Gfn nr7 2015

Page 1

GrovfoderNyt NR. 7 - 23. september 2 01 5

INDHOLD

Aktuelt i marken

• Indhold • Bedriften lige nu, aktuelt nyt • Majshalvmøl • Høst af silomajs

Bedriften lige nu Fristen for udbringning af flydende husdyrgødning er udskudt til 15/10 for fodergræs og raps. Fristforlængelsen gælder Fyn, Nordjylland og Østjylland. Højst sandsynligt kommer det også til at gælde for Syd- og Sønderjylland. Ellers skal dette nummer af Grovfodernyt omhandle høst af silomajs. Majsen har hele sæsonen været bagud, men det sidste 5 ugers bedre vejr har rettet meget op. Vi forventer nogenlunde normalt udbytte og kvalitet i majsen på de traditionelt bedste majslokaliteter i vores område, men selvfølgelig med meget senere høsttidspunkt end de seneste år. På de koldeste lokaliteter i vores område, er der nok nogle der vil opleve lavere udbytter og ringere stivelsesindhold end normalt. På disse lokaliteter er det nok bedst

snarest at få vurderet majsens tilstand og eventuelt være klar til at iværksætte tiltag, der kan forhindre saftafløb (Se senere). Den kølige og våde sæson, har, på mange måder, været gunstig for græs og lucerne. Der er taget store slæt med god kvalitet mange steder. Nu venter vi bare på at få taget det sidste. En god tommelfingerregel er at tage sidste slæt græs i 7 cm’s højde inden midten af oktober. Så kan græsset nå at regenerere inden vinteren. Lucerne er mere tricky:

Er det meget vådt, skal man lade marken stå, også selvom der er et stort lag på. Marken ødelægges, hvis der køres i den når den reelt ikke kan bære. Hvis marken får strukturskader som følge af trafik i efteråret, vil den starte senere næste år og give et dårligere udbytte. Kun hvis det er meget tørt, eller marken skal omlægges, kan det forsvares at køre mere i den nu.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.