GrovfoderNyt NR. 4 - 1 1. maj 2 01 6
INDHOLD
Aktuelt i marken
• Bedriften lige nu • Første slæt græs • Græs i majs
Bedriften lige nu Endelig kom varmen. Jordtemperaturen er nu over 8 grader de fleste steder. Majssåningen kan komme ordentligt i gang, og de marker, der er sået, kan påbegynde væksten. Det kolde vejr har holdt kornet og græs tilbage, men der vil komme fart på her også. I mange hvedemarker kan vækstregulering komme på tale. Har kornet mere
end to knæ er det slut med midler baseret på CCC. Heldigvis er der en bred vifte af produkter til rådighed også efter stadie 32. Slætgræsmarkerne har fået fart på. Især er rajsvingelblandingerne ved at være klar til 1. slæt. Seges har indsendt ansøgning om begrænset anvendelse af DFF/Legacy til brug mod ærenpris i majs. I skrivende stund foreligger der ikke noget svar.
Majsen er nok knapt kommet op, og det er langt fra tid til eventuel isåning af græs på de bedrifter, der udlægger MFO-græs i majs.
Første slæt græs En række prognoseværktøjer står til rådighed på www.landbrugsinfo. dk til fastsættelse af slættidspunktet af græs: 1) Prognose for udbytte og kvalitet: På baggrund af klimadata og prog-
noser for klimaet fremadrettet, samt eventulle friskgræsanalyser er det muligt, med dette værktøj, at beregne en prognose for udviklingen i de gængse slætgræsblandinger. Dette værktøj giver mulighed for at finde den optimale dato for skårlægning af græs, således at der en reel
mulighed for, at græsset har den kvalitet som ønskes. Prognosen arbejder på postnummerniveau, så det er de mest lokale klimadata, der er til rådighed.
Nedenfor ses et eksempel på prognosen som den kan dannes på Landbrugsinfo. Slætprognose for 2016 - Kværndrup (5772)
2
3
Prognosen er tænkt som en eksempel. Den viser, hvad vi godt vidste: Der er en rum tid til første slæt skal tages. Prognosen kan finpudses, ved at der udtages en friskgræsprøve til analyse. Analysens resultat kan indtastes i prognoseværktøjet og derved give en mere sikker prognose. Prognosen giver et nogenlunde estimat for, hvornår græsset har opnået den ønskede kvalitet og dermed kan datoerne for skårlægning mv. bedre fastlægges. Husk også, at det altid er bedre at græsset står op end det ligger på skår, hvis det regner, så tjek vejrmeldingen inden maskinstationen bookes! 2) Prognose for skårlægningsvejr. Ligeledes på postnummerniveau er det muligt at få en prognose for, om den dato man har valgt på baggrund af den ovenstående prognose nu også, i praksis, kan bruges – det kan jo være, at det er for dårligt vejr omkring den valgte dato.
3) Fortørringsprognose for slætgræs. Den sidste prognose hjælper med at finde ud af, hvor lang tid græsset skal ligge på skår for at opnå den rette fortørringsgrad. Denne prognose er selvsagt kun anvendelig, når græsset er lagt ned. Her er der også data på postnummerniveau til rådighed. Prognosen beregner, på baggrund af fortørringspontentialet og slættidspunktet de timer græsset skal ligge for at opnå en passende tørstofprocent inden ensilering. Teknik: Rajsvingelblandingerne (45 til 49) må ikke tages under 7 cm´s højde. Det er vigtigt at overholde dette. Blandingerne slides for hurtigt op, og har svært ved at starte op i næste brugsår, hvis de presses for meget på dette punkt. Blandinger af ren rajgræs kan godt tages nede i 5-6 cm´s højde, men det er vigtigt, at marken fremstår svagt lysegrøn og ikke nærmest hvid-gul efter slæt. Som udgangspunkt skårlægges efter duggen er fordampet om formiddagen og skårret fortørrer i fuld
4
bredde og rives sammen umiddelbart før snitteren kommer. Afhængig af vejret kan denne proces jo så tage mellem 1 og 2 døgn. Når skåret rives sammen skal det undgås at trække jord med ind. Kommer der jord i ensilagen vil der opstå risiko for smørsyregæring og sporedannelse. Normalt er græs ikke svært at ensilere. Der er normalt sukker nok (nogle gange alt for meget), til at sikre en hurtig pH-sænkning ved hjælp af mælkesyregæring. I nogle situationer kan tilsætning af diverse ensileringsmidler være relevant. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, hvad man vil opnå ved tilsætningen, således at det rigtige middel vælges. Lad være med at betale for en maskinstations ”ensileringsmiddel” hvis det ikke løser problemerne! I tabellen nederst er ikke anført handelsnavne for ensileringsmidlerne, tabellen angiver de fagligt korrekte virkemidler. Handelsnavnene vil fremgå af de enkelte firmaers produktkataloger.
Retningslinjer for anvendelse af ensileringsmiddel til græs, kløvergræs og lucerne Primært mål med ensileringsmiddel
Situationer, hvor tilsætning kan være relevant
Typer af ensileringsmidler
Give højere mælkeydelse
Græs, kløvergræs og lucerne med 30-45 pct. TS
Homofermentative mælkesyrebakterier
Hindre varmedannelse og vækst af skimmelsvampe
Langsom fremdrift ved udtagning kombineret med > 35 pct. TS
Propionsyre/propionat Benzoesyre/benzoat Sorbinsyre/sorbat Heterofermentative mælkesyrebakterier (Lactobacillus buchneri)
Hindre saftafløb
< 26 pct. TS
Saftsugende fodermidler som roepiller, grønpiller og ensilage med højt tørstofindhold
Hæmme udvikling af clostridiesporer
Kløvergræs med en lav tørstofindhold (25-28 pct.) og , højt indhold af råprotein og lavt indhold af sukker Lucerne med < 35 pct. TS
Nitrit
Der findes ikke nogen officiel dansk afprøvning af ensileringsmidler, men i Tyskland kan firmaer frivilligt få afprøvet og kontrolleret deres produkter. Systemet er organiseret under
Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft (DLG), der er en uafhængig landmandsorganisation. Listen over produkter der er godkendt findes på Deutsche Landwirtschafts-
5
Gesellschaft`s hjemmeside: www. dlg.org.
Græs i majs Det er nok lidt tidligt at tænke på efterafgrøder udsået i majs, men netop dette emne er vigtigt at få styr på allerede nu, fordi såning af en efterafgrøde i majs skal tænkes sammen med ukrudtsstrategien og udbringning af gylle i vækstperioden. Du kan så alm. rajgræs, hundegræs og strandsvingel. Såning af græs i majs kan være aktuelt: • På bedrifter med mere end 1,7 dyreenheder pr. ha, hvor mere end 70 pct. af harmoniarealet skal være tilsået med roer, græs eller græsefterafgrøder. • Ved hensyn til opfyldelse af kravet om pligtige og MFO- efterafgrøder og evt. ekstra efterafgrøder fra miljøgodkendelser. • På bedrifter, som af miljømæssige årsager ønsker at holde jorden bevokset hele året.
Efterafgrøder og strategi for ukrudtsbekæmpelse og gylle i vækstperioden Såning af efterafgrøder skal tænkes sammen med strategien for ukrudtsbekæmpelse og udbringning af gylle i vækstperioden: • Sprøjt når første hold ukrudt har 1-2 løvblade. • Når andet hold ukrudt har maks. 1-2 løvblade udbringes evt. gylle. Der radrenses efterfølgende med samtidig såning af en efterafgrøde af 6 kg strandsvingel pr. ha. • Skulle det ske, at et tredje hold ukrudt spirer frem, f.eks. sort natskygge, kan det sprøjtes væk med f.eks. 0,5 liter Callisto pr. ha, når ukrudtet har maks. 1-2 løvblade. På arealer med større mængder ukrudt og evt. med grøn skærmaks, hanespore eller større mængder kvik, kan strategien være:
• Sprøjt når første hold ukrudt har 1-2 løvblade. • Når andet hold ukrudt har maks. 1-2 løvblade, foretages en sprøjtning eller radrensning. Gylle udbringes før radrensning eller efter sprøjtning. • Når tredje hold ukrudt har maks. 1-2 løvblade, radrenses med samtidig såning af en efterafgrøde af 4 kg hundegræs pr. ha eller 6 kg diploid alm. rajgræs pr. ha. Arter og udsædsmængder En efterafgrøde skal være godt etableret, før majsen lukker rækkerne i begyndelsen af juli. Omvendt må efterafgrøden ikke blive så kraftig, at majsen generes. Alm. rajgræs vokser hurtigt til og egner sig til forholdsvis sen såning. Hundegræs og især strandsvingel vokser langsomt til og egner sig til tidlig såning.
Tabel. Såtidspunkt, efterafgrøde og udsædsmængde Såtidspunkt for efterafgrøden
Græsart
Udsædsmængde, kg pr. ha
Tidlig (ved 2. ukrudtsbekæmpelse)
strandsvingel
6
Middeltidlig (ved 2. eller 3. ukrudtsbekæmpelse)
hundegræs
4
Sildig (ved 3. ukrudtsbekæmpelse)
alm. rajgræs
6
Ved tidlig såning af græs er det særlig vigtigt, at græsset ikke blæses ind i rækkerne, så græsset hæmmer majsen og reducerer udbyttet.
mere nødvendigt end nu, at efterafgrøden i majs etableres sikkert og godt. Efterafgrøden skal sås med en såmetode, der sikrer en hurtig fremspiring og en høj markspiringsprocent. Det kan opnås, hvis frøene placeres i 1,5 til 2,0 cm dybde på fast bund, så vandet kan trække
kapillært hen til frøene. Græsset sås, så der er 20 cm mellem efterafgrøde og majsrække. Det kan opnås ved at så efterafgrøden i tre såspor med 15 til 17 cm afstand. Efterafgrøden skal fremstå veletableret og dækkende på arealet, som dækkes af de tre sårækker.
Såmetoder: Efterafgrøden i majs tæller nu ofte også som MFO-efterafgrøde. Det har derfor aldrig været
6
1. Den bedste såmetode Rillesåning af efterafgrøden i tre såspor med 15 til 17 cm afstand, hvor et dybdestyringshjul sikrer ensartet og præcis sådybde. Dybdestyringshjulet klemmer jorden til omkring frøene, så de har kontakt med fast jord. Denne metode giver
en sikker fremspiring, også under tørre forhold. 2. Mest risikable metode Bredspredning af efterafgrøden med en spredeplade efter tænderne på radrenseren, men før efterharven, så en del af frøene harves ned
7
i jorden. Frøene ligger i løs jord, og mange af frøene ligger på jordoverfladen. Det giver en usikker fremspiring, især under tørre forhold
Kontaktoplysninger planteavls, kvæg- og grovfoderkonsulenter
Anders Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf. nr. 6362 2585 Email: abc@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf. nr. 6362 1604 Email: hel@centrovice.dk
Helle Bundgaard Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7121 Email: hbe@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7125 Email: pej@centrovice.dk
Louise Foged Kornfelt Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7165 Email: lfk@centrovice.dk
Inger-Marie Antonsen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7162 Email: ima@centrovice.dk
Kim Søgaard Rasmussen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6362 1651 Email: ksr@centrovice.dk
Laurits Rasmussen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7164 Email: lar@centrovice.dk
Rik Kool Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7278 Email: rik@centrovice.dk
Ulla Hansen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6362 1650 Emial: ulh@centrovice.dk
John Jensen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7163 Email: jj@centrovice.dk
Med venlig hilsen - Team Grovfoder
Grovfoder
Helle B. Elander Anders Christiansen Hans Erik Larsen Poul Erik Jørgensen Grovfoderkonsulenter
8