Grovfodernyt - nr 1 - 2013

GrovfoderNyt nr. 1 14. marts 2013 Indhold • Bedriften lige nu • Aktuelt om græsmarker • Radrensning i majs: Fordele og ulemper

Bedriften lige nu Du har modtaget dette nummer af Grovfodernyt, fordi du også fik det sidste år. Ønsker du ikke at modtage det mere, eller ønsker du at modtage det elektronisk, så henvend dig i vores sekretariat.

Efter en kort forårsfrembrud har vinteren meldt sin ankomst igen. Dette ses ude på markerne hvor afgrøder, der desværre vågnede for tidligt, lider under de kolde forhold. Især sent sået korn ser ud til at blive påvirket. Særlig slemt ser det ud hvis markerne også er gødet i den milde periode.

Græsmarkerne lider ikke så meget endnu.

Hvis ellers græshøjden blev rigtig justeret inden vinteren ser vi ikke nogen grund til at der skulle komme problemer her. Nyudlæg

-1-

kan godt se noget tyndt ud, her er det vigtigt at få startet markerne så snart vi er nogenlunde sikre på, at vinteren er ovre, (hvis vi da nogen sinde bliver det!).

Ellers præger det økonomiske dødvande kvægbruget, og mange sidder desværre i en svær situation, hvor bankerne nærmest bestemmer om bedriften kan udvikles eller ej. Enten må de se at komme på banen, bankerne, eller også må de sige stop. Ingen kan være tjent med uvisheden.

Aktuelt om græsmarker Vurdér græsmarkerne: Det er nu, hvis der da ikke ligger sne, at de første vurderinger af græsmarkerne kan ske. Svage marker skal ikke fortsætte. Marker med mindre end 20 græsmarksplanter pr løbende meter sårække bør omlægges. Dette kan ske med normal udsædsmængde af græsblandingen evt. i lidt dæksæd. Omlægges i renbestand kan 30 kg N i såbedet være en god idé.

Er marken på vippen, kan isåning af 15 kg græsmarksblanding med en skiveskærsmaskine komme på tale.

Såmaskiner med dobbeltskiver foretrækkes til arbejdet.

det muligt skal gylle forsures, da nedfældning af gylle i græsmarker er fagligt uforsvarligt, men desværre i nogle egne den eneste mulighed. Nedfældning kan, med de gængse gyllesystemer, give et udbyttetab på 1000-1500 FE pr år pga. af trykskader og ødelagte græsmarksplanter. Nyudlagte slætgræsmarker fra eftersommeren 2012 bør ikke tilføres mere end maksimalt 90 kg N første gang – dette for at sikre at kløverandelen ikke falder allerede i 1. brugsår. Dette gælder for marker med en kløverandel på mindst 30 pct.

Nedenfor ses et forsøg på en anbefaling af kvælstoftildeling til græsmarker. Anbefalingerne baserer sig på de nyeste forsøgsresultater med gødning til græs.

Gødskning: Græsmarkerne gødes efter de lagte planer så snart det er ved at være stabilt forår. Vi anbefaler jo som regel at starte markerne op med handelsgødning og følge op med husdyrgødning. Er

Strategi 1. Kan bruges under alle forhold Fordeling af kvælstof efter andel af kløver og den forventede produktion gennem vækstperioden.

Andel af Eksempel kløver på kvælstofbedømt med niveau, kg N øjet pr. ha i alt 1) Kløvergræs til slæt1) 0-15 pct.

320 kløver 15-30 pct.

220 kløver 31-50 pct.

190 kløver over 50 pct. 80 kløver Kløvergræs til afgræsning 2) 0-15 pct.

220 kløver 15-30 pct.

180 kløver 31-50 pct.

140 kløver over 50 pct. 80 kløver

Pct. af planlagt N-mængde Marts/april

Efter 1. slæt

Juni

Efter 2. slæt eller juli

August

50

30

0

20

0

50

30

0

20

0

50

30

0

20

0

100

0

0

0

0

30

30

25

15

0

30

30

20

20

0

35

35

30

0

0

50

50

0

0

0

1) Forslag til kvælstof tildeling efter andel af kløver i en 1. års mark. Niveauet for kvælstof reduceres afh. brugsår. Husk at ejendommens samlede kvælstofkvote skal overholdes.

skal den del der afsættes til slæt prioriteres højere end afgræsningsdelen og der tilføres 2-2,5 gange så meget kvælstof til slæt som til afgræsning.

Er andelen af kløver kun (10-15 pct.), kan andelen af kløver ikke sikre et tilstrækkeligt indhold af råprotein

2) På afgræsningsarealer hvor der skal tages slæt,

-2-

i 1. slæt, og der skal ikke satses på udvikling af kløver. Ved en højere andel af kløver kan man med moderate mængder kvælstof og et tidligt 1. slæt påvirke konkurrencen mellem græs og kløver, og

dermed styrke andelen af kløver.

Hvis det gennem vækstperioden konstateres, at det forventede nettoudbytte ikke kan opnås, undlades den eller de sidste kvælstoftilførsler.

Det er vigtigt at tilføre de anbefalede mængder N første gang. Ofte er indeholder 1. slæt for lidt protein og meget sukker. Det skyldes to ting: Ved lave jordtemperaturer arbejder knoldbakterierne ikke så godt og der tilføres generelt for lidt N til første slæt i forsøget på også at have gødning til de senere slæt. Det er en dårlig idé at gemme for meget N til senere, brug det hellere på 1. slæt.

Strategi 2. Bruges især til ældre arealer med en kløverandel på 50 i foråret og 65 ved 1. slæt.

Kun en eller maks. to tildelinger fra vækstperiodens begyndelse. Denne strategi forudsætter, at kløveren er godt etableret. Det vil sige, at der om foråret er mindst en overfladedækning på over 50 pct. kløver.

Strategien er mest anvendelig på arealer i 2. brugsår eller ældre, hvor der er mulighed for at reducere

anvendelsen af kvælstof væsentligt.

Til slæt og derefter afgræsning: 130 til 150 kg N pr. ha ved 1. udbringning til 1. slæt og evt. 40 kg N pr. ha til afgræsning.

En veletableret og aktiv bestand af kløver påvirkes normal ikke af en enkelt stor kvælstoftildeling til slæt, når afgrøden høstes rettidigt.

Radrensning i majs: Fordele og ulemper Kamerastyring: Styringen ved hjælp at kamera sker ved, at renseren er ophængt på en ramme, som med hydraulik forskyder radrenseren fra side til side.

Kameraet, der er monteret forrest på radrenseren, kigger ned på to afgrøderækker.

svajer i blæst, kan det give en upræcis bestemmelse af rækken.

GPS til styring og sektionsvis løft af renseaggregater: Hvor der er kiler eller foragre med en ’skæv’ vinkel, vil der blive en kile, hvor der enten må accepteres noget ukrudt eller også bliver afgrøden renset bort. Det problem er på vej til at blive løst med GPS styring af hævningen af de enkelte renseaggregater. Kongskilde har sendt den første model på markedet.

Kamerasensoren ser det grønne, så styringen er afhængig af, at teknikken kan skelne mellem afgrøderækken og grønt ukrudt mellem rækkerne.

Mister systemet signal for rækkens placering på grund af meget ukrudt, låses radrenseren fast, indtil der igen kommer et signal. Hvis majsplanterne

Sektioner hæves enkeltvis, efterhånden som maskinen når frem til første række i forageren.

Sektionsvis løft af radrenser løser problemet med kiler.

Illustration: Kongskilde

Foto: Henning Sjørslev Lyngvig

-3-

Kapacitet: Ved radrensning i majs i 3-4 bladsstadiet, vil hastigheden typisk være 5-6 km/t ved manuel styring og 7-9 km ved kamerastyring. Ved senere kørsler er hastigheden større. Med kamerastyring vil 10-12 km/t være mulig, mens hastigheden med manuelt styrede maskiner både vil afhænge af førerens rutine, og hvor tæt på rækken skærene er stillet.

Frøsåningsudstyr: Frøsåningsudstyr leveres som standardudstyr. Frøene bliver normalt bredspredt foran efterharven. Der arbejdes på at udvikle udstyr, der kan placere frøene i afgrænsede bånd midt i rækken, så efterafgrøden bliver etableret i en vis afstand til rækken.

Såtuden på hver slange spreder frø af efterafgrøden foran efterharven

Båndsprøjtning: Båndsprøjtning og radrensning er en dårlig kombination, da støv fra radrenseren vil nedsættes effekten af båndsprøjtningen.

være billigst uanset areal, hvis der konsekvent vil være behov for at radrense to gange. Hvis der derimod kan nøjes med en radrensning, vil radrensning være konkurrencedygtig fra ca. 110 ha og fra 90 ha, hvis der radrenses to gange og sås efterafgrøde ved sidste radrensning.

Økonomi: I figuren nedenfor er vist et eksempel på beregning af konkurrenceforholdet mellem bredsprøjtning og radrensning. Den nye pesticidafgift har gjort majsmidlerne billigere, således at kemisk bekæmpelse under de viste forudsætninger vil

Økonomi ved bredsprøjtning contra radrensning

-4-

Forudsætninger:

fleste forsøg har der været en tilfredsstillende effekt af både ren kemisk bekæmpelse og kombination af en sprøjtning efterfulgt af en henholdsvis to radrensninger.

• Radrenser: kr. 200.000, • Marksprøjte: kr. 375.000, • Såning af efterafgrøde med strigle med såkasse: 175 kr./ha, • Sprøjtning: 0,5 l Callisto + 5,5 g Harmony SX og 0,5 l Callisto + 50 g MaisTer pr. ha, • Radrensning: sprøjtning med 0,5 l Callisto + 5,5 g Harmony SX pr. ha efterfulgt af henholdsvis en eller to radrensninger.

Som det ses i figuren, har én radrensning ikke i alle tilfælde kunnet give tilstrækkelig effekt. Der har været forskellige årsager til dette – at den forudgående sprøjtning ikke har været tilstrækkelig effektiv, at ukrudtet har været for stort ved radrensningen, at afstanden til rækken kan have været for stor eller at der er sket en nyfremspiring af ukrudt.

Forsøgene understreger, at det er vigtigt at tilpasse strategien til ukrudtsbestandens størrelse og sammensætning, samt at timing og indstilling af maskiner skal være optimal.

Demonstrationsforsøg med radrensning og kemisk bekæmpelse: Figuren nedenfor viser resultater fra 9 demoforsøg med kemisk og mekanisk bekæmpelse af ukrudt i 2011-2012 (Oversigt over Landsforsøgene 2010 og 2011). De fleste forsøg er udført med radrensere uden kamerastyring. I de

Radrensning og kemiske bekæmpelse af ukrudt i majs. 9 demonstrationsforsøg i Danmark 2010-2011. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2010 og 2011.

Tyske forsøg med dybde og afstand til rækken: Radrensning kan ske tæt på rækken, når det sker i maksimalt 5 cm dybde. Det viser to tyske forsøg, hvor der blev renset i 5 og 10 cm dybde ved en afstand fra rækken på 5, 10 og 15 cm (Se figur

nedenfor). Der er i disse og andre forsøg fundet, at radrensning i 10-15 centimeters dybde ved 10 cm’s afstand til rækken skader majsen, og at skaden er større jo senere vækststadium.

-5-

Udbytte efter forskellig afstand til rækken ved radrensning af majs med 6-8 blade. Forholdstal 100 for kolbeudbytte er radrensning i majs med 3-4 blade i 5 cm afstand til række og 5 cm’s dybde.

Skær: Skærene skal have et vist overlap, især er et godt overlap vigtig ved bekæmpelse af gråbynke.

Er der ikke tilstrækkeligt overlap, vil skæret glide uden om den kraftige rod. Eksempelvis vil en skærmontering med 5 x 13,5 cm skær giver maks.

0,6 cm overlap med 4-5 cm til rækken. Det er for lidt, ikke mindst når skærene slides. De brede skær skal være i midten, så de kaster jord ud til de næste skær, der så hypper jorden ind i rækken.

udgør et problem. Sættes der eksempelvis ind med radrensning mod gråbynke på arealer med disse arter, kan det være aktuelt at afslutte med en sprøjtning.

Erfaringer: Erfaringer fra både praksis og forsøgsarbejdet viser, at optimal indstilling af radrenseren er en af de store udfordringer. Ofte radrenses der for dybt, så jorden ‘løber gennem’ skærene, hvilket frilægger en mindre del af ukrudtet. En anden hyppig fejl er, at afstanden til rækken er for stor.

Det er forståeligt, da risikoen for at traktorføreren renser nogle planter væk, selvfølgelig bliver mindre. Ujævne marker er en tredje udfordring, idet der let kan opstå striber, hvor skærene ikke kan ‘nå jorden’. Her vil der naturligvis stå en bræmme af ukrudt tilbage. Ofte ser man ikke dette når der radrenses, fordi der er kastet jord på ukrudtet, men skraber man jorden væk, vil man se at skærene er gledet hen over mange ukrudtsplanter.

Efterafgrøde: Afsluttende radrensning og såning af efterafgrøde kan ikke planlægges på en fast dato.

Efterafgrøderne skal etableres så tidligt, at de kan nå at etablere sig inden majsen lukker rækkerne.

Det gælder derfor om at finde det tidspunkt for sidste radrensning og såning af efterafgrøde, som gør det muligt for majsen at lukke for lyset inden efterafgrøden og/eller nyt ukrudt vokser for meget.

Sent spirende ukrudtsarter: Radrensning kan give anledning til nyfremspiring af eksempelvis spildraps, skærmaks og hanespore. Radrensning er derfor ikke så oplagt på arealer, hvor disse arter

De vigtigste forudsætninger for at få succes med radrensning i majs:

• marken skal være jævn og såmaskinen indstillet, så rækkeafstanden er præcis • middelvalg og dosering skal afpasses, så første sprøjtning er effektiv • skærmontering og indstilling af radrenseren skal være sådan, at der sker en fuld gennemskæring under ukrudtet og skærene kommer tæt på rækken (4-5 cm er muligt) • skærmplader eller tallerkener skal kun bruges, så længe majsen ikke tåler tildækning. Når majsen tåler det, er det kun en fordel at hyppe meget jord ind i rækken for at dække ukrudtet • man skal vurdere, om der er behov for at radrense flere gange • der kan opstå behov for at bekæmpe sent fremspirende arter som spildraps, hanespore eller grøn skærmaks. Kemisk bekæmpelse er formentlig mest sikker, for vi har indtil videre få erfaringer med radrensning mod disse arter.

Med venlig hilsen Grovfodernyt -6-

-7-

Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 路 Fax 63 407 199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk

-8-