GrovfoderNyt nr. 10 12. sept. 2012 Indhold • • • •
Bedriften lige nu. Græs og lucerne før vinteren Status på majsens udvikling Majshøst, del 1
Bedriften lige nu Høsten er vel overstået, og halmen er vist også så småt ved at være i hus. Med mere end 220 solskinstimer i august slog det fynske område selveste Bornholm på det felt. Det vil sige at der har været stabilt vejr over en lang periode til at få bjærget afgrøder og halm. Ja der har endog været perioder, hvor raps og kløvergræs har kunnet etableres i gode såbed og fremfor alt rettidigt. Her fra kontorene har vi kunnet mærke, at panikken fra de senere år er blevet afløst af en mere rolig attitude. Desværre er idyllen blevet ødelagt noget af en fatalt erhvervsfjendtlig fødevareminister, der hellere vil tækkes et sammenrend af cafékøbenhavnere, gammelkommunister og subsistensløse end at sikre rimelige arbejdsvilkår for et erhverv, der dog tjener i omegnen af 70 mia. kr. netto hjem til fædrelandet. Tælles støttekronerne med, er vi nærmere 80 mia.!
-1-
Til sammenligning tjener den såkaldte kreative sektor ikke meget mere end 10-15 mia. netto hjem, og der er ikke grund til at tro at det beløb vil stige foreløbig – så vi har grund til at ranke ryggen: Det er nemlig landbrugserhvervet, sammen med industrien og søfarten, der financierer den danske velfærdsstat – som disse tre sektorer i øvrigt har gjort det i århundreder! Så fik redaktøren luft – nu videre til det faglige:
Græs og lucerne før vinteren
Lucerne: Det sidste slæt lucerne skal tages nu, hvis det ikke allerede er sket. Kun marker, der ikke skal ligge til næste år kan eventuelt afhugges en sidste gang i oktober. Marker der skal ligge næste år eller længere skal have ro nu, så planterne kan regenerere og sende oplagsnæring til rødderne så overvintringen kan ske uden problemer.
måtte have når væksten slutter. Den vil fryse tilbage og skyde hurtigere og kraftigere til foråret. Lucernen vil komme dårligere igennem vinteren og starte alt for langsomt til næste forår. Det vil sige, at et halvdårligt fugtigt slæt i oktober kan veksles til mange flere FE af god kvalitet i foråret. Derudover kan et sent slæt, som sagt, medføre dårlig overvintring, så næste års samlede udbytte ikke bliver tilfredsstillende. Desuden er der stor risiko for køreskader ved trafik i lucernemarker i oktober.
Tages der slæt nu eller er det sket, skal man roligt se på at afgrøden gror videre. Det kan være fristende at tage et slæt i oktober, hvis der er et 15-20 cm højt plantedække men: Lad være!!! Lad afgrøden gro til den højde den
Hold jer fra lucernemarkerne efter sidste slæt i august/september!!! Kløvergræs: Kløvergræs til slæt skal, i modsætning til lucerne, ikke have for megen pels inden vinteren. Ca. 1. oktober kan der tages et sidste slæt, hvor der afhugges til ca. 7-8 cm´s højde. Herefter vil afgrøden nok gro yderligere så marken går ind i vinteren med max. 10 cm høj pels. Kløvergræsmarker kan få sneskimmel hvis plantedækket er for højt inden vinteren. Det så vi bl.a. i foråret 2011 efter den kolde vinter 2010/2011. De langpelsede græsmarker klarede sig her dårligere end de korte.
Hvis der tages et slæt her i sidst september kan det være nødvendigt at lave en vinterafpudsning af markerne i oktober. Det er også nu at det skal vurderes om kløverprocenter og plantebestand generelt er så god at marken skal have et år mere i produktionen, eller om der skal lægges en strategi for nyudlæg i foråret.
Status på majens udvikling De første friskplanteanalyser er nu udtaget, med henblik på at sætte høstprognosen i majs i gang. Analyserne kommer i første omgang fra Jylland. Vi har valgt at vente med at tage prøver til d. 10/9, da vi mener det bedre harmonerer med majsens udvikling i vores område. Det
ses af tabellen, at der nogle steder i Jylland forekommer majs der nærmest ikke er i gang med afmodning. Vi taler om stivelsesprocenter på under 4, her er der lang vej endnu, hvis majsen i det hele taget bliver klar før frosten. Tørstofprocenterne ligger lige under 20 de fleste steder.
Majsanalyser udtaget 3. september Helle landet Lokalitet Sort Nørager Aritzo Års Astiano Skive Ambrosini Randers Adept Stoholm J Astiano Agerskov Astiano Haderslev Aastar Højer Saludo Landsgennemsnit
Sådato 03-‐05-‐12 24-‐04-‐12 24-‐04-‐12 10-‐05-‐12 24-‐04-‐12
Tørstof i % 18,7 19,1 18,6 20,6 19,9 22 19,7 19,1 20,0
NDF i % af TS 56 53,2 54,1 45,8 51,5 52,2 49,1 52,9 50,9
Stivelse i % af TS 3,3 4 6,8 15,8 6,3 11,1 9 9,5 9,8
Resultaterne af analyserne harmonerer fint med det faktum at der nogle steder ikke er kommet mere end 1900 MVE mod 2300 MVE ved samme tid sidste år. På Fyn er variationen, forbavsende nok, ikke så stor, og problemerne mindre. Mange steder har vi allerede 2100 MVE, og med udsigt til varme den næste periode burde
Sukker i % af TS 20,9 23,7 20,8 18,3 23,2 19,5 21,5 19,7 20,5
Kg TS/FE* NEL20 i MJ/kg TS 1,31 6,1 1,23 6,5 1,22 6,3 1,14 6,6 1,25 6,2 1,34 6,0 1,19 6,4 1,34 5,9 1,2 6,2
høsten gå i gang, på de vejrmæssigt mildeste lokaliteter, lige sidst i september. Dette leder naturligt frem til næste artikel som handler om majshøst – også selvom der stadig er lidt tid til.
-2-
Majshøst, del 1
Høsttidspunkt for silomajs: Silomajs skal høstes med 31-33 pct. tørstof, det er der ikke noget nyt i. Antallet af majsvarmeenheder kan give et første fingerpeg om høsttidspunktet, det samme kan analyser. Middeltidlige sorter som f.eks. NK Bull, Atrium, Formula, Aastar, Saludo og Koloris er som regel modne til ensilering, når der er nået 2.400 – 2500 majsvarmeenheder. I tidlige sorter som Adept, Anvil og Treasure kan høsten forventes at begynde én til to uger før. Desværre er der kun én vej: Ud i marken og se egne sorter, og vurdér og beslut.
Majshøsten står ikke lige for døren. Der er stor variation fra mark til mark.. Vi ser mange gode marker med stor plantebestand og god kolbesætning, men vi ser også marker der præget af de store vandmængder i juni/juli og de lavere temperaturer i hele forsommer og højsommer. Det har ikke regnet så meget i august, derfor er jorden ikke så vandmættet som i 2011. Det betyder også at majsens vandindhold lige nu er lavere end i 2011. Dog er det stadig meget vigtigt, at der ikke kun laves høsttidspunktsvurderinger ud fra kolbeudviklingen. Det vil give våd ensilage med risiko for saftafløb og alkoholgæring.
Se på hele planten og ikke kun kolben. Meget fugtig ensilage vil safte og der med forårsage energitab i markstak. I plansilo vil fugtig ensilage kunne medføre alkoholgæring i den nederste meter.
Tabel: Opnåede MVE på Haarbykanten, samt prognose, middelværdi og 2011
Ovenstående figur viser forventningen til udviklingen af majsvarmeenheder for postnummeret 5683 Haarby. Læses den ukritisk, er majsen klar til høst ca. 1. oktober, hvis den er sået 15/4. Meget majs blev først sået lige sidst i april, så MVE fra 15/4 til fx 28/4 mangler. Læses figuren sådan kan der godt gå 8-10 dage yderligere, før majsen er klar, hvis den er sået fx d. 28/4. Denne figur og beregning kan laves for alle postnumre på www.landbrugsinfo.dk
denne som indikator for høsttidspunkt. Fordøjelighed af cellevægge er eksempelvis mere en sortsafhængig faktor. Stigning i tørstofprocenten: Indtil der er ca. 30 pct. tørstof i majsen, stiger tørstofprocenten i gennemsnit 0,3 pct. pr. døgn eller ca. 2 pct. pr. uge. Tørstofprocenten stiger mindst i mørkt, køligt og vådt vejr, og mest i varmt og solrigt vejr og den stiger hurtigere i tidlige sorter end i sildige sorter. Når indholdet af tørstof kommer over 30 pct., stiger tørstofprocenten ca. 0,5 pct. pr. døgn eller 3,5 pct. pr. uge. Stigningen kan være større i perioder med tørke og mindre i kølige perioder med regn og gråvejr. Disse tal gør det interessant at kende tørstofprocenten på et givet tidspunkt, for på den måde at vurdere høsttidspunktet:
Metoder til vurdering af tørstofprocenten. Tørstofprocenten er den vigtigste parameter at styre høsttidspunktet efter, da det er den parameter der lettest lader sig vurdere i praksis. Da andre vigtige parametre som stivelsesindhold og sukker i nogen grad også hænger tæt sammen med tørstofprocenten, er det oplagt at bruge
-3-
Visuelle metoder til bedømmelse af tørstofindhold Tørstofprocenten er ca. 30 pct. i hele planten, når man med vanskelighed kan klemme en dråbe ud af de Klemmemetoden midterste kerner i kolben -‐ lidt lavere i meget grønne planter og lidt højere i mere visne planter. Tørstofprocenten er ca. 30 pct. i hele planten, når den inderste tredjedel af kernen er hvid med en mælket til grynet konsistens, den mellemste tredjedel af kernen er gul med en melet og dejagtig konsistens, og den yderste Kernevurdering tredjedel af kernen er skinnende gul med en glasagtig konsistens -‐ lidt lavere i meget grønne planter og lidt højere i mere visne planter. Efterhånden som kernerne modner, bevæger den gule front sig ind mod kernens tilhæftningssted, og tørstofprocenten stiger (se figur 1).
Figur 1. Metode til vurdering af tørstofprocent på baggrund af kernefarve og konsistens.
I praksis vil man kombinere klemmemetoden med kernevurderingen. Desuden skal man gøre sig den ulejlighed at se på hele planten, og eventuelt skære en plante over ca. 20 cm over jorden og se hvor våd stænglen er. Alt dette bidrager til at gøre tørstofvurderingen mere sikker.
Metoder baseret på udviklingen af hele planten Hvis man ønsker at få tørstofindholdet og evt. foderværdien bestemt mere præcist, kan det udføres på Tørstofbestemmelse på f.eks. Eurofins Steins Laboratorium. Der udtages 8-‐10 majsplanter, som repræsenterer hele marken. Høst laboratorium f.eks. 3 planter i træk i én række, 3 steder i marken og min. 30 m fra skel. Planterne afskæres i alm. stubhøjde. Planterne sendes i hel tilstand til laboratoriet. Denne metode kan anvendes ved hjælp af en almindelig varmluftsovn. 1. Høst 8-‐10 planter som repræsenterer marken f.eks. 3 planter i træk i én række, 3 steder i marken mindst 30 m fra skel. 2. Træk svøbbladene ned på kolberne uden at trække dem af. 3. Udvælg 2 planter som repræsenterer de 9 planter. Tørstofbestemmelse i 4. Der foretages 2 prøver -‐ 1 plante pr. prøve. 5. Klip planten i 1-‐2 cm stykker med en havesaks. 6.Vej varmluftsovn prøverne på en køkkenvægt med en nøjagtighed på max. +/-‐ 5 gram. 7. Prøverne lægges på 2 ovnplader -‐ 1 o prøve pr. ovnplade (på bagepapir). 8.130 C i 4-‐6 timer med varmluft. 9. Prøven vendes jævnligt rundt. 10. Foretag til sidst 2 kontrolvejninger med en halv times mellemrum. Bør foretages når der ikke er nogen hjemme!!! Metoden er udviklet af Pioneer i Tyskland og er oversat og modificeret af Videncentret for Landbrug. Metoden har været testet i to år og det er fundet, at den vurderer tørstofprocenten for højt, når Pioneer metoden tørstofprocenten er under 27 og for lavt, når tørstofprocenten er over 27. Så helt sikker er den heller ikke.
Høst af silomajs. Da høsten ikke ligger lige om hjørnet har redaktionen valgt at gemme dette emne til det Grovfodernyt, der udkommer om ca. 14 dage.
-4-