Vækst - nr. 1 + 2 - 2016

SIDE 3

Blå stemning over Fyn

SIDE 4

Drømmer du om at købe en landbrugsejendom?

SIDE 15

Vil du søge tilskud i 2016?

SIDE 16

Har du lagt en strategi for din virksomhed?

SIDE 12

Hæv køernes energiudnyttelse

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2016

Vækst

INDHOLD Blå stemning over Fyn............................................... 3 Drømmer du om at købe en landbrugsejendom?...... 4 Summax giver mig et godt overblik........................... 7 Frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom..................................................................... 8

LANDDISTRIKTSPROGRAM 2016 - STØTTE TIL SVINEPRODUKTION Tilskudsmidler i 2016 til svinestalde gives dels som en moderniseringsordning og som en miljøteknologiordning. Side 14

Alle hestehold er nu omfattet af lovkrav................... 9 Er landbruget ramt af skilsmisse?........................... 10 Hæv køernes energiudnyttelse og få en bedre fodringsøkonomi...................................................... 12 Landdistriktsprogram 2016 - støtte til svineproduktion................................................................ 14 Vil du søge tilskud i 2016?....................................... 15 Har du lagt en strategi for din virksomhed?............. 16 Erfaren ejendomsrådiver takker af.......................... 18 Tank viden............................................................... 20

DRØMMER DU OM AT KØBE EN LANDBRUGSEJENDOM? Strategi, handlingsplan og budget nogle af de vigtige elementer i forbindelse med finansiering af ejendomme. Læs hvordan du bliver klar til køb på side 4.

„

SUMMAX GIVER MIG ET GODT OVERBLIK For Rasmus Lange har Summax resulteret i mere overskud i hverdagen og et godt overblik over regnskabet.

Læs mere på side 7.

Hver gang energiudnyttelsen hæves med en procentenhed, kan dækningsbidraget øges med 100-200 kr/årsko afhængig af foderprisen.

Side 12

2

Ulla Hansen Kvægkonsulent

Blå stemning over Fyn Så kom der endelig en landbrugs- og fødevarepakke. Glæden var stor over gennemførelsen af de lovede valgløfter. Trist var det dog, at der ikke var nogle partier hen over midten, der ville med i aftalen.

Det nye ”blå kort” Kort tid efter kom ”det blå kort” frem en illustration af hvorledes det kunne se ud i fremtiden. Ikke et politisk vedtaget kort, men et kort, hvor store dele af Fyn var blevet fremhævet til et større indsatskrav end i dag. Det giver usikkerhed, da det ikke virker som om, det i skrivende stund er muligt at få det faglige grundlag for kortet frem - hvorfor den farvefordeling, hvor meget skal indsatsbehovet være osv.

Hvad gør vi så nu? Skal vi gå i ”sort” og kritisere pakken sønder og sammen? Eller skal vi rose de tiltag, der går den rigtige vej mod optimal dyrkning af vores agerjord, mere gødning for første gang i 25 år. Guderne skal

vide, at der er mange udfordringer i det fynske landbrug, specielt den økonomiske situation ved de store animalske sektorer indenfor mælk og svin.

Kampen om målrettet regulering på Fyn Har vi overhovedet kræfter til at tage en kamp om den fremtidige målrettede regulering på Fyn? Ja, det skal vi have, vi skal udnytte det skifte, fra flere og flere begrænsninger til øgede muligheder, bedst muligt. Hvordan kunne vi så gøre det?

Jo, der følger mange penge med omlægningen til målrettet regulering, og dem skal vi få sat i arbejde på Fyn. Søge dem til os for at bruge dem på at lave få større vådområder, før vandet løber ud i de såkaldte sårbare recipienter som Odense Fjord, Nakkebølle Fjord, Sydfynske Øhav og Holckenhavn Nor. Lave tiltag i de sårbare recipienter - tiltag som udplantning af ålegræs i stor stil, udlæg-

ning af klaplag af sand over slammet på bunden, stenrev og muslinger på liner. Op igennem de vandførende åer, skal vi lave minivådområder ved udløb af dræn, så der laves så mange tiltag udenfor dyrkningsfladen som muligt. Vi skal vælge varige løsninger ikke forpagtninger og efterafgrøder, der fortsætter med årlige omkostninger i al fremtid.

Disse tiltag skal vi bl.a. lave i samarbejde med kommunerne, så vi får tiltagene placeret de rigtige steder og bliver anerkendt for de forbedrende virkninger for miljøet.

Så vil vejen være banet for et stærkt produktivt landbrug på Fyn, hvor vi kan dyrke jorden efter afgrødernes behov og løfte vores udbytter og kvalitet til glæde og gavn for alle i det danske samfund, også naturen og miljøet.

Så det nuværende kolde blå Fyn kan lyse op i en lyseblå sommerhimmel.

Af Torben Povlsen Næstformand Tlf.: 4027 2755

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2016

3

DRØMMER DU OM AT KØBE EN LANDBRUGSEJENDOM? Drømmen om at købe en landbrugsejendom, er et stort valg i dit liv, hvis den skal gennemføres. Uanset om du er førstegangskøber, om der er tale om familiehandel eller opkøb af naboejendommen, er strategi, handlingsplan og budget nogle af de vigtige elementer i forbindelse med finansiering af ejendommen.

Forretningsplanen bliver til i samarbejde Lav din egne skriftlige input til en forretningsplan, hvor du selv formulerer f.eks. personlige data, virksomhedsbeskrivelse, din vision og din målsætning både på kort sigt og på langt sigt. Sørg for at de kortsigtede målsætninger er målbare.

Tænk på papir Det er vigtigt at gøre sit forarbejde ordenligt. Start med at ”tænke på papir” dvs. skrive dine ideer og mål ned på et stykke papir. På den måde er det lettere at få overblik over dine ideer og mål. Jo mere du tænker på papir, des lettere bliver det at overskue og dermed opnå det, som er din drøm.

Derudover bør en forretningsplan også indeholde kapitalbehov, økonomiske nøgletal, risikoanalyse samt overblik over produktionsanlæg, produktionsomfang og eventuelle tilknyttede vilkår. Din økonomikonsulent kan hjælpe dig med den del af forretningsplanen. 4 øjne ser bedre end 2 øjne, og du får et bedre

produkt.

Handlingsplan En god handlingsplan kommer ikke af sig selv. Man skal starte processen tidligt med strategiske overvejelser, så de langsigtede mål f.eks. fem år frem kommer med i budgettet. Derefter skal man sætte nogle kortsigtede mål, der leder hen mod de langsigtede, så man ikke kommer til at slingre undervejs. Efterfølgende udarbejdes årsbudgettet.

For mange virker det uoverskueligt at skulle vide, hvor man står henne fem år frem i tiden. Her kan et par spørgsmål hjælpe dig på vej: • Hvordan vil du gerne have, at din virksomhed ser ud om 5 år?

• Hvad skal der til, for at du kan opfylde de langsigtede mål?

• Hvilke målbare delmål er der undervejs for at nå de langsigtede mål?

Rådgivere kan hjælpe i processen med sparring, med at åbne bredt op og se mulighederne, samt få dine idéer frem i lyset. Hvis du har svært ved at tage stilling til de langsigtede mål og svare på ovenstående spørgsmål, bør du overveje, om køb af ejendom er det rigtige valg for dig.

Måske er det bedre at være lønmodtager?

4

”Den rigtige ejendom” Er det den rigtige ejendom, jeg har udset mig i forhold til min langsigtede strategi? Ved selv at biddrage aktivt og skrive en del af sin egen handlingsplan, finder man lettere svaret på det spørgsmål.

Her menes, om der er sammenhæng mellem ejendommens muligheder og købers kompetencer. Spørgsmålet bør man stille sig selv uanset, om ejendommen købes i fri handel eller i familiehandel.

„

Man skal gribe chancen, når muligheden er der. Men hvis det ikke er den rigtige ejendom, så hav tålmodighed og vent, til du finder ejendommen, der passer til dig.

Budget er mere end bare tal Man kan drage nytte af et godt budget på flere måder. Et budget er ikke bare et standardprodukt, og det afgørende er dit valg om, hvad du vil bruge budgettet til. Jo mere du bidrager med dine egne forudsætninger, målbare mål mv., des bedre bliver budgettet. Det giver naturligvis et overblik over økonomien med muligheder og udfordringer, men kan også hjælpe en til at forholde sig kritisk til den virksomhed, man ønsker at overtage, og hvilken handlingsplan, der skal lægges fremadrettet.

Hvad er et godt årsbudget?

Et fagligt godt og gennemarbejdet budget er et væsentligt udgangspunkt for styring af økonomien på bedriften. Budgettet er relevant, uanset om man har gode økonomiske rammer eller ej.

Det gennemarbejdede budget er et styringsredskab, der gør det nemmere at holde fokus på de mål, man har

sat sig. Hvis det bliver krisetid, er det afgørende, at man reagerer og handler i tide, så tingene ikke kører fast.

Du er selv den vigtigste brik Man kan få mange input til et budget, men den vigtigste brik i budgettet er dig selv. Du skal sørge for det faglige grundlag i samarbejde med f.eks. planteavlskonsulenten og forholde dig til både økonomien og produktionsgrenen. Jo mere du giver, des bedre bliver budgettet.

Et fagligt godt og gennemarbejdet budget er et væsentligt udgangspunkt for styring af økonomien på bedriften.

Budgettet er relevant, uanset om man har gode økonomiske rammer eller ej.

Samtidig skal man også huske at være realistisk omkring sit budget og forholde sig til de væsentligste risici.

Vær realistisk omkring, hvad der kan lade sig gøre. Mange er for optimistiske, og skønmaleriet krakelerer hurtigt. Så går der ikke længe, før man opdager, at man ikke kan overholde budgettet. Årsbudgettet bør suppleres med 5 års investeringsplan + 5 år budgetter, hvor investeringsplanen er indregnet.

Det er vigtig med en rullende plan, dvs. hvert år opdateres 5 års investeringsplanen.

Når årsbudgettet og 5 årsbudgetterne Fortsætter på næste side

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2016

5

er udarbejdet, kan besvarelsen af et par spørgsmål hjælpe dig på vej til, om projektet skal videresendes i banken for at fremskaffe finansiering eller ej.

• Er der likviditetsoverskud set over en gennemsnitlig 5 årig periode? I tilfælde af at likviditeten kun giver et lille overskud, bør man overveje, om køb af denne ejendom er den rigtige.

• Hvor meget plads er der i resultat før skat i forhold til følsomheden overfor væsentlige ændringer i priser eller effektivitet?

Budget til fremskaffelse af finansiering Finansieringen af en ejendom kan være et stort puslespil, og her gælder det om at tænke kreativt, hvordan finansiering kan fremskaffes udover realkredit- og banklån.

Likviditetsoverskud er nøglen til at fremskaffe finansiering hos banker, kreditforening, eksterne investorer mv. Banken vil ikke tage risikoen.

Et realistisk budget med likviditets-

overskud, hvor der er sammenhæng over til handlingsplanen, som viser, at man har taget stilling til tingene, er altid et godt forhandlingsværktøj i dialogen med banken, kreditforening eller eksterne investor. Med andre ord er du godt klædt på og har en større sandsynlighed for at få finansiering af en ejendom igennem.

Når målet med finansiering er nået Når målet med finansiering af en ejendom er på plads, kan drømmen endelig realiseres. Men husk at det forpligter. Fremover vil der løbende være opfølgning på delmålene, eventuelle nye muligheder vil åbne sig, og der skal tages stilling til, om det passer ind i den langsigtede strategi, eller om den langsigtede strategi skal ændres. Handlingsplanen og budgettet med 5 års investeringsplan bør være dynamiske for at sikre ejendommen igennem prisudsving og ændring af markedsvilkår.

Så selv om drømmen er nået, stopper arbejdet med strategi, handlingsplan og budget ikke. Det er en vedvarende proces, som hjælper med at holde drømmen på sporet i mange år frem.

Monica Frick Økonomikonsulent Tlf.: 6362 2501

Af Søren Bjerring Bækholm Virksomhedskonsulent Tlf.: 6340 7264

6

5gode råd

- til budget og handlingsplan ved køb af landbrugsejendom 1. Sæt dine ideer og mål ned på papir og lav en handlingsplan.

2. Er det den rigtige ejendom i forhold til din langsigtede strategi?

3. Et budget er mere end bare tal.

Sørg for sammenhæng over til handlingsplanen.

4. Et godt budget: ”Jo mere du giver, des bedre bliver budgettet”.

Husk at være realistisk.

5. Likviditetsoverskud i et realistisk budget og godt beskrevet handlingsplan er nøglen til fremskaffelse af finansiering hos banker, kreditforening, eksterne investorer mv. Sandsynligheden for et ja, er større, end hvis man springer over hvor gærdet er lavest.

Summax giver mig et godt overblik Rasmus Lange driver sammen med hustruen Susanne et økologisk fritidslandbrug ved Tommerup. Besætningen består af kødkvæg og grise, og kødet sælger de i deres egen gårdbutik. I sommeren 2015 fik de installeret Summax, og det har resulteret i mere overskud i hverdagen og et godt overblik over regnskabet.

Hvad synes du om Summax?

Det er et rigtig fint program til at klare regnskabet, det er jo nærmest en elektronisk kassebog. Tidligere sendte jeg altid vores bilag, nu scanner jeg dem bare ind til vores regnskabsassistent. Derudover har jeg også selv et godt overblik over mine bilag. Hvis jeg skal finde en bestemt regning, så kan jeg nemt søge den frem via søgefeltet. Det er hurtigere og nemmere end at bladre i alle de mapper, man har. På den måde sparer jeg tid, og det er en lettelse.

Var det besværligt at komme i gang med Summax?

I starten var det selvfølgelig en udfordring. Jeg skulle vænne mig til at scanne regningerne ind og få dem over i Summax. Men når man først er kommet i gang, så er der ingen problemer. Der var enkelte ting, jeg havde svært ved at huske i begyndelsen, men jeg skulle bare lære det en gang, og så har det hængt fast lige siden. Min regnskabsassistent er også fuldt ud tilfreds med det, jeg laver, så det er rart, at det er i orden.

Hvordan er det at bogføre/lave regnskab nu i forhold til før?

Før jeg fik Summax tog det dobbelt så lang tid. Nu er det nemmere og min regnskabsassistent får det ind på skærmen med det samme, så det er også nemt for hende.

computer, men man lærer det hurtigt.

Vi blev sat godt ind i det lige fra begyndelsen. Vi havde et opstartsmøde på Centrovice og et møde, hvor det blev installeret herhjemme. Der har været en god support hele vejen igennem, og vi har altid kunnet ringe, hvis vi havde spørgsmål. Det er jeg glad for.

„

Kan Summax svare sig, selvom man er en mindre virksomhed?

Det kan det helt bestemt. Vi har vores landbrug og gårdbutikken, der kører som to virksomheder i forhold til regnskab. Vi scanner bare det hele ind, og så deler vores regnskabsassistent det ud.

Vil du anbefale andre at bruge Summax?

Ja helt klart. Det er meget nemmere.

Man skal have lidt føling med en

Hvis jeg skal finde en bestemt regning, så kan jeg nemt søge den frem via søgefeltet. Det er hurtigere og nemmere end at bladre i alle de mapper, man har. På den måde sparer jeg tid, og det er en lettelse.

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2016

7

Frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom udlejning af fast ejendom er, at

i forhold til selve lejekontrakten, hvis

udlejer får mulighed for at få fradrag

man indtræder som ny udlejer af en

Af Niels Boldsen

for momsen på vedligeholdelse og

erhvervsejendom. Hvis udlejer anmo-

Seniorkonsulent

forbedringer, som kan henføres til

der om en frivillig momsregistrering,

Tlf.: 6362 2545

den erhvervsmæssige udlejning tillige

er denne bindende for en periode på

med nybyggeri eller om- og tilbyg-

mindst to kalenderår.

ning af den udlejede ejendom. Den frivillige momsregistrering er især

Det ses af og til, at husleje bliver

en fordel for de udlejere, hvis lejere

opkrævet med moms, uden at udlejer

overvejende er momsregistrerede

har en frivillig momsregistrering for

Salg og udlejning af fast ejendom

virksomheder, der har fradragsret for

erhvervsmæssig udlejning. Vores an-

er som udgangspunkt fritaget for

moms. I de tilfælde er fordelene ved

befaling er derfor, at registreringsfor-

moms. Det er dog muligt at blive

at opkræve salgsmoms af udlejnin-

holdene bliver gennemgået, således

frivilligt momsregistreret for udlej-

gen, at lejerne kan trække momsen

at registreringen hos SKAT stemmer

ning af visse erhvervsejendomme.

fra. Udlejers bonusfordel ved at

overens med den måde, udlejningen

Man kan også få tilladelse til frivillig

kunne fratrække momsen af, især de

bliver håndteret på momsmæssigt.

momsregistrering af køb og til- og

dyre byggeomkostninger, kan komme

Risikoen består i, at SKAT, i første

ombygning af fast ejendom, når

begge parter til gode, idet husleje-

omgang, kan nægte fradragsret for

det sker med henblik på salg til en

stigninger, som følge af renoveringer,

momsen hos lejeren. Der eksisterer

momsregistreret virksomhed. Det er

måske kan undgås eller i nogen grad

også hjemmel til at pålægge bøder

muligt at få en frivillig momsregistre-

formindskes.

til udlejer for at fakturere med moms

ring for erhvervsmæssig udlejning af

uden at være berettiget til det. Det

fast ejendom, hvorved huslejen skal

Husk at tjekke lejekontrakten

skal dog siges, at de situationer

tillægges moms. Momsregistreringen

Efter de gamle regler var det en

oftest bliver løst i mindelighed ved, at

gælder ikke fast ejendom, der udlejes

betingelse, at lejeren var enig, for at

udlejer bliver frivilligt momsregistreret

til beboelse.

allerede bestående erhvervslejemål

hos SKAT med tilbagevirkende kraft.

kunne blive omfattet af en frivillig

8

Fordele ved frivillig momsregistre-

momsregistrering. Dette er ikke

Søg rådgivning hos din revisor for at

ring

længere tilfældet i momsmæssig

få dine registreringsforhold hos SKAT

En af fordelene ved at blive frivil-

henseende, men det bør dog under-

gennemgået, hvis du er i tvivl.

ligt registreret for erhvervsmæssig

søges, hvorvidt der er begrænsninger

„

NYT FRA LØN OG HR Vær opmærksom på, at du i 2016 kun skal betale for 2 G-dage til fratrådte medarbejdere med under 3 måneders ansættelse.

KORT OM...

FRIVILLIG MOMSREGISTRERING • Udlejer kan ikke få godtgjort afgifter af f.eks. elektricitet forbrugt af lejer • Dog anses forbrug på fællesarealer for forbrugt af udlejeren, såfremt disse arealer er omfattet af den frivillige registrering. F.eks. belysning i fællesarealer

Alle hestefolde er nu omfattet af lovkrav Tidligere var det kun nye hestehold, som var omfattet af foldkravene i ”Lov om hold af heste”. Men fra januar 2016 er § 11 om staldgulve, § 16 om foldstørrelse og § 18 om foldplan gældende for alle hestehold.

Det er også tilfældet for hestehold med en enkelt hest.

• Udlejer har adgang til at viderefakturere f.eks. elektricitet til lejer.

Det kræver, at afgiften er særskilt specificeret/opgjort på regningen mellem lejer og udlejer • Specifikation af elafgift forudsætter ikke frivillig momsregistrering • Husleje, forudbetalt husleje og depositum pålægges moms • Der er fradrag for moms på nybyggeri, ombygning, reparation, vedligeholdelse, drift og administration af den faste ejendom • Forsikringer ”sparer” momsen, hvis bygningen beskadiges af storm eller brand, således at erstatningen bliver 20 % mindre

”Lov om hold af heste” blev oprindeligt vedtaget i 2007 med en række overgangsordninger for hestehold etableret før den 1. januar 2007. I 2020 træder de sidste overgangsordninger i ”Lov om hold af heste” i kraft og omhandler boksstørrelse, loftshøjde, staldrumfang og lysindfald.

som følge af manglende frivillig registrering for moms på udlejning • Kan omfatte hele bygningen eller blot bestemte arealer • Tilladelsen kan også omfatte levering af el, gas, vand og varme

Læs mere om foldkravene på www. centrovice.dk eller kontakt Lykke Pilegaard.

• Kræver formel tilladelse via blanket • Gældende i minimum 2 kalenderår • Hvis udlejningen overgår til momsfri udlejning, skal der evt. ske en regulering, hvis der har været større ombygninger i den udle-

Af Lykke Pilegaard

jede ejendom

Miljøkonsulent Tlf.: 6340 7154

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2016

9

Vi besvarer dine spørgsmål • Hvordan søger man om skilsmisse, og hvordan får man klarhed over økonomien?

• Hvordan griber man forældremyndigheden over børnene an, og hvilke rettigheder har man?

• Hvilke muligheder er der i forhold til samværet med børnene?

• Hvad sker der ved Statsforvaltningen, når sagen skal behandles?

10

Er landbruget ramt af skilsmisse?

Landbruget er ikke mere ramt af skilsmisse end andre erhverv. Men tallene fra Danmarks Statistik lyver ikke. Antallet af skilsmisser er i vækst, og over halvdelen af alle ægteskaber går i opløsning. Det er derfor de færreste virksomheder, som kan sige sig fri for, at ledere eller medarbejdere er del af den voldsomme statistik.

Af Anja Freitag-Weigt Juridisk konsulent Tlf.: 6340 7205

En skilsmisse medfører mange ubesvarede spørgsmål En skilsmisse er en krise, som ikke kun rammer dig og din partner. Den rammer også børnene, hjemmet, økonomien og ikke mindst arbejdsindsatsen.

En skilsmisse medfører mange ubesvarede spørgsmål, og man bruger meget energi på at tænke på den fremtidige boligsituation, praktiske forhold, forældremyndighed og ikke mindst en løsning vedrørende børnenes bopæl og samvær. Det kan resultere i usikkerhed og utryghed, og man kan have et fysisk og mentalt fravær fra jobbet. Det kan i sidste ende koste penge for virksomheden.

Kontakt os Vi kan hjælpe med at minimere usikkerheden og skabe en større tryghed, så skilsmissen ikke overskygger alt. Vi tilbyder dig eller dine ansatte rådgivning eller praktisk hjælp, også i forhold til Statsforvaltningen.

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2016

11

Hæv køernes energiudnyttelse og få en bedre fodringsøkonomi Foderet udgør den største del af køernes produktionsomkostninger og er en af de vigtigste indsatsfaktorer i mælkeproduktionen. Med de lave mælkepriser vi ser i øjeblikket, er det særdeles vigtigt at have fokus på alle de områder, hvor der kan tjenes penge.

Hver gang energiudnyttelsen hæves med en procentenhed, kan dækningsbidraget øges med 100-200 kr/ årsko afhængig af foderprisen. Når vi analyserer tallene i vores kvægnøgleopgørelser, ser vi meget store variationer i energiudnyttelsen fra besætning til besætning. Energiudnyttelse er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt man overfodrer sine køer.

Der er mange forskellige forhold i besætningen, der kan gå ind og påvirke energiudnyttelsen

12

Et passende foderniveau Hvis man forsøger at presse ydelsen op ved at give mere koncentreret foder, risikerer man, at rationen bliver for koncentreret. Der sker en overfodring af køerne og man ender med en lav energiudnyttelse. Det gælder derfor om at finde et passende foderniveau, så der fodres efter den aktuelle ydelse i besætningen.

Derudover skal der hele tiden følges op med mere foder, efterhånden som ydelsen udvikler sig positivt.

Hvis energiudnyttelsen er lav, kan det i mange tilfælde lade sig gøre at nedjustere tilskudsfoderet med 0,5-1,0 kg uden fald i ydelsen. Ofte reagerer kørerne ved at æde mere grovfoder og fastholde ydelsen.

Når der ændres i foderniveauet, er det en god idé at notere antal mal-

kende køer ned og sammenholde det med mængden af mælk i tanken.

På den måde følges udviklingen tæt og man kan hurtigt gribe ind, hvis det viser sig, at ydelsen begynder at falde. Kritiske målepunkter i DMS er et godt værktøj til at følge udviklingen i mælkeleverance.

Der er mange andre faktorer, som kan påvirke energiudnyttelsen. Derfor er det nødvendigt, at man også har fokus på andre forhold i besætningen og ikke kun foderniveauet.

Velafbalanceret foderrationen For at opnå en høj energiudnyttelse er det vigtigt, at foderrationen er velafbalanceret mht. protein, stivelse, NDF, struktur m.m. Man kan beregne en foderplan ned til sidste decimal, men det er ikke nok. For det første er det vigtigt, at det er de rigtige mæng-

3 GODE RÅD • der, som læsses i fuldfodervognen.

For det andet skal grovfoderkvaliteten være i orden. Og for det tredje skal køerne ikke kunne sortere i det foder, som de får serveret på foderbordet.

Der skal ikke mange afvigelser til, før den velafbalancerede foderration bliver mindre velafbalanceret og det koster på energiudnyttelsen.

Har køerne det godt?

Hvis køerne ikke har det godt, så udnytter de foderet dårligt. Koen giver gerne igen med en høj energiudnyttelse, hvis man sørger for, at en række forhold for koen er i orden.

Koen skal have let adgang til hvile.

Det vil sige et leje med et eftergivende underlag, hvor koen nemt kan rejse og lægge sig, og ikke får trykskader. Derudover skal alle køer have en ædeplads, hvor der er foder på foderbordet døgnet rundt. På op-

samlingspladsen skal der ikke være køer i over 1,5 – 2 timer om dagen.

Ventetiden tager tid fra vigtige ting som hvile, æde og tygge drøv.

• Sunde køer Sygdom kan reducere energiudnyttelsen med op til 15-20 % hos enkeltdyr.

F.eks. hvis 10 % af køerne i besætningen ikke er helt raske, kan energiudnyttelsen reduceres med omkring 2 %. Det er vigtigt at have fokus på problemer med klove og fordøjelsesog stofskiftelidelser. En dårlig reproduktion kan også medføre en dårlig energiudnyttelse.

•

Sørg for, at der fodres efter den aktuelle ydelse i besætningen med fokus på om ydelsen udvikler sig positivt og følg op med mere foder Giv køerne en velafbalanceret foderration med høj grovfoderkvalitet Sunde køer, ro i stalden og god plads ved foderbordet giver en høj energiudnyttelse

Af Ulla Hansen

Alt i alt, kan man få mange sidegevinster ved at gå ind og arbejde med energiudnyttelse. Det kan f.eks. være bedre grovfoder, lavere dødelighed, bedre sundhed, højere ydelse og i sidste ende en bedre økonomi.

Kvægkonsulent Tlf. 6362 1650

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2016

13

Landdistriktprogram 2016 - støtte til svineproduktion Tilskudsmidler i 2016 til svinestalde gives dels som en moderniseringsordning og som en miljøteknologiordning.

Moderniseringsordning Til moderniseringer er der afsat 159 mio. kr. Forventet ansøgningstidspunkt bliver den 15. maj 2016 til den 15. august 2016.

Det skal du gøre: • Planlæg et projekt • Tegning og tilbud • Få finansiering på plads • Søg om miljøgodkendelse • Søg om byggetilladelse • Søg om tilskud

14

Miljøteknologiordning: Til søer, smågrise og slagtesvin Til miljøteknologi er der afsat 45 mio. kr. Primært til ammoniakreduktion og energibesparelser. Forventet ansøgningstidspunkt bliver den 1. juli 2016 til den 1. september 2016.

bekendtgørelse og vejledning endnu ikke er udarbejdet.

Af Jan Brochstedt Chefkonsulent Tlf. 6340 7126

Det skal du gøre: • Forhør dig om muligheden for tilskud til dit projekt • Indhent to tilbud • Søg om tilskud Ovenstående oplysninger skal tages med forbehold. Der kan ændres i satser, tidspunkter og teknologier, idet

VIL DU SØGE TILSKUD I 2016?

NaturErhvervstyrelsen har netop offentligtgjort, hvornår de åbner for ansøgningsrunderne til ordningerne med projekttilskud under EU’s landdistriktsprogram i 2016. Få et overblik her.

Der er bl.a. puljer til modernisering af slagtesvinestalde og kvægstalde, investeringer i miljøteknologi (ammoniak og energi) samt investeringsstøtte til økologi.

De endelige bekendtgørelser og vejledninger ligger ikke fast endnu, men vi kontakter gerne interesserede, når der foreligger noget mere konkret fra NaturErhvervstyrelsen.

Vi holder dig ajour Kontakt Søren Warberg hvis du har spørgsmål til tilskudsordningerne, eller hvis du gerne vil kontaktes omkring en specifik tilskudsordning, når de endelige bekendtgørelser foreligger, eller startdatoen for ansøgningsperioderne nærmer sig.

Af Søren Warberg Energirådgiver Tlf. 6340 7135

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2016

15

HAR DU LAGT EN STRATEGI FOR DIN VIRKSOMHED?

SES VI? Til efteråret tilbyder Centrovice i samarbejde med Seges uddannelsen ”Det strategiske lederskab”. På uddannelsen bliver du klædt på til at udvikle en strategi og derefter implementere den i din virksomhed, så alle bakker op om den.

16

Hvad er en strategi?

En strategi kan oversættes til en plan og nogle mål for, hvor man vil hen med sin virksomhed – både på kort og lang sigt. Som landmand vil man måske tvivle på, om det overhovedet kan betale sig, at lægge en strategi for sin landbrugsvirksomhed. Landbrugets produktionsvilkår og økonomiske vilkår forandrer sig så hurtigt, at strategien måske alligevel aldrig vil kunne realiseres.

Men det kan betale sig at lægge en strategi, fordi det er vigtigt at vide, hvor man vil hen, hvis man skal bevæge sin virksomhed i en bestemt retning. Hvis man ikke har mål, og hvis man ikke har ideer om, hvordan disse mål kan nås, flytter man sig ikke. Det er ikke kun vigtigt for en selv - det betyder også meget for familien og for medarbejderne, at vide hvilken retning, man i fællesskab, bevæger sig. Men også, og ikke mindst, i forhold til kreditgivere er det vigtigt, at strategien er tydelig og ajourført. På den måde får eksempelvis banken et helt andet og bedre indblik i bedriften og kan følge med på tæt hold.

Hvad kræver en god strategi?

Jo større virksomheden er og jo flere ansatte man har, jo vigtigere er en god strategi. Den vigtigste betingelse for at en strategi kan kaldes god er, at den kan kommunikeres let og forståeligt til de medarbejdere og familien, som skal være med til at føre strategien ud i livet. Med andre ord skal strategien kunne omsættes til konkrete handlingsplaner, der kan arbejdes efter i det daglige. Strategien skal altså give mening for dem, der skal arbejde efter den hver dag.

Implementering En god strategi skal kunne imple-

menteres i virksomheden. En bunke fine slides, der beskriver en ambitiøs strategi og præsenteres af en begejstret chef, er spild af tid, hvis den ikke kan omsættes til handling hos medarbejderne. Kan strategien omvendt kommunikeres til (alle) medarbejderne og kan de se perspektiverne og meningen med strategiens mål og retning, vil der ske noget. Medarbejderne vil i så fald arbejde i samme retning og i fællesskab forsøge at nå strategiens mål.

Strategien skal være fleksibel Ting kan ændre sig hen ad vejen, så den lagte strategi kan blive uaktuel.

Derfor skal en god strategi bestå af delmål, som kan tilpasses og ændres i takt med at virksomhedens forhold ændrer sig. Hvis man holder fast i en forældet strategi, som ikke passer til virkeligheden, vil medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere miste interessen for og troen på strategien, og så bliver den i bedste fald ligegyldig. En ajourført strategi, som kommunikeres tit, klart og tydeligt vil derimod virke motiverende og give fællesskabsfølelse i virksomheden.

Strategien skal prioritere I de fleste større landbrugsvirksomheder er der langt flere spændende muligheder og gode ideer, end der er ressourcer til at gøre noget ved dem.

Derfor skal strategien være med til at prioritere, hvilke ideer, der skal udmøntes i planer og mål og hvilke der ikke skal. Hvis alle løber efter alle ideer og mål altid, vil ingen af delene blive til noget. Strategiens prioritering af målene er altså vigtig, så fokus kan målrettes.

bliver en succes, er, at du lytter til dine medarbejdere og skaber engagement hos dem. Nedenfor er vist et par gode råd, som alt andet lige engagerer og motiverer dine medarbejdere i strategiprocessen: 1. Forklar og begrund klart og tydeligt dine strategiske valg. Hvorfor er netop disse elementer en del af strategien?

2. Lad medarbejderne være med til at beslutte, hvordan delmålene i strategien kan udmøntes – hos alle i virksomheden. Det skal stå klart for medarbejderne, at din rolle er at guide og vejlede, så de ikke er alene om at nå målene.

3. Bed dine medarbejdere om feedback på de konkrete handlinger og tiltag, der er sat i værk. Hvis det viser sig, at konsekvenserne er uhensigtsmæssige, skal du være indstillet på at ændre kurs.

4. Inddrag generelt medarbejderne så meget som muligt i udmøntningen af strategien. Ofte har medarbejdere, der arbejder konkret med de strategiske tiltag det bedste udgangspunkt for at komme med forslag til ændringer og nye tiltag.

Kontakt os Kontakt os, hvis du vil have hjælp til at implementere en strategi i din virksomhed.

Af Lone Bendixen Teamchef HR og Løn Tlf.: 6340 7153

Skab ejerskab hos dine medarbejdere En vigtig betingelse for, at strategien

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2016

17

Erfaren ejendomsrådgiver takker af Det er ikke mere end små 3 år siden, at ejendoms- og økonomirådgiver Hans Erik Eriksen havde første arbejdsdag hos Centrovice. Men nu er det slut. Efter mere end 40 år i landbrugsbranchen takkede den erfarne ejendomsrådgiver ved årsskiftet af og gik på pension. Han er glad for, at han fik mulighed for at afslutte karrieren med et job, hvor han kunne dele ud af sin erfaring.

og har så meget erfaring. Alderen har ikke betydet noget, for Hans Erik har en fantastisk positiv indstilling til livet og går gerne forrest, når vi kaster os ud i nye projekter eller opgaver”, fortæller ejendomsrådgiver Niels Jepsen, som for snart to år siden blev en del af ejendomsrådgiverteamet på Centrovice og lige siden har arbejdet tæt sammen med Hans Erik Eriksen.

taget imod ham på. ”Det har været fantastisk at blive modtaget på den måde i min alder, og årene hos Centrovice har været en rigtig fin afslutning på et langt arbejdsliv. Det er jeg meget taknemmelig for”, smiler ejendomsrådgiveren, som har nydt at dele ud af sine erfaringer, men nu er klar til pensionisttilværelsen.

FODERMØDE - KVÆG OG SVIN

Ikke klar til pension som 64-årig ”Som 64-årig stod jeg pludselig i en situation, hvor jeg havde brug for at prøve noget nyt, og jeg var langt fra klar til at gå på pension”, forklarer Hans Erik Eriksen, der startede i Centrovices ejendomsafdeling den 1. marts 2013 og mener, at det var modigt af Centrovices daværende direktør at ansætte, hvad han selv betegner som ’en ældre herre’.

På Centrovice går Hans Erik Eriksens kolleger imidlertid ikke så meget op i det med alderen. ”Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med et menneske, som er så dygtig

Og teamchef Marina de Paoli er enig. ”Hans Erik har været en stor gevinst for virksomheden, fordi han har evnet at dele ud af sin store erfaring – både som mentor for nye økonomirådgivere og for de nye ejendoms-rådgivere i teamet”, forklarer hun og peger på, at Centrovices ejendomsrådgivere står langt stærkere i dag i kraft af det arbejdsfællesskab, Hans Erik Eriksen har været med til at skabe i teamet.

Fin afslutning på et langt arbejdsliv Selv lægger Hans Erik Eriksen ikke skjul på, at han er både taknemmelig og positivt overrasket, over den måde virksomhed og kolleger har

Vi siger tak til medlemmer og kunder, som besøgte Centrovices stande på NutriFair og FarmerTech. Vi havde to gode messer med velbesøgte indlæg og mange gode samtaler med både nuværende og potentielle kunder og medlemmer.

18

”Jeg kommer til at savne både netværket og kollegerne, men jeg kommer helt sikket ikke til at kede mig”, forsikrer Hans Erik Eriksen. ”Jeg har jo også en arbejdsgiver derhjemme”, forklarer han med et glimt i øjet.

Erfarne kræfter tager over I Centrovices ejendomsafdeling kommer de til at savne Hans Erik Eriksen, men erfarne kræfter står heldigvis klar til at tage over. Kollegerne Niels Jepsen, Kai Henriksen og Søren Møller har alle været en del af ejendomsrådgiverteamet i en årrække og garanterer, at kunder, som ønsker at købe eller sælge virksomhed, også i fremtiden vil være i gode hænder hos Centrovice.

Svineforum 2016 - med dansk og engelsk program Traditionen tro inviterer Centrovices svinebrugskonsulenter til Svineforum tirsdag den 1. marts kl.

14.30 – 19.30. Her bliver deltagerne som altid opdateret på aktuelle emner, og desuden gentager vi succesen fra sidste med et spændende særskilt program på engelsk.

Det danske program inkluderer bl.a. seneste nyt indenfor produktionsøkonomi og miljø, indlæg om brok og hvordan man fodringsmæssigt kan sikre sunde maver hos søer, smågrise og slagtesvin. Derudover giver mediechef og professionel ordkløver Jeppe Søe en række gode råd til, hvordan man bliver bedre til at kommunikere internt og eksternt.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig på tlf. 7015 9900 eller på www.centrovice.dk.

Læs hele det danske og engelske program på www. centrovice.dk.

KURSUS Sikker håndtering af farligt gods Håndterer og transporterer man farligt gods på offentlige veje og med registreringspligtigt køretøj, kræves der ADR kap. 1.3 uddannelsesbevis. Derfor inviterer Centrovice og sikkerhedsrådgiver ADR Vagn Theilgaard fra DM&E Arbejdsmiljø til kursus om farligt gods onsdag den 24. februar kl. 8.30 – 12.00 hos Centrovice.

Formålet med kurset er at klæde deltagerne på til at arbejde med farligt gods. De vil bl.a. blive klogere på de generelle bestemmelser i reglerne vedrørende transport af farligt gods, hvordan man håndterer farligt gods samt de risici og farer, som man skal være særligt opmærksom på.

Pris: 700 kr. pr. deltager ekskl. moms.

Tilmelding: Senest den 22. februar på www.centrovice.dk eller telefon 7015 9900

Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 7015 9900 E-Mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Marianne Hedelund, Pernille Salling og Pernille Brøker

PERSONALENYT Fødselsdage / 60 år / 18. februar - Niels Boldsen, seniorkonsulent Nyansættelser/ 1. februar - Svetlana Sørensen, økonomiassistent

1. februar - Thuy Thi Kim, kantineassistent

Foto: Colourbox.dk, Pia Buffoon og Pernille Brøker

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2016

19

Tank viden...

FEBRUAR 2016 Planteforum - Vissenbjerg Hvordan giver mere kvælstof mere cash? Hvordan kontrollerer man problemerne med græsukrudt? Og hvordan hæver man udbyttet i vårbyg med små midler? Det og meget andet kan man få svar på, når Centrovices planteavlskonsulenter skyder vækstsæsonen i gang ved at invitere til Planteforum.

02.02.2016 - kl. 19.00 - 22.00 - Vissenbjerg Planteforum - Svendborg Se beskrivelse ovenfor.

09.02.2016 - kl. 19.00 - 22.00 - Svendborg Kvægkursus for medhjælpere og fodermestre 2016 På kurset bliver deltagerne opdateret på seneste nyt indenfor bl.a. fodring af malkekøer, opdræt og kalve, valg af fodermidler, grovfoderkvalitet, samt malkning og dens betydning for mælkekvalitet. Kurset består af to undervisningsdage samt 3 bedriftsbesøg, som afholdes hen over foråret og sommeren.

10.02.2016 - kl. 10.00 - 15.00 Kend din fremstillingspris Formålet med kurset er, at gøre deltagerne i stand til bedre at identificere de forhold på bedriften, der kan optimeres og skabe grundlag for en forbedring af økonomien på bedriften. Der vil være fokus på fremstillingsprisen på mælk, grovfoder og opdræt.

12.02.2016 - kl. 09.30 - 13.00 Sikker håndtering af farligt gods Formålet med kurset er bl.a. at give deltagerne kendskab til de generelle bestemmelser i reglerne vedrørende transport af farligt gods samt viden om risici og farer forbundet med farligt gods.

24.02.2016 - kl. 08.30 - 12.00

MARTS 2016 Svineforum Her bliver deltagerne som altid opdateret på aktuelle emner, og desuden gentages succesen fra sidste med et spændende særskilt program på engelsk.

01.03.2016 - kl. 14.30 - 19.30 Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskrifterne.

Du bliver automatisk sendt ind på www.centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7015 9900.

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg

www.centrovice.dk