GrovfoderNyt nr. 7 5. august 2013 Indhold
Bedriften lige nu Nu er høsten lige over os, så I er tilgivet hvis dette nummer af Grovfodernyt ikke bliver læst så grundigt som de øvrige. Vi vil dog håbe at I giver jer tid til det alligevel, da det indeholder nogle spændende tiltag, der kan implementeres på bedrifterne. Ellers ønsker redaktionen en let og ubesværet høst med forhåbentlig gode udbytter til resultat.
-1-
• Bedriften lige nu • Håndtering af såbed til majs efter kløvergræs. • Gyllehåndtering i majs – nye tendenser. • Udlæg af kløvergræs i eftersommeren. • Miljøteknologipuljen – muligheder for støtte.
Håndtering af såbed til majs efter kløvergræs Rigtig mange landmænd er begyndt at rotere mere rundt med majsen i sædskiftet. Noget vi klart anbefaler. Det medfører at en del majsmarker bliver sået efter kløvergræs. Når majs sås efter kløvergræs er der en række forholdsregler, det er vigtigt at man følger:
februar på vores jordtyper, dog undtaget dog JB 7-9, som må pløjes 1/11. For at gøre pløjearbejdet lettere, og påbegynde nedbrydning af græsværen og lette gyllenedfældning bør kløvergræsmarken nedvisnes. Dette kan ske umiddelbart efter 1. oktober. Brug rigeligt med glyfosat, mindst 1300-1400 gr aktivstof/ha, så kløverplanterne også bliver nedvisnet. Hvis der er skræpper eller andet rodukrudt i markerne, skal aktivstofmængden op på 1800 gr. pr ha. Når marken har ligget hele vinteren er der ikke meget plantemateriale tilbage og det er let at pløje den.
Græsmarker skal, hvor der skal være majs efterfølgende, pløjes så tidligt som muligt. I praksis bør en pløjet græsmark ligge en måned eller mere før der sås majs. Marken skal ”sætte” sig, så der bliver en fast bund at så i. Sker det ikke vil vi opleve at nogle rækker står fint med rødderne godt placeret i såbedet mens andre rækker står og piver, fordi de ikke har kontakt med fugtig jord og næringsstoffer. Resultatet er en dårlig udviklet mark, der ikke vil give det udbytte og den kvalitet, som forfrugten jo egentlig burde medføre. Husk hvis en græsmark skal efterfølges af majs må den ikke pløjes før 1.
Efter pløjningen, som foretages bedst mindst en måned før planlagt såning, kan marken pakkes ved en tromling. Efter mindst en måneds ro, kan der harves op nedfældes gylle og hvad der ellers skal gøres, forud for såningen.
Gyllehåndtering i majs – nye tendenser 1. 2.
Der sker rigtig meget på tekniksiden omkring udbringning af flydende husdyrgødning til majs. De to områder, der har mest bevågenhed er:
Nedfældning af gylle på jord, der ikke er tørret op, er ikke uden problemer!
Nedfældning mellem rækkerne i juni. Slangeudlægning af forsuret gylle i juni
Med den rigtige montering, kan gylle nedfældes i majs i juni. Bemærk der ikke køres i rækkerne. Foto: Hans Erik Larsen, Centrovice.
-2-
En af de store udfordringer har altid været nedkørselsskaderne ved udkørsel i juni. De gylleudlægningssystemer, de fleste maskinstationer råder over, vil medføre temmelig meget nedkørsel, især i foragerne, men også inde i markerne er der en del nedkørsel. Skal nedkørsel undgås har det ofte været nævnt, at kapaciteten blev for lille og dermed
for dyr, fordi der kun kunne køres med småt udstyr. Disse udfordringer kan løses ved den rigtige hjulmontering, således at selv ret store gyllevogne kan bringes til at arbejde i majsen uden at rækkerne køres ned. Med den rette montering vil gyllevogne med omkring 20 tons kapacitet kunne køre i majsen, både med udlæggerbomme og med nedfælderudstyr
Nedfælderudstyret behøver ikke at være raketvidenskab, en 12 rækkers nedfælder kan nærmest konstrueres hos den lokale smed. Kombineres der med lidt hyppeudstyr, kan det sidste restukrudt blive bekæmpet i samme arbejdsgang. Forsøg med denne senere tilførsel af gylle har ikke
påvirket udbytte og kvalitet af majsen, vel snarere tværtimod. Der laves en løsning af jorden, som majsen normalt vil reagere positivt på, især hvis jorden er pakket og slemmet sammen af trafik og regn.
Husk i øvrigt, at tidlig nedfælding om foråret også kan give bagslag i form af dårlig vækst pga. strukturskader og kvælstofmangel pga. denitrificering.
-3-
Udlæg af kløvergræs i eftersommeren Hvornår: Det er vigtigt, at kløvergræsset etableres så tidlig som muligt. Det vil sige i den første tredjedel af august. Kløvergræs kan dog også etableres senere, dvs. helt frem til begyndelsen af september. Men udbyttet året efter er 1.000-1.300 FE pr. ha lavere end ved en rettidig etablering.
kløver sikres med en afsluttende tromling. Især på lerjord, hvor jorden kan være lidt knoldet, har en tromling god effekt på fremspiringen. Etablering uden pløjning: • Fordelen ved pløjefri etablering er, at det er lettere at lave et jævnt og kompakt såbed uden spor, men det giver en større bestand af ukrudt og kan give betydelige problemer med fremspiring af spildkorn, især af vårbyg. • Ved høst bør mejetærskeren være påmonteret en avnespreder. • Undgå kernespild ved mejetærskning. Det er især et problem på arealer, hvor der har været dyrket vårbyg. • Jorden bearbejdes i 10 til 12 cm’s dybde med en kraftig stubharve, og efterbehandles derefter med en såbedsharve i to til fire cm’s dybde. • Er der mange spildkorn af vår- eller vinterbyg, kan man en uge efter opharvning bekæmpe de fremspirede spildkorn med 1,0 l Roundup pr. ha. Udlægget kan sås dagen efter behandling med Roundup. • Udlægget skal sås på fast pakket/tromlet jord i ca. en, maks. to cm’s dybde. • Harvning, pakning samt såning af græsfrø skal helst ske inden for en kort periode for at bevare jordens fugtighed. • Efter såning af udlægget tromles arealet for, at frøene får tilstrækkelig kontakt med jorden. På lerjord er dette specielt nødvendigt. • Undgå etablering uden pløjning, hvor der har været lejesæd i forgående afgrøde, det er nemlig svært at dække planterester med lang stub her.
Sådybde: En aktiv bestand af kløver har stor betydning for produktionen og indholdet af protein. Den korrekte sådybde på en til maks. to cm er derfor meget vigtig. På flere arealer med kløvergræs, er bestanden af kløver utilstrækkeligt til at give et højt indhold af protein. Det skyldes ofte, at kløverfrøene sås for dybt, og dermed bliver andelen af kløver for lav, og planterne udvikler sig for langsomt. For dyb såning har især stor betydning for bestanden og fremspiringshastigheden af hvidkløver. Tips om etablering af kløvergræs i august efter korn • Rettidighed, jo før jo bedre. • Er der kvik på arealet, kan kvik bekæmpes med Roundup 10 dage før forventet høst. • Halmen fjernes, så snart det er muligt efter mejetærskning. Etablering efter pløjning: • En forudgående pløjning med en hurtig pakning af jorden giver normalt den bedste etablering og det laveste ukrudtstryk. • Pløjning, harvning, pakning samt såning af græsfrø skal helst ske i løbet af få timer for at bevare jordens fugtighed. • Udlægget skal sås på fast tromlet eller pakket jord i ca. en og maks. to cm’s dybde. • En hurtig og effektiv fremspiring af græs og især
Ny såteknik med pakvalse, dobbelte skiveskær og trykrulle i såsporet har vist sig særdeles velegnet til etablering af kløvergræs. Foto: Karsten A. Nielsen, VFL.
-4-
Blandinger til udlæg i sensommeren: Udsædsmængden af græsmarksblandingerne bør være 30-33 kg pr. ha. Især i blandinger med rajsvingel, som fx blanding 45, 46 og 49 er det vigtigt, at udsædsmængden hæves i forhold til mængden i foråret, da rajsvingel har en stor frøvægt. Græsblandinger med et stort indhold af storfrøede græsarter som rajgræs, hybridrajgræs, engsvingel, rajsvingel samt rød- og hvidkløver egner sig relativt godt til udlægning i efteråret.
Ny såteknik med pakvalse, dobbelte skiveskær og trykrulle i såsporet har vist sig særdeles velegnet til etablering af kløvergræs. Foto: Karsten A. Nielsen, VFL. Kløvergræs udlagt i dæksæd: • Der kan udlægges gylle med slanger før første slæt i foråret og derved undgå skader på udlægget ved nedfældning. • Ved sen såning i begyndelsen af september kan moderat mængde dæksæd være med til at beskytte udlæg mod tidlig frost.
Afgræsningsblandingerne med kløver fra nummer 20 til og med 24 kan etableres med rimelig sikkerhed i sensommeren. Slætblandingerne med kløver nummer 35, 41, 42, 43, 45 og 46 kan etableres med rimelig sikkerhed i sensommeren. Slætblanding med strandsvingel nummer 36 og 49 med rajsvingel af strandsvingeltypen (Hykor) bør ikke sås efter den 15. august.
Fordele ved at etablere uden dæksæd: • Ved tidlig etablering i august bliver udlægget af kløver og græs bedst uden dæksæd. • Der er ingen vintersæd, der generer udviklingen af det nye udlæg. • Metoden med udlæg i sensommeren er generelt uegnet på lavbundsjord med et højt humusindhold, da humusjord ofte vil fryse til i vinterperioden og derved sprænge rødderne på græs- og kløverplanterne. Vælg vinterhvede som dæksæd: 30-40 kg vinterhvede pr. ha er bedst som dæksæd. Første slæt høstes normalt midt i maj før begyndende skridning af vinterhvede og græs. På dette tidspunkt er udbytte og foderværdi meget højt, og slættidspunktet på det nye udlæg passer godt sammen med første slæt for de overvintrende græsarealer. Vinterhvede giver kun en meget begrænset genvækst af hvede efter første slæt. Ukrudtsbekæmpelse: Ukrudt er generelt ikke et stort problem ved udlæg i efteråret, især ikke hvis der er pløjet før såning. Der er kun få midler til rådighed og risikoen for, at midlerne skader eller reducerer bestanden af kløver er stor, vi skal derfor ikke dvæle yderligere ved dette.
Strandsvingel og græsblandinger med et stort indhold af småfrøede arter som timothe har svært ved at klare en sen såning og såning efter 15. august frarådes.
-5-
Tilskud fra Miljøteknologipuljen 2013 Hvis du skal investere i ny miljøvenlig teknologi, er der også i år mulighed for at søge tilskud til investeringen. Der ydes tilskud på op til 40% af de
tilskudsberettigede udgifter. Der er 4 indsatsområder, der kan være relevante for kvægbrugene:
Indsatsområde 1. Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktion og husdyrgødning 2. Reduktion af pesticidanvendelsen 3. Reduktion i tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning 4. Etablering af miljøvenlige produktionsanlæg til dyrehold med henblik på reduceret lugt, emission, vandforbrug eller næringsstoffer.
Vedr. pkt. 1: Her vil skrabeanlæg og forsuringsanlæg kunne komme på tale. Der gives ikke tilskud til gyllesepareringsanlæg, gyllebomme eller –nedfældere , overdækning af gyllebeholdere samt gulve.
Ramme i mio. kr. 22 18 10 150
Vedr. pkt. 4: Her gives tilskud til nye stalde og renovering af eksisterende under de områder, der er nævnt. For ansøgningsområderne 1 – 3 skal de samlede tilskudsberettigede udgifter være mindst 300.000 kr., dog 100.000 kr. for investeringer vedrørende reduktion af pesticidanvendelsen samt udgifter vedrørende skrabesystemer til renholdelse af gulve. For ansøgningsområde 4 forventes det, at de samlede tilskudsberettigede udgifter skal være mindst 500.000 kr. (her var kravet fra start 800.000 kr.) Der skal indhentes 2 tilbud på teknologier, der søges tilskud til.
Vedr. pkt. 2: Her gives der kun tilskud til sensordelen med/uden GPS-system til sprøjter eller traktorer. Tilskud til selve sprøjten kan ikke opnås i denne runde. Vedr. pkt. 3: Her kan gives tilskud til kraftfoderanlæg, overvågningsudstyr (Herdnavigator og Heatime) og udstyr til udtagning af ensilage. Der gives ikke tilskud til fuldfodervogne i denne runde.
Ansøgningsfrist er 3/9 2013, men få startet op i god tid, da der går noget tid med at skaffe tilbud hjem og udarbejde ansøgningen. Kontakt Mette Dyrup Truelsen eller Laurits Rasmussen for yderligere oplysninger.
Med venlig hilsen
Grovfoder
-6-
Grovfoder
Anders Christiansen
Hans Erik Larsen
Grovfoderkonsulent
Grovfoderkonsulent
Kontakt oplysninger kvæg- og grovfoderkonsulenter
Anders Christiansen
Grovfoderkonsulent - dir. nr. 6362 2585 - abc@centrovice.dk
Hans Erik Larsen
Planteavls- og grovfoderkonsulent - dir. nr. 6362 1604 - hel@centrovice.dk
Inger Marie Antonsen
Kvægkonsulent - dir. nr. 6340 7162 - ima@centrovice.dk
John Jensen
Kvægkonsulent - dir. nr. 6340 7163 - jj@centrovice.dk
Kim Søgaard Rasmussen
Kvægkonsulent - dir. nr. 6362 1651 - ksr@centrovice.dk
Laurits Rasmussen
Kvægkonsulent - dir. nr. 6340 7164 - lar@centrovice.dk
Louise Foged Kornfelt
Kvægkonsulent - dir. nr. 6340 7165 - lfk@centrovice.dk
Per Einshøj Kvægkonsulent - dir. nr. 6340 7160 - pe@centrovice.dk
Ulla Hansen Kvægkonsulent - dir. nr. 6362 1650 - ulh@centrovice.dk
-7-
Kom og se sortsforsøg i majs
Onsdag den 4. september kl. 10.00 til 12.00 på Krogyden 2, 5540 Ullerslev Vi inviterer alle interesserede til en formiddag med aktuelle emner omkring dyrkning af majs.
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 · Fax 63 407 199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk
-8-