GrovfoderNyt Nr. 4 - 5. maj 2 01 7
INDHOLD
Aktuelt i marken
• Bedriften lige nu • Slætstrategier
Bedriften lige nu Den koldeste april siden 1973 tales der om. Noget er der om snakken. Nattefrost på de mildeste lokaliteter op mod maj måned, det er sjældent set. Dem der skal vækstregulere kraftig vintersæd må vente til varmen kommer og opfølgende behandlinger mod ukrudt bliver også forsinket af samme årsag. I år kan det være at fritflueflyvningen falder sammen med majsens fremspiring, følg varslerne på Landbrugsinfo. Fritfluer bekæmpes til majsen har fået 2 fuldt udviklede blade.
Græsset gror, men ikke så stærkt som i et varmt forår. Kommer der ikke en god lang, varm periode fra nu af og frem mod det første slæt, må det forventes at græsset vil have et forhøjet sukkerindhold og et lavere proteinindhold end vanligt. I afgræsningsmarker skal afgræsningen ske meget restriktivt lige nu, da græsset indeholder meget sukker og gror langsomt. Det diskuteres meget om der skal følges en 4- slætsstrategi eller en 5-slætsstrategi. SEGES er ude med
en anbefaling af en 5-slætsstrategi og tidligt 1. slæt. En sådan strategi er da også den rigtige når kravet til græssets kvalitet er meget høj, fx på bedrifter med jerseykøer med græsandele over 4-5 kg tørstof. På andre bedrifter er græsset måske nærmere et højkvalitetsstrukturfoder, hvor en 4-slætsstrategi bedre passer ind. Dette nummer af Grovfodernyt vil omhandle slætstrategier m.v.
Slætstrategier Målet for græs til højydende malkekøer er en fordøjelighed på 80-82 pct. af organisk stof. For at komme så højt op i fordøjelighed af organisk stof, kan det være nødvendigt at tage 1. slæt noget tidligere end før anbefalet, nok ca. en uge tidligere end sædvanligt. Det koster selvfølgelig på udbyttet af første slæt, men kvaliteten bliver bedre. Desuden er udbyttet nærmest ikke påvirket af slætstrategien, da manglende udbytte i et tidligt slæt kompenseres af en hurtigere genvækst og udbytte af næste slæt. Tidspunktet for 1. slæt vil jo også være påvirket af den benyttede græsblanding, idet de grove blandinger skal tages tidligere end de ”fine”, for at holde den høje fordøjelighed. Forsøg med forskellige græsblandinger viser, at det er muligt at lave den gode kvalitet stort set uanset hvilken blanding, der er tale om, slætstrategi og gødsk-
ning spiller den største rolle for kvaliteten. Hvor græsset er et kvalitetsstrukturfoder bør 1. slæt tages lidt senere. Derved lander man også, de fleste år, på 4 slæt. I øvrigt letter det altid driftsledelsen, hvis det allerede nu planlægges hvor mange slæt der skal være. Sæt datoer på og følg planen. Skulle vejret drille, så kør hellere lidt før end lidt efter den planlagte dato. Foder høstet for tidligt, kan jo lettere anvendes end foder høstet for sent. Slætprognosen: Det kan være vanskeligt at vurdere hvornår der skal bestilles maskinstation til høst af græsensilage. På Landbrugsinfo. dk kan slætprognosen måske bruges til at støtte beslutningen. Neden-for ses en udskrift af prog-
nosen 4 uger frem for lokaliteten Kværndrup. Prognosen tager højde for geografien og vejrforhold ved det valgte postnummer og laver en fremskriv-ning af en række vigtige kvalitets-parametre i en række gængse græsblandinger. På landbrugsinfo.dk er det også muligt at lave en prognose for hvornår det er optimalt at skålægge og fortørre. Eksempler for Kværndrup er vist sammen med slætprognosens resultater. Slætprognosen kan gøres endnu mere sikker hvis den kombineres med en friskgræsanalyse. Denne afleveres på kvægbrugsafdelingen senest en mandag og når resultatet kommer, kan dette bruges i prognoseberegningen. Under uvandede forhold er det vores vurdering at slætprognosen er mest sikker, hvis vandforsyningen fra oven er i orden.
Disse interaktive værktøjer skal jo altid kombineres med sund fornuft og hvad der rent faktisk kan gennemføres. Det er dog altid den landmand der er på forkant, der kan få taget sit græs i solskin, medens en mindre forudseende nabo altid får det gjort når det regner! 2
Teknik: Rajsvingelblandingerne (45 til 49) må ikke tages under 7 cm´s højde. Det er vigtigt at overholde dette. Blandingerne slides for hurtigt op, og har svært ved at starte op i næste brugsår, hvis de presses for meget på dette punkt. Blandinger med ren rajgræs kan godt tages nede i 5-6 cm´s højde, men det er vigtigt at marken fremstår svagt lysegrøn og ikke nærmest hvid-gul efter slæt. Som udgangspunkt skårlægges efter duggen er fordampet om formiddagen og skåret fortørrer i fuld bredde og rives sammen umiddelbart før snitteren kommer. Afhængig
af vejret kan denne proces jo så tage mellem 1 og 2 døgn. Når skåret rives sammen, skal det undgås at trække jord med ind. Kommer der jord i ensilagen vil der opstå risiko for smørsyregæring og sporedannelse. Normalt er græs ikke svært at ensilere. Der er normalt sukker nok (nogle gange alt for meget), til at sikre en hurtig pH-sænkning pga. af mælkesyregæring. I nogle situationer kan tilsætning af diverse ensileringsmidler være relevant. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, hvad man vil opnå ved tilsætningen,
således at det rigtige middel vælges. Lad være med at betale for et tilfældigt ”ensileringsmiddel,” hvis det ikke løser problemerne! I tabellen nederst er ikke anført handelsnavne for ensileringsmidlerne, tabellen angiver de fagligt korrekte virkemidler. Handelsnavnene vil fremgå af de enkelte firmaers produktkataloger.
Retningslinjer for anvendelse af ensileringsmiddel til græs, kløvergræs og lucerne Primært mål med ensileringsmiddel
Situationer, hvor tilsætning kan være relevant
Typer af ensileringsmidler
Give højere mælkeydelse
Græs, kløvergræs og lucerne med 30-45 pct. TS
Homofermentative mælkesyrebakterier
Hindre varmedannelse og vækst af skimmelsvampe
Langsom fremdrift ved udtagning kombineret med > 35 pct. TS
Propionsyre/propionat Benzoesyre/benzoat Sorbinsyre/sorbat Heterofermentative mælkesyrebakterier (Lactobacillus buchneri)
Hindre saftafløb
< 26 pct. TS
Saftsugende fodermidler som roepiller, grønpiller og ensilage med højt tørstofindhold
Hæmme udvikling af clostridiesporer
Kløvergræs med en lav tørstofindhold (25-28 pct.) og , højt indhold af råprotein og lavt indhold af sukker Lucerne med < 35 pct. TS
Nitrit
Der findes ikke nogen officiel dansk afprøvning af ensileringsmidler, men i Tyskland kan firmaer frivilligt få afprøvet og kontrolleret deres produkter. Systemet er organiseret under Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft (DLG), der er en uafhængig landmandsorganisation. Listen over produkter der er godkendt findes på Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft`s hjemmeside: www.dlg.org.
Vækstform: I de senere år har vi vænnet os til at slætgræs er noget kraftigt noget, der ikke skal slættes før 50-60 cm´s højde. Det skyldes at de dominerende blandinger består af græsser af forskellige krydsninger af rajgræs og strandsvingel. Afgrøden er tit noget åben
at færdes i. De ældre blandinger med ren rajgræs er kortere i vækst, men mere tætte. En del landmænd, med relativt lave græsandele i deres rationer, er begyndt at anvende Barenbrugs blandinger, især har vi erfaring med GreenSpirit Struktur. På trods af, at denne blan-
3
dings græssorter næsten udelukkende består af strandsvingel, er det også en blanding med relativt lav vækst. Dette blot skrevet for at understrege, at man skal helt ud i marken for at bedømme sine marker, det kan ikke klares fra bilen alene!
Kontaktoplysninger planteavls, kvæg- og grovfoderkonsulenter Anders Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf. nr. 6362 2585 Email: abc@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf. nr. 6362 1604 Email: hel@centrovice.dk
Helle Bundgaard Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7121 Email: hbe@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7125 Email: pej@centrovice.dk
Louise Foged Kornfelt Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7165 Email: lfk@centrovice.dk
Inger-Marie Antonsen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7162 Email: ima@centrovice.dk
Kim Søgaard Rasmussen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6362 1651 Email: ksr@centrovice.dk
Laurits Rasmussen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7164 Email: lar@centrovice.dk
Rik Kool Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7278 Email: rik@centrovice.dk
Ulla Hansen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6362 1650 Emial: ulh@centrovice.dk
John Jensen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7163 Email: jj@centrovice.dk
Med venlig hilsen - Team Grovfoder
Grovfoder
Helle B. Elander Anders Christiansen Hans Erik Larsen Poul Erik Jørgensen Grovfoderkonsulenter
4