Vækst nr. 10 - 2016

SIDE 6

SIDE 10

Det skal du vide om sprøjtesyn

Efterregulering af pensioner for 2015 for selvstændig erhvervsdrivende

SIDE 14

SIDE 12

Husk kravet om ind- og fraflytningssyn

SKAL DU BEKÆMPE BLADLUS I VINTERSÆDEN?

NR 10 • OKTOBER 2016

Vækst

INDHOLD Stor interesse for Åbent Landbrug............................ 3 Mød iværksætterparret bag Syberg Highland Cattle......................................................................... 4 Det skal du vide om sprøjtesyn................................. 6

TAG STILLING: HVOR SER DU DIN VIRKSOMHED OM 5 ÅR? Minkavler Rasmus Bue har en langsigtet plan for sin virksomhed og den holder han fast i. Bliv inspireret og læs hvorfor det er vigtigt, at du også lægger en langsigtet strategi for din virksomhed.

Tag stilling: Hvor ser du din virksomhed om 5 år?..... 8 Efteregulering af pensioner for 2015 for selvstændig erhvervsdrivende....................................... 10 Nu kan du ændre mappenavne i Summax...............11 Skal du bekæmpe bladlus i vintersæden?.............. 12 Stadig mulighed for at gøre brug af anmeldeordningen Fulde Stalde..................................................... 14 Jurist: Husk kravet om ind- og fraflytningssyn......... 16 Nyt SEGES - godt nyt til landbruget........................ 18 Tank viden............................................................... 20

„

MØD IVÆRKSÆTTERPARRET BAG CYBERG HIGLAND CATTLE Lene Gommesen og Peter Bisgaard, som forpagter 40 ha af naturgenopretningsprojektet Sybergland ved Kerteminde, deler ud af iværksættererfaringerne på side 4.

STADIG MULIGHED FOR AT GØRE BRUG AF ANMELDEORDNINGEN FULDE STALDE Vil du øge produktionen, så har du fortsat mulighed for at gøre brug af anmeldeordningen Fulde Stalde.

Læs mere på side 14.

Jeg er positiv over for et SEGES med fokus på et tættere samarbejde mellem landmand og rådgiver. Fordi det er et fokus, der styrker fremtidens landbrug.

Louise Helmer Side 4 Adm. direktør Morten Holm Rasmussen Økonomirådgiver

2

STOR INTERESSE FOR ÅBENT LANDBRUG Kalenderen har vist 3. søndag i september, hvilket for landbruget er lig med åbent landbrug, hvor bedrifter over hele landet slår dørene op for offentligheden.

de, at ja, der er steder i den danske svineproduktion, hvor tingene kan forbedres, og ja, det er noget, vi som landmænd skal tage til os og arbejde for at gøre bedre hver dag.

så meget om selve CC 398 bakterien, men var mere en belysning af, hvor dårligt Fødevarestyrelsen har tacklet udfordringen i samarbejde med L&F.

Mange besøgende igen i år Vejret var perfekt på dagen i år, og mange valgte at bruge en søndag på at besøge de gårde, hvor stalddøren stod åben, og hvor der blev budt velkommen i stalde fyldt med køer, grise, kyllinger samt en masse andre husdyr.

Ny type forbrugere vil have øget dyrevelfærd Min konklusion efter 3. søndag er, at der er dukket en ny type forbruger op, som stiller krav om øget dyrevelfærd, og som vil vide præcis, hvor råvaren kommer fra. Det, mener jeg, vi som landmænd skal lytte til og i langt højere grad indrette fremtidens landbrug efter, så det er trends og analyser, der afgør, lige præcis hvor din virksomhed skal hen.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer i en sag, der ligger før min tid som selvstændig landmand. Jeg synes blot, man må konstatere, at vejen frem ved lignende fremtidige sager vil være at samarbejde med div. styrelser, anerkende når vi har et problem, og sikre opbakning i befolkningen.

Besøgstallet nåede op på 86.000 fordelt på 50 bedrifter på landsplan, hvilket var lidt færre end sidste år.

Men antallet viser med sikkerhed, at der er et behov, og at det er noget, vi helt sikkert skal forsætte med at give fuld opbakning til.

Dejlig tjans som rundviser Jeg var selv med hos Carsten og Torben Jensen på Vesterballegaard ved Ejby, hvor jeg som guide viste besøgende rundt i stalden blandt de mange søer og smågrise og besvarede spørgsmål fra de små og store gæster. Det var skønt, at få forbrugeren helt tæt på og mærke den store interesse for vores råvarer.

Jeg viste blandt andet en familie rundt, som spurgte meget ind til økologi og dyrevelfærd, og som tydeligt var præget af medierne. Men ved deres selvsyn lykkedes det at få afblæst deres fordomme om, at dyrene skulle have det dårligt i de konventionelle stalde.

Her må man selvfølgelig også erken-

Tak til værterne for det store arbejde På bestyrelsens vegne vil jeg gerne udtrykke en stor tak til værterne på Dongsgaard i Skaarup og Vesterballegaard i Ejby for at have brugt enorme ressourcer på at gøre bedrifterne klar til det store rykind. Uden jeres indsats og de mange frivillige hjælpere på dagen, ville det slet ikke være muligt at afholde et arrangement med den kvalitet og i den størrelsesorden. Også en tak til LandboUngdom, som har lagt meget ildsjæl i arrangementet.

MRSA problematikken i TV samme dag Præcis samme søndag, som der var Åbent Landbrug, havde DR valgt at bringe en udsendelse omkring landbrugets rolle i MRSA problematikken tilbage i 2008.

Jeg tror ikke, at nogen forventer, vi løser tingene i morgen. Bare vi sender et klart signal om, at vi selvfølelig arbejder for sagen og gør, hvad vi kan som branche.

Der blev bl.a. fodret køer på Dongsgård

Af Henrik Kildegaard Bestyrelsesmedlem Tlf.: 2992 3787

Det var selvfølgelig ny benzin på det bål, som ikke vil holde op med at brænde. Historie handlede dog ikke

NR 10 • OKTOBER 2016

3

MØD IVÆRKSÆTTERPARRET BAG SYBERG HIGHLAND CATTLE Kødkvæg kræver tilskud. Ellers er der ingen forretning i at have dem. Så klar er meldingen fra iværksætterparret bag ’Syberg Highland Cattle’, Lene Gommesen og Peter Bisgaard, som forpagter 40 ha af naturgenopretningsprojektet Sybergland ved Kerteminde.

Fødehjem med ambitioner Ejendommen i Tårup nord for Kerteminde er Lenes fødehjem, og da parret overtog bedriften i 2013, drømte de om at få så meget ud af den som muligt. Den drøm omfattede bl.a. kødkvæg og egen gårdbutik, men det var ikke så let at komme i gang, som Lene og Peter havde forestillet sig. ”Jeg har flere uddannelser bag mig og kan som regel godt begå mig, men tilskudsreglerne er virkelig en jungle, og regelsættet er så gennemsyret af juridiske og tekniske fagudtryk, at det er helt umuligt at forstå”, forklarer Peter, som takkede ja, da han og Lene fik tilbudt et gratis rådgivningsbesøg med fokus på deres tilskudsmuligheder.

For Peter og Lene aflivede besøget myten om, at det ikke kan betale sig at få rådgivning. ”Selvfølgelig koster det penge at få en konsulent til at se på tilskudsmulighederne, men de penge er jo hurtigt tjent ind igen, hvis der er tilskud at komme efter”, mener Peter, som efterhånden så småt har fået overblik over krav og tilskudsbetingelser.

Gode bøffer på græs I dag omfatter gårdens besætning 35 kreaturer, primært af racen skotsk højlandskvæg. Dyrene afgræsser de

Af Michala Thomassen Miljøkonsulent Tlf.: 6340 7134

4

40 ha naturareal, som parret forpagter af Kerteminde Kommune, og Lene og Peter slagter ca. 2 dyr om måneden. Kødet bliver solgt som udskæringer, pølser og andre specialiteter i gårdbutikken og via Facebook-siden Sybergkvæg under sloganet ’Sybergkvæg – gode bøffer på græs’, for Lene og Peter har fra starten forstået at appellere til forbrugernes voksende interesse for lokalt producerede fødevarer og produkter med historie. ”Vi holder åbent hus flere gange om året, og det er især vigtigt for os at invitere børnene inden for, så de kan se, lugte, smage og føle”, forklarer Peter, som indrømmer, at det har kostet parret mange timer at nå dertil, hvor de er i dag. Rigtig mange timer. ”Det har været hårdt arbejde, og der er stadig masser af projekter, vi kan kaste os over, men vi bliver jo hele tiden klogere på, hvordan tingene skal gøres”, griner Peter Bisgaard, som gerne deler ud af sine og hustruens iværksættererfaringer.

Hør Lene og Peter fortælle, hvad det kræver at være iværksætter i landbruget, når Centrovice i samarbejde med SEGES inviterer til infomøde om naturpleje den 26. oktober kl. 19.00 – 21.00.

Gratis infomøde om naturpleje GRATIS INFOMØDE OM NATURPLEJE Få overblik over muligheder og regler for at søge tilskud til naturpleje, når Centrovice i samarbejde med SEGES inviterer til infomøde om naturpleje i Vissenbjerg onsdag den 26. oktober kl. 19.00 – 21.00.

På mødet kan du blive klogere på økonomien i naturpleje og høre iværksættere Lene Gommesen og Peter Bisgaard fortælle om deres erfaringer med naturpleje som driftsgren. Mødet henvender sig til landmænd og rådgivere med interesse i at kende tilskudsreglerne og mulighederne i naturplejen, men andre med interesse for emnet er også meget velkomne.

Mødet er gratis, men tilmelding er nødvendig på www.centrovice.dk eller tlf. 7015 9900.

NR 10 • OKTOBER 2016

5

DET SKAL DU VIDE OM SPRØJTESYN Er din sprøjte blevet synet indenfor de sidste 3 år? Læs med nedenfor og bliv klogere på tidsfrister og kravene til sprøjtesyn.

Din sprøjte skal synes senest 26. november 2016 For at undgå overbelastning af synsstederne afhænger tidspunktet for krav om første syn af det sidste tal i virksomhedens CVR-nummer. Som det fremgår af skemaet, skal alle sprøjter i drift være synet senest den 26. november 2016. Undtaget er dog sprøjter købt efter 31. december 2013, som først skal synes efter 5 år.

Virksomheder og kommu- Sprøjter i erhvervsmæssig ner med CVR-nr. der ender brug skal være synet sepå: nest: 0, 1 eller 2

26. november 2014*

3, 4, 5 eller 6

26. november 2015*

7, 8 eller 9

26. november 2016*

Sprøjter kan være undtaget fra syn Håndsprøjter med en tank på 25 liter eller derunder, sprøjter der er beregnet til at blive båret på ryggen og skovningsmaskiner, hvorpå der er monteret pesticidsprøjter, er undtaget fra syn.

Planlægger du at tage en sprøjte ud af drift senest den 26. november 2016, skal den ikke synes.

Derfor skal din sprøjte synes Sprøjter synes primært af 3 årsager, nemlig: 1. for at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod unødig spild og lækager.

2. for at undgå tekniske fejl som medfører unødvendigt forbrug af pesticider.

3. for at sikre, at de pesticidmængder der anvendes, udbringes i de doser, som er tiltænkt - og at de udbringes jævnt i marken, så de får den ønskede effekt.

6

Sådan er kravene til syn af sprøjter De danske regler vedr. sprøjtesyn er udarbejdet, så de følger de internationale standarder for syn af sprøjter og findes i den nye bekendtgørelse om syn af sprøjter, som du kan læse i sin fulde længde på Miljøstyrelsens hjemmeside Du har selv ansvar for, at dine sprøjte bliver synet Som ejer af en sprøjte bliver du ikke automatisk indkaldt til syn, men skal selv tage kontakt til en af de godkendte synsvirksomheder. Når sprøjten er synet, får du udleveret en synsrapport, og sprøjten bliver forsynet med et klistermærke, der viser, at den er godkendt ved syn og angiver, hvornår sprøjten skal synes igen.

Din sprøjte skal synes hvert tredje år Efter første syn går der 5 år, før sprøjten skal synes igen. Herefter skal den synes med 3 års mellemrum. I forbindelse med det første syn registrerer synsvirksomheden data om sprøjten i et nyt IT system, som netop er blevet tilgængeligt for synsvirksomhederne, og det betyder, at de herefter kan indkalde deres kunder til syn.

Et sprøjtesyn koster 2.000 – 4.000 kr.

Skal der ikke udføres reparationer på sprøjten, vil synet typisk vare 2 - 4 timer og koste fra 2.000 til 4.000 kr. Sprøjtesyn er din sikkerhed for at sprøjten fungerer effektivt og opfylder alle krav.

Med undtagelse af Gartnerirådgivningen reparerer alle de fynske synssteder sprøjter. Det kan derfor være en rigtig god ide at indhente tilbud på syn og reparation af sprøjten fra flere synssteder, ligesom det er vigtigt at forventningsafstemme vedr. eventuelle reparationers omfang og pris forud for syn af sprøjten.

Her kan du få synet din sprøjte på Fyn og de omkringliggende øer Gartnerirådgivningen A/S Hindsholm Maskinforretning A/S Roerslev Smedie & Maskinforretning Axel Knudsen Maskinforretning ApS Grønnemose Maskinforretning ApS HLS - Schaumann Tågsprøjter John Madsen - Fåborg Flemløse Maskinforretning Glamsbjerg Maskin Center A/S John Madsen - Tommerup Heden Maskinforretning Ringe Maskinforretning A/S Egebjerg Smedie ApS John Madsen - Ørbæk Klingstrup Hgd. Kædeby Maskinforretning A/S

5250 5300 5466 5500 5560 5600 5600 5620 5620 5690 5750 5750 5771 5853 5881 5932

„

Odense SV Kerteminde Asperup Middelfart Aarup Faaborg Faaborg Glamsbjerg Glamsbjerg Tommerup Ringe Ringe Stenstrup Ørbæk Skårup Fyn Humble

Listen er den nyeste og er sidst opdateret den 15. oktober 2015

Af Karen Linddal Pedersen Plantevalskonsulent Tlf.: 6362 1607

Som ejer af en sprøjte bliver du ikke automatisk indkaldt til syn, men skal selv tage kontakt til en af de godkendte synsvirksomheder.

NR 10 • OKTOBER 2016

7

TAG STILLING: HVOR SER DU DIN VIR Da Rasmus Bue for 10 år gik ind i minkbranchen, viste timingen sig at være optimal. Priserne gik op, og særligt 2012 og 2013 var gode år, hvor prisen på skind nåede hidtil uhørte højder langt over produktionsprisen. Men selvom tingene gik godt, mærkede minkavleren usikkerheden i maven. For hvordan forvalter man klogest de muligheder, man har? For Rasmus Bue gav det anledning til at reflektere over fremtiden og lægge en strategi for, hvor virksomheden skulle bevæge sig hen på sigt. Og ikke mindst hvordan.

Styr på kerneforretningen Minkavleren gik konkret til værks og inviterede for ca. 3 år siden både bank, økonomirådgiver og en erfaren minkavler med både op- og nedture i bagagen hjem på minkfarmen. Mødet skulle være med til at afdække optimeringspotentialet på farmen og sætte en retning for virksomheden.

Og netop det var også udfaldet. ’På mødet fandt vi en række konkrete indsatsområder, men lige så vigtigt gjorde mødet mig afklaret i forhold til min kerneforretning, og hvordan den skulle udvikles i et langsigtet perspektiv. Vi er og vil være bedst til mink, og det er her, både optimeringskræfterne og investeringerne skal lægges’, fortæller Rasmus Bue, hvis minkfarm ligger nær Hårslev på Fyn. Minkavleren havde ellers startet forskellige sideløbende projekter, bl.a. et halmprojekt, men de blev lagt på

8

„

hylden igen, og siden har fokus ligget 100 % på mink.

I rette tempo Dengang traf Rasmus Bue også en anden beslutning. Nemlig at han ville være selvfinansierende. Og den plan holder han fast i – selvom det kan være svært. ’Jeg har lyst til at tage de første spadestik til to nye haller med det samme. Men netop fordi jeg har gjort op med mig selv, i hvilket tempo vi skal ekspandere, og hvordan det skal finansieres, kan jeg modstå fristelsen. Jeg ved, at det er bedst for min virksomhed at vente 1-2 år, og så er det, det vi gør’ uddyber minkavleren, som af samme grund også tror, at mange af kollegerne nok ville beskrive ham som konservativ.

Konservativ er dog ikke lig uambitiøs. Den 36-årige minkavler er både ambitiøs og åben over for nye tiltag.

Ligesom han også har masser af visioner. Minkavleren ser gerne, at virksomheden bliver større. Farmen skal udvides med to nye haller, og der skal være 1.500 flere mink. Planen er altså klar, men det hele behøver ikke at ske i morgen.

Fravalg giver handlefrihed På samme måde har det at se ud i fremtiden og sætte et langsigtet mål betydet, at det er blevet nemmere for Rasmus Bue at træffe de valg for virksomheden, som giver det optimale afkast. ’Der er mange muligheder, og man bliver bl.a. også påvirket af, hvad kol-

legerne gør. Men fordi jeg netop ved, hvor min virksomhed skal hen, er det i dag nemmere for mig at have is i maven og ikke lade mig rive med’, uddyber minkavleren.

Der er mange muligheder, og man bliver bl.a. også påvirket af, hvad kollegerne gør.

Men fordi jeg netop ved, hvor min virksomhed skal hen, er det i dag nemmere for mig at have is i maven og ikke lade mig rive med.

Og netop det er ifølge virksomhedskonsulent Søren Bjerring Bækholm fra Centrovice, som har været Rasmus Bues faste sparringspartner siden opstarten, en af minkavlerens store styrker. ”Han har sat en retning og lagt en plan. Begge dele holder han fast i. Det gør bl.a., at han formår at træffe nogle fravalg, som kan være svære at tage i øjeblikket men som også gør, at han har større økonomisk handlefrihed, end han ellers ville have’, supplerer virksomhedskonsulenten.

Sæt dig i førersædet Der findes ikke ét endegyldigt svar på, hvad der er en god strategi.

Hvad der er det rette for den ene, er ikke nødvendigvis det rette for den anden. Det er både Rasmus Bue og

RKSOMHED OM 5 ÅR? Søren Bjerring Bækholm enige om.

Ligesom man også kan have forskellige forudsætninger. Øvelsen er dog den samme, nemlig at tage stilling, inden andre faktorer kommer til at udstikke retningen. ’Det gælder om at prøve at komme på forkant, og det kan man bedst, når man selv ved, hvilken retning, man vil i’, mener Rasmus Bue. ’Desuden er det et vigtigt signal at sende til samarbejdspartnere’, supplerer virksomhedskonsulenten Søren Bjerring Bækholm og fortsætter ’Hvis du selv tager teten, viser du både banken, medarbejderne og andre samarbejdspartnere, at du er klar til at indtage førersædet, og så er det generelt også bare sjovere

selv at være den, der sætter dagsordenen’.

Sparring er alpha omega Ifølge Rasmus Bue bliver det nemmere at fastholde den langsigtede plan, når man har en sparringspartner, som kan holde en til ilden. ’For mig er det vigtigt at have Søren til at holde mig oppe på strategien. Det forpligter mig og holder mig på rette spor’, udtaler han.

Og det gør virksomhedskonsulenten bl.a. ved både at hjælpe med økonomiske beregninger men også turde udfordre og stille de nødvendige kritiske spørgsmål. Rasmus Bue overvejede at lease en fodermaskine. ”Det hørte jeg, at mine kolleger gjorde, og så tænkte jeg, at det

Sørens første respons var dog at spørge - ”Hvorfor dog det?” - med stor forundring i stemmen, og det fik mig til at stoppe op og tænke over det en ekstra gang’. Beregninger viste da også, at det ikke ville være en god forretning på sigt, og Rasmus Bue endte med at købe maskinen kontant i stedet.

Det er slet ikke så svært Søren Bjerring Bækholm oplever ofte, at landmænd opfatter strategi som et diffust begreb, som de har svært ved at forholde sig til. Men ifølge minkavleren skal ordet ikke afskrække. ’Det er slet ikke så svært.

Det er i bund og grund bare at sætte sig ned og tage stilling til, hvad man vil på sigt, og hvordan man vil nå derhen’, forklarer han.

Den afsluttende opfordring fra både Rasmus Bue og Søren Bjerring Bækholm er derfor også klar. Tag stilling til hvor du ser din virksomhed om 5 år og læg en langsigtet plan. Det betaler sig, og jo før du gør det des bedre.

måske også var det rette for os.

Søren Bjerring Bækholm Virksomhedskonsulent Tlf.: 6340 7218

NR 10 • OKTOBER 2016

9

EFTERREGULERING AF FOR SELVSTÆNDIG ER Udbetaling Danmark udsender i oktober 2016 opgørelser om efterregulering af folkepension og førtidspension for 2015. Opgørelsen sendes til personer, der har modtaget pension i 2015, og var registreret som selvstændige erhvervsdrivende hos SKAT i 2015. Pensionister, der ikke er selvstændige erhvervsdrivende har allerede i juli 2016 modtaget opgørelse fra Udbetaling Danmark om efterregulering.

Af opgørelsen fra Udbetaling Danmark fremgår det, om man har fået udbetalt for lidt, for meget, eller den korrekte pension for 2015.

Udbetaling Danmark får indkomstoplysningerne fra SKATs årsopgørelse

10

for 2015. Det forventes, at opgørelsen vil komme i den digitale postkasse.

Hvis man har fået udbetalt for lidt i pension Har man fået udbetalt for lidt i pension, vil den ekstra pension blive udbetalt i den første månedsudbetaling sammen med den almindelige pension. Modtager man brev fra Udbetaling Danmark om efterregulering midt i oktober måned, bliver den ekstra pension altså udbetalt sammen med oktoberpensionen. Der udbetales ned til 1 kr.

Beskatning af den udbetalte efterregulering sker som hovedregel på udbetalingstidspunktet i 2016. Der

bliver kun lavet ny årsopgørelse fra SKAT for 2015, hvis efterreguleringen ændrer indkomsten med mere end 25.000 kr.

Hvis man har fået udbetalt for meget i pension Skulle man have fået udbetalt for meget i pension, vil man sidst på året 2016 få brev fra Udbetaling Danmark omkring tilbagebetaling. Der vil desuden blive mulighed for at indbetale beløbet på én gang. Der tilskrives ikke renter af efterreguleringen. Beløb på under 250 kr. opkræves ikke.

Vedrørende beskatning vil efterreguleringskravet blive tilbageført til 2015.

Udbetaling Danmark giver automatisk SKAT besked om ændringen, som

F PENSIONER FOR 2015 RHVERVSDRIVENDE sender en ny årsopgørelse, hvor indkomsten vil være nedsat med den for meget udbetalte pension for 2015.

En efterregulering kan således også have afledt virkning på de skattemæssige dispositioner, man har foretaget for 2015. Derfor er det vigtigt, at du kontakter din økonomikonsulent til en snak, hvis der kommer en regulering.

Hvilke dele af pensionen bliver opgjort?

De dele af pensionen, der bliver reguleret, er grundbeløb, pensionstillæg, ventetillæg, varmetillæg og ældrecheck. Helbredstillæg og personlige tillæg bliver ikke reguleret.

Hvordan reguleres pensionen ved dødsfald Pensionen for en pensionist, der er afgået ved døden i 2015, bliver ikke opgjort, da der ikke kommer en årsopgørelse. Hvis en pensionist er afgået ved døden i 2016, vil der ske efterregulering af pensionen for 2015, og krav eller tilgodehavende anmeldes til boet.

Af Ole Olsen Økonomikonsulent Tlf.: 6340 7214

Kontakt os, hvis der er spørgsmål Har du spørgsmål til pension og efterregulering, er Centrovices socialjurateam klar til at svare på dine spørgsmål.

Læs også mere om efterregulering af pension på www.borger.dk/tilbagebetaling-af-pension

NU KAN DU ÆNDRE MAPPENAVNE I SUMMAX

Af Jeanette Petersen Økonomirådgiver Tlf.: 6340 7212

Der er for nylig kommet opdateringer tilbage til arkivet, vil du se, at mapi Summax, som bl.a. gør det muligt at penavnet er ændret. ændre mappenavne. Det betyder, at du let kan tilpasse mappenavne i dit Se hvordan her. e-arkiv til lige netop din virksomhed.

Klar til link viser nu alle dokumenter Sådan gør du: Bogfører du selv, betyder opdateringen Klik på fanen ’e-arkiv’ og vælg ’Map- desuden, at ”Klar til link” nu viser alle penavne’ i menuen. Her får du en dokumenter i mappen ”Regnskabsbioversigt over mappenavnene. Klik nu lag”, som er klar til link på samme på blyanten ud for den mappe, du vil måde som ”Find bilag i arkiv” i Ø90. navngive, rediger mappenavnet og klik på fluebenet i højre side. Når du går Læs mere om opdateringerne på www. o90.dk.

NR 10 • OKTOBER 2016

11

SKAL DU BEKÆM I VINTERSÆDEN I sæsonen 2014/15 havde vi store problemer med vintersæd, der var smittet med havrerødsot af bladlus i det varme efterår 2014. Det varme vejr har gentaget sig i dette efterår, og vi finder mange bladlus på spildkornet i vinterrapsen og i de tidligt såede vintersædsmarker. Derfor er det vigtigt at have fokus på bladlus og deres bekæmpelse i vintersæden.

Lidt biologi Viruset havrerødsot overføres af bladlus i efter-året. Jo flere bladlus, jo større risiko for smitte. Og jo tidligere såning, jo kraftigere angreb. Symptomerne på havrerødsot viser sig løbende i foråret fra begyndende vækst.

Ikke alle bladlus indeholder smittestof.

Typisk indeholder 1-2 % af bladlusene havrerødsotvirus. Viruset overføres ikke fra moderlusen til afkommet. Det vil sige, at bladlus, smittet med virus, smitter vintersæden, når de suger på den. Får de unger, er ungerne først smittebærere og kan smitte vintersæden, når de har suget 2-3 dage på allerede smittede planter.

Alle vintersædsarter kan angribes af havrerødsot. Normalt er det vinterbyg, der skades mest, men også vinterhvede og vinterrug kan, som vi så en del steder i 2015, skades betydeligt.

Tab ved angreb Der er variation i tabene, hvilket først og fremmest skyldes forskelligt

12

angrebstidspunkt. Jo tidligere angreb, jo større tab. Vækstbetingelserne i øvrigt betyder også noget. F.eks. vil passende med nedbør og god kvælstofforsyning give mindre tab ved et givent angreb.

Vi har kun få forsøgsdata på tab som følge af havrerødsot. Men i 13 forsøg i 2015 varierede udbyttetabet i de angrebne pletter i vinterhvede fra 26 til 62 %. Det gennemsnitlige tab var 46 %. Samme år var udbyttetabet i et enkelt rugforsøg 28 % i de angrebne pletter. To orienterende høstmålinger i vinterbyg ligeledes i 2015 viste hhv.

60 og 90 % udbyttetab i de angrebne pletter.

Skadetærskel Der findes ingen bekæmpelsestærskel for bladlus i vintersæd om efteråret, fordi et varierende antal bladlus indeholder smitte af havrerødsot, og fordi det er ukendt, hvornår nattefrost reducerer antallet af bladlus. Finder man bladlus på 2-3 % af planterne, anbefaler vi en bekæmpelse, hvis marken er sået før 25. september.

Vejrforhold efterår og vinter Vejrforholdene i efteråret og vinterens løb har stor betydning for, hvor meget angrebene kan nå at brede sig. Milde efterår og vintre fremmer angreb, men da beslutning om evt. bekæmpelse ofte skal træffes på et tidspunkt, hvor vejrforholdene i resten af efteråret og

vinteren ikke kendes, er det svært at inddrage denne faktor i sin vurdering.

I 2015 så vi som bekendt de hidtil kraftigste angreb af havrerødsot i Danmark. Dette skyldtes tidlig såning i efteråret 2014 og et historisk mildt efterår, som var det næstmildeste i mere end 140 år. Foreløbig ser det ud til, at efteråret 2016 også bliver et historisk mildt efterår. I hvert tilfælde har september været usædvanlig varm.

Bekæmpelse Erfaringerne fra efteråret 2014, hvor det også var meget lunt, viser, at der ved en enkelt sprøjtning ca. 5. oktober blev der opnået ca. 70 % bekæmpelse i vinterbyg og hvede, sået før 15. september. Ved 2 sprøjtninger ultimo september og ultimo oktober blev der opnået ca. 95 % bekæmpelse.

Til bekæmpelse anbefaler vi 0,15 l Fastac, 0,15 kg Karate 2,5 WG, 0,075 kg Kaiso Sorbie, 0,15 l Cyperb 100/100W, 0,04 l Cythrin 500, 0,04 l Nexide CS eller 0,1 l Mavrik pr. ha. I vinterbyg kan yderli-gere anvendes 0,15 l Biscaya, da midlet har fået en såkaldt ”mindre anvendelse” i denne afgrøde.

Vær opmærksom på at bruge tilstrækkeligt vand, hvis du sprøjter sent og i en tæt afgrøde. Benyt her min.150 l vand pr. ha.

MPE BLADLUS N? LUSETJEK

Lad Centrovice planteavlskonsulenter holde øje med bladlusene i din vintersæd.

Det koster 75 kr. pr. ha vintersæd. Der betales for mindst 25 ha.

Hør mere hos din planteavlskonsulent, hvor du også kan tilmelde dig.

Af Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf.: 6362 1682

NR 10 • OKTOBER 2016

13

STADIG MULIGHED FOR AT GØRE BRUG AF ANMELDEORDNINGEN FULDE STALDE Indtil den 29. maj 2017 kan man fortsat gøre brug af anmeldeordningen Fulde Stalde, som giver svineproducenter mulighed for at øge produktionen uden en miljøgodkendelse.

Det er fortsat specielt slagtesvineproducenterne, som kan øge produktionen uden en ny miljøgodkendelse. Det gælder, selvom du har anmeldt under den tidligere ordning med Fulde stalde omkring 2010-2012.

Særlige krav Der gælder særlige forhold for at benytte sig af ordningen: • Afstandskravene til natur er skærpet yderligere, specielt i nærheden af Natura 2000 områder.

• Udbringning af husdyrgødning på bedriftens arealer og de bedrifter, der afsættes husdyrgødning til, er skærpet yderligere i forhold til fosfor. Derimod er der kommet flere forskellige løsningsmodeller.

• Sidst og ikke mindst kan ordningen ikke anvendes, hvis nogle af udbringningsarealerne er placeret i oplande, hvor det samlede dyretryk er steget siden 2007. Ændring af dyretrykskortet med stigende eller faldende dyretryk sker løbende.

som giver anledning til, at det bliver omfattet af tilladelse eller godkendelse efter loven om husdyrgodkendelse.

Ekstra dyreenheder Det er muligt at udvide alle dyretyper, undtagen smågrise indtil 25 kg, hvor dyreenhedsberegningen har været faldende fra 2009 til 2014, og det er især relevant for slagtesvin og til dels søer.

Har du allerede fået en afgørelse af én Fulde stalde, er det sandsynligvis muligt, at bruge denne ordning til at fylde op med igen, svarende til ca. 8 % ekstra dyreenheder slagtesvin. Er det derimod første gang, du benytter ordningen, kan antallet af dyreenheder slagtesvin øges med ca. 19 %.

På grund af ændret dyreenhedsberegning på søer er det muligt at øge soholdet med ca. 2,3 % ekstra dyreenheder.

Kan du gøre brug af Fulde stalde?

Kontakt miljøafdelingen, hvis du har spørgsmål og ønsker en vurdering af, om du kan gøre brug af anmeldeordningen Fulde stalde.

Af Birthe Thordahl Christensen

• Ordningen ophæves 29. maj 2017.

Miljø- og Naturkonsulent Tlf.: 6340 7214

Der er ligesom tidligere væsentligt, at det sker i eksisterende bygninger og med overholdelse af krav vedr. f.eks. lugt og antal stipladser. Der må ikke være ændringer,

14

FOREDRAG Til søs med Mikkel Beha Kom og oplev Mikkel Beha - og tag med på en eventyrlig rejse til alverdens kyster Mandag den 7. november 2016 kl. 19.00-21.00 lægger Mikkel Beha Erichsen vejen forbi Centrovice for at fortælle om sine rejser og eventyr rundt i verden.

Mikkel Beha er kendt fra TV 2 og programmet Kurs Mod Fjerne Kyster. Aftenens foredrag vil komme til at handle om de oplevelser, som Mikkel har haft både i mødet med fremmede kulturer og ligeledes det hårde slid, som det at få sine drømme til at gå i opfyldelse medfører.

Pris: 200 kr. inkl. moms samt kaffe og kage.

Tilmelding er bindende og foregår telefonisk til Centrovices reception på 7015 9900. Det er nødvendigt at tilmelde sig, da der er begrænset antal pladser.

Kun tilmeldte lukkes ind.

Billetter kan med fordel afhentes og betales i receptionens åbningstid mandag-fredag kl. 8.00-14.00.

Alternativt kan forudbestilte billetter betales på dagen.

Betaling kan ske via Mobilepay, Dankort eller kontant.

NR 10 • OKTOBER 2016

15

HUSK KRAVET O IND- OG FRAFLYT

„

Overholder du ikke reglerne om afholdelse af fraflytningssyn og udarbejdelse af fraflytningsrapport, bortfalder dit krav på istandsættelse af lejemålet.

Af Anja Freitag-Weigt Juridisk konsulent Tlf.: 6340 7205

16

M TNINGSSYN Sidste sommer trådte en ny lejelov i kraft, som bl.a. kræver, at udlejere af mere end ét lejemål indkalder til og afholder ind- og fraflytningssyn.

Desværre oplever vi stadig at ikke alle udlejere er opmærksomme på de nye regler og kommer derfor i klemme som følge af lovgivningen.

Når du får ny lejer Ifølge den nye lejelov har du som udlejer pligt til at afholde indflytningssyn, når du får ny lejer. Herefter skal der udarbejdes en indflytningsrapport, som din lejer skal kvittere for. Skulle du komme til at stå i en situation, hvor din lejer ikke vil kvittere for modtagelsen, eller din lejer ikke er til stede ved synet, har du pligt til at sende indflytningsrapporten til lejeren senest 2 uger efter synet. Du skal kunne dokumentere, at du har sendt rapporten.

Overholdes reglerne om indflytningssyn ikke, mister du nemlig dit krav på istandsættelse ved lejers fraflytning.

Det gælder dog ikke krav, der skyldes lejers misligholdelse.

Reglerne om indflytningssyn gælder, modsat reglerne om fraflytningssyn, kun for lejemål, som er indgået efter 30. juni 2015.

Når din lejer flytter På samme måde som med indflyt-

ningssyn er det gjort obligatorisk, at du, som udlejer mere end ét lejemål, afholder fraflytningssyn. Det gælder, uanset hvornår lejemålet er indgået.

Som udlejer skal du skriftligt indkalde lejer til et fraflytningssyn. Din lejer skal i den forbindelse have et varsel på mindst en uge til datoen, hvor synet skal finde sted, og fraflytningssynet skal afholdes senest to uger efter, at lejeren er fraflyttet. Typisk vil I kunne aftale, at lejemålet gennemgås den dag, lejeren flytter. Husk imidlertid at vente til lejemålet er helt tømt og sørg samtidig for at få tilbageleveret nøglerne til lejemålet.

I forbindelse med fraflytningssynet skal du udarbejde en fraflytningsrapport, som du skal udlevere til lejer, der samtidig skal kvittere for modtagelsen. Er lejeren ikke til stede, eller vil lejeren ikke kvittere for fraflytningsrapporten, er det vigtigt, at du sender den til lejeren senest 2 uger efter synet.

Igen er det vigtigt, at du kan dokumentere, at du har sendt rapporten.

Overholder du ikke reglerne om afholdelse af fraflytningssyn og udarbejdelse af fraflytningsrapport, bortfalder dit krav på istandsættelse af lejemålet.

Kontakt Centrovices juridiske afdeling, hvis du har spørgsmål vedrørende lejeret.

NR 10 • OKTOBER 2016

17

Nyt SEGES - godt nyt til landbruget Der blæser nye vinde på SEGES, og der er ingen tvivl om, at den nye organisering er til gavn for landmændene. I tankerne bag det nye SEGES ligger et øget fokus på innovation og viden i samarbejde med landmand og rådgiver. Det betyder bl.a., at projekter fremadrettet kommer til at indeholde en plan for, hvordan de implementeres i erhvervet. Det bliver her, landmændene for alvor kommer til at mærke den nye organisering. Og her vi som rådgivere får mulighed for at komme endnu mere på banen og yde endnu bedre rådgivning.

Jeg er tryg ved, at SEGES kommer tættere på landmændene, så ny viden

og nye løsninger hurtigt kan implementeres ude på bedrifterne. Samtidig får landmændene nu i endnu højere grad mulighed for at pege på de lavest hængende frugter og sætte overordnet fokus på de problematikker, der giver anledning til frustrationer i hverdagen.

Det skaber sammenhæng mellem ny og kommende forskning - og genererer ny viden, som den enkelte landmand kan relatere direkte til egen bedrift og drage nytte af i løbet af kort tid.

forståelse for landbrugets udfordringer, og jeg er positiv over for et SEGES med fokus på et tættere samarbejde mellem landmand og rådgiver. Fordi det er et fokus, der styrker fremtidens landbrug.

Af Louise Helmer Adm. direktør

Der er tale om en stor organisationsændring, og den nye struktur er ikke implementeret i alle hjørner af organisationen i morgen, men der er mange gode folk på SEGES, som har en god

Tlf.:6340 7133

AGROMARKETS UDVIDET KURSUS: Risikostyring og handelsstrategi Det er afgørende for din virksomheds succes, at du kan udnytte markedets potentiale gennem risikostyring og konkrete handelsstrategier. Kan du analysere råvaremarkederne og tage professionelle beslutninger om køb, salg og handelsstrategi, er du rustet til at foretage de optimale handler til gavn for din virksomhed.

Derfor udbyder Centrovice i efteråret AgroMarkets Udvidet Kursus - et udvidet kursus i risikostyring og handelsstrategi. Det sker den 2. og 14. november 2016. Begge dage kl. 8.00 – 16.00 Kurset henvender sig både til dig, der har deltaget på AgroMarkets basiskursus “Introduktion til Råvare- og finansmarkeder” og erfarne brugere af AgroMarkets.

Tilmeld dig på vores hjemmeside, men skynd dig! Der er kun få ledige pladser tilbage.

18

Fra L&F Kvægs ledelse deltager rådgivningschef Trine Barrett, direktør Gitte Grønbæk og bestyrelsesformand Peder Philipp.

Foto: Louise Nathansen Thuesen

REGIONSMØDE KVÆG 2016 Hvilke trends og vilkår kommer til at påvirke kvægbruget fremadrettet? Og hvor lægger Landbrug & Fødevarer Kvæg i det lys sin politiske indsats? Få svarene når Seges og Landbrug & Fødevarer, Kvægs ledelse inviterer til regionsmøde på Centrovice mandag den 31. oktober 2016 kl. 19.30-23.00.

Vi kommer ind på, hvordan forbrugerne i stigende grad stiller krav til vores produktion og tager i den forbindelse bl.a. fat på strategier for at sænke medicinforbruget og fodring med non GM-foder. Vi ser også på, hvordan Lov

om hold af malkekvæg passer til den virkelighed, vi har i dag, og hvilke elementer, Kvæg vil arbejde på at ændre.

Den nye husdyrregulering giver nye muligheder – hør hvordan, vi udnytter dem bedst.

Dette er blot et udpluk af de emner, vi kommer ind på.

Mød op til en god snak og livlig debat.

Vi ser frem til at møde jer.

Mødet er gratis og kræver ingen tilmelding.

PERSONALENYT Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 7015 9900 E-Mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Marianne Hedelund, Nina Bjørnskov, Pernille Salling Foto: Colourbox.dk, Agrofoto, Lene Gommesen og Peter Bisgaard, Louise Nathansen Thuesen

Jubilæer / 10 år / 16. oktober - Rikke Rasmussen Qvick, Økonomirådgiver

Jubilæer / 20 år / 21. oktober - Lisbet Markvardsen, Seniorassistent

21. oktober - Carsten Andersen, It-supporter, servicemedarbejder Jubilæer / 30 år / 1. november - Grethe Sørensen, Seniorassistent

1. november - Jytte Eriksen, Seniorassistent

Jubilæer / 40 år / 1. november - Niels Bebe, Seniorkonsulent Runde fødselsdage / 60 år / 9. oktober - Bent Larsen, Seniorkonsulent

Ansættelser / 1. oktober / Lars Falch Bønløkke, Planteavlskonsulent

1. oktober / Svend Erik Rasmussen, Seniorkonsulent Fratrædelser / 11. august - Louise Schou, Økonomirådgiver

30. september - Henrik Skovgaard , Planteavlskonsulent

30. september - Michael Strange, Regnskabselev

NR 10 • OKTOBER 2016

19

Tank viden...

OKTOBER Sikker håndtering af farligt gods - Ærø Håndterer og transporterer man farligt gods på offentlige veje og med registreringspligtigt køretøj, kræves der ADR kap. 1.3 uddannelsesbevis for, at man må løse opgaven. Har man ikke et kursusbevis, kan det resultere i store bøder. Formålet med kurset er bl.a. at give deltagerne kendskab til reglerne vedrørende transport af farligt gods samt viden om risici og farer forbundet med farligt gods.

06.10.2016 - kl. 12.00 - 16.00 Sikker håndtering af farligt gods - Vissenbjerg Se kursusbeskrivelsen ovenfor.

10.10.2016 - kl. 08.30 - 12.00 Kursus: Det strategiske lederskab – styrk virksomheden gennem strategisk ledelse På kurset får deltagerne værktøjer til at analysere virksomhedens styrker, svagheder og udviklingspotentiale. De bliver klædt på til at udvikle en strategi, og lige så vigtigt til at implementere den i virksomheden, så alle bakker op om den. Kurset på består af 8 kursusdage, og første kursusdag gennemføres den 24. oktober.

24.10.2016 - kl. 09.00 - 16.00 Infomøde om naturpleje Få overblik over muligheder og regler for at søge tilskud til naturpleje.

Hør om økonomien i naturpleje og hør fra andre landmænd om deres gode erfaringer med naturpleje som driftsgren.

26.10.2016 - kl. 19.00 - 21.00 Handelserfa - Hold 1 AgroMarkets’ analytikere vil bl.a. se nærmere på udviklingen på jordprisen, om forbedringen i mælke- og svinepriser vil fortsætte ind i 2017 samt betydningen af den aktuelle kornpris.

26.10.2016 - kl. 9.45 - 14.45 Handelserfa - Hold 2 Se ovenfor 27.10.2016 - kl. 9.45 - 14.45 Regionsmøde Kvæg Hvilke trends og vilkår kommer til at påvirke kvægbruget fremadrettet?

Og hvor lægger Landbrug & Fødevarer Kvæg i det lys sin politiske indsats? Få svarene på regionsmødet på Centrovice.

31.10.2016 - kl 19.30 - 23.00 Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskrifterne. Du bliver automatisk sendt ind på www.centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7015 9900.

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg

www.centrovice.dk