GrovfoderNyt NR. 4 - 12. maj 2 01 5
INDHOLD
Aktuelt i marken
• Bedriften lige nu • Slætgræs og prognoser mv.
Bedriften lige nu Det kølige og ustadige vejr driller os nu. Det sidste majs kan ikke sås pga. fugtige marker. Vi regner med, at ca. 30 pct. af majsen endnu ikke er i jorden. Resten er ved at komme op, og kan principielt snart sprøjtes mod ukrudt første gang. Det kan dog blive svært at færdes i mange marker, så der er nok ikke andet at gøre end at have tålmodighed. Husk evt. at tage MaisTer med i første sprøjtning hvis kvik eller forskellige græsser truer med at trykke majsen. Heldigvis gror ukrudtet heller ikke så hurtigt lige nu. Nogle har, ved tidligere lejligheder sprøjtet majsmarkerne med glyfosatprodukter før majsen var kommet op. Det er, desværre,
sjældent den store gevinst man får ved det. Vore erfaringer er, at der næsten altid skal sprøjtes som normalt, på trods af den tidlige behandling. De græsudlæg, der er lagt ud i dette forår, enten i renbestand eller i dæksæd, ser fine ud. Hold øje med bladrandbiller fra nu og frem til kløveren har et par trekoblede blade. Vejret begunstiger dog ikke ligefrem dette skadedyr. Slætgræsset udvikler sig. Resultater af analyser til ”Slætgræsundersøgelsen” kan findes på vores hjemmeside. Der er en fin sammenhæng mellem udvikling af græsset nu og den alder markerne har, samt hvor
sent det sidste slæt blev taget i 2014. Mange 2- og 3 årige marker, der samtidig blev slættet sent sidste år med for lav stubhøjde, er noget bagefter de unge marker. Mange steder vil 1. slæt komme fra sidst på denne uge og frem. Brug eventuelt friskgræsanalyser og prognoserne beskrevet senere i dette nummer af Grovfodernyt, til mere præcis bestemmelse af slættidspunktet. Slættidspunktet er jo, i sidste ende bestemt af kravet til kvalitet af græsset og ikke mindst vejret. Det er trods alt bedre at græsset står op i regnvejr end at det ligger ned på skår.
Slætgræs og prognoser mv. En række prognoseværktøjer kan findes på www.landbrugsinfo.dk til fastsættetlse af slættidspunktet af græs: 1) Prognose for udbytte og kvalitet: På baggrund af klimadata og prognoser for klimaet fremadrettet, samt eventulle friskgræsanalyser er det muligt, med dette værktøj, at beregne en prognose for udviklingen i de gængse slætgræsblandinger. Dette værktøj giver mulighed for at finde den optimale dato for skårlægning af græs, således at der en reel mulighed for, at græsset har den kvalitet som ønskes. Prognosen arbejder på postnummerniveau, så det er de mest lokale klimadata, der er til rådighed. 2) Prognose for skårlægningsvejr: Ligeledes på postnummerniveau er det muligt at få en prognose for, om den dato man har valgt på baggrund af den ovenstående prognose nu også, i praksis, kan bruges – det kan jo være, at det er for dårligt vejr omkring den valgte dato.
3) Fortørringsprognose for slætgræs: Den sidste prognose hjælper med at finde ud af, hvor lang tid græsset skal ligge på skår for at opnå den rette fortørringsgrad. Denne prognose er selvsagt kun anvendelig når græsset er lagt ned. Her er der også data på postnummerniveau til rådighed. Prognosen beregner, på baggrund af fortørringspontentialet og slættidspunktet de timer græsset skal ligge for at opnå en passende tørstofprocent inden ensilering. Teknik: Rajsvingelblandingerne (45 til 49) må ikke tages under 7 cm´s højde. Det er vigtigt at overholde dette. Blandingerne slides for hurtigt op, og har svært ved at starte op i næste brugsår, hvis de presses for meget på dette punkt. Blandinger af ren rajgræs kan godt tages nede i 5-6 cm´s højde, men det er vigtigt at marken fremstår svagt lysegrøn og ikke nærmest hvid-gul efter slæt. Som udgangspunkt skårlægges efter duggen er af om formiddagen og skårret fortørrer i fuld bredde og rives sammen umiddelbart før snitteren kommer. Afhængig af
2
vejret kan denne proces jo så tage mellem 1 og 2 døgn. Når skåret rives sammen skal det undgås at trække jord med ind. Kommer der jord i ensilagen vil der opstå risiko for smørsyregæring og sporedannelse. Normalt er græs ikke svært at ensilere. Der er normalt sukker nok (nogle gange alt for meget), til at sikre en hurtig pH-sænkning ved hjælp af mælkesyregæring. I nogle situationer kan tilsætning af diverse ensileringsmidler være relevant. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, hvad man vil opnå ved tilsætningen, således at det rigtige middel vælges. Lad være med at betale for en maskinstations ”ensileringsmiddel” hvis det ikke løser problemerne! I tabellen på side 3 er ikke anført handelsnavne for ensileringsmidlerne, tabellen angiver de fagligt korrekte virkemidler. Handelsnavnene vil fremgå af de enkelte firmaers produktkataloger.
Retningslinjer for anvendelse af ensileringsmiddel til græs, kløvergræs og lucerne Primært mål med ensileringsmiddel Give højere mælkeydelse Hindre varmedannelse og vækst af skimmelsvampe
Hindre saftafløb
Hæmme udvikling af clostridiesporer
Situationer, hvor tilsætning kan være relevant Græs, kløvergræs og lucerne med 30-45 pct. TS Langsom fremdrift ved udtagning kombineret med > 35 pct. TS
Typer af ensileringsmidler
Homofermentative mælkesyrebakterier Propionsyre/propionat Benzoesyre/benzoat Sorbinsyre/sorbat Heterofermentative mælkesyrebakterier (Lactobacillus buchneri) < 26 pct. TS Saftsugende fodermidler som roepiller, grønpiller og ensilage med højt tørstofindhold Kløvergræs med en lav tørstofindhold Nitrit (25-28 pct.) og , højt indhold af råprotein og lavt indhold af sukker Lucerne med < 35 pct. TS
Der findes ikke nogen officiel dansk afprøvning af ensileringsmidler, men til Tyskland kan firmaer frivilligt få afprøvet og kontrolleret deres produkter. Systemet
er organiseret under Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft (DLG), der er en uafhængig landmandsorganisation. Listen over produkter der er godkendt findes
3
på Deutsche LandwirtschaftsGesellschaft`s hjemmeside: www.dlg.org.
Kontaktoplysninger planteavls, kvæg- og grovfoderkonsulenter
Anders Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf. nr. 6362 2585 Email: abc@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf. nr. 6362 1604 Email: hel@centrovice.dk
Helle Bundgaard Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7121 Email: hbe@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7125 Email: pej@centrovice.dk
Louise Foged Kornfelt Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7165 Email: lfk@centrovice.dk
Inger-Marie Antonsen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7162 Email: ima@centrovice.dk
Kim Søgaard Rasmussen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6362 1651 Email: ksr@centrovice.dk
Laurits Rasmussen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7164 Email: lar@centrovice.dk
Rik Kool Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7278 Email: rik@centrovice.dk
Ulla Hansen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6362 1650 Emial: ulh@centrovice.dk
John Jensen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7163 Email: jj@centrovice.dk
Med venlig hilsen - Team Grovfoder
Grovfoder
Helle B. Elander Anders Christiansen Hans Erik Larsen Poul Erik Jørgensen Grovfoderkonsulenter
4