Vækst - nr. 3 - 2016

SIDE 12

NR 3 • MARTS 2016

Vækst BoligJobordning

Kvartalsopfølgning på kvægproduktion og -økonomi

SIDE 8

SIDE 14

SIDE 11

Blander du foderet som planlagt?

MERE KVÆLSTOF TIL KORN - HVORDAN?

INDHOLD Fremtidens regulering af dåvildt på Fyn.................... 3 Sammenhæng mellem mavesår og partikelstørrelse i foderet...................................................... 5 Kvartalsopfølgning på kvægproduktion og -økonomi.............................................................. 6 Regnskabstid er refleksionstid ................................. 8 Indtægtsregulering af pensioner - kalenderårsmodellen.................................................................... 9 Mere kvælstof til korn - hvordan?............................11 BoligJobordning....................................................... 12 Blander du foderet som planlagt?........................... 14 Tank viden............................................................... 16

MERE KVÆLSTOF TIL KORN - HVORDAN? 17% mere kvælstof til kornafgrøderne er en helt ny situation. På side 11 kan du bl.a. læse om tommelfingerreglerne for brug af ekstra gødning.

INDTÆGTSREGULERING AF PENSIONER Fra indkomståret 2015 gælder, at der vil ske en efterregulering af folke- og førtidspensioner ud fra SKATs årsopgørelse for det pågældende år. Læs mere på side 9.

BLANDER DU FODERET SOM PLANLAGT? Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem foderoptimeringen og det, der ender i krybben. Simple ting i foderladen kan øge sandsynligheden for dette. Læs

„

17% mere kvælstof til kornafgrøderne er en helt ny situation!I den forbindelse er det vigtigt at fastsætte det fagligt og økonomisk optimale gødningsniveau pr. mark.

Side 11

2

Kirsten Larsen Planteavlskonsulent

FREMTIDENS REGULERING AF DÅVILDT PÅ FYN Bestanden af dåvildt er i vækst i hele landet. Trods dette er debatten primært koncentreret omkring kronvildtet.

Det vil Hjortevildtgruppen Fyn ændre på. Gruppen ser ingen fordele ved en afventende strategi for dåvildt, da udfordringerne kun vil eskalere. I nogle egne af landet står der allerede både kron- og dåvildt på de samme lokaliteter, og det er vores opfattelse, at dette vil opleves i stigende grad.

I praksis vil det betyde, at der på jagterne skal ske forvaltning (afskydning) af begge arter på en og samme jagt. Dette taler for en vis harmoni mellem jagttiderne på de 2 arter.

Fokus på ens jagttider Hjortevildtgruppen Fyn har gennem flere år afholdt et årligt temamøde for hjortelavene på Fyn. Der har på temamøderne været fokus på størst mulig ensartethed i hjortelavenes beslutning om frivillige jagttider. I takt med dåvildtets bestandsudvikling og spredning har målsætningen været én og samme jagttid på dåvildtet på Fyn. Hjortevildtgruppen Fyn afholdt det årlige temamøde for hjortelavene på

Fyn i februar 2016. Ved mødet blev det besluttet at fremsætte et fælles forvaltningsforslag til den nationale hjortevildtgruppe. Såfremt den nationale hjortevildtgruppe beslutter ikke at gennemføreforslaget, indstiller Hjortevildtgruppen Fyn, at forslaget gennemføres som forsøg på Fyn og omliggende øer (geografisk svarende til det gamle Fyns Amt).

Forvaltningsforslag for dåvildt på Fyn Jagttid • Då, kalv og spidshjort 01.10 – 31.01 • Dåhjort større end spidshjort 01.12 – 31.12 I øvrigt foreslås der ingen arealbegrænsning, ligesom der fortsat foreslås mulighed for lokale jagttider på lokaliteter med særlige behov.

Hjortevildtgruppen Fyn opfordrer til, at den nationale hjortevildtgruppe tager denne henvendelse op på førstkommende møde, og at den nationale hjortevildtgruppe bærer dokumentet med til Vildtforvaltningsrådets møde i marts.

Erfaringer fra Langeland ligger til grund I forslaget er der skelet til erfaringerne fra Langeland. Dette gælder specielt hjorte, hvor forvaltningen har været til debat og underlagt forandringer siden år 2000/2001. Fra 5 mdr. jagttid på hjort har forvaltningen bevæget sig over 2 mdr. jagttid til nu jagttid i december måned. Effekten af dette slår nu for alvor igennem ved en større andel af modne hjorte både i bestanden og i afskydningen.

Ifølge erfaringerne på Langeland nedlægges der ved jagttiden i december hjorte fordelt over hele øen.

Hjortene nedlægges således ikke kun i og ved større skovejendomme.

Samtidig er jagttiden på då på Langeland udvidet til december og januar, hvorved der foregår et stadig stigende udtag af hundyr og kalve. Tilvæksten i bestanden vurderes derfor at være under stigende kontrol. En udvidet jagttid på då vurderes ikke at have ugunstig effekt på bestandens størrelse, fordeling og sammensætning på Langeland.

Jagt på brunsthjorte bortfalder Grundet dåvildtets særlige brunstFortsætter på næste side

NR 3 • MARTS 2016

3

adfærd ønskes jagttiden på hjort større end spidshjort placeret udenfor brunstperioden. Enkelte større ejendomme på Fyn har tradition for salg af brunsthjorte til afskydning, og forslaget her vil have ugunstig effekt på dette. Men det vurderes, at den korte jagttid på hjort vil øge andelen af hjorte i bestanden, hvilket kan opveje effekterne ved bortfaldet af jagten på brunsthjort. Grundet faren for forveksling og utilsigtet overtrædelse af jagtloven foreslås spidshjorte at have samme jagttid som dåer.

4

Hjortelavene fortsat vigtige for forvaltning af dåvildt Hjortevildtgruppen Fyn betragter også i fremtiden hjortelavene som en vigtig institution i forvaltningen af dåvildtet. Uanset ensartet jagttid på dåvildt vil der fortsat være vigtige og relevante opgaver i hjortelavene. Af disse kan nævnes: vurderinger af jagttidens effekt på bestanden, bidrag til dialogen om fremtidens forvaltningstiltag, indstillinger til frivillige forvaltningsaftaler, lokal forankring af dialogen omkring forvaltning, jagtetik, vildtskadeproblematikker mm. Hjortevildtgruppen Fyn vil derfor understøt-

te og bidrage til hjortelavenes fortsatte eksistens.

Hjortevildtgruppen Fyn vil fremlægge forvaltningsforslaget på årsmødet d. 17. marts på Centrovice i Vissenbjerg.

Af Hans Jakob Clausen Bestyrelsesmedlem Tlf.: 2243 3592

en

Sammenhæng mellem mavesår og partikelstørrelse i foderet I de sidste par år har der været meget fokus på mavesår, som er blevet en tiltagende udfordring hos flere slagtesvineproducenter. Efter den tørre høst i 2014 fik hjemmeblanderen en fornemmelse af, at det fine korn formentlig var årsag til problemerne med mavesår. Kornet eksploderede nærmest i mikroskopiske stykker, når det havde været igennem kværnen På den baggrund anbefalede mange dyrlæger, at der blev lavet vådsigteprøver af foderet, så partikelstørrelser under 0,5/0,35 også kunne bestemmes, og formalingen justeres efter det.

Forsøg med vådsigteprøver På den baggrund lavede Seges et forsøg, hvor man har forsøgt at afdække, om en vådsigteprøve er

bedre til at bestemme partikelstørrelser under 1 mm end en traditionel sigteprøve. Forsøget sammenholder fund af mavesår med index 6-10 med formaling af foderet (6-8=ar eller sår, 9-10=forsnævring af spiserør).

Diagrammet ”Partikelfordeling, %” viser, ikke overraskende, at andelen af mavesår stiger med formalingsgraden. Diagrammet ”Fordeling af partikler under 1 mm, %” viser, hvordan partiklerne under 1 mm er fordelt.

Resultatet er, at partikelfordelingen under 1 mm er ens med stigende formalingsgrad. Det betyder, at man har et lige så godt styringsredskab med en almindelig tørsigte, som måler partikler under 1, som med en vådsigte som måler de helt små partikler på 0,5/0,35 mm.

Resultatet af forsøget viser, at det fortsat er tilstrækkeligt at anvende en god tørsigte som styringsredskab i hjemmeblanderiet.

Til bestemmelse af partikelfordelingen i foderet, anbefaler vi, at man anvender bygholm 2 sigten, eller Skiolds håndsigte, da det er bedst i praksis.

Af Ulrik Christensen Svinebrugskonsulent Tlf.: 6340 7143

Kilde: SEGES

NR 3 • MARTS 2016

5

Kvartalsopfølgning på kvægproduktion og -økonomi I løbet af 2015 udviklede Centrovice et nyt tværfagligt produkt kaldet ”Kvartalsopfølgning”, som er et produkt til opfølgning på den løbende drift på ejendommen. Tidligere udarbejdede økonomikonsulenten en budgetopfølgning og kvægkonsulenten en Kvægnøgle, som uafhængigt af hinanden blev sendt til pengeinstituttet. Med det nye produkt integreres budgetkontrol og Kvægnøglen og det betyder, at kvægbrugeren nu bliver en aktiv medspiller, fordi vedkommende skal udarbejde en ledelsesberetning over udvikling og status på bedriften. Det bevirker, at kvægbrugeren opnår et tættere forhold til opfølgningen i forhold til, hvad vi normalt har set, når der er sendt en budgetkontrol til pengeinstituttet.

Dermed bliver kvartalsopfølgningen et mere værdifuldt styringsredskab for kvægbrugeren.

Sammenhold resultater med budget Med et udarbejdet foder- og produktionsbudget i DMS kan de opnåede resultater i kvægholdet, efter hvert kvartal i Kvægnøglen, sammenholdes med det budgetterede i løbet af året. Hermed får man et godt overblik over, om det har været muligt at leve op til de forventninger, der blev sat ved budgettets udarbejdelse. På den måde opnås et godt supplement til

6

den likviditetsmæssige opfølgning i budgettet, idet denne kan være påvirket af, om der er slagtninger, der er blevet rykket fra et kvartal til et andet, eller der er købt et træk rapskager i slutningen af et kvartal, hvor der var budgetteret med indkøb i begyndelsen af det følgende.

De opnåede resultater kommenteres som supplement til besætningsejerens ledelsesberetning af kvæg- og økonomikonsulent og der følges op på, om de opstillede mål for bedriften er opnået. Efter aftale med besætningsejeren sendes rapporten til besætningsejerens pengeinstitut, således at pengeinstituttet kun har et samlet materiale at forholde sig til.

Kontakt os Hvis du ønsker at deltage i kvartalsopfølgningen, så er du velkommen til at kontakte din økonomikonsulent.

Af Laurits Rasmussen Kvægkonsulent Tlf.: 63407164

„„

Med det nye produkt integreres budgetkontrol og Kvægnøglen, og det betyder, at kvægbrugeren nu bliver en aktiv medspiller, fordi vedkommende skal udarbejde en ledelsesberetning over udvikling og status på bedriften.

NR 3 • MARTS 2016

7

REGNSKABSTID ER REFLEKTIONSTID Af Søren Bjerring Bækholm Virksomhedskonsulent Tlf.: 6340 7264

Regnskaberne er ved at blive udarbejdet, og det betyder også, at nu er et godt tidspunkt til at reflektere over, hvorfor tallene ser ud som de gør, årets gang, og året der venter forude.

Det er nemlig sådan, du kan foretage de justeringer, der skal til for at drive din virksomhed i den ønskede retning.

Brug ledelsesberetningen til refleksion Til det kan du bruge ledelsesberetningen. Når du skal skrive ledelsesberetningen, bliver du nemlig bl.a. nødt til at forholde dig til, hvordan udviklingen har været, om årets gennemførte aktiviteter har givet det forventede afkast, samt hvor din virksomhed skal hen på sigt.

Stil dig selv følgende spørgsmål: • Hvad har regnskabsåret budt på?

• Hvordan har udviklingen været og hvilke interne og eksterne

8

forhold har påvirket driften?

• Hvad er gået godt og mindre godt? Og hvorfor?

• Hvad er forventningerne til det næste år?

• Hvilke risici (forretningsmæssige og finansielle) er der?

Når du besvarer de spørgsmål, får du samtidig synliggjort virksomhedens udfordringer og muligheder, og bliver bedre rustet til at gøre noget ved dem. Måske giver årets resultat også anledning til at sætte en ny retning for virksomheden set med strategiske øjne.

På den måde hjælper ledelsesberetningen dig med at holde fokus og holde din virksomhed på rette kurs.

Dine ord Og ja, det er dig, der skal til tasterne og skrive ledelsesberetningen. Der findes nemlig ingen andre, som er bedre til opgaven, end dig. Det er nemlig dig, der kender din virksomhed bedst.

Du må selvfølgelig altid gerne spare med dine rådgivere, som gerne kommer med indspark til indholdet. Men ordene skal være dine. Ledelsesberetningen får nemlig styrke, når den er personlig.

„

Vind din interessenters tillid Ledelsesberetningen er samtidig din mulighed for at supplere årets tal med uddybende forklaringer, så banken og andre interessenter kan får et mere fyldestgørende indblik i din virksomhed.

Ledelsesberetningen er samtidig din mulighed for at supplere årets tal med uddybende forklaringer, så banken og andre interessenter kan får et mere fyldestgørende indblik i din virksomhed.

Sidst men ikke mindst sender det også et vigtigt signal til dine interessenter om dig som virksomhedsejer, når du kan vise, hvordan du har håndteret årets udfordringer og dine planer for de kommende år.

Nemlig at du har styr på din virksomheds styrker og svagheder og tager ejerskab. Og dét skaber tillid.

Indtægtsregulering af pensioner

- kalenderårsmodellen Fra indkomståret 2015 gælder, at der vil ske en efterregulering af folke- og førtidspensioner ud fra SKATs årsopgørelse for det pågældende år. Efterreguleringen gælder for alle pensionister både lønmodtagere og selvstændige. Det samme gælder for selvstændige med sommerregnskab med status, der slutter i 2015.

Hvis der er udbetalt for lidt i pension, bliver pensionen efterbetalt og hvis der er udbetalt for meget i pension, skal der ske tilbagebetaling af pensionen. Efterreguleringen for indkomståret 2015 sker i foråret/sommeren 2016, umiddelbart efter årsopgørelsen fra SKAT foreligger. Efterreguleringen foretages af Udbetaling Danmark, der står for pensionsudbetalinger. Såfremt man er blevet pensionist i løbet

af året, skal der kun ske efterregulering for den periode, man har været pensionist.

Husk at tilrette forskudsregistreringen Hvis man vil undgå store efterreguleringer af pensionen, er det vigtigt, at forskudsregistreringen fra SKAT er så korrekt som muligt, idet udbetaling af folkepension og førtidspension beregnes på grundlag af forskudsregistreringen. Man skal løbende huske at tilrette sin forskudsregistrering, det kan f.eks. være, hvis der sker ændringer i indkomsten i årets løb (eksempelsvis ejendomssalg og udbetaling fra pensionsordninger). Når forskudsregistreringen er tilrettet, sker der en omberegning af pensionen resten af året.

Udover folkepension og førtidspension sker der også en efterregulering af varmetillæg og ældrecheck. Ældrechecken reguleres dog først året efter årsopgørelsen fra SKAT foreligger.

Af Ole Olsen Økonomikonsulent Tlf.: 6340 7214

NR 3 • MARTS 2016

9

Indkaldelse til generalforsamling 2016 Onsdag den 16. marts 2016 - kl. 19.00 Sted: Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg

Dagsorden: 1. Valg af stemmetællere og dirigent.

2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

3. Forhandling om bestyrelsens beretning.

4. Orientering om virksomhedens drift.

5. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.

6. Behandling af indkomne forslag.

7. Valg til bestyrelsen.

8. Øvrige valg, herunder valg af revisor.

9. Eventuelt.

På vegne af bestyrelsen Niels Rasmussen Formand Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 7015 9900 · Fax 6340 7199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk

10

MERE KVÆLSTOF TIL KORN - HVORDAN? 17% mere kvælstof til kornafgrøderne er en helt ny situation!I den forbindelse er det vigtigt at fastsætte det fagligt og økonomisk optimale gødningsniveau pr. mark. Udbyttepotentialet i hver enkelt mark får således langt større betydning end hidtil.

Tommelfingerregler for brug af ekstra gødning Her kommer et par tommelfingerregler til, hvordan den ekstra gødning skal bruges: 1. Hvis du fodrer dit korn op i besætningen eller bliver afregnet for protein ved afsætning af kornet, skal du bruge hele den ekstra kvote.

2. Hvis du ikke bliver afregnet for protein – f.eks. ved direkte afsætning til grovvaren - skal du ikke nødvendigvis bruge hele den ekstra kvælstofkvote.

Der er en rigtig god sammenhæng mellem målt proteinprocent i kornet og merudbyttet ved at tildele mere kvælstof. Herunder gives eksempler på hvordan den målte proteinprocent i tidligere år kan være en god rettesnor, når du skal tildele kvælstof i år. Bemærk at proteinprocenten er målt i procent af tørstof.

Eksempel i vinterhvede: Protein % Kornet sælges uden protein-korrektion <9 9-10 >10

Stor sandsynlighed for rentabelt merudbytte Sandsynligvis et rentabelt merudbytte Sandsynligvis ikke et rentabelt merudbytte

Protein % Kornet sælges med protein-korrektion <9 9-11 > 11

Stor sandsynlighed for rentabelt merudbytte Sandsynligvis et rentabelt merudbytte Sandsynligvis ikke et rentabelt merudbytte

I vinterbyg og vårbyg til foder regnes med de samme niveauer som angivet i vinterhvede herover. I maltbyg skal du gå efter en proteinprocent på ca. 10,5 for at undgå fradrag.

Tildelingstidspunktet er vigtigt Tildelingstidspunkt er vigtigt for at undgå lejesæd.

Vintersæd: Medio marts: første tildeling til alle afgrøder Medio/ultimo april: vinterbyg og vinterrug på lettere jord gødes færdigt Primo maj: vinterhvede og vinterrug på god jord gødes færdigt Vårsæd: Hele mængden tildeles ved såning (kun på let sandjord kan det betale sig at dele gødskningen)

Af Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf.: 6362 1605

NR 3 • MARTS 2016

11

BoligJobordning Ændrede regler for fradrag til serviceydelser i hjemmet, grøn istandsættelse og tilslutning til bredbåndsforbindelser.

Folketinget har lige vedtaget lovforslaget om ændring af BoligJobordningen. Ordningen træder i kraft den 1. januar 2016 og opdeler fradragsberettigede udgifter mellem serviceydelser i hjemmet og grøn istandsættelse samt tilslutning til bredbåndsforbindelse i hjemmet/fritidsboligen.

Ordningen gælder for indkomstårene 2016 og 2017.

Den nye BoligJobordning ændres i forhold til tidligere ordninger, så der i fremtiden beløbsmæssigt skelnes mellem fradragsberettigede udgifter til serviceydelser og fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse samt tilslutning til bredbånd. Der er forsat kun skattemæssigt fradrag for lønudgifter til hjælp, istandsættelser og tilslutning til bredbånd i hjemmet/ fritidsboligen.

Serviceydelser Ændringen medfører, at de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser højest kan udgøre 6.000 kr. inkl. moms pr. person. Der er ikke sket ændringer i de fradragsberettigede ydelser, som blandt andet er arbejde i form af rengøring, vinduespudsning, børnepasning, havearbejde m.v. På

12

SKATs hjemmeside fremgår det, hvilke ydelser der er fradragsberettigede.

Grøn istandsættelse og tilslutning til bredbåndsforbindelser De fradragsberettigede udgifter til arbejdsløn omfatter fremover kun istandsættelser, der har et grønt formål samt tilslutning til bredbåndsforbindelser.

Fradraget omfatter bl.a.

• Energirenovering – isolering af tag, ydervægge, gulv. Udskiftning af ruder, vinduer, yderdøre mm.

• Energiforsyning – fradrag for nye varmekilder og energiforsyning i boligen mm.

• Klimatilpasning – fradrag for klimatilpasning ved boligen • Grøn vedligeholdelse – fradrag for grøn vedligeholdelse og bekæmpelse af radon, asbest, PCB og bly i boligen. Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag) • Energirådgivning – fradrag for energirådgivning/energivejledning • Tilskud til bredbånd og ladestik til elbil På SKATs hjemmeside fremgår det, hvilke udgifter der er fradragsberettigede. Fradraget for udgifterne kan højest udgøre 12.000 kr. inkl. moms pr. person og gælder både udgifter afholdt til istandsættelse af hjemmet og fritidsboligen.

Generelle bestemmelser • Der er nogle grundlæggende bestemmelser i forhold til fradraget: • Fradraget gælder kun udgifter til arbejdsløn inkl. moms • Det er vigtigt, at fakturaen er opdelt i henholdsvis materialer og arbejdsløn • Alle betalinger skal ske elektronisk i form af overførelse via bank, netbank eller posthus • Fradraget kan højest udgøre 18.000 kr. inkl. moms fordelt med 6.000 kr. for serviceydelser og 12.000 kr. for istandsættelser samt tilslutning til bredbåndsforbindelse pr. person og gives til både ejere og lejere • Ægtefæller kan fratrække hver deres del af udgiften, selvom den ene har betalt regningen • Hjemmeboende børn over 18 år kan foretage fradrag for udgifterne, såfremt barnet selv har afholdt og betalt udgifterne. Det skal kunne dokumenteres, at barnet har overført beløbet elektronisk enten til håndværkeren eller til forældrene i forbindelse med, at forældrene har betalt udgiften • En ejer af både en helårsbolig og fritidsbolig kan maksimalt opnå et årligt fradrag på 18.000 kr. inkl. moms • For at få fradraget skal man sikre sig dokumentation i form af faktura eller serviceattest • Serviceattesten skal anvendes,

hvis arbejdet udføres af en person, der ikke er registreret med egen virksomhed. Serviceattesten udfyldes med personens cpr-nr. og kontonummer samt dato og arten af det udførte arbejde • Fradrag for serviceydelser skal være foretaget af personer, der er fyldt 18 år ved årets udløb og som er fuld skattepligtig til Danmark • Fradrag for lønudgifter til grøn istandsættelse eller etablering af bredbåndsforbindelser skal være foretaget af en virksomhed, som er momsregistreret i Danmark • For at opnå ret til fradrag skal personen, der har fået arbejdet udført, foretage indberetning til SKAT via Tast-Selvsystemet Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din skatterådgiver.

Af Niels Bebe Seniorkonsulent, Reg. Revisor Tlf.: 6340 7242

NR 3 • MARTS 2016

13

Blander du foderet som planlagt?

Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem foderoptimeringen og det, der ender i krybben. Simple ting i foderladen kan øge sandsynligheden for dette.

Af Ulrik Christensen Svinebrugskonsulent Tlf.: 6340 7143

Silokontrol Silokontrol skal udføres for at sikre, at der er sammenhæng mellem den mængde, der er købt og betalt, og det der ender i blanderen.

Hvis du bruger silokontrollen, kan du samtidig stole 100% på foderopgørelsen til p-kontrollen.

De fleste styringer har indbygget silokontrol, men de bruges kun sjældent.

Oftest anbefaler vi at udføre silokontrollen på et skema, som placeres synligt i foderladen, så man husker at få det gjort. Til en start er det en god idé at tjekke alle påslag og siloer, men derefter er det tilstrækkeligt at udføre kontrollen på et stort og et lille komponent, da det giver en god kontrol på, om blanderen vejer rigtigt ved både store og små indvejninger.

Fejldoseringer kan have forskellige betydninger. F.eks. betyder en fejl på 5 kg ikke ret meget, hvis det er på 500 kg hvede, men det betyder rigtig meget, hvis det er på 25 kg mineral.

14

Kontrollér de indkøbte råvarer Gør det til en vane at kontrollere, om der er sammenhæng mellem de råvarer, der er anvendt på foderoptimeringen og det der er i foderladen.

Fiskemel kan f.eks. svinge fra 65-72% protein, og der kan være tilsvarende forskelle i sojaproteinkoncentrat.

Transportveje Hvis der er fællestransport af råvarer, kan det give forkerte blandinger. Det er derfor en god idé, at holde øje med om dit anlæg kan håndtere små råvarer med en passende præcision. Det er vigtigt at holde særligt øje med komponenter, der indgår med mindre end 5% i foderblandingen og kommer i fællestransport.

Hvis der er fælles transportveje, skal en blanding helst slutte med et komponent, som indgår i alle blandinger.

Det kan f.eks. være hvede.

Hvis en blanding slutter med sojaskrå og der ligger en rest i de fælles transportveje, er det ikke optimalt for den efterfølgende blanding, hvis det f.eks. er en fravænningsblanding.

Det er ikke usædvanligt, at der ligger en rest på 10-20 kg i transportvejen, som afleveres i den efterfølgende blanding.

Med lidt systematik kan ovennævnte punkter udføres uden det store tidsforbrug, og det er en simpel kvalitetssikring af hjemmeblanderiet.

RECEPTION 25 års jubilæum Ejendomsmægler Birthe Pedersen kan den 1. april 2016 fejre 25 års jubilæum.

I den anledning inviteres kunder, samarbejdspartnere, venner og familie til reception fredag den 1. april kl. 13-16 hos Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg.

- ejendomshandel på Fyn!

Birthe Pedersen ejendomsmægler & valuar, Mde

Tlf. 6262 5225

•

birthep@birthep.dk

Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing

•

www.birthep.dk

PERSONALENYT Jubilæer / 20 år / 1. marts - Ole Olsen

/ 10 år / 1. april - Anne Mette Jensen

Tlf.: 7015 9900 E-Mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Marianne Hedelund, Pernille Salling og Pernille Brøker Foto: Colourbox.dk

NR 3 • MARTS 2016

15

Tank viden...

MARTS 2016 Svineforum Her bliver deltagerne som altid opdateret på aktuelle emner, og desuden gentages succesen fra sidste med et spændende særskilt program på engelsk.

01.03.2016 - kl. 14.30 - 19.30 Erfa-gruppe: Vårbyg i fokus

Erfa-gruppe som henvender sig til dyrkere af vårbyg, der ønsker at hæve udbyttet i vårbyg og få faglig udvikling.

02.03.2016 - kl. 09.00 - 16.00

Erfa-gruppe: Vårbyg på deltid Som noget nyt tilbyder planteavlsafdelingen nu en erfagruppe med målrettet grupperådgivning, som henvender sig til deltidslandmænd, der ønsker at få større viden om dyrkning af vårbyg.

08.03.2016 - kl. 19.00 - 22.00 Handelserfa - Hold 1

Afregningspriserne på korn har taget en uventet drejning og har gjort, at mange ligger inde med rekordhøje lagre af korn. Hvad skal få prisen til at stige?

Priserne er presset ned på sojamarkedet og er på det laveste niveau i mange år. Hvornår skal man egentlig købe? Afregningspriserne på mælk og svin er på et uholdbart niveau. Hvilke forhold skal der til for at sende prisen op og hvad er tidshorisonten? Det og meget andet kan man få svar på, når Centrovice inviterer til Handels-erfa.

09.03.2016 - kl. 09.45 - 14.30 Handelserfa - Hold 2 Se program ovenfor.

10.03.2016 - kl. 09.45 - 14.30

Opfølgningskursus for sprøjteførere - skovbrug

I samarbejde med Skovdyrkerforeningen og AMU-Dalum Landbrugsskole, afholder Centrovice opfølgningskursus for sprøjteførere henvendt til skovdyrkere. På dette kursus vil der være særlig fokus på juletræer, klippegrønt og skovbrug.

14.03.2016 - kl. 09.00 - 16.00 Generalforsamling 2016 16.03.2016 - kl. 19.00 - 23.00

Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskrifterne.

Du bliver automatisk sendt ind på www.centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7015 9900.

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg

www.centrovice.dk