøder i majs altid skulle ske i sidste halvdel af juni.
Til efterafgrøde i majs anbefales sildig rajgræs, hundegræs eller rajsvingel. Hundegræs og rajsvingel er mere ”skyggerobuste” end rajgræs. Forsøg gennemført i 2011 tyder på, at rajsvingel og hundegræs er mere følsomme overfor discountsåmetoder.
Udlægsmåder og udsædsmængder: Udsædsmængden af græsfrø ligger på ca. 10 kg/ha for de ovennævnte arter. Græsefterafgrøde i majs udlægges i praksis ofte med en elspreder påmonteret en ATV. Denne metode fungerer sjældent over 6 meters spredebredde,
-3-
da græsfrø ikke vejer alverden, desuden danner frøet ofte bro i sprederen, med et noget ujævnt spredebillede til følge. Udlæg med elspreder ligger klart på grænsen af, hvad man vil kalde: ”God skik og brug”. Ingen landmænd ville vel etablere en græsmark til slæt på den måde vel? En sikker metode til etablering af græs i majs er enten strigleudlagt eller udlagt med radrenseren, således at frøet bliver dækket med 1-2 cm jord.
Man skal hele tiden huske på, at der er krav om et jævnt og tæt plantedække efter høst af majsen. Der er sjældent nogle der bliver kontrolleret på netop efterafgrøder i majs, men det skal vel ikke afholde os fra at gøre tingene ordentligt? Husk i øvrigt på at hver ha. efterafgrøde medfører et træk i næste års kvote på mellem 17 og 25 kg N, på de fleste kvægbrug 25 kg N. Det må derfor være i alles interesse at efterafgrøden er så veletableret, at den har en chance for at opsamle noget af det kvælstof kvoten bliver reduceret med.
Kontakt oplysninger kvæg- og grovfoderkonsulenter
Anders Christiansen
Grovfoderkonsulent - dir. nr. 63 622 585 - abc@centrovice.dk
Hans Erik Larsen
Planteavls- og grovfoderkonsulent - dir. nr. 63 621 604 - hel@centrovice.dk
Inger Marie Antonsen
Kvægkonsulent - dir. nr. 63 407 162 - ima@centrovice.dk
John Jensen
Kvægkonsulent - dir. nr. 63 407 163 - jj@centrovice.dk
Kim Søgaard Rasmussen
Kvægkonsulent - dir. nr. 63 621 651 - ksr@centrovice.dk
Laurits Rasmussen
Kvægkonsulent - dir. nr. 63 407 164 - lar@centrovice.dk
Per Einshøj Kvægkonsulent - dir. nr. 63 407 160 - pe@centrovice.dk Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 · Fax 63 407 199
Ulla Hansen
-4Kvægkonsulent - dir. nr. 63 621 650 - ulh@centrovice.dk
kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk