Gfn nr5 2016

GrovfoderNyt NR. 5 - 27. juni 2 01 6

INDHOLD

Aktuelt i marken

• Bedriften lige nu • Slætgræsstrategier mv.

• Skal der høstes helsæd?

• Svampebekæmpelse i majs

Bedriften lige nu Så kom regnen, for de fleste var det absolut høje tid. For kornets vedkommende, kan vi flere steder godt klare os til høst. 2. slæt græs er taget eller sker de nærmeste dage, og nu kan 3. slæt køre derudaf på den livgivende nedbør. Desværre har et kraftigt uvejr givet en del lejesæd og haglskader i de sydligste egne af vores område. Majsen trives: Vi har haft de varme dage

i maj og begyndelsen af juni, hvor afgrøden bare skulle etablere sig.

Regnen kom helt perfekt her. Vi er begyndt at fange majshalvmøl. Vi varsler, når vi mener, at der skal behandles mod larven. Afgrøderne ser ikke så ringe ud nu, men der bør dog laves en vurdering af, om der skal høstes helsæd af korn, som supplement til den forventede grovfoderhøst- så få lavet en

opgørelse over beholdninger af grovfoder og tag eventuelt beslutning om høst af helsæd snarest.

Slætgræsstrategier mv..

Vi ser det hvert år, og også i år: 1. slæt lykkedes som regel meget godt i forhold til udbytte og tørstofprocent. Indhold af protein og sukker er jo meget vejrbestemt, så her kan vi ikke påvirke så meget.

HOLD NU FOKUS: 2. slæt står mange steder i tørt vejr og løber i stængel. I stedet for at få det slået af, så næste slæt kan komme ordentligt i gang, så lader man stå til og ser på, at afgrøden bare bliver ringere og ringere.

Hvis man har lagt sig fast på en strategi så følg den!

Vejret får tit skylden for at ting ikke bliver gjort, men det holder ikke!

Har man fokus på sit græs så sørger man for at alle slæt har den rette kvalitet, også selvom det skulle betyde, at man, så at sige, springer et slæt over. Vi ser tit, at tredje slæt kommer ud med fin kvalitet, hvis man vel at mærke har fået pudset det ringe 2. slæt af først.

Gødskning af græs: På de fleste kvægbrug gøder vi 1. slæt med enten en 27-4 eller, hvis det går højt: NPK 21-3-10. Derefter baseres resten af gødskningen på gylle i en eller anden form.

Det skal vi have lavet om på fra næste sæson: Vi bør tilføre meget mere svovl til græsset end vi gør

2

i dag. I gylle kan vi ikke forvente den store umiddelbare svovleffekt, derfor bør vi tilføre svovl til 1. slæt med en anden handelsgødning, fx 26-14, som det kendes fra raps. På den måde sikrer vi svovltilførslen i hele sæsonen. Da det er græs vi gøder med svovl, er risikoen for udvask-ning ikke særligt stor.

Skal der høstes helsæd?

Tag et tjek på foderbeholdningerne og vurdér det forventede udbytte. Er der ikke tilstrækkeligt med grovfoder, så supplér om nødvendigt med f.eks. helsæd eller indkøbt majs, hvis der er behov for det, og det kan lade sig gøre.

Græsmarkerne har overvintret godt, og udbytterne i 1. slæt har været normale, men manglende nedbør har reduceret udbyttet i 2. slæt, og vi kan ikke forvente, at græssets kompensatoriske vækst helt kan erstatte det manglende udbytte i de næste slæt. Majsen udvikler sig hurtigt i det lune vejr. Fremspiringen har været god og hurtig, og plantebestanden er tilfredsstillende. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at udbytteniveauet i majs bliver højere end normalt.

Vurderet ud fra antallet af majsvarmeenheder, er udviklingen af majs 2 til 4 uger foran udviklingen på samme tidspunkt i 2015. Bliver vejret med normale temperaturer, begynder høsten i de tidligste majssorter i første halvdel af september i de luneste egne og i slutningen af september i de køligste egne.

Det ser ud til, at der bliver gode muligheder for at få majs moden til kolbemajs og kernemajs, hvis det ønskes. Der er dog lang tid til september, så meget kan ændre sig inden da.

Udbytte og kvalitet i perioden fra grønafgrøde til helsæd.

Tidspunktet for høst af grønkorn er forpasset, fra nu af og frem til ”helsædmodenhed” er kvaliteten af afgrøden relativt ringe.

1. Kornhelsæd I veludviklet korn er udbyttet højest og kvaliteten bedst ved vækststadium 83-85. (kernen kan lige nøjagtigt klemmes sammen mellem to finger uden saftafløb). Fra kornets skridning og frem til dette tidspunkt sker

der en stor produktion i kornhelsæd, ofte 100-130 foderenheder pr. ha pr. dag.

I korn øges afgrødens fordøjelighed i tiden op til høst af helsæd. For tidlig høst giver derfor både et betydeligt lavere udbytte og en lavere foderværdi.

Timingen af høsttidspunktet for kornhelsæd er afgørende, da tørstofudviklingen kan gå meget hurtigt i juli måned - helt op til 15 procentpoint på én uge. Høst derfor hellere 2 dage for tidligt end 1 dag for sent, da helsædsensilage med mere end 35 pct. tørstof er mere udsat for varmedannelse.

Tidspunkt for ensilering: 1. Vårbyg og vinterhvede.

Byg og hvede ensileres, når kernen er dejagtig, og man med to fingre, men med lidt besvær, kan klemme kernen sammen som valset korn (vækststadium 83-85). På det tidspunkt er øverste tredjedel af strået normalt grønligt, og nederste to tredjedele af strået gult. Dette tidspunkt indtræffer normalt fire til fem uger efter begyndende skridning i vårbyg og fem til seks uger efter begyndende skridning i vinterhvede.

Kornhelsæd høstes direkte på roden med en finsnitter påmonteret et helsædsbord. Ved skårlægning kan kernerne blive for tørre/hårde i løbet af en til to timer. I de marker, hvor helsædshøst, der ikke er planlagt på forhånd, er der som regel ikke de store hensyn at tage, idet der sjældent er græsudlæg i bunden. Til gengæld er det muligt at få etableret et nyt kløvergræsudlæg til tiden i disse marker, da de jo er ryddet i midten af juli.

Pas på udlægget: I marker, med kløvergræsudlæg, er der andre hensyn at tage: Høstes helsæden i stærkt solskin, og der samtidig er tørke, er der stor risiko for, at udlægget ødelægges. Er der

3

mulighed for vanding, kan udlægget reddes, hvis der vandes fire til fem dage før høst af helsæd - og igen umiddelbart efter høst af helsæd.

Kan der ikke vandes, og det er jo det mest sandsynlige i vores område, kan en nødløsning være at sætte en 15-20 cm. høj stub, der skygger for udlægget, denne stub bør pudses af, når der igen kommer regn.

Skadedyr: Angreb af bladrandbiller og behov for bekæmpelse vurderes.

Bekæmpelsestærsklen er afhængig af kløverens udvikling. På små kløverplanter er den vejledende bekæmpelsestærskel 20 pct. angrebne planter. Der er givet en off-label godkendelse til anvendelse af Fastac i lucerne og kløvergræs efter høst af dæksæden. Der anbefales omkring 0,15 l/ha (max. dosis er 0,225 l/ha). Sprøjtefristen er 14 dage.

Det er meget vigtigt, at der er en aktiv bestand af kløver i de kommende arealer med kløvergræs, da kløver sammen med moderate mængder kvælstof udgør en stor del af produktionsgrundlaget i de danske græsmarker.

Svampebekæmpelse i majs Svampesygdomme i majs bekæmpes indtil sprøjtefrist, hvis over 10 pct. af planterne har angreb på bladet, der støtter kolben.

I “risikomarker” med reduceret jordbearbejdning samt forfrugt majs anbefales bekæmpelse generelt, da risiko for angreb her er høj.

Majs kan angribes af majsøjeplet og majsbladplet. Majsøjeplet trives under kølige (ca.14-17 °C) og fugtige forhold, mens majsbladplet trives bedst ved lidt højere temperaturer (ca. 20-26 °C) og bladfugt. Der findes ingen varslingstjeneste for de to svampesygdomme. I Slesvig Holsten arbejdes med en klimamodel for majsøjeplet, hvor indledende undersøgelser tyder på, at perioder med mindst 36 timer med bladfugt/over 85 pct. luftfugtighed giver infektion. Da der oftest er bladfugt om natten, øger især mange timer med nedbør om dagen risikoen for angreb. Der er især risiko for, at angrebene breder sig ekspotentiel, når der er angreb på 60-70 procent af bladene, der støtter kolben.

Risikomarker Marker, der er mest udsatte for angreb, er:

Marker med reduceret jordbearbejdning og samtidig forfrugt majs, fordi smitstof af majsbladplet og majsøjeplet overlever på planterester af majs.

Kernemajs og kolbemajs er mere udsatte for angreb end majshelsæd, fordi vækstperioden er længere, og svampene derfor har længere tid til at brede sig.

Anbefaling Bekæmpelse anbefales: • I alle majsmarker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning.

• I øvrige marker hvis over 10 procent af planterne har angreb på bladet, der støtter kolben.

Eventuelt kan en randbehandling komme på tale, hvis der er majsmarker med reduceret jordbehandling i nabolaget.

• Anvend omkring 0,7 liter pr. ha Opera så sent som praktisk muligt.. Én behandling er oftest tilstrækkelig, men ved meget tidlige angreb kan en splitbehandling med 0,5 l Opera med 2-3 ugers mellemrum undtagelsesvis være aktuel.

• Sprøjtefristen er vækststadium 65 (fuld blomstring).

• Anvend, med en konventionel

sprøjte, omkring 200-250 liter vand og brug f.eks. en 03 (blå) eller 04 (rød) lavdriftdyse.

• Der er ingen eller kun lille sortsforskel på resistens.

Godkendte midler og sprøjtefrister Opera og Comet Pro er godkendt til svampebekæmpelse i majs, hvor Opera har klaret sig bedst i forsøgene ved Aarhus Universitet. Der må pr. vækstsæson bruges op til 1,5 l Opera hhv. 1,0 l Comet Pro pr. ha. Der anbefales ved behov 0,7 l /ha Opera. I to forsøg ved Aarhus Universitet i 2011 var der kun meget lille forskel på nettomerudbyttet med 0,75 l og 1,5 l Opera trods usædvanlig tidlige og kraftige angreb.

Beslutningen om evt. bekæmpelse skal træffes inden sprøjtefristen, som er st. 65 (fuld blomstring) for både Opera og Comet Pro. Stadium 65 forventes i år at variere fra ultimo juli til primo august.

Med venlig hilsen - Team Grovfoder

Grovfoder

Helle B. Elander Anders Christiansen Hans Erik Larsen Poul Erik Jørgensen Grovfoderkonsulenter

4