Gfn nr8 2017

GrovfoderNyt Nr. 8 - 5. september 2 017

INDHOLD

Aktuelt i marken

• Bedriften lige nu • Majshøst • Majsdag

Bedriften lige nu Siden sidste nummer af Grovfodernyt har de fleste fået høstet op, halmen bjerget og efterafgrøder sået-ja der er stor travlhed. En opgave, der skal prioriteres, er tilsyn med nyudlagt kløvergræs. Er der tilstrækkeligt med græsmarkplanter eller skal der snarest isås nyt udlæg. En anden vigtig opgave er, at begynde at få overblik over majsmarkerne: Hvornår kan det tænkes at høsten går i gang.

Dette nummer vil primært omhandle majshøsten.

Majshøst Majsen skal som bekendt høstes tør op ad dagen med en tørstofprocent på mellem 32-34 pct. i hele planten.

Her vil risikoen for saftafløb og alkoholgæring være mindst. Samtidig er forholdet mellem fordøjelighed og udbytte det mest fordelagtige.

Denne tilstand opnås normalt

når der er opnået ca. 2400-2600 majsvarmeenheder (MVE) fra sådatoen.

Der er intet, der lige nu antyder at silomajsen ikke kan blive høstklar med fornuftige tørstofprocenter, så vi undgår de problemer vi havde i 2015. Dvs. at det ikke bliver aktuelt med iblanding af forskellige saftsugende emner.

(Har man meget sent sået majs på en ugunstig lokalitet, bør man kontakte sin fodringsrådgiver, hvis septembers vejr bliver problematisk for majsmodningen) I vores område er der opnået et sted mellem 2100 og 2200 MVE fra 1/5. Datoen 1/5 er valgt, fordi rigtigt meget majs blev sået omkring d. 1/5 i år. Dette leder frem til en forventet majshøst omkring 20/9 til 1/10 for de

længst udviklede marker. En periode i maj med megen solindstråling har betydet dannelse af en ekstra kolbe i nogle sorter, mens andre har dannet sideskud. Lige nu ser det ud til at hovedkolben og hovedskuddet har overtaget styringen igen, således at udviklingen frem mod høst bliver mere normal. Vores indtryk er, at der er stor variation mellem markerne, så det er vigtigt at følge udviklingen i egne marker nøje. På Landbrugsinfo kan udviklingen i MVE følges på postnummerniveau. Det må vi anbefale, da der er stor forskel på klimaet mellem det indre af Fyn og ude på øerne.

Dobbeltkolber på sorten Milkytop, sået d. 25/4. Tidligere på sæsonen var de to kolber nærmest lige store, nu har hovedkolben overtaget styringen. Vi har også observeret, at der blev dannet to kolber fra samme bladhjørne, men også her er styringen overtaget af den ene. Ifølge sortsforsøgene i majs de sidste 4 år, er der ikke megen sortsforskel på tendensen til dannelse af flere kolber, hvorimod tendensen til sideskudsdannelse er særdeles sortsafhængig - mere om det i et senere nummer af Grovfodernyt.

Prognose: Da de fleste er afskåret fra at kunne ringe til maskinstationen og få høstet netop den dag de vil have det, er der behov for at kunne vurdere, hvordan tørstofudviklingen forløber og bestille høst ud fra det. Der er derfor udviklet et værktøj der, med udgangspunkt i en tørstofanalyse eller optisk vurdering kan beregne, hvordan tørstofudviklingen forløber og dermed kan angive et optimalt tidsinterval, hvor det er bedst at høste. Modellen bruger relevante klimadata og prognoser for klimaet samt klimanormaler for et givet postnummer. Denne model findes på www.landbrugsinfo.dk under ”Grovfoder” og giver et godt

fingerpeg. Modellen kan selvfølgelig ikke erstatte den sunde fornuft og den praktiske erfaring, men den er et godt supplement til disse.

Det svære kommer nu, fordi der ikke er ret mange majsmarker, der passer præcis ind i modellerne: • De kan være sået meget senere end 15/4. (Sådatoen kan indtastes i modellen.)

• Tidlighed spiller en rolle for modningen.

• Uensartede marker pga tørke, strukturskader, oversvømmelser etc. etc.

• Maskinstationen kan ikke lige de dage, der er optimale.

Men… Vi skal tilstræbe at høste majsen, når den har den bedste værdi for de køer der står inde i stalden: Der er derfor ikke andet at gøre end at bruge de metoder der er til rådighed for vurderingen af det rette tidspunkt for høst, samt naturligvis igen: Den sunde fornuft: Nedenfor ses en række ”gamle travere” til vurdering af tørstofprocenten.

Metoder baseret på vurdering af kerneudviklingen Klemmemetoden

Tørstofprocenten er ca. 31-33 pct. i hele planten, når man med vanskelighed kan klemme en dråbe ud af de midterste kerner i kolben - lidt lavere i meget grønne planter og lidt højere i mere visne planter.

Kernevurdering

Tørstofprocenten er ca. 31-33 pct. i hele planten, når den inderste tredjedel af kernen er hvid med en mælket til grynet konsistens, den mellemste tredjedel af kernen er gul med en melet og dejagtig konsistens, og den yderste tredjedel af kernen er skinnende gul med en glasagtig konsistens - lidt lavere i meget grønne planter og lidt højere i mere visne planter. Efterhånden som kernerne modner, bevæger den gule front sig ind mod kernens tilhæftningssted, og tørstofprocenten stiger.

2

Metode baseret på udvikling af hele planten Tørstofbestemmelse på laboratorium

Hvis man ønsker at få tørstofindholdet og evt. foderværdien bestemt mere præcist, kan det udføres på f.eks. Eurofins Steins Laboratorium. Der udtages 8-10 majsplanter, som repræsenterer hele marken. Høst f.eks. fem planter i træk i én række, to steder i marken og min. 30 m fra skel og forager. Planterne afskæres i aktuel stubhøjde. Planterne sendes i hel tilstand og knuses på laboratoriet. Denne prøve kan bruges i tørstofprognosen på: www.landbrugsinfo.dk

”I den kommende tid vil prøver af majs blive sendt til analyse. Resultaterne af disse prøver vil kunne ses på Centrovice´ og Seges´ hjemmeside. De første prøver udtages d. 11/9 og er tilgængelige så snart analysen foreligger.

Stigning i tørstofprocenten: Indtil der er 31-33 pct. tørstof i majsen, stiger tørstofprocenten i gennemsnit 0,3 pct. pr. døgn eller ca. 2 pct. pr. uge, mindst i mørkt, køligt og vådt vejr, og mest i varmt og solrigt vejr og den stiger hurtigere i tidlige sorter end i sildige sorter. Når indholdet af tørstof kommer over 31-33 pct., stiger tørstofprocenten ca. 0,5 pct. pr. døgn eller 3,5 pct. pr. uge.

Tørre planter: På høsttidspunktet skal planterne være tørre. Ved høst af dug- eller regnvåde planter falder tørstofprocenten med op til fire procentenheder. Det skal derfor tilstræbes aldrig at høste majs før dug og evt. regn er tørret af.

Stubhøjde i normal udviklet majs er 20-30 cm. Der kan være mange gode grunde til at sætte en længere stub: • Rigeligt grovfoder på bedriften og man ønsker et mere koncentreret foder. En forøgelse af stubhøjden øger indholdet af stivelse og mindsker indholdet af cellevægge og dermed tyggetiden. Som udgangspunkt vil det forventede udbyttetab i marken ikke kunne opvejes af en bedre foderværdi og dermed højere mælkeudbytte i stalden.

• Græsensilage med relativ lav fordøjelighed.

• Højere kornpriser. (Nok ikke i

2017).

• Plantehøjden er usædvanlig stor.

• Det kniber med at få majsen moden.

• En forøgelse af stubhøjden fra 20 til 40 cm påvirker udbyttet mindre - og foderværdien mere - end ved at øge stubhøjden fra 40 til 60 cm. (se nedenfor) • Hvis græs og andet foder i rationen har fornuftig fordøjelighed, er der ingen grund til at øge stubhøjden over de 20-30 cm.

Helt konkret vil der ske følgende i normal udviklet majs hvis stubhøjden hæves med 20 cm: • Tørstofindholdet øges med 1,2 pct.

• Indholdet af stivelse øges med 1,5 pct.

• Indholdet af NDF reduceres med 1,5 pct.

• Foderværdien øges med 0,15 MJ pr. kg tørstof (0,03 - 0,04 kg tørstof pr. FE) • FK NDF øges med 1,4 pct.

• I forhold til at sætte 20 cm stub tabes 350 FE pr. ha ved at sætte 40 cm stub og 1.000 FE pr. ha ved at sætte 60 cm stub.

Af hensyn til evt. angreb af majshalvmøl i næste års majs, bør stubben pudses af så langt nede det er muligt forud for en dyb pløjning. (Se sidste nummer af Grovfodernyt) 3

Snitlængde: I fuldt udviklet majshelsæd med 30-34 pct. tørstof tilstræbes en kort og ensartet snitlængde på 9-10 mm og en effektiv kerneknusning. Længere snitlængde øger ikke tyggetiden væsentligt, men giver tendens til lavere foderoptagelse og mælkeydelse.

Den korte snitlængde giver mulighed for en kompakt ensilage med en høj stabilitet under lagring og opfodring. En forøgelse af snitlængden til 15-17 mm kan være aktuel i ikke fuldt udviklede majs med mindre end 28 pct. tørstof, for at modvirke saftafløb.

Knivene på finsnitteren skal være skarpe, og modskæret skal være skarpt og korrekt indstillet. Blade og svøbblade skal findeles, ellers er det vanskeligt at køre afgrøden sammen, og køerne vrager bladene på foderbordet.

Kerneknuser: I majshelsæd med over 28 pct. tørstof er det påkrævet, at majshøsteren er udstyret med cracker, således at alle kerner bliver rykket i små stykker, og alle spindelstykker bliver trukket fuldstændig i stykker. En effektiv crackning af kerner er særdeles vigtig, for at stivelsen i kernerne kan udnyttes fuldt ud. Kernerne skal være knuste eller valsede og ikke bare anslåede eller knækkede.

Indlægning på lager: En god og effektiv indlægning og tildækning kræver: at indlægningen sker i tynde lag, at der bruges ekstra tid til at udjævne toppen af lageret og køre overfladen godt sammen, at der er gode kørselsforhold omkring lageret.

Indlægning og sammenkørsel i tynde lag: Afgrødemassen skal lægges ud i tynde lag i hele markstakkens/køresiloens længde, og hvert lag skal køres godt sammen.

Før sammenkørsel skal lagtykkelsen helst være 5 til maks. 10 cm. Øges lagtykkelsen til 25 cm halveres pakningsgraden, og dermed risikoen for varmedannelse.

Når afgrøden er lagt ud i tynde lag og pakket godt sammen fra bunden • er der flere FEN pr. m3, • er der begrænset risiko for varmedannelse under opfodring og

dermed tab, • er der en mere ensartet ensilage og større mulighed for at udtage en repræsentativ prøve til analyse.

Der skal være tilstrækkelig kapacitet til indlægning og sammenkørsel, dvs. én gummiged er ofte for lidt.

Afslutning og tildækning: Toppen af lageret skal være jævnet fuldstændig af, og overfladen skal køres sammen, så den er fast som et ladegulv. Er overfladen fuldstændig jævn og fast: Kan man få dækplasten til at ligge tæt, fast og stram over ensilagen.

Undgår man luftlommer under plastikken, der virker som et drivhus for vækst af svampe.

Begrænser man muligheden for, at luft kan suse rundt under plastikken.

Altid to lag plastik: Anvend altid to lag plastik af god kvalitet. Der er

god erfaring med at anvende en meget tynd underlagsfolie, f.eks.

Wepelen Silo 40, som det underste lag plastik. Underlagsfolien er en transparent plastfolie med svag grønlig farve med en tykkelse på 0,04 mm. Den tynde underlagsfolie udlægges løst hen over stakken, og efter en kort udvikling af kuldioxid suger det sig tæt til overfladen.

Herved begrænses risikoen for dannelse af luftlommer mellem plastik og ensilage, der kan fungere som luftkanaler, når stakken åbnes.

Snitfladens areal: Snitfladen bør ikke være større, end at der dagligt opfodres 20-30 cm af stakken eller siloen - mest i majshelsæd til sommerfodring.

Er forbruget af majsensilage lille i sommerperioden, bør endefladen på lageret også være lille. I mindre besætninger kan det være fornuftigt at lave en markstak med de ideelle mål til sommerfodring, selv om man har rigelig silokapacitet til rådighed.

OBS, OBS: Hvor majsen skal i plansilo, er det ekstra vigtigt at tørstofprocenten er høj, der er nemlig risiko for alkoholgæring når tørstofprocenten er under 31-32. I markstak er dette ikke et problem, her tabes der til gengæld energi, hvis der er saftafløb.

Majsdag: D. 12/9 2017 fra 10.00 til 12.00 afholder Centrovice´ kvæg,- og grovfoderteams Palle Bjerggaard Hansen, Krogyden 2, 5540 Ullerslev På dagen kommer vi rundt om stort set alle aspekter af majsdyrkningen. Landskonsulent Martin Mikkelsen og Centrovice´ grovfoder,- og kvægrådgivere deltager.

Efter mødet er Centrovice vært ved en sandwich og en øl eller vand. Tilmelding ikke nødvendig.

Med venlig hilsen - Team Grovfoder

Grovfoder

Helle B. Elander Anders Christiansen Hans Erik Larsen Poul Erik Jørgensen Grovfoderkonsulenter

4