Vækst - nr. 10 - 2015 by Centrovice

SIDE 10

SIDE 6

SIDE 4

FORVENT ANDERLEDES MAJSKVALITET I 2015

Den økologiske driftsform giver mig faglig udfordring

Skattefri virksomhedsdannelse ved generationsskifte

SIDE 12

Har du styr på reglerne for udenlandsk arbejdskraft?

NR 11 • NOVEMBER 2015

Vækst

INDHOLD Dige-problematik giver anledning til frustrationer...... 3 Skattefri virksomhedsdannelse ved generationsskifte.......................................................................... 4 Økologisk driftsform giver mig faglig udfordring........ 6

DET NYE HÅNDVÆRKERFRADRAG Bliv opdateret på den genindførte bolig/jobordning (håndværkerfradraget). Hvad kan du f.eks. fradrage i 2015, 2016 og 2017? Læs mere på side 9.

Øget efterspørgsel på økologisk fjerkræ................... 8 Det nye håndværkerfradrag...................................... 9 Forvent anderledes majskvalitet i 2015................... 10 Styr på reglerne for udenlandsk arbejdskraft?........ 12 Kørsel med barn i mandskabsvogn kostede 330.000 kr. i afgift.................................................... 14

HAR DU STYR PÅ REGLERNE FOR UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT? Når man snakker udenlandsk arbejdskraft, er der mange regler, man skal forholde sig til, og det er i den grad vigtigt at holde sig opdateret på området. Bliv opdateret på side 12.

Tank viden............................................................... 16

„

DET SIR’ MEDLEMMERNE Siden 1996 Morten Højskred Hansen været økologisk kyllingeproducent. I begyndelsen var han skeptisk over for den økologiske driftsform, men i dag ville han ikke undvære de daglige udfordringer. Læs mere på side 6.

Likviditet er nøglen. Hvis du har mulighed for at reducere købers likviditetskrav, så vil det gøre din virksomhed mere attraktiv i salgsøjemed.

Side 4

Marianne Riber Rasmussen Seniorkonsulent

Dige-problematik giver anledning til frustrationer Så kom efteråret, og på vores ejendom betyder det majshøst. Det er det tidspunkt, hvor vi finder ud af om det, vores øjne analyserede, når vi gik i marken, også er det, vi får hjem i stakken. Det er også det tidspunkt, hvor kræfterne bliver sat på en prøve, når stakken skal dækkes med plast, net, sandsække og dæksider. I tiden hvor kræfterne i arme og ben er på det absolut sidste, kan glæden ved at konstatere, at nu er opgaven overstået, næsten kan måle sig med jul. Dybt frustrerende dige-sager Jeg har, både som bestyrelsesmedlem i Centrovice, landmand og medlem af Teknik-og miljøudvalget i det lokale byråd, oplevet stor frustration i form af lokale dige-sager. Sager, som drejer sig om diger, der ofte er fjernet for mange år siden - op til 20-25 år. Når en dige-sag når til Teknik- og miljøudvalget, er det oftest fordi, Kulturstyrelsen eller de lokale ansatte i Teknik- og miljøafdelingen har set luftfotos med diger, som nu er fjernet. Der kommer så en henvendelse til den pågældende landmand om, at man kan se, at digerne er fjernet, og at han kan søge dispensation til ikke at skulle reetablere. Landmanden får samtidig besked på, at afdelingen kun i særlige tilfælde kan dispensere. Udvalget får så sagen på dagordenen for at tage stilling i det enkelte tilfælde.

I vores kommune dispenserer vi (i de sager, jeg kender til) fra politisk hold og lægger op til dialog med landmanden om at etablere korridorer for vildtet. Sagen ender så i Kulturstyrelsen, som sender høringsmulighed ud til eks. Dansk Naturfredningsforening (DN) og de lokale museumsforeninger. De gør indsigelser, og Kulturstyrelsen ophæver vores dispensation. Det er dybt frustrerende både for landmanden og de lokale politikere, som ønsker at finde en god løsning. Pligt til reetablering af diger En vigtig ting, vi som landmænd bør være opmærksomme på, er, at ved køb af jord overtager vi forpligtigelsen til at reetablere diger, som tidligere ejer har nedlagt. Ikke mange er opmærksomme på dette. En anden ting, man skal være opmærksom på, er, at man som landmand ikke må fjerne beplantning på et dige. Kun hvis hegnet ikke er registreret som dige, må beplantningen fjernes. Hvis man vælger at fjerne beplantning, som står på et dige, så står man med bevisbyrden, og ansvaret for at genetablere beplantningen, hvis man får en henvendelse fra den lokale forvaltning eller kulturstyrelsen. Vildtoaser er vigtige Når man kører rundt i landet, ser man områder, som er fuldstændig tømt for

alt levende hegn. Store arealer som ikke rummer mulighed for vildt og insekter. Så bliver man virkelig mindet om at påskønne dem, som gør rigtig meget for at skabe vildtoaser og andre vigtige vildtkorridorer. Desværre er der så også nogen, som gør for lidt, og de ses tydeligt i landskabet. Dige-problematikken vil fremadrettet blive noget, vi i bestyrelsen kommer til at kigge mere på. Vi er nødt til at se på, om vi kan påvirke et meget stift og uhåndterbart system til at være mere fleksibelt. Tak til Åbent landbrug værter Afslutningsvis vil jeg sende en tak til Sophia og Palle Bjerggård Hansen for et rigtig flot Åbent Landbrug arrangement i september. Det var en fornøjelse at opleve så mange glade besøgende samt alle de landmænd, der deltog aktivt på dagen for at give de besøgende en rigtig god oplevelse.

Af Anja Kongsdal Bestyrelsesmedlem Tlf.: 2683 0708

NR 11 • NOVEMBER 2015

Skattefri virksomhedsdannelse ved generationsskifte FODERMØDE - KVÆG OG SVIN

Enhver virksomhedsejer bør i god tid overveje, hvordan virksomheden kan videreføres. I de senere år har det været svært at få generationsskiftet danske virksomheder primært på grund af dårlige økonomiske udsigter og vanskeligheder med at få fremskaffet den nødvendige finansiering.

„

Likviditet er nøglen. Hvis du har mulighed for at reducere købers likviditetskrav, så vil det gøre din virksomhed mere attraktiv

Når det er svært at finde købere til sin virksomhed, er det aktuelt at se på, om der er muligheder for at lette generationsskiftet. Likviditet er nøglen. Hvis du har mulighed for at reducere købers likviditetskrav, så vil det gøre din virksomhed mere attraktiv i salgsøjemed. Generationsskifte i personligt drevet virksomhed Når du driver virksomhed i personligt regi, kan du undgå at blive beskattet

af avancer ved salg af virksomheden, hvis overdragelsen sker inden for familien eller – under særlige omstændigheder – til en medarbejder ved, at overdragelsen sker med succession. Succession betyder, at køber overtager din skattemæssige stilling, dvs. dine anskaffelsessummer, anskaffelsestid og anskaffelseshensigt. Avanceskatten udløses først, når køberen senere afstår aktiverne. Ulempen for køber er lavere afskrivningsgrundlag og større skattemæssige avancer ved et senere salg. Som vederlag for at køber påtager sig dette, beregnes en såkaldt passivpost. På denne måde kræver generationsskiftet mindre likviditet. Ulemper ved succession Succession ved overdragelse af personlig virksomhed er meget ofte en god løsning, men det er en ulempe, at overdragelse i flere steps er besværlig. Det betyder, at køber ofte er nødt til at overtage virksomheden ad én, måske 2 omgange, hvilket er finansieringsmæssigt tungt. For sælger kan hurtig realisation betyde en stor skattebetaling. Desuden kan succession kun anvendes i en snæver personkreds. Generationsskifte i selskab Du har mulighed for at øge fleksibiliteten i generationsskiftet, hvis du på

forhånd har omdannet din personligt drevne virksomhed til et selskab. Fleksibiliteten opstår ved, at deloverdragelser bliver relativt ukomplicerede, det bliver lettere at få flere ejere ind, og ejere kan udtræde i det tempo, som passer bedst i forhold til drift af virksomheden, finansiering og skattebetaling. Når virksomheden omdannes til et selskab, anses det for et salg, hvorved der udløses avancebeskatning. Der er mulighed for, at virksomhedsomdannelsen kan ske skattefrit. En række forudsætninger skal så være opfyldt, bl.a. at hele virksomheden omdannes, og alle erhvervsmæssige aktiver og passiver indgår i omdannelsen. Som vederlag for, at du i teknisk forstand har overdraget virksomhed til selskabet, modtager du aktier i selskabet. Selskabet anses for at have anskaffet virksomheden til de skattemæssige værdier, som var gældende i den personlige virksomhed. Den avance, som ville have været beskattet ved en skattepligtig overdragelse, nedsætter anskaffelsessummen for aktierne. Beskatningen udskydes, indtil du sælger aktierne, eller selskabet sæl-

Få rabat på den høje boafgift ger sine aktiver. Hvis du overdrager aktierne inden for familien eller til en medarbejder, kan overdragelsen ske med succession i aktiernes skattemæssige anskaffelsessum. Skattefri aktieombytning ved holdingselskab Når du har stiftet et driftsselskab, kan der laves en skattefri aktieombytning, således at et holdingselskab indskydes mellem dig og driftsselskabet. Holdingselskabet kommer til at eje aktierne i driftsselskabet, og du kommer til at eje aktierne i holdingselskabet.

holdingselskabet gradvist, så du undgår dyr beskatning.

Denne model kan du anvende, uanset hvem du sælger din virksomhed til. Vigtige forudsætninger for selskabsdannelse I nogle situationer er det uhensigtsmæssigt at stifte et selskab.

Konstruktionen har den fordel, at efter 3 års ejertid kan holdingselskabet sælge aktier i driftsselskabet, uden det udløser aktieavancebeskatning. Indtægt fra salg ”opbevares” i holdingselskabet, og der sker først beskatning på det tidspunkt, hvor du trækker pengene ud af holdingselskabet som udbytte. Du opnår 2 fordele:

1. Hvis du stifter et selskab, skal der være udsigt til indtjening i selskabet. Ellers er det uinteressant for både dig og en kommende ejer. 2. Har du har store, gamle skattemæssige underskud i din personlige virksomhed vil det ofte være ufordelagtigt at omdanne den til et selskab. 3. Har du negativ indskudskonto i din virksomhedsordning, så skal den udlignes ved den skattefrie omdannelse. Det kan tale imod en selskabsdannelse.

1. Aktierne i driftsselskabet kan sælges ad flere gange, således at en ny ejer kan overtage virksomheden over en længere periode, hvilket gør det muligt at købe nye aktier ved delvis finansiering med egenkapital. 2. Du kan trække udbytte ud af

Få hjælp til virksomhedskonstruktionen Mange individuelle forhold gør sig gældende, når der skal træffes beslutning om selskabsdannelse. Tag derfor en snak med din økonomikonsulent i god tid inden generationsskiftet.

„

Du har mulighed for at øge fleksibiliteten

Af Marianne Riber Rasmussen Seniorkonsulent Tlf. 6362 2525

i generationsskiftet, hvis du på forhånd har omdannet din personligt drevne virksomhed til et selskab

NR 11 • NOVEMBER 2015

„

Der er selvfølgelig nogle udfordringer i det økologiske regelsæt, men jeg ser det ikke som en begrænsning. Jeg har selv valgt det, og jeg lever i det.

DET SI´R MEDLEMMERNE:

Den økologiske driftsform giver mig faglig udfordring Siden 1996 har økologisk kyllingeproducent Morten Højskred Hansen ejet og drevet Drudgården ved Tommerup. Her producerer han 35.000 økologiske slagtekyllinger om året, og driver 120 ha jord. I begyndelsen var Morten skeptisk over for den økologiske driftsform, men i dag ville han ikke undvære de daglige udfordringer. Hvorfor har du valgt økologi som driftsform? Det var et tilfælde. Jeg boede ikke så langt herfra, og jeg ledte efter en ejendom, jeg kunne købe. Så fandt

jeg gården, som har været økologisk drevet siden 1972. Jeg kendte intet til økologi og sprang ud i det uden livrem og seler. Derefter blev jeg ret hurtigt tændt på det og kunne se muligheder i det. Da jeg kom til, var der malkekvæg på gården, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke var kvægmand. I 2008 meldte jeg mig som økologisk kyllingeproducent, og så tog det fart. Oplever du fremgang i din produktion? Ja det er gået fremad, lige siden vi startede, så det er rigtig spændende. I Danmark leveres og slagtes der rigtig mange slagtekyllinger om året, og der er også mange flere, som køber økologisk i dag, fordi de synes, at det er bedre for dem selv og miljøet. Hvilke udfordringer har du oplevet undervejs? Hver dag er en udfordring. Det er en udfordring, at kyllingerne skal udenfor, og at styre varme og ventilation indenfor i stalden samtidigt. Men det, jeg laver, passer mig rigtig fint, jeg kan godt lide de faglige udfordringer. Det er det hele værd. Hvad er dine planer for fremtiden? At jeg får bygget tre nye kyllingestalde og får en produktion på op til 120.000 kyllinger. Hvis jeg kan etablere en produktion i en krisetid, så er det faktisk slet ikke så tosset. Jeg tror helt klart på, at jeg stadig er her om fem år. Vil du anbefale andre at etablere

sig med en økologisk kyllingeproduktion? Ja selvfølgelig. Det skal man bare kaste sig ud i, hvis man er villig til at tage udfordringen op. Der er selvfølgelig nogle udfordringer i det økologiske regelsæt, men jeg ser det ikke som en begrænsning. Jeg har selv valgt det, og jeg lever i det. Jeg ønsker bare, at landmændene, som driver økologisk landbrug, kan leve af det og have en fornuftig forretning. Og det kan jeg heldigvis. Du får økologirådgivning hos Centrovice. Hvorfor? Jeg har brugt økologirådgivningen i mange år. Jeg har nogle gange flyvske idéer, så det er vigtigt for mig at få andre perspektiver på. Regelsættet omkring økologi er ret komplekst, så jeg er ofte i kontakt med min rådgiver, som kan vejlede mig. Hvad kan økologirådgiveren hjælpe dig med? Jeg får hjælp til markplanlægning og gødningsregnskab. Derudover har vi en aftale om tre årlige markbesøg. Jeg har ikke nogen medarbejdere på gården, så det er rart at have flere øjne på og sparre med andre omkring det, jeg laver. Giver økologirådgivning dig værdi? Ja det synes jeg bestemt. Min rådgiver kender mig, min historie og mit handlemønster ret godt, og jo større kendskab min rådgiver har, jo bedre rådgivning får jeg. Man skal give noget af sig selv, for at få noget igen.

NR 11 • NOVEMBER 2015

Øget efterspørgsel på økologisk fjerkræ Efterspørgslen på økologiske kyllinger er stærkt stigende. Det kommer tydeligt til udtryk ved slagteriet HK Scan (Rose Poultry), som i 2014 oplevede en vækst på 32 % i salget af økologiske kyllinger, og nu i 2015 søger efter flere økologiske producenter. Efterspørgslen afspejler sig også på Slagteriet Sødam, som på nuværende tidspunkt mangler producenter til mindst 400.000 økologiske kyllinger. Derfor er der i øjeblikket gode muligheder for at lave aftaler med slagterierne. I en økologisk kyllingeproduktion er det muligt at opnå et DB på 8 - 10 kr. pr. indsat kylling. Hvis man sammenligner med konventionel drift ligger DB pt. på 1,50 – 2,40 kr. pr. indsat kylling. Afregningsprisen for økologiske kyllinger ligger på omkring 20 kr./kg. På nuværende tidspunkt findes der 9 økologiske kyllingeproducenter i Danmark, og deres produktion udgør under 2 % af den samlede kyllingeproduktion. Ca. 90 % af den økologiske produktion sælges i Danmark, mens 10 % eksporteres til udlandet.

KORT OM • Fjerkræ til både kød- og ægproduktion skal være under 3 dage gamle ved indsættelse i det økologiske system • I stalden må der maks. gå 10 slagtekyllinger pr. m2 (dog højest 21 kg. levende vægt pr. m2) • Fjerkræ skal have adgang til udeareal i mindst 1/3 af deres liv • Udearealet skal min. være 4 m2 pr. kylling (dog 1 m2 for levekyllinger) • Flokstørrelsen må maks. bestå af 4.800 kyllinger

Af Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf.: 6362 1609

Det nye håndværkerfradrag Regeringen har indgået en politisk aftale om genindførelse af den såkaldte bolig/jobordning (håndværkerfradraget) med tilbagevirkende kraft til årets begyndelse. Foreløbig gælder aftalen kun for årene 2015, 2016 og 2017. 2015 Ordningen indføres med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2015, og reglerne bliver de samme, som har været gældende for 2013 og 2014. Det betyder, at der kan fratrækkes udgifter til arbejdsløn inkl. moms, dels til hjælp i hjemmet (vinduespudsning, børnepasning, rengøring, havearbejde mv.) og dels til istandsættelse af helårsboliger og sommerhuse, herunder fritidsboliger i udlandet. Dog kan der ikke fratrækkes udgifter til materialer. Det maksimale fradrag udgør 15.000 kr. pr. person, det vil sige 30.000 kr. for ægtepar. For ægtepar er det uden betydning, om udgifterne fuldt ud er faktureret til og betalt af kun den ene ægtefælle.

drag, den faktiske skattebesparelse, udgør i en gennemsnitskommune ca. 29,6 %, hvad der svarer til henholdsvis 4.440 kr. og 8.880 kr. 2016 og 2017 Det maksimale fradrag hæves for disse år fra 15.000 kr. til 18.000 kr. pr. person. Dog deles det i to, sådan at udgifter til serviceydelser (vinduespudsning, rengøring mv.) kun kan fradrages med op til 6.000 kr. Til gengæld kan udgifter til håndværkerydelser fradrages med op til 12.000 kr. Skatteværdien af de maksimale fradrag vil fortsat udgøre knap 30 % af fradraget. Samtidigt ændres listen over de former for hjælp/arbejde, som berettiger til fradrag, mod at der alene gives fradrag for ydelser, som modvirker sort arbejde, og for arbejde som har et grønt sigte. Listen fremlægges først i slutningen af november måned.

Af Niels Bebe Seniorkonsulent Tlf.: 6340 7242

Vi formoder, at det stadigvæk kun vil være udgifter til arbejdsløn inkl. moms, som kan fradrages.

Skatteværdien af det maksimale fraNR 11 • NOVEMBER 2015

FORVENT ANDERLEDES MAJSKVALITET I 2015 I skrivende stund har vi kun set friske majsanalyser, og de mere end antyder, at vi får en anden majskvalitet i 2015. Det ligner en mere tungt fordøjelig og stivelsesfattig kvalitet. Desuden bliver den mere våd, og selvom antal m3 måske ser godt ud, vil der ofte være færre FeN pr m3. Foderplanen bør justeres efter majskvaliteten Når man skifter til 2015 majsen, skal man derfor passe på med at tro, at køerne yder det samme som på 2014 majsen. Det må altså forventes, at foderplanen skal justeres for at, køerne fungerer optimalt. Af den grund er det i år endnu vigtigere at få foretaget analyser, få målt stakkene op og få lavet et foderbudget som holder. Af ændringer i majskvaliteten vil der f.eks. ofte være lavere stivelsesindhold i rationen, hvilket kan udløse

brugen af korn. Det kan være som valset korn, men ofte vil det være i form af sodakorn, som alle kan lave i fodermixeren, og som endda kan opbevares udendørs under en kraftig presenning. Sodakorn har ofte en god virkning på vommen. I andre foderrationer er det mere oplagt at hæve kraftfoderniveauet lidt og trække ureaen ud. Det giver en bedre kvalitet i proteinforsyningen og tilfører også flere fedtsyrer. Ovenstående er blot et par eksempler på justeringer af køernes fodring. Justeringerne skal selvfølgelig laves individuelt i hver enkel besætning og i samarbejde med din fodringsrådgiver. På den måde får I både foderbudgettet til at gå op, og får køerne til at malke, selvom dette års majs ser ud til at blive anderledes, end den plejer at være.

Af John Jensen Kvægkonsulent Tlf.: 6340 7163

Vil du have del i tilskudskronerne? Kom med når Centrovice og KF Miljø ApS torsdag den 10. december kl. 13.00-16.00 inviterer til informationsmøde om kommende tilskudsordninger i perioden 2016 til 2020. Mødet vil omhandle ordninger under Landdistriktsprogrammet og VE til proces samt energibesparelser. Du kan bl.a. blive klogere på følgende ordninger under Landdistriktsprogrammet: • Investeringsstøtte til modernisering af slagtesvin og kvægstalde • Miljøteknologi i svine- og kvægstalde • Natura2000, tilskud til indhegning, afgræsning, rydning m.m. Desuden vil du blive klædt på til ansøgningsprocessen og de forberedelser, der skal gøres, så din chance for at få 20 – 40 % i tilskud bliver størst mulig. Endelig vil der også være mulighed for at tale med forskellige leverandører i forbindelse med mødet. Hold øje med www.centrovice.dk, hvor du snart kan se hele programmet. Alle interesserede er velkomne.

Pris: 150 kr. ekskl. moms pr. deltager Sted: Centrovice Tilmelding: Senest d. 7. december 2015 på www. centrovice.dk eller tlf. 7015 9900

NR 11 • NOVEMBER 2015

HAR DU STYR PÅ REGLERNE FOR UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT? ”Få styr på reglerne for dine udenlandske medarbejdere”. Sådan lyder overskriften på en nyligt udkommet informationsfolder fra Seges. Folderen beskriver i grove træk nogle af de ting, man skal være opmærksom på som arbejdsgiver for udlændinge. Når man snakker udenlandsk arbejdskraft, er der mange regler, man skal forholde sig til, og det er i den grad vigtigt at holde sig opdateret på området. Overenskomst og aftaleret Grundlæggende sondres der imellem, om et landbrug er omfattet af en overenskomst eller ej. Ca. 10 % af de danske land- og skovbrug er omfattet af en overenskomst. Derudover er man også omfattet af overenskomst, hvis man har elever ansat. Hvis det er landbrugselever, skal man følge Jordbrugsoverenskomsten imellem 3F og GLS-A. De resterende ca. 90 %, som ikke er i en arbejdsgiverforening, har fri aftaleret, men skal dog følge de almindelige ansættelsesretslige principper og lovgivningen i øvrigt. Løn Samme løn for danskere og udlændinge er en forudsætning ifølge lovgivningen. I forhold til løn er det vigtigt at have for øje, at medarbejdere, uanset national og social baggrund, skal have den samme løn for udførelsen af det samme arbejde. Hvis der er forskel på lønningerne, skal det være reelt begrundet både i ansættelseskontrakt og i praksis. Hvis man giver urimelig lav løn til en eller flere medarbejdere, risikerer man at fagforeningen kræver overenskomst. Hvis en udlænding underbetales, risikerer man at skulle betale godtgørelse op til 12 måneders løn.

Praktikanter og EU-borgere I forhold til praktikanter, så går man tit galt i byen, fordi man tror, at praktik svarer til en elevansættelse. Og dermed en lavere løn (praktikantløn) qua stillingsbetegnelsen. Det forhold, som bestemmer, om en medarbejder reelt er praktikant, er medarbejderens uddannelse. Opholdet skal have en faglig og tidsmæssig tilknytning til medarbejderens uddannelse. Det vil sige en netop afsluttet eller igangværende uddannelse typisk i hjemlandet. For EU-borgere gælder særlige registreringsregler. De kan umiddelbart rejse ind i Danmark og begynde at arbejde med det samme. Hvis ansættelsesforholdet er længere end 3 måneder, skal medarbejderen have et EU-registreringsbevis fra Statsforvaltningen. Der kan dog være flere fordele ved at lade sig registrere, før de 3 måneder er gået. Bl.a. kan medarbejdere med opholdsbeviset i hånden få et cpr-nummer og et sundhedskort. Det giver medarbejderne en større tryghed i ansættelsen og i fritiden, mens de opholder sig i Danmark. Arbejdskraft uden for EU Når medarbejdere kommer fra et land

Af Jens Skov Rasmussen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7152

uden for EU (tredjelandsborgere), er der tre ansættelsesformer, som er mest udbredt i landbruget: • Praktikant • Fodermester • Driftsleder Typisk starter medarbejderen sin karriere i Danmark som praktikant og derefter som fodermester eller driftsleder. For alle ansættelsesformer er det vigtigt at huske på, at der skal foreligge en arbejds-/opholdstilladelse, for at medarbejderen må være i Danmark og arbejde. Desuden er det vigtigt, at man følger opholdstilladelsen nøje. Her gælder det om at studere og sætte sig ind i reglerne. Man må ikke ændre på ansættelsesvilkårene i forhold til det, som er ansøgt og givet tilladelse ud fra. Der er ikke helt enighed om, hvor stor en del af overenskomsten prak-

tikanter skal følge. Dog anbefales det, at man følger overenskomsten på bestemmelserne omkring løn og ansættelsesforhold. Det kan have alvorlige konsekvenser for både den ansatte og arbejdsgiver, hvis man gradbøjer reglerne. Hvis man ikke overholder reglerne, kan sanktionen være en bøde til arbejdsgiver i niveauet 10.000 - 20.000 kr. pr. måned i den tid, overtrædelsen har varet. Derudover en udvisning af medarbejderen i op til 2 år. Hvis der er tale om praktikanter, kan arbejdsgivers praktikpladsgodkendelse inddrages. Der er i øvrigt forventning om, at bødestørrelserne vil stige fremadrettet. Vikarbureauer Nogle virksomheder benytter sig af vikarbureauer. Det betyder, at man indlejrer arbejdskraft via et dansk registreret firma. Her foregår det typisk på den måde, at vikarbureauet udlejer arbejdskraft til f.eks. et landbrug til pasning af dyr. Det er vikarbureauets ansvar, at deres medarbejdere får samme løn som de danske medarbejdere i virksomheden.

heds kerneområde. Sikrer man sig arbejdskraft via arbejdsudleje eller entreprise, kræver det en meget stor indsigt i specifikke regler, og det er et område, som i høj grad er defineret via skattelovgivningen og SKATs fortolkning af reglerne.

Arbejdsudleje eller entreprise En anden måde at sikre sig arbejdskraft på er gennem arbejdsudleje eller entreprise. Man kan entrere med et udenlandsk firma, og det kan foregå på to forskellige måder. Enten leverer firmaet medarbejdere til udførelse af forskellige jobs på lige fod med de faste medarbejdere i virksomheden eller også løser den udenlandske virksomhed en opgave, som er aftalt på forhånd. Her er det den udenlandske virksomhed, som

Hold dig opdateret Uanset hvilken kategori af medarbejdere man har ansat i sin virksomhed, er det uhyre vigtigt at holde sig opdateret med diverse regler og afgørelser for at sikre sig mod faldgrupper og unødvendige ekstraomkostninger. Derfor bør man have en regelmæssig dialog med rådgiveren på området, så man kan undgå forstyrrelser, som kan fjerne fokus fra de ledelsesmæssige og driftsmæssige opgaver.

har instruktionsbeføjelsen. Det område som ydelsen omfatter, må ikke være inden for den danske virksom-

Hos Centrovice har vi stor erfaring inden for området, og vi kan hjælpe dig hele vejen igennem. Lige fra an-

sættelser, lønfastsættelser, opholdstilladelser, forskudsregistreringer til årsopgørelser. Læs folderen ”Få styr på reglerne for dine udenlandske medarbejdere” på www.centrovice.dk.

KONTAKT OS Vi kan hjælpe dig med: • Udarbejdelse af ansættelseskontrakter • Løn- og personaleforhold • Rekruttering • Udarbejdelse af jobprofil • Ansættelses- og fratrædelsessamtaler • Udenlandsk arbejdskraft • Arbejds- og opholdstilladelse • Overenskomster • Forskudsregistering

NR 11 • NOVEMBER 2015

Kørsel med barn i mandskabsvogn kostede 330.000 kr. i afgift Af Niels Bebe Seniorkonsulent Tlf.: 6340 7242

En medarbejder kørende i en mandskabsvogn blev en dag stoppet af politiet. I bilen var også medarbejderens dreng, der sad i et barnesæde på forsædet. Kørslen var mellem medarbejderens bopæl og en arbejdsplads, og skyldes at medarbejderen skulle hente noget materiel. Der var i sagen ingen tvivl om, at selve kørslen var erhvervsmæssig – sagen drejede sig om, hvorvidt drengens tilstedeværelse i bilen var i strid med reglerne for afgiftsfritagelse for mandskabsvogne. Medarbejderen/selskabet gjorde i sagen gældende, at reglerne for mand-

skabsvogne var overholdt, idet kørslen var erhvervsmæssig, og at barnet kun var med i bilen, da han ikke kunne være alene hjemme. Drengens tilstedeværelse i bilen havde altså ikke til formål at transportere drengen, og der var derfor ikke tale om ”privat personbefordring”. Landsskatteretten fandt dog, at drengens tilstedeværelse var i strid med reglerne for afgiftsfritagelse for mandskabsvogne, og selskabet, der ejede bilen, blev afkrævet godt 330.000 kr. i registreringsafgift for bilen. Afgørelsen viser, at det kan have meget væsentlige konsekvenser ikke at overholde reglerne til punkt og prikke. Kend bilens skattemæssige type Det er vigtigt, at såvel ejer som bruger af bilen er bevidste om, hvilken type bil (i skattemæssig forstand), der er tale om, idet der er vid forskel på, hvilken kørsel, der kan accepteres i bilen efter skatte-, moms- og afgiftsreglerne. F.eks. må en ”almindelig” spe-

„

cialindrettet varevogn i visse tilfælde gerne benyttes til transport af børn, men dette er ikke tilladt for mandskabsvogne. Er du i tvivl om hvorvidt køretøjet er en mandskabsvogn eller almindelig varebil kan det tjekkes i registreringsattesten.

Er du i tvivl om hvorvidt køretøjet er en mandskabsvogn eller almindelig varebil kan det tjekkes i registrerings-attesten.

Vi anbefaler, at brugere af biler altid gøres opmærksom på, hvilken kørsel, der er lovlig i den pågældende bil, og hvilken der ikke er. Dette kan eventuelt gøres i en rådighedsfraskrivelsesaftale, hvor medarbejderen samtidig erklærer sig bekendt og indforstået med reglerne.

KURSUS Sikker håndtering af farligt gods Håndterer og transporterer man farligt gods på offentlige veje og med registreringspligtigt køretøj, kræves der ADR kap. 1.3 uddannelsesbevis for at man må løse opgaven. Har man ikke et kursusbevis, kan det resultere i store bøder til både den ansatte og arbejdsgiver. Derfor inviterer Centrovice og sikkerhedsrådgiver ADR Vagn Theilgaard fra DM&E Arbejdsmiljø til kursus om farligt gods tirsdag den 15. december kl. 13.00 – 16.30 hos Centrovice. Formålet med kurset er at klæde deltagerne på til at arbejde med farligt gods. De vil bl.a. blive klogere på de generelle bestemmelser i reglerne vedrørende transport

af farligt gods, hvordan man håndterer farligt gods samt de risici og farer, som man skal være særligt opmærksom på. Deltagelsen forudsætter ikke forudgående viden om farligt gods. Deltagerne vil efter kurset modtage et kursusbevis.

Hvad er farligt gods? Farligt gods er bl.a. dieselolie i tank, på arbejds-/ladbil, ilt- og gasflasker, bekæmpelsesmidler eller andre faremærkede produkter med UN-nummer m.v.

Pris: 700 kr. pr. deltager ekskl. moms. Tilmelding: Senest den 13. december på www.centrovice.dk eller telefon 7015 9900

PERSONALENYT Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg

Jubilæer / 10 år / 1. december - Lars Jacobsen, Seniorkonsulent

Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing

Jubilæer / 20 år /15. november - Lis Cardel, Seniorassistent

Tlf.: 7015 9900

Jubilæer / 30 år/ 1. december - Kim S. Rasmussen, Kvægkonsulent

E-Mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Marianne Hedelund, Pernille Salling, Pernille Brøker , Anne Löye Hansen Foto: Agrofoto.dk, Colourbox.dk

Fødselsdage/ 60 år/ 12. november - Jan Brochstedt Olsen, Chefkonsulent Nyansættelser/ 12. oktober - Vibeke Nepper, Plantevalsassistent 27. oktober - Kirsten Backmann Hansen, Assistent 1. november - Trine Kærsbøl, Økonomirådgiver

NR 11 • NOVEMBER 2015

Tank viden... NOVEMBER 2015 Fodermøde, kvæg Traditionen tro intiviterer Centrovices kvægkonsulenter til fodermøde. Her får deltagerne et overblik over årets grovfoder og den nyeste viden inden for grovfoderstrategi og sortsvalg i græs og majs. 12.11.2015 - kl. 19.30 - 22.00 Introduktionsmøde om Summax På mødet kan landmænd, som ikke allerede er i gang med Summax, blive introduceret for programmet og høre, hvordan man får mest muligt ud af det. 13.11.2015 - kl. 10.00 - 12.00 Svineproduktionskursus (på engelsk) Centrovice udbyder nu et kursus på engelsk om svineproduktion. Kurset afvikles over 6 aftener, og kursisterne mødes første gang den 17. november. På kurset vil der bl.a. blive stillet skarpt på E-kontrol og analyser, forebyggelse af sygdomme, avl og polte, faring og fodring. Kurset henvender sig til alle medarbejderne på bedriften - både udenlandske og danske, som kan forstå engelsk. 17.11.2015 - kl. 16.00 - 21.00 Opfølgningskursus for sprøjteførere Alle, der er omfattet af krav om sprøjtebevis eller sprøjtecertifikat, skal have et opfølgningskursus hvert fjerde år. Derfor afholder Centrovice opfølgningskurser for sprøjteførere. 18.11.2015- kl. 8.30 - 16.00 Kursus i Ny Dyreregistrering Kurset henvender sig til alle, der er interesseret i Ny Dyreregistrering. Både dem der allerede er i gang, og dem der gerne vil have et større kendskab til programmet. Det forventes at den gamle dyreregistrering lukker til nytår. 25.11.2015 - kl. 9.30 - 12.00 Regionsmøde 2014, Landbrug og Fødevarer, Planteproduktion På mødet kan deltagerne bl.a. blive klogere på planteavlen 2015, den politiske kampplads 2016 og brugen af kvælstof. Endelig vil der også være debat om, hvordan man fastholder den politiske medvind. 25-11-2014 kl. 19.00 - 22.00 Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskrifterne. Du bliver automatisk sendt ind på www.centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7015 9900.

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg