GrovfoderNyt nr. 5 30. juni 2014 Indhold • Bedriften lige nu • Svampesygdomme i majs • Lus i majs • Udlæg af græs i sensommeren
Bedriften lige nu Den tidlige vækststart i græsmarkerne har givet tidlige slæt. Flere steder er der allerede taget to slæt. Desværre har vi ikke fået den nedbør der skal til alle steder, hvorfor der er en del stængeldannelse i markerne. Dette gælder især marker med blandinger af rajsvingel. Det skal nok overvejes om der skal skiftes til en anden frøblanding . Dette er især aktuelt på bedrifter med små køer og stort græsfoder. Dette bør drøftes med kvægrådgiver og grovfoderrådgiver snarest, især hvis nye græsudlæg skal udlægges i denne sensommer. Flere steder er man ved at gå tilbage til de rene rajgræsblandinger igen. Disse har en mindre tendens til stængeldannelse ligesom det også må konstateres at rajsvingelblandingernes persistens ikke har været som forsøgene antydede. Vi har også denne sommer set nogle kedelige majsmarker efter græs, disse marker er nok pløjet kort tid før såning, og derfor er der en del uomsat plantemasse, der på forskellig vis generer majsens rodvækst.
-1-
Der er mange der gerne vil tage deres Lucerne sammen med slætgræsset. Det kan kun anbefales hvis de nye sideskud er på plads. Disse sideskud skal være mindst 0,5 cm. lange. Tages lucernen for tidligt vil der gå alt for lang tid før næste slæt er klar. Desuden slides afgrøden hurtigere ned, når man ikke giver markerne den fornødne tid til regenerering efter slæt. I år har nogle landmænd fået kørt gylle ud på etableret majs med hjælp af udstyr med smal dækmontering. Vester Aaby Maskinstation har, som de første på Fyn, investeret i dette udstyr, så det nu er muligt at få kørt forsuret gylle ud uden at majsen tager nævneværdig skade. Vi anbefaler varmt denne udbringningsmetode, og håber den vil finde vej til rigtig mange majsmarker næste år. En erfaring, der allerede er kommet er: Det er vigtigt at rækkeafstanden mellem majsrækkerne er de 75 cm som udstyret er ”bygget” til.
Svampebekæmpelse i majs Bekæmpelse anbefales: Ved begyndende angreb og til sprøjtning ikke længere er tilladt, dvs. indtil sprøjtefristen (formodentlig fuld blomstring i 2014).
Majs kan angribes af sygdommene majsbladplet og majsøjeplet. Lige nu finder vi ikke svampesygdomme i majsen, men der skal holdes grundigt øje med dem indtil ca. midt i juli, hvor det typisk ikke mere er muligt at køre i markerne.
I majsmarker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning er behandling altid aktuel. Desuden vil pløjede marker med mange planterester på overfladen også være aktuelle at sprøjte i.
Anvend omkring 0,70 liter Opera pr. ha. Én behandling er oftest tilstrækkelig, men ved meget tidlige angreb kan en splitbehandling med 2 x 0,5 l Opera med 2-3 ugers mellemrum være aktuel, kør med omkring 250 liter vand, og anvend f.eks. en 04 (rød) lavdrifts-dyse.
I majshelsæd har alle 6 forsøg været rentable, og der er ved ny afgift i gennemsnit opnået et nettomerudbytte på 3,6 a.e.(variation 0,7-14,0 a.e.) eller 385 kr./ha ved 107 kr. for en afgrødeenhed ved sprøjtning. I forsøgene har været anvendt 1,125 l Opera. Forsøg med pløjning og forfrugt majs: Kun ca. halvdelen af de i 2013 anlagte forsøg førte til brugbare resultater. I 3 forsøg i majshelsæd og 1 forsøg i kernemajs blev der ikke opnået rentable merudbytter. I 2013 kom der tidlige angreb af majsøjeplet i flere marker, men det tørre vejr, som kom senere, hæmmede udviklingen.
Forsøgsresultater: Forsøg med reduceret jordbearbejdning og samtidig forfrugt majs (”risikomarker”): Siden 2008 har der under disse dyrkningsforhold været udført i alt 12 landsforsøg med svampebekæmpelse i kernemajs og siden 2010 i alt 6 forsøg i majshelsæd. I kernemajs har 8 af 12 forsøg været rentable, og der er ved ny afgift i gennemsnit opnået et nettomerudbytte på 3,8 hkg/ha (variation ÷6,5 til 18,2 hkg/ha) eller ca. 450 kr./ha ved 120 kr./hkg. I forsøgene har været anvendt 1,125 l Opera.
I forsøg ved Aarhus Universitet er der ikke opnået væsentlig bedre effekt af 1,5 l Opera fremfor 0,75 l Opera, hvorfor vores anbefaling er 0,7 l Opera pr. ha.
Risikomarker: Marker, der er mest udsatte for angreb er: • Marker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning med mange planterester, fordi smitstof af majsbladplet og majsøjeplet overlever på planterester af majs. • Majs med andre forfrugter kan typisk angribes ved at smitstof flyver ind fra risikomarker. Er der nabomarker med majs efter majs og der er mange planterester på overfladen af disse marker, kan en randbehandling i egne marker være en god sikkerhedsforanstaltning.
Treasure er modtagelige for majsøjeplet. Activate er modtagelig for begge sygsomme. En analyse viste ingen sammenhæng mellem sorternes tidlighed og angrebsstyrke. Dog skal det siges at sortsforskellene er relativt små, ligesom angrebsgraden i forsøgene har været beskedne. Kun Opera godkendt til bekæmpelse. Kun Opera er godkendt til svampebekæmpelse i majs. Vi anbefaler ca. 0,7 liter pr. ha til bekæmpelsen. Midlet må ikke anvendes senere end st. 51 (hanblomsten mærkbar, men ikke synlig). Det forventes dog at godkendelsen meget snart vil blive udvidet, således at Opera kan anvendes frem til fuld blomstring (st. 65.) Vækststadium 65 er ofte omkring 1. august. Opera har ikke effekt mod Fusarium. I praksis vil de fleste nok ikke kunne køre efter at majsen er 100-
Sortsforskelle. Hvert år bedømmes angrebene i sortsforsøgene. Det fremgår af disse bedømmelser, at bl.a. Adept, Astiano og Artist er modtagelige for majsbladplet og bl.a. Chavoxx, Ampezzo og
-2-
110 cm høj. Det er dog vigtigt at sprøjte så sent som praktisk muligt i forhold til sprøjtefristen, da effekten er bedst her. Har man ikke udstyr til at køre i den høje majs, er det muligt at leje maskinstation med selvkørende sprøjte med stor frihøjde.
omkring 25 majsmarker følges. Der bedømmes fra 7.-8. juli og ugentlig, så længe sprøjtning er muligt. Fra ultimo august bedømmes hver 14. dag for at se udviklingen. I markerne følges både et sprøjtet og usprøjtet område. Udviklingen kan følges på www. landbrugsinfo.dk/regnet.
Registreringsnet i 2014. I 2014 starter der et registreringsnet, hvor angrebet af bladsvampe i
Symptomer:
Majsbladplet
Majsøjeplet
Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, VFL
Opservér markerne: Allerede nu skal markerne bedømmes, og findes der bladsvampe kan bekæmpelse iværksættes nu som beskrevet i indledningen til dette afsnit. Ellers følges markerne og der sprøjtes i risikomarkerne senest når majsen er ca. 100 cm-110 cm høj. Sprøjt midt på dagen, da majsen har mindre tendens til at knække ned om eftermiddagen end om morgenen. Vandmængden bør være oppe omkring 250 l/ha.
-3-
Lus i majs Det kan være en rigtig god idé at tjekke markerne for lus inden der eventuelt skal sprøjtes mod svampe. Der er ingen officielle skadetærskler for lus i majs. Gamle danske forsøg beretter om flere hundrede lus, før en skadepåvirkning kommer. I Tyskland nævnes omkring 400 lus pr. plante som et godt bud på en bekæmpelsestærskel. Lusene gør skade ved at suge saft af planterne, hvilket medfører dårligere
kolbesætning og indlejring af stivelse i kolberne. Cyperb 100 og Karate 2,5 WG er pt. de eneste almindeligt anvendte skadedyrsmidler, der er godkendt til lusebekæmpelse i majs. Brug 0,150,20 l el. kg/ha i 250 l vand til bekæmpelsen. Med de nye afgifter bliver Karate WG det billigste at anvende. Ligesom i korn forefindes der flest lus i områder med læ, langs hegn mv.
Majs, der er kraftigt angrebet af bladlus. Billedet er taget i 2012 i Vestjylland af Lars Møller-Christensen,
Vestjydsk Landboforening.
Lige nu er der nok ikke ikke nogen marker, der er så slemt angrebet at bekæmpelse er aktuel – men følg udviklingen i dine marker, hvis du allerede kan finde lus nu.
-4-
Udlæg af græs i sensommeren Hvornår: Det er vigtigt, at kløvergræsset etableres så tidlig som muligt. Det vil sige i den første tredjedel af august. Kløvergræs kan dog også etableres senere, dvs. helt frem til begyndelsen af september. Men udbyttet året efter er 1.000-1.300 FE pr. ha lavere end ved en rettidig etablering. Desuden vil kløverbestanden ofte være ringere.
• En hurtig og effektiv fremspiring af græs og især kløver sikres med en afsluttende tromling. Især på lerjord, hvor jorden kan være lidt knoldet, har en tromling god effekt på fremspiringen. Etablering uden pløjning: • Fordelen ved pløjefri etablering er, at det er lettere at lave et jævnt og kompakt såbed uden spor, men det giver en større bestand af ukrudt og kan give betydelige problemer med fremspiring af spildkorn, især af vårbyg. • Høst foregående afgrøde med så kort stub som muligt og fjern ALT halm. • Ved høst bør mejetærskeren være påmonteret en avnespreder. • Undgå kernespild ved mejetærskning. Det er især et problem på arealer, hvor der har været dyrket vårbyg. • Jorden bearbejdes i 10 til 12 cm’s dybde med en kraftig stubharve, og efterbehandles derefter med en såbedsharve i to til fire cm’s dybde. • Er der mange spildkorn af vår- eller vinterbyg, kan man en uge efter opharvning bekæmpe de fremspirede spildkorn med 1,0 l Roundup pr. ha. Udlægget kan sås dagen efter behandling med Roundup. • Udlægget skal sås på fast pakket/tromlet jord i ca. en, maks. to cm’s dybde. • Harvning, pakning samt såning af græsfrø skal helst ske inden for en kort periode for at bevare jordens fugtighed. • Efter såning af udlægget tromles arealet for, at frøene får tilstrækkelig kontakt med jorden. På lerjord er dette specielt nødvendigt. • Undgå etablering uden pløjning, hvor der har været lejesæd i foregående afgrøde, det er nemlig svært at dække planterester med lang stub her.
Sådybde: En aktiv bestand af kløver har stor betydning for produktionen og indholdet af protein. Den korrekte sådybde på 1 til maks. 1,5 cm er derfor meget vigtig. På flere arealer med kløvergræs, er bestanden af kløver utilstrækkeligt til at give et højt indhold af protein. Det skyldes ofte, at kløverfrøene sås for dybt, og dermed bliver andelen af kløver for lav, og planterne udvikler sig for langsomt. For dyb såning har især stor betydning for bestanden og fremspiringshastigheden af hvidkløver. Desuden vil en for dyb såning generelt give en for dårlig bladdækning af jorden, hvorved udbyttet forringes væsentligt! Tips om etablering af kløvergræs i august efter korn • Rettidighed, jo før jo bedre. • Er der kvik på arealet, kan kvik bekæmpes med Roundup 10 dage før forventet høst. • Halmen fjernes, så snart det er muligt efter mejetærskning. Etablering efter pløjning: • En forudgående pløjning med en hurtig pakning af jorden giver normalt den bedste etablering og det laveste ukrudtstryk. • Pløjning, harvning, pakning samt såning af græsfrø skal helst ske i løbet af få timer for at bevare jordens fugtighed. • Udlægget skal sås på fast tromlet eller pakket jord i ca. 1 og maks. 1,5 cm’s dybde.
Såteknik med pakvalse, dobbelte skiveskær og trykrulle i såsporet har vist sig særdeles velegnet til etablering af kløvergræs. Foto: Karsten A. Nielsen, VFL.
-5-
Kløvergræs udlagt i dæksæd: • Der kan udlægges gylle med slanger før første slæt i foråret og derved undgå skader på udlægget ved nedfældning. • Ved sen såning i begyndelsen af september kan moderat mængde dæksæd være med til at beskytte udlæg mod tidlig frost.
Blandinger til udlæg i sensommeren: Udsædsmængden af græsmarksblandingerne bør være 30-33 kg pr. ha. Især i blandinger med rajsvingel, som fx blanding 45, 46 og 49 er det vigtigt, at udsædsmængden hæves i forhold til mængden i foråret, da rajsvingel har en stor frøvægt. Græsblandinger med et stort indhold af storfrøede græsarter som rajgræs, hybridrajgræs, engsvingel, rajsvingel samt rød- og hvidkløver egner sig relativt godt til udlægning i efteråret.
Fordele ved at etablere uden dæksæd: • Ved tidlig etablering i august bliver udlægget af kløver og græs bedst uden dæksæd. • Der er ingen vintersæd, der generer udviklingen af det nye udlæg. • Metoden med udlæg i sensommeren er generelt uegnet på lavbundsjord med et højt humusindhold, da humusjord ofte vil fryse op i vinterperioden og derved sprænge rødderne på græs- og kløverplanterne.
Afgræsningsblandingerne med kløver fra nummer 20 til og med 24 kan etableres med rimelig sikkerhed i sensommeren. Slætblandingerne med kløver nummer 35, 41, 42, 43, 45, 46 og 47 kan etableres med rimelig sikkerhed i sensommeren. Slætblanding med strandsvingel nummer 36 og 49 med rajsvingel af strandsvingeltypen (Hykor) bør ikke sås efter den 15. august. Blandinger med ren strandsvingel vil være tilbøjelige til at stængle mindre, det skal dog indskydes at bladene af strandsvingel ikke har den samme fordøjelighed for alm. rajgræs.
Vælg vinterhvede som dæksæd: 30-40 kg vinterhvede pr. ha er bedst som dæksæd. Første slæt høstes normalt midt i maj før begyndende skridning af vinterhvede og græs. På dette tidspunkt er udbytte og foderværdi meget højt, og slættidspunktet på det nye udlæg passer godt sammen med første slæt for de overvintrende græsarealer. Vinterhvede giver kun en meget begrænset genvækst af hvede efter første slæt. Ukrudtsbekæmpelse: Ukrudt er generelt ikke et stort problem ved udlæg i efteråret, især ikke hvis der er pløjet før såning. Der er kun få midler til rådighed og risikoen for, at midlerne skader eller reducerer bestanden af kløver er stor, vi skal derfor ikke dvæle yderligere ved dette.
-6-
Kontaktoplysninger planteavls- og grovfoderkonsulenter
Anders Christiansen
Grovfoderkonsulent - dir. nr. 6362 2585 - abc@centrovice.dk
Hans Erik Larsen
Grovfoderkonsulent - dir. nr. 6362 1604 - hel@centrovice.dk
Helle Bundgaard Elander
Planteavlskonsulent - dir. nr. 6340 7121 - hbe@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen
Planteavlskonsulent - dir. nr. 6340 7125 - pej@centrovice.dk
Med venlig hilsen - Team Grovfoder
Grovfoder
Helle B. Elander Anders Christiansen Hans Erik Larsen Poul Erik Jørgensen Grovfoderkonsulenter
-7-
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 7015 9900 路 Fax 6340 7199 kontakt@centrovice.dk
www.centrovice.dk
-8-