Gfn nr2 2017

GrovfoderNyt Nr. 2 - 1 1. april 2 017

INDHOLD

Aktuelt i marken

• Bedriften lige nu • Etablering af majs • Få fuld virkning af kvælstof til majs

Bedriften lige nu Ved udsigt til stabilt, varmt vejr og mindst 8 graders jordtemperatur kan såningen af majs begynde. Det er ikke nødvendigvis så vigtigt, hvordan

vejret har været op til såningen, det er vejret bagefter det er vigtigst at fokusere på. Dette nummer af Grovfodernyt vil komme rundt om

mange aspekter af etableringen af majs.

Etablering af majs Udsædsmængder. Tabellen nedenfor viser de optimale plantetal til helsæd, kolbemajs, kernemajs og bioenergimajs under forskel-

sædsmængden reduceres med 10 procent.

lige forhold. Udsættes såningen, i forhold til det optimale, bør udsædsmængden reduceres.

Ved såning midt i maj bør ud-

Plantetal, frøantal og frøafstand i majs

Middelgode til gode forhold. F.eks. tidlig såning i milde jordtyper i kystnære områder i Sydjylland og på Øerne

Køligere forhold, tørre forhold, sent sået majs. F.eks. Midt- og Nordjylland samt på tungere jordtyper midt på Fyn, midt på Sjælland og midt på Bornholm

Planter pr. m²

Planter pr. m²

Frø pr. ha1)

Rækkeafstand, cm

Frøafstand, cm 50

75

Frø, pr. ha1)

Frøafstand, cm 50

75

Majshelsæd til foder Tidlige sorter

10

110.000

18,0

12,0

9

100.000

20

13,3

Middeltidlige sorter

10

110.000

18,0

12,0

9

100.000

20

13,3

Sildige sorter

9

100.000

20,0

13,3

8

90.000

22,5

15,0

9

100.000

13,3

8

90.000

11

120.000

11,0

10

110.000

Kolbemajs og kernemajs Tidlige sorter

15,0

Majshelsæd til biogas Alle sorter

16,4

18,0

12,0

1) Ved en markspiring på 90 pct.

Så sorterne hver for sig. Både til helsæd, kolbemajs og kernemajs er det en god idé at vælge to eller tre majssorter. Det stabiliserer udbyttet og til helsæd også kvaliteten. Så sorterne i hver sin del af marken eller i hver sin mark. Blanding af sorter gør det vanskeligt at finde de enkelte sorter, hvis der skulle opstå problemer med fremspiringen af en sort

Krav til udsæden.

For at sikre det optimale plantetal er der en række forhold, du skal være opmærksom på: • Bestil kun frø, der er koldtestet, dvs. at mindst 87 procent af frøene skal spire frem med store livskraftige spirer.

• Overgemt frø bør ledsages af en ny koldtest, udført efter 1. januar i indeværende sæson.

Plomberingsmåned og -år står

2

på den blå mærkeseddel. Tjek forseglingstidspunktet ved modtagelsen af frøet.

• Har man problemer med råger, krager og andre fugle, skal man huske at anvende frø, som også er bejdset med Mesurol.

Gem de blå mærkesedler. Tag et billede eller gem en mærkeseddel fra frøpakningen med partinummer fra hver af de udsåede sorter og frøpartier, også hvis frøene sås af maskinstation. Her står alle oplys-

ninger om sortsnavn, partinummer og plomberingsdato, samt om udsæden er bejdset. Oplysninger, der er helt nødvendige, hvis der opstår problemer med fremspiringen. Se figur nedenfor. Bemærk oplysninger

om bejdsemidler nederst til højre.

Hold styr på, hvor der er sået hvad.

Såning af majs.

Såtidspunkt for majs. På mild jord i kystnære områder kan såningen normalt begynde i første halvdel af april. Inde i landet og på køligere lokaliteter bør såningen udsættes til sidste halvdel af april. Konventionel majs bør i hele landet være sået inden udgangen af april, såfremt døgngennemsnittet for jordtemperaturen har passeret 8 °C i 10 cm dybde, og der har været udsigt til fortsat stigende temperaturer.

Køligt vejr og større mængder regn lige efter såning kan skade majsen varigt. For hver dag, såningen udsættes efter det optimale tidspunkt, tabes udbytte, mindst i begyndelsen. Udsættes såningen af majs med for eksempel en, to eller tre

uger i forhold til det optimale, har det i forsøgene kostet henholdsvis 200, 800 og 2.000 foderenheder pr. ha.

Radsåmaskiner – et mere usikkert system. Majs til helsæd kan også sås med en radsåmaskine med skiveskær og gødningsudstyr. Såmaskine med skråtstillede vinger på valsen, for eksempel en Väderstad eller pneumatiske såmaskiner, er egnede til det. Der sås med højest hvert fjerde såskær, svarende til en maksimal rækkeafstand på 50 cm. Vær meget omhyggelig med indsåningen.

Såmaskiner.

Præcisionssåmaskiner – et velegnet system. Med præcisionssåmaskiner kan frøene placeres i præcis dybde og med ensartet afstand i såsporet. Derudover kan der placeres startgødning i præcis og korrekt afstand fra frøene. Maskinen egner sig til såning af majs til helsæd, kolbemajs og kernemajs.

Der kan sås med 50 eller 75 cm rækkeafstand. Majs til kolbemajs eller kernemajs skal høstes med et plukkebord og skal derfor sås med 75 cm rækkeafstand.

3

Sådybde.

Majs skal sås i 4 til 5 cm dybde, målt fra jordoverfladen under

trykrullen til underkanten af frøet.

Små frø skal sås i mindst dybde.

Er såbedet tørt eller knoldet, øges

sådybden, så frøet får kontakt med fugtig jord.

Tjek frøafstand og sådybde flere gange under såningen. Amazone har udviklet en handy plade, der kan skrabe jorden væk over frøene i såsporet, måle frøafstanden og måle sådybden. Pladen kan fx købes hos Brøns Maskinforretning ApS i Skærbæk, tlf.: 7475 3112.

Samme afstand mellem alle rækker.

Kontroller, at afstanden mellem de enkelte såskær er præcis den samme, for eksempel 75 cm. Afstandene mellem rækkerne SKAL være fuldstændigt præcis den samme mellem alle rækker, så majsen kan renses. Forskellig afstand mellem rækkerne gør det umuligt at rense tæt på majsen.

Korrekt såning. Såningen skal udføres med stor omhyggelighed og med en korrekt indstilling af såmaskinen. Uens såning har i forsøg kostet op til 1.200 foderenheder pr. ha. Husk at kontrollere, at så- og gødningsskær har den rette placering.

Tips om såning.

• Fremkørselshastigheden må ikke være hurtigere, end at frøene placeres ensartet med den planlagte frøafstand. Uens planteafstand er tegn på for stor hastighed, eller at maskinen ikke er indstillet korrekt.

• Såsporet skal være tilspidset i bunden, så frøet kan kile sig fast og ikke trille rundt i såsporet, som det kan, når såsporet har en flad bund.

• Brug sporryddere.

• På såmaskiner med afstrygere, tjekkes afstrygerne i såhuset, når du skifter sort eller frøparti.

• Undgå alle former for frøspild, når frøene hældes i såmaskinen og ved foragre og agerrender.

4

Det lokker fugle til.

• Såning i hjulsporene efter traktor eller såmaskine kan medføre mangelfuld fremspiring og dårlig vækst, især ved såning i et fugtigt eller et meget tørt såbed.

Det er en bedre løsning at erstatte de brede hjul med tvillingehjul med afstandsring, hvor de to hjul kører på hver sin side af rækken. Afstanden mellem yderkanten af dækket og såsporet skal være mindst 10 cm (se billedet på side 5).

Billedet viser et eksempel på korrekt hjulmontering ved såning af majs på både traktor og såmaskine. Hjulene er monteret, så der ikke sås i hjulsporene. Der er monteret 280 mm brede dæk. En montering med lidt bredere hjul, 380 mm til maks. 480 mm dæk, kan give dækkene et bedre greb og en større bæreflade. Med en rækkeafstand på 75 cm skal sporvidden mellem de inderste hjul være 1,5 meter. Sporvidden mellem de yderste hjul skal være 3,0 meter. Afstandene er fra midthjul til midthjul.

Foto: Skodborg Dæk Service A/S.

Startgødning.

Strategi for anvendelse af startgødning.

• Ved lavere fosfortal end 6 bør der så vidt muligt altid placeres fosfor ved såning.

• Kvælstofgødskningen tilrettelægges, så der altid pla-

ceres mindst 10 til 30 kg kvælstof pr. ha.

• Normalt er svovlmangel ikke et problem i majs, men på arealer, der ikke er tilført større mængder husdyrgødning i årene forud, bør der placeres 10 til 15 kg svovl pr. ha.

• Startgødning med kalium har i forsøg givet et udbyttetab – er der behov for ekstra kaliumtilførsel kan det bredspredes før eller efter såning.

Skitse: For at startgødning skal virke, skal den placeres 5 cm under og 5 cm ved siden af frøet. Det vil sige, at startgødningen skal ligge i cirka 10 cm dybde. Kilde: Dyrkning af grovfoder, 4. udgave, Landbrugsforlaget.

Afstandene kontrolleres jævnligt under såningen. Anvendes flydende startgødning skal man være opmærksom på, at væsketrykket er tilstrækkeligt højt til, at alle nondrypventiler lukker op.

5

Jævnt og fast såbed til majs Majs efter kløvergræs. Dyrkes majs efter en græsmark, skal græsmarken nedvisnes, harves op eller pløjes snarest. Det gør det lettere at pakke jorden før såning, så planterne kan få fat i næringsstofferne.

Det er særligt vigtigt på sandjord.

Optimalt set er det bedst at nedvisne græsmarken før jul.

Jævnt såbed. Såbedet til majs skal være bearbejdet i mindst 10 cm dybde, fordi startgødningen skal placeres i 10 cm dybde. Såbedet skal være fuldstændig jævnt og tilpas fast for, at næringsstofferne kapillært kan komme hen til majsens rødder. Dybe såspor samler vand i en periode med regn og kan medføre en dårlig fremspiring Fordele ved at pløje.

• På alle jordtyper giver det bedre mulighed for, at jordtemperaturen øges hurtigere.

• Færre bladsvampe.

• Mindre risiko for angreb af Fusarium i vækstperioden.

• Hæmmer udvikling af rod- og græsukrudt.

• Let at radrense, når stubbe er væk.

• Med forfrugt græs generer græssværen ikke såningen.

• Jævner eventuelle spor.

• Eneste effektive middel mod majshalvmøl.

Hvor bør du som hovedregel altid pløje.

• På kølige jordtyper og på JB 4 eller jordtyper med et større lerindhold end JB 4.

• Efter kolbemajs og kernemajs på grund af øget risiko for angreb af bladsvampe.

• Før dyrkning af kolbe- og kernemajs, som dyrkes efter majs.

• Hvor forfrugten er græs eller kløvergræs, som ikke nedvisnes.

• På lokaliteter, hvor der er fundet larver af majshalvmøl i flere marker.

Tips om etablering.

Marker, som forårspløjes.

• Nedfæld gylle i 10 cm dybde.

• Efter et par dage med godt vejr bringes eventuel fast husdyrgødning ud, og der pløjes.

• Lettere jord pakkes med furepakker eller tromles straks efter pløjning, mens jorden er fugtig.

• Der harves i 10 cm dybde med en harve med bærerulle.

Bærerullen kan være en gummipakvalse eller en jernringspakkevalse. En rørpakkervalse er mindre egnet på sandjord, fordi den pakker mindre og pulveriserer jorden.

6

Lerjord, som er pløjet om efteråret/vinteren.

• Fæld jorden.

• Harv to til tre gange i stigende dybde til mindst 16-18 cm dybde.

• Gylle nedfældes inden sidste opharvning, når der er gode kørselsforhold, dvs. at jorden skal være tør og bekvem at køre på, så der ikke laves strukturskade. Alternativt kan forsuret gylle udlægges med slanger umiddelbart før sidste opharvning. Det kræver, at der også udbringes forsuret gylle med slanger på et vintersædsareal svarende til 20 procent af det pågældende majsareal. I stedet for at bringe gyllen ud før såning kan gylle også udbringes i vækstperioden, når majsen har fem blade (vækststadium 15).

Herved begrænses risikoen for strukturskader i jorden.

Få fuld virkning af kvælstof til majs Flytning af kvælstof fra før såning til vækstperioden kan sikre virkningen af tilført kvælstof.

Majs begynder først at optage større mængder kvælstof i begyndelsen af juni. Derfor skal gylle, som udbringes før såning, udbringes så tæt på såning som muligt.

På lerjord sker der sjældent tab af kvælstof mellem såning og planteoptagelse. På lerjord kan argumentet for udbringning af gylle i vækstperioden være, at undgå strukturskader i jorden om foråret som følge af kørsel med tungt materiel. På lerjord vil det ikke være nødvendigt at tilsætte en nitrifikationshæmmer for at undgå kvælstoftab før majsen begynder at optage N. Det kan dog være en god idé at tilsætte nitrifikationshæmmere alligevel, fordi øget ammoniumoptagelse vil inducere en øget rodvækst, hvilket øger majsens evne til at optage fosfor. Især når fosfor-

loftet træder i kraft i 2018, kan dette være en nødvendighed på nogle bedrifter.

Kvælstof i handelsgødning før såning. Udbringes en større del af kvælstoffet i handelsgødning før såning, er det en fordel at tilføre det i form af flydende ammoniak.

Flydende ammoniak har den fordel, at omdannelsen af ammonium til nitrat forsinkes af det høje pH i ammoniakstrengen. Derved reduceres risikoen for udvaskning. Flydende ammoniak kan nedfældes og placeres i forbindelse med såning. Også placering af ammoniakbaseret gødning reducerer risikoen for udvaskning i forhold til bredspredt handelsgødning.

Kvælstof i vækstperioden. Udbringes en del af kvælstoffet i vækstperioden enten i gylle eller i handelsgødning, skal det udbringes senest, når majsen har fem til syv blade.

Udbringes al gylle i vækstperioden, skal den udbringes senest, når majsen har fem blade. Hvis hele gyllemængden udbringes i vækstperioden, skal der placeres mindst 25 til 30 kg kvælstof pr. ha i NP-gødning ved såning. Senere udbringning har i forsøgene givet et stort udbyttetab.

Gyllen kan enten nedfældes mellem rækkerne eller udbringes med slanger. Tænk udbringning af gylle i vækstperioden sammen med strategien for ukrudtsbekæmpelse og såning af efterafgrøder.

Nedfældning af gylle i vækstperioden. Nedfældning af gyllen mellem rækkerne giver en sikker effekt af gyllen. Hjulmonteringen på gyllevogn og traktor skal være sådan, at der ikke køres i rækkerne.

Der nedfældes med én tand mellem to majsrækker. Nedfæld i 10 cm dybde.

Billedet viser traktor og gyllevogn med en hjulmontering, så der kan køres mellem majsrækkerne. Gyllevognen er en PG25. Traktoren har en 3 ton gylletank i frontliften, så der i alt kan medbringes 28 ton pr. ha. Nedfælderen har en arbejdsbredde på 9 meter.

Nedfældning af gylle mellem majsrækkerne giver en sikker kvælstofeffekt af gyllen. Foto: Ulrik Toftegaard Jensen, SEGES.

Slangeudlægning af gylle i vækstperioden. Slangeudlægning af gylle med de forhåndenværende gyllevogne betyder, at der som regel køres på en eller to rækker, hvis der ikke er flyttet på såkasserne, så der er plads til dækkene.

Ved såning af majsen kan der eventuelt afsættes kørespor. Afsættes kørespor til 24 meter slangebom, er tabet cirka 2,8 til 3,6 procent af

udbyttet. Afsættes kørespor til en 36 meter slangebom, er tabet 1,9 til 2,4 procent af udbyttet. Mindst udbyttetab, hvor der er taget højde for besparelsen af udsæd og gødning i køresporene. Dertil kommer kørselsskader i forageren.

Er gyllevogn og traktor sporet ens og monteret med maks. 650 mm dæk, kan det ene hjul køre mellem 7

to rækker, mens det andet hjul kører på rækken. Herved halveres tabet.

Udbringning i vækstsæsonen med slanger kan specielt ved høje temperaturer og blæst resultere i et stort tab ved ammoniakfordampning. Radrensning enten lige før eller lige efter udbringning kan forbedre effekten. Radrensning før udlægning af gylle vil løsne jorden, så gyllen bliver opsuget af jorden,

hvilket modvirker fordampning.

Radrensning, efter gyllen er udlagt, vil ligeledes reducere tabet, men tabet sker stort set inden for 12 timer efter udbringning. Hvis ikke der kan radrenses inden for 6 timer efter udbringning, er det bedst at radrense før udbringning. Forsuring af gylle vil alt andet lige reducere ammoniakfordampningen. I forsø-

gene har der ikke været merudbytte for at forsure gyllen.

Handelsgødning i vækstperioden.

Gødskningen kan også planlægges sådan, at en del af kvælstoffet udbringes i begyndelsen af juni i form af handelsgødning. Kvælstoffet kan for eksempel udbringes med gødningsudstyr på en radrenser.

Se billede nedenfor. Der kan både

anvendes flydende ammoniak, faste og flydende gødninger. Flydende ammoniak har den fordel, at omdannelsen af ammonium til nitrat forsinkes af det høje pH i ammoniak. Derved reduceres risikoen for udvaskning yderligere. Ammoniakken nedfældes i 10 cm dybde og 20 cm fra rækken.

Billedet viser gødningsudstyr, monteret på en radrenser. Gødningen lægges i jorden 10 til 15 cm fra rækken bag den yderste tand på radrenseren. Gødningen kan enten placeres på den ene side af rækken eller på begge sider af rækken som vist på billedet. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig, SEGES.

Alternativt kan handelsgødning bredspredes, eller flydende gødning kan driples ud. Herved er der en begrænset risiko for svidning af afgrøden. Driples større mængder flydende gødning ud, skal man undgå at ramme planterne. Planterne skal være tørre ved udbringning.

Kvælstof i juli. Når majsen lukker rækkerne i begyndelsen af juli og mangler kvælstof, kan der som en nødløsning foretages en bladgødskning med 10 til 15 kg kvælstof pr. ha. Udsprøjtning af flydende

gødning indebærer altid en risiko for svidning, og der er rapporteret om tilfælde, hvor der er opstået en kraftig svidning ved denne dosering.

Undgå bladgødskning under varme forhold og undgå at bladgødske majs, som er tørkestresset.

Man bør vælge en amidbaseret gødning, for eksempel urea, N18 fra Dangødning eller Bio NS 15-2 fra Bionutria. Gødningen kan udsprøjtes med gødningsdyser uden tilsætning af vand, eller gødningen kan udsprøjtes med lavdriftsdyser fortyndet med vand, så den sam-

lede mængde sprøjtevæske er 150 til 200 liter pr. ha. Sprøjt på tørre planter og undgå stærk sol og meget varme dage. Det er vigtigt ikke at tilføre mere end maks. 15 kg kvælstof pr. ha.

Alternativt kan gødningen driples ud med én slange midt i mellem to majsrækker. Slangerne skal have vægt i enderne og en længde, så planterne ikke rammes af gødningen. Med denne metode kan der udbringes mere end 15 kg kvælstof pr. ha.

Med venlig hilsen - Team Grovfoder

Grovfoder

Helle B. Elander Anders Christiansen Hans Erik Larsen Poul Erik Jørgensen Grovfoderkonsulenter

8