Gfn nr7 2016

GrovfoderNyt NR. 7 - 3 0. august 2 01 6

INDHOLD

Aktuelt i marken

• Bedriften lige nu • Majshøst

Der er kursus i Sikker håndtering af farligt gods den 10. oktober i Vissenbjerg.

SE OMTALE PÅ HJEMMESIDE

Bedriften lige nu Snakken går ude på bedrifterne.

Bl.a. er den nye reduktionsordning for mælkeproduktion i manges tanker. Hold Jer godt orienteret og kontakt kvægbrugsafdelingen ved tvivlsspørgsmål.

Mælkemarkedet rykker sig lidt nu, ser det ud til. Vi afventer spændt, hvordan det kommer til at indvirke på mælkeprisen i de kommende måneder.

De fleste steder ser majsen lovende ud. Vi har den 29/8 fået 17-18 pct. flere majsvarmeenheder (MVE) end sidste år ved samme tid. For majs sået den 30/4 er vi på de varmeste lokaliteter oppe på 2350 MVE, mens vi i de kolde områder på Fyn når 2250 MVE en uges tid senere.

Prognoserne for MVE peger i retning af, at vi når de 2400 MVE meget snart alle steder. Det betyder, at

man må forvente majshøsten går i gang i de mildeste områder fra midt i september, mens man må påregne 10-14 dage senere høst i de kolde områder. Husk at de tidligste sorter som fx Activate speeder modningen op når de når ca. 30 pct. tørstof.

Disse sorter kan, i de mest gunstige områder, blive klar til høst allerede i første halvdel af september.

Gå nu ud i majsmarkerne! Vi har meldinger om at nogle, tidlige sorter, sået tidligt, meget snart er oppe på 32-33 pct. tørstof! Vi taler om få dage.

Mange steder er 3., eller måske 4. slæt græs høstet. Det er derfor tid til overvejelser om fremtiden for græsmarkerne på bedriften.

Er markerne i så god stand, at de

kan holde en sæson mere eller bliver 2016 den sidste? Marker, der skal holde en sæson mere, skal behandles ordenligt i efteråret, dvs. sidste slæt skal tages uden køreskader og tages så betids på efteråret, at genvæksten kun giver en pels på 7-8 cm inden væksten stopper. Dødsdømte marker kan jo slættes når det passer sig.

Kløvergræsmarker må sprøjtes ned med 1000-1100 gram glyfosat/ha efter den 1. oktober. Der må ikke pløjes før efter den 1. februar på JB1-6 og JB10-11. Har man JB7-9 må der pløjes efter den 1. november.

Husk at kløver og eventuelle skræpper kræver en noget højere dosis glyfosat end græs (1400 gram/ ha).

Majshøst Majs skal jo høstes, når der er opnået en tørstofprocent på mellem 31-34 pct. i hele afgrøden. Her er balancen mellem udbytte og kvalitet bedst, og det er muligt at gennemføre en hurtig og sikker ensilering.

Majs er normalt oppe på denne tørstofprocent, når det kun meget vanskeligt er muligt at klemme saft ud af en kerne midt i en almindeligt udviklet kolbe.

Sidste år gjorde vi et stort nummer ud af at sikre avlen, med roepiller og andet for at undgå saftafløb fra majs med for lav tørstofprocent. Det behøver vi ikke i år. Der er udsigt til at høste veludviklede majs.

Hvornår skal der høstes?

Da de fleste er afskåret fra at kunne ringe til maskinstationen og få høstet den dag de vil have det, er der behov for at kunne vurdere hvordan tørstofudviklingen forløber og bestille høst ud fra det. Der er

Klemmemetoden

Kernevurdering

derfor udviklet et værktøj der, med udgangspunkt i en tørstofanalyse eller vurdering, kan beregne hvordan tørstofudviklingen forløber.

Med disse input kan værktøjet angive et tidsinterval, hvor det er bedst at høste. Værktøjet bruger relevante klimadata og prognoser for et givet postnummer. Værktøjet findes på www.landbrugsinfo. dk og giver et godt fingerpeg.

Ovennævnte beregninger kan selvfølgelig ikke erstatte den sunde fornuft og den praktiske erfaring, men den er et godt supplement til disse.

• Uensartede marker pga tørke, strukturskader, oversvømmelser etc. etc.

• Maskinstationen kan ikke lige de dage, der er optimale.

Men… Vi skal tilstræbe at høste majsen, når den har den bedste værdi for de køer der står inde i stalden: Der er derfor ikke andet at gøre end at bruge de metoder der er til rådighed for vurderingen af det rette tidspunkt for høst, samt naturligvis: Den sunde fornuft.

Det svære kommer nu, fordi der ikke er ret mange majsmarker, der passer præcis ind i modellerne: • De kan være sået meget senere end 15/4. (Sådatoen kan indtastes i modellen.)

• Tidlighed spiller en rolle for modningen.

Tørstofprocenten er ca. 31-33 pct. i hele planten, når man med vanskelighed kan klemme en dråbe ud af de midterste kerner i kolben - lidt lavere i meget grønne planter og lidt højere i mere visne planter.

Tørstofprocenten er ca. 31-33 pct. i hele planten, når den inderste tredjedel af kernen er hvid med en mælket til grynet konsistens, den mellemste tredjedel af kernen er gul med en melet og dejagtig konsistens, og den yderste tredjedel af kernen er skinnende gul med en glasagtig konsistens - lidt lavere i meget grønne planter og lidt højere i mere visne planter. Efterhånden som kernerne modner, bevæger den gule front sig ind mod kernens tilhæftningssted, og tørstofprocenten stiger.

Metoder baseret på udviklingen af hele planten Tørstofbestemmelse Hvis man ønsker at få tørstofindholdet og evt. foderværdien bestemt mere præcist, på laboratorium kan det udføres på f.eks. Eurofins Steins Laboratorium. Der udtages 8-10 majsplanter, som repræsenterer hele marken. Høst f.eks. fem planter i træk i én række, to steder i marken og min. 30 m fra skel og forager. Planterne afskæres i aktuel stubhøjde. Planterne sendes i hel tilstand og knuses på laboratoriet. Denne prøve kan bruges i tørstofprognosen på: www.landbrugsinfo.dk

”I den kommende tid vil prøver af majs blive sendt til analyse. Resultaterne af disse prøver vil kunne ses på Centrovice´ og Seges´ hjemmeside. De første prøver udtages d. 29/8 og er tilgængelige så snart analysen foreligger.

2

Stigning i tørstofprocenten: Indtil der er 31-33 pct. tørstof i majsen, stiger tørstofprocenten i gennemsnit 0,3 pct. pr. døgn eller ca. 2 pct. pr. uge, mindst i mørkt, køligt og vådt vejr, og mest i varmt og solrigt vejr og den stiger hurtigere i tidlige sorter end i sildige sorter. Når indholdet af tørstof kommer over 31-33 pct., stiger tørstofprocenten ca. 0,5 pct. pr. døgn eller 3,5 pct. pr. uge.

Tørre planter: På høsttidspunktet skal planterne være tørre. Ved høst af dug- eller regnvåde planter falder tørstofprocenten med op til fire procentenheder.

Høst af majs til helsæd Stubhøjde i normal udviklet majs er 20-30 cm. Der kan være mange gode grunde til at sætte en længere stub: • Rigeligt grovfoder på bedriften og man ønsker et mere koncentreret foder. En forøgelse af stubhøjden øger indholdet af stivelse og mindsker indholdet af cellevægge og dermed tyggetiden. Som udgangspunkt vil det forventede udbyttetab i marken ikke kunne opvejes af en bedre foderværdi og dermed højere mælkeudbytte i stalden.

• Græsensilage med relativ lav fordøjelighed.

• Højere kornpriser. (Nok ikke i 2016).

• Plantehøjden er usædvanlig stor. Nogle sorter f.eks. Saludo har en stor plantehøjde.

• Det kniber med at få majsen moden.

• En forøgelse af stubhøjden fra 20 til 40 cm påvirker udbyttet mindre - og foderværdien mere - end ved at øge stubhøjden fra 40 til 60 cm.

Snitlængde: I fuldt udviklet majshelsæd med 30-34 pct. tørstof tilstræbes en kort og ensartet snitlængde på 9-10 mm og en effektiv kerneknusning. Længere snitlængde øger ikke tyggetiden

væsentligt, men giver tendens til lavere foderoptagelse og mælkeydelse.

Den korte snitlængde giver mulighed for en kompakt ensilage med en høj stabilitet under lagring og opfodring. En forøgelse af snitlængden til 15-17 mm kan være aktuel i ikke fuldt udviklede majs med mindre end 28 pct. tørstof for at modvirke saftafløb.

Knivene på finsnitteren skal være skarpe, og modskæret skal være skarpt og korrekt indstillet. Montér evt. majsknive og majsmodskær.

Blade og svøbblade skal findeles, ellers er det vanskeligt at køre afgrøden sammen, og køerne vrager bladene på foderbordet.

Kerneknuser: I majshelsæd med over 28 pct. tørstof er det påkrævet, at majshøsteren er udstyret med cracker eller knusebro, således at alle kerner bliver rykket i små stykker, og alle spindelstykker bliver trukket fuldstændig i stykker.

En effektiv crackning af kerner er særdeles vigtig, for at stivelsen i kernerne kan udnyttes fuldt ud.

Kernerne skal være knuste eller valsede og ikke bare anslåede eller knækkede.

Indlægning på lager: En god og effektiv indlægning og tildækning kræver: • at indlægningen sker i tynde lag, • at der bruges ekstra tid til at udjævne toppen af lageret og køre overfladen godt sammen, • at der er gode kørselsforhold omkring lageret.

Indlægning og sammenkørsel i tynde lag: Afgrødemassen skal lægges ud i tynde lag i hele markstakkens/køresiloens længde, og hvert lag skal køres godt sammen. Før sammenkørsel skal lagtykkelsen helst være 5 til maks.

10 cm. Øges lagtykkelsen til 25 cm halveres pakningsgraden, og dermed risikoen for varmedannelse.

Når afgrøden er lagt ud i tynde lag og pakket godt sammen fra bunden 3

• er der flere FEN pr. m3, • er der begrænset risiko for varmedannelse under opfodring og dermed tab, • er der en mere ensartet ensilage og større mulighed for at udtage en repræsentativ prøve til analyse.

Der skal være tilstrækkelig kapacitet til indlægning og sammenkørsel, dvs. én gummiged er ofte for lidt.

Afslutning og tildækning: Toppen af lageret skal være jævnet fuldstændig af, og overfladen skal køres sammen, så den er fast som et ladegulv. Er overfladen fuldstændig jævn og fast: • Kan man få dækplasten til at ligge tæt, fast og stram over ensilagen.

• Undgår man luftlommer under plastikken, der virker som et drivhus for vækst af svampe.

• Begrænser man muligheden for at luft kan suse rundt under plastikken.

Altid to lag plastik: Anvend altid to lag plastik af god kvalitet. Der er god erfaring med at anvende en meget tynd underlagsfolie, f.eks.

Wepelen Silo 40, som det underste lag plastik. Underlagsfolien er en transparent plastfolie med svag grønlig farve med en tykkelse på 0,04 mm. Den tynde underlagsfolie udlægges løst hen over stakken, og efter en kort udvikling af kuldioxid suger det sig tæt til overfladen.

Herved begrænses risikoen for dannelse af luftlommer mellem plastik og ensilage, der kan fungere som luftkanaler, når stakken åbnes.

Snitfladens areal: Snitfladen bør ikke være større, end at der dagligt opfodres 20-30 cm af stakken eller siloen - mest i majshelsæd til sommerfodring.

Er forbruget af majsensilage lille i sommerperioden, bør endefladen på lageret også være lille. I mindre besætninger kan det være fornuftigt at lave en markstak med de ideelle

mål til sommerfodring, selv om man har rigelig silokapacitet til rådighed.

OBS, OBS: Hvor majsen skal i plansilo, er det ekstra vigtigt, at tørstofprocenten er høj, der er nemlig risiko for alkoholgæring når tørstofprocenten er under 31-32. I markstak er dette ikke et problem, her tabes der til gengæld energi, hvis der er saftafløb.

Med venlig hilsen - Team Grovfoder

Grovfoder

Helle B. Elander Anders Christiansen Hans Erik Larsen Poul Erik Jørgensen Grovfoderkonsulenter

4