Vækst 1 +2 - 2017 by Centrovice

SIDE 23

SIDE 10

SIDE 5

SIDE 6

MIT 20-ÅRIGE TILSAGN OPHØRER - HVAD NU?

ØKOLOGITJEK PÅ DIN BEDRIFT? ARBEJDSPLADSVURDERING KAN MEDVIRKE TIL FÆRRE ULYKKER OG DØDSFALD I LANDBRUGET

HVAD SKER DER, HVIS JEG MISTER EVNEN TIL AT HANDLE PÅ EGEN HÅND?

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2017

Vækst

INDHOLD Hvorfor skal alle jægere være trofæjægere?............. 3 Arbejdspladsvurdering kan medvirke til færre ulykker og dødsfald i landbruget............................... 5 Hvad sker der, hvis jeg mister evnen til at handle på egen hånd............................................................ 6 Styrk bundlinjen med et DB-tjek................................ 8 Økologitjek på din bedrift?....................................... 10 Nethandel i EU - når du er forbruger....................... 12

SKAL JEG VIRKELIG BETALE TIL EN A-KASSE? Overvejer du at spare kontingentet til a-kassen væk? Læs hvorfor det nok er det sidste sted, man skal spare, hvis økonomien spidser til på side 14.

Skal jeg virkelig betale til en a-kasse...................... 14 Er 2017 sidste år med håndværkerfradraget?......... 16 Ny årsrapport medfører lovgivningsbestemte ændringer................................................................ 19 Lovforslag om nye ejendomsvurderinger................ 20 Tidlige bilag betyder en mere effektiv regnskabsproces...................................................................... 22 Mit 20-årige tilsagn ophører - hvad nu?.................. 23 Tilpas din strategi for handelsgødning..................... 24 L&F kontingent og resultater 2017.......................... 26 Tilrettede forretningsbetingelser for Centrovice....... 27

TILPAS DIN STRATEGI FOR HANDELSGØDNING De nye kvælstofkvoter betyder, at vi igen har mulighed for at gøde vores afgrøder efter behov. For at udnytte de øgede kvælstofkvoter optimalt, er vi imidlertid nødt til at genoverveje gødningsstrategien, hvis lejesæd, udvaskning og spild skal undgås. Læs mere på side 24.

Tank viden............................................................... 28

„

NETHANDEL I EU - NÅR DU ER FORBRUGER Handler du på nettet? Bliv opdateret på forbrugerreglerne, så du kender dine rettigheder og forpligtelser ved bl.a returnering og fortrydelse. Læs mere på side 12.

Vi skal ikke gå og bekymre os om risikoen for en ulykke eller at blive ramt af sygdom, men det er en realitet, at det kan ske for os alle. Derfor må vi ikke overse, hvor vigtigt det er, at vi sikrer os selv og vores familie i de situationer.

Side 6

Anja Freitag-Weigt Juridisk konsulent

HVORFOR SKAL ALLE JÆGERE VÆRE TROFÆJÆGERE? Alle hjortelav på Fyn har indstillet enten ingen eller begrænsede perioder med jagt på dåhjort. Områder med særlige jagttider efter jagttidsbekendtgørelsen har alle begrænsninger på dåhjort. Indberetningerne og beregningerne skal ses med udgangspunkt i dette.

parallelle til problemstillingerne i forvaltningen af kronvildtet.

Det ser skidt ud med forvaltningen af dåvildt på Fyn Til trods for særfredninger og frivillige indstillinger om ingen eller begrænsede jagttider på dåhjort - og udvidede indstillinger og muligheder for jagt på då og kalv - så ser det desværre skidt ud med forvaltningen på Fyn.

Langeland har begrænset udtaget af hjorte Langeland skiller sig ud med et markant lavere udtag af hjorte – det halve af udtaget af hjorte på det øvrige Fyn. På Langeland må dåhjort kun skydes i december. Der er lokalt et højt (for højt) jagttryk og udtag af hjorte i december, men i det samlede billede er den korte jagttid en begrænsende faktor i udtaget af hjorte på Langeland. Der konstateres sideløbende en stigende andel af ældre hjorte i bestanden. Ingen ejendomstype vurderes at være særlig tilgodeset med særfredningen. Der kan ikke konstateres begrænsninger i de enkeltes muligheder for nedlæggelse af hjorte.

„

Afskydningens fordeling på hjorte, dåer og kalve svarer stort set til den landsdækkende fordeling af afskydningen på kronvildt, hvor der som bekendt er formuleret store problemer med forvaltningen. Afskydningen af dåvildtet på Fyn svarer stort set også til afskydningen af dåvildt nationalt. Trods forvaltningstiltagene kan der konstateres er ret stort udtag af dåhjorte på Fyn. I afskydningen af hjorte skal indregnes udtag af hjortekalve. Dette forskyder afskydningen yderligere mod handyrssiden. Der vurderes tillige at være afholdenhed i afskydningen af dåer og kalve. Problemstillingerne omkring forvaltningen af dåvildtet på Fyn er dermed

Trods forvaltningstiltagene kan der konstateres et ret stort udtag af dåhjorte på Fyn.

terede tal vurderes forsøget med den frivillige forvaltning på Fyn desværre til ikke at være lykkedes. Målsætningen vurderes ikke at være nået. Der skydes for mange og for unge hjorte. Der skydes ikke nok dåer og kalve. Udfordringen omkring dåhjortene var forventet i takt med åbningerne på afskydningen. Men indsatsen fra hjortelavene og HVG Fyn har desværre ikke kunnet imødegå udfordringerne. Den lange beslutningsproces omkring kronvildtet medfører et meget kort vindue til processen omkring dåvildtet. HVG Fyn besluttede derfor at arbejde videre med en forvaltningsmodel for Fyn/nationalt. I det arbejde tages der udgangspunkt i forslaget fra februar 2016. Sekretariatet blev bedt om at supplere forslaget med de aktuelle data om vildtudbyttet og den udvidede indberetning, som ses på næste side.

Af Hans Jacob Clausen

HVG Fyn arbejder videre med en forvaltningsmodel HVG Fyn (Hjortevildtgruppen Fyn) har drøftet det præsenterede materiale. Med udgangspunkt i de præsen-

Bestyrelsesmedlem Tlf.: 2243 3592

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2017

Statistik dåvildt 2015-16 Udvidet indberetning 2015-16.

Kommunenavn

Dåhjort

Då

Kalv

I alt

% hjort *

40%

26%

Faaborg-midtfyn

204

36%

Kerteminde

46%

Nyborg

44%

Odense

25%

Svendborg

106

40%

Nordfyn

43%

Langeland

110

257

22%

871

Middelfart Assens

Ærø Sum fyn

300

282

289

Fordeling % Fyn

35%

32%

33%

Fordeling % DK

37%

30%

33% 1713

Udbytte i alt Fyn

7999

Udbytte i alt DK Fordeling kronvildt

(hind) 35

*For samlet udbytte af handyr skal tillægges en andel af kalve/lam. Udbyttet af handyr er således højere.

21%

ARBEJDSPLADSVURDERING KAN MEDVIRKE TIL FÆRRE ULYKKER OG DØDSFALD I LANDBRUGET I 2016 skete der 13 dødsulykker i landbruget, hvilket giver landbrugserhvervet den højeste døds-statistik i Danmark. Dødsulykkerne er tragiske for de pårørende og kan have store konsekvenser både for dem og den enkelte bedrift. Arbejdsulykker kan også være alvorlige og føre til forskellige grader af uarbejdsdygtighed og invaliditet, så derfor er det vigtigt at arbejde med fokus på forebyggelse og risikovurdering løbende.

Efter modtagelsen af mappen gennemgår ejer/driftsleder indholdet med de ansatte på bedriften, og både arbejdsgiver og ansatte skal underskrive rapporten. Skal du have udarbejdet en APV? Kontakt Centrovice, hvis du har brug for hjælp til APV. Vi har mange års erfaring med at udarbejde APV’er og bistår gerne med udarbejdelsen af nye samt ajourføring af tidligere udarbejdede arbejdspladsvurderinger.

Landbrug med ansat arbejdskraft skal mindst hver tredje år have udarbejdet en ArbejdsPladsVurdering (APV), hvor virksomheden gennemgår forholdene på landbruget og tjekker op på, om de sikkerhedsmæssige forhold er i orden. Her kan der fokuseres på biologiske, kemiske, fysiske, ergonomiske og psykiske forhold – herunder brug af personlige værnemidler, som skal være tilstede i fornødent omfang i forhold til produkternes sikkerhedsdatablade. Der skal én gang årligt afholdes en arbejdsmiljødrøftelse med fokus på sikkerheden, men benyt også de fælles kaffe- og spisepauser til at snakke om arbejdsmiljøet og evt. ulykker på bedriften, samt hvad der kan gøres for at forebygge uheld og ulykker. En APV starter typisk med et besøg på bedriften, hvor der tages en snak med ejer og ansatte. Under besøget laves en rundgang på bedriften i stalde (under hensyntagen til smitterisiko), i maskinhus og værksted m.m., hvorunder de sikkerhedsmæssige aspekter drøftes.

Af Laurits Rasmussen Kvægkonsulent

Efter besøget laves en APV-mappe med handlingsplaner, evt. arbejdspladsbrugsanvisning på kemikalier, olieprodukter og rengøringsmidler samt relevant materiale og pjecer.

Tlf.: 6340 7164

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2017

TEMA: HVAD ER DIN PLAN B

HVAD SKER DER, HVIS

TIL AT HANDLE PÅ EGN Skulle uheldet være ude, og du rammes af demens eller senilitet, eller hvis du på grund af sygdom eller et uheld mister din handleevne, kan du i høj grad hjælpe dine pårørende. Det gør du ved, på forhånd og i rette tid, at tage stilling til, hvem der skal tage sig af din økonomi eller træffe beslutninger om dine personlige forhold. Opret en fuldmagt i god tid Du kan tage stilling ved at få oprettet en fuldmagt. Mister du herefter evnen til at handle på egne veje, kan den, du har givet fuldmagt til, handle på dine vegne. En sådan fuldmagt kendes under navne som fremtidsfuldmagt, generalfuldmagt og vedvarende fuldmagt. Sidste år vedtog Folketinget en ny lov, der giver mulighed for, at du kan oprette en fremtidsfuldmagt digitalt i et fremtidsfuldmagtsregister. Loven er ikke trådt i kraft endnu, fordi fremtidsfuldmagtsregisteret skal oprettes først. Når loven er trådt i kraft, er det første du skal at oprette selve fuldmagten i fremtidsfuldmagtsregisteret. Efterfølgende skal du vedkende dig den for notaren ved retten. Skulle der herefter komme en dag, hvor det måtte blive aktuelt, at fuldmagten sættes i kraft, skal der rettes henvendelse til Statsforvaltningen. De vil derefter foretage en vurdering heraf. Hvis Statsforvaltningen er enige, vil fremtidsfuld-

„

Af Anja Freitag-Weigt Juridisk konsulent Tlf.: 6340 7205

magten blive tinglyst i personbogen, således at omverdenen kan blive bekendt med, at fuldmægtigen er berettiget til at råde på dine vegne i det omfang, fuldmagten foreskriver. Når loven træder i kraft, vil det altså blive muligt at fremtidssikre dig selv og din familie i et større omfang. På nuværende tidspunkt ved vi desværre ikke, hvornår fuldmagtsregisteret er oprettet, så loven kan træde i kraft. Vi ved heller ikke, hvad dagen i morgen bringer. Derfor bør alle, der ønsker at tage stilling og oprette en fuldmagt, gøre det snarest muligt. Du har allerede nu mulighed for at oprette en fuldmagt efter de almindelige fuldmagtsregler, hvor du kan vælge den, som du stoler på til at være din fuldmægtig, hvis det bliver aktuelt. Det handler om, at du selv tager stilling, mens du kan. Følg op på din fuldmagt En fuldmagt er, for det meste, oprettet længe før, den skal bruges. Det skyldes, at den skal oprettes, mens man stadig har evnen til at forstå indholdet og konsekvensen af at udstede en fuldmagt. Derfor er det også en god idé, med jævne mellemrum, at tænke over om fuldmagten, man har oprettet, stadig svarer til de ønsker, man har. Så længe man har sin handleevne i behold, kan altid trække en fuldmagt tilbage.

Vi skal ikke gå og bekymre os om risikoen for at komme ud for en ulykke eller blive ramt af sygdom, men det er en realitet, at det kan ske for os alle. Derfor må vi ikke overse, hvor vigtigt det er, at vi sikrer os selv og vores familie i de situationer.

S JEG MISTER EVNEN

NE VEGNE? Værgemål sammenholdt med fuldmagter Oprettelse af en fuldmagt er et alternativ til den eksisterende ordning om værgemål. Har du ikke oprettet en fuldmagt, vil dine pårørende ikke have andre muligheder end at anmode Statsforvaltningen om at sætte dig under værgemål. Der er meget kontrol og mange regler og pligter, som en værge skal agere under. Statsforvaltningen fører også løbende tilsyn med værgen. Det i sig selv kan give god sikkerhed, men kan også besværliggøre værgerollen. Der er ingen offentlig kontrol med de fuldmagter, der er oprettet efter de almindelige fuldmagtsregler. Du har dog mulighed for eksempelvis at indsætte krav om, at der føres regnskab. Det kan give en vis sikkerhed, men ellers antages det, at du har valgt den bedst egnede til opgaven. Endvidere betyder dit valg af en fuldmægtig, at du undgår, at din formue skal anbringes og forvaltes efter reglerne i værgemålsloven. Hvis det er det, du ønsker, så er det nødvendigt, at du sørger for at oprette en fuldmagt.

RUNDT OM TEMAET Hvad er din plan B? Har du lagt en plan B, så du og din familie ikke står helt tomhændet, hvis du pludselig er tvunget til at forlade erhvervet som selvstændig landmand? Dårlig økonomi, tvangssalg af gården, skilsmisse, sygdom eller død kan desværre ramme alle – men alle er ikke lige godt forberedt. Positiv forberedelse giver ro i maven I artikelserien i Vækst kan du læse om forskellige former for positiv forberedelse eller rettidig omhu, som kan give dig ro i maven og sikre, at du og familien kan komme godt videre, hvis den oprindelige plan pludselig ikke holder, og stikket bliver trukket af den ene eller den anden årsag.

Næppe grund til bekymring Vi skal ikke gå og bekymre os om risikoen for at komme ud for en ulykke eller blive ramt af sygdom, men det er en realitet, at det kan ske for os alle. Derfor må vi ikke overse, hvor vigtigt det er, at vi sikrer os selv og vores familie i de situationer, hvor vi ikke længere selv kan tage os af vores anliggender. Derfor anbefaler vi, at du får lavet en fuldmagt, hvor du giver din partner, din ægtefælle, din søn eller din datter eller en helt anden mulighed for at disponere på dine vegne i det omfang, du ønsker. Få mere at vide Hvis du vide mere om fuldmagter eller om værgemål, kan du kontakte vores juridiske afdeling. Her kan du få råd og vejledning om såvel fuldmagter som iværksættelse af værgemål.

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2017

STYRK BUNDLINJEN Med DB-Tjek kan du sammenligne dine resultater med de bedste svineproducenter i landet og finde ud af hvilke nøgletal, du skal koncentrere dig om, hvis du vil øge din indtjening. Hvorfor et DB-Tjek? Hvis man vil tjene mere, må man have fokus på indtjeningen. Derfor bruger de svineproducenter, der allerede ligger i toppen, DB-Tjek som styringsredskab, men andre svineproducenter kan have mindst lige så meget gavn af at sætte fokus på indtjeningen. Hos Centrovice medtager vi både sohold med 7- og 30 kg’s. salg, smågrise og slagtesvin. DB-Tjek er derfor et effektivt redskab

Af Anne-Marie Larsen Svinebrugskonsulent Tlf.: 6340 7141

til at få afdækket det økonomiske potentiale og sat fokus på de nøgletal, der er årsag til en afvigelse i forhold til andre producenter. Hvordan foregår et DB-Tjek? Råmaterialet til et DB-Tjek er din egen E-kontrol. Vi anvender posteringslisten fra dit regnskab, så alle udgifter huskes og opgøres ens. Desuden medtager DB-Tjek arbejdsforbrug, herunder alle lønudgifter, så du får nøgletallet: resultat efter lønafregning.

„

Hvad er udbyttet ved et DB-Tjek? Helt konkret får du med DB-Tjek en rapport med grafer over udvalgte

nøgletal samt et A3-skema med dine og alle de andre deltageres nøgletal – uden navne naturligvis. Vi hjælper dig gerne med at følge resultaterne til dørs ved at udarbejde en handlingsplan, som sætter fokus på indtjeningen. Med et DB-Tjek får du altså klarlagt både dine stærke og dine svage sider, hvilket giver dig overblik over, hvor du skal optimere for at styrke din bundlinje. Kontakt en af vores svinebrugskonsulenter, hvis du ønsker at være med eller har spørgsmål om DB-Tjek.

Med DB-Tjek kan du sammenligne dine resultater med de bedste svineproducenter i landet og finde ud af hvilke nøgletal, du skal koncentrere dig om, hvis du vil øge din indtjening.

EN MED ET DB-TJEK Uddrag fra DB-tjek: eksempel på besætningsrapport Sohold 30 kg Bedste 25%

Besætningsnr. Placeringer på hitliste n Hitliste nr.

DET FÅR DU: • Overblik over din produktionsøkonomi • Sammenligning af dine • resultater med andre besætninger (benchmark) • Synliggørelse af de områder, hvor det økonomiske afkast kan forbedres • Et motivationsredskab for både dig og dine medarbejdere

Tekniske nøgletal Producerede grise Daglig tilvækst, g pr. år afr. til hele 100 Reference dgl. tilv. , 30-100kg, g Foderforbrug, FEsv/ kg tilvækst Døde, pct Kasserede, pct Vægt ved indsættel Gns. slagtevægt, kgse, kg Gns. kødpct Basis UK-godkendelsespr ocent, % Prod. grise pr. stiplad s pr. år Gns. kornpris kr./hkg Gns. soyapris kr./hkg

Gns. alle*

10.000 927 915

9.600 905 894

2,71 2,9 0,1

2,83 3,6 0,2

32,2 83,9 60,5

32,3 83,3 60,4

87 83 3,2

Gns. egne

6.100 1.064 1.044 2,93 2,5 0,1 34,0 81,9 60,3

90 80 3,2

169 313

91 75 3,6

172 323

Økonomiske nøgle

tal Beregnet notering i per Opnået købspris, kr./ ioden, kr./stk. Fragtomkostninger stk. , kr./gris Basisnotering i per iod Opnået slagtepris i en, kr./kg Efterbetaling, kr./kg perioden, kr./kg Pris foder, kr./FEsv Foderomk. kr./kg tilv ækst

394 410 9

395 418 10

11,08 11,04 0,90

407 450 10

11,08 10,91 0,90

11,08 10,94 0,90

1,94 5,26

2,03 5,76

Dækningsbidrag,

pr. prod. gris Salg af dyr Indkøb af dyr Besætningsforskyd Foder omk. i alt, kr. ning, kr./prod. gris** Veterinære omk. i alt, Diverse omk. inkl. DA kr. KA, kr. DB, kr./prod. gris Krav til DB, kr./prod. gris*** DB/dyreenhed DB i anlægget, kr./ netto m2

989 432 10 408

993 423 -15 442

6 7

948 459 16 463

6 6

147 126

3 5

84 139

5.040 710

34 212

2.920 416

1.230 191

Kapacitetsomkos

tninger Energi, kr./prod. gris Vedligehold, kr./pro Arbejdsforbrug, mind. gris Arbejdsforbrug, kr./ ./prod. gris prod. gris Resultat efter kap . omk.

2,16 6,32

11,5 11,0 12,3 33,7 91

14,3 9,3 12,1 34,6 26

46,6 12,0 13,6 43,3 -68

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2017

ØKOLOGITJEK PÅ DIN BEDRIFT?

„

OBS! VIL DU LÆGGE OM TIL ØKOLOGI I

Af Diana Poysen Poulsen Økologikonsulent Tlf.: 6362 1609

2017, SÅ SKAL DET INDBERETTES I FÆLLESSKEMAET, HVOR FRISTEN ER 21. APRIL 2017.

? Der er fuld fart på økologien. Der bliver omlagt fra konventionel til økologisk drift som aldrig før, og du kan også være med… Danmark er ramt af en økologisk bølge. I 2015-16 voksede det økologiske areal med godt 60.000 ha, så vi i dag har ca. 230.000 ha økologisk jord i Danmark, og efterspørgslen på økologiske varer fortsætter med at stige. Vil du med på opturen? Centrovice tilbyder et gratis omlægningstjek, hvor bedriften gennemgås for at se, om den er egnet til økologisk drift. Omlægningstjekket foregår på bedriften og starter med en kort

rundtur i stald og mark. Derudover gennemgår vi bl.a. afgrødevalg ved økologisk drift, arrondering, harmoni mellem stald og mark, regler og tilskud. Er der husdyr, ser vi også på bl.a. afgræsning, opstaldning og staldforhold. I samarbejde med dig lægger vi en plan for omlægningen til økologi, og produktionsniveauerne i mark og stald vurderes, så der kan udarbejdes en økonomisk beregning, som sammenligner nu-drift med økologisk drift. Er du interesseret i at høre mere om et omlægningstjek hos dig, så kontakt økologikonsulent Diana B. Poulsen.

FAKTA OM ØKOLOGITJEK • Omlægningstjekket er gratis • Tjekket gennemføres af op til 2 fagkonsulenter

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2017

NETHANDEL I - NÅR DU ER F Af Marina de Paoli Chefjurist Tlf.: 6340 7203

Når du handler på nettet indenfor EU-landene, er du beskyttet af fælles forbrugerregler, forudsat at du er forbruger, og at sælger er erhvervsdrivende. Om du handler i Grækenland eller Danmark, er derfor ligegyldigt – forbrugerbeskyttelsen er den samme. Det er særligt 2 områder, der er vigtige, nemlig sælgers oplysningspligt og din fortrydelsesret. Sælgers oplysningspligt Hvis du køber en vare ved fysisk at gå ind i en butik, har sælger pligt til at give dig forskellige oplysninger om varen, men nogle af oplysningerne vil du umiddelbart kunne få blot ved at se på - og måske røre ved - varen, og derfor behøver sælgeren ikke oplyse særskilt om netop de egenskaber. Anderledes er det ved nethandel; her er du som udgangspunkt nødt til at træffe din beslutning om køb på baggrund af de oplysninger og beskrivelser, sælger giver dig. Sælger skal blandt andet oplyse om sin identitet og 12

fysiske adresse, om varens vigtigste egenskaber, den samlede pris for varen, omkostninger til fragt, reklamationsret, betalingsbetingelserne, leveringstidspunkt, om der er fortrydelsesret og i givet fald betingelserne for at bruge fortrydelsesretten. Fortrydelsesret og returneringsret Den helt store forskel på at købe en vare i en butik og at købe en vare på nettet er, at du ved køb på nettet som udgangspunkt har fortrydelsesret og ret til at returnere den købte vare - i et vist omfang endda også, selvom du har brugt varen. Køber du en vare i en butik, har du ikke krav på hverken fortrydelsesret eller ret til at returnere varen. At mange butikker faktisk giver kunderne ret til at levere en vare tilbage, er udelukkende et udslag af god kundeservice og ikke af pligt. Reglerne om fortrydelsesret er begrundet i, at du ved nethandel netop ikke har mulighed for at vurdere varen på andet end sælgers beskrivelse, og de skal ses som et forsøg på at afbalancere aftaleforholdet mellem sælger og forbruger. Visse køb er dog undtaget fra fortrydelsesret på grund af deres natur; det gælder for eksempel køb af e-bøger, kølevarer og varer, der er fremstillet efter købers specifikationer. Heller ikke flybilletter er omfattet af reglerne om fortrydelsesret.

•

EU ORBRUGER Købers forpligtelser ved fortrydelse Til gengæld for fortrydelsesretten, har du som forbruger nogle forpligtelser overfor sælger, hvis du vil fortryde: • Du skal inden 14 dage, fra du modtager varen, skriftligt meddele sælger, at du har fortrudt købet. Sælger skal på sin hjemmeside have en standardformular, som du kan bruge til at give sælger oplysning om, at du fortryder købet. • Du skal ikke oplyse, hvorfor du vil gøre brug af fortrydelsesretten; der behøver med andre ord ikke være noget galt med den pågældende vare. • Du skal derefter aflevere eller afsende varen til sælger inden 14 dage efter, at du har meddelt sælger, at du har fortrudt købet. • Du skal betale for returfragten. • Du har risikoen for, at varen kommer retur til sælger (hvis varen bliver væk eller ødelagt under transporten, er det med andre ord dit problem). • Når sælger har modtaget varen retur eller har fået dokumentation for, at varen er returneret, skal sælger tilbagebetale prisen for varen tillige med eventuelle leveringsomkostninger. Hvis du har brugt varen En særlig vidtgående ret i reglerne om forbrugerbeskyttelse, er reglen

om, at du godt kan fortryde køb af en vare, selv efter at du har brugt den. Men hvis du har brugt den mere end, hvad der er nødvendigt for ”at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på”, hæfter du for værdiforringelsen. Hvor stor værdiforringelsen er, afgøres af sælger, men skal som udgangspunkt opgøres til forskellen mellem varens købspris og den pris, sælger kan videresælge den brugte vare for. Ved vurdering af, hvorvidt du har brugt varen mere end nødvendigt for kunne ”fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på”, vil man tage udgangspunkt i, hvad en kunde i almindelighed ville have fået lov til i en forretning. Med andre ord: man kan godt prøve den brudekjole, man har bestilt på nettet, men man skal nok ikke forvente at få den fulde pris retur, hvis man først returnerer den efter brylluppet! Gode råd Gode råd om fortrydelsesret, returret og brugte varer kunne lyde sådan: • Brug ikke varen mere end nødvendigt for at se, om den dur eller om den passer, før du er helt sikker på, om du vil returnere den • Gem dokumentation for, at du

har meddelt sælger, at du fortryder købet og dokumentation for, at sælger har modtaget meddelelsen • Pak varen forsvarligt ind, inden du sender den retur (gem f.eks. postemballage / original emballage) • Få dokumentation for, at du har returneret varen • Tjek, hvilket land, sælger bor i, inden du returnerer (ellers kan udgifterne til returfragt blive uforholdsmæssigt store) Udenfor EU I vidt omfang gælder reglerne om forbrugerbeskyttelse ved nethandel også for sælgere, der er registreret udenfor EU, og som sælger varer til forbrugere i EU, men det kan selv-sagt være temmelig vanskeligt at gøre dine rettigheder gældende overfor fx en kinesisk sælger. Det er derfor vigtigt, at du, inden du køber varer på nettet, sikrer dig, hvor sælger er registreret. Vær opmærksom på, at selve internetadressen ikke nødvendigvis siger noget om, hvor sælger er registreret. En adresse, der slutter på ”.dk” eller ”.eu” kan sagtens tilhøre en sælger, der er registreret i et land udenfor EU.

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2017

SKAL JEG VIRKELIG BE TIL EN A-KASSE? Af Ulrik Andersson Økonomikonsulent Tlf.: 6340 7211

Vi bliver som rådgivere ofte mødt med spørgsmålet om, om det er nødvendigt med et medlemskab af en a-kasse. Hvis økonomien spænder til, kan man godt tænke, om det ikke er en af de poster, man kan spare væk. Vores helt klare svar til dette er, at det nok er det sidste sted, man skal spare, hvis øko-

nomien spidser til. Hvis du er så uheldig at miste dit arbejde enten i form af dit lønmodtagerjob eller skal lukke din selvstændige virksomhed ned, så står du reelt uden forsørgelsesgrund, indtil du har fundet andet arbejde. Det kan være en større eller mindre udfordring alt afhængig af ens uddannelsesmæssige baggrund, alder osv. Medlemskab af en vis varighed For at få dagpenge skal man som udgangspunkt have været medlem af en a-kasse i et år. For dimittender er det dog noget kortere tid. Du skal altså kunne forudse, at du bliver arbejdsløs et år i forvejen. Det i sig selv er lidt en udfordring. Man skal også være

opmærksom på, at hvis man er medlem af en a-kasse men ikke betaler sit kontingent, så er man ikke medlem længere og skal derfor optjene et nyt år, før man kan få en ydelse. A-kassen skal nok informere om den manglende betaling, så man kan nå at reagere. Lille kontingent med stor betydning Det koster ca. 6.000 kr. årligt at være medlem af en a-kasse. Kontingentet er fradragsberettiget som et ligningsmæssigt fradrag med en fradragsværdi på 33 %. Det vil sige, at det koster 4.000 kr. årligt efter skat at sikre sig muligheden for dagpenge. I vores optik er det et lille beløb med en stor betydning.

ETALE

Gratis infomøde om n Selvstændig virksomhed og dagpenge Hvis man har selvstændig virksomhed, er vejen til dagpenge dog lidt mere snørklet. Det siger næsten sig selv, at der hvor man er selvstændig på fuldtid, skal virksomheden være ophørt, før man er berettiget til dagpenge. Det vil sige, at virksomhedens aktiviteter skal være afviklet, og momsregistreringen skal være lukket ned eller lavet om til en frivillig momsregistrering med udlejning af fast ejendom i de situationer, hvor virksomheden er bortforpagtet for minimum fem år. I de situationer hvor man har været lønmodtager på fuldtid og haft en mindre virksomhed ved siden af, er virksomheden en bibeskæftigelse. Det kan man godt have ved siden af dagpenge under visse forudsætninger. Det skal kunne varetages udenfor normal arbejdstid, og det er ofte her, at misforståelserne opstår. Er du både selvstændig og lønmodtager med et ligeligt antal timer hvert sted, f.eks. 20 timer, er det et problem. Det er der nemlig ikke taget højde for i den nye lovgivning gældende fra den 1. januar 2017. Regeringen har dog nedsat en arbejdsgruppe, som kigger på reglerne for de selvstændige, og det er meningen, at de skal træde i kraft pr. 1. januar 2018. Udvalget er i en høringsproces i øjeblikket, og rådgivere fra Centrovice og andre landboforeninger er i løbende dialog med bl.a. Seges og ASE om indspark til arbejdsgruppen, så de nye regler bliver så fyldestgørende som muligt.

HANDELSSTRATEGI PÅ 20 SEKUNDER •

En handelsstrategi er et sæt regler, der er uafhængig af det aktuelle prisniveau. Strategien foreskriver, hvornår der skal købes og sælges, hvor store mængder der handles og hvornår.

•

Omdrejningspunktet i en handelsstrategi er, at man træffer beslutninger om køb og salg i overensstemmelse med markedstrenden frem for på mavefornemmelsen, og at man delkøber frem for at sætte alt på ét bræt. På den måde øger man sine chancer for på den lange bane at få en bedre og stabil pris.

„

Kontakt økonomikonsulent Dennis Andreasen på tlf. 6340 7273, hvis du vil vide, om en handelsstrategi vil være en god investering for dig.

Det betaler sig at have en handelsstrategi. Du får nogle klare retningslinjer at forholde dig til og står stærkere, når du skal agere i et meget omskifteligt marked. Og dét giver altså ro i maven. Per Brems, Svineproducent, Bakkegården, Odense

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2017

ER 2017 SIDSTE ÅR MED HÅNDVÆRKERFRADRAGET?

Når vi kigger i krystalkuglen, ser det ud til, at 2017 er sidste år, håndværkerfradraget kan benyttes. Men i år findes det stadig, så læs her de nye vilkår for benyttelse af fradraget Boligjobordningen, som det populære håndværkerfradrag korrekt hedder, blev i 2016 ændret, så de serviceydelser, der nu gives fradrag til, som udgangspunkt er grønne projekter. Fradraget er på 18.000 kr. pr. person. Ægtepar kan dermed fradrage op til 36.000 kr. Der er dog et fradragsloft på 6.000/12.000 (for ægtepar) kr. til hus og havehjælp, og 12.000/24.000 kr. til håndværkerhjælp. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag, hvoraf skatteværdien er på 27,6 %. Den skattebesparelse, der er ved udnyttelse af hele fradraget, udgør dermed knap. 5.000 kr. pr. person, og knap 10.000 kr. for et ægtepar. Fradrag for hus og have arbejde Der kan fradrages op til 6.000/12.000 kr. for udgifter til følgende: • Rengøringshjælp • Vinduespudsning • Snerydning • Fliserensning • Almindeligt havearbejde bortset fra træfældning • Børnepasning Fradrag for håndværkerhjælp Der kan fradrages op til 12.000/24.000 kr. for udgifter til følgende: Energibesparelser på/i boligen: Isolering tag • Reparation og forbedring af skorsten • Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas

• Isolering af ydervægge • Isolering af gulv • Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg • Installation af intelligent varmeventilations- og lysstyring samt forbedring af ventilation • Solafskærmning af vinduer og glasdøre Energiforsyning • Arbejde på solfangere, solceller og hustandsvindmøller • Reparation eller udskiftning af gasfyr og varmeanlæg • Installation af varmepumpe, herunder jordvarmepumpe • Installation eller forbedring af ventilation Energirådgivning • Energirådgivning til forbedringer Klimasikring • Sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse • Udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger • Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn Andre grønne ydelser • Radonsikring • Installation af ladestik til el biler • Kortlægning og fjernelse af bygningsdele der indeholder asbest, PCB og Bly • Afmontering af brændeovne • Udvendigt malerarbejde (dog ikke tag)

lønnen inkl. moms, derfor skal fakturaen fra håndværkeren indeholde dato for udførelse af arbejde, samt specifikation af den brugte arbejdstid, ved udførelse af arbejdet. • Derudover skal fakturaen betales elektronisk (ej via check og kontanter). • Du skal bo i boligen, mens arbejdet bliver udført.

Sommerhuse/Fritidshuse Du kan også få samme fradrag for udgifter til sommerhuse. Dette gælder dog kun hvis du har betalt ejendomsværdiskat af fritidsboligen. Hvis boligen har været udlejet en del af året, kan du ikke få fradrag for udgifter til rengøring, vinduespudsning samt havearbejde i eller på boligen. Lejere, andelshavere og folk i ejerlejligheder Du kan få håndværkerfradrag om du ejer eller lejer en bolig. Hvis du er lejer skal to yderligere betingelser dog være opfyldt: • Du skal selv betale for arbejdet. • Du skal have ret til at vedligeholdelse boligen (fremgår af lejekontrakt eller foreningens vedtægter).

Af Line Hesseldal Hansen Økonomirådgiver Tlf.: 6340 7233

Digital infrastruktur • Tilslutning af bredbånd Kriterier for at kunne få håndværkerfradrag: • Du skal være over 18 år. • Fradraget dækker kun arbejds-

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2017

SIDSTE CHANCE FOR ANMELDEORDNINGEN FULDE STALDE Det er specielt slagtesvineproducenterne, som kan øge produktionen uden en miljøgodkendelse. Du kan benytte ordningen, selvom du har en miljøgodkendelse eller har anmeldt under den tidligere ordning med Fulde stalde omkring 2010-2012. Det er muligt at øge antallet af slagtesvin med 8-19% afhængig af, om det er første eller anden gang, der anmeldes. Med den nye husdyrgodkendelseslov forventer vi, at der fra 1. marts ikke længere er fosforkrav på arealerne i anmelderordningen, som tidligere har bremset enkelte landbrug i at benytte fulde stalde. Fristen for at benytte sig af ordningen er 29. maj. Særlige krav Der gælder særlige forhold for at be-

Af Birthe Thordahl Christensen Miljø- og Naturkonsulent Tlf.: 6340 7214

nytte sig af ordningen: • Afstandskravene til natur, specielt i nærheden af Natura 2000 områder. • Der er ligesom tidligere væsentligt, at det sker i eksisterende bygninger og med overholdelse af krav vedr. f.eks. lugt og antal stipladser • Der må ikke være ændringer, som giver anledning til, at det bliver omfattet af tilladelse eller godkendelse efter loven om husdyrgodkendelse. • Sidst og ikke mindst kan ordningen ikke anvendes, hvis nogle af udbringningsarealerne er placeret i oplande, hvor det samlede dyretryk er steget siden 2007. Ekstra dyreenheder Det er muligt at udvide alle dyretyper, undtagen smågrise indtil 25 kg, hvor dyreenhedsberegningen har været fal-

dende fra 2009 til 2014, og det er især relevant for slagtesvin og tildels søer. Har du allerede fået en afgørelse af én Fulde stalde, er det sandsynligvis muligt at bruge denne ordning til at fylde op med igen, svarende til ca. 8 % ekstra dyreenheder slagtesvin. Er det derimod første gang, du benytter ordningen, kan antallet af dyreenheder slagtesvin øges med ca. 19 %. På grund af ændret dyreenhedsberegning på søer er det muligt at øge soholdet med ca. 2,3 % ekstra dyreenheder. Kan du gøre brug af Fulde stalde? Kontakt miljøafdelingen, hvis du har spørgsmål og ønsker en vurdering af, om du kan gøre brug af anmeldeordningen Fulde stalde.

NY ÅRSRAPPORT MEDFØRER LOVGIVNINGSBESTEMTE ÆNDRINGER Der er pr. 1. januar 2016 indført en række ændringer i Årsregnskabsloven. Det er ændringer, der påvirker både det eksterne og det interne regnskab, og som skal indarbejdes fremadrettet i regnskaberne, hvilket for de fleste gælder første gang for kalenderårsregnskaberne 2016.

„

Blandt andet opdeles resultatopgørelse og balance i privatdel og virksomhedsdel, og der er ændringer på værdiansættelse af varebeholdning samt gæld, der nu optages til amortiseret kostpris i stedet for kursværdi. Derudover er der et større antal ændringer afledt af lovændringerne. Alle ændringer er samlet under fællesbetegnelsen ”Årsrapport 2.0” og tilpasset i Ø90-systemet. I praksis betyder det ændrede rutiner og arbejdsgange i produktionen af regnskaber. Ændringer der skal tages højde for i den efterfølgende rådgivning af kunderne, da tallene bliver præsenteret anderledes end tidligere på nogle områder. Da ændringerne er lovgivningsbestemte, går ingen desværre fri – og selv om vi bestræber os på at gøre det billigst muligt for alle kunder, så vil der skulle anvendes lidt ekstra tid ved tilpasningen af hvert regnskab til de nye regler.

Selv om vi bestræber os på at gøre det billigst muligt for alle kunder, så vil der skulle anvendes lidt ekstra tid ved tilpasningen af hvert regnskab til de nye regler

Af Niels Raasthøj Afdelingschef Økonomi Tlf.: 6340 7250

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2017

LOVFORSLAG OM NYE EJENDOMSVURDERINGER

Det forventes, at de nye ejendomsvurderinger for landbrug-, skovbrug- og gartneriejendomme kommer til at gælde fra den 1. oktober 2019 (der er fremsat lovforslag herom). For parcelhuse, ejerlejligheder, sommerhuse m.v. kommer de nye ejendomsvurderinger pr. den 1. oktober 2018. Indtil de nye ejendomsvurderinger foreligger, videreføres de gamle vurderinger, som er tilbage fra 2011 og 2012. Muligheden for at få en paragraf 4 vurdering, som er en vurdering af ejendommen foretaget af skat (f.eks. i forbindelse med en ejendomshandel), er suspenderet frem til det tidspunkt, hvor der kan klages over de nye vurderinger. Når de nye vurderinger foreligger i henholdsvis 2018 og 2019, vil der være mulighed for at klage over ejendomsvurderingerne. Klager skal, som hidtil, ske til skat. Ejendomsvurderingerne vil gælde for en periode på to år. For parcelhuse m.v. vurderes ejendommene i de lige år, og landbrugsejendomme m.v. vurderes i de ulige år. Der sker dog årsregulering, såfremt der er sket ændringer på ejendommen f.eks. jordkøb/salg, nye bygninger/ nedrivning samt andre ændringer på ejendommen, der har indvirkning på ejendomsvurderingen. Genoptagelse af gamle vurderinger kan kun ske, såfremt vurderingen er

foretaget på et fejlagtigt grundlag, og ændringen i ejendomsvurderingen eller grundværdien vil være på mindst 15 %. Fremover vil der kun være et år mellem ejendomsvurderingen og beskatningen. Hidtil har der været to år. For landbrugsejendomme vil det betyde, at ejendomsvurderingen pr. den 1. oktober 2019 danner grundlag for beregning af grundskylden (ejendomsskatten), der betales i 2020. BBR- registrering af bygninger Der er kommet nye regler vedrørende detaljeringsgraden af registrering i BBR-registret for erhvervsbygninger og tekniske anlæg – dermed også på landbrugsejendomme. Skat er i gang med registrering af samtlige bygninger, der anvendes til erhverv. Det gælder bl.a. for landbrugsbygninger. Skat sender i 1. halvår af 2017 brev ud til alle landmænd vedrørende registrering, for at se om alle bygninger på ejendommen er registreret korrekt. Der vil komme nye anvendelseskoder til bygningerne, som er mere detaljerede end de gamle BBR-koder. For tekniske anlæg såsom gyllebeholdere, ensilagesiloer, halmfyr mv. gælder ligeledes, at de skal registreres i BBR-registret med opførelsesår, størrelse og ibrugtagning.

Af Ole Olsen Økonomikonsulent Tlf.: 6340 7214

Når Skat har registreret oplysningerne, sendes de til kommunen, som udsender en ny BBR-meddelelse, når sagen er færdigbehandlet.

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2017

TIDLIGE BILAG BETYDER EN MERE EFFEKTIV REGNSKABSPROCES I økonomiafdelingen er der naturligt en skæv arbejdsfordeling over året med ekstra arbejdspres i regnskabssæsonen – dvs. typisk med stor belastning i foråret og tilsvarende en stille periode i efteråret. Vi benytter især lavsæsonen i efteråret til at gennemføre efteruddannelsesaktiviteter og afspadsere tidligere optjent overarbejde. Men vi har også fokus på at skubbe arbejdsopgaver fra højsæson til lavsæson i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Tidlig modtagelse af bilag optimerer arbejdet Det var derfor ikke af ”brødnid”, at vi i

efteråret opfordrede til at indlevere bilag til bogføring i god tid, men et forsøg på med rettidig omhu at optimere den kommende regnskabssæson. Vi inviterede i samme anledning til et gløgg & æbleskivearrangement den 6. december for dels at møde jer - vores kunder og medlemmer på en ny måde, og samtidig markere muligheden for at indlevere bilag til bogføring i god tid. Flere bilag modtaget Vi kan nu med glæde konstatere, at der faktisk er indleveret mere materiale end tidligere år, ligesom vi også har fået væsentlig mere bogført end på samme tidspunkt i 2016.

En stor tak herfra til alle, der har bidraget til større balance i økonomiafdelingens årshjul og en mere effektiv regnskabsproces.

Af Niels Raasthøj Afdelingschef Økonomi Tlf.: 6340 7250

MIT 20-ÅRIGE TILSAGN OPHØRER - HVAD NU? I de kommende år udløber 17.000 ha med 20-årige miljøtilsagn og lodsejer skal derfor overveje hvad der skal ske med arealet. Nedenfor er listet en række forhold, man bør overveje: Opmærksomhedspunkter • 1 års reglen: Arealet kan tages i dyrkning igen inden for et år efter aftalens udløb, såfremt det ikke var § 3 ved indgåelse af aftalen. Det skal fremgå af MVJ-aftalen, hvis der var § 3 arealer med. (Nærlæs dog aftalen, da der kan være truffet individuelle aftaler, som gør, at 1 års reglen ikke er gældende). Hvis arealet var § 3ved indgåelse af aftalen, kan hidtidig drift genoptages. • Inden genopdyrkning/genoptagning af drift bør følgende undersøges: 1. Er der kommet dyr eller planter på arealet, som er fredede eller beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV? (Kan f.eks. være padder, flagermus, orkideer). 2. Ligger arealet i et Natura 2000 område, for så skal ændring i driften af arealet ofte anmeldes til kommunen

3. Skal der søges nyt tilsagn eller tilmeldes til 15 års genopdyrkningsret? 4. Skal tidligere afvanding genoptages? Muligheder • Nyt 20-årigt tilskud kan opnås ved indgåelse i lavbunds- eller vådområdeprojekt, eller ved etablering af naturlige vandstandsforhold i Natura 2000 områder. Lodsejer kan sagtens selv kontakte kommunen, hvis der er ønske om at lægge arealer til et projekt. Kommunen vil vurdere om arealet har potentiale og eventuelt ansøge Landbrugs- og Fiskeristyrelsen om midler til en forundersøgelse. • 5-årigt tilskud til pleje af græs- og naturarealer kan bl.a. opnås hvis arealet ligger i særligt udpeget Natura 2000 område, eller har en Høj Natur Værdi score på mindst 5. Kontakt din natur- og miljøkonsulent for rådgivning specifikt for dine arealer.

Af Michala Thomassen Natur- og miljøkonsulent Tlf.: 6340 7134

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2017

TILPAS DIN STR FOR HANDELS

Kornet skal have adgang til kvælstof i hele vækstperioden, ikke mindst ved kernefyldning, De nye kvælstofkvoter betyder, at vi igen har mulighed for at gøde vores afgrøder efter behov. For at udnytte de øgede kvælstofkvoter optimalt, er vi imidlertid nødt til at genoverveje gødningsstrategien, hvis lejesæd, udvaskning og spild skal undgås. Strategi for vårbyg Det har i mange år været normal praksis, at vårbyg fik hele kvoten tildelt af en gang omkring såning. Det helt store argument for dette har været, at når udbringningen af gødning sker senere, vil der ikke komme regn, og dermed vil vårbyggen aldrig få gavn af gødningen. Vi kan dog

aldrig forudsige vejret, og der er en risiko ved alt, men vi ved, at vårbyg kræver fire-fem måneder fra såning til høst, hvor den har behov for kvælstof i omkring de fire måneder. Når man ved såning placerer eller nedharver gødning, er det for at sikre, at næringsstofferne er let tilgængelige, så snart kernen spirer. Derudover giver det en mindre forsuring i rodzonen, som modvirker manganmangel. Fra kernen spirer, og til den har udviklet et godt rodnet, går der mindst tre-fire uger, hvor behovet for kvælstof er relativt lavt. Først ved buskning og begyndende strækning stiger behovet kraftigt, og det for-

bliver højt frem til, akset er fuldt udviklet. Problemet, der kan opstå ved at tildele hele gødningsmængden i starten, er, at lige såvel der er risiko for tørke i vækstperioden, lige såvel kan der komme meget regn med risiko for udvaskning af dele af gødningen. Der er med andre ord stor risiko for, at den tidlige gødskning er væk i den sidste del af vækstperioden, og det vil betyde mindre kerner, lavere udbytte og lavt proteinindhold. Man kan spørge sig selv, om det er nyttigt at give planterne en stor mængde gødning i starten af vækstperioden, hvor rødderne langt fra

RATEGI GØDNING

Af Lars Bønløkke Planteavlskonsulent Tlf.: 6340 7123

, hvis vejen til det optimale udbytte skal sikres. kan udnytte det og alligevel håbe på, at der stadig er gødning til rådighed fire måneder senere. Som nævnt ovenstående kan vi nu gøde vores afgrøder efter behov, hvilket vi også bør gøre. Derfor må gødningsstrategien være at gødske efter plantens vækst og behov. Vårbyg har, som sagt, et mindre gødningsbehov i starten, men den må absolut heller ikke mangle. Derfor kan man med fordel gemme en del af gødningen til nogle uger efter såning. På den måde mindskes risikoen for udvaskning og kvælstofmangel i den sidste del af vækstperioden. Strategi for vinterhvede Vinterhvedens kvælstofbehov er lidt anderledes i forhold til vårbyg, men skal dog stadig gødskes efter væksten. Har hveden haft en kraftig

vækst i efteråret, vil den have et kvælstofbehov, så snart væksten starter om foråret. Gødningen skal tildeles for at hjælpe hveden godt fra start, men uden at tildele for meget. Hvis man starter med en for stor kvælstofmængde i begyndelsen af foråret, kan hveden blive for kraftig, og der vil være øget risiko for lejesæd. I modsætning til vårbyg har vinterhveden efteråret og vinteren til at udvikle rodnet, og vinterhvede kommer derfor hurtig i gang om foråret. Den vigtigste kvælstoftildeling for hveden er omkring stadie 29-30, hvor buskningen er afsluttet, og strækningen begynder. Fra dette tidspunkt begynder det helt store behov for gødning, og derfor er det også det rette tidspunkt at tildele den største del af gødningen. Ligesom i vårbyg er det vigtigt, at hveden har kvælstof til rådighed, når

aks og kerner skal fyldes. Derfor kan man med fordel gemme den sidste gødningsmængde til omkring stadie 39. Ikke to vækstsæsoner er ens Det er meget svært, at lave en strategi som lykkedes hvert år, da der er utrolig mange faktorer, der kan påvirke væksten. For at avle et godt udbytte og høste en god kvalitet kræver det, at man følger væksten nøje og frem for alt holder øje med vejrudsigten. Det mest optimale er naturligvis, at der kommer regn lige efter en gødningsudbringning. Derfor kan det være en god hjælp at planlægge tildelingerne af gødning efter vejrudsigten men samtidig tænke på tidspunktet i forhold til kornets behov.

Tabel 1: Eksempel på anbefalet gødningsstrategi Afgrøde

Forår ved begyndende

Ved begyndende strækning st.

Når fanebladet er

vækst / ved såning

30 / når byggen har 4-5 blade

udviklet st. 39

Vinterhvede

30 %

50 %

20 %

Vårbyg

60 %

40 %

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2017

NYT FRA

L&F KONTINGENT OG RESULTATER 2017 Kontingentet for Landbrug & Fødevarer er reguleret i 2017. Det skyldes, at medlemstallet i Landbrug & Fødevarer er faldet over de seneste år, og i 2017 er medlemstilbagegangen på 4,4% (svarende til 1.513 medlemmer). Den nedgang i

Vi er som organisation til stadighed meget bevidste om, hvad medlemmerne betaler, og hvad kontingentet finansierer. Synlige resultater L&F har arbejdet målrettet for at skabe alliancer, der kunne hjælpe med

kontingentbidrag på 3,5 mio kr., som faldet medfører, betyder, at enderne efterhånden er svære at få til at nå sammen. Da Landbrug & Fødevarer arbejder for at tilgodese dansk landbrugs interesser, er det vores opfattelse, at både organisationen og medlemmerne har en fælles interesse i og

ansvar for at det arbejde fortsætter.

at gøre opmærksom på fødevareerhvervets betydning for hele samfundet og ikke kun for landmanden. Derfor ser vi nu politikere prioritere landbrugets rammevilkår i højere grad end tidligere.

langsigtet strategisk arbejde med tæt kontakt til regering, opposition, styrelser og andre interessenter som f.eks. fagforeninger og erhvervsorganisationer.

Resultaterne er opnået ved et

Derfor reguleres kontingentet som vist i tabellen nedenfor, så en del af det manglende beløb, nemlig 2,5 mio. dækkes ind, og så L&F kan fortsætte sit arbejde for dansk landbrug.

Klik her for at se en liste over vigtige politiske resultater.

TILRETTEDE FORRETNINGSBETINGELSER FOR CENTROVICE Vi har tilrettet vores forretningsbetingelser, som du kan se ved at klikke på linket her. Det er specielt områderne ’forsikring og ansvar’ samt ’lovvalg og værneting’, der er tilrettet. Betingelserne er vedtaget af bestyrelsen Det er bestyrelserne i samtlige DLBR’s rådgivningsvirksomheder, der har vedtaget de nye betingelser med en fælles ansvarsbegrænsning, som er på niveau med andre tilsvarende rådgivningsvirksomheder. Det betyder, at de nye betingelser træder i kraft i alle rådgivningsvirksomheder under DLBR i starten af 2017.

Det er fremadrettet en betingelse for samarbejde med en DLBR rådgivningsvirksomhed, at en kunde med sin underskrift har accepteret forretningsbetingelserne. Derfor vil vi den kommende tid sende e-mail til alle kunder med kendt e-mail adresse, hvor vi medsender forretningsbetingelserne og beder om en elektronisk underskrift på, at forretningsbetingelserne er accepteret. Så er grundlaget for det fremtidige samarbejde kendt og afstemt.

ventningsafstemning om en række af de opgavetyper, vi løser, hvilket er til fordel for dig som kunde. Har du spørgsmål? Hvis du har spørgsmål til de tilrettede forretningsbetingelser, er du velkommen til at kontakte os på telefon 7015 9900 og spørge til de ændrede forretningsbetingelser.

Fordel for dig - skærpet kvalitetssikring Den fælles ændring af forretningsbetingelser indenfor DLBR indebærer samtidig ensartede skærpede retningslinjer for kvalitetssikring og for-

Af Louise Helmer Adm. direktør Tlf.: 6340 7133

PERSONALENYT Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing

Ansættelser / 1. februar / Lise La Cour Nielsen, Økonomirådgiver

Tlf.: 7015 9900

Fratrædelser / 27. januar - Lone Grube Hansen, Svinebrugskonsulent

E-Mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Marianne Hedelund, Pernille Salling, Pernille Brøker

Foto: Colourbox.dk

NR 1 + 2 • FEBRUAR 2017

Tank viden... FEBRUAR 2017 Planteforum 2017 - Vissenbjerg Hvordan påvirker den nye fosforregulering husdyrproduktionen og anvendelsen af husdyrgødning? Hvilket udbytte skal man opnå for at skabe overskud? Er mikronæringsstoffer fup eller fakta? Det og meget andet kan man få svar på, når Centrovices planteavlskonsulenter skyder vækstsæsonen i gang ved at invitere til Planteforum. 02.02.2017 - kl. 19.00 - 22.00 Kvægkursus for medhjælpere og fodermestre 2017 På kurset får deltagerne mulighed for at diskutere aktuelle problemstillinger med andre medhjælpere og fodermestre, samt afprøve de nyeste værktøjer indenfor fodring, malkning og reproduktion. Kurset består at 5 undervisningsdage inkl. bedriftsbesøg. Første undervisningsdag er den 6. februar. 06.02.2017 - kl. 10.00 - 15.00 Sikker håndtering af farligt gods På kurset får deltagerne indblik i reglerne vedrørende transport af farligt gods samt viden om risici og farer forbundet med farligt gods. 07.02.2017 - kl. 13.00 - 16.30 Kom godt i gang med FarmTracking På kurset får deltagerne tips og tricks til, hvordan FarmTracking kan gøre hverdagen nemmere. Kurset henvender sig til dig, der har programmet i forvejen, men gerne vil blive bedre til at anvende det. Og til dig, der overvejer at anskaffe FarmTracking, og gerne vil have indblik i, hvordan du kan bruge det i din hverdag. 08.02.2017 - kl. 9.00 - 11.00 Planteforum 2017 - Svendborg Læs beskrivelse ovenfor. 09.02.2017 - kl. 18.30 - 21.30 Opfølgende sprøjteførerkursus - Skovbrug I samarbejde med Skovdyrkerforeningen og AMU-Dalum Landbrugsskole, afholder Centrovice opfølgningskursus for sprøjteførere henvendt til skovdyrkere. På kurset vil der være særlig fokus på juletræer, klippegrønt og skovbrug. 27.02.2017 - kl 8.30 - 16.00 Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskrifterne. Du bliver automatisk sendt ind på www.centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7015 9900.

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg