Vækst nr. 7 - 2014

vækst NYT FRA CENTROVICE

/

NO. 7+8 - 2 014

• Ændring af virksomhedsordningen • Lær dine smågrise at kende • Tværfagligt budgetmøde giver værdi for landmanden

INDHOLD

Hvem holder øje med din vinterraps?

Af Karen Linddal Pedersen, planteavlskonsulent De dygtigste landmænd tjekker vinterrapsen De dygtigste landmænd sørger for, at der bliver kigget til deres vinterraps flere gange om ugen henover efteråret.

Det er nemlig forudsætningen for, at opnå et højt udbytte.

Hvert år er der landmænd, som ”misser” vigtige beslutninger i vinterrapsen, fordi de har travlt med at høste eller så. Og i efteråret 2014 er risikoen for udbyttetab ved manglende tilsyn af marken større end tidligere. Så det er

vigtigt, at du allerede nu planlægger, hvem der skal holde øje med dine rapsmarker i efteråret.

Hvorfor skal jeg holde ekstra øje i 2014?

En række forhold betyder, at der er grund til at holde ekstra øje med vinterrapsen i efteråret. Fra 1. december 2013 til 1. december 2015 er brugen af alle bejdsemidler med neonicotinoider forbudt. Forbuddet gælder hele EU, og i forbudsperioden vil man undersøge, om midlerne har en skadelig effekt på bier. fortsættes side 4

Indholdsfortegnelse

Nye bestemmelser for kvægerhvervet

3

Fortsat fra forsiden...

4

Lær dine smågrise at kende

5

Ændring af virksomhedsordningen 6 Husk arbejdstidsreglerne - også i høst

7

Sådan undgår du varme i foderet

8

Overvejer du at skifte til LED-lysstofrør?

9

6-tonsklubben drager til England

10

Tværfagligt budgetmøde giver værdi for landmanden

12

SMS-påmindelser om arrangementer?

13

Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 7015 9900 mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Marianne Hedelund og Nina Bjørnskov, tekster, og Pernille Salling, layout Foto: Centrovice, Colourbox.dk, Istock.com, Fotograf Mette Krull

2

/ NO. 7+8 / vækst - Juli 2014

Nye bestemmelser for kvægerhvervet

BESTYRELSEN

Lars Iversen Bestyrelsesmedlem Tlf.: 2334 7220

Endnu et godt og veltilrettelagt dyrskue er blevet afholdt.

Det Fynske Dyrskue er en stor kulturbegivenhed i Odense. Med sin over 125 års lange historie er det også en tradition. Dyrskuet har igennem årene ændret sig fra en faglig udstilling til i dag at være en folkelig begivenhed.

Med ca. 50.000 gæster giver det os en unik mulighed for at vise, hvad fynsk landbrug står for. Den store TV- og pressedækning, vi får, er af stor betydning for os. Hvad, det er værd i kroner, er svært at gøre op, men det er sikkert, at skulle vi købe os til en lignende omtale, ville det koste langt mere.

Hvordan vi i fremtiden får økonomi i dyrskuet, er et andet spørgsmål. Jeg kunne forestille mig, at det i fremtiden skulle være en del af selve kontingentet. Samfundskontakten er et fælles ansvar.

Ny lov om Hold af Malkekvæg trådt i kraft 1. juli Kvægbruget har været inde i en god periode med rekordhøje mælkepriser og et godt bytteforhold. Det skal vi huske at glæde os over, nu hvor mælkeprisen er under pres.

Lov om Hold af Malkekvæg blev fra 1.7.2014 en del af kvægbrugets hverdag. Reglen om en sengebås pr. ko vil give udfordringer i mange stalde. Der skal desuden etableres en velfærdsafdeling med en ædeplads pr. ko i op til 1 mdr. efter kælvning og til dyr med særlige behov.

Politikerne har vedtaget ny aftale for kvægerhvervet Et enigt folketing har indgået aftale på kvægområdet.

Partierne er enige om at iværksætte en række initiativer, der skal hjælpe kvægerhvervet, som er tynget af en stor gældsbyrde, samtidig med at mælkesektoren befinder sig i en omstillingsproces henimod bortfald af mælkekvoterne i 2015. Regeringens og erhvervets indsatser skal resultere i et løft af dyrevelfærden ved at minimere transport af kalve, bidrage til en positiv udvikling i kvægerhvervet, understøtte en øget dansk kalveproduktion samt nedbringe antallet af aflivninger af danske spædekalve. Indsatserne skal ses som et hele.

Aftalen omfatter følgende 6 indsatsområder: 1. Brancheaftale om opdræt af kalve i Danmark 2. Tilpasning af sundhedsrådgivningen for kvæg analogt med svineområdet 3. Klimakoen 4. Ændringer i bekendtgørelser og vejledninger der er

hjemlet i lov om hold af malkekvæg 5. Landdistriktsprogram og tilskud til dyrevelfærd 6. Koblet præmie i kvægsektoren De mest spændende indsatsområder er: Brancheaftale om opdræt af kalve i Danmark Kvægerhvervet udarbejder et branchekodeks med henblik på at øge opdræt af spædekalve i Danmark. Kodekset er en aftale, der på frivillig basis skal forbedre dyrevelfærden for kalve født i Danmark. Branchen vil iværksætte initiativer, der vil gøre det økonomisk mere rentabelt at beholde kalvene i Danmark frem for at transportere kalvene til udlandet. Det er en forudsætning, at et kodeks ikke er i strid med såvel danske som europæiske konkurrenceregler.

Tilpasning af sundhedsrådgivningen for kvæg analogt med svineområdet og afdækning af mulighed for samdrift, fællesaftaler, mv.

Fødevarestyrelsen skal udarbejde forslag til et nyt sundhedsrådgivningskoncept på kvægområdet. Udgangspunktet er, at reglerne for sundhedsrådgivning på kvægområdet skal være mere lig dem, der gælder på svineområdet, uden at det kompromitterer fødevaresikkerhed, dyrevelfærd eller dyresundhed. Hensigten er at byrdelette kvægbruget med afsæt i de forbedringer, der er fundet sted de senere år inden for antibiotikaforbrug og dyrevelfærd. Resultatet af udvalgsarbejdet forventes færdigt i andet halvår 2014. Ændringer i bekendtgørelser og vejledninger, der er hjemlet i lov om Hold af malkekvæg Justeringer inden for den gældende lovgivning skal være med til at understøtte kvægbranchen i tilrettelæggelsen af deres produktion i de danske malkekvægsstalde og skabe øget klarhed om lovgivningsmæssige forhold og rammer. Hensigten er at byrdelette kvægbruget, uden at det kompromitterer fødevaresikkerhed, dyrevelfærd eller dyresundhed.

Fødevarestyrelsen undersøger lovgivningen vedr. hold af malkekvæg med henblik på at identificere områder, hvor der er behov for justeringer i bekendtgørelser og vejledninger, der kan gennemføres uden forringelse af dyrevelfærden.

Koblet præmie i kvægsektoren I en overgangsperiode frem til udløbet af 2020 vil der blive etableret en koblet præmie til tyre, stude og kvier, som

NO. 7+8 / vækst- Juli 2014 /

3

BESTYRELSEN

slagtes ved en vægt over 160 kg. Dette skal bidrage til at sikre muligheden for en strategisk udvikling af kvægsektoren. En øget præmie skal være med til at gøre det mere rentabelt at opfede slagtekalve i Danmark, således at lange transporter af spædekalve minimeres.

Med fynske øjne er det spændende at følge, hvordan den koblede præmie til kvier vil påvirke kvægbruget. Vil forbruget af kødkvægssæd til især jersey blive øget, og vil det betyde, at der ikke blive aflivet så mange tyrekalve i fremtiden?

Det samlede beløb til en koblet præmie vil beløbe sig til 180 mio. kr. årligt.

Rigtig god sommer.

Fortsat fra forsiden...

PLANTEAVL

af Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf.: 6362 1607

Vær i den forbindelse opmærksom på, at overgemt rapsudsæd med neonicotidbejdsning ikke må anvendes i perioden.

Nye bejdsemidler virker kun frem til kimbladstadiet I efteråret 2014 udbydes der to bejdsemidler: Force 20 CS og Mesurol FS 500. De virker dog kun frem til kimbladestadiet, og det er derfor nødvendigt at være ekstra opmærksom på tidlige angreb af rapsjordlopper og tjekke rapsen ofte, så bekæmpelse med pyrethroider kan iværksættes rettidigt. Vinterraps, der angribes af rapsjordlopper kort efter fremspiring, kommer sig aldrig helt.

Rapsjordlopper på vej mod ny top Jordbruksverket i Alnarp i Sydsverige har igen i dette forår undersøgt en række ubehandlede områder i vinterrapsmarker i Skåne for larveangreb af rapsjordlopper.

Her blev der fundet betydeligt flere larver end i de foregående 5 år, og Jordbruksverket forventer derfor, at bestanden af rapsjordlopper vil nå en ny top i efteråret 2014.

Mange er også i tvivl om andre ting!

• Hvornår kan rapsen beskyttes bedst og billigst mod rapsjordlopper og snegle?

• Skal spildkorn bekæmpes og hvornår?

• Hvordan gødes rapsen optimalt, herunder beregning af ”biomass indeks”?

• Skal afgrøden vækstreguleres?

• Er der behov for svampebekæmpelse?

4

/ NO. 7+8 / vækst - Juli 2014

• Er der behov for yderligere gødning?

• Skal der behandles med Kerb?

At træffe den rette beslutning giver grundlag for højt udbytte.

Lad planteavlskonsulenten holde øje med din raps Planteavlskonsulenterne tilbyder i dette efterår fokusbesøg i vinterrapsen. I perioden frem til 10. oktober foretager vi 4-6 tilsyn af din vinterraps og sender dig efter hvert besøg en SMS eller mail med anbefalinger til den kommende indsats i marken.

Fokusbesøgene sker løbende, og når der er aktuelle problemer i afgrøden. Konsulenten fastlægger selv ruten og varigheden af besøget afhængig af det aktuelle behov i vinterrapsen. Vurderer konsulenten, at der er behov for yderligere rådgivning, vil du blive kontaktet pr. telefon.

Hvad koster fokusbesøgene?

Prisen på fokusbesøgene udregnes pr. tilsået hektar. Det koster kun 75 kr. pr. ha. vinterraps, og der betales for min.

10 ha og maks.100 ha.

TILMELDING Kontakt din planteavlskonsulent eller ring direkte til Søren Lykkegaard, som er ansvarlig for fokusbesøgene, på tlf. 2916 6116.

Lær dine smågrise af kende

SVINEBRUG

af Jan Brochstedt Olsen Chefkonsulent Tlf.: 6340 7140

Vejehold - også i smågriseproduktionen Drømmer du om at forbedre dine produktionsresultater i klimastalden? Så kan der være stort økonomisk potentiale i at indføre vejehold i smågriseproduktionen (7-30 kg). En forbedring på 50 gram daglig tilvækst og 0,1 FE pr. kg tilvækst øger dækningsbidraget med hhv. 4 og 5 kr. pr. gris.

Grise på 20 kg kan vokse 700 gram pr. dag og ved 30 kg kan grisene vokse mere end 1.000 gram pr. dag. I nogle besætninger opnår man en foderudnyttelse under 1,70 FE pr. kg tilvækst.

Vejehold giver viden og motivation Indfør vejehold i klimastalden og følg grisenes vækst. Det giver ny viden om grisene i stalden og skaber motivation til at forbedre resultaterne.

Ved vejehold udvælges ét eller flere hold grise, der vejes en gang om ugen.

Ved at notere vægten og følge grisenes vækst, bliver du tidligere opmærksom på afvigelser og problemstillinger, der ofte gælder for hele staldafsnittet. Køb evt. en gulvvægt for at lette vejearbejdet. Den kan bestilles efter mål og koster ca. 20.000 kr.

Det tager 5-10 minutter at veje 40 grise. Så inden du indfører vejehold skal du gøre op med sig selv, om du er villig til at bruge den tid, det tager at veje smågrisene.

VSPs regneark letter registreringen VSP har udviklet et regneark i Excel til vejehold, som frit kan downloades. Her kan du beregne den daglige tilvækst, fodermængde og foderudnyttelse. Du finder regnearket her.

Få hjælp til opstart af vejehold Kontakt Centrovices svinebrugskonsulenter, hvis du har spørgsmål om vejehold eller behov for hjælp til opstart og registrering. Vi hjælper dig gerne i gang.

NO. 7+8 / vækst- Juli 2014 /

5

Ændring af virksomhedsordningen

ØKONOMI

af Niels Boldsen Seniorkonsulent Tlf.: 6362 2545

Hvad indebærer det?

Vi modtager i øjeblikket en del henvendelser fra kunder om regnskabet for 2013, om der skal disponeres anderledes i forhold til lovforslaget om ændring af mulighederne for opsparing i virksomhedsordningen.

Det kan være vanskeligt at sige med sikkerhed, om der skal disponeres anderledes, da vi ikke ved, om lovforslaget bliver vedtaget i den nuværende form.

På nuværende tidspunkt vides det heller ikke, om man får lov til at ændre de dispositioner, der er foretaget vedrørende statusposter og virksomhedsordningen, som man har lavet i tillid til, at lovforslaget bliver vedtaget senere på året.

vil man være afskåret fra at kunne foretage opsparing i virksomhedsordningen, så længe aktiverne fra virksomhedsordningen er stillet til sikkerhed for den private gæld i f.eks. stuehuset.

Det foreslås endvidere, at rentesatsen til beregning af rentekorrektion ikke længere skal følge kapitalafkastsatsen for at gøre det mindre attraktivt at indskyde privat gæld i virksomhedsordningen. Forslaget indeholder en bestemmelse om, at rentekorrektionssatsen forhøjes med effektivt 3 % i forhold til, hvordan kapitalafkastsatsen opgøres i den nuværende lov.

Lovforslaget forventes vedtaget i starten af september 2014.

Lovforslagets indhold Formålet med lovforslaget er, at selvstændige ikke skal kunne anvende lavt beskattede midler fra det opsparede overskud i virksomhedsordningen til at finansiere afdrag på privat gæld og privatforbrug, uden at midlerne bliver beskattet som personlig indkomst.

Overgangsordning i en 3 årig periode Der foreslås som overgangsregel en bagatelgrænse på 500.000 kr., hvor værdien af den negative indskudskonto og evt. sikkerhedsstillelser ikke er til hinder for, at der kan spares op i virksomhedsordningen mod betaling af den foreløbige virksomhedsskat.

Det vil heller ikke længere være muligt at stille aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for privat gæld i f.eks. et sommerhus. Det foreslås endvidere at forhøje rentesatsen til 3 % til beregning af rentekorrektion.

Det foreslås endvidere, at der gives mulighed for over 3 år at afvikle sikkerhedsstillelsen i virksomhedsordningen for de private lån, så de berørte personer gives mulighed for gradvist at indrette sig på de nye regler. Det er en betingelse, at sikkerhedsstillelsen i virksomhedsordningen er fuldstændig afviklet inden udgangen af de 3 år. 3-års fristen vil gøre det muligt for de berørte personer at foretage en mere smidig tilpasning af deres økonomi.

Hvis indskudskontoen er negativ, skal det ikke længere være muligt at spare op i virksomhedsordningen mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat. Muligheden for at spare op i virksomhedsordningen begrænses herefter til tilfælde, hvor indskudskontoens saldo er nul eller positiv.

Ved indgrebet sikres det, at selvstændige ikke længere har mulighed for at indskyde privat gæld for at opnå højere effekt af rentefradraget mod betaling af en lav rente i rentekorrektion.

Hvis en selvstændig indtræder i virksomhedsordningen og har en negativ indskudskonto, kan man anmode SKAT om at få indskudskontoen nulstillet. SKAT kan nulstille indskudskontoen, hvis man kan dokumentere eller sandsynliggøre, at der kun indgår erhvervsmæssig gæld i virksomheden.

Hvis der fra og med den 11. juni 2014 er stillet sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen,

6

/ NO. 7+8 / vækst - Juli 2014

Endvidere vil der blive arbejdet på at finde en løsning på de situationer, hvor blandet benyttede bygninger stilles til sikkerhed for lån.

Hvad betyder det for din økonomi?

Virksomhedsordningens teknik og struktur kan være svær at gennemskue for den enkelte. Vi anbefaler derfor, at du tager fat i din økonomikonsulent, hvis du er i tvivl om lovindgrebets betydning for din økonomi.

Husk arbejdstidsreglerne - også i høst

HR OG LØNSERVICE

af Lone Bendixen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7153

Høstsæsonen nærmer sig med hastige skridt. En periode, hvor arbejdsbelastningen typisk er høj og overarbejdstimerne mange. Det kan derfor være en god idé at få genopfrisket reglerne om arbejdstid, som de fremgår af Arbejdsmiljøloven.

Arbejdstidsreglerne gælder for alle Arbejdstidsreglerne gælder også for medarbejdere, der ikke er omfattet af kollektive overenskomster. Herunder får du et overblik over de overordnede regler for den ugentlige arbejds- og hviletid samt fridøgn.

Over 18 år

Under 18 år

Maks. arbejdstid i gns. pr. uge Inkl. overarbejde

48 timer

40 timer

Hviletid - samlet hviletid

11 timer

12 timer

Fridøgn pr. uge

1 døgn

2 døgn

Regler for ansatte over 18 år En medarbejder over 18 år må højst have en arbejdsuge på 48 timer inkl. overarbejde beregnet over en periode på fire måneder. Samtidig skal medarbejderen have en sammenhængende hvileperiode på 11 timer pr. døgn. Dog gælder en særlig regel for ansatte i landbruget, således at hvileperioden kan sættes ned til 8 timer i op til 30 døgn om året.

Det ugentlige fridøgn skal ligge i umiddelbar tilslutning til en hvileperiode, men også her er reglerne lempet, således at fridøgnet kan flyttes til et andet tidspunkt. Der må dog højest være 12 døgn mellem to fridøgn, og mindst det ene af fridøgnene bør ligge i tilknytning til en hvileperiode.

Særlige regler for de 13-15 årige Vær opmærksom på, at der gælder helt særlige regler for unge mellem 13 og 15 år. Herudover gælder forskellige regler mht. arbejdstid for unge under 18 år, afhængig af om den unge er omfattet af undervisningspligt eller ej.

Kontakt din Løn- og HR-rådgiver, hvis du har spørgsmål til disse regler.

Arbejdsmiljøloven er ufravigelig Generelt er reglerne i Arbejdsmiljøloven ufravigelige.

Det betyder, at du ikke kan indgå aftaler med dine medarbejdere, som tilsidesætter reglerne om f.eks. arbejdstimer og overarbejde. Det har ingen betydning, om medarbejderen er blevet aflønnet for de aftalte og udførte arbejdstimer eller ej. Som arbejdsgiver har du altså pligt til at holde styr på dine medarbejderes arbejdstid, hviletid og fridøgn.

Overtrædelse af disse regler kan medføre store godtgørelser til medarbejderen og overtrædelse af hviletidsreglerne kan straffes med bøde. I særlige tilfælde vil overtrædelse af reglerne om arbejds- og hviletid kunne medføre fængsel i op til et år.

KONTAKT OS Kontakt din Løn- og HR-rådgiver, hvis du har spørgsmål til reglerne i Arbejdsmiljøloven. Vi har overblik over lovgivningen.

Skrappere regler for unge under 18 år Elever og praktikanter i landbruget er omfattet af overenskomsten mellem 3F og GLS-A. Også selv om eleven ikke er medlem af 3F, og arbejdsgiver ikke er medlem af en arbejdsgiverforening.

Som det fremgår af skemaet, er der skrappere regler for, hvor meget unge under 18 år må arbejde, ligesom der er større krav til både hvileperioder og fridøgn. Herudover har den unge krav på 30 minutters pause, hvis vedkommende arbejder mere end 4,5 time.

NO. 7+8 / vækst- Juli 2014 /

7

Sådan undgår du varme i foderet

KVÆGBRUG

af John Jensen Kvægkonsulent Tlf.: 6340 7163

Mange kvægbrugere kæmper i øjeblikket med, at der opstår varme i fodermixet, inden dyrene har ædt op.

Problemet er større end tidligere, fordi en del kvægbrugere fylder vand i rapskager eller kraftfoder – og nogen har det endda til at stå i støb natten over.

Varme i foderet giver dårligere foderoptagelse Problemet med varme i foder er, at den mest letfordøjelige energi i foderet fordamper. Det giver en dårligere foderoptagelse og øger risikoen for yverbetændelse og andre sygdomme.

Syre kan dæmpe varmeudviklingen Myre- eller propionsyre kan dæmpe varmeudviklingen, men du skal være registeret som bruger i Plantedirektoratet og have udarbejdet en HACCP, hvis du ønsker at anvende stærke syrer på din bedrift. Din planteavlskonsulent kan sørge for registeringen, som koster ca. 1.500 kr. om året, og din kvægbrugskonsulent kan hjælpe med en HACCP. Registeringen dækker også brugen af alm. foderurea.

Syre kan fortyndes med vand og vandes ud over den del af ensilagestakken, der skal bruges den kommende uge. Men husk, at der er syre i vand, når der blandes ikke vand i syre – og vær i øvrigt opmærksom på, at syre fordamper. For at opnå den bedste virkning bør du lægge plastik over den del af ensilagen, du har vandet med syre.

Syre er generelt en god løsning Syre sprayet på snitfladen har næsten ingen virkning.

Til gengæld er syre i fodermixet meget virksomt. Et godt udgangspunkt er en liter myresyre pr. ton fuldfoder. Er det ikke nok, kan du bruge op til 5 liter syre pr. ton foder.

Propionsyre er knap så virksomt og ca. 50 % dyrere pr. liter. Du kan også købe syre, som ikke kræver registrering, men der skal bruges mere for at opnå den samme virkning. Har du rapskager mm. sat i støb, kan det også være nødvendigt med syretilsætning, f.eks. 2 liter pr. ton sat i støb.

Alternativt kan syren hældes direkte eller fortyndet med vand i en skovlfuld ensilage, som blandes godt op. Syre i foderet er generelt en god løsning, men vær forsigtig, når du arbejder med syre - og sørg for, at kun medarbejdere, der ved hvordan syren håndteres, har adgang til den.

Flere foderlæs giver bedre fodring Et alternativ til syre er at lave to læs foder om dagen til køerne, og at gå fra f.eks. 3 læs om ugen til 1 læs om 8

/ NO. 7+8 / vækst - Juli 2014

dagen ved kvierne i den varme periode. Det betyder ekstra arbejde og koster ekstra tid, men hvis alternativet er varmt foder til dyrene, kan det være en god løsning.

Natriumbenzoat forhindrer varmedannelse På længere sigt bør du overveje at strø 50 g ren natriumbenzoat pr. m2 over ensilagen, inden der lægges plastik på før den sidste sammenkørsel. Natriumbenzoat koster kun ca. 1 kr. pr. m2, og behandlingen betyder, at ensilagen er mindre modtagelig for varmedannelse.

Samme effekt har heterofermentative ensileringsmidler og ensileringsmidler, der indeholder natriumbenzoat eller lign.

Tænk på solen, når du placerer silo og markstak Er det muligt, er det en fordel at udtage ensilage fra den ende af stakken, hvor der er mindst solpåvirkning. I en silo er der sjældent valgmuligheder, og du bør derfor tænke på solen, inden du beslutter, hvor du placerer din nye silo.

Ofte starter varmedannelsen allerede i ensilagesiloen, der måske er vendt, så solen bager ned på snitfladen det meste af dagen.

Undgå varme i foderet og få sundere køer Der er mange måder at nedbringe risikoen for varme i foderet på, og hvilken løsning du vælger, er op til dig. Det vigtigste er, at du gør noget ved problemet, så snart det opstår, da varme i foderet kan have negativ indvirkning på dine køers sundhed og ydelse.

GODE TIPS Vil du forebygge varme i foderet, bør du følge nedenstående råd: • Undgå at løsne mere ensilage, end der skal læsses.

• Skær ikke mere plastik af end nødvendigt.

• Brug det øverste ensilage hurtigst muligt – især i perioder med regnvejr.

• Skær ensilagen af med skovlen på læsseren og undgå at løfte i den øverste ensilage.

• Køb evt. en skæreskovl med skær på overfaldsdelen. Det giver langt mindre overflade på snitfladen, og du vil blive overrasket over, hvor meget længere der går, inden ensilagen tager varme.

Overvejer du at skifte til LED-lysstofrør?

SVINEBRUG

af Lone Grube Hansen Svinebrugskonsulent Tlf: 6340 7144

Det er blevet populært at skifte til LED-lysstofrør i svinestaldene. Men inden du skifter, er der en række ting, du bør overveje.

Når man skifter til LED-lysstofrør uden at skifte de traditionelle armaturer, fjerner man ofte glimtænderen, som erstattes af en attrap. Fjernes spolen, laver man reelt om på armaturet, hvilket betyder, at fabrikanten eller den elektriker, der oprindeligt opsatte armaturet, kan frasige sig alt ansvar. Dette kan give problemer i forhold til forsikringen, hvis der skulle ske ulykker eller opstå brand.

Spolen bruger 1 – 1½ W, så energiforbruget hertil er begrænset. Alternativt skal hele armaturet skiftes.

KORT FORTALT • Der er stor forskel i kvaliteten af LED-lysstofrør. Både mht. holdbarhed og lysspredning.

• Lyset i LED-lysstofrør spredes ikke på samme måde som i traditionelle lysstofrør og har en lavere styrke.

• Ændringer i armaturet kan give problemer i forhold til forsikringen, hvis der skulle ske ulykker eller opstå brand.

• Rådfør dig med en autoriseret elektriker, inden du skifter til LED-lysstofrør.

Der er stor forskel i kvaliteten af LED-lysstofrør. Både mht. holdbarhed og lysspredning. Så pas på ikke at købe for billigt.

LED-belysning kan kræve flere armaturer Lyset i LED-lysstofrør spredes ikke på samme måde som i traditionelle lysstofrør og har en lavere styrke. I de fleste tilfælde skal der derfor monteres mellem 30 og 50 % flere armaturer for at opnå den samme lysstyrke som med traditionelle lysstofrør. Dette er særlig vigtigt i løbeog drægtighedsstalde, hvor der kræves en bestemt minimumslysstyrke.

Ved “computerberegninger”, foretaget af grossisten eller fabrikanten, tages der som udgangspunkt ikke højde for skygger fra inventar m.v. Der regnes med et “tomt” rum.

Desuden bliver der tit regnet med gennemsnitlig LUX. Der er altså stor spredning, afhængig af hvor i lokalet man måler lyset.

Lysstofrørene skal være CE-mærkede.

LED kan give forstyrrelser LED-belysning kan give støj. Både i form af summen, men også som forstyrrelser af signalet i f.eks. høretelefoner med radio. Det er endnu ikke afklaret, hvordan LED-belysning påvirker søerne. Men det er set, at søerne ikke ønsker at ligge direkte under lyset, hvis de selv kan vælge.

Rådfør dig med en autoriseret elektriker Hos Centrovice anbefaler vi, at du rådfører dig med en autoriseret elektriker og sikrer dig, at han bærer ansvaret for både lysstyrke, holdbarhed og el-sikkerhed.

NO. 7+8 / vækst- Juli 2014 /

9

6-tonsklubben drager til England

“DET SI’R MEDLEMMERNE”

af Flemming Dam Planteavler Havredalgaard, Søndersø

Flemming Dam ejer og driver sammen med sin hustru og to medarbejdere Havredalgaard ved Søndersø. Her har Flemming svineproduktion og 400 ha, hvor han producerer raps, græsfrø, brødhvede, brødrug, rødsvingel samt maltbyg og hvede til foder.

I begyndelsen af juni var Flemming med 6-tonsklubben, Centrovices erfa-gruppe for dyrkere af vinterraps, på studietur til England. Nedenfor kan du læse, hvad han fik ud af turen.

Hvor længe har du været med i 6-tonsklubben?

Jeg tror faktisk, at jeg har været med siden Karen startede gruppen for 4-5 år siden.

Hvorfor er du med i 6-tonsklubben?

I starten var det, fordi jeg syntes, vi kunne blive lidt bedre til raps. Det er vildt spændende, og grundlæggende synes jeg, vi har lært noget nyt hvert år, selv om jeg har været med i så mange år. Vi får altid noget konkret, som vi kan gå hjem og arbejde med i marken i løbet af sæsonen. På den ene eller den anden måde.

10

/ NO. 7+8 / vækst - Juli 2014

Hvor meget raps dyrker du?

Det svinger lidt. Til kommende høst har vi 61 ha.

Hvor stort er dit udbytte i rapsen?

Mit 5 årsgennemsnit ligger omk. 45-46 hkg/ha. Men sidste år trækker jo gevaldigt op i den opgørelse.

I år gik studieturen til England. Hvordan var det?

Det var rigtig spændende, synes jeg. Jeg var meget spændt på at se noget af det landbrug, vi har hørt og læst så meget om.

Er englænderne gode til at dyrke raps?

Generelt var jeg faktisk ikke så imponeret over deres raps. Noget af det så rigtig godt ud, men det gør det jo også herhjemme i år. Der er ingen tvivl om, at englænderne har lært meget de senere år, men det er som om, de kommer lidt efter os.

De engelske gødningsnormer ligger jo betydeligt højere end vores, og hvis de bliver lige så gode til etablering og dyrkning af raps, som vi er blevet herhjemme, så tror jeg, de vil kunne øge udbytterne derovre endnu mere.

“DET SI’R MEDLEMMERNE”

I besøgte også planteproduktionsmessen Cereals.

Hvordan var det?

Jeg havde set frem til at komme over og se nogle af de maskiner, de bruger til direkte såning, og det var absolut spændende. Og så var der jo hundredevis af maskiner og sprøjter. I England bruger de meget selvkørende sprøjter, og når man kommer på sådan en messe, ser man også lige pludselig de første 20 mærker, man aldrig har hørt om før.

Det var en stor og spændende messe at komme rundt på.

Hvad gjorde mest indtryk på dig på turen?

Det gjorde virkelig stort indtryk på mig at opleve, hvor stort problemet med agerrævehale er for englænderne og hvor alvorligt vi skal tage det. Det er rystende, at det kan gå så galt, som det er gået derovre, inden man bliver opmærksom på det, og får sat ind.

Fik du nogen gode ideer eller tricks med hjem?

De sprøjter meget mod svampe i England. Rigtig meget.

Det er ikke noget, vi kan overføre direkte til danske forhold, men måske skal vi nogle gange tænke, at det ikke betyder så meget at køre en gang ekstra og f.eks. dele vores svampesprøjtninger op i nogle flere omgange.

Så vi sprøjter flere gange, men med en lavere dosis pr. sprøjtning.

Hvordan er det at være på studietur med 6-tonsklubben?

Jeg synes, det var en rigtig god tur, og jeg er stor tilhænger af hele konceptet omkring 6-tonsklubben og vores studieture. Vi får jo en god snak undervejs – om alt muligt.

Jeg mener, det er vigtigt, at vi kommer ud og oplever noget andet end de to folk, vi går og arbejder med herhjemme. Vi skal jo ud og have input andre steder fra også, og det får jeg f.eks. på sådan en tur. Det synes jeg er rigtig fint - og jeg deltager gerne igen næste år.

NO. 7+8 / vækst- Juli 2014 /

11

Tværfagligt budgetmøde giver værdi for landmanden

ØKONOMI

af Heidi Hundrup Rasmussen Udviklingskonsulent Økonomi & Virksomhedsledelse, Videncentret for Landbrug

Budgettet har måske for nogen det primære formål at stille banken tilfreds. Men det kan faktisk betale sig at yde en ekstra indsats i budgetarbejdet og afholde et tværfagligt budgetmøde mellem landmand, økonomi-, og fagkonsulenter, da det i sidste ende øger værdien for landmanden. Det viser erfaringer fra BudgetMatchen (BudgetMatchen er en konkurrence med fokus på budgettet som styringsværktøj for landmænd), hvor blandt andet landmand John Trædholm fra Team Trædholm i Centrovice har udmærket sig ved at være initiativtageren til at deltage i budgetmatchen.

Den gode budgetproces kræver lidt mere tid Generelt har alle de teams, som har deltaget i BudgetMatchen, brugt mere tid på budgettet, end de ellers gør. Den ekstra tid brugt på budgetterne skyldes primært, at rådgiverteamet og landmanden har været samlet til et fælles budgetmøde under budgetudarbejdelsen, og det har givet stor værdi for både landmanden og rådgiverne.

Hos Team Trædholm var det John Trædholm selv,

der satte processen i gang med en kort beskrivelse af de indsatsområder, han så for fremtiden, og derfra tog budgetarbejdet fat. Kvægkonsulent John Jensen udarbejdede et produktionsbudget på baggrund af oplysninger, som han og John Trædholm var blevet enige om, skulle indgå i budgettet for 2014. Ud fra dette produktionsbudget samt tal for 2013 udarbejdede teamet et udkast til et budget. Efter udarbejdelsen af det første budgetudkast mødtes både landmand, fagkonsulenter og økonomikonsulenten til et fælles budgetmøde, og herefter blev det endelige budget udarbejdet. Det, at hele teamet sammen med landmanden gennemgik budgetudkastet, skabte en tryghed i forhold til, at alle rådgivere kendte budgettallene. Det gav et godt fælles grundlag at arbejde videre på.

Konkrete planer og indsatser i budgettet Det fælles budgetmøde gav også grundlag for at arbejde med mere målrettede indsatser og handlings planer i budgettet, hvilket betyder meget for landmanden i forhold

INFO BudgetMatch 2014 er en konkurrence, hvor syv kvægbedrifter dyster om at udarbejde det bedste budget og design for budgetopfølgning.

Formålet med matchen er at afdække, hvordan landmanden får mest mulig nytte af budgettet samt at skabe et styringsredskab, som kan anvendes aktivt i hverdagen.

Team Trædholm i Centrovice har klaret sig flot i 1. runde af konkurrencen, som samlet afgøres over 4 runder. Ifølge dommerpanelet har teamet leveret et særdeles godt budgetmateriale og er derfor også rangeret i top 3.

12

/ NO. 7+8 / vækst - Juli 2014

ØKONOMI

FORDELE

til at bruge budgettet som styringsredskab i hverdagen.

Ekstra gevinster ved det fælles budgetmøde Erfaringerne fra BudgetMatchen viser desuden, at det fælles budgetmøde kan være med til at modvirke en indforståethed mellem rådgiver og landmand. Indforståethed kan føre til et budget, der er for generelt og mangler formulerede indsatsområder og planer.

Tværfagligt budgetmøde sikrer: • Opsamling fra både fagkonsulenter og økonomikonsulent • Fælles forventningsafstemning • Klart fælles grundlag med dyb indsigt i budgettet • Tryghed hos landmanden, idet alle rådgivere kender budget og indsatsområder.

Endelig giver den tværfaglige budgetproces også god mulighed for at inddrage driftslederen i budgetplanlægningen og dermed opnå et skarpere budget og en dybere fælles forståelse for indsatserne i bedriften.

SMS-påmindelser om arrangementer?

KOMMUNIKATION

af Marianne Hedelund Marketing- og kommunikationschef Tlf.: 6340 7219

I en travl hverdag kan det være svært at huske, at det er i dag, jeg skal tilmelde mig planteavlsforum, refinansieringsmøde, fodermøde for kvæg eller medlemsmøde med ministeren.

Det vil vi gerne hjælpe dig med ved at sende dig en sms, når vi har et spændende arrangement, som er relevant for dig.

Sms’er er et aktivt tilvalg fremover Det har vi også gjort hidtil. Det nye er, at du efter sommerferien kun får sms-påmindelserne, hvis du selv har givet udtryk for, at du ønsker det. Det vil sige, at du kan sige ja til sms’er fra netop de fagområder, du ønsker, og nej til andre.

Det vil også sige, at hvis vi ikke har registreret, at du ønsker sms’er, så får du ikke længere nogen påmindelser om vores arrangementer. Så er det op til dig selv at holde dig ajour på vores hjemmeside og få tilmeldt dig til et givet arrangement inden for tilmeldingsfristen.

Let at til- og framelde dig sms-service Hvis du ikke allerede har talt med en af vores konsulenter

om, hvorvidt du ønsker sms-påmindelser, er du velkommen til at ringe til os og blive tilmeldt netop de områder, du har interesse i. Du kan selvfølgelig til enhver tid framelde dig igen ved at ringe til vores reception og bede dem framelde dig.

TILMELDING Det er fremover op til dig, om du ønsker at modtage sms’er til påmindelse om arrangementer. Du kan tilmelde dig følgende kategorier enkeltvis: • • • • • • • •

Medlemsinfo / administration Økonomi Planteavl Svin Kvæg Miljø Deltid Økologi

Ring til os på 7015 9900 og fortæl, hvad du ønsker at blive mindet om pr. sms.

NO. 7+8 / vækst- Juli 2014 /

13

Tak for et godt Dyrskue 2014

...og på gensyn næste år!

14

/ NO. 7+8 / vækst - Juli 2014

KOMMUNIKATION

GOD SOMMER

PERSONALENYT Tiltrædelser 1. jul. - Inga Ludvigsen, seniorkonsulent 1. aug. - Lisbeth Just, seniorkonsulent 1. aug. - Ulrik Christensen, svinebrugskonsulent 5. aug. - Tobias Ejlersen, økonomirådgiver 5. aug. - Line Hesseldal Hansen, økonomirådgiver Medio aug. - Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver Runde fødselsdage 50 år 2. aug. - John Jensen, kvægbrugskonsulent 10. aug. - Benedikte Egel, receptionist 60 år 4. aug. - Susanne Sørensen, assistent Jubilæer 20 år 1. aug. - Lis Løvendal, økonomirådgiver 30 år 1. aug. - Anette Frederiksen, seniorassistent 40 år 1. aug. - Helga M. Sørensen, assistent

NO. 7+8 / vækst- Juli 2014 /

15

TANK VIDEN Juli 2014 Fodermøde for svineproducenter Tirsdag den 29. juli inviterer svinebrugskonsulenterne til fodermøde. Her giver Troels Schmidt fra AgroMarkets dig et overblik over korn- og fodermarkedet netop nu. Derudover vil der være indlæg om aktuelle forhold omkring fodring, fodring af grise i vækst og fodring af søer.

29-07-2014 - kl 09:00 - 12:00

August 2014 6-tonsklubben - 4 af 4 6-tonsklubben er en erfa-gruppe for rapsdyrkere, der har lyst til at udfordre sig selv og blive en del af et professionelt fællesskab, hvor den faglige udvikling er i højsædet.

04-08-2014 - kl 09:00 - 13:00 (afhængigt af vejret kan datoen blive rykket) Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskifterne.

Du bliver automatisk sendt ind på www.centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7015 9900

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg

www.centrovice.dk