GrovfoderNyt NR. 8 - 1 6. december 2 01 5
INDHOLD
Aktuelt i marken
• Bedriften lige nu • Årets analyser af majsensilage • Sortsvalg i majs 2016
Bedriften lige nu Efteråret er gået over i noget der skal kaldes vinter. Efter en noget udfordrende sæson, hvor majsen så særdeles dårlig ud meget længe, blev den høstet i oktober i heldigvis godt og tørt vejr. Mange steder opnåede avlen langtfra de ønskede 32-34 pct. tørstof og stivelsesindholdet blev heller ikke så højt som ønsket, ligesom udbyttet også ligger under de sidste års resultater. Belært af erfaringerne er der efterspørgsel på de tidlige sorter til næste år. Vi har da også fremhævet en del tidlige sorter i dette nummer af Grovfodernyt. Især på de kolde
lokaliteter skal der tages hensyn til, at det ikke altid er optimalt at dyrke majs. Det billede, der tegner sig nu, er at sidste års store majsavl blev afløst af en under gennemsnit af slagsen. Vi hører dog at sidste års store beholdninger, mange steder kompenserer for dette års mindre udbytte. Hvor året ikke har været gunstigt for majsdyrking, har det til gengæld været noget nær optimalt for græsmarkerne. Vi hører her om fine udbytter og også god kvalitet, men man kan selvfølgelig ikke bare bytte manglende majs ud med græs.
Ellers venter vi på regeringens udmøntning af ”16 punktsplanen”. Der tales jo bl.a. om en generel forøgelse af kvælstofkvoten til 2016. Hvor stor den bliver, afhænger af de politiske forhandlinger. Skulle der komme en forøgelse, vil den nok på kvægbrug, skulle bruges på græsmarker uden rødkløver, hvedemarker og evt. opgradering af kvælstoftildeling til majsmarker med dårlige forfrugter.