vækst nr 6-2012 by Centrovice

vækst NYT FRA CENTROVICE

NO. 0 6 - 2 012

• Styrkelse af deltidslandmænd • Gratis omlægningstjek • 25m beskyttelseszoner • Sigtet for lovovertrædelse • Nyt i ferieloven

INDHOLD

Det er også dit dyrskue Af Niels Rasmussen, Formand Når vi i år åbner Det Fynske Dyrskue for 130. gang, ser dyrskuet meget anderledes ud end for bare en generation siden. Dengang var det næsten udelukkende de professionelle landmænd, der udstillede deres dyr og mødte hinanden til en faglig og social snak på dyrskuepladsen.

I dag er sammensætningen af både udstillere og gæster forandret, og vi mener, at dyrskuet står stærkt som en årligt tilbagevendende oplevelse for både land og by. Alligevel ser vi, at færre landmænd har tradition for at besøge dyrskuet med deres familie. Det er ærgerligt, og det er en udvikling, som vi gerne vil vende. Derfor er der med dette nummer af vækst to fribilletter, som kan bruges til et besøg på Det Fynske Dyrskue den 15.-17. juni 2012, og som jeg vil opfordre dig til at bruge. fortsættes side 3

Styrkelse af de danske deltidslandmænd

af Hans Jacob Clausen Bestyrelsesmedlem

Da Landbrug og Fødevarer har valgt, at der skal være et landsdækkende deltidsudvalg, bakker Centrovice det selvfølgelig op. Jeg er Centrovices repræsentant i Danske Deltidslandmænds landsudvalg, derfor har jeg her valgt at give et indblik i, hvad vi laver i dette landsdækkende organ. Synliggøre deltidslandmændenes interesser Danske Deltidslandmænds formål er at fremme og synliggøre deltidslandmændenes interesser - fagligt og erhvervspolitisk - inden for Dansk Landbrug og i de lokale/regionale foreninger. Danske Deltidslandmænd skal bl.a. sikre deltidslandmændene politisk indflydelse, både lokalt, regionalt og nationalt samt sikre gode produktionsvilkår for deltidsbedrifterne. Vi skal ligeså sikre, at deltidsområdet er en aktiv del af landdistriktsudviklingen. Samtidig skal vi sørge for, at DLBR hele tiden udvikler og implementerer relevante rådgivningstilbud til deltidslandmænd. Behov for en mere koordineret indsats Det er en grundlæggende forudsætning for at kunne bevare og udvikle livet i landdistrikterne, at vi styrker den eksisterende erhvervsudvikling i områderne. Det skal ske ved at gøre det lettere at udvikle og udvide landbruget og de øvrige private erhverv som de bærende kræfter. Forskellige offentlige instanser er involveret i aktiviteterne på landet. Danske Deltidslandmænd finder, at der er behov for en mere koordineret indsats for, at det kan lykkes at sætte effektivt ind i forhold til at gøre det attraktivt at bo på landet. Det er efter vores opfattelse nødvendigt at betragte aktiviteterne samlet på både lokal, regionsog landsplan. Og det er vigtigt, at der ikke bliver lagt for mange bureaukratiske hindringer i vejen for denne udvikling. Svært at låne penge En anden forhindring er, at det er svært for mange mindre landbrug og virksomheder at låne penge til at udvide eller udvikle bedrifterne i de tyndt befolkede egne af landet. Det er ikke mindst et problem som følge af den finansielle krise og deraf følgende økonomiske afmatning. Der er også behov for en mere fleksibel anvendelse af planloven i forbindelse med etablering og udvidelser af butikker og serviceerhverv i yderområderne.

/ NO. 06/ vækst juni 2012

BESTYRELSEN

Fremme deltagelse i naturpleje Danske Deltidslandmænd ønsker at fremme landmændenes deltagelse i naturpleje og forvaltningen af naturen. Flere naturskønne omgivelser og græssende dyr vil gøre det mere attraktivt for beboere og turister at færdes på landet. Samtidig er det med til at opfylde samfundets ønsker om mere natur og øget biodiversitet. Naturpleje og forvaltning af naturen skal udvikles til en egentlig driftsgren, som gør det økonomisk attraktivt for landmændene at deltage i disse aktiviteter og som gerne skulle blive et forretningsområde for alle landmænd. Aktivt miljø i landdistrikterne Danske Deltidslandmænd er meget optaget af, at der opretholdes og udvikles et aktivt miljø i landdistrikterne sådan, at de ikke kommer ind i en dårlig spiral med lukkede skoler og butikker og forfaldne bygninger. Det er en betingelse for, at det fortsat kan være attraktivt at bo på landet, at der ikke sker en affolkning af områderne men, at der tværtimod skabes muligheder for udvikling. Det kan ske ved, at der fx etableres mindre erhvervsvirksomheder i tidligere landbrugsbygninger eller ved at eksisterende virksomheder i sådanne områder får lejlighed til at udvide i et vist omfang. Der kan være tale om mindre håndværksvirksomheder, gårdbutikker eller ferieboliger. Muligheden for sådanne aktiviteter vil være med til at skabe liv i området og samtidigt betyde, at bygningerne i højere grad fastholder deres værdi. Hermed løses et andet væsentligt problem, nemlig bankernes og kreditinstitutternes manglende villighed til at låne penge ud til køb af boliger under et vist beløb i disse områder. Centrovice vil være med Vi i Centrovice vil gerne udbygge deltidsområdet på Fyn, så vi er sikre på, at vi dækker de fynske deltidslandmænds faktiske behov både rådgivningsmæssigt samt politisk. Derfor vil vi gerne have styrket og udviklet vores fokusgruppe her på Fyn. Så har du lyst til at deltage i dette arbejde med at styrke det politiske og faglige niveau for foreningen, er du velkommen til at kontakte mig eller Centrovice.

Fortsat fra forsiden...

af Niels Rasmussen Formand

Imagepleje i øjenhøjde Det Fynske Dyrskue er med sine 60.000 besøgende Fyns største kulturbegivenhed, og det er samtidig årets bedste mulighed for, at landbruget kan vise omverdenen vores formåen. Her kan vi sætte en tyk streg under, at vi stadig har en eksistensberettigelse. Hvis vi har et mangfoldigt dyrskue med dyreudstilling, erhvervsudstilling og spændende temaer, så kommer der mange og tilfredse dyrskuegæster, der får en positiv oplevelse af dansk landbrug. Det er imagepleje i øjenhøjde, og det er derfor, at det også er vigtigt, at de professionelle landmænd bruger en dag på at besøge dyrskuet.

BESTYRELSEN Land møder by Dyrskuet er vores fælles ansvar. Selv om der bliver færre professionelle landmænd blandt dyrskueudstillerne, så er vores interesse i at møde byen uforandret. Landbruget har en klar interesse i at bevare dyrskuet som et levende og interessant udstillingsvindue til verden udenfor vores landbrug. Det er vores dyrskue. Og landmændenes tilstedeværelse som gæster på dyrskuet er med til at styrke vores image overfor erhvervsudstillerne, som vi handler hos, og overfor de dyrskuegæster, som vi falder i snak med omkring Store Ring, i iskøen og rundt omkring på den fyldte dyrskueplads. De gode oplevelser venter også på jer. Dyrskuet tilbyder et program med spændende oplevelser for hele familien, og jeg glæder mig til at hilse på jer den 15.-17. juni 2012 i Odense. Nærmere oplysninger om Det Fynske Dyrskue finder du på www.detfynskedyrskue.dk

Derfor er det i særdeleshed ærgerligt, når erhvervsudstillerne beklager, at de professionelle landmænd har mistet interessen for dyrskuet og ikke længere har tradition for at besøge dyrskuet. Udstillerne kommer i høj grad på dyrskuet for landmændenes skyld.

FRIBILLET

BI LL ET

FRIBILLET

Dyrskuepladsen, Broløkkevej 2, 5250 Odense SV

15. - 16. - 17. juni 2012

15. - 16. - 17. juni 2012 Åbningstider: Fredag kl. 8.00 - 18.00 Lørdag kl. 9.00 - 22.00 Søndag kl. 9.00 - 16.00

YL D IG

Åbningstider: Fredag kl. 8.00 - 18.00 Lørdag kl. 9.00 - 22.00 Søndag kl. 9.00 - 16.00

Kun adgang, når hele kortet er udfyldt:

Dette kort giver adgang til ét besøg

Navn:

Adresse:

NO. 6 / vækst juni 2012 /

VI SES TIL Planteavlsudflugt til Sjælland

PLANTEAVL

Kom til åbent hus i forsøgsmarken

Onsdag den 6. juni 2012 kl. 10.00 - 21.30. På turen skal vi besøge forskningscenter Flakkebjerg og høre om de nyeste forsøg indenfor planteværn. Vi fokuserer på svampesygdomme i korn, resistensudvikling i ukrudt og hvilken betydning de nye afgifter kan have på resistensudviklingen, samt et spændende projekt med at udvikle en intelligent sprøjtebom, der ved hjælp af kameraer styrer ukrudtssprøjtningen i majs. Vi besøger endvidere Giesegaard, som ejes af Michael Brockenhuus-Schack. Giesegaard drives sammen med Svenstrup og er på i alt 2.150 ha primært med korn, raps og frøgræs. Jorden dyrkes pløjefrit, hvor der dybdeharves og der anvendes GPS til faste plejespor. Dagen afsluttes med en lækker middag i Støvlet Katrines Hus ved Sorø. Pris: 875 kr. excl. moms. Kurset er et AMU-kursus og der er mulighed for VEU-godtgørelse. Tilmelding: På tlf. nr. 70 159 900 med angivelse af påstigningssted (Vissenbjerg eller Nyborg).

Tirsdag den 26. juni 2012 kl. 19.00 Vi skal bl.a. se • Betydningen af såtidspunkter i både linie- og hybridsorter af raps med forskellige N-mængder tilført i efteråret • Sorter af vinterraps – linie- og hybridsorter • Sorter af vinterhvede, vinterbyg, rug, triticale, havre, vårbyg og vårhvede – både ubehandlede og svampehandlede parceller • Svampesygdomme i hvede Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig. Danish Agro er vært ved et lettere traktement efter rundvisningen.

INFO Husk at indberetning af sprøjtejournal for 2011 skal foretages senest den 15. juni 2012 Kontakt din planteavlskonsulent eller foretag selv indberetningen på www.landbrugsindberetning.dk

Det Fynske Dyrskue 2012

/ NO. 06/ vækst juni 2012

Gratis omlægningstjek

af Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent

I efteråret 2011 og foråret 2012 er der blevet gennemført 11 omlægningstjek på i alt ca. 310 ha. Af de 11 har 10 landmænd valgt at lægge deres bedrift om, hvilket svarer til, at der er kommet ca. 190 ha ny økologisk jord til. Bedrifterne, der er blevet lagt om, er af meget varierende størrelse og art. Den produktion de nye økologer har, er bl.a.: vin, kødkvæg, korn, naturpleje, grise, frugt og grøntsager. Yderligere midler til omlægningstjek Nogle af disse omlægningstjek har været gratis, da Centrovice i foråret blev tildelt midler til at foretage omlægningstjek hos potentielle økologer. På baggrund af succesen med at foretage omlægningstjek, har Centrovice fået tildelt yderligere midler. Derfor har du stadig mulighed for at få booket aftale til et omlægningstjek.

ØKOLOGI Omlægningstjek i løbet af sommeren Går du med tanker om evt. økologisk drift, så få foretaget et omlægningstjek i løbet af sommeren eller efteråret, så du bliver klædt på til at træffe en beslutning om en evt. omlægning. Et gratis omlægningstjek omfatter IKKE udarbejdelse af økonomisk konsekvensberegning, omlægningsansøgning og ansøgning om tilskud. Da der er begrænsede midler til rådighed, så gælder først til mølle-princippet. Derudover bliver de landmænd, hvor det vurderes, at der er størst chance for, at deres bedrift lægges om, prioriteret først. Ønsker du at høre mere, så kontakt Diana Boysen Poulsen, økologikonsulent, dir. tlf. 63 621 609 eller mail dbp@centrovice.dk

INFO Vigtigt Omlægningstjekket skal være aftalt inden 1. juli 2012, men kan gennemføres efterfølgende.

Formålet med et omlægningstjek er at drøfte muligheder og begrænsninger for omlægning til økologisk drift på din ejendom, så du har et godt grundlag for beslutning om evt. omlægning af bedriften. Hvilke barrierer kan der være? Nogle af de barrierer der kan være og som du bør gøre dig tanker om er: • Kan afsætningen sikres? (Arla tager eks. ikke nye leverandører af øko-mælk ind pt.) • Er du klar til at bruge saft og kraft på evt. miljøtilladelser? • Kan det finansieres? • Kan den nødvendige mængde husdyrgødning skaffes? • Osv. Når omlægningstjekket gennemføres vil der bl.a. blive kigget på: • Markdriften o Markplan, arrondering, afgrødevalg og sædskifte, gennemgang af regler og tilskud for økologisk planteavl, harmoni mellem stald og mark • Husdyrproduktion o Afgræsning, opstaldning og staldforhold, foder, gennemgang af regler generelt • Der ses på, hvilke ændringer der er nødvendige i henholdsvis mark/sædskifte og stald • Tidsplan ved omlægning af bedriften. Ansøgning og ansøgningsfrister

VI SES TIL Heldags sommerudflugt Til de økologiske bedrifter Mineslund og Viskingegaard på Sjælland Torsdag den 21. juni 2012. Yderligere information på www.centrovice.dk

NO. 6 / vækst juni 2012 /

25 meters ”beskyttelseszone”

af Anders Christiansen Grovfoderkonsulent

- omkring drikkevandsboringer Nu foreligger den længe ventede vejledning. Den beskriver nærmere om plantedække mv. Der er mulighed for etablering frem til 1. juni 2012. Der arbejdes på en løsning på kompensation til berørte naboer til boringer. På Naturstyrelsens hjemmeside er en vejledning om 25 meters beskyttelseszone nu til at se. Senere vil et kort over de relevante boringer også kunne findes her. Vandværkerne har ikke pligt til at informere berørte jordbrugere om beskyttelseszonen – det må man selv orientere sig om. Typisk vil der i forbindelse med tilladelsen af boringen være fastlagt et fredningsbælte på 10 meter. Beskyttelseszonen udvider beskyttelsen til en cirkel med radius 25 meter uanset udstrækningen af fredningsbæltet. Dyrkningsforbuddet gælder egentlig jordbehandling, såning eller plantning. Det gælder ikke opvækst af naturligt forekommende vegetation. Naturligt forekommende vækster kan fældes og beskæres, og der kan ske ekstensiv græsning samt tages slæt eller foretages afpudsning. Gødskningsforbuddet omfatter enhver udspredning, men naturligvis ikke den gødning græssende dyr efterlader. Uanset ovenstående er det frem til 1. juni 2012 tilladt uden anvendelse af pesticider eller gødning at etablere græs, undtagen til produktion af græsfrø, eller træer og buske, men ikke juletræer og træer til energiproduktion. Der er næppe hjemmel til at forlange, at beplantningen ikke må besværliggøre eller hindre adgangen til vandindvindingsanlægget. Hvis der ikke længere indvindes vand fra boringen til almen vandforsyning, bortfalder beskyttelseszonen!!! Det gælder også, hvis boringen ændrer anvendelse til afværgepumpning eller overvågning. Vandværket er ikke forpligtet til at give besked Desværre er vandværket ikke forpligtet til at give berørte jordejere besked om indvinding fra boringen er ophørt. Der blev samtidig i miljøbeskyttelsesloven indført regler om godtgørelse. Den er efter loven fastsat til 429 kr. pr. år pr. boring. Beløbet indekseres.

/ NO. 06/ vækst juni 2012

KVÆG & GROVFODER Berørte jordejere skal inden 1. september søge skriftligt om kompensation hos det vandværk, der ejer boringen, og ifølge vejledningen, kan der på Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens hjemmesider hentes et skema. Det er grundejeren, der har selve boringen på sin ejendom, der er berettiget til godtgørelsen. Berørte naboer kan ikke søge for nuværende, men Naturstyrelsen er opmærksom på problemet. Overtrædes nogle af reglerne for beskyttelseszonen, kan der udstedes en bøde, men der er ikke KO.

Landsdækkende DB Tjek - 1. halvår 2012

af Finn Rasmussen Svinebrugskonsulent

- og hvordan gik det med 2. halvår 2011? DB tjek er et redskab som svinebrugskontorer fra hele landet anvender til at benchmarke - lave sammenligninger, så du kan se, hvor din svineproduktion kan forbedres. Vi laver det for so-30, so-7, 7-30 og slagtesvin. Råmaterialet er din egen E-kontrol – lavet af dig selv eller af os og kontrolleret af os. Vi anvender posteringsbalancen fra dit regnskab, så alle udgifter huskes og opgøres ens. Desuden medtager DB Tjek arbejdsforbrug, så du får nøgletallet: Resultat efter aflønning. Helt konkret får du med DB tjek et stort A3 skema med dine nøgletal og alle de andre deltageres tal – uden navne, naturligvis.

SVINEBRUG

Herunder ses udvalgte nøgletal for 2. halvår 2011. Slagtesvin Tilvækst Tidsforbrug DB Top 5 928 9 208 Bund 750 5 -14 Nu kan man jo ikke bare konkludere, at hvis du bruger 4 minutter mere pr. slagtesvin, så tjener du 222 kr. mere pr. stk. – her skal man naturligvis have alle detaljer med. S - 0-30 Top 5 Gns.

Frav / so

DB før løn

DB m. løn

33,2 30,1

6.154 4.290

4.777 2.710

Forskellen på ca. 2.000 kr. / årsso kan ikke alene tilskrives de 3,1 flere fravænnet pr. årsso hos top 5 – men et mix af mange faktorer. Er du nysgerrig efter at se, hvor du ligger på skalaen, kan du tilmelde dig næste DB Tjek, der dækker 1. halvår 2012 – via tlf. eller mail til undertegnede eller kolleger. Finn Rasmussen, dir. nr. 63 401 683 eller mail fir@centrovice.dk

Vand- og Natura2000 handleplanerne i høring

MILJØ

af Anne Sloth Miljøkonsulent

Vil du have hjælp til at lave høringssvar? Vand- og Natura2000-handleplanerne kommer i høring i juni (nogle Natura2000-handleplaner måske allerede i maj) og høringsperioden vil slutte i august. De fleste handleplaner kan nu findes på kommunernes hjemmesider, som bilag til dagsordner i udvalgene for teknik og miljø. Ved du allerede nu, at du eller I (lodsejerlaug, vand løbslaug, pumpelaug el. lign.) vil have hjælp til at lave et høringssvar, er du/I velkomne til at kontakte mig.

INFO Anmeldeordningen ”Fulde stalde”: DET ER NU • Anmeldeordningen ”Fulde stalde” gælder kun i 2012 • Hvis du har en gammel tilladelse til smågrise eller slagtesvin, er det NU, du skal have set på, om det er noget, du kan bruge • Potentialet: + 10-12 % DE for slagtesvin + 20-25 % DE for smågrise • Kontakt miljøafdelingen snarest for afklaring.

Anne Sloth, miljøkonsulent, dir. nr. 63 622 510 / mobil nr. 23 213 191 / mail asl@centrovice.dk NO. 6 / vækst juni 2012 /

Smågrisens genetik påvirker din økonomi

med mindre variation (mere ens grise) og jo ringere søer des ringere smågrise med stor variation.

af Anne-Marie Petersen Svinebrugskonsulent

Og desuden kan der imellem kuldene være varierende racesammensætning, såfremt smågriseproducenten laver egne avlsdyr.

Et punkt som ofte overses når der tales avlsstrategi i soholdet, er den genetiske sammensætning af den enkelte gris, og den genetiske variation på alle grisene. Værdien af den enkelte gris Genetikken som kommer fra soen, kan være meget forskellig i kvalitet. En besætning med indkøb af LYsopolte fra en veldrevet opformeringsbesætning og brug af KS, har et meget genetisk ensartet output af DLYkrydsninger. En besætning med egenproduktion af polte med lassoavl (tilfældig udvælgelse af so-mødre) kan have en meget stor variation i den genetiske kvalitet af afkommet. Der vil uden tvivl være dele af søerne, der ligger pænt rent genetisk, men erfaringsmæssigt vil store dele af søerne have en forældet genetik. Økonomisk kan det svare til en lavere værdi på 8-15 kr. pr. gris. Variation imellem kuldene Vi ved, at jo mere spredning der er på genetikken i blandt søerne, jo mere spredning vil der også være imellem kuldene. Kort sagt - jo bedre søer, des bedre smågrise

VI SES TIL

ØKONOMI

En stor genetisk variation vil give meget forskellig væksthastighed, kødprocent og foderudnyttelse. Specielt væksthastigheden kan give praktiske problemer, hvis f.eks. 50 grise i sektionen vokser meget langsommere end resten. Hvis man ikke har en bufferstald, så må de sendes ved en meget lavere vægt sammen med det sidste læs. Økonomisk værdi. Forskellen mellem afkom af opformeringsbesætninger og besætninger med Zig-Zag Kernestyring er i gennemsnit godt 5 indekspoint. Det giver en værdiforskel på afkommet på godt 2 kr. Dertil kommer en yderligere værdiforringelse på 2 kr. på grund af iblanding af LY’ere og 3 % for mange galtgrise i smågriseholdene. Det er dog vigtigt at vurdere soholdets faktiske genetik, da forskellen fra top til bund inden for begge grupper kan forskyde fordelen fra den ene gruppe til den anden. Forskellen til besætninger uden Kernestyring kan erfaringsmæssigt være yderligere 20 indekspoint på søerne eller hvad der let kan svare til en mindre værdi på 8 kr. pr. smågris.

Lederkursus for driftsledere På grund af den overvældende succes vi har opnået med driftslederkurserne, udbyder Centrovice endnu engang Lederkursus for driftsledere. Kurset er sammensat af 5 moduler, som passer til de udfordringer og krav, din drifts- / mellemleder møder i sit daglige virke. Der gives værktøjer til, hvordan man gennem målrettet ledelse i hverdagen opnår bedre produktionsresultater i samarbejde med de medarbejdere, man har ansvaret for. Modul 1 og 2 afvikles den 1.-2. november 2012, som en internat og rystesammentur Temaet vil være: Dig som personaleleder / personlig udvikling Modul 3 – 5 afvikles på Centrovice. Tema for disse vil være medarbejder udvikling, fastholdelse af medarbejdere, Lean, tavlemøder, SOP, kommunikation m.m. Tilmelding Reserver allerede nu eller senest den 28. september 2012 en plads til din medarbejder på 70 159 900 eller online på www.centrovice.dk. Yderligere information: Louise Helmer Rådgivningschef, Miljø og Svinebrug Dir. nr. 63 407 133 / Mobil: 20 532 905 Mail: lh@centrovice.dk

/ NO. 06/ vækst juni 2012

Anette Greve Christensen HR-Chef Dir. nr. 63 407 246 / Mobil: 23 615 988 Mail: ag@centrovice.dk

Jens Skov Rasmussen Rådgiver HR-Team Dir. nr. 63 407 152 / Mobil: 30 519 792 Mail: jsr@centrovice.dk

Du er sigtet for overtrædelse af

af Niels Boldsen Skattekonsulent

- momslovens § 81! Denne chokerende besked fra SKAT modtog en landmand i det jyske her i marts 2012. Forud for brevet fra SKAT havde landmanden solgt sin mælkekvote. Han fik et brev i september 2011 om at kvoten var solgt, og han ville modtage pengene i begyndelsen af oktober 2011. Efterangivelse af momsen Landmanden, der konterer selv, bogførte bilaget i oktober 2011, da pengene kom ind. I januar 2012 kontrollerer SKAT momsen for 3. kvartal 2011, og kan se at momsen for mælkekvoten mangler. Der bliver lavet en efterangivelse på beløbet, men ellers var beløbet jo bare kommet med i 4. kvartal, og alt er i den skønneste orden - tror alle. Sigtelsen I marts 2012 modtager landmanden ovennævnte sigtelse. Landmanden og hans skattekonsulent møder op hos SKAT, sagen bliver belyst og bliver forsvaret.

ØKONOMI af momsbeløbet, fordi der kun er tale om en forskydning mellem 2 kvartaler. Havde der været tale om unddragelse af betaling af moms, havde bøden været på 100 % af momsbeløbet. Pga. nogle formildende omstændigheder slipper landmanden dog med en advarsel fra SKAT. Baggrund En af begrundelserne for at kalde det groft uagtsomt er, at det står direkte i vejledningen for kvotesalg, i hvilken periode momsen skal medtages. I vejledningen for Majbørsen 2012 står der f.eks.: ”Momsbeløbet skal medtages i det momsregnskab, der omfatter datoerne 1.-8. juni 2012 (datoen for udsendelse af faktura/afregning).” Hvad kan vi lære af denne sag Det vi kan lære af denne episode er, at det er vigtigt at få alle regninger med i momsregnskabet i den momsperiode de er faktureret. Det er underordnet hvornår de bliver betalt eller hvornår pengene modtages. Jo større beløbet er, des vigtigere er det. Momsloven § 81 Momsloven 81 siger bl.a. ”Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen…”

Der bliver afsagt kendelse: Landmanden har handlet groft uagtsomt, og den normale takst er en bøde på ca. 10 %

Ændring af ferieloven pr. 1. maj 2012

af Lisbeth Frederiksen Løn- og regnskabsassistent

Folketinget har besluttet, at der bliver mulighed for erstatningsferie for en medarbejder, som bliver syg under ferien. Medarbejderen kan først opnå erstatningsferie efter 5 sygedage under ferien. Det er en betingelse for at få erstatningsferie, at medarbejderen meddeler sygdommen til arbejdsgiveren straks, da retten til erstatningsferie først indtræder fra den dag arbejdsgiveren har modtaget besked.

HR & LEDELSE Medarbejderen skal dokumentere sygdommen ved en lægeerklæring, som betales af medarbejderen selv og dette gælder også ved ferieophold i udlandet. De gamle regler om, at en medarbejder, der bliver syg inden ferien, har ret til erstatningsferie gælder stadig, da sygdom er en feriehindring. Al erstatningsferie skal afholdes efter aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder. Som arbejdsgiver bør du tage en dialog med dine medarbejdere om, hvordan du vil modtage sygemeldinger fra dem. Dette gælder også, når du selv er på ferie; skal sygemeldinger sendes til dig eller en anden medarbejder.

NO. 6 / vækst juni 2012 /

Førtidspension og fleksjob

af Karsten Siggaard Økonomikonsulent

Regeringen vil lave en reform af førtidspension og fleksjob, herunder afskaffelse af fleksjob til selvstændige. Reformen har som princip, at unge ikke skal på førtidspension, og flere skal have mulighed for at udnytte den arbejdsevne, de har.

SOCIALØKONOMI Kombinationsforsikringen er ophørt den 5. marts 2012. Medlemmer af en a-kasse, der er kombiforsikrede, skal vælge status som enten selvstændig eller som lønmodtager. Der er forskel og ret indviklede regler for at modtage dagpenge eller efterløn alt efter, om du er forsikret som selvstændig eller lønmodtager. Derfor spørg altid din a-kasse eller socialøkonomikonsulenterne på Centrovice til råds om, hvad der er bedst for dig.

Bemærk at fleksjob til selvstændige formentlig afskaffes.

Karsten Siggaard, socialøkonomikonsulent, dir. nr. 63 401 610 eller mail kas@centrovice.dk

Ny målrettet fleksjobordning Der er i dag kun ca. 1.450 selvstændige i fleksjobordningen. Derfor er den for tung at administrere for kommunerne. Selvstændige kan i stedet få fleksjob som lønmodtagere.

Kjeld Pedersen, socialøkonomikonsulent, dir. nr. 63 407 273 eller mail kp@centrovice.dk Ulrik Andersson, socialøkonomikonsulent, dir. nr. 63 407 211 eller mail ua@centrovice.dk

Det bliver en ny målrettet fleksjobordning med ændret tilskud, og hvor mange fleksjob bliver midlertidige. Personer under 40 år vil højst kunne få tildelt fleksjob for fem år ad gangen. Arbejdsgivere skal kun betale løn for den arbejdsindsats (antal timer), fleksjobansatte reelt yder. Kommunen supplerer lønnen fra arbejdsgiveren med tilskud. Der bliver forskel i fleksjobtilskuddet, så medlemmer af en a-kasse kan få 98% af max dagpenge (ca. 200.000 kr. årligt i 2012), og ikke medlemmer kan få 88% af max dagpenge (ca. 180.000 kr. årligt i 2012). Der gives ikke noget tilskud, hvis lønnen fra arbejdsgiveren overstiger 36.500 kr. om måneden for medlemmer af en a-kasse og ca. 33.500 kr. om måneden for ikke medlemmer. De lavest lønnede opnår de højeste tilskud Tilskudsmodellen betyder, at alle der bliver ansat i et fleksjob minimum er sikret mellem 180.000 og 200.000 kr. årligt. For hver ekstra krone fleksjobberen får i arbejdsindkomst vil den samlede indkomst stige. Der modregnes 30% i tilskuddet op til en løn på 13.000 kr. om måneden og 55% af den løn, der overstiger 13.000 kr. om måneden op til max de ca. 36.500 kr. om måneden. Tilskudsmodellen betyder, at de lavest lønnede opnår de højeste tilskud i modsætning til i dag.

/ NO. 06/ vækst juni 2012

PERSONALENYT Ansat 1. juni 2012 Marianne Riber Rasmussen, økonomikonsulent Runde dage: 6. juni 2012 - 60 år Ove Englund Pension: 29. juni 2012 Linda Paamand Sørensen, regnskabsassistent Der holdes reception for Linda, hvor kunder/ medlemmer er velkomne, torsdag den 28. juni fra kl. 12.00 – 14.00. 30. juni 2012 Henning Brøgger, økonomikonsulent, (Sidste arbejdsdag var den 16. maj 2012)

Lad landbruget stå for vækst -

af Henrik Borup Jeppesen Adm. direktør

- og muligheder for de unge Det er rigtig godt gammeldags træls, at et erhverv, der er supervigtigt for eksporten og beskæftigelsen i en krisetid mødes af modvind fra alle de sider, der ikke har evnen til at hæve sig op i helikopteren og kigge på samfundets langsigtede tarv. Ro til at udvikle erhvervet Danmark evner at producere kvalitetsfødevarer, både konventionelt og økologisk, og vi evner at øge produktionen på et forsvarligt grundlag for at brødføde en større del af verdens befolkning og skabe værdi i samfundet, sideløbende med, at vi kan skabe investeringer i energisektoren. Samtidig har vi formået at forbedre vores miljø, og naturforvaltningen har fået et gevaldigt løft. Nu mangler vi ro om rammebetingelserne og finansiering for lønsomt at udvikle erhvervet og sikre muligheden for, at unge landmænd kan komme til. Store muligheder på Fyn Jeg har, ved besøg hos og drøftelser med mange af Centrovices medlemmer, der står og tripper med både nødvendige, men også lønsomme små og store investeringsprojekter, konstateret store muligheder på Fyn.

LEDELSE Vi har brug for ro til at planlægge en finansiel genopretning af et gældsat erhverv via indtjening, samfundet kan jo ikke leve af grønne aktiviteter, der ikke giver afkast. Lad landbruget skabe værdi Landbruget er ikke alene skyld i bankernes krise. Bankerne havde for mange penge, som de lånte ud på for dårligt grundlag. Landbruget var storaftager, fordi det politiske system koblede retten til animalsk produktion med adgang til jord, men landbruget fik ikke Lehman Brothers til at krakke og tilliden mellem bankerne til at forsvinde, det var den fejlslagne finansielle forretningsmodel på verdensplan, der gjorde det. Hvis landbruget har begået en betydelig fejl er det, at erhvervet har tabt mange penge på investeringer og risici, der ikke har noget med egentlig landbrugsproduktion at gøre. Det har nogle betalt i dyre domme for, det kan vi ikke klage over. Det betyder dog ikke, at der er grund til at lægge alle landmænd for had, tværtimod er der behov for, at de får muligheden for at tjene penge og generationsskifte, så den finansielle sektor ikke smelter helt sammen. Derfor er det i samfundets klare interesse, at landbruget får lov til at vokse og skabe værdi, det vil vi som rådgivere gerne hjælpe med, og lidt medvind fra den politiske side er både velkomment og fortjent.

Flere er kommet godt igennem miljø-behandlingen, som tidligere var en stor udfordring, men nu melder den kortsigtede finanssektor fra, fordi den presses helt utidigt hårdt af Finanstilsynet - timingen er elendig. Samtidigt står mange unge på spring med en god landmandsuddannelse og vil gerne tage del i ejerskabet af dansk landbrug og afløse de mange landmænd over 65 år, der gerne ser driftige unge komme til, men de kan ikke få lov af bankerne. Erkendelse af landbrugets betydning Hvor er det irriterende, at samfundet ikke erkender landbrugets betydning og muligheder. Vi skal slås med vandmiljøplaner på et ikke-faktuelt grundlag. Rådgivningsmæssigt er det frustrerende, at fødevareministeren udviser total mangel på forstand på erhvervets indtjening og udfordringer. Med sin ageren også i EU skaber hun usikkerhed og lægger sten på vejen for udviklingen af landbrugsvirksomhederne, ved at bringe nedsættelse af EU-støtten i spil.

NO. 6 / vækst juni 2012 /

TANK VIDEN Juni Info møde om dokview:

Onsdag den 6. juni 2012 kl. 09.00 11.00

Planteavlsudflugt til Sjælland:

Onsdag den 6. juni 2012 kl.10.00 - 21.30

Kursus/workshop dokview: Tirsdag den 19. juni 2012 kl. 09.00 - 12.30

Heldags sommerudflugt til økologiske bedrifter Torsdag den 21. juni 2012

Kom til Åbent hus i forsøgsmarken: Tirsdag den 26. juni 2012 kl. 19.00

Centrovice Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg

Læs mere på www.centrovice.dk om arrangementerne, hvor du også kan tilmelde dig.

Afdelinger i: Ringe * Ærøskøbing Telefon 70 159 900 kontakt@centrovice.dk Redaktion Pia Kragh Buffoon og Hanne Høxbro Holt Foto Agrofoto.dk, Centrovice, Istock.com, Naturnet.dk Tryk Formula Tryxager Distribution Post Danmark Oplag 2.000