GFN_11_2012

GrovfoderNyt nr. 11 20. sept. 2012 Indhold • Bedriften lige nu.

• Høst af silomajs • Provisorisk sortsvalg i majs

Bedriften lige nu Efter nogle varme sensommerdage først på måneden, blev det efterår, dette vil sætte tørstofindlejringen i majs lidt i stå.

Vi får en del henvendelser om håndtering af forårsudlagte græsmarker. Disse marker har udviklet sig godt pga. nedbøren i sæsonen og er nu ved at være så kraftige, at et slæt kan tages.

Tages slættet nu, kan der blive behov for yderligere afpudsning senere, da græsmarker ikke må gå vinteren i møde med mere end max. 8-10 pels på.

Dette aktualiseres yderligere af, af stubhøjden ved et slæt i disse nye marker ikke må være under 8 cm. Ellers er

-1-

randzonevirakken jo ikke slut, den kommer vi til at have fornøjelsen af længe endnu.

På mange bedrifter er der ved at komme overblik over markerne der berøres, der er vel også ved at være en idé om, hvor meget der vil blive gjort ud af det i 2012/2013.

Vi står selvfølgelig til rådighed med råd og vejledning i det omfang det måtte ønskes.

Høst af silomajs

Som det ses af nedenstående tabel har majsen udviklet sig fint de sidste uger. Der er fin stigning i tørstof- og stivelsesindhold. Tørstofprocenten varierer mellem 20,5 og 24,2 %, mens stivelsesindholdet ligger mellem 14,1 og 28,2 %.

fra Skive, som var det eneste sted, hvor der også blev taget prøver i sidste uge: Her ses en pæn udvikling med en stigning i tørstofindhold på 1,9 procentpoint samt en stigning i stivelsesindhold på 7,3 procentpoint. Dette viser, at udviklingen – ind til videre - skrider frem, som den skal. Skive ligger som bekendt langt nordpå, så tallene kan ikke direkte sammenlignes, men det siger dog noget om tendensen.

Denne uges prøver stammer fra øerne og en enkelt lokalitet i Nordvestjylland, bl.a. her hos os på Fyn. Vi tog ikke prøver i sidste uge, så vi kan ikke vide, hvordan majsen har udviklet sig, men se på tallene Hele landet d. 10. september Område Nordjylland Skive Fyn Ejby Hundstrup Sjælland Mern Nr. Asmindrup Ringsted

NDF Tørstof i % af i% TS

Stivelse Sukker NEL20 Kg TS/ i % af i % af i MJ/kg FE* TS TS TS

Sort

Sådato

Adept

24-04-12

20,5

48,9

14,1

20,7

1,3

6,3

Atrium Adept

01-05-12 01-05-12

22,8 23,7

41,2 40,3

26,6 28,2

16,9 16,2

1,2 1,1

6,5 6,7

LG30211 LG30211 Formula

03-05-12 04-05-12 01-05-12

24,1 24,2 22,9

45,0 38,8 39,5

24,2 27,2 23,8

15,9 18,5 20,2

1,2 1,1 1,1

6,4 6,7 6,7

23,0

42,3

24,0

18,1

1,2

6,5

Landsgennemsnit * gammel FE

Silomajs høstes med 20 cm stub, med mindre:

• Plantehøjden er usædvanlig stor. Nogle sorter f.eks. Saludo har en stor plantehøjde.

• Der er rigeligt grovfoder på bedriften og man ønsker et mere koncentreret foder. En forøgelse af stubhøjden øger indholdet af stivelse og mindsker indholdet af cellevægge og dermed tyggetiden.

• Hvis den høstede græsensilage har relativ lav fordøjelighed.

En forøgelse af stubhøjden fra 20 til 40 cm påvirker udbyttet mindre - og foderværdien mere - end ved at øge stubhøjden fra 40 til 60 cm, fordi der i normalt udviklet majs sker der følgende ændringer, hver gang stubhøjden hæves med 20 cm:

-2-

Tørstofindholdet øges med 1,2 pct.

Indholdet af stivelse øges med 1,5 pct.

Indholdet af NDF reduceres med 1,5 pct.

FK NDF øges med 1,4 pct.

sætte en lang stub er større i kort majs end i lang majs.

I forhold til at sætte 20 cm stub tabes 350 FE pr. ha ved at sætte 40 cm stub og 1.000 FE pr. ha ved at sætte 60 cm stub

Dog er planterne er ikke så høje som i 2011. Stubben må ikke sættes højere end, at alle kolber høstes med. Vær opmærksom på at udbyttetabet ved at

Husk at majsstubbe skal væltes og svines til med jord, så hurtigt som muligt efter høst. Dels så starter nedbrydningen af stubben hurtigere og dels formindskes smittefaren med fusarium og bladpletsvampe over til næste afgrøde. Husk at der er forbud mod jordbearbejdning frem til 1/11, hvis næste afgrøde først sås i foråret.

Finsnitteren: I fuldt udviklet majshelsæd med 30 pct. tørstof skal snitlængden være 9-10 mm med en effektiv kerneknusning. Længere snitlængde øger ikke tyggetiden væsentligt, men giver tendens til lavere foderoptagelse og mælkeydelse. På finsnittere med knusebro tilstræbes en snitlængde på 7-8 mm.

mindre end 28 pct. tørstof for at modvirke saftafløb.

Dette kan blive aktuelt i dette år, hvor der i nogle egne af Fyn er meget umoden majs.

Knivene på finsnitteren skal være skarpe og modskæret skal være skarpt og korrekt indstillet.

Blade og svøbblade skal findeles, ellers er det vanskeligt at køre afgrøden sammen, og køerne vrager bladene på foderbordet.

Den korte snitlængde gør det nemmere at køre ensilagen sammen, så lagerstabiliteten øges.

Snitlængden skal øges til 15-17 mm i majs med

Knusebroen skal være indstillet efter majssortens kernestørrelse. Således at kernerne slås ordentligt an.

Kerner der ikke er ordentligt anslået vil ikke kunne udnyttes af koen. Hold løbende øje med at kernerne er ordentligt anslået når der finsnittes og lægges i stak og silo.

Indlægning i stak eller silo: Indlægningen skal ske i tynde lag. Der skal bruges ekstra tid til at udjævne toppen af lageret og køre overfladen godt sammen.

Hvis man selv skal hjælpe til, så få aftalt nøjagtigt, hvad der skal hjælpes med, ellers kan man let komme til ”at gå i vejen”.

Der skal være er gode kørselsforhold omkring lageret. Det kunne være en god idé at invitere maskinstationen ud til en drøftelse af placering af stak så ensileringen kan ske uden for megen spildkørsel og uden at der opstår ”trafikpropper”.

Hold øje med at ensilagen køres ordentligt sammen.

Afgrødemassen skal lægges ud i tynde lag i hele markstakkens/køresiloens længde, og hvert lag skal køres godt sammen. Før sammenkørsel skal lagtykkelsen helst være 5 til maks. 10 cm. Øges lagtykkelsen til 25 cm halveres pakningsgraden.

Der skal være tilstrækkelig kapacitet til indlægning og sammenkørsel, dvs. én gummiged er ofte for lidt, eller rettere: Kapaciteten skal være afstemt i alle led fra finsnitter til gummiged.

Afslutning og tildækning: Toppen af lageret skal være jævnet fuldstændig af, og overfladen skal køres sammen, så den er fast som et ladegulv. Er overfladen fuldstændig jævn og fast: Kan man få dækplasten til at ligge tæt, fast og stram over ensilagen.

Luftlommer under plastikken undgås, er virker som et drivhus for vækst af svampe.

Begrænses muligheden for, at luft kan suse rundt under plastikken.

-3-

Anvend altid to lag plastik af god kvalitet. Der er god erfaring med at anvende en meget tynd underlagsfolie, som det underste lag plastik.

Ved anvendelse af små mængder majsensilage, f.eks. i sommerperioden, hvor der bruges mindre end 20-30 cm om dagen.

Underlagsfolien kan være en transparent plastfolie med svag grønlig farve med en tykkelse på 0,04 mm. Den tynde underlagsfolie udlægges løst hen over stakken og efter en kort udvikling af kuldioxid suger det sig tæt til overfladen. Herved begrænses risikoen for dannelse af luftlommer mellem plastik og ensilage.

På bedrifter, hvor der forventes problemer med majsensilagens stabilitet, men her bør der samtidig ske en forbedring af ensileringsteknik og management.

Snitfladen bør ikke være større, end at der dagligt opfodres 20-30 cm af stakken eller siloen - mest i majshelsæd til sommerfodring.

Ensileringsmidler: Majshelsæd er normalt en let ensilérbar afgrøde, hvor der ikke er behov for at fremme forgæringen ved at bruge ensileringsmidler.

Der kan i særlige situationer være behov for at forbedre ensilagens stabilitet ved udtagning:

Majsensilagens stabilitet kan forbedres med Homofermentative mælkesyrebakterier i kombination med benzoesyre eller sorbinsyre.

Heterofermentative mælkesyrebakterier, der fremmer dannelsen af eddikesyre.

Kemiske midler med indhold af propionsyre, eddikesyre, benzoesyre eller sorbinsyre.

Homofermentative mælkesyrebakterier reducerer stabiliteten og bør kun bruges i kombination med svampehæmmende midler som f.eks. benzoesyre eller sorbinsyre.

I for tør majshelsæd, dvs. med over 35-36 pct. tørstof.

I kraftig tørkeskadet og uens moden majs med et højt tørstofindhold.

Da der findes et hav af markedsførte ensileringsmidler bør du snarest kontakte din fodringsrådgiver, hvis du mener der skal bruges nogle. Da majsen ikke vil være for tør i år, vil behovet for ensileringsmidler være tilsvarende lille.

Samensilering med sidste slæt græs: Samensilering med afpuds eller sidste regulære slæt græs skal kun gennemføres, hvis er majsen er tør nok til at suge det helt sikkert fugtige græs. Som skrevet tidligere er der en risiko for, at majsen ikke alle steder opnår en tilstrækkelig høj tørstofprocent.

Sker det og lægges der også fugtigt græs ovenpå, er risikoen for alkoholgæring overhængende.

Den bliver selvfølgelig mindre efterhånden som tiden går. Det skal derfor erindres at Grovfodernyt altid indeholder end gennemgang af sortsforsøgene samt en anbefaling.

Kik derfor i det nummer af Grovfodernyt 2011, hvor sortsvalget blev omtalt, så er beslutningsgrundlaget på mere fast grund end blot ud fra diverse firmaers salgsmateriale. I 2011 blev sortsvalget omtalt i Grovfodernyt nr. 13.

Provisorisk sortsvalg i majs.

De første reklamer for majsudsæd er allerede kommet ind på vore skriveborde. Sorterne lovprises som det sig hør og bør. Firmaerne kan selvsagt ikke henvise til årets sortsforsøg i majs.

Det er vigtigt at understrege af vi ikke anbefaler sorter, der ikke har været med i Landboforeningernes forsøgsprogram – med andre ord: Interne firmaforsøg er ikke tilstrækkeligt grundlag for os.

Disse forsøg høstes først fra sidst på måneden og tidligst i november engang har vi resultatet af de mange analyser der skal laves i et majssortsforsøg.

Så snart forsøgene er færdigberegnet vil Grovfodernyt udkomme med vores bud på næste års majssorter.

Der er mange landmænd der gerne vil kunne vælge sorter, og købe udsæd mens der stadig er en hvis valgfrihed.

-4-