Gfn nr1 2017

GrovfoderNyt Nr. 1 - 6. april 2 01 7

INDHOLD

Aktuelt i marken

• Bedriften lige nu • Ukrudt i vårsæd med udlæg af rent græs, kløvergræs og lucerne.

• Forlængelse af undtagelsesbestemmelsen, (2,3 DE) • Gylle til græs • Næringsstoftilførsel til kløvergræs

Bedriften lige nu Så blev det forår - det overrasker hvert år. Der sås vårrafgrøder på livet løs, marker gødes og der

gøres klar til en ny dyrkningssæson.

Dette første nummer af Grovfodernyt indeholder emner som

ukrudtsbekæmpelse i udlægsmarker, samt græs i renbestand. Desuden er der nyt om gødskning af slætgræs.

Ukrudt i vårbyg med udlæg af rent græs, kløvergræs eller lucerne Ukrudtsbekæmpelsen bliver billigst og mest effektiv ved at sprøjte, mens ukrudtet er helt småt. I helsæd er det ikke afgørende, om der er lidt ukrudt tilbage i bunden af afgrøden. Er ukrudtsbestanden beskeden og uden agersennep, burresnerre, fuglegræs, hanekro, kamille, melder eller snerle- og ferskenpileurt, som yder afgrøden stærk konkurrence, kan du helt undlade at bekæmpe ukrudt. (Nok ikke et særligt sandsynligt senarie.)

Udlæg af græs i vårbyg Græsudlæg tåler stort set de samme midler, som anvendes i vårsæd uden udlæg - f.eks Express SX, Mustang Forte, Primus, Saracen, DFF, Catch, Starane XL, Primus SL, Pixxaro EC, Zypar, og Starane 333HL/Tomahawk/Lodin.

Ally SX og Express Gold SX kan ikke anvendes, fordi skånsomheden over for græsset ikke er tilstrækkelig.

I rajgræsblandinger kan flyvehavre bekæmpes med Primera Super/ Foxtrot med begrænset risiko for at påvirke udlægget.

Mustang Forte er på grund af en række restriktioner med hensyn til anvendelse af halm og etablering af efterfølgende afgrøder med bælgplanter ikke egnet på kvægejendomme.

Udlæg af kløvergræs i vårbyg Det er vigtigt at ukrudtsbekæmpelsen er skånsom over for kløver. Det eneste middel, der er fuldt skånsomt over for kløveren er Fighter 480. Fighter 480 kan udsprøjtes uden hensyn til kløverens størrelse.

Den bedste effekt opnås på små ukrudtsplanter under gode temperaturforhold. 0,5-0,75 l Fighter 480 + 0,5 l olie pr. ha er ofte tilstrækkelig, når ukrudtet kun har kimblade, og bestanden af ukrudt er moderat.

Tilsætning af 0,5-1,0 l Stomp CS pr. ha giver en forbedret effekt mod fuglegræs og stedmoder, men det er også lidt hårdere mod udlægget af kløver. Behandlingen bør afvente, at hovedparten af kløverplanterne har udviklet første løvblad (spadebladet). Hvor der anvendes Stomp CS, skal frøene være dækket af jord, så der ikke er direkte kontakt mellem frø og sprøjtevæske. Olie kan

2

evt. tilsættes, men det kan forringe skånsomheden over for kløveren.

Stomp Pentagon er ikke godkendt i vårsæd med udlæg!

Mod hanekro giver en blanding af Fighter 480 + 3-6 gram Harmony SX + olie erfaringsvis en god effekt.

Harmony SX giver i foråret en vækststandsning i græs, som er i kraftig vækst, og må derfor kun bruges, hvor udlægget står på ’standby’ i en dækafgrøde.

Effekt og skånsomhed af forskellige løsninger i vårbyg med udlæg af kløvergræs er vist i tabellen nedenfor. Harmony SX og Basagran M75 er begge hårdere ved kløverplanterne end Fighter 480. Karakteren for skånsomhed, givet efter dæksædens høst, taler sit tydelige sprog. Som tommelfingerregel skal der ikke anvendes løsninger der ligger under 90 pct. relativ skånsomhed i forhold til ren Fighter 480!

Effekt af udvalgte midler mod visse frøukrudtsarter i vårbyg med udlæg af kløvergræs Vårbyg med kløvergræsudlæg

Dosis, l pr. ha

Korsblomstret

Hyrdetaske

Fuglegræs

Hvidmelet gåsefod

Kamille

Pileurt

Skånsomhed over for kløver1) Antal forsøg Relativ

Kløver med 1 løvblad (spadeblad): 1. Fighter 4802)

1,5

*****

****

****

*****

*****

***

47

100

2. Fighter 4802)

1,0

-

****

****

****

****

***

8

100

3. Fighter 4802)

0,5

-

****

****

***

***

**

8

100

4. Fighter 480 + Stomp

1,0 + 1,0

*****

****

*****

*****

*****

***

28

90

5. Fighter 480 + Stomp2)

1,0 + 1,0

*****

*****

*****

*****

*****

****

13

85

6. Harmony2,3)

8g

*****

****

****

****

****

****

38

70

7. Basagran M75

1,5

*****

****

*****

*****

*****

**

17

85

1,0

****

****

****

***

***

**

8

90

1,5 + 1,0

*****

****

*****

*****

*****

***

5

80

8. Basagran M75 9. Basagran M75 + Stomp

Effekt -niveau: ***** over 95 pct.,**** 86-95 pct., *** 71-85 pct. ** 50-70 pct., * under 50 pct. effekt, - effekt ikke belyst.

1) Relativ skånsomhed over for kløver bedømt efter høst af dæksæd (ubehandlet = 100).

2) Fighter 480 (dengang Basagran 480) har været tilsat olie. Harmony har været tilsat sprede-klæbemiddel.

3) 8 g Harmony svarer til 12 g Harmony SX Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 1999, side 322.

Udlæg af rent græs/kløvergræs i ærter og byg/ærtehelsæd Fighter 480 og Stomp CS kan anvendes i ærter og byg/ærtehelsæd.

Normalt bør man ikke tilsætte olie til denne blanding, idet der vil ske en kraftigere påvirkning af ærterne.

+ olie pr. ha ofte give tilstrækkelig effekt. Der må maksimalt anvendes 1,25 liter Fighter 480 pr. ha pr. år.

Sprøjt under gode temperaturforhold, eventuelt på bekostning af at udsætte sprøjtningen nogle få dage.

Udlæg af lucerne i vårbyg I udlæg af lucerne er kravet til effekt moderat, idet overlevende ukrudt ikke kan klare sig det efterfølgende år med gentagne slæt.

Lucerneudlæg med kimblade tåler Fighter 480 + olie. Det åbner mulighed for en så tidlig behandling, at også ukrudtet er i kimbladstadiet. I lucerneudlæg vil 0,5 l Fighter 480

Fighter 480 + Stomp CS + olie tåles af lucerneudlæg, når første løvblad (spadebladet) er udviklet.

Hvis Stomp CS skal anvendes, skal udlægget etableres, så frøene er dækket af jord. Dette harmonerer med, at lucerne skal sås i 2-3 cm dybde, da bakteriepodningen ikke tåler lys, udtørring og frost. Ved anvendelse af Harmony SX kan der

3

ske en midlertidig væksthæmning af lucerneplanterne.

Mod hanekro giver en blanding af 0,5-0,7 l Fighter 480 + 3-6 g Harmony SX + olie pr. ha erfaringsvis en god effekt. Lucerneudlæg tåler Primera Super/Foxtrot anvendt mod flyvehavre.

Forlængelse af undtagelsesbestemmelsen, (2,3 DE) Der er tre skærpede krav, som alle træder i kraft allerede i indeværende år. Kravet om 70 procent græs, græsefterafgrøder eller foderroer øges til 80 procent.

Og senest 3 uger efter pløjning af græsarealer skal der sås en ny afgrøde, og kontrolfrekvensen skal øges.

Kvægundtagelsen er blevet forlænget og gælder til og med 2018.

Fakta om den nye 2,3 DE-kvægundtagelse: • Hidtil har der været et krav om, at kvægbrug skal dyrke mindst 70 procent græs, græsefterafgrøder eller foderroer på deres arealer. Dette krav hæves til 80 procent med Kommissionens afgørelse.

• Senest tre uger efter pløjning af græsarealer skal der sås nye afgrøder – således at marken

ikke ligger bar. Denne tidsfrist har ikke været der tidligere.

• Miljø- og Fødevareministeriet skal øge frekvensen af kontrol samt overvågningen af kvægbrug, som gør brug af 2,3 DEundtagelsen. Det skal sikre at reglerne overholdes.

Udmøntningen i dansk lovgivning er endnu ikke på plads.

Gylle til græs Gylle til afgræsningsarealer Det anbefales generelt, at man ikke udbringer gylle til græs der skal afgræsses. Er dette nødvendigt, bør der gå mindst 30 dage fra udbringning til afgræsning. Udbringes der gylle fra tanke der er tilført frisk (ikke lagret) gylle indenfor de seneste tre måneder, bør der gå 60 dage mellem udbringning og afgræsning. Gylle til afgræsningsgræs bør derfor udbringes tidligst muligt.

Gylle til slætgræs, smittespredning Der er ikke fundet dokumentation

for smittespredning via udbringning af gylle til slætgræs. Når gyllen udbringes tidligt og lige efter slæt, er henfaldet af bakterier tilstrækkeligt til, at risikoen for smitteoverførsel til ensilagen er absolut minimal.

Nedfældning eller slangeudlægning?

Gylle til græs skal enten nedfældes eller forsures før udbringning med slæbeslanger. Ved slæbeslangeudlægning placeres gyllen på jordoverfladen, hvor sollysets UV stråler, varme og udtørring af gyllen effektivt reducerer smitstoffets levedygtighed. Ved nedfældning plac-

eres gyllen delvist i jorden, hvorved gyllens eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier i mindre grad kommer i kontakt med græssets grønne plantedele. Nedfældningen beskytter til gengæld gyllens eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier mod nedbrydning via sollys, varme og udtørring. Der er således ikke en entydig foretrukken udbringningsteknik.

Gylle har en god næringsstofsammensætning til græsafgrøder. Billedet til venstre viser gylle der er udbragt med slæbeslanger, mens billedet til højre viser gylle udbragt ved nedfældning (Foto Anette Vestergaard, SEGES).

4

Gode råd ved gyllehåndteringen • Undgå spild og overløb af gylle under påfyldning • Undgå at køre gylle ad adgangsveje mellem stalde og beboelse • Gylle bør ikke udbringes tæt på naboejendommens stalde • Gylle må ikke udbringes, hvor der er risiko for afløb til vandløb • Rengør pumpe og omrører før brug på anden ejendom • Hold gyllevogn og omgivelser rene for gylle. Vask og rengør jævnligt udstyr.

Kort om smitterisiko via gylle for de mest aktuelle kvægsygdomme De forskellige bakterier har meget forskellige levebetingelser, og der er dermed stor forskel på risikoen for smitte via gylle. De hyppigste smitsomme sygdomme hos kvæg er: • Salmonella • Mycoplasma

• Clostridium toxiner Salmonellabakterier optræder en gang imellem i gødning fra dyr, der er smittet med sygdommen, og dermed også i gylle fra smittede besætninger. Salmonellabakterier er fhv. robuste over for miljøpåvirkninger og overlever derfor relativt længe i gylle ved lave temperaturer.

De kan derfor genfindes efter op til 7-10 ugers lagring ved 5 grader.

Henfaldet af bakterierne går meget hurtigere ved højere temperaturer og sker næsten fuldstændigt inden for en uges tid ved 20 grader. Ved tidlig udbringning i koldt vejr er græsvæksten langsom, og der er lang tid mellem gylleudbringning og første slæt. Derved er henfaldet af smitstoffet stort, og smitte via græsset er næppe sandsynlig.

Mycoplasma er en bakterie uden cellevæg og er bl.a. derfor mere følsom for ændringer i miljøet end

Salmonella. Smitte med Mycoplasma vil derfor i meget begrænset omfang eller slet ikke kunne ske via gylleforurenede afgrøder.

Clostridier kan danne meget robuste, inaktive stadier (sporer).

Disse sporer er hårdføre og kan overleve i lang tid, selv under meget ufavorable betingelser. Clostridier findes naturligt i såvel jord som i tarmfloraen hos både dyr og mennesker. Derfor kan Clostridier aldrig helt undgås. Problemet ved Clostridier er, at de kan danne giftstoffer under ganske særlige betingelser, herunder ved absolut fravær af ilt og ved temperaturer omkring 37 grader. Clostrider i græsensilage menes at kunne føre til forgiftningstilstande hos enkeltdyr, specielt hvis ensilagen begynder at varme efter åbning – men der er ikke fundet sammenhæng mellem sygdommen og gylleforurenede afgrøder.

Næringsstoftilførsel til kløvergræs til slæt Vi er klar over at første tilførsel af kvælstof er udkørt de fleste steder. Det er dog vigtigt for os at gøre klart hvordan vi ønsker at fordelingen af tilførsel af kvælstof til slætgræs skal ske over de næste to brugsår. Desuden indeholder dette afsnit også en gennemgang af betydningen af andre næringsstoffer til græs Kvælstof Strategi for tildeling af kvælstof set i sammenhæng over de to første brugsår.

1) Er andelen af bælgplanter (kløver) større end cirka 40 procent, er der ikke økonomi i at tilføre kvælstof.

I praksis vil en tildeling på 50 kg N pr. ha til første slæt, enten i form af handelsgødning eller tidlig udbringning af gylle, sikre en tidlig vækst og fjerne den usikkerhed, der er ved bedømmelse af andelen af bælgplanter 2) Er andelen af bælgplanter (kløver) ikke tilstrækkeligt stor til at være bærende for produktionen, men god – dvs. mellem 20 og 35 procent: Hvidkløverbaseret blanding som f.eks. nr. 36 og nr. 22: Første brugsår: 140 til 270 kg kvælstof pr. ha. Fordeling 40, 35, 25 procent til henholdsvis første, anden og tredje slæt.

Andet og efterfølgende brugsår: Er der brugt store mængder kvælstof første brugsår, skal man også bruge det i de efterfølgende brugsår.

Rød- og hvidkløver blandinger, f.eks. nr. 40, 42. 45, 47 og 49.

Første brugsår: 120 kg kvælstof pr. ha. Fordeling, 40, 40 og 20 procent til henholdsvis første, anden og tredje slæt.

Andet og efterfølgende brugsår: 130 til 280 kg kvælstof pr. ha. Fordeling, 40, 40 og 20 procent til henholdsvis første, anden og tredje slæt.

3) Er andelen af kløver lille, dvs. under 10 til 15 procent: Skal der anvendes alt det kvælstof, der er til rådighed, uanset blanding og brugsår, dvs. 360 til 400 N pr. ha.

Fordeling 45, 25, 20 og 10 procent til henholdsvis første, anden, tredje og fjerde slæt.

Husk, at ejendommens samlede kvælstofkvote skal overholdes.

5

Ønsker man at have et højere indhold af protein i kløvergræs, skal man øge antallet af slæt fra fire til fem og især være opmærksom på at få det første slæt taget tidligt.

Gylle eller handelsgødning Kvælstoftildelingen kan ske enten i form af handelsgødning eller gylle.

Hvis tildelingen sker i form af gylle, skal man være opmærksom på, at gyllens næringsstofindhold varierer betydeligt og sjældent svarer til normtalsberegninger. Det anbefales derfor, at der foretages en bestemmelse af gyllens næringsstofindhold forud for udbringningssæsonen Gylledoseringen beregnes bedst ud fra gyllens indhold af ammoniumkvælstof (NH4-N). Hvis gyllen eksempelvis indeholder 3 kg NH4-N per ton gylle, og man ønsker at dosere 90 kg kvælstof pr. ha, skal man tildele 90/3 = 30 tons gylle pr. ha.

Ved udbringning af gylle skal man være opmærksom på, at gylle ikke må udbringes lørdage, søndage og helligdage til arealer, der ligger tættere end 200 meter fra byzone eller sommerhusområder, samt at gylle ikke må udbringes således, at der er risiko for afstrømning til vandløb, dræn, kystvande og søer over 100 m². Ved udbringning på arealer, der skråner mere end 6º ned mod åbne vandmiljøer, skal gyllen nedfældes parallelt med vandmiljøet. Gyllen må endvidere ikke udbringes på vandmættede, snedækkede og frosne arealer. Der må dog udbringes gylle på nattefrost, forudsat at jordskorpen tør i løbet af dagen.

Ikke forsuret gylle udbragt til fodergræsmarker skal nedfældes med græsmarksnedfælder. Gylle fra økologiske bedrifter må dog udbringes med slæbeslange eller slæbesko i perioden fra 1. februar til 1. maj.

Udbringes der gylle, der er forsuret,

kan udbringningen ske med slæbeslanger eller slæbesko, forudsat at der opbevares dokumentation for, at effekten af forsuringen svarer til effekten af nedfældning.

Kvælstof til kløvergræs udlagt sensommeren 2016 Til første slæt tilføres maksimum: Til blanding med rød- og hvidkløver, dvs. nr. 40, 42, 45, 47. og 49: 80 kg kvælstof pr. ha Til blanding, der kun er baseret på hvidkløver, dvs. nr. 22, 35, 36 og 43: 90 til 120 kg kvælstof pr. ha.

Derfor vil det blive en vurdering bedste skøn - der skal anvendes, når man anvender andelen af bælgplanter som grundlag for kvælstofgødskning. Billederne herunder viser varierende bælgplanteandel.

Varierende bælgplanteandel i kløvergræs. Kilde: “Legume estimation trainer”, Leibniz Centre for Agricultural Landscape Research (ZALF).

6

Kalium Kaliumgødning tilføres gennem hele vækstperioden, enten med handelsgødning eller i gylle. Ved tilførsel af 25 til 30 ton gylle pr. ha før første og før anden slæt er græssets kaliumforsyning normalt sikret i begyndelsen af vækstperioden, men på lette jordtyper kan der opstå kaliummangel senere i vækstperioden.

På lette jordtyper, hvor der er høstet store udbytter det foregående år, kan der ofte forekomme kaliummangel.

Et kaliumindhold i græs og kløvergræs mellem 2,2 og 2,4 procent er tilstrækkeligt til at sikre en optimal vækst. Det betyder, at der skal være cirka 25 kg kalium til rådighed pr. 1.000 forventede foderenheder, og det gælder i alle slæt gen-

nem vækstperioden. På de fleste bedrifter tilføres der først gylle til 2. slæt, det er derfor vigtigt at anvende kaliumholdige gødninger ved 1. tildeling i foråret.

Ved et lavt indhold af kalium i jorden er responsen for kalium stor.

Kaliumindhold i jorden

Respons for kalium

Kt under 3,9

Cirka 13 FEN pr. kg kalium

Kt mellem 4 og 5, 9

Cirka 6 til 8 FEN pr. kg kalium

Svovl Svovl er et essentielt plantenæringsstof i kløvergræs. Forsyningen af svovl skal sikres fra vækstperiodens begyndelse, dvs. især før første og anden slæt. Behovet er 30 til 40 kg svovl pr. ha.

Ved slangeudlægning af forsuret gylle sikres forsyningen af svovl

normalt, hvis der bruges 1,5-2,0 liter svovlsyre pr. ton. Anvendes der ikke forsuret gylle, sikres forsyningen af svovl med en NS-gødning.

Anvendes der ikke gylle, sikres forsyningen af svovl med en NPK gødning med svovl. I begge tilfælde skal gødningen have et højt indhold af svovl.

Vurderes behovet for svovl ud fra en planteanalyse, skal man også tage hensyn til N/S forholdet, se nedenstående skema. Er N/S forholdet under 12 til 13, vil det næppe medføre et tab af udbytte.

Indhold af svovl og N:S forhold i kløvergræs ved første og anden slæt

Selen Mangel på eller overskud af selen påvirker ikke udbyttet af græs og kløver, da selen ikke er et essentielt plantenæringsstof. Derimod har mangel på selen stor betydning for den animalske og humane ernæring.

Der er selenberigede gødninger på markedet, og de er især interessante, hvor en stor del af dyrenes foderration dækkes ved afgræsning.

Før der anvendes selenberigede gødninger, bør det afstemmes med din fodringsrådgiver, så der ikke sker en overforsyning af dyrenes behov.

Natrium Natrium er ikke et essentielt næringsstof for planterne, men det kan i mindre udstrækning erstatte kalium. Gødskning med natrium har i flere udenlandske forsøg øget

7

foderoptagelsen af frisk græs under afgræsning. Det har vi ikke kunnet eftervise under danske forhold.

Hvidkløver og rajgræs har et betydeligt højere natriumindhold end andre græsmarksarter.

Kontaktoplysninger planteavls, kvæg- og grovfoderkonsulenter

Anders Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf. nr. 6362 2585 Email: abc@centrovice.dk

Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf. nr. 6362 1604 Email: hel@centrovice.dk

Helle Bundgaard Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7121 Email: hbe@centrovice.dk

Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7125 Email: pej@centrovice.dk

Louise Foged Kornfelt Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7165 Email: lfk@centrovice.dk

Inger-Marie Antonsen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7162 Email: ima@centrovice.dk

Kim Søgaard Rasmussen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6362 1651 Email: ksr@centrovice.dk

Laurits Rasmussen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7164 Email: lar@centrovice.dk

Rik Kool Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7278 Email: rik@centrovice.dk

Ulla Hansen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6362 1650 Emial: ulh@centrovice.dk

John Jensen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7163 Email: jj@centrovice.dk

Med venlig hilsen - Team Grovfoder

Grovfoder

Helle B. Elander Anders Christiansen Hans Erik Larsen Poul Erik Jørgensen Grovfoderkonsulenter

8