GrovfoderNyt nr. 9 14. august 2012 Indhold • Bedriften lige nu • Grovfodersituationen kræver den handling? • Rodukrudt
Bedriften lige nu Lige nu høstes der på fuld kraft. Af de foreløbige rapporter ser høsten ud til at være tilfredsstillende. Måske ikke helt moden, men hellere lidt tørrepenge end at afgrøden står ude på marken i september. Halmudbytterne ser også fine ud, det er der også brug for – lagrene er ved at være tomme. Græsmarkerne har haft gode dage, med masser af nedbør. På grund af den gode vandforsyning kan det i år betale sig at tilføre mere gødning også i august efter slæt. Er der gylle nok, kan der nedfældes 25-30 ton/ ha. Husk dog harmonigrænserne. Ellers kan der anvendes handelsgødning, hvis der ellers er mere kvote tilbage. I de mest kolde dyrkningsområder er majsen så meget bagud, at det må vurderes at den ikke bare bliver høstes sent, men også med lavere udbytte og kvalitet til følge. Dette forhold skal der tags høje for snarest.
Efterafgrødereglerne er blevet ændret på en række områder. Fx er det nu muligt at opspare alternative til efterafgrøder – fx nedgang i kvote. Denne metode kunne være relevant på de bedrifter, hvor myndighedernes kvoteregnefejl har givet mere kvote, som det måske ikke uden videre er mulig at udnytte på anden måde. Ændringen skal indrapporteres inden 31/8. Proteinpriserne brager derudaf, det giver mange hovedbrud ude på bedrifterne. Som det, i tidligere år har været foreslået, kan dette forhold i nogen grad imødegås ved at nedsætte kraftfodertildelingen til køer der er først i laktationen. Normalt vil de ikke være så ydelsespåvirkelige idet de blot vil æde mere grovfoder, hvis kraftfodret fjernes. Lav dog ikke den slags øvelser uden at tage fodringsrådgiveren tæt med på råd!! Desuden skal der også være grovfoder nok til rådighed på bedriften.
Grovfodersituationen - kræver den handling? På Midtfyn mangler vi ca. 400-500 MVE i forhold til sidste år ved samme tid. I de sydlige egne og ude på øerne er efterslæbet ”kun” 250 MVE. Dette vil nok ikke betyde det helt store i forhold til udbyttetab i majs. Bliver september gunstig vil udbyttet blive helt normalt, men bliver måneden kold, ja
-1-
så står vi overfor et udbyttetab som godt kan snige sig op på 5-10 pct. eller mere. Sikkert er det dog at der ikke bliver nogen tidlig høst af majs i år. Er der planlagt såning af hvede efter majs kan det blive nødvendigt at ændre denne beslutning. Sent sået hvede er jo også en usikker affære.
Der hvor det helt sikkert må forventes at majsen ikke vil kunne nå at modne tilstrækkeligt er de marker der blev sået efter 1. slæt græs. I et normalt år, vil disse marker ikke kunne nå at få 2400 MVE.
udbytte i disse marker, ligesom stivelsesprocenten heller ikke vil være høj. Fodersituationen i forhold til antallet af hektar majs sået efter græs der især skal vurderes på. Regn i øvrigt med mindst 25 pct. lavere udbytte i disse marker, ligesom stivelsesprocenten heller ikke vil være høj.
Så på Fyn er det nok fodersituationen i forhold til antallet af hektar majs sået efter græs der især skal vurderes på. Regn i øvrigt med mindst 25 pct. lavere
Er du en af de mælkeproducenter, der er bekymret for forsyningen med grovfoder hen over sommeren i 2013? Er der måske grund til at agere nu i august eller i den kommende tid. Det er nu, det er vigtigt at få fodringsrådgiverne på banen, idet beholdningssituationen og den fremtidige fodring frem mod jul har betydning for, om der skal gøres noget for at øge udbuddet af grovfoder i 2013. Eksempelvis kan det være, at der skal gøres en hel masse, hvis de nuværende beholdninger kun lige akkurat slår til frem til næste majshøst, mens problemerne er mindre, hvis beholdningerne først slipper op sidst i december. I tabellen ses en oversigt over de afgrøder af grovfoder, der kan bliver aktuelle, hvis du skal supplere din forsyning af ensilage og græs til slæt i sommerperioden 2013. Desværre kræver de fleste løsningsforslag, at der er rigeligt med jord til rådighed på bedriften, dvs. arealer hvorpå der ikke
i forvejen dyrkes grovfoder. Tabellen læses således: De gule felter angiver hvornår der er foder til rådighed ved den givne afgrøde og desuden angives der et forventet udbytte pr ha. Der er regnet med græsudlæg i alle afgrøder undtagen hvedehelsæd.
-2-
Græs er bedste løsning. En af de bedste løsninger er at øge arealet med kløvergræs til det kommende år. Men det kræver, at der etableres kløvergræs allerede nu. Et nyt udlæg her i august er klar med et godt udbytte af god kvalitet til opfodring i juni næste år.
Tag fem slæt i år. Heldigvis er dårligt majsvejr ofte godt græsvejr. Derfor kan det være en god ide at ændre slætstrategi og tage fem slæt græs i år. Efterslæt af frøgræs. Efterslæt af frøgræs, fx rajgræs eller hundegræs, kan være et udmærket kviefoder. Er der frøgræsavlere i området, kunne det være en ide at tage kontakt til disse, hvis de øvrige muligheder for øget grovfoderproduktion ikke er udtømte.
Tjek desuden de eksisterende arealer med kløvergræs. Er de i god kondition og med en god andel af kløver, kan de marker, der ellers skulle havde været pløjet om, få endnu et brugsår.
Hold marker ”frie”. Det kan være en løsning at der ikke sås for meget hvede i dette efterår, så der eventuelt er plads i markplanen til mere græs udlagt i foråret, hvis det først sent bliver klart at der mangler foder.
Dårlig økonomi i grønrug. Helsæd er også en mulighed, og nogen vil eventuelt overveje grønrug, da den kan høstes allerede 5.-10. maj.
Nedsæt produktionen. Kan være en løsning at nedsætte energiniveauet i rationen til køerne, nok en nødløsning, men i en situation med fodermangel er det jo også en mulighed. Der er jo selvfølgelig en risiko for, at det kan være svært at få køerne op igen når fodersituationen bedrer sig, så det er absolut ikke noget der ligger først for. Desuden skal sådan en løsning gennemgås med fodringsrådgiveren.
Grønrug er dog en absolut nødløsning, både fodringsmæssigt og økonomisk, da den er tungt fordøjelig og er forbundet med betydelige omkostninger til kvælstof. Kan man derfor klare sig 14 dage længere, vil græs være klart at foretrække. Tidligere år har det ofte været muligt at købe majs på roden. Det tyder dog ikke på, at det generelt er en mulighed i år, da meldingen pt. er, at der ingen majs er til salg, med mindre der er tale om kolleger der pludseligt er stoppet med mælk.
Rodukrudt. Det er tydeligt, i de marker der ikke er høstet endnu, hvor der er problemer med rodukrudt. Tidsler, bynker, kvik og agersvinemælk står højt nogle steder. Disse marker skal ryddes for rodukrudt så snart markerne er klar til det. I et grovfodersædskifte kan rodukrudt især være et problem i majsen. Man kan godt nok bekæmpe de fleste rodukrudtsarter i majs, men det er dyre løsninger, som heller ikke er langtidsholdbare.
Der sprøjtes, ideelt set, i først i september på genvækst af rodukrudt. Efter ca. 14 dage kan jordbearbejdning begyndes. Da der er nogen forskel på, hvor meget aktivstof der skal til, for at bekæmpe de enkelte rodukrudtsarter, har Videncentret for Landbrug udarbejdet nedenstående tabel. Bemærk at der generelt skal højere dosis til at bekæmpe agertidsel end de øvrige rodukrudstarter. Glyfonova 450 indeholder 450 gr. glyfosat/l mens de ”gamle” roundupprodukter indeholder 360 gr. glyfosat/l
Reglerne for anvendelse af Roundup siger at der først må sprøjtes efter 1/10, hvis der ikke skal sås vintersæd. Skal der sås vintersæd, er der ingen begrænsninger.
-3-
Bekæmpelse af kvik i stub Skadegørere
Tidspunkt
Følfod, gråbynke, Efterår når kvik kvikken har 3-4 blade
14-08-2012
Løsning
BI
Pris
Bemærkninger
0,861,14
92-122 Andre godkendte 360 g/l glyphosatprodukter kan anvendes.
0,861,14
95-123 Nova Balance ophæver virkning af hårdt vand. Dosis tilpasses vandets hårdhed.
Agertidsel, følfod, Efterår når gråbynke, kvik kvikken har 3-4 blade
Roundup Bio + Spredeklæbemiddel + Ammoniumsulfat
(2,4 + 0,15) (3,2 + 0,15) (4 + 0,2 + 1) - (4 + 0,2 + 2)
1,14
120-122 Agertidsel kræver lidt højere dosis end kvik. Andre godkendte 360 g/l glyphosatprodukter kan anvendes.
Agertidsel, følfod, Efterår når gråbynke, kvik kvikken har 3-4 blade
Glyfonova 450 Plus 3,2 + 0,15 + Nova Balance
1,14
Følfod, gråbynke, Efterår når kvik kvikken har 3-4 blade
14-08-2012
Roundup Bio + Spredeklæbemiddel + Ammoniumsulfat Glyfonova 450 Plus + Nova Balance
Dosis pr. ha. (3 + 0,2 + 1) - (4 + 0,2 + 2)
123
Dansk Landbrugsrådgivning | Videncentret for Landbrug
Er der store problemer med rodukrudt på bedriften kan det blive nødvendigt at indrette sædskiftet således at det hvert år er muligt at rydde op i rodukrudtet.
Agertidsel kræver lidt højere dosis end kvik. Nova Balance ophæver virkning af hårdt vand. Dosis tilpasses vandets hårdhed. Data leveret af Middeldatabasen
Dvs. der skal foreligge en planlægning, der sikrer at der tid nok til at sprøjte med roundupprodukter i de relevante marker.
Med venlig hilsen
Grovfoder
Grovfoder
Grovfoderkonsulent
Grovfoderkonsulent
Hans Erik Larsen
Anders Christiansen
-4-