Gfn 3 2014

Page 1

GrovfoderNyt nr. 3 29. april 2014 Indhold • Bedriften netop nu • Høst af slætgræs • Slætprognose, skårlægningsvejr og fortørringsprognose Bedriften lige nu Dette nummer af Grovfodernyt er helliget høst af slætgræs og selvom nogle allerede i sidste uge skårlagde græs vil mange først skulle i gang i denne eller næste uge. Der foreligger i skrivende stund ingen analyseresultater af græsprøver fra Fyn. Centrovice indsender 2 prøver fra 3 lokaliteter på Fyn. Prøverne blev udtaget mandag d. 28.4. og der udtages prøver igen mandag d. 5.5. Resultaterne foreligger onsdag eftermiddag eller torsdagen efter og bliver vist på Centrovice’s hjemmeside. Lokaliteterne er i år Vester Skerninge, Ørbæk og Ejby, alle i blanding 45. Det varme vejr og regnen i sidste uge har sat fart i græsset. Mange steder er

-1-

andetårsgræs oppe i 50-60 cm´s højde. Marker udlagt i efteråret 2013 er knapt så langt fremme, men er i god vækst. De fleste steder er majsen nu også i jorden. Hvis vejrmeldingen for næste uge holder stik, kan det for de senest såede marker blive lidt koldt at spire frem. De tidligst såede marker er ved at komme frem. Hvis fremspiringen sker i en ustadig og kold periode, skal der holdes lidt igen med ukrudtsbekæmpelsen, især hvis der planlægges at sprøjte med MajsTer i første sprøjtning. Lucernen er også kommet i gang, mange steder er den klar til høst om ca. 3 uger.


Høst af slætgræs Nu er der jo ingen der kender året før det er gået, men når vi formodentlig for alvor skal i gang med slætgræshøsten i næste uge læner vi os op ad 5 slæt i de tidlige blandinger i 2014. Om 1. slæt græs skal tages tidligt eller ej afhænger af græsmængden i rationen og også typen af malkekøer. Jerseybesætninger med stor græsandel i rationen skal have letfordøjeligt græs, mens store køer med lille græsandel i rationen vil kunne optage tungere fordøjeligt græs.

men skal første slæt i baller, kan det være svært at opnå den rette, korte snitlængde med de snittere, der sidder på presserne. Krav til græs, der skal i baller, er mindst forvejring til 40-45 pct. tørstof. Dette for at holde prisen på FE nede. Forvejring. Under solrige og blæsende forhold kan forvejringen i brede skår være tilendebragt på et døgn. Herefter rives sammen og snitningen kan gennemføres. Er græsset meget tørt og er jorden varm og måske tørkeramt, kan forvejringen måske allerede være klar inden aften samme dag som skårlægningen. I en sådan situation kan det være nødvendigt at rive sammen om eftermiddagen, for at forhindre at græsset bliver for tørt, hvis maskinstationen ikke kan komme før næste dag. Skårlægges der i overskyet vejr og en vandfyldt afgrøde kan det være nødvendigt lade græsset ligge i mere end to dage, evt. skal skåret vendes. Med andre ord, der kan ikke gives en fast opskrift på forvejringstid: Stik fingeren i jorden og vurdér på skårlægningstidspunktet, hvor lang tid du mener der er behov for! Husk i øvrigt altid at tjekke vejrmeldingen: Det er altid bedre at have græs på roden i regnvejr end græs på skår i regnvejr.

Høstteknik. Græsset skårlægges i fuld bredde når duggen er væk op ad formiddagen. Stubhøjden skal være omkring 6-7 cm., så genvæksten til næste slæt ikke bliver forsinket. I praksis skal marken have et lysegrønt skær når græsset snittes. Den teoretiske snitlængde af græs er noget til diskussion i disse år. Med indførelsen af kompakt fuldfoder vil det være hensigtsmæssigt at have en snitlængde på 0,7 til 0,8 cm. Denne snitlængde er vel også fornuftig hvis græsset skal i markstak, da det er noget lettere at køre græs sammen med en lidt kortere snitlængde. Hvis ensilagen skal i køresilo, kan snitlængden godt være lidt længere, men skal denne ensilage også bruges i en kompaktblanding, er snitlængden her også 0,7 til 0,8 cm. Husk at kortere snitlængde kan medføre lidt mere saftafløb, så vær sikker på at forvejringen til ca. 32-35 pct. tørstof er tilendebragt. Græsset lægges ind i stak eller silo i max 10 cm tykke lag, der herefter køres godt sammen. Sørg for at der en god balance mellem snittere, vogne og gummigeder, så der ikke opstår flaskehalse, der kan medføre at græsset ikke bliver kørt ordentligt sammen. Første slæt bliver næsten altid lagt i stak eller silo,

Trafik. Der er enormt mange overkørsler i en slætgræsmark i løbet af en vækstsæson. Hvis der anlagt kørespor i marken, så brug dem! Undgå at køre på tværs, selvom det er fristende af tidshensyn. Forsøg med faste kørespor har medført et udbyttetab på 1500 FE/ha i forhold til arealer, hvor der køres planløst rundt. Det er vel ikke nødvendigt at nævne, at det skal undgås at slæbe jord op i ensilagen!

Slætprognose, skårlægningsvejr og fortørringsprognose For at være sikker på slættidspunktet, bør der tages en friskgræsanalyse. Resultatet af en sådan analyse kan indtastes i prognoseprogrammet som findes på: www.landbrugsinfo.dk/kvæg/foder/grovfoder/ slætgræs/prognoser for slætgræs. Der er samlet 3 selvstændige prognoser vedr. slætgræs på én side. Prognoserne tager udgangspunkt i egen lokalitet af hensyn til klimadata. Den daglige vækst er i høj grad styret af temperatur og solindstråling, men væksten bliver også påvirket af andre dyrkningsparametre. Den valgte græsblanding og markens alder er også meget afgørende, idet væksten kommer senere i gang om foråret i ældre marker.

kvalitetsparametrene for fordøjelighed (FK org. stof), energiindhold, proteinindhold og sukkerindhold. På den måde kan du vurdere, hvornår græssets indhold matcher kravene til den samlede foderration på din bedrift. Ønsker du større sikkerhed, end prognosen kan levere for dit kløvergræs, kan du tage en planteprøve 10-14 dage før forventet slæt og indtaste resultatet direkte i prognosen. Planteprøver skal sendes til Eurofins, her er prøvetype 7330 ”Frisk græs hurtiganalyse”. Prognosen er sikker så længe der er normal vækst i græsset, dvs. der er vand og gødning nok til optimal vækst. Er græsset underforsynet og er vandtilførslen lav, bør den ikke bruges. I praksis vil prognosen kunne anvendes til især 1. slæt, som jo ofte er det vigtigste.

Prognosen for foderværdi og udbytte Med prognosen kan du følge græssets vækst og

-2-


Prognose for skårlægningsvejr Prognose for skårlægningstidspunkt bruges til at afstemme slættidspunktet med den lokale vejrudsigt. Ved at vælge din egnen lokalitet med postnummer kommer der et bud på de næste 5 dages muligheder for skårlægning og fortørring.

græslagets tykkelse, skårbredde, vending og sammenrivning i din græsmark. Et eksempel fra Assens (5610) d. 28. april: Teoretisk viser prognosen, at der den 28. april kan hentes 1700 FEN pr ha, og udbyttet stiger med ca. 250 FEN de næste 5 dage, mens fordøjelighed og energiindholdet falder som følge af temperaturstigninger og alm. udvikling. Sukkerindholdet ligger meget jævn på ca. 190 g sukker/kg TS de følgende 5 dage. Her gøres opmærksom på, at der endnu ikke er målt udbytte fra årets høst af 1. slæt, og prognosen er derfor ikke kalibreret efter årets forhold. Når vi i dag høster med øjnene ser vi generelt et større udbytte af 1. slæt.

Fortørringsprognose for slætgræs Når græsset er skårlagt, går fortørringsprocessen i gang. Til at vurdere det optimale finsnitningstidspunkt ved 32-37 pct. tørstof kan du bruge fortørringsprognosen. I fortørringsprognosen kan du få en vurdering af effekten på tørstofindholdet i græsset på grundlag af skårlægningstidspunkt, Billede 1 Prognose for skårlægningstidspunktet viser gode forhold mandag og tirsdag, mens resten af ugen bliver lidt usikker pga. forventning om nedbør torsdag.

-3-


Billede 2 Prognose for fortørring viser, at det bedst egnede tidspunkt for finsnitning er samme dag inden duggen falder om aftenen, såfremt græsset er skårlagt kl 10 om formiddagen.

Billede 3

Med venlig hilsen - Team Grovfoder

Grovfoder

Helle B. Elander Anders Christiansen Hans Erik Larsen Poul Erik Jørgensen Grovfoderkonsulenter

-4-


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.