vækst NYT FRA CENTROVICE
/
NO. 03 - 2 01 1
• Tjen penge - sæt handling bag ord • Ændring af husdyrlov • Væk med bøvlet • Leasede firmabiler • AD Hoc grupper i svinebrug
INDHOLD
Drivkraften er anerkendelse! Drivkraften i de fleste mennesker er et ønske om anerkendelse. Vi er usikre på os selv og vil gerne vise, at vi er gode nok. Det gør vi for eksempel ved at præstere på jobbet. Som leder har man gode muligheder for at vise, hvad man kan. Men samtidig løber man også en større risiko for at fejle. Hvis man tidligere har haft problemer med sin virksomhed, bliver det mere magtpåliggende at vise, at man kan lykkes. Og så er man måske mere tilbøjelig til at lade sig styre af andre. Mange mennesker lader sig styre af andres forventninger og krav. Det gælder også ledere. De føler sig for eksempel splittede imellem ægtefællens krav om mere tid med familien og bedriftens krav om, at arbejdet skal være færdigt til tiden.
Men i stedet for at lade sig styre af andre, skal vi hver især mærke efter, hvad der føles rigtigt for os selv. Vi bør hver især gøre op med os selv, hvordan vi gerne vil leve vores liv. Måske har man lyst til at gå klokken tre fredag eftermiddag, men føler ikke rigtig, at man kan undværes i stalden. Så gælder det om at tage en beslutning og holde fast ved den. Man skal lære at sige nej og tage ansvar for sit eget liv. På den måde skaber man autoritet i sin væren. Vil man gå på weekend klokken tre fredag eftermiddag, handler øvelsen om at lære at give slip på ansvaret og uddelegere det til andre. Fortsættes på side 4