Vækst nr. 11 - 2016

SIDE 8

Modernisering af planloven

Resultater af landbrugspakken og spændende arbejde med nicheproduktion

SIDE 3

SIDE 12

FÅ GRATIS ENERGITJEK SIDE 5

MAJSHALVMØL - et nyt skadedyr vi skal tage alvorligt

NR 11 • NOVEMBER 2016

Vækst

INDHOLD Resultater af landbrugspakken og spændende arbejde med nicheproduktion ................................... 3 Bedre kvalitet af majsensilage i 2016........................ 4 Majshalvmøl - et nyt skadedyr vi skal tage alvorligt.. .6 Modernisering af planloven....................................... 8 Kvartalsopfølgning set fra er planteavlspersepktiv.. 10 Få gratis EnergiTjek................................................ 12 Nyt krav til ensilagepladsen fra 1. januar 2017....... 14 Har du udsatte unge i lønnet praktik? - Ny EGUGbonusordninng til private arbejdsgivere................. 16

MODERNISERING AF PLANLOVEN Erhvervsstyrelsen sendte i september et nyt lovforslag om modernisering af planloven i offentlig høring. På side 8 kan du få et overblik over nogle af de punkter i lovforslaget, der har betydning for landbruget.

Landmand søger...den rigtige forsikring.................. 18 Tank viden............................................................... 20

„

BEDRE KVALITET AF MAJSENSILAGE I 2016 De foreløbige analyser af majsavlen 2016 viser en klar forbedring af majskvaliteten i forhold til avlen fra 2015. Læs mere om årets majsavl på side 4.

Formålet med en kvartalsopfølgning er at lave en vurdering af økonomisk og produktionsmæssig status på bedriften, en information der er til gavn for både landmand og samarbejdspartnere.

Leif Hagelskjær

Side 10 Afdelingschef Planteavlr 2

RESULTATER AF LANDBRUGSPAKKEN OG SPÆNDENDE ARBEJDE MED NICHEPRODUKTION Så kom efteråret, og de sidste krampetrækninger i markarbejdet er ved at være overstået. Det er et godt tidspunkt at se tilbage på landbrugspakken. Fik vi det ud af det, som vi fagligt havde argumenteret for? Eller vil vi se resultater, som ikke overbeviser politikerne om, at dette er den rette vej at gå.

Målet var at øge udbyttet og proteinprocenten i korn og andre afgrøder uden at belaste miljøet. Men kunne vi ikke vise resultater det første år, ville alle vores faglige og politiske argumenter fremadrettet veje for lidt.

Nu kan vi så se resultaterne. Og vi gjorde det… Vi levede op til det, vi havde lovet, og det kan fremadrettet give en politisk tyngde.

Arbejdsgruppen ’produktionsøkonomi- fremtidens fødevareproduktion’ Bestyrelsen i Centrovice har i år arbejdet i 3 mindre arbejdsgrupper, jeg vil her give et indblik i den gruppe, jeg er tilknyttet, som hedder Produktionsøkonomi- Fremtidens fødevareproduktion.

Som landmænd har vi i mange år

været vant til, at vi har andelsselskaber, som henter vores produkt ved stalddøren, og så behøver vi ikke at tænke mere på det, det det gør vores selskab.

Men tiderne ændrer sig, forbrugerne ønsker noget andet. De vil have en historie om deres mad. De vil have, at deres måde at forbruge på, skal fortælle omverdenen, hvem de er.

Den historie, de gerne vil fortælle, ændrer sig hele tiden, og vi skal ændre os i takt med forbrugeren. Vi skal tænke nyt, og vi skal turde tænke nicheproduktion – også i lidt større format. Måske endda en samlet fynsk niche, med udgangspunkt i det grønne kort.

Hvorfor er nicheproduktion/differentierede råvarer en god mulighed?

Det er vigtigt, vi i landbruget tænker vores Råvarer langt højere op i værdikæden. Dels for at styrke vores indtjening, så vi kan betale stadig stigende udgifter forbundet med vores produktion, men også for at give samfundet et billede af, at landbruget skaber værdi til det danske samfund, og ikke er et erhverv på vej ud over afgrunden.

Af Anja Kongsdal Bestyrelsesmedlem Tlf.: 2683 0708

Niche kan være en oplagt mulighed.

Niche kan være mange ting, som f.eks. 5 høns i en baggård, 10 svineprocenter der producere grise uden brug af antibiotika eller en landmand, der bare ønsker at fortælle en god historie om sit landbrug og herved brande sig til salg den vej rundt.

Centrovice inviterer til møde: Fra fødevareidé til nicheproduktion Skulle du have lyst til at høre mere om, hvordan du kommer videre med din virksomhed i en ny retning. Så kom til mødet ”Fra fødevareide til nicheproduktion” hos Centrovice mandag d. 21 november kl. 19 Tilmeld dig her.

Hold i øvrigt øje med intro-videoen, som om kort tid kan ses på www. centrovice.dk eller på facebook.

NR 11 • NOVEMBER 2016

3

BEDRE KVALITET AF MAJSENSILAGE I 2016 De foreløbige analyser af majsavlen 2016 (pr. 10. oktober 2016) viser en klar forbedring af majskvaliteten i forhold til avlen fra 2015. Antallet af analyser svarer til 14 % af analyser taget sidste år, og derfor kan resultaterne nemt rykke sig yderligere. Den gennemsnitlige høstdato på de foreløbige analyser er ca. 1 måned tidligere end 2015, nemlig den 21. september 2016.

En tør september øger tørstofindholdet Tørstofindholdet er knap 36 %, hvilket er ca. 6 procentenheder højere end sidste år. Det skyldes formodentlig, at planterne ikke var vandfyldte op mod høst pga. en usædvanlig lang periode uden regn. Desuden trækker et højere stivelsesindhold tørstofprocenten opad. Indtil videre er stivelsesindholdet 8 procentenheder højere end sidste år – dog kun 30,9 % i gennemsnit. Der er også set analyser

med 36 % stivelse. Det er med til at trække fordøjeligheden opad, og fordøjeligheden af organisk stof ligger indtil videre 1,5 enhed højere end sidste år. NDF-andelen og NDF-fordøjeligheden er lavere i år.

Kg tørstof pr. FeN er indtil videre 1,20. Det er bedre, end det umiddelbart lyder, da det svarer til 1,11 kg tørstof i det gamle FE-system. Da tørstofprocenten er så meget højere i år, skal der alt andet lige kun fyldes 80 % kg majsensilage i fodervognen for at give samme energimængde.

Vær opmærksom på fodersammensætningen Både fylden og tyggetiden er lavere i år, hvilket kan kræve en lidt anderledes sammensætning af foderrationen. Der er dog variation i analyserne, hvor især de tidligt høstede skuffer lidt med hensyn til stivelsesindhold.

Af Inger-Marie Antonsen Kvægkonsulent Tlf.: 6340 7162

4

Fra fødevareide til nicheproduktion Er du primærproducent eller anden fødevareproducent, og går du rundt med en ide til et nicheprodukt til hele eller dele af din produktion?

Vil du gerne blive klogere på, hvordan du gør det til et reelt forretningsområde i dit landbrug? Så kom med når Centrovice i samarbejde med UdviklingFyn og Future Food Innovation/Agro Business Park inviterer til inspirationsmøde mandag den 21. november kl. 19.00 - 21.30.

Bliv inspireret og hør om mulighederne på fødevaremarkedet. Få overblik over forbrugertrends og hvordan afsætningsbilledet ser ud i dag og i morgen.

Hør historien om Ausumgaard, som gik fra almindelig svine- og planteavl til landbrug med fokus på koncepter og nicheprodukter.

Kristian Lundgaard Karlshøj, ejer af Ausumgaard, deler ud af sine erfaringer.

Bliv også klogere på dine økonomiske muligheder, herunder tilskudsmuligheder, og hvordan du kan få hjælp, når du skal gå fra ide til virkelighed.

Mødet vil være interaktivt med god mulighed for at stille spørgsmål.

Alle er velkomne!

Pris: Gratis Sted: Centrovice Tilmelding: senest den 16. november på www.centrovice.dk eller tlf. 7015 9900.

Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 7015 9900 · Fax 6340 7199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk

NR 11 • NOVEMBER 2016

5

MAJSHALVMØL - ET NYT SKADEDYR VI SKAL TAGE ALVORLIGT I vores nærmeste nabolande anses majshalvmøl for at være et af de mest tabsvoldende insekter i majsavlen. Da kemisk bekæmpelse er svær, har man i flere år arbejdet med kulturtekniske metoder til at bekæmpe dette skadedyr i majs, og der er efterhånden gjort en del erfaringer, som kan hjælpe os, når majshalvmøl bliver et betydende skadedyr i Danmark.

Dyb nedpløjning er nødvendig Majshalvmøllet lægger æg på majsens blade, hvorfra larver senere gnaver sig ind i stænglen og kan forårsage kraftig nedknækning af planterne inden høst. Inden da har laverne ædt sig store ved at æde af kolberne. Larverne overvintrer i de allernederste dele af stænglen lige over rodfæstet, hvorfor forskellige former for stængelknusning ikke har været effektiv, da man nærmest skal have planten op med rod for at være sikker på at få alle larver med.

„

Den eneste sikre bekæmpelsesmetode er en god, dyb nedpløjning af majsstubben, så snart det er lovligt, dvs. 1. november på lerjord. På lettere jord, JB 1-4, kan der søges dispensation til at pløje fra 1. november, hvis det kan dokumenteres, at pløjningen sker for at bekæmpe majshalv-

møl. Dokumentationen vil være en konsulenterklæring.

Der er dog ikke forbud mod tidlig pløjning på let jord, hvis majsen har været dyrket som kolbe- eller kernemajs. Lang stub bør pudses af inden pløjning, da det er vigtigt, at alle rester kommer ned i mindst 15 cm’s dybde.

Undgå reduceret jordbehandling i risikoområder I år har vi i Danmark, i lighed med sidste år, udsat feromonfælder i majsmarkerne, da disse fælder primært er designet til at fange majshalvmøl. Fangsterne har koncentreret sig om den sydvestlige del af landet, hvilket ikke er overraskende, da halvmøllet kommer fra syd. Fangsterne og de praktiske erfaringer viser, at især vores sydlige områder risikerer at blive ramt af majshalvmøl, og det anbefales, at der pløjes efter majs på Sydfyn og øerne, samt på bedrifter med udsigt til bælterne. Er der bare én, der praktiserer reduceret jordbehandling, udsætter han alle naboerne for besøg af den voksne halvmøl, da den er en udmærket flyver. Inden for en kort årrække må vi regne med, at majshalvmøl er til stede overalt i vores område. Centrovices planteavlskonsulenter følger naturligvis udviklingen. Fangster og varslinger kan følges på Landbrugsinfo.dk.

Fangsterne og de praktiske erfaringer

Af Anders Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf.: 6362 2585

6

viser, at især vores sydlige områder risikerer at blive ramt af majshalvmøl.

To voksne Majshalvmøl fanget i feromonfælde.

Foto: Anders Christiansen NR 11 • NOVEMBER 2016

7

MODERNISERING AF PLANLOVEN Erhvervsstyrelsen sendte i september et nyt lovforslag om modernisering af planloven i offentlig høring.

Læs med nedenfor og få et overblik over nogle af de punkter i lovforslaget, der har betydning for landbruget.

Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri Med den eksisterende planlov kræves der ikke landzonetilladelse til byggeri, som er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en land- eller skovbrugsejendom. I lovforslaget foreslås det at udvide undtagelsen, så også byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsbedrift, der omfatter den pågældende ejendom samt andre ejendomme og/eller arealer, er omfattet af undtagelsen, bortset fra husdyranlæg såsom gylletanke og stalde. For ejendomme, der drives som en del af en landbrugsbedrift sammen med andre ejendomme og/eller arealer, vil der altså uden landzonetilladelse kunne opføres byggeri, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift, hvis byggeriet kan betragtes som erhvervsmæssigt nødvendigt for bedriften.

Udvidelse af erhvervsvirksomheder i landzone Med planlovsforslaget udvides og præciseres den umiddelbare ret til at opføre byggeri til udvidelse af en erhvervsvirksomhed i det åbne land.

Det foreslås, at retten fremover skal gælde for alle erhvervsvirksomheder

8

i landzone uanset antallet af ansatte.

Udvidelsens samlede bruttoetageareal må dog ikke overstige 500 m2. Ændret anvendelse af andre eksisterende bygninger i landzone Efter de gældende regler kan overflødiggjorte landbrugsbygninger tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker og lignende. Med lovforslaget foreslås det at indføre en umiddelbar ret til også at tage andre overflødiggjorte bygninger i landzoner i brug. Det er dog stadig en betingelse, at virksomheden etableres i bestående bygninger, som ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, og at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år. Desuden er det en betingelse, at der er tale om bygninger, som er egnede til formålet. Bestemmelsen finder altså ikke anvendelse på drivhuse, presenninghaller, udhuse og carporte, og den ændrede anvendelse af bygningerne må stadig kun ske efter forudgående anmeldelse til kommunalbestyrelsen.

Opførelse af beboelsesbygninger i tilknytning til landbrugsejendom Med lovforslaget foreslås det at beboelsesbygninger i tilknytning til landbrugsejendom kan etableres op til 50 m fra eksisterende bebyggelse. Kommunalbestyrelsen skal dog vurdere, om der fortsat vil være et passende forhold mellem størrelsen på de eksisterende bygninger og afstanden til den nye bygning.

Til- og ombygning af helårsboliger Med den eksisterende planlov kræves der landzonetilladelse til bygning og ombygning af helårshuse over 250 m2. Med lovforslaget foreslås grænsen hævet fra 250 m2 til 500 m2.

Helårshuse kan dermed udvides til et samlet bruttoetageareal på 500 m2, uden at det kræver landzonetilladelse.

Planlægning af byvækst Lovforslaget ligger op til klare rammer for kommunernes opgørelse af behovet for udlægning af nye arealer til byzone. Udlægning af nye områder til byzone kan som udgangspunkt kun ske, når der samtidig sker en tilsvarende reduktion af byzonearealer et andet sted i kommunen. Ønsker kommunen at udlægge nye arealer til byvækst uden at kompensere med et tilsvarende areal, skal kommunalbestyrelsen dokumentere, at der er behov for yderligere arealer end de allerede udlagte i den 12-årige planlægningsperiode.

Kortere høringer I lovforslaget foreslås det, at der i stedet for den generelle minimumsfrist på 8 uger indføres en differentieret høringsmodel, som giver kommunerne mulighed for at fastsætte kortere høringsperioder for visse planforslag. Høringsperioden for forslag til lokalplaner og forslag til mindre kommuneplantillæg foreslås reduceret til mindst 4 uger.

Lovforslaget forventes at træde i kraft i løbet af 2017.

Af Niels Jepsen Ejendomsrådgiver Tlf.: 6362 2527

RECEPTION FREDAG DEN 4. NOVEMBER KL. 13.00 - 15.00 Seniorkonsulent Niels Bebe fejrer 40 års jubilæum ved Centrovice.

I den anledning inviteres nuværende og tidligere kunder samt samarbejdspartnere til reception på Centrovice.

NR 11 • NOVEMBER 2016

9

KVARTALSOPFØLGNING SET FRA ET PLANTEAVLSPERSPEKTIV Af Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl Tlf.: 6362 1602

10

Formålet med en kvartalsopfølgning er at lave en vurdering af økonomisk og produktionsmæssig status på bedriften, en information der er til gavn for både landmand og samarbejdspartnere.

Mål og handling i fokus Kvartalsopfølgningen udarbejdes som udgangspunkt efter udløbet af hvert kvartal. Det er en opfølgning på budgettet samt de aftalte mål og handlingsplaner på bedriften. Det er derfor vigtigt, at der i budgettet er beskrevet mål og handlingsplaner, f.eks. en bedre afgrødeetablering eller kontrol med græsukrudt. Det er økonomikonsulenten, der er tovholder på kvartalsopfølgningen, mens fagkonsulenterne for Planteavl, Kvæg og Svin bidrager med opgørelser og kommentarer fra de respektive driftsgrene.

Udbytteforventninger i forhold til budget Der kan på planteavlen ikke laves en kvartalsmæssig opgørelse af produktionsresultaterne på samme måde, som der kan på husdyrproduktionen.

Dog kan der godt udarbejdes en status, som beskriver udbytte eller udbytteforventninger og omkostninger i forhold til det budgetterede.

Vurdering af udbytte fra flere vinkler Efter tredje kvartal er det således ofte muligt at opgøre udbytter i de enkelte afgrøder, selv om hele avlen endnu ikke er solgt, og sammenligne dette

med det budgetterede. I vurderingen af det opnåede udbytte indgår det også, om det opnåede udbytte afviger væsentligt fra udbyttet på tilsvarende bedrifter. Det bør f.eks. indgå i vurderingen, at rapsudbyttet i 2016 generelt har været meget lavt – et forhold som f.eks. banken ikke nødvendigvis har kendskab til. Tilsvarende har udbytterne i rødsvingel været ca. 20 % lavere end normalt.

Det skyldes sandsynligvis ikke dårlig driftsledelse, men måske snarere et klimatisk drilsk år for afgrøden.

Opgørelse af omkostninger og eventuelle afvigelser På omkostningssiden vil der foreligge en opgørelse over anvendelse af udsæd, gødning og planteværn, og det vil så være planteavlskonsulentens opgave at forklare evt. afvigelser i forhold til budgettet. Det kan være ekstraordinære omkostninger til bekæmpelse af græsukrudt, tørringsomkostninger grundet en våd høst eller lignende.

Derudover vil det være relevant at give en beskrivelse af afgrødeetableringen til høst 2017, så der foreligger en status på markbruget ved udgangen af kvartalet.

Inddragelse skaber kvalitet Kvartalsopfølgningen opfattes af samarbejdspartnere som et rigtig godt afrapporteringsværktøj. For at kvaliteten kan være i top, kræver det input fra alle driftsgrene på bedriften.

NR 11 • NOVEMBER 2016

11

FÅ GRATIS EN EFFEKTIV ENERGI er et offentligt-privat energisamarbejde, som hjælper virksomheder med at spare på energien.

EFFEKTIV ENERGI tilbyder virksomheder med energiforbrug under 1 mio. KWh/årligt et gratis EnergiTjek, som omfatter energiscreening og energirapport. I gennemsnit finder virksomheder, som får udført EnergiTjek energibesparelser på 20-50 % af deres energiforbrug.

Det er det fynske erhvervsnetværk MiljøForum Fyn, Centrovice og de 4 fynske energiselskaber Energi Fyn,

12

Fjernvarme Fyn, Sydfynsk Elforsyning og Nature Energy, der står bag EFFEKTIV ENERGI, som tilbyder gratis og uvildig service til fynske landbrugsejendomme med årligt el-forbrug på under 1.000.000 kWh. Sådan sparer du penge på energien: 1. Aftal et besøg For at få et en gratis energiscreening skal du kontakte Centrovice, MiljøForum Fyn eller dit energiselskab. Når aftalen er på plads, får du besøg af en energikonsulent, som gennemgår din virksomhed og udpeger de

væsentligste energislugere. Afsæt et par timer til screeningen.

2. Læs din energirapport Efter besøget modtager du en energirapport, som giver dig overblik over virksomhedens energiforbrug, de mest rentable energibesparelser og et samlet investeringsforslag. Alle tilbud er indhentet blandt professionelle leverandører og installatører tilknyttet EFFEKTIV ENERGI. 3. Implementer energiforbedringerne Når du har modtaget din energirapport, bliver du kontaktet af

NERGITJEK din energikonsulent, som følger op på energirapporten. Herefter er det op til dig at afgøre, hvilke løsninger, tilbud og leverandører, du ønsker at benytte. Med rapporten i hånden får du et overblik over oplagte energiforbedringer og bliver i stand til at prioritere de tiltag, der skaber mest værdi for din virksomhed.

Drømmer du om energiforbedringer?

Det er gratis at få et EnergiTjek.

Eneste krav er, at du har et oprigtigt ønske om at nedsætte energiforbruget i din virksomhed og foretage de

relevante investeringer. Det betyder, at der er en forventning om, at energitiltag med en tilbagebetalingstid på mindre en 2 år implementeres. Er det ikke tilfældet, opkræves en fast pris for EnergiTjek på 5.000,- kr.

Kontakt din energirådgiver, hvis du vil høre mere om EnergiTjek eller har spørgsmål til energiforbedringer.

Søren Warberg Energirådgiver Tlf.: 6340 7135

NR 11 • NOVEMBER 2016

13

NYE KRAV TIL ENSILAGEPLADSEN FRA 1. JANUAR 2017 Har du en ensilageplads med randbelægning i begge ender, gælder der fra 1. januar 2017 nye krav om flere afløb ved ensilagepladsen. Mange landmænd har i dag ensilagepladser med randbelægning i begge ender, hvor der kun er etableret afløb i den ene ende. For at leve op til de nye krav kan du fra nytår vælge mellem følgende løsninger: • Etablering af afløb i jorden fra begge ender af ensilagepladsen til opsamlingsbeholder • Etablering af afløb ved at lægge rør under ensilagestakken, således at afløbet ledes til eksisterende afløb i modstående

14

randzone. Røret under ensilagestakken skal være dimensioneret i forhold til det areal der afvandes, og kravet gælder både nybyggeri og eksisterende ensilagepladser.

Undgå krydsoverensstemmelse Kun ensilagepladser som er etableret før 1. august 2002 og udelukkende anvendes til opbevaring af ikke-saftgivende ensilage er undtaget de nye krav, og vi forventer, at kommunerne har fokus på disse i 2017. Er forholdene ikke bragt i orden ved årsskiftet, kan det straffes med bøde, og der er formodentlig risiko for krydsoverensstemmelse på reglen i det nye

år. Sørg derfor for at etablere de nødvendige afløb inden udgangen af december, og husk i øvrigt at afløbene ikke må være tildækkede.

Kontakt Centrovices miljøafdeling, hvis du er i tvivl om, hvorvidt din ensilageplads lever op til de nye krav.

Af Birthe Thordahl Christensen Miljø- og Naturkonsulent Tlf.: 6340 7214

Gratis infomøde om n

HVEM ARVER DIG? Med et testamente har du mulighed for at bestemme over næsten alt, du efterlader dig.

Vi hjælper dig igennem hele processen, så du får styr på, hvad der skal ske med din arv.

Vi hjælper med at sikre: • • • •

den rigtige fordeling af arven at arven bliver i familien arv til en eventuel samlever at dine arvinger får mest ud af arven efter dig

Kontakt Marina de Paoli eller Anja Freitag-Weigt, hvis du ønsker at få oprettet et testamente eller har spørgsmål omkring testamente.

Marina de Paoli Chefjurist Tlf.: 6340 7203 Mail: mdp@centrovice.dk

Anja Freitag-Weigt Juridisk konsulent Tlf.: 6340 7205 Mail: asw@centrovice.dk

NR 11 • NOVEMBER 2016

15

HAR DU UDSATTE UNGE I LØNNET PRAKTIK? - NY EGU-BONUSORDNING TIL PRIVATE ARBEJDSGIVERE

16

Der er kommet ny bekendtgørelse om udbetaling af bonus til private arbejdsgivere, som ansætter elever i erhvervsgrunduddannelse. Den fastsætter de nærmere retningslinjer for, hvordan og hvor meget en privat arbejdsgiver kan få i bonus ved at ansætte en elev i et erhvervsgrunduddannelsesforløb.

30. juni 2019.

3. Praktikaftalen skal være påbegyndt senest tre måneder efter, at aftalen er indgået.

Krav til praktikaftalen Tre betingelser skal være opfyldt, hvis arbejdsgiveren skal have udbetalt bonus:

Er betingelserne opfyldt, kan arbejdsgiveren få udbetalt en bonus på op til 40.000 kr., når en praktikperiode er gennemført i overensstemmelse med praktikaftalen. Bonussen udbetales forholdsmæssigt til de involverede arbejdsgivere og udgør 20.000 kr. efter 6 måneder og 20.000 kr. ved fuldførelse af forløbet.

1. Ansættelsesforholdet skal være omfattet af en praktikaftale efter lov om EGU - erhvervsgrunduddannelser.

2. Praktikaftalen skal være indgået i perioden 1. juli 2016 til og med

Sørg for at opgive korrekte oplysninger Det er naturligvis vigtigt at alle oplysninger af betydning for udbetalingen af bonussen opgives korrekt. Opgiver arbejdsgiver ukorrekte oplysninger, kan

bonussen bortfalde helt eller delvis, og allerede udbetalt bonus kan kræves tilbagebetalt. Det er AUB, Arbejdsgiverens Uddannelsesbidrag, der træffer afgørelse herom, og er man uenig i afgørelsen, kan man inden for fire uger indbringe klagen for ATP-ankenævnet.

Kontakt din HR- og løn-rådgiver hvis du har spørgsmål vedrørende EGU-bonusordningen.

Af Bente Mouridsen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7256

RECEPTION FREDAG DEN 18. NOVEMBER KL. 13.00 - 15.00 Seniorkonsulent Søren Pelle kunne den 1. juli fejre 25 års jubilæum ved Centrovice.

I den anledning inviteres nuværende og tidligere kunder samt samarbejdspartnere til reception på Centrovice.

NR 11 • NOVEMBER 2016

17

NYT FRA

Landmand søger… den rigtige forsikring Siden Gruppelivsordningen for medlemmer af Landbrug & Fødevarer blev oprettet i 1985 er der løbet en del vand i åen. I dag er der fx flere ægtefæller, der arbejder uden for bedriften. Og på trods af diverse tv-udsendelser som ’Landmand søger kærlighed’, er der også flere, der bor alene.

Kun for dig Derfor har Landbrug & Fødevarer nu sørget for, at man kan tegne en individuel gruppelivsforsikring, som gælder for én person. Og i øvrigt koster det halve.

Den nye gruppelivsforsikring er som udgangspunkt relevant for medlemmer, der af den ene eller anden grund ikke har behov for, at forsikringen også dækker en ægtefælle eller samlever.

Det kan fx være fordi, ægtefællen arbejder uden for bedriften og gennem sit job eller sin arbejdsmarkedspension har en forsikringspakke, der dækker præcis de samme områder. Eller simpelthen fordi der ikke er en ægtefælle eller samlever.

To grupper i ordningen Med tilføjelsen af den nye forsikringstype er der nu to grupper at vælge imellem i L&Fs gruppelivsordning: Gruppe 1: Gruppelivsforsikring med inkluderet ægtefælle dækning. Forsikringen dækker både medlemmet og hans/hendes ægtefælle/samlever.

Gruppe 2: Gruppelivsforsikring, individuel. Forsikringen dækker kun med-

18

lemmet. Forsikringen kan også tegnes af ægtefælle/samlever.

Hvad er Gruppeliv?

• Livsforsikring op til 600.000 kr. (aftager med alderen) • Kritisk sygdom-forsikring 50.000 kr.

• Ulykkesforsikring op til 760.000 Gruppe 1 inkl. ægtefælledækning Gruppe 2 Individuel Forudsætter aktivt medlemskab af en landbo- eller familielandbrugsforening.

Fordele for alle Men der er faktisk også fordele for de helt almindelige ’gammeldags’ ægtepar eller samlevende, hvis de, i stedet for gruppeliv med inkluderet ægtefælledækning, vælger to individuelle gruppelivsforsikringer.

• Når man tegner forsikringen med inkluderet ægtefælledækning, er der 12 måneders karenstid før ægtefællen er fuldt dækket. Med individuelle forsikringer er der ingen karenstid.

• Med ægtefælledækning er ægtefællen kun medforsikret, og det betyder blandt andet, at når den hovedforsikrede fylder 65 år, så ophører forsikringen for dem begge. Med individuelle forsikringer ville ægtefællens forsikring kunne

fortsætte, selvom medlemmet fylder 65 år (såfremt ægtefællen er yngre), indtil ægtefællen fylder 65 år.

• Med ægtefælledækning er det kun medlemmets nedsatte arbejdsevne, der kan give præmiefri dækning. Med individuelle forsikringer, vil ægtefællen også kunne søge om præmiefri dækning.

Bliv klogere på pensionsinfo.dk Selvom de fleste ser pension som noget, der ligger langt ude i fremtiden, kan det være en god ide at besøge hjemmesiden pensionsinfo.dk en gang i mellem. Her kan man se de pensionsordninger og gruppelivsforsikringer man har. Dog kun dem, der er registreret på ens eget personnummer. En medforsikret ægtefælle fremgår altså ikke af Pensionsinfo. Det kan gøre det vanskeligt at få overblik over, hvor meget familien egentlig er forsikret.

Mulighed for mere ligestilling Det er typisk ’fruen’, der er medforsikret på gruppelivsordningen. Dermed er hun lidt ringere stillet, end hvis hun havde sin egen gruppelivsforsikring.

Det kan man nu lave om på.

Kontakt din lokale forening Den nye gruppe 2 træder i kraft 1. januar 2017. Hvis du vil vide mere om dine muligheder for at skifte gruppe eller tegne gruppelivsforsikring, kan du kontakte FG Kundeservice 3916 7800 eller kunde@fg.dk.

PERSONALENYT Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 7015 9900 E-Mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Marianne Hedelund, Nina Bjørnskov, Pernille Salling Foto: Colourbox.dk, Anders Christiansen

Jubilæer / 10 år / 1. december - Leif Hagelskjær, Afdelingschef Planteavl

Runde fødselsdage / 50 år / 20. november - Anne Fahlmann, Løn- og HR-rådgiver

Ansættelser / 1. november / Anders Sigersted, Planteavlskonsulent Fratrædelser / 31. oktober - Søren Lykkegaard, Planteavlskonsulent

NR 11 • NOVEMBER 2016

19

Tank viden...

NOVEMBER AgroMarkets Udvidet Kursus: Risikostyring og handelsstrategi Lær at analysere råvaremarkederne og at tage professionelle beslutninger om køb, salg. På den måde bliver du rustet til at foretage de optimale handler til gavn for din virksomhed.

02.11.2016 - kl. 08.30 - 16.00 Foredrag; Til søs med Mikkel Beha Mikkel Beha fortæller bl.a. om de oplevelser, han har haft i mødet med fremmede kulturer og om det hårde slid, som det at få sine drømme til at gå i opfyldelse medfører.

07.11.2016 - kl. 19.00 - 21.00 Fodermøde, Kvæg Få et overblik over årets grovfoder og hør om resultaterne fra et forsøg vedr. atypisk mælkefeber. Kvægkonsulenterne sætter desuden fokus på alternative proteinkilder og Non GM fodring samt den nyeste viden inden for sodakorn. Endelig vil et nyt koncept – stald coaching – også blive præsenteret.

15.11.2016 - kl. 19.30 - 22.00 Fra fødevareide til nicheproduktion Er du primærproducent eller anden fødevareproducent, og går du rundt med en ide til et nicheprodukt til hele eller dele af din produktion? Så kom til inspirationsmøde og hør bl.a. om mulighederne på fødevaremarkedet, dine økonomiske muligheder samt hvordan du kan få hjælp, når du skal gå fra ide til virkelighed.

21.11.2016 - kl. 19.00 - 21.30 Sikker håndtering af farligt gods På kurset får deltagerne indblik i reglerne vedrørende transport af farligt gods samt viden om risici og farer forbundet med farligt gods.

21.11.2016 - kl. 8.30 - 12.00 Opfølgningskursus for sprøjteførere Alle, der er omfattet af krav om sprøjtebevis eller sprøjtecertifikat, skal have et opfølgningskursus hvert fjerde år. Derfor afholder Centrovice opfølgningskurser for sprøjteførere.

23.11.2016 - kl. 8.30 - 16.00 Regionalt planteavlsmøde 2016 Landbrug & Fødevarer til regionsmøde inden for planteavl i samarbejde med Centrovice. Hvor står planteavlen 1 år efter landbrugspakken og hvad er den politiske dagsorden 2017? Hør om det og meget andet.

30.11.2016 - kl 19.00 - 22.00 Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskrifterne. Du bliver automatisk sendt ind på www.centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7015 9900.

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg

www.centrovice.dk