Vækst nr. 3 - 2017 by Centrovice

SIDE 4

SIDE 22

SIDE 16

"KRAV TIL DÆKNINGSBIDRAG" ER ET VIGTIGT NØGLETAL I MARKBRUGET

HVORDAN FÅR MAN PENGE UD AF SIT SELSKAB?

Kom godt igennem overgangsperioden fra goldko til nykælvere

NR 3 • MARTS 2017

Vækst

INDHOLD Efter et svært år ser det hele lysere ud..................... 3 "Krav til dækningsbidrag" er et vigtigt nøgletal i markbruget.............................................................. 4 Hvorfor særeje er en god idé for dig, din ægtefælle og din virksomhed..................................................... 6 Manganmangel.......................................................... 8 Aktuelt om virksomhedsordningen - det skal du vide.......................................................................... 10 Konfirmationsbidrag 2017....................................... 12 Vil du have en optimal start på vinterrapsen?......... 14 Kom godt igennem overgangsperioden fra goldko til nykælvere............................................................ 16 Opfølgningspligt ved sygdom.................................. 18 Ny konference - Centrovice inviterer til Landbrugets dag til april.................................................. 20 Hvordan får man penge ud af sit selskab?.............. 22 Er ulovlige aktionærlån blevet lovlige? ................... 24 Trænger din ejendom til et servicetjek?.. ................ 26

„

Tank viden............................................................... 28

KONFIRMATIONSBIDRAG 2017 Forårstid er også konfirmationstid. For langt de fleste er det udelukkende en glædens stund, men for nogen kan det bringe udfordringer med sig – særligt for skilsmissefamilier. Læs mere på side 12. MANGANMANGEL Hvis du har kraftige symptomer på manganmangel, kan det koste dig dyrt på udbyttenedgangen. Derfor er det vigtigt at være på forkant med forebyggelsen. Læs hvordan på side 8.

HVORDAN FÅR MAN PENGE UD AF SIT SELSKAB? Skal du bruge penge til daglige fornødenheder? Eller opstår der indimellem situationer eller ønsker om investeringer eller andet uden for selskabsregi? I begge situationer handler det om at trække pengene ud på den billigste måde rent skattemæssigt. Læs mere på side 22.

”Skal vi have særeje eller fælleseje”? Det er ikke en samtale, der ligefrem indbyder til romantik. Ikke desto mindre er det nødvendigt, at man tager den snak med sin ægtefælle eller sin kommende ægtefælle, hvis man som landmand skal forberede sig på det værst tænkelige.

Marina de Paoli Side 6

Chefjurist

EFTER ET SVÆRT ÅR SER DET HELE LYSERE UD Vinteren er over os, det er mødernes tid, og inden længe starter generalforsamlingerne i alle de foreninger, vi er tilknyttet.

modeller. Vi skal have samlet vores gæld, og det vil være individuelt fra virksomhed til virksomhed, hvad der skal til for at servicere den gæld, man nu har opbygget.

Det er dejligt at være landmand. Forår, sommer og efterår har vi lynende travlt, men her først på året, har vi en periode med mindre travlhed. Her kan man stoppe op og tænke over livet, og hvor godt man egentlig har det, når man er dansker. Efter et svært år for mælkeproducenter ser det nu lysere ud Som mælkeproducent har de sidste to år været en katastrofe rent økonomisk - nok den værste to-årige periode siden 1930`erne. Gennemsnitsprisen for en liter mælk lå i 2016 langt under vores produktionspris - ca. 50 til 60 øre/ l fra bare at gå i nul. For en gennemsnitlig mælkeproducent svarer det til et tab på ca. 1 mill. kr. Heldigvis ser det lysere ud i 2017. Mælkeprisen er begyndt at stige, og i øjeblikket kan vi stå op om morgenen og betale de regninger, der kommer ind af døren. Det er en dejlig fornemmelse. Gælden er stadig et problem Det helt store problem, som gælder for hele landbruget, er, at vi igennem nullerne har oparbejdet en alt for stor gæld i forhold til den indtægt, der har været i landbruget. I Centrovice har vi lagt stort pres på både Landbrug & Fødevarer og regeringen for at få forskellige finansieringsmodeller på banen. Vi tager afstand fra akkord

og gå sammen for at se på vandløb. Alle lodsejere havde mulighed for at melde ind, hvis de mente, der var et problem i deres område. Nyborg kommune har købt noget måleudstyr, der kan lave QH-målinger, det er noget med højder og bredde i forhold til Vandløbsregulativet. Vi har et rigtigt godt samarbejde med kommunen. Hele efteråret er der blevet renset render op, og vi har fået rigtige mange positive tilbagemeldinger fra lodsejere. Det er dejligt, når der er noget, der lykkes, og alle er tilfredse.

Landbrugets finansieringspakke åbner muligheder Jeg mener, vi er kommet langt. Vækstfonden er rigtig kommet i arbejdstøjet, og jeg kan kun anbefale at få besøg af dem. De ser på vores virksomhed med helt andre øjne end både kreditforening og pengeinstitut. Landbrugets finansieringspakke er jo lige skudt i gang med 500 mill. kr. fra Vækstfonden og 500 mill. kr. fra fire pensionskasser. Det giver mulighed for at få gode og sunde projekter i gang, så man fortsat kan udvikle sin virksomhed trods en stor gæld. Godt samarbejde mellem vandløbslaug og kommune Jeg sidder i vandløbslauget i Nyborg kommune. Vi har virkelig knoklet for at få renset vandløb op. Vi holder 2 til 3 møder om året med Nyborg kommune. Sidste forår besluttede vi, at i august og september skulle vandløbslauget og kommunen ud

Kom med til generalforsamlingen I Centrovice er der snart generalforsamling, nemlig den 15. marts. Jeg håber, mange af jer vil komme og være med til at forme aftenen. Bestyrelse og medarbejdere lægger rigtig mange kræfter i denne aften for at få informeret de fremmødte medlemmer om året, der er gået, og hvilke udfordringer, vi står over for i det kommende år. Vi skal holde fast i førertrøjen, så vi fortsat kan være blandt de førende landboforeninger i Danmark.

Af Carsten Hedegaard Bestyrelsesmedlem Tlf.: 2043 5305

NR 3 • MARTS 2017

”KRAV TIL DÆKNIN VIGTIGT NØGLETAL ”Rest til jordleje” er et ofte brugt nøgletal for at vurdere økonomien i markbruget – men det er et vanskeligt tal at forholde sig til. Det er langt enklere at beregne et ”krav til dækningsbidrag” og forholde sig til det. Hvis f.eks. kravet til dækningsbidrag er 8.000 kr. pr. ha og stykomkostningerne er 3.000 kr. pr. ha. Ja, så skal man have et bruttoudbytte på 11.000 kr. pr. ha, for at alle omkostninger i markbruget er betalt. I driftsgrensanalysen for salgsafgrøder fordeles alle relevante omkostninger på driftsgrenen, f.eks. alle omkostninger til maskiner og maskinstation, løn incl. ejeraflønning, forsikringer, afskrivninger, renteomkostninger af bunden kapital (herunder jordleje) og forpagtningsafgifter. EU-støtten modregnes i omkostningerne. Herefter kan kravet til dækningsbidrag beregnes. Se figur 1. Det beregnede krav til dækningsbidrag varierer mellem ejendomme fra ca. 5.000 til 12.000 kr. pr. ha, og

mange ligger på omkring 8.000 kr. pr. ha. Hvordan får man positivt resultat i markbruget? Årsagen til den store variation skyldes flere individuelle forhold, men der er en klar tendens til, at ejendomme med høje maskinomkostninger og mange og dyre forpagtninger har det største krav til dækningsbidrag. Ligeledes fremgår det af regnskaberne, at det er vanskeligt (men ikke umuligt) at opnå et positivt resultat i markbruget, hvis kravet til dækningsbidrag er væsentligt over 8.000 kr. pr. ha. Høje udbytter og specialafgrøder kan være med til at honorere et højere krav til dækningsbidrag. Hvis der ikke er plus på bundlinjen, er der to veje at gå: Øge toplinjen eller reducere kravet til dækningsbidrag. Øg toplinjen: • Højere udbytter – bedre management? • Afgrødevalg – højværdi-afgrøder?

• Salg af afgrøder – handelsstrategi? Reducer kravet til dækningsbidrag: • Pris på jord og forpagtninger – er det en god forretning? • Saml arealerne – transport alene koster mindst 100-200 kr. pr. km pr. ha pr. år • Maskinomkostninger – en maskinsaldo på 6.000 kr. pr. ha giver maskinomkostninger på ca. 4.000 kr. pr. ha Vores opfordring er • Få lavet en driftsgrensanalyse, så du kan beregne dit krav til dækningsbidrag. • Sammenlign eget resultat med tilsvarende bedrifter og • Iværksæt eventuelle nødvendige tiltag for at få et positivt resultat på bundlinjen Det betaler sig…

FOKUSGRUP

Lyder emnet relevant for dig, ka dig Fokusgruppen– Økonomi i som har det formål at give hinan på bl.a. dette område. Kontakt Kirsten og sig, du er interessere med i Fokusgruppen

NGSBIDRAG” ER ET L I MARKBRUGET Figur 1. Krav til dækningsbidrag for 150 ejendomme med driftsgrensanalyse for salgsafgrøder 2015, sorteret efter stigende krav til dækningsbidrag.

PPE

an du tilmelde markbruget, nden sparring t Morten eller et i at komme n.

GNS

33%

Af Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf.: 6362 1605 Af Morten Holm Rasmussen Økonomirådgiver Tlf.: 6340 7234

NR 3 • MARTS 2017

TEMA: HVAD ER DIN PLAN B?

HVORFOR SÆREJE DIN ÆGTEFÆLLE O RUNDT OM TEMAET Af Marina de Paoli

Hvad er din plan B? Har du lagt en plan B, så du og din familie ikke står helt tomhændet, hvis du pludselig er tvunget til at forlade erhvervet som selvstændig landmand? Dårlig økonomi, tvangssalg af gården, skilsmisse, sygdom eller død kan desværre ramme alle – men alle er ikke lige godt forberedt. Positiv forberedelse giver ro i maven I artikelserien i Vækst kan du læse om forskellige former for positiv forberedelse eller rettidig omhu, som kan give dig ro i maven og sikre, at du og familien kan komme godt videre, hvis den oprindelige plan pludselig ikke holder, og stikket bliver trukket af den ene eller den anden årsag.

Chefjurist Tlf.: 6340 7203

ER EN GOD IDÉ FOR DIG, OG DIN VIRKSOMHED ”Skal vi have særeje eller fælleseje”? Det er ikke en samtale, der ligefrem indbyder til romantik. Ikke desto mindre er det nødvendigt, at man tager den snak med sin ægtefælle eller sin kommende ægtefælle, hvis man som landmand skal forberede sig på det værst tænkelige. Plan B Ingen kan gardere sig mod hverken skilsmisse, sygdom, ulykke, tvangsauktion, konkurs eller andre ulykkelige hændelser, som man ikke selv er herre over. Men alle kan have en Plan B, også på det økonomiske område, så man på forkant har afhjulpet nogle af de værste følger af det uvejr, som vi kan havne i. En del af Plan B bør derfor være: • At sikre dig selv og din bedrift • At sikre din ægtefælle De to nævnte hensyn er ikke modstridende, man kan sagtens opnå begge dele ved at lave særeje (i et eller andet omfang) for både dig og for din ægtefælle.

At sikre dig selv og din bedrift Særejet for dig selv skal sikre, at bedriften ikke er i fare, selvom du måtte ende i en skilsmisse. Hvis du ikke har særeje, skal du aflevere 50% af friværdien kontant til din ægtefælle i tilfælde af skilsmisse. For de fleste landmænd vil belåning af 50% af friværdien enten være umuligt (gården skal sælges) eller medføre et stort pres på økonomien. Særejet vil også være en sikring af dig og din bedrift, hvis din ægtefælle dør før dig, og du er tvunget til at skifte med boet efter hende/ham, eksempelvis fordi din ægtefælle har særbørn. Hvis du ikke har særeje, vil du, ligesom ved en skilsmisse, skulle aflevere halvdelen af din friværdi til boet efter din ægtefælle. Du er selv arving i boet efter din ægtefælle, men særbørnene har også krav på en del. At sikre din ægtefælle Særejet for din ægtefælle har to væsentlige formål. Det ene er at sikre din ægtefælles formue, hvis du selv kommer i økonomiske problemer, f.eks. i form af tvangssalg eller konkurs. Et særeje for din ægtefælle vil sikre, at I, som familie, kan komme godt videre. Det andet formål er at sikre din ægtefælle i tilfælde af skilsmisse. Hvis din egenkapital er negativ, og din ægtefælles formue er fælleseje, vil det betyde, at halvdelen af hendes/hans formue skal afleveres til dig. Eller med andre ord - til dine kreditorer. I sidste ende var det måske bedre, at formuen blev hos din eks-ægtefælle.

NR 3 • MARTS 2017

MANGANMANGEL Hvis du har kraftige symptomer på manganmangel, kan det koste dig dyrt på udbyttenedgangen. Derfor er det vigtigt at være på forkant med forebyggelsen. Af vintersædsafgrøder er det som bekendt vinterbyggen, der er mest følsom. Af jordtyper er det den lette, skarpe og humusrige jord, der er mest følsom. Der er 2 måder at forebygge/behandle på. Ved brug af begge metoder samtidig, opnår man den bedste effekt. 1. Sprøjtning med et manganholdigt produkt. Der er ikke forsøgsmæssig forskel på midlerne – det billigste er ca. 1,5 kg. mangansulfat + spredeklæbemiddel. Spredeklæbemiddel er en meget vigtig tilsætning, så mangan ikke kun udsprøjtes på bladene, men også kommer fra bladene og ind i planten. Man bør behandle først på dagen, hvor der efterfølgende er sol (hvis det er muligt). Man skal være opmærksom på nattefrost efterfølgende, da det kan svide i planterne. Mangan transporteres ikke rundt i planten, derfor kan der være behov for at gentage behandlingen, når der er ny tilvækst.

2. Gødskning med svovlsur ammoniak. Metoden er, ligesom førstnævnte metode, effektiv. Med behandlingen skaber man et surt miljø omkring rødderne, hvilket betyder, at planternes optagelighed af mangan fra jorden stiger betragteligt. Ved at erstatte 30-50 kg. kvælstof af den planlagte startgødskning med svovlsur ammoniak tegnes en rigtig god forsikring. Svovlsur ammoniak indeholder 21% kvælstof og 24% svovl. Der findes flere kvaliteter på markedet, men det er kun den bedste kvalitet, der har en rimelig kornstyrke og dermed er velegnet til bredspredning. Vil du vide mere om forebyggelsen af mangan, er du velkommen til at kontakte din planteavlskonsulent.

Af Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf.: 6340 7124

KLIMAFORANDRINGER Kom og bliv klogere på klimaforandringer og CO2 Lillegaard Teknik og Centrovice inviterer til møde om klimaforandringer og CO2 mandag den 13. marts kl. 15.00 – 17.00 på Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg. På mødet vil Johannes Krüger, professor og dr. scient. ved institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet, komme med en anden vinkel på klimaforandringerne – ifølge ham er debatten om klimaet i disse år præget af forkerte antagelser, udokumenterede påstande og uvidenskabelige informationer. Han mener, at klimaforandringerne er helt naturlige, og at klimaet, som hidtil, vil forandre sig, uanset hvad mennesket gør. Tilmelding er nødvendig og skal ske senest den 12. marts på www.centrovice.dk eller tlf 7015 9900.

NR 3 • MARTS 2017

AKTUELT OM VIRKSO

De seneste lovændringer til virksomhedsordningen kom i juni 2016. Her blev den tidligere direkte beskatning af nye sikkerhedsstillelser ændret til, at nye sikkerhedsstillelser behandles som en hævning i virksomheden. Nye sikkerhedsstillelser fra nye private lån vil reelt medføre en dobbelthævning, da der både skal ske en hævning ved lånets optagelse, og igen en hævning ved lånets indfrielse. Konsekvensen vil være en større skattebetaling. Den øgede skattebetaling kommer som en følge af mindre kapitalafkast, større rentekorrektion og tvangshævning af opsparet overskud. Hertil kommer, at en hævning i virksomheden kan medføre, at indskudskontoen bliver negativ. Er indskudskontoen negativ, kan virksomhedsordningens opsparingsordning ikke anvendes. Overgangsregel for omlægning af lån ophører 31/12 – 2017 Som følge af en overgangsregel er det fortsat muligt at omlægge eksisterende lån i privatområdet frem til 31.12.2017 uden skattemæssige konsekvenser. Denne overgangsregel gælder kun frem til 31.12.2017. Herefter vil alle nye lån ( incl. erstatningslån) i privatområdet betragtes som nye sikkerhedsstillelser.

Så hvis du har lån i privatområdet, er det vigtigt, at du i god tid inden 31.12.2017 får disse lån ”lagt fast”, så de ikke efterfølgende skal omlægges.

Af Tove Klausen Seniorkonsulent

Planlægning på området betaler sig. Tag gerne din skattekonsulent med på råd. Omvalg af visse dispositioner i virksomhedsordningen De seneste års lovændringer vedrørende virksomhedsordningen har fra lovgivers side været uklare og vanskelige at administrere efter. Det har lovgiver erkendt, og har derfor givet mulighed for omvalg af visse dispositioner vedrørende virksomhedsordningen for 2013 – 2015. Ønsker du at gøre brug af denne mulighed, skal ændringer til tidligere år være foretaget og meddelt til SKAT inden 1. juli 2017. Der kan i en del situationer være fordel ved at gøre brug af denne mulighed. I forbindelse med opgørelse af regnskaberne for 2016 vil skattekonsulenterne vurdere, om det er fordel for dig at gøre brug af denne omvalgsmulighed. Ved samme lejlighed vurderes, hvornår der kan spares skattekroner ved omlægning af lån inden 31.12.2017.

Tlf.: 6340 7275

OMHEDSORDNINGEN

- DET SKAL DU VIDE

NR 3 â&#x20AC;¢ MARTS 2017

KONFIRMATIONSBIDRAG 2017 De første tegn på forår er kommet til syne, og i mange familier er forberedelserne til den kommende konfirmation godt i gang. For langt de fleste er det udelukkende en glædens stund, men for nogen kan det bringe udfordringer med sig – særligt for skilsmissefamilier. Drømmescenariet er selvfølgelig, at forældre, der ikke bor sammen, kan blive enige om at holde en fælles konfirmation, hvor de fordeler de forskellige udgifter. Hvis forældrene derimod ikke kan blive enige, kan Statsforvaltningen, i visse tilfælde, fastsætte et konfirmationsbidrag. Hvis barnet ikke skal konfirmeres, kan der i stedet fastsættes et beklædningsbidrag, som svarer til konfirmationsbidraget beløbsmæssigt. Konfirmations- eller beklædningsbidraget udgør 3.540 kr. i 2017, hvilket svarer til en tredobling af normalbidragets grundbeløb. Der kan ikke fastsættes forhøjet konfirmationsbidrag, på trods af at der normalt betales forhøjet børnebidrag. En ansøgning om konfirmationsbidrag skal være indleveret til Statsforvaltningen tidligst 3 måneder før og senest dagen før barnets konfirmation.

Hvis Statsforvaltningen har fastsat et konfirmationsbidrag, skal beløbet betales direkte til bidragsmodtageren. Den, som modtager bidraget, skal ikke betale skat heraf, men bidraget er alligevel fradragsberettiget for den, som betaler. Hvis man ikke betaler et fastsat bidrag, kan bidragsmodtageren, efter den fastsatte betalingsdag, anmode Udbetaling Danmark om at lægge ud for konfirmationsbidraget. Man skal være opmærksom på, at i de tilfælde hvor der er fælles forældremyndighed, fastsætter Statsforvaltningen ikke konfirmations- eller beklædningsbidrag, hvis samværsforælderen opfylder sin forsørgelsespligt på anden vis. Det kan ske ved, at samværsforælderen tager barnet med på en ferierejse eller selv holder en fest. Hvis bopælsforælderen derimod har forældremyndigheden alene, vil Statsforvaltningen typisk fastsætte konfirmationsbidrag, hvis den, der har forældremyndigheden, har haft udgifter til konfirmationen.

Af Anja Freitag-Weigt Juridisk konsulent Tlf.: 6340 7205

NR 3 • MARTS 2017

VIL DU HAVE EN OPTIMAL START PÅ VINTERRAPSEN? Af Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf.: 6340 7211

Et jævnligt tjek af rapsen kan betyde meget. Det ved vi af erfaring. Derfor tilbyder Centrovice rapstjek i foråret 2017. Sammen med dig vil vores planteavlskonsulenter samle al viden og følge den aktuelle udvikling i marken, så du kan optimere din strategi og øge din bundlinje.

Vi tilser din rapsmark 4 gange, hvor vi tjekker for ukrudt, skadedyr og gødningsbehov. Efter hvert rapstjek sender vi dig et oplæg med aktuelle løsninger og arbejdsopgaver. Er du interesseret i et rapstjek? Så tilmeld dig hurtigst muligt hos din planteavlskonsulent.

Værdi af dit medlemskab Som medlem af foreningen Centrovice har du en række fordele, som giver dig værdi personligt eller på din bedrift: • Politisk indflydelse på landbrugets vilkår, til gavn for din konkurrenceevne • Din politiske indflydelse sker igennem bestyrelsen, som du er med til at vælge og kan påvirke direkte ved dialog med de enkelte medlemmer • Politisk synlighed og kant i medierne – med varetagelse af dine interesser • Som aktivt medlem er du selv valgbar og kan stille op til bestyrelsen • Foreningen har strategisk alliance med NNF og 3F. Dermed står en stor del af fødevareklyngen sammen med stor gennemslagskraft og synlighed. Det lægger pres på politikerne og bidrager til bedre vilkår for erhvervet • Samarbejde med det øvrige fynske erhvervsliv om sager af fælles interesse eks. 3. spor på motorvejen og bedre internetforbindelse på landet • Gennem bestyrelsen tæt dialog og påvirkning af de fynske folketingspolitikere om landbrugets situation og rammevilkår • Repræsenteret gennem bestyrelsesmedlemmer i bl.a. Skatterådet, Udvikling Fyn, Grønt Råd og vandråd – med mulighed for at arbejde for landbrugets interesser både nationalt og lokalt • En fynsk stemme i primærbestyrelsen i L&F • Medlemsmøder flere gange årligt, hvor du kan møde eks. Fødevareministeren, Miljøministeren eller andre vigtige personer for dit landbrug • Gruppeliv. Fordelagtig forsikringsordning for hele din familie. * • Gruppepension. Pensionsordning inkl. forsikring mod tab af erhvervsevne * • Sundhedsforsikring * • Indkøbsklub og andre tilbud kun til medlemmer • Landbrugsavisen leveres til dig hver uge • Medlemsbladet Vækst sendes til dig 10 gange årligt • 2 Dyrskuebilletter – indlagt i juninummeret af Vækst Så meget værdi får du ud af dit medlemskab. *Husk du skal tilmelde dig Gruppeliv, Gruppepension og sundhedsforsikring for at være med i ordningen, da det ikke sker automatisk

NR 3 • MARTS 2017

Af Ulla Hansen KvĂŚgkonsulent Tlf.: 6362 1650

KOM GODT IGENNEM OVERGANGSPERIODEN FRA GOLDKO TIL NYKÆLVER Den vigtigste periode i en kos liv er overgangsperioden fra højdrægtig goldko til nykælver. I de 6 uger, som perioden varer, afgører man, om koen får en succesfuld laktation. Der er en række forhold, der har betydning for, om koen kommer godt i gang efter en kælvning. Plads ved foderbordet Alle dyr i gruppen skal kunne æde på samme tid. En goldko af stor race/jersey skal have 75-80 cm foderbordsplads. En høj foderoptagelse er vigtig for at komme godt igennem overgangsperioden. Det er også vigtigt, at goldkoen har adgang til vand af god kvalitet i forhold til foderoptagelse og ydelse efter kælvning.

Blødt underlag Køerne skal have maksimal hvile og minimal belastning, og det får de med et blødt underlag enten med dybstrøelse eller sengebåse med sand eller dybstrøelse. Hvis køerne går i sengebåse, skal der være rigeligt med plads, så køerne kan lægge sig og rejse sig uhindret.

Man skal endvidere sørge for, at der er masser af plads til højdrægtige køer og nykælvere - 10 m2 på dybstrøelse er optimalt. Stressede køer æder og hviler for lidt, og netop foderoptagelse og hvile er meget vigtigt for både højdrægtige køer og nykælvere, hvis de skal have en fornuftig mælkeproduktion i efterfølgende laktation.

Minimer risikoen for socialt stress Undgå at køerne skal etablere rangorden i overgangsperioden. Det er en stor fordel, hvis man kan sammensætte stabile ko-grupper, som forventes at kælve inden for 10-14 dage. Det kan være svært i mindre besætninger. Alternativt kan man introducere nye køer til gruppen af højdrægtige goldkøer en gang om ugen.

Hurtig indgriben ved sygdom Mælkefeber, børbetændelse, ketose, yverbetændelse osv. er sygdomme, der hænger sammen med overgangsperioden, hvor koen er ekstra udsat pga. nedsat immunforsvar i forbindelse med kælvning. Det er vigtigt, at man holder opsyn og griber hurtigt ind for at undgå problemer og få koen godt i gang med laktationen.

NR 3 • MARTS 2017

OPFØLGNINGSPL VED SYGDOM Hvis en af dine medarbejdere bliver syg, skal sygdommen anmeldes til kommunen via NemRefusion. Din medarbejder får herefter besked om sygemeldingen i e-boks og et link til Mit Sygefravær, hvor der skal indtastes en række oplysninger i et skema til brug for kommunens opfølgning i sygedagpengesagen. Det er obligatorisk at anvende Mit Sygefravær, når sygdom bliver anmeldt via NemRefusion. Mit Sygefravær skal besvares Selvom medarbejderen er fritaget for

Af Lisbeth Frederiksen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7258

modtagelse af digital post, skal Mit Sygefravær stadig besvares. Kommunen kan kontaktes i tilfælde af, at den sygemeldte ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning eller har brug for råd og vejledning. Dette skal ske inden for den fastsatte frist, som normalt er senest 7 dage efter, at medarbejderen har fået besked i e-boks.

„

Som arbejdsgiver kan du miste retten til refusion, hvis din syge medarbejder ikke kontakter kommunen eller udfylder Mit Sygefravær inden for den fastsatte tidsfrist. Det er derfor

en god ide, at du følger op på, om din syge medarbejder har udfyldt skemaet til kommunen. Gælder også medarbejdere på barsel Ovenstående regel gælder også for medarbejdere, der er på barsel. De vil modtage en meddelelse om fraværet i e-boks, men i stedet for et link til Mit Sygefravær vil meddelelsen indeholde et link til Minbarsel, hvor de skal indtaste en række oplysninger om sygefraværet.

Som arbejdsgiver kan du miste retten til refusion, hvis din syge medarbejder ikke kontakter kommunen eller udfylder Mit Sygefravær inden for den fastsatte tidsfrist.

LIGT

NYT FRA LØN OG HR Varsling af sommerferie Husk at hovedferie på 3 uger skal varsles 3 måneder før den skal holdes, og de resterende 2 ugers ferie skal varsles 1 måned før afholdelse. Hovedferien (sommerferien) skal holdes som 3 ugers sammenhængende ferie, og den holdes i perioden 1. maj til 30. september.

NR 3 • MARTS 2017

NY KONFERENCE - CENT TIL LANDBRUGETS DAG I en tid, hvor der på flere områder blæser nye vinde i og omkring landbruget barsler også Centrovice med et nyt tiltag. De inviterer nemlig alle interesserede landmænd til en ny faglig konference - Landbrugets dag - den 6. april 2017 kl. 10-15.30. Konferencen består af i alt 11 faglige indlæg. 2 store fælles indlæg for alle deltagere med eksterne indlægsholdere - henholdsvis en temperaturmåling på den overordnede økonomi og et indlæg om vigtige fødevaretrends, og 9 faglige indlæg i tre spor, som deltagerne kan vælge sig ind på efter interesse - ligesom man kender det fra de store faglige kongresser. Indlæggene er sammensat på tværs af driftsgrene, dvs. der er indlæg for mælkeproducenter, for svineproducenter, for planteavlere og indlæg, der henvender sig til alle. Indlæggene spænder samtidig fra det overordnede strategiske niveau og ned til detaljerede benchmark tal. Emnerne er valgt, så de dækker mange af de aktuelle problemstillinger, som rører sig i branchen i øjeblikket. Det fulde program for Landbrugets dag kan ses på centrovice.dk under Arrangementer. Konferencen erstatter de store årsmøder Den nye konference slår de kendte årsmøder: Kvægnøglemøde, svineforum og forårets økonomimøde sammen til et stort fagligt arrangement. Mælkeproducenter kan dog stadig få et koncentrat af det ’gamle’ kvægnøglemøde, ligesom svineproducenter sta20

dig kan få et koncentrat af det ’gamle’ svineforum som en del af programmet. - Vi synes, tiden var inde til at udvikle formen på vores møder lidt, så vi samtidig kunne få plads til nogle nye spændende input - både fra eksterne og interne indlægsholdere. Der sker mange ting - blandt andet forretningsudviklingsmæssigt - inden for landbruget i øjeblikket, det vil vi gerne understøtte og dele med vores landmænd og dermed bidrage til deres udvikling, udtaler administrerende direktør i Centrovice, Louise Helmer. Mulighed for besøg på stande Før og efter konferencen samt i den lange frokostpause vil deltagerne i Landbrugets dag have mulighed for at besøge stande, som omhandler forskellige aktuelle emner såsom Summax, markedsførings¬pakker til landmænd, handels- og finansieringsstrategi, APV, familiejura, naturpleje og en politisk stand, hvor man kan få en snak med bestyrelsesmedlemmer.

Kl. 10.00-11.00

Få seneste vurdering af d Kl. 11.00-11.15 Kl. 11.15-12.15

Kl. 12.15-13.15 Kl. 13.15-13.45

- Jeg håber naturligvis, at landmændene vil tage godt imod det nye tiltag, og at de vil gå fra dagen med en masse ny inspiration, slutter Louise Helmer.

Sunde køer lever længere v/ Ulla Hansen, kvægkonsu dyrlæge.

Når man arbejder med at s optimerer man på mange a betydning for et godt produ

Kl. 13.45-14.00 Kl. 14.00-14.30

Tilmelding foregår pr telefon Alle interesserede landmænd er velkomne på dagen. Man tilmelder sig telefonisk hos Centrovice på 7015 9900. Det koster 250 kr. at deltage for den første deltager og 200 kr. for efterfølgende deltagere fra samme firma. Ved tilmeldingen bliver man spurgt om hvilke sessioner, man ønsker at overvære, så det vil nok være en god idé at tjekke programmet på hjemmesiden, inden man ringer op.

Kvægsession v/Rik Kool, k Luise Søvrup, økonomikon Du får en grundig opsamlin er gået for de fynske mælke konsulent Rik Kool gennem sultaterne og udpeger de s var i mælkeproduktionen i 2 sulent Luise Søvrup genne taterne for 2016 og sætter s dem.

Kend din svineproduktion v/Jan Brochstedt, Chefkons

Kom et spadestik dybere i p i svinehold ud fra benchma Nyttig viden til brug ved opt tion. Indlægget krydres med svin og miljø.

Kl. 14.30-14.40 Kl. 14.40-15.20

Hvordan ser markedet ud brugersociolog Nina Preus Kl. 15.20-15.30

TROVICE INVITERER NYH G TIL APRIL ED

Velkomst v/Louise Helmer Temperaturmåling på den aktuelle overordnede økonomiske situation v/ Kim Blindbæk, makroanalytiker i Sydbank den globale økonomiske situation. Både hvad angår makroøkonomien men også i forhold til renter og valuta. Hvilken betydning får Trump og Brexit for renterne og valutakurserne? Og hvad er risikoen for en global handelskrig som Trump truer med? Pause - Lokaleskift

kvægkonsulent og nsulent ng på, hvordan 2016 eproducenter. Kvægmgår kvægnøgle-resærlige kendetegn, der 2016, og økonomikonemgår regnskabs-resulspot på udviklingen i

Svinesession Nøgleark, svin – resultater fra 2016 Årsrapporter, svin 2016 Budgetter, svin 2017 Inkl. nulpunktsindlæg

Selskabsform i landbruget – hvornår er det en fordel? Alle taler om selskabsformen, men hvornår er det reelt en fordel at omdanne sin virksomhed til et selskab? Bliv klogere på hvor selskabsformen giver mening – herunder også skattemæssige konsekvenser i forskellige situationer.

Frokost + besøg på stande

e ulent og Christian Høj,

Hvordan kommer du i gang med din egen strategi? v/Dan Cort Jørgensen, ledelseskonsulent, Erhvervsakademi Aarhus

Kapacitetstjek v/Kirsten Larsen, planteavlskonsulent og Søren Bjerring Bækholm, virksomhedskonsulent

sænke kodødeligheden, af de områder, der har uktionsresultat.

Strategi er ofte noget, der er ”talt op”, noget som store virksomheder og politikere praktiserer. Men strategi kan sagtens praktiseres i ”harehøjde”, bl.a. ved at benytte de data, regnskaber og analyser, der allerede er til rådighed i hverdagen. Bliv klogere på hvordan du kommer i gang og ikke mindst, hvordan du kommer i mål.

Med kapacitetstjek afdækkes, hvad der kører godt, og hvor de ’ømme tæer’ er i bedriften med anvisning af relevante indsatsmuligheder.

Pause - Lokaleskift

n på tallene sulent Svin

produktionsøkonomien ark af udvalgte nøgletal. timering af din produkd aktuelt nyt inden for

Hvordan får du succes med udenlandsk arbejdskraft? v/Jens Skov Rasmussen, Løn- og HR-rådgiver. Udenlandsk arbejdskraft i dansk landbrug er kommet for at blive. Men hvordan bliver ansættelsen totalt set en succes? Hvordan minimerer man kulturbestemte udfordringer, hvilke love og regler skal du være opmærksom på, og hvordan hjælper du dine medarbejdere til integration, så de får balance mellem arbejdsliv og privatliv?

Bevar din N-kvote med minivådområder v/Anne Sloth, Miljøkonsulent Som konsekvens af landbrugspakken kan der nu gødes økonomisk optimalt. Det skulle gerne fortsætte. En hjælp til dette er etablering af minivådområder. Hør det nyeste om minivådområder og evt. andre tiltag.

Pause - Lokaleskift

Intro v/ Louise Helmer Vigtige forbruger- og fødevaretrends for 2017 v/ Nina Preus, forbrugersociolog hos L&F – nu og i morgen? Det kan være svært at spå om fremtiden, men baseret på både egne og eksterne analyser vil Landbrug & Fødevarers fors give sit bud på et kig i krystalkuglen for producenter og detailhandel. Hvad er de bærende tendenser nu og her blandt forbrugerne – og hvad skal man som producent forberedesig på inden for de næste 5-10 år? Afrunding og tak for i dag v/Louise Helmer, adm. direktør Centrovice og Torben Povlsen, fung. formand Centrovice Derefter kaffe, kage, sodavand og øl i kantinen. NR 3 • MARTS 2017

HVORDAN FÅR MAN PENGE UD AF SIT SELSKAB? Stiftelse af selskaber sker oftest fordi, at man kan generere et overskud til lavere beskatning end personlig indkomst. I flere selskaber er der derfor oparbejdet en likvid kapital. Men dels skal man jo have penge ud til daglige fornødenheder, dels opstår der indimellem situationer eller ønsker om investeringer eller andet uden for selskabsregi. I begge situationer handler det om at trække pengene ud på den billigste måde rent skattemæssigt.

rammer for dette, og det er meget sjældent, at SKAT fikserer en løn til hovedaktionæren. Ved hævning

Leje og forpagtninger Ofte ejer aktionæren nogle aktiver, som selskabet lejer eller forpagter. En sådan betaling vil ved ejeren, blive beskattet med en marginalskat

Mulighederne for at trække penge ud af selskaber, herunder den skattemæssige ”pris”, er reguleret i selskabslovgivningen og i skattelovgivningen. Desværre er der ikke overensstemmelse mellem lovgivningens regler i alle tilfælde. Der findes følgende muligheder: Løn Hævning af en løn i selskabet er måske den mest brugte mulighed. Det medfører en marginalskatteprocent på mellem 40% og 57,5%. Lønnen er fradragsberettiget i selskabet og personlig indkomst for modtageren. Ifølge skattelovgivningen skal man som aktionær have en ”passende” aflønning for sit arbejde i selskabet, men i praksis er der meget vide

som løn er der flere forhold, man skal være opmærksom på. I forhold til selskabet vil der ikke være idé i at hæve en løn, så det giver skattemæssigt underskud, samtidig med at man skal betale personlig skat af lønnen. Modsat vil det, for de fleste, være en god idé at hæve en løn op til topskattegrænsen, hvis der er en god indtjening i selskabet.

på mellem 28,5% og 57,5%. Leje og forpagtninger er fradragsberettiget for selskabet, og for aktionæren er det virksomhedsindkomst. Samhandel mellem nærtstående parter, som dette hører ind under, er reguleret både i årsregnskabsloven og i skattelovgivningen. Afregningen skal

ske på markedsmæssige vilkår, men ligesom forhandlinger med tredjepart, er ”markedsvilkår” et begreb med en hvis elastik. Man kan derfor vælge at lægge sig i den øvre eller nedre ende af rammen afhængig af de aktuelle indkomstforhold. Ordinært og ekstraordinært udbytte Det er også meget almindeligt, at aktionærer hæver udbyttet i selskabet. Det kan ske med en skatteprocent på 27% af 51.700 kr., 103.400 kr. for ægtefæller (2017-satser) og 42% af udbyttet herover.

Da udbyttet ikke er fradragsberettiget i selskabet, svarer beskatningen af udbyttet til marginalskatteprocenter af selskabets indtjening, når det havner ved aktionæren, på henholdsvis 43% og 54,75%. Beskatningen sker i det år, hvor beslutningen om at udbetale udbyttet er vedtaget - typisk på den ordinære generalforsamling. Hvis ledelsen, enten i vedtægterne eller på en

generalforsamling, er blevet bemyndiget hertil, kan der også udbetales ekstraordinært udbytte på andre tidspunkter end i forbindelse med den ordinære generalforsamling. Udbetaling af udbytte fordrer, at der er det fornødne kapitalberedskab til at fortsætte selskabets drift. Dette er ledelsens ansvar. Rente og kautionspræmie I mange selskaber har aktionæren en mellemregning med et tilgodehavende, ligesom der måske er stillet kaution/sikkerhed for noget af selskabets gæld. Mellemreg- ningen kan forrentes, og der kan beregnes en kautionspræmie. Beregnet rente og kau-

tionspræmie er fradragsberettiget for selskabet, og vil blive be skattet ved aktionæren som kapitalindkomst med mellem 28% og 43%. Beregningen af rente og kautionspræmie skal ske på markedsvilkår, men også her er der ret vide rammer. Forrentningen af mellemregningen kan ske med op til 6-7%, og kautionspræmien kan ske med op til 3%. Kapitalnedsættelse og likvidation I mange anpartsselskaber med ingen eller mindre aktivitet end oprindeligt kan det være aktuelt at nedsætte selskabskapitalen til lovgivningens minimumsgrænse ved kontant udbetaling eller at likvidere selskabet helt. Udbetaling kan, i det omfang den

sker til samme kurs som den skattemæssige anskaffelse af aktierne, ske skattefrit. Udbetaling herudover vil blive beskattet som aktieindkomst med mellem 27% og 42%. Mange anpartsselskaber har en selskabskapital på 125.000 kr., som måske også er anskaffet til en overkurs. Her kan det være en mulighed at nedsætte kapitalen til den nu lovpligtige grænse på 50.000 kr. ved kontant udbetaling. Man skal dog være opmærksom på at søge dispensation efter Ligningslovens § 16 for at kunne modregne anparternes anskaffelsessum i provenuet ved den skattemæssige opgørelse. Ved selskaber uden aktivitet og mindre egenkapital kan en likvidation være hensigtsmæssig, da afkastet af egenkapitalen måske ikke dækker omkostningerne ved opretholdelse af selskabet. Lån En del aktionærer benytter sig også af, bevidst eller ubevidst, at låne penge i selskabet. Selvom det fra den 1. januar 2017 er blevet lovligt ifølge selskabsloven, så kan det medføre dobbeltbeskatning, og det frarådes stærkt. Som det fremgår, er der flere muligheder for at hente penge ud af sit selskab, og det mest optimale vil i de fleste tilfælde være en kombination af flere muligheder afhængig af selskabet og den personlige økonomi.

Af Svend Erik Rasmussen Seniorkonsulent, Reg. Revisor Tlf.: 6340 7261

NR 3 • MARTS 2017

ER ULOVLIGE AKTIONÆRLÅN BLEVET LOVLIGE? Skattereglerne er uændrede, men under visse forudsætninger kan lånene være selskabsretligt lovlige. Selskabsretligt har aktionærlån været ulovlige siden 1982, men i rigtig mange år gjorde Erhvervsstyrelsen ikke noget ved det. I 2012 fik Folketinget gjort aktionærlån skattepligtige, og i de seneste par år har Erhvervsstyrelsen haft stor fokus på aktionærlån. Det sidste nye er, at Folketinget har vedtaget en lov, der gør lån til kapitalejere fuldt lovlige. Loven trådte i kraft den 1. januar 2017. Der er dog nogle betingelser, der skal overholdes. Aktionærlån skal stadigvæk beskattes Hvis man er hovedaktionær og har bestemmende indflydelse, så skal man stadig betale skat af aktionærlånet. Skattepligten gælder for fysiske personer og kun personer, der har bestemmende indflydelse. Som person skal man råde over 50% af stemmerne for at have bestemmende indflydelse. Reglen rammer også nærtstående. Det betyder, at lån ydet til hovedaktionærens ægtefæller, børn og børnebørn også er ulovlige og skal beskattes. Beskatningen kan ske som løn eller udbytte.

Eksempler med aktionærlån To personer, der ejer 50% hver af et selskab og også har hver 50% af stemmerne, kan godt låne af selskabet, uden at det er ulovligt aktionærlån (hvis der er frie reserver nok), og uden at de skal beskattes. En person, der ejer sit selskab 100%, kan i princippet godt låne, hvis selskabet har pengene til det, men lånet er skatteretligt ulovligt, og personen beskattes.

Erhvervsmæssige lån og sikkerhedsstillelser til hovedaktionær er også ulovlige Hvis hovedaktionæren også driver virksomhed i privat regi, og i den forbindelse ”kommer til” at benytte selskabets kassekredit til at betale regninger i den private virksomhed, så er det at betragte som et ulovligt aktionærlån. Sikkerhedsstillelse tæller som aktionærlån. Det vil sige, at hvis selskabet stiller sikkerhed for f.eks. et privat banklån, så regnes det som aktionærlån.

Hvis man er hovedaktionær og har bestemmende indflydelse, så skal man stadig betale skat af aktionærlånet. Af Marianne Riber Rasmussen Seniorkonsulent Tlf.: 6362 2525

Betingelser for lovlige aktionærlån •

Lånet skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver. Det vil sige de penge, der ellers kunne have været udloddet som udbytte. Eller sagt på en anden måde: Selskabet skal have penge til at yde lånet. Hvis selskabet har negativ egenkapital eller kun lige har de min. 50.000 kr., der skal være, så har selskabet ikke frie midler nok.

•

Lånet skal ydes på markedsvilkår. Det vil først og fremmest sige, at lånet skal forrentes, men også de øvrige vilkår omkring lånet skal ske på samme vilkår, som hvis lånet var ydet til en uafhængig part.

•

Lånet skal godkendes på generalforsamlingen (afholdt den 1. januar 2017 eller senere).

•

Lånet skal fremgå klart af årsregnskabet. Lånet skal vises som en særlig bunden reserve under egenkapitalen.

„

Det lyder jo meget godt. Problemet er bare, at reglerne vedrører selskabsloven, og det har intet at gøre med de skatteretlige regler.

NR 3 • MARTS 2017

TRÆNGER DIN EJENDOM TIL ET SERVICETJEK? Har du styr på, hvad der er tinglyst på din ejendom af servitutter? • Er der tinglyst boligret, som ikke er gældende mere? • Er der tinglyst forkøbsret, som ikke er gældende mere? • Er der tinglyst tilbagekøbsret, som ikke er gældende mere? • Er der tinglyst andet, som ikke er gældende mere?

„

Har du styr på, hvad der er tinglyst på din ejendom af pantegæld? • Er der private pantebreve som er indfriet, men som ikke er aflyst af tingbogen? • Er der ejerpantebreve som ikke bruges mere, men som ikke er aflyst af tingbogen? • Er der pantebreve, som er blevet væk, men som ikke er aflyst af tingbogen? • Er der en boligret som er lyst pantstiftende, som ikke er gældende mere, men som ikke er aflyst af tingbogen?

Vi kan udskrive en tingbogsoplysning på din ejendom, så vi i fællesskab kan tjekke, om de servitutter og den pantegæld, der er lyst på din ejendom, stadig er gældende, eller om der er noget, der trænger til en oprydning.

• Er der andet, som ikke er gældende mere? I Ejendom & Jura, kan vi udskrive en tingbogsoplysning på din ejendom, så vi i fællesskab kan tjekke, om de servitutter og den pantegæld, der er lyst på din ejendom, stadig er gældende, eller om der måske er noget, der trænger til at blive ryddet op i. Det er ganske gratis. Skal der efterfølgende ryddes op i noget, gør vi meget gerne det. Arbejdet vil blive afregnet efter medgået tidsforbrug.

Af Anne Mette Jensen Advokatsekretær Tlf.: 6362 1647

Indkaldelse til generalforsamling 2017 Onsdag den 15. marts 2017 - kl. 19.00 Sted: Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg

Dagsorden: 1. Valg af stemmetællere og dirigent. 2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. 3. Forhandling om bestyrelsens beretning. 4. Orientering om virksomhedens drift. 5. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab. 6. Behandling af indkomne forslag. 7. Valg til bestyrelsen. 8. Øvrige valg, herunder valg af revisor. 9. Eventuelt. På vegne af bestyrelsen Torben Povlsen Fungerende formand Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 7015 9900 · Fax 6340 7199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk

PERSONALENYT Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing

Ansættelser / 1. februar / Katrine Boller, Løn- og HR-assistent

Tlf.: 7015 9900 E-Mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Marianne Hedelund, Pernille Salling, Pernille Brøker

Foto: Colourbox.dk

NR 3 • MARTS 2017

Tank viden... FEBRUAR 2017 Opfølgningskursus for sprøjteførere Centrovice har fornyet aftalen med AMU-Dalum Landbrugsskole, således at vi kan afholde opfølgningskurser for sprøjteførere med AMU-tilskud. Der undervises i sprøjtekendskab, bekæmpelsesmidler, behandlingsstrategier og lovgivning. 9. marts 2017 - kl. 8.30 - 16.00 Kom godt i gang med FarmTracking På kurset får deltagerne tips og tricks til, hvordan FarmTracking kan gøre hverdagen nemmere. Kurset henvender sig både til landmænd, som allerede har FarmTracking men gerne vil blive bedre til at anvende det, og til landmænd, der overvejer at anskaffe programmet og gerne vil have indblik i, hvordan de kan bruge det. 10. marts 2017 kl. 09.00 - 11.00 Sikker håndtering af farligt gods Formålet med kurset er bl.a. at give deltagerne kendskab til reglerne vedrørende transport af farligt gods samt viden om risici og farer forbundet med farligt gods. 13. marts 2017 - kl. 8.30 - 12.00 Bliv klogere på klimaforandringer Mandag den 13. marts inviterer Lillegaard Teknik og Centrovice til møde om klimaforandringer og CO2. På mødet vil professor emeritus ved Institut for Geografi og Geologi ved Københavns Universitet, Johannes Krüger, holde et spændende og tankevækkende foredrag om klimaforandringer. Med kikkerten for det andet øje stiller Johannes spørgsmålstegn ved, om det CO2-problem, vi har i dag, er menneskeskabt og sætter skub i klimadebatten. 13. marts 2017 - kl. 15.00 - 17.00 Generalforsamling 2017 15. marts 2017 kl. 19.00 Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskrifterne. Du bliver automatisk sendt ind på www.centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7015 9900.

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg