Vækst nr. 5 - 2016 by Centrovice

SIDE 10

SIDE 12

SIDE 16

NR 5 • MAJ 2016

Vækst

Kvartalsopfølgning - én samlet opfølgning på hele din bedrift

Kender du CropSAT?

Ferietid nærmer sig - se feriereglerne her

SIDE 6

Forældrekøb af ejendom

- forskellige favorable muligheder

INDHOLD Meningsfyldt forårsarbejde og vigtige fokusområder............................................................ 3 Optimer din ensilage................................................. 4 Forældrekøb af ejendom - forskellige favorable muligheder................................................................. 6 Antallet af skilsmisser faldt i 2015 - lidt!.................... 8 Kvartalsopfølgning - én samlet opfølgning på hele din bedrift......................................................... 10 Kender du CropSAT................................................ 12 Det si'r medlemmerne: Med Nøglearket kan jeg inddrage medarbejderne........................................ 14 Ferietiden nærmer sig - se feriereglerne her......... 16 Gruppelivsforsikring til samme lave pris som sidste år................................................................... 18 Tank viden............................................................... 20

„

ANTALLET AF SKILSMISSER FALDT I 2015 - LIDT! Alle bør foretage tankeeksperimentet: ”i morgen skal jeg skilles! Hvad betyder det for mig? For min ejendom? For min virksomhed?” Læs hvorfor på side 8.

OPTIMER DIN ENSILAGE Vi nærmer os tiden for første slæt græs. Det betyder, der skal tages stilling til snitlængde, og om der skal ensileringsmiddel i. Læs mere på side 4.

2356 839 92 DET SI'R MEDLEMMERNE: MED NØGLEARKET KAN JEG INDDRAGE MEDARBEJDERNE Sidste år blev svineproducent Peder Pedersen introduceret for Nøgleark Svin. Læs hvilke fordele det har givet på side 14.

Med kvartalsopfølgningen får du et meget anvendeligt værktøj, som er en samlet opfølgning på hele din Luise Søndergård Søvrup virksomhed. Side 10

Økonomirkonsulent

MENINGSFYLDT FORÅRSARBEJDE OG VIGTIGE FOKUSOMRÅDER Efter en noget besværlig start er foråret nu rigtig godt i gang. Med besværlig mener jeg de store mængder regn hen over efteråret og vinteren, som har givet vores dræn og ikke mindst vores vandløb store udfordringer. De steder, hvor vores vandløb ikke er renset ordenligt op, stopper drænene, og rigtig mange af os har derfor haft besøg af rendegraverne her i foråret. Forårsarbejdet fortrænger de negative tanker Vårbyggen er efterhånden sået, og vi er i fuld gang med majsen. I en tid, hvor mange af os sætter penge til hver dag, er det dejligt at have travlt med forårsarbejdet, så vi kommer lidt væk fra de negative tanker. Det giver plads til, jeg kan glæde mig over, at 16 punkts planen er vedtaget. Den ekstra gødning, vi nu kan tildele, vil helt sikkert hjælpe på vores bundlinje på langt sigt – og for nogen måske allerede i år. Omkostningsjagt og prisfald Siden den første krise i 2008 har vi været på konstant omkostnings jagt. Det er vi lykkedes med et godt stykke af vejen - blandt andet er vores kapacitetsomkostninger faldet markant, og mange har toptunet deres virksomheder. Men i takt med det, er prisen på vores produkter faldet. Det er en risiko, vi må regne med fremover. Vi lever i et globalt marked, så de produkter, vi sælger, både mælk, kød og korn, kan have store prisudsving.

Vigtige kerneområder for at få dansk landbrug videre Danske landmænd har alt for mange restriktioner i forhold til vores nabolande, samtidig har vi oparbejdet en alt for stor gæld. Det har vi gjort igennem nullerne, hvor jord og mælkekvote blev kapitaliseret.

Vi vil i hvert fald gøre alt, hvad der står i vores magt, for at fynsk landbrug skal overleve og komme godt ud på den anden side af denne krise. Jeg håber, vi får en rigtig god sommer med en fornuftig høst – Husk vi ses på Det Fynske Dyrskue.

Vi en nogle af de dygtigste og mest effektive landmænd i hele verden. Vi har de bedste fødevarer, og vi er de mest kontrollerede. HVAD gør vi så for at overleve? Centrovice ser meget alvorligt på situationen. Vi vil Danske ja Fynske landbrug. Derfor har vi konstitueret os lidt anderledes i år. Vi har formuleret 3 kerneområder, som bestyrelsen vil bruge ekstra mange ressourcer på. Alle 3 områder er meget vigtige for at få dansk landbrug videre. • Økonomien i erhvervet • Målrettet miljøregulering • Produktionsøkonomi - Frem- tidens fødevareproduktion Jeg sidder selv i udvalget, ’Økonomien i erhvervet’. Jeg tror, vi blandt andet skal i dialog med vores kreditforeninger og pengeinstituer for at få nogle bedre vilkår - såsom lavere bidragssatser, større afdragsfri andel og lavere renter. Jeg tror ikke, vi kan lave standard regler, som gælder alle, men i stedet mere individuelle aftaler. Der er jo ingen virksomheder, der har den samme lånsammensætning.

Af Carsten Hedegaard Bestyrelsesmedlem Tlf.: 2043 5305

NR 5 • MAJ 2016

OPTIMER DIN Vi nærmer os tiden for første slæt græs. Det betyder, der skal tages stilling til snitlængde, og om der skal ensileringsmiddel i. Snitlængde For at opnå god opblanding i fuldfoderet og dermed effektivisere køernes foderoptagelse, kan snitlængden reduceres. En Farmtest foretaget i 2015 af Seges viser, at en reduktion fra 22 mm teoretisk snitlængde til 16 mm teoretisk i første slæt, som har den største grønmasse, kun koster lidt i høstkapacitet og brændstof forbrug. Derimod koster det betydeligt mere at reducere fra 16 mm til 8 mm i første slæt. I tredje slæt er grønmassen så lille, at der ikke er forskelle af betydning på kapacitet og brændstofforbrug. Her er det, hvor jævn marken er, der har betydning for kapaciteten. Beregnet snittepris i første slæt: Snitlængde

22 mm

16 mm

8 mm

Pris pr. FeN

12,4 øre

12,9 øre

16 øre

Af Inger-Marie Antonsen Kvægkonsulent Tlf.: 2423 2544

Ensileringsmiddel Et Seges projekt i 2015 har undersøgt effekten af et heterofermentativt ensileringsmiddel i 16 besætninger på 2. og 3. slæt. Det viste positive effekter på aerob stabilitet. Det vil sige, at det tager længere tid, inden temperaturen stiger i ensilagen ved udtagning. Den aerobe stabilitet var dog også fin i kontrolensilagen uden ensileringsmiddel. Altså kan det være relevant med ensileringsmiddel, som indeholder heterofermentative mælkesyrebakterier, hvis der er en historik med varmedannelse ved udtagning. Medmindre det kan løses på anden måde f.eks. ved anden udtagningsteknik, andet udtagningsudstyr eller bedre sammenkørsel i siloen.

ENSILAGE Sammenkøring: Indlægning i tynde lag i fuld staklængde og god trykning overalt er med til at forebygge varmedannelse ved udtagning. Der er i samme projekt målt indhold af kg tørstof pr kbm i græsensilage. Skitsen viser densiteter målt i forskellig stakhøjde i græsensilage. Målinger i forskellige stakke: Stakhøjde

118 cm+/- 5 cm

174 cm +/- 7 cm

Kg tørstof pr kbm

255 +/- 11

Kg tørstof pr kbm Kg tørstof pr kbm

252 cm +/- 10 cm

256 +/- 10

269 +/- 11

295 +/- 8

281 +/- 8

281 +/- 13

NR 5 • MAJ 2016

Af Niels Jepsen Ejendomsr책dgiver Tlf.: 6362 2527

FORÆLDREKØB AF EJENDOM - FORSKELLIGE FAVORABLE MULIGHEDER Ønsker I at hjælpe jeres børn ved køb af ejendom og samtidig slippe billigere i skat, så er der flere forskellige modeller, der kan benyttes: Forældrekøb over virksomhedsordningen Hvis jeres barn - og eventuelt svigerbarn - ønsker at købe en ejendom, som de ikke selv har råd til at finansiere, kan I benytte virksomhedsordningen: • I benytter den frie likviditet i jeres virksomhedsordning til at købe ejendommen. • I udlejer ejendommen til jeres barn og evt. svigerbarn indenfor virksomhedsordningen. Udlejningen skal ske på markedsvilkår, og ejendommen må ikke vurderes som udlejet på den offentlige ejendomsvurdering. • Hvis jeres barn og evt. svigerbarn senere ønsker at købe ejendommen af jer, kan de købe den til 15 procent under seneste offentlige ejendomsvurdering. Det vil ofte være lavere end mar-

kedsværdien. Dette kræver dog, at ejendommen ikke er vurderet som udlejet. • Handlen kan evt. finansieres ved et favorabelt familielån, som er afdrags- og rentefrit eller som afdrages med det beløb, som forældre hvert år må give børn og svigerbørn i skattefri gave (I 2016 er satserne 61.500 kr. til børn og på 21.500 kr. til svigerbørn). • Hvis I sælger ejendommen til barn og evt. svigerbarn med et tab, kan tabet efterfølgende skattemæssigt modregnes i årets eller fremtidige skattepligtige gevinster på fast ejendom eksempelvis ved salg af landbrugsjord og -bygninger. Forældrekøb ved udlån En anden mulighed er, at I låner barn og evt. svigerbarn penge til at købe ejendommen for. Her er det meget vigtigt, at dispositionerne udføres i den rette rækkefølge, og at der foreligger dokumenter og aftaler, der

dokumenterer forløbet og aftalerne. Søg skattemæssig rådgivning Vi anbefaler at søge skattemæssig rådgivning, hvis I ønsker at benytte forældrekøb, så man sikrer det, SKAT kalder ’tilstrækkelig realitet’ bag transaktioner, pengestrømme, tinglysning osv.. Ellers er der risiko for, at SKAT i stedet konstaterer skattepligt eller ændrede værdiansættelser, og så er ordningen pludselig ikke så favorabel…

Ud over den skattemæssige rådgivning hjælper vi også gerne med udfærdigelse af handelsdokumenter, godkendelse af handelaftaler samt digital tinglysning.

NR 5 • MAJ 2016

ANTALLET AF SKILS FALDT I 2015 - LIDT! Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik er antallet af skilsmisser faldet i 2015 sammenholdt med 2013 og 2014. Det er glædeligt. Men desværre dækker tallene til dels over, at niveauet for skilsmisser i 2013 og 2014 var ekstraordinært højt - sandsynligvis på grund af en lovændring, der betød, at det fra 1. juli 2013 blev muligt at blive skilt uden forudgående separation. Der er med andre ord ingen tegn på, at antallet af skilsmisser er nedadgående i forhold til tallene før 2013, og det er derfor stadig nødvendigt at tage risikoen for en skilsmisse i betragtning. Tænk på skilsmissen inden brylluppet Der er ikke ret mange, der tænker på at blive skilt, før de overhovedet er blevet gift. Men med den virkelighed, vi lever i, med en skilsmisserisiko på ca. 50 %, bør alle, både de, der skal giftes, og de, der er blevet gift (for længst), foretage tankeeksperimentet: ”i morgen skal jeg skilles! Hvad betyder det for mig? For min ejendom? For min virksomhed?”

„

Tankeeksperiment: i morgen skal jeg skilles! Hvad betyder det for mig? For min ejendom? For min virksomhed?

Kun hvis man er helt sikker på svaret - og samtidig synes, at resultatet er både rimeligt og muligt, behøver man ikke gøre mere ved det. Men hvis man er en af de mange, der ikke med sikkerhed kan overskue og honorere den økonomiske konsekvens, en skilsmisse kan medføre, skal man overveje muligheden for at lave en ægtepagt med særeje i en eller anden udstrækning, netop for at skærme sin virksomhed af, så den ikke lider samme skæbne som ægteskabet. Af Marina de Paoli Chefjurist Tlf.: 6340 7203

MISSER

Skilsmisseprocenten var i 2013 på 53,14, i 2014 var tallet 54,39, mens skilsmisseprocenten i 2015 igen kom under 50, nemlig 48,70. I 2013 blev 18.858 ægtepar skilt, i 2014 var der tale om 19.387 ægtepar, mens tallet i 2015 faldt til 16.209.

NR 5 • MAJ 2016

Kvartalsopfølgning - én samlet opfølgning Hvad er en kvartalsopfølgning? Kvartalsopfølgningen er en samlet status, som indeholder en økonomisk afrapportering (den tidligere budgetopfølgning), en planteavlsfaglig og en husdyrfaglig afrapportering (dvs. Kvægnøgle/E-kontrol med kommentarer fra fagafdelingen). Du får med andre ord alle vinkler på din virksomhed i én samlet rapport. På baggrund af den økonomiske afrapportering, planteavlskommentarerne og Kvægnøglen/E-kontrollen laves der én samlet konklusion, som giver læseren et hurtigt overblik over den forgangne periode. Herudover er kvartalsopfølgningen suppleret med en ledelsesberetning skrevet af landmanden. Det vil sige, det er med landmandens egne ord, at den forgangne periode bliver beskrevet. Der er samtidig mulighed for at komme med oplysninger til de kommende perioder, hvis der er sket ændringer i forhold til de planer, der var ved budgetudarbejdelsen.

Af Luise Søndergård Søvrup Økonomikonsulent Tlf.: 6362 2532

Landmandens egne ord giver troværdighed Landmandens egen skriftlighed i afrapporteringen giver en meget stor troværdighed overfor omgivelserne, og samtidig giver det stor gennemslagskraft i både bank og kreditforening, da landmanden viser, at han/ hun selv tager ejerskab og er en aktiv deltager i både budget og kvartalsopfølgning. Budgettet som styringsredskab Budgettet skal bruges som et styringsredskab – både fagligt og økonomisk. For at få budgettet til at blive et styringsredskab, er det nødvendigt at have nogle mål at arbejde hen imod. Dvs. i forbindelse med udarbejdelsen skal indsatsområder og mål for det kommende år beskrives i budgettet - også gerne de mere langsigtede mål. En sådan beskrivelse bør indeholde: forventet gevinst; hvilke tiltag, der gøres for at nå til målet; og hvordan og hvem, der følger op på målet. Man kan med fordel benytte grafer, som giver læseren et hurtigt overblik, og de kan igen bruges til opfølgningen.

Opfølgning på indsatsområderne I kvartalsopfølgningen følges op på de indsatsområder/mål, der er beskrevet i budgettet. Opfølgningen skal indeholde en beskrivelse af, hvor vi er i forhold til målet. Hvis der er afvigelser, er det vigtigt at få beskrevet, hvorfor afvigelserne er opstået, og hvad skal der gøres i den kommende periode for at indhente afvigelsen. Hvad gør kvartalsopfølgningen uundværlig for dig? Med kvartalsopfølgningen får du et meget anvendeligt værktøj, som er en samlet opfølgning på hele din virksomhed. Den økonomiske opfølgning sammenholdes med den planteavlsog husdyrfaglige opfølgning - og ud fra det skrives den samlede konklusion.

„

Nu er budgettet blevet til et brugbart styringsredskab, da indsatsområderne/målene, samt vejen til at nå dem, er blevet beskrevet. Og læserne er oplyst om dine mål. Nu har læserne så også en forventning om, at de indfries… Derfor skal budgettet op af skuffen og bruges som et værktøj.

Det nye værktøj kan du selv bruge til styring af din virksomhed, men også i høj grad til bank og kreditforening

Det nye værktøj kan du selv bruge til styring af din virksomhed, men også i høj grad til bank og kreditforening,

på hele din bedrift som får et samlet billede af din virksomhed. Opfølgning på indsatsområder/ mål kan ligeledes bruges i forhold til dine ansatte, da det er vigtigt, de ved, hvilke indsatsområder/mål I arbejder henimod. Og i høj grad om indsatsområderne/målene nås, da medarbejderne er med til at udføre opgaverne på ejendommen. Sådan kommer du i gang Får du ikke lavet kvartalsopfølgning endnu, men kan se værdien i et samlet styringsredskab, så kontakt din økonomikonsulent, som vil sørge for, du kommer i gang.

Erfaringer med kvartalsopfølgningen • Positive tilbagemeldinger fra bankerne på kvartalsopfølgningen. De er meget positive overfor en samlet opfølgning samt opfølgning på indsatsområder/ mål. Bankerne har tidligere efterspurgt dette i forbindelse med budgetopfølgning. • Vigtigt at få udpeget indsatsområder/mål, som beskrives i budgettet, samt dernæst opfølgning ved hver kvartalsopfølgning.

• Der sættes stor pris på den ledelsesberetning, som den enkelte landmand selv skriver. Derfor en stor opfordring til de landmænd, som endnu ikke skriver en ledelsesberetning, om at gøre det. • Landmanden har fået et effektivt styringsværktøj

NR 5 • MAJ 2016

KENDER DU CROPSAT?

Af Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf.: 6362 1682

SEGES og NaturErhvervstyrelsen har i fællesskab købt programmet CropSAT. Ud fra satellitbilleder beregnes et vegetationsindeks, der viser biomassen på marken. Herudfra er det muligt at lave bl.a. et kvælstof tildelingskort. Programmet er gratis. Hvad kan CropSAT.dk? I web-programmet CropSAT.dk kan du udarbejde et gradueret kvælstof tildelingskort på baggrund af bearbejdede satellitdata. Derudover kan du udskrive en gradueret kvælstof tildelingsfil i formatet shape. Kvælstof tildelingsfilen kan indlæses i traktor terminalen, der læser kortet og tildeler gødningen gradueret hen over marken.

Du kan også bruge vegetationsindekset i CropSAT til at følge tilvæksten i marken og/eller mellem marker. Det er planen, at der kommer mindst to satellitbilleder i 2016 - midt april og i begyndelsen af maj måned. Skyer kan dog blive et problem, da Sentinel2A ikke kan se igennem disse. Det beregnede vegetationsindeks ud fra satellitbillederne svarer til det, der måles med de traktormonterede plantesensorer såsom Yara-N-Sensor, Isaria, Greenseeker o.l. Hvordan bruger du CropSAT.dk? På vores hjemmeside www.centrovice.dk kan du finde mere om CropSAT og en vejledning i, hvordan du bruger CropSAT.

NR 5 • MAJ 2016

Det si'r medlemmerne:

Med Nøglearket kan jeg inddrage medarbejderne Siden 1985 har Peder Pedersen ejet og drevet bedriften Stenkistegård ved Haarby. Svinebesætningen tæller 575 søer med produktion af 30 kg. grise, og han leverer omkring 4000 slagtesvin om året. Derudover driver han 225 ha jord. Sidste år blev Peder introduceret til Nøgleark Svin, som har resulteret i et godt samlet overblik over effektiviteten i stalden i forhold til budgettet. Du får svinebrugsrådgivning hos Centrovice. Hvorfor? Jeg har fået svinebrugsrådgivning hos Centrovice, så længe jeg kan huske. Svinebrugskonsulenterne hjælper mig bl.a. med e-kontrol og Nøglearket, som er koblet sammen med budgettet. Min fodermester taster de fleste af tallene selv, men Centrovice taster de sidste tal og sørger for, at det hele er 100% korrekt. Det giver mig en sikkerhed, og det er betryggende at vide, at man ikke har glemt noget. Hvad synes du om samspillet mellem e-kontrol og økonomi? Det spiller godt sammen, og på den måde er vi sikre på, at tallene er rigtige. Førhen fik jeg lavet budget og budgetkontrol udelukkende for min egen skyld, men nu vil banken også gerne have budgetkontrol og en

opfølgning på økonomien. I dag sender vi også det hele som en samlet pakke. Det er både nemmere for mig og for banken.

Peder Pedersen Svineproducent

Hvad synes du om Centrovices nye produkt Nøgleark Svin? Jeg prøvede Nøglearket for første gang sidste år, og det er en hurtig og overskuelig måde at se udviklingen på i forhold til budgettet. Nøglearket fylder ikke mere end én side for både søer, smågrise og slagtesvin, så det er nemt at få et overblik over de vigtigste nøgletal i svineproduktionen. Nøgletallene kan også tilpasses til den enkelte bedrift, hvis man ønsker at fremhæve nogle andre tal. Det fungerer rigtig godt for mig. Giver Nøglearket dig værdi? Ja helt sikkert. Ikke kun for mig selv, men også for mine medarbejdere. Førhen involverede jeg dem ikke i budgetopfølgning eller økonomi, fordi det indeholdt mange papirer og tal, som de ikke kunne bruge til noget. Men i dag efterspørger de faktisk Nøglearket, fordi det indeholder de relevante tal, som de arbejder med i stalden. På den måde kan de arbejde ud fra det og følge med i udviklingen på en overskuelig måde. Og det skaber motivation for at sætte fokus de rigtige steder.

Haarby

svin - Slagte tivitetskontrol in v S k r ffek øglea old til e

g i forh pfølgnin Budgeto vin Slagtes se rede gri e c u Prod e s ri g Solgte svægt Indgang slagtet svægt, g n a fg A st æ g tilv k FE pr. k ass. % k g o e Død

. kv. kv. 1 Budget/ 2.258 2.014 2.15 1.997 39, ,0 2 3 87 ,0 85 2, 2,80 4,0

mi Økono dbytte Bruttou ngde ning mæ d y Forsk ris p g in n ydning Forskyd cl. forsk dbytte in u o tt ru B er vinefod vaccine Slagtes edicin, m , e g ger Dyrlæ in tn omkos Diverse g ra id b s g . Svin Dæknin pr. prod sbidrag g in n k Dæ l nøgleta Øvrige gtet s/kg sla ri et. p s lg a S kl. efterb in lt sia ris g Salgspri å m s t dgåe t Kr. pr. in tilvæks r. pr. kg er Foder k svinfod te g la s E Kr. pr. F

0 0

879 -9

87 855.000 67 668.500 8.000 6.000 172.500 86

9,00 842 347 4,00 1,49

Nøgleark

Budgeto

Svin - Sø er og sm

pfølgning

ågri

se i forhold til effektiv itetskontr Søer ol Hvad er Nøgleark Svin? Antal årss Budget/k øer Nøgleark Svin er en kvartalvis opfølgning på svinev. 1. kv. Levendef ødte pr. ku Diff. 1.120 produktionen, hvor budget holdes op imod e-kontrolld Døde i di 2. kv 1. . 132 egivningsp Diff. 16,0 12 erioden % Kuld pr. år 3.lens kv. vigtigste nøgletal, så der fremkommer en 1.122 15,7 sso Diff. 12,0 -0,3 2 Fravænn 4. kv. 1.124 14,0 15,9 ede grise År 2016 ti Diff. resultatkontrol for perioden. 2, -2 -0 25 pr ,0 ,1 l dato . 4 årsso FE pr. so Budget 2, 1.118 15 16 27 ,0 ,0 inkl. polte Realiseret 31 0, -3 02 ,7 0,0 ,0 -2 Døde søer 30 2, 11 Diff. 16 1. 28 ,6 120 ,0 ,1 % 1.500 -1,1 0,03 1.124 1,0 0,1 1.494 30,8 2,28 11,0 16,0 4 0,03 -0,9 10 1,0 6 15,9 Smågrise 1.480 32,5 2,26 10 12,0 -0,1 Opfølgning 0, 0, 20 0 01 12 8 ,8 Producere 1.510 32,4 2,25 9 -0,8 de grise -10resultatopfølgning 0,7 på effektivitet 2,27 1 Solgte gr Kvartalvis og 1.492 12 31,7 0,02 ise 8. 61 31,6 -2 8 0 Indgangs 8.331 1.500 9 -0,1 vægt økonomi i svineproduktionen i forhold til 1.budget. 6.626 -279 494 1 Afgangsvæ 6.605 8.294 10 6 gt -316 6,5 -21 10 FE pr. kg 6.580 8.822 6,6 0 tilvækst 32 0, 21 -4 ,0 1 6 2 Døde % 6.73Status 35,0 8.802 6,7 4 1,92 3,0 108 192 0,2 1,90 6.640 på effektivitet 35,5 34.439 6,Overskuelig 4 status og produk0, 34.249 3, -0,1 02 3,5 0 14 Økonom 2, 26.504 34,2 3,8 04 6,5 -190 i søer og -0,12 -0,8 26.559 af effek2,2 0,0 med opgørelsen tionsøkonomi i forbindelse smågrise Bruttoudby 1,93 4,0 34,3 6,5 55 tte -0 -1 ,0 2, ,0 1 3 6, 6 Forskydni 1,79 her og nu. 3,4tivitetskontrollen 32,0 0,1 ng mæng 0, -0 13 34 ,4 de ,8 2.875.978 Forskydni 2,8 1,92 2,8 ng pris 0,2 1,92 2.978.578 Bruttoudby 98.568 3,0 0,00 tte incl. fo 3,5 rskydning Sofoder 3.125.789 Sammenhæng -62.587 -0,5 2.957.500 2.974.546 Smågrisef 3.34 21.587 Indbyrdes 9. sammenhæng mellem effektivitet og 75 8 oder 618.750 17 .0 46 2. Inseminer 606.202 915.991 -46.384 ing 880.000 -41.509 3. 12.548 økonomi som f.eks. betydningen 12 af.3afvigelser i pro64.913 Dyrlæge, 976.600 622.678 147.376 medicin, -9 55 18 -3 6. .0 9. 60 .9 11.184 00 va 87 28 622. 0 1.008.93 ccine 6 3.30 Diverse om ducerede grise, afgangsvægt el. lign. 62.575 3. 31 37 2 8 kostninger 222.500 -128.932 345.874 -7.575 -3.568 ninger 4 Dæknings 11.830.000 230.154 98 60.248 ærk 605.366 bidrag em dato 6.475 12.376.097 -1B06 63.750 til48 -7.654 -5 13.384 6 .2 .4 1 75 0 2 Dæknings f. r 28 2.475.000 if 63 98 57D.896 7.595Å .805 8.786 -1 546.097 bidrag pr. 1.117.500 t re -6a5. 2.456.564 08 e -2 s Overblik .8 -55 09 .7 4 li 96 årsso 86 6 5 2 1.035.210 e R 189.758 3.520.000 58.9g47 64.785 18.436 ud et 20 -82.290 3. 3.991 32 B .3 -9 96 4. 8 .7 .7 80 0. 8 42 85 79 3 2 3 nøgletal, 877.59.0 Øvrige n 68.759 1 Godt og 22 3.656 enkelt de 220.00 Diff. -440.793 0.457 overblik over 0 vigtigste 8 1 56 -239.909 øgletal -5 kv. 24 .111.622 -33536 2. . .0 8 04 5. 4 09 ,5 504 3 Pris pr. in 3.1279.988 48 59 890.00 2.170 3der -25. 504 Diff. 0 dkøbt polt at.9formidle produktionens udvikling 104. gør det.7nemt 14 927.964 -862 35,5 2.050 91 -19 3. kv. Pris pr. sl 255.000 4.349 2,8 670 1.375.221 -37.964 ,0 -27 2 3 agteso Diff. 8 ,8 25 7 7 240.270 7.medarbejdere. .9 8 1.500 35 72 1 7 8 6 til f.eks. bank eller 8 1 .9 ,7 ,0 1 3 0 4. . Kr. pr.2af v 470.000 4.920 8 1.578 14.730 . kgå 85,0 11 ,7 4.545.002 2,74 929 -78 1,9 1. Diff. Foder 2.0et25smågris 0,0 2.005 1.250 0,0 1.005 35 3.991 75.002 743 2,80 -22 ,0 ,9 4 6 4 kr. pr. kg 8 4 til 4. -2 2 35 væ -2 04 ,0 45 43 2 0 kst 4 3 Kr. pr. FE 1.975 0,23 987 1.648 8 3,2 370 4,0 53 sofoder 3,1 Udpegning af indsatsområder 2,57 20 2,4 -263 -148 88,2 4,00 K1r.61 pr. FE sm35,1 1.022 1.758 405 ,071,85 58 -0 ,7 3 ,6 åg 1 ris ,3 2,15 7 efoder -228 at udpege de 71,50 -258vigtigste indsatsområder i for55 ,8 Nemt 2 ,7 8 8 1.098 1,83 35 1.500 -0,61,45 ,3 -0,04 0,05 2,17 .403.628 3 2,5 -152 1.682 4,62,05 3 til at 35 3 2,05 2,84 1,47 1,79 1.250 hold opnå det budgetterede resultat. -182 7,5 7 -1,9 9 0, 4 0, 2, 00 1.028 03 0,12 .8 21 7 -3 5,9 2,05 1,50 1,83 35 -222 ,68 0 5 0, 2 0,0 0, 2, 00 00 .4 17 37 1 857 2,08 0.221 1,42 4,00 -2-0 4,0 21 0,08 ,0 1,83 9.779 Handling -21.584 2,08 5.0336 1,50 758.458 4 2,18 0 3.39 0 .0 0 2 4 -0,03 6 .4 1, 3 .9 46 7 8 4 2 5 9 3 .5 .6 5 102 0, Fokus og handling på de2,indsatsområder der 05 04 flytter -19.1 00 2 857.925 2,07 2.674.0 31.965 -1 835.841 -0,02 -7.342 -80.578 6.005 .000 2 9.845 3 2 1 mest. 4 0 .8 .0 5 5 4 2 67 -142 861.00 24.849 42.655 9.584 24.000 -77.653 8.142 0 714.849 22 625.845 .347 16 0 7 4 0 7 7 8 .0 4 0 6 8 9 .7 8 6 19 5.97 15.261 7.584 52 .621 6 5 .7 6 1 8 1 -2 8 2 4 6 6 3 .2 1 70 145.879 -10.025 -14 5.785 7.987 16 49.291 78.525 71 -252 91 .7 1 4 2 8 6 2 -0,07 .9 2 5 2 8.25 -57.876 8,93 Nøgleark -254 112 Svin kan både udarbejdes til de enkelte 23 .624 4 0 1 9 1 ,0 -2 9 6.254 865 4.730 -38 57 ,11 -0 0 dyregrupper (Søer, smågrise, slagtesvin) og som et 2 3 4 .2 8 7 17 -7 385 8,89 11 0,07 78 347 -0,08 3 samlet overblik for søer og smågrise eller søer og 3 5 ,9 8 3 2 8,9 0,02 -43 23 4,00 0,20 390 1,47 smågrise inkl. slagtesvin. 5 6 8 7 0 ,0 0 ,2 9 -25 1,49 56 3,93 -0,28 372 0,04 898 0,09 8,72 -41 5 ,4 1 1 1 ,9 3 388 -0,03 843 0,05 -43 1,52 3,95 4 390 ,0 0 7 0,0 1,45 3,93 0,03 0 1,46 9

Kontakt din svinebrugskonsulent, hvis du vil vide mere om Nøgleark Svin.

NR 5 • MAJ 2016

Ferietiden nærmer sig - se feriereglerne her Det er vigtigt, at du som arbejdsgiver kender de regler, der gælder for optjening og afholdelse af ferie. Visse af reglerne er komplicerede, så nedenstående er alene et overblik over de væsentligste. Ferien optjenes i fra 1. januar til 31. december, men afholdes fra 1. maj til 30. april året efter. Ret til ferie og feriegodtgørelse Alle lønmodtagere har ret til ferie og feriegodtgørelse (12,5%) eller løn under ferie og ferietillæg. Nogle arbejdsgivere har forsøgt at aftale med medarbejderen, at feriepengene er inkluderet i lønnen. Dette er ikke en mulighed. Funktionærer har ret til løn under ferie (ferie med løn), men vær opmærksom på, at i startåret skal medarbejderen trækkes i løn, indtil han eller hun har optjent ferie. Det betyder, at hvis du ansætter en medarbejder, der har ferie med løn, er der, hvad angår ferie, særlige forhold at tage hensyn til de første to år af ansættelsen. Særlige regler for elever og ved opstået sygdom Herudover skal du være opmærksom på, at der er særlige regler, hvis en medarbejder bliver syg i ferien og regler for ferie for elever. Planlæg ferieafviklingen i god tid Vi oplever af og til, at det kommer bag

på arbejdsgiver, at sommerferien igen står for døren, og der skal afvikles ferie samtidig med, at bedriften skal passes. Derfor: vær på forkant og få planlagt ferieafviklingen i god tid. På den måde er der også bedre muligheder for at efterkomme medarbejderens ferieønsker, og mange uoverensstemmelser kan undgås.

Medarbejdere med skolesøgende børn Herudover skal der i ferieplanlægningen tages hensyn til medarbejdere med skolesøgende børn. Disse medarbejdere har førsteprioritet i forhold til ferie i børnenes skoleferie. Også dette hensyn er nemmest at tage, hvis ferieplanlægningen sker i god tid.

Bunden ferie skal varsles Efter reglerne skal medarbejderen faktisk have varsel om, hvornår ferien skal afholdes. Hovedferien, som ligger i perioden 1. maj til 30. september, skal varsles mindst 3 måneder før og øvrig ferie mindst 1 måned før.

Uafholdt ferie for nye medarbejdere Husk også at spørge den nye medarbejder inden jobstart, om vedkommende har uafholdt ferie. Det er kommet bag på mange arbejdsgivere, at den nye medarbejder har ferie, der skal afholdes kort tid efter ansættelsen typisk op til 30. april, hvor restferien skal være afviklet inden det nye ferie år starter 1. maj.

Medarbejderen har ikke ret til ferie, når han eller hun har lyst. Dog har han eller hun ret til 3 ugers sammenhængende ferie (15 hverdage) i hovedferien. Der er en særregel for ansatte i marken (udendørs planteavl): De kan kun kræve to ugers sammenhængende ferie (10 hverdage) i hovedferien, men til gengæld mindst 5 sammenhængende dage i perioden 1. maj til 31. oktober. Der skal således tages hensyn til virksomhedens drift, og man har som arbejdsgiver f.eks. ret til at beslutte, at ferie ikke kan holdes fra 15. juli til august. Hvis der er særlige regler om ferie i virksomheden, er det en god idé at skrive det i ansættelseskontrakten.

Ferien kan her være svær at indpasse i forhold til driften og de øvrige medarbejdere. Kend de vigtigste regler – og spørg os om resten Alt i alt gælder det om at sætte sig ind i de vigtigste regler i Ferieloven og mindst lige så vigtigt: planlægge i god tid. Mange af reglerne er som nævnt komplicerede, så kontakt os, hvis det drejer sig om særlige forhold, f.eks. sygdom før og under ferie, overførsel af ferie, ferie i forbindelse med opsigelse samt elever.

Af Lone Bendixen Teamchef Løn og HR Tlf.: 6340 7153

NR 5 • MAJ 2016

NYT FRA

Gruppelivsforsikring til samme lave pris som sidste år Ulykke, sygdom og død kan ingen forsikre sig imod, men man kan sørge for at økonomien ikke ramler, hvis det værste skulle ske.

ringen kan være passende for nogle, men for en familie med yngre børn, vil det typisk være en fordel at supplere med andre forsikringer.

Landbrug & Fødevarer har i en årrække tilbudt sine medlemmer en fordelagtig basis-livsforsikring med inkluderet ulykkesforsikring. Sidste år blev prisen sat ned til 2.130 kr. og i år har Udvalget for Tryghedsordninger i L&F med Viceformand i Primærbestyrelsen, Lone Andersen, for bordenden, besluttet, at prisen skal fastholdes på samme niveau som i 2015.

Billige forsikringer med Landmandspension Landbrug & Fødevarer har en samarbejdsaftale med Nordea Liv & Pension og Tryg om Landmandspension. Landmandspension er et moderne pensionstilbud med attraktive forsikringer til de landmænd, som ikke forventer at kunne trække millioner ud af jorden eller murstenene, når de går på pension. ’Det gælder desværre for de fleste landmænd i dag’, konstaterer Lone Andersen, der selv valgte at tegne en Landmandspension i 2015. ’Det er bund-snusfornuftigt, og jeg kan kun anbefale alle at få kigget på det’.

Samme dækning ’Vi har valgt at fastholde prisen, og det er med nøjagtig samme dækninger og vilkår’ fastslår Lone Andersen. Et par gunstige skadesår har givet et overskud, der nu bruges til at sikre, at forsikringen fortsætter med de samme dækninger både ved dødsfald, ulykke og kritisk sygdom, uden at prisen reguleres. Alle medlemmer med Gruppelivsforsikring får tilsendt en årsoversigt lige omkring årsskiftet. Her kan de læse om, hvad forsikringen dækker. Passende økonomisk kompensation ’Vi anbefaler, at landmanden får set sine forsikringer efter – eventuelt sammen med en rådgiver – og får styr på, hvilken økonomisk kompensation der er brug for, hvis det værste skulle ske’, siger Lone Andersen. Gruppelivsforsik-

Uforpligtende rådgivning om pension og forsikring Landbrug & Fødevarers aftale med Tryg giver medlemmerne mulighed for at få gratis og uforpligtende rådgivning.

Hos Tryg Landbrug i Viborg kan medlemmerne få svar på det meste eller booke en assurandør til en snak om pension og forsikringer. Tryg Landbrug har tlf. 8725 9210. Det er også en god ide at orientere sig på pensionsinfo.dk – her kan man nemlig se alle sine pensionsopsparinger – også dem man optjente som ungarbejder i Brugsen for mange år siden. Kontaktoplysninger Kontakt Katja Elberg, Seniorkonsulent hos Landbrug og Fødevarer, på tlf. 3339 4368 for spørgsmål vedrørende forsikringer samt øvrige medlemsfordele. Supplerende information: Lone Andersen er Viceformand i Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse og formand for Udvalget for Tryghedsordninger i Landbrug & Fødevarer

Fodermøde Tirsdag den 31. maj inviterer Centrovice til fodermøde. Dagen byder på inspirerende, faglige oplæg, hvor deltagerne bliver informeret om den seneste udvikling inden for fodring af svin. Erfaringer fra anvendelse af hestebønner og majs til svinefoder • Dyrkning af hestebønner • Erfaringer fra praksis • Håndtering af hestebønner i lager og blanderi • Fodring med hestebønner • Erfaringer fra praksis • Kernemajs – lagring, håndtering og fodring Status på foder og forventninger til 2016 • Nyt vedrørende foder • Status på korn og fodermarkedet og forventninger til resten af 2016 Tilmeld dig og se det fulde program på www.centrovice.dk.

Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 7015 9900 E-Mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Marianne Hedelund, Pernille Salling og Pernille Brøker Foto: Colourbox.dk

NR 5 • MAJ 2016

Tank viden... MAJ 2016 Sikker håndtering af farligt gods Håndterer og transporterer man farligt gods på offentlige veje og med registreringspligtigt køretøj, kræves der ADR kap. 1.3 uddannelsesbevis for, at man må løse opgaven. Har man ikke et kursusbevis, kan det resultere i store bøder til både den ansatte og arbejdsgiver. Formålet med kurset er bl.a. at give deltagerne kendskab til de generelle bestemmelser i reglerne vedrørende transport af farligt gods samt viden om risici og farer forbundet med farligt gods. 26.05.2016 - kl. 13.00 - 16.30 PattegriseLiv - regionalt møde 2016 Kom og hør, hvordan du øger overlevelsen hos dine pattegrise. Du får konkrete råd og værktøjer, som du kan bruge med det samme. Hør bl.a. hvordan du kan bruge LEAN-tavlen, hvad man kan læse af USK pattegrise og best practice fra projekt PattegriseLIV - do's and don'ts. Mødet afholdes på Dalum Landbrugsskole. 26.05.2016 - kl. 09.00 - 13.00 Fodermøde - Svin Tirsdag den 31. maj inviterer Centrovice til fodermøde fra kl. 12.00 til 16.00. Dagen byder på inspirerende faglige input, hvor deltagerne bliver informeret om den seneste udvikling inden for fodring af svin. Hør bl.a. om hestebønner og kernemajs - dyrkning, lagring, håndtering og fodring - og få en status på korn- og fodermarkedet samt forventninger til resten af 2016. 31.05.2016 - kl. 12.00 - 16.00

Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskrifterne. Du bliver automatisk sendt ind på www.centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7015 9900.

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg