GrovfoderNyt nr. 2 16. april 2013 Indhold • Bedriften lige nu • Ukrudt i vårbyg med udlæg af rent græs, kløvergræs og lucerne • Giv græsmarken et forårseftersyn • Dyrkning af roer
Bedriften lige nu Foråret er koldt, og såningen af vårsæden er kun lige kommet i gang. Skal man tro prognoserne begynder de rigtig varme dage at nærme sig – lad os håbe – både vi og afgrøderne kunne godt trænge til det. Lige nu skal græsmarkerne endeligt inspiceres, så de kan blive startet op eller omlagt. Jorden skal også snart klargøres til majssåningen, men pas nu på med at få
-1-
sået før jordtemperaturen er oppe på mindst 8 grader og der i øvrigt er udsigt til stabilt forårsvejr i perioden efter såning.
Ukrudt i vårbyg med udlæg af rent græs, kløvergræs eller lucerne Ukrudtet bekæmpes med et skånsomt ukrudtsmiddel, mens det er helt småt. Ukrudtsbekæmpelsen bliver billigst og mest effektiv ved at sprøjte, mens ukrudtet er helt småt. I helsæd er det ikke afgørende, om der er lidt ukrudt tilbage i bunden af afgrøden. Er ukrudtsbestanden beskeden og uden agersennep, burresnerre, fuglegræs, hanekro, kamille, melder eller snerleog ferskenpileurt, som yder afgrøden stærk konkurrence, bekæmpes ukrudt ikke!
små ukrudtsplanter under gode temperaturforhold. 0,5 l Fighter 480 + olie pr. ha er ofte tilstrækkelig, når ukrudtet kun har kimblade, og bestanden af ukrudt er moderat. Tilsætning af 0,5-1,0 l Stomp pr. ha giver en forbedret effekt mod fuglegræs og stedmoder, men det er også lidt hårdere mod udlægget. Behandlingen bør afvente, at hovedparten af kløverplanterne har udviklet første løvblad (spadebladet). Hvis Stomp skal bruges, skal frøene være dækket af jord, så der ikke er direkte kontakt mellem frø og sprøjtevæske. Mod hanekro giver en blanding af Fighter 480 + nogle få gram Harmony SX + olie erfaringsvis en god effekt. Harmony SX giver i foråret en vækststandsning i græs, som er i kraftig vækst, og må derfor kun bruges, hvor udlægget står på ’standby’ i en dækafgrøde.
Udlæg af græs i vårbyg: Sprøjt når græsudlægget har udviklet 1½-2 blade og på ukrudt med højst to løvblade, dvs. kun enkelte ukrudtsplanter med fire løvblade. Græsudlæg tåler stort set de samme midler, som anvendes i vårsæd uden udlæg f.eks. kan Express, Mustang Forte, Primus, Eagle, Harmony Plus, Oxitril, Briotril, Catch, Starane XL og Tomahawk/Lodin anvendes. DFF er tilstrækkelig skånsom i udlæg af rødsvingel og rajgræs, men da anvendelsen ikke er angivet på etiketten, kan produktansvar ikke gøres gældende. Ally ST og Hussar OD kan ikke anvendes, fordi skånsomheden over for græsset ikke er tilstrækkelig. Produkterne Fox, Gratil og Eagle er afmeldt, men må lovligt anvendes frem til 1. maj 2014.
De gamle forsøg fra 1999, omhandlende skånsomhed overfor kløver, bør stadig studeres med interesse. Harmony og Basagran M75 er relativt billige løsninger, men begge midler er hårdere ved kløverplanterne end Basagran 480 (nu Fighter 480). Karakteren for skånsomhed, givet efter dæksædens høst, taler sit tydelige sprog. Harmony og Basagran M75 er gamle midler, hvor kun Basagran M75 markedsføres endnu, men aktivstofferne findes i andre produkter.
I rajgræsblandinger kan flyvehavre bekæmpes med Primera Super/Foxtrot med begrænset risiko for at påvirke udlægget. Da anvendelsen ikke er angivet på etiketten, kan der heller ikke her gøres produktansvar gældende.
På baggrund af disse forsøg anbefaler vi stadig kun Fighter 480 til kløver,- og lucerneudlæg. Kun i sjældne tilfælde bør nogle af de, i det foregående, nævnte produkter, iblandes. Det vigtigste mål er altid at sikre, at kløverbestanden i marken er optimal.
Mustang Forte er på grund af en række restriktioner med hensyn til anvendelse af halm og etablering af efterfølgende afgrøder med bælgplanter ikke egnet på kvægejendomme. Udlæg af kløvergræs i vårbyg: Det eneste middel, der er fuldt skånsomt over for kløveren, er Fighter 480. Fighter 480 kan udsprøjtes uden hensyn til kløverens størrelse. Den bedste effekt opnås på
-2-
Tabel: Effekt af udvalgte midler mod visse frøukrudtsarter i vårbyg med udlæg af kløvergræs. Basagran 480 er identisk med Fighter 480.
Vårbyg med kløvergræsudlæg
Dosis, Kors- Hyrde- Fugle- Hvidl pr. blom- taske græs melet ha stret gåsefod
Ka- Pile- Skånsomhed mille urt over for kløver1) antal relativ forsøg
Kløver med 1 løvblad (spadeblad): 1. Basagran 4802) 1,5 ***** **** **** ***** ***** *** 47 100 2 2. Basagran 480 ) 1,0 **** **** **** **** *** 8 100 3. Basagran 4802) 0,5 **** **** *** *** ** 8 100 4. Basagran 480 + Stomp 1,0 + ***** **** ***** ***** ***** *** 28 90 1,0 5. Basagran 480 + 1,0 + ***** ***** ***** ***** ***** **** 13 85 Stomp2) 1,0 6. Harmony2) 8g ***** **** **** **** **** **** 38 70 7. Basagran M75 1,5 ***** **** ***** ***** ***** ** 17 85 8. Basagran M75 1,0 **** **** **** *** *** ** 8 90 9. Basagran M75 + Stomp 1,5 + ***** **** ***** ***** ***** *** 5 80 1,0 Effekt -niveau: ***** over 95 pct.,**** 86-95 pct., *** 71-85 pct,. ** 50-70 pct., * under 50 pct. effekt, - effekt ikke belyst. ) Relativ skånsomhed over for kløver bedømt efter høst af dæksæd (ubehandlet = 100). ) Basagran 480 har været tilsat olie. Harmony har været tilsat sprede-klæbemiddel. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 1999, side 322. 1 2
Udlæg af lucerne i vårbyg/havre: I udlæg af lucerne er kravet til effekt moderat, idet overlevende ukrudt ikke kan klare sig det efterfølgende år med gentagne slæt. Lucerneudlæg med kimblade tåler Fighter 480 + olie. Det åbner mulighed for en så tidlig behandling, at også ukrudtet er i kimbladstadiet. I lucerneudlæg vil 0,5 l Fighter 480 + olie pr. ha ofte give tilstrækkelig effekt. Der må maksimalt anvendes 1,25 liter Fighter 480 pr. ha pr. år. Sprøjt under gode temperaturforhold. Det er vigtigere at varmen er til stede, end at ukrudtet er helt småt! Fighter 480 + Stomp + olie tåles af lucerneudlæg, når første løvblad (spadebladet) er udviklet.
Hvis Stomp skal anvendes, skal udlægget etableres, så frøene er dækket af jord, og der ikke er mulighed for direkte kontakt mellem frø og sprøjtevæske. Dette harmonerer med, at lucerne skal sås i 2-3 cm dybde, da bakteriepodningen ikke tåler lys, udtørring og frost. Brug Harmony SX med omtanke i lucerne, da der ofte kommer en midlertidig væksthæmning af lucerneplanterne, som forstærkes af køligt vejr. Mod hanekro giver en blanding af 0,5-0,7 l Fighter 480 + 2-4 g Harmony SX + olie pr. ha erfaringsvis en god effekt.
Giv græsmarken et forårseftersyn Husk, at holde græsarealerne under observation i den kommende periode. Det skiftende vejr med lave temperaturer om natten og solskin om dagen kan være hårdt for græsmarkerne.
mende periode. Det skiftende vejr med lave temperaturer om natten og solskin om dagen kan være hårdt for især de ældre græsmarker, og der kan være stor forskel på græsarealernes tilstand efter vinteren.
I skrivende stund er det ikke muligt at bedømme græsmarkernes tilstand. Derfor er det nødvendigt at holde græsarealerne under observation i den kom-
-3-
Normal forårspleje af græsmarken: Er græsarealet i orden, kan man gøre klar til at optimere græsmarksdriften efter følgende tjekliste:
3. En strigling for at fjerne/knuse det visne græs skal også vente, til græsset er tørt. Er der hvidkløver på marken, må man ikke strigle så hårdt, at udløberne rives løs fra jorden. Det koster udbytte. Kun ved store mængder vissent græs kan man anvende græsmarksafpudser til at knuse græsset.
1. Troml arealet for småsten, som er løftet op af frosten, og udjævn evt. muldskud, når jorden er så tør, at traktoren ikke laver skader på græsmarksplanterne.
4. Lav en strategi mod muldvarpe. Det siges, at der er mange i år, og de kan bliver en plage.
2. Hvor der er vissent græs, som dækker arealet og hindrer for solens indstråling, kan det være nødvendigt at strigle det visne græs. Det gøres dog først, når det er tørt, så græsset kan knuses, og det ikke giver spor i marken.
Vurdering af risiko for vinterskader Risiko for udvintring er afhængig af mange forhold, og nedenstående skema kan være en støtte til vurdering af, hvilke arealer der er mest udsat.
Risiko for udvintring
----------------------------------------------------------------------------------> Ubetydelig Betydelig Stor Græsarealets alder Nyt udlæg og arealer i 2. brugsår 3. brugsår eller ældre 1. brugsår Jordtypen Lerjord Lette jordtyper Sand- og humusjord Græsarter i blandStrandsvingel, timote Alm. rajgræs og Hybridrajgræs ingen og engsvingel rajsvingel Græsarealets kondi- Har været veltrimmet Græsset har været Forhøj kvælstof niveau på tion i efteråret med en græshøjde på for langt eller for kort arealet, evt. i kombination 7-9 cm inden vinter med en forkert græshøjde Barfrost Diploid alm. rajgræs Tetraploid alm. rajgræs Sneskimmel (FuTetraploid alm. rajgræs Diploid alm. rajgræs sarium)
Er det et areal, der kun har haft et brugsår med en god bestand af rødkløver, men græsserne har sneskimmel? Arealet vil forsat have et godt udbyttepotentiale især til slæt, hvis det hvide/lyserøde pergamentgræs angrebet af Fusarium fjernes/ødelægges, fx med en let strigling, så solen kan give energi til afgrøden. Kør først på arealet, når det ikke giver skader på bestanden af planter.
Men husk! Når det er en ældre græsmark, skal tvivlen ikke komme ”den skyldige til gode”. Er du i tvivl, bør du sætte ploven efter traktoren og få hele arealet pløjet. Tjek, om der er liv i planterne: Normalt er nye hvide rødder det første tegn på, liv i planterne. Det er dog ikke en garanti for overvintring. Derfor skal de første livstegn over jorden følges tæt fra slutningen af marts, og en evt. omlægning skal ske rettidig i den første tredjedel af april.
Har arealet haft to eller flere brugsår med en god/ stor bestand af hvidkløver, men rajgræsserne har sneskimmel eller er delvis udvintret? Udbyttepotentialet er stærkt reduceret, dvs. 40-50 pct. af det normale udbytte. Pløjning og omlægning er løsningen.
Sædskiftegræs: På arealer med sædskiftegræs skal man være meget kritisk, når græsset vurderes. Der bør ikke være større pletter med dødt græs, medmindre der er en særdeles god bestand af hvidkløver, som kan erstatte produktionen. Pletter større end 20x30 cm er for meget. Med hensyn til overfladedækning bør der generelt maks. mangle 5 pct. på arealer med græs og maks.10 pct. på arealer med kløvergræs.
Der kan være alle niveauer af udbyttetab mellem de to yderpunkter. Den endelige konklusion er selvfølgelig også afhængig af fodersituationen og behov for afgræsning.
-4-
2. Isåning i eksisterende græsmarker: I yngre græsmarker (f.eks. i 1. brugsår) kan en tynd bestand af græs med mindre pletter repareres ved isåning af nyt græs eller kløvergræs, hvis det udføres først i april. På ældre græsarealer med betydelige vinterskader er udbyttet af en isåning for dårligt. Den skal pløjes. På alm. lette jordtyper kan isåningen ske med en alm. radsåmaskine, hvis såskærene strammes godt op, og der tromles efterfølgende. På svære jordtyper (lerjord) bør man anvende en såmaskine med skiveskær, f.eks. af Väderstad typen. Til isåning anvendes en lidt tidligere blanding, end hvis græsmarken skal henligge i flere år. Skal græsarealet kun bruges i denne vækstperiode anvendes ital. rajgræs eller hybrid rajgræs.
Tæl de overlevende græsplanter i sårækken. Til afgræsning bør der være 30-40 og til slæt 20-25 planter pr. meter sårække. Varigt græs: På arealer med varigt græs gælder samme krav til overfladedækning med græsser, som på sædskiftearealerne. Her kan man ikke tælle græsmarksplanterne i rækker, så der er kravene 300-400 planter pr. m2 på arealer til afgræsning og 200-300 planter pr. m2 på arealer til slæt. 1. Omlægning: Hvis udvintringen opdages i tide, kan skaden begrænses. Det er hurtigst at få et nyt græsareal ved at udlægge det nye græs i en grønafgrøde - f.eks. grønbyg eller grønært. Hvis det nye udlæg efterfølgende anvendes til afgræsning straks efter høst af dæksæden, skal mængden af græsfrø forøges til 30-35 kg pr. ha. Skal arealet afgræsses, hurtigst muligt, så kan man anvende 40 kg havre pr. ha som dæksæd, som også afgræsses.
Dyrkning af roer Roedyrkning er muligvis på vej tilbage på Fyn, nu som grovfoderafgrøde der kan styrke, om ikke andet så økonomien i markdriften pga. det høje udbytte. Vi
har nok til gode at se, hvordan håndtering og opbevaring løses bedst muligt.
-5-
Dyrkning: Det kolde vejr har udsat roesåningen til her midt i april. Det er altid et sats når roer sås tidligt. Regn og kulde kan ødelægge alt, men lykkedes det, er der gevinst ved kasse 1 i form af udbytte og kvalitet. Det er heldigvis ikke så længe siden at roedyrkningen på Fyn stoppede som følge af Assens sukkerfabrik lukkede, så håndværket er ikke gået tabt derude. Der gælder naturligvis de helt samme retningslinier for foderroedyrkning, som for sukkerroedyrkning – det vil vi ikke trætte Jer med. Blot bør I studere de nyeste sortsforsøg med foder, - og gasroer, som de er præsenteret i ”Oversigten” – der er nemlig meget spændende nyt materiale på vej. Skulle man have behov for at få frisket sin viden yderligere op, kan den Årlige ”Roedag” på Sofiehøj – det tidligere Maribo Frø – anbefales. Dagen finder sted 11/6, der kan læses mere på www.roedag.dk.
aktivstoffer som muligt i sprøjteprogrammet, samt at man enten skal være klar til at sprøjte roer eller hyre nogen til at gøre det. Somme tider kan én dags forsinkelse være forskellen mellem rene roer og møgbeskidte roer – og møgbeskidte roer giver jord i foderet, høstbesvær og lave udbytter. Så er man ikke gearet til roer så må man se at blive det! Sprøjteintervaller: Første sprøjtning skal gennemføres på ukrudt med ægte kimblade. Det vil sige, at løvbladene kun ses som en lille knop. Anden sprøjtning gennemføres 5-10 dage senere. Kort interval under varme vækstforhold og længere interval under kølige forhold. Tredje sprøjtning skal gennemføres, når nyt ukrudt har kimblade. Afstanden til forrige behandling vil ofte være 10-20 dage afhængig af vækstbetingelserne. Evt. fjerde sprøjtning. Hvor der sker yderligere nyfremspiring af ukrudt, kan der være behov for en afsluttende radrensning eller en 4. sprøjtning med tilpasset dosis. Command CS kan anvendes før fremspiring, hvor der erfaringsvis er problemer med at opnå tilstrækkelig effekt mod visse arter, se nedenstående. Hæv dosis, hvis ukrudtet bliver større end planlagt, eller der er tørt. Det kan være nødvendigt at afslutte med en radrensning, hvis den kemiske bekæmpelse ikke rækker.
Ukrudtsbekæmpelse i roer Sprøjtestrategi: Det er vigtigt at udnytte, at ukrudtet er mest følsomt på kimbladsstadiet. Forsøg viser eksempelvis, at den dosis af Goltix, der giver 90 procent effekt mod snerlepileurt, er 1,0 l pr. ha når snerlepileurt har ’ægte’ kimblade, men næsten 2 liter pr. ha når kimknoppen er vokset frem. Tre-fire sprøjtninger vil normalt være udgangspunktet for en strategi mod ukrudt i bederoer. På kvægejendomme vil ukrudtstrykket være højere end på en planteavlsbedrift på Lolland. Dette afspejler sig i dosis og middelvalg. Det er vigtigt at der er så stærke Bekæmpelsesforslag i roer. (alle doser pr ha.)
Max. 3 dage efter såning: 0,12 - 0,2 l Command (kun ved forekomst af hundepersille og meget højt ukrudtstryk). 1. spr.:
0,7l Betanal Power + 1l Goltix + 0,5l 33 E-olie
2. spr.:
0,5l Betanal Power + 0,07l Ethosan SC + 1l Goltix + 15gr. Safari + 0,5 l 33E-olie
3. spr.:
0,5l Betanal Power + 0,07l Ethosan SC + 1l Goltix + 15gr. Safari + 0,5 l 33E-olie
Pris for dette program ligger omkring 1500 kr./ha. Hvis prisen skal ned, skal dosis selvsagt også ned. Ved hele tiden at køre på ukrudt på kimbladsstadiet kan prisen nedsættes til 1100 kr./ha. Svigter en sprøjtning eller er det optimale tidspunkt forpasset, skal der doseres op, og/eller køres med kortere tidintervaller end beskrevet overfor.
sion om. En 025 lavdriftdyse vil kunne udføre opgaven under fleste forhold, dog kan der være situationer hvor en alm. 025 fladsprededyse er bedre, især på meget småt ukrudt. Sprøjt altid tidligt om morgenen, her er luftfugtigheden højest og vindhastigheden lavest – som regel! Vær opmærksom på at turbolens under traktoren kan give dårlig effekt på ukrudtet – dels fordi ukrudtsplanterne støves til og sprøjtevæsken trækkes med traktoren og derfor
Dysevalget til roesprøjtninger er der nogen diskus-
-6-
ikke rammer ukrudtet. Derfor bør der altid skiftes sprøjteretning fra sprøjtning til sprøjtning så man
undgår at køre i samme spor hver gang.
Hundepersille, en kedelig fætter i roermarken!
Med venlig hilsen
Grovfoder
Grovfoder
Grovfoderkonsulent
Grovfoderkonsulent
Hans Erik Larsen
Anders Christiansen
-7-
Kontakt oplysninger kvæg- og grovfoderkonsulenter
Anders Christiansen
Grovfoderkonsulent - dir. nr. 63 622 585 - abc@centrovice.dk
Hans Erik Larsen
Planteavls- og grovfoderkonsulent - dir. nr. 63 621 604 - hel@centrovice.dk
Inger Marie Antonsen
Kvægkonsulent - dir. nr. 63 407 162 - ima@centrovice.dk
John Jensen
Kvægkonsulent - dir. nr. 63 407 163 - jj@centrovice.dk
Kim Søgaard Rasmussen
Kvægkonsulent - dir. nr. 63 621 651 - ksr@centrovice.dk
Laurits Rasmussen
Kvægkonsulent - dir. nr. 63 407 164 - lar@centrovice.dk
Per Einshøj Kvægkonsulent - dir. nr. 63 407 160 - pe@centrovice.dk
Ulla Hansen Kvægkonsulent - dir. nr. 63 621 650 - ulh@centrovice.dk
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 · Fax 63 407 199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk
-8-