Vækst - nr. 9 - 2015 by Centrovice

SIDE 14

Arbejdssikkerhed i landbruget

SIDE 21

Spar penge med den rigtige el-aftale

SIDE 8

Pas på lusene

SIDE 20

Muligheder for likviditet i periode med lav mælkepris SIDE 18

Det socialøkonomiske sikkerhedsnet

NR 9 • SEPTEMBER 2015

Vækst

INDHOLD Landbrugets udfordringer er af strukturel karakter.... 3 Det siger værterne: ’Det er det hele værd’................ 4 Det siger værterne: ’Åbent Landbrug er en tradition. 6 Pas på lusene............................................................ 8

PAS PÅ LUSENE Skader efter havrerødsot kan koste dyrt men kan heldigvis undgås eller minimeres, hvis du er opmærksom på luseangreb i efteråret.

Få rabat på den høje boafgift................................... 9 Jordprøver (fosfortal) til miljøgodkendelsen............ 10 Vil du betale superafgiften i 3 rater?........................ 10 Overblik over produktion ved ejerskifte....................11 Sådan gøres en ejendom klar til salg...................... 12 Arbejdssikkerhed i landbruget................................. 14 Guide til arbejdsgivere: jobsamtalen....................... 15 Afslag på gentegning af plejegræstilsagn?............. 16 Det socialøkonomiske sikkerhedsnet...................... 18 Lav mælkepris: Muligheder for likviditet ................. 20 Spar penge med den rigtige el-aftale...................... 21

ÅBENT LANDBRUG 2015 Læs hvorfor Troelmose og Gl. Krogaard har valgt at være værter ved dette års Åbent Landbrug på side 4 og 6.

Tank viden............................................................... 22

„

SALG AF EJENDOM Når bilen skal sælges, skal den selvfølgelig vise sig fra sin bedste side. Sådan er det også med dit landbrug, og det kan give en bedre salgspris. Læs hvordan du gør ejendommen klar til salg på side 12.

Set med en socialøkonomikonsulents øjne er sikkerhedsnettet lidt overset blandt landmænd, og det bør få noget mere opmærksomhed, for hvad nu hvis...?

Side 18

Ulrik Andersson Socialøkonomisk konsulent

Landbrugets udfordringer er af strukturel karakter Det tegner til et godt høstudbytte Så blev det høst, og midt i de største udfordringer, landbruget har været stillet overfor, ser det ud til, at Vorherre har skænket os den bedste høst i mange år. Lad os glædes ved det, så langt vi nu er kommet i høstarbejdet. Der er naturligvis forskel fra egn til egn. Derudover er der på mange bedrifter en god kapacitetsudnyttelse af maskineriet, så det er ikke muligt at blive færdig på en uge med godt vejr. Heldigvis er der ofte mange gode dage i september, selv om det mærkes, at dagene hurtigt bliver kortere. Lad en velbjerget høst give anledning til ro og tilfredshed og et øjebliks refleksion, efter spændingen er udløst. En ny sæson kalder trods økonomisk ubalance Og så må vi i gang igen. En ny vækstsæson skal forberedes, og vi maser videre mod det, der i øjeblikket syntes at være en håbløs kamp for at opnå økonomisk balance. Jeg mener, vi skal sige det, som det er. Klokken er ved at falde i slag for det landbrug, vi har kendt til nu. Et landbrug med en stor husdyrproduktion, der bidrager til samfundshusholdningen med 160 mia. kr., og som skaber arbejde til ca. 150.000 fultidsbeskæftigede. Det er egentligt en smule mærkeligt, at problemer med manglende indtjening i primærdelen af vores værdikæ-

de, udelukkende skal løses hos os 7.000 fultidslandmænd. Kunne vi ikke tage et samlet overblik over de mange, der skaber omkostninger for os, lige fra ansatte i andelsvirksomhederne, rådgivningsvirksomhederne, den politiske og offentlige administration til ansatte ude på den enkelte bedrift. Flere omkostninger men færre til at betale Vi, der har haft små børn i nyere tid, har spillet et spil, der hedder klodsmajor. Det består i sin enkelhed af en masse træbrikker, som man stabler oven på hinanden. Spillet går ud på, at man skiftes til at tage en klods fra bunden og lægge den på toppen. Når man har gjort det længe nok, er fundamentet blevet skrøbeligt, og tårnet blevet højt. Den, som fjerner en brik fra bunden og placerer den på toppen, som er årsag til at tårnet vælter, bliver udråbt til klodsmajor. Det er egentligt et godt billede på landbruget. Vi har gennem mange år fjernet aktive landmænd fra bunden, og øget antallet af beskæftigede, og dermed også omkostningerne, i de øverste lag af værdikæden.

markedsregulering er væk. Vi er på det frie, globale marked for fødevarer og oplever prisudsving, som vi ikke er vant til. Hvem var det, der i spillet om dansk landbrug blev klodsmajor? Ja, det har vi landmænd for længst mistet overblikket over. Jeg tror, de udfordringer, landbruget står overfor, er af strukturel karakter, og løsningerne ikke alene skal findes i de politiske rammevilkår. Håb forude Alligevel vil jeg tillade mig at nære store forventninger til vores nye miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, som er meget bevidst om, at der er behov for færre reguleringer for erhvervet og en indsats mod overimplementering af EU-lovgivning. Initiativer som i sammenhæng med 16-punktsplanen for landbruget vil kunne bidrage til at sikre økonomi i fødevareerhvervet.

Af Niels Rasmussen Formand

Færre og færre landmænd skal løbe risikoen for flere og flere i de øverste lag. Det samtidigt med at kapitalapparatet efter finanskrisen er blevet svagt. Oven i det skal lægges, at EU

Tlf.: 2361 7150

NR 9 • SEPTEMBER 2015

DET SI´R VÆRTERNE:

”Det er det hele værd” Sophia og Palle Bjerggaard Hansen inviterer indenfor på Gl. Krogaard til dette års Åbent Landbrug. Palle og Sophia er begge landmænd, og har boet på gården siden 1996. Sammen med to elever passer de 220 malkekøer af racen Jersey, som producerer 4.700 liter mælk hver dag. De driver 125 hektar jord med foder til dyrene, som hovedsagligt får en blanding af græs- og majsensilage og korn.

Hvilke aktiviteter kan man som besøgende forvente her hos jer? Vi prøver ikke at overøse børnene med viden, men lader dem opleve på egen hånd og bruge deres sanser. På dagen vil der være mulighed for at malke en ko, lege i høet, tage traktorkørekort, klappe kalvene, se på landbrugsmaskiner, male mel til korn og så har vi selvfølgelig folk rundt omkring til at fortælle om produktionen.

Nu er det 10 år siden, I sidst var værter ved Åbent Landbrug. Hvorfor har I valgt at være med igen? Vi kan godt lide samfundskontakten, og er meget åbne omkring vores bedrift. Vi har løbende skoleklasser, naboer og dagplejemødre, som kigger forbi i staldene. Det er sjovt at snakke om sin produktion og stå ved de ting, vi laver. Vi er stolte af det vi arbejder med, og vil gerne vise det frem. Det at formidle vores viden videre og skabe en god oplevelse for andre giver os et ekstra boost.

Åbent Landbrug havde besøgsrekord sidste år. Hvorfor tror I, at det er så stor en succes? De besøgende kommer for at få en oplevelse og for at få noget viden om, hvordan landbruget fungerer i virkeligheden. Mange forældre ved noget om landbrug og vil gerne formidle det videre og vise det til deres børn. Vi oplever forskellige grupper af besøgende - børnefamilier, ældre mennesker og tidligere landmænd. Vi har flere besøgende, som kommer igen hvert år.

For os handler det også om at give igen. Som landmænd fylder vi utroligt meget i landskabet – vi lugter, sviner og larmer. Vores naboer bliver hele tiden konfronteret med landbruget. Der kan nemt opstå fordomme, og for at undgå dem må vi som landmænd åbne op og give et indblik i vores erhverv. På den måde opnår vi forståelse og accept, for det vi laver.

Vil I fortsætte med at være værter til Åbent Landbrug? Det tror vi bestemt! Selvom det er et stort arbejde, så er vi bedre forberedt, end første gang vi afholdte det. Nu ligger konceptet jo fast, og der er meget mere hjælp og opbakning nu.

Giver det jer værdi at være værter til Åbent Landbrug? Det er det hele værd. Vi lærer også noget, når besøgende med en anden baggrund stiller os spørgsmål, og ser tingene på en anden måde. Det udvider vores horisont. Vi får hjælp af kolleger, naboer og familie og på sådan en dag styrkes fællesskabet. Det er også dejligt at være med til at fortælle de gode historier og skabe den positive omtale. Landmænd får tit de dårlige historier i medierne, der antaster ens faglighed, men ved Åbent Landbrug kan de besøgende se, at dyrene har det godt. Det giver os en bekræftelse af, at det, vi laver, ikke er helt tosset.

KORT OM Hvert år den 3. søndag i september inviterer landbrugsbedrifter over hele landet indenfor i staldene for at give danskerne et billede af, hvad det vil sige at være en moderne landmand. I år åbnes dørene den 20. september kl. 10-16. Klik ind på www.aabentlandbrug.dk, hvis du vil vide mere om Åbent landbrug eller kontakt direktionssekretær Kirsten Louise Schmidt, hvis du kunne tænke dig at være vært ved Åbent Landbrug 2016.

NR 9 • SEPTEMBER 2015

DET SI´R VÆRTERNE:

”Åbent Landbrug er en tradition” Nu er det snart tid til Åbent Landbrug, og igen i år slår Jørgen og Birgit Nielsen på Troelsmose ved Blommenslyst dørene op. Troelsmose er en slægtsgård, som Birgit og Jørgen overtog i 1982, og de er dermed 11. generation på stedet. De driver mælkeproduktion i fællesskab med Jørgens bror Ole, hans søn Jacob og med hjælp fra syv ansatte. Birgit og Jørgen tager sig af de 500 malkekøer, mens Ole og Jacobs arbejdsområde er de 550 hektar jord, hvor de dyrker korn, græs og majs. De producerer 11.000 liter mælk hver dag. Nu er det 7. gang, I inviterer indenfor til Åbent Landbrug. Hvordan kan det være, at I er værter igen i år? Nu er det jo ved at være en tradition, og vi oplever, at mange af vores besøgende kommer igen år efter år. Der kommer mange forskellige mennesker sådan en dag, og man får nogle gode snakke og nogle andre spørgsmål, end man er vant til. Det er en hyggelig dag med en rigtig god stemning, så det er også derfor, at vi bliver ved. En anden grund til, at vi holder det, er, at vi gerne vil opnå en forståelse fra samfundet og de lokale. Som landmænd er vi meget synlige i det daglige – vi kører på de små veje, spreder gylle osv., og det går måske nogle på. Når de så kommer til Åbent Landbrug og besøger os, så får vi en snak omkring det, og de tager hjem med en helt anden forståelse. Næste gang vi møder dem på vejene, hilser

vi pænt, og situationen er en helt anden.

prøver, pølsevogn og mulighed for at male korn.

Hvad er det, I vil fortælle om dansk landbrug, når I slår dørene op? Vi vil gerne give et realistisk billede af, hvordan en moderne mælkeproduktion ser ud i dag. Det er ikke kun vores landbrug, vi viser frem, men det samlede landbrug - vi lægger bare gård til. Vi vil også gerne prøve at aflive de fordomme, der er ved at drive et konventionelt landbrug. Medierne gør ofte det konventionelle landbrug til skamme. Selvom vores landbrug ikke er økologisk drevet, så værner vi om naturen og dyrene i forhold til den kvalitet, vi leverer her på gården. Hvis vores dyr eller marker ikke trives, så får vi ikke noget ud af det.

Sidste år havde Åbent Landbrug besøgsrekord. Hvorfor tror I, at det er så stor en succes? Vi oplever flere og flere besøgende, og vi kunne godt mærke det høje besøgstal sidste år. Det er en god og gratis heldagsoplevelse. Der kommer rigtig mange børnefamilier og laver en dag ud af det. De tager madpakker med, og sætter sig og spiser på græsplænen. Ofte er det også de samme familier, som kommer igen, og så har de taget et par ekstra venner med året efter.

„

Vi vil gerne give et realistisk billede af, hvordan en moderne mælkeproduktion ser ud i dag. Det er ikke kun vores landbrug, vi viser frem,men det samlede landbrug - vi lægger bare gård til.

Ville I anbefale andre landmænd at holde Åbent Landbrug? Ja, det ville vi. Der er selvfølgelig noget arbejde i forbindelse med det, men vi forsøger løbende at holde tingene ved lige, og har også rigtig mange kolleger og naboer, som gladeligt hjælper til. Og så er det så dejligt at mærke den store opbakning.

Hvilke aktiviteter kan man opleve her hos jer? På dagen vil der være pedaltraktorer, halmlegeplads, klappekalve, smags-

NR 9 • SEPTEMBER 2015

PAS PÅ LUSENE En del landmænd oplevede store problemer med havrerødsot i vintersædsmarkerne i 2015. Særligt i tidligt såede marker, som ikke blev sprøjtet mod lus eller blev sprøjtet på det forkerte tidspunkt, blev udbyttetabet betydeligt. Og enkelte marker er sågar blevet sået om. Skader efter havrerødsot kan koste dyrt, men kan heldigvis undgås eller minimeres, hvis du er opmærksom på luseangreb i efteråret. Gode grunde til at holde øje med vintersæden i 2015 Vi finder allerede nu mange lus i marker med spildkorn, så der er god grund til at holde ekstra godt øje med de nysåede vintersædsmarker.

„

Det kan være fristende at udskyde såningen, og derved prøve at undgå luseudfordringerne. Hvis såforholdene er gode i begyndelsen af september, er løsningen dog ikke at lade såmaskinerne holde stille og vente på, at det måske bliver pladdervådt i den sidste halvdel af september. Du risikerer bare at gå glip af det tillæg til kvælstofkvoten, som tidlig sået vintersæd kan udløse eller de efterafgrøder, som den kan erstatte. Løsningen er derimod at erkende de risici, der er ved tidlig såning – og så gøre noget ved det! Lad os holde øje med din vintersæd Hvis du tilmelder dig ’Lusetjek’, fore-

Skader efter havrerødsot kan koste dyrt, men kan heldigvis undgås eller minimeres, hvis du er opmærksom på luseangreb i efteråret.

tager Centrovices planteavlskonsulenter et ugentligt tilsyn i perioden 1. oktober til 10. november. Bekæmpelse af bladlus skal nemlig udføres på det rigtige tidspunkt for at have den ønskede effekt, og at tjekke marken for bladlus er den mest effektive måde at time sprøjtningen korrekt på. Ved et ’Lusetjek’ tjekker vi dine marker, og efter hvert besøg sender vi dig en SMS eller mail med den strategi, vi anbefaler. Vurderer konsulenten, at der er behov for det, vil du desuden blive kontaktet pr. telefon. Vil du vide mere? Kontakt din planteavlsrådgiver hvis du har spørgsmål eller vil bestille et ’Lusetjek” i dine vintersædsmarker.

Af Henrik Skovgaard Larsen Plantevalskonsulent Tlf.: 6340 7123

Få rabat på den høje boafgift

Hvis du ikke har ægtefælle, børn eller andre arvinger, der helt kan slippe for at skulle betale boafgift eller som kun skal betale den lave boafgift på 15 %, men du derimod kun har arvinger, der skal betale den høje boafgift (36,25 %), har du mulighed for at få rabat. Det skal du gøre Det kræver blot, at du opretter et testamente, hvori du indsætter en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig fond, forening eller institution m.v. til at arve 30 % af din formue. Samtidig bestemmer du, at den velgørende forening skal betale den boafgift, som arven til de øvrige arvinger udløser. Rabatten på boafgiften bliver dermed så stor, at de øvrige arvinger får mere i arv, end de ville have fået, hvis de havde arvet hele din formue. Hvem kan du testamentere til? Den seneste liste over de foreninger, fonde, institutioner m.v., der er godkendt af Skat til at modtage arv uden at skulle betale boafgift, omfatter mere end 1.200 forskellige muligheder. De spænder over alt fra museer, kirker, forskellige trosretninger og skoler til menneskerettighedsorganisationer, forskningsinstitutioner, velgørende institutioner m.v.

Eksempel Hvis arven efter dig udgør 3 mio. kr., vil den almennyttige eller almenvelgørende institution med ovennævnte løsning arve netto ca. kr. 170.000,-, mens nettoarven til de øvrige arvinger stiger med ca. kr. 160.000,-. Det giver en samlet besparelse på i alt ca. kr. 330.000,-

Af Marina de Paoli Chefjurst Tlf.: 6340 7203

Der vil uden tvivl også være én iblandt, som du kunne tænke dig at tilgodese og samtidig sikre, at dine øvrige arvinger bliver bedre stillet.

NR 9 • SEPTEMBER 2015

Jordprøver (fosfortal) til miljøgodkendelsen I mange områder på Fyn og øerne er der krav om fosfortal, der er mindre end 5 år gamle, hvis der skal søges miljøgodkendelse eller laves ”fulde-stalde”-anmeldelse. Så har du planer om en miljøansøgning/ anmeldelse i løbet af det kommende år, skal du også huske at få udtaget jordprøver her i efteråret.

Kontakt os Kontakt miljøafdelingen hvis du vil have en hurtig vurdering af, om der vil være behov for fosfortal i miljøansøgningen og planteavlsafdelingen, hvis du vil bestille en jordprøveudtagning.

Vil du betale superafgiften i tre rater? Du har nu mulighed for at søge om betaling af superafgiften for kvoteåret 2014/15 i 3 rater over 3 år (2015, 2016 og 2017). Anssøgningskemaet skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 7. september 2015.

Af Mette Larsen Baadegaard Miljøkonsulent Tlf.: 6340 7132

Overblik over produktion ved ejer-/generationsskifte Når du køber eller sælger ejendomme og produktionsanlæg, er det afgørende at have klarhed over det tilladte produktionsomfang og eventuelle tilknyttet vilkår. Det er i både sælgers og købers interesse.

bygninger. Afstand til naboer og natur er bestemmende for byggemulighederne. Desuden vil eventuelle miljøfølsomme arealer kræve ekstra dyrkningsmæssige tiltag i forbindelse med en miljøgodkendelse.

Det skal sælger være opmærksom på For sælger er det relevant at søge om tilladelse til den produktion der er i staldene, hvis den ikke stemmer overens med den registrerede lovlige produktion. Det kan ske via en miljøgodkendelse eller en anmeldelse. Eventuelle nyere produktionsbygninger og -anlæg skal også være lovligt opført.

For en køber vil en faglig teknisk gennemgang af produktionsanlægget være grundlæggende for værdien af ejendommen. Hjælp til afklaring Kontakt os gerne, hvis du som sælger eller køber ønsker afklaring på ovenstående eller anden viden i forbindelse med ejer-/generationsskifte.

Vær opmærksom på at, hvis der er brug for myndighedsbehandling skal der påregnes en sagsbehandlingstid på 6-12 måneder for miljøgodkendelse og 1-2 måneder for en anmeldelse. Af Ejler Petersen

Købers undersøgelser af produktionen før køb For en køber, som har ønske om at udvide eller ændre produktionen, er det relevant at få undersøgt, om der kan udvides, enten i eksisterende bygninger eller med nye

Afdelingschef Miljø og Svin Tlf.: 6340 7126

MILJØVURDERING OG -OVERBLIK • • • •

Er produktionsanlægget lovligt? Har du styr på din produktionstilladelse? Kan du bygge og udvide? Hvilke forhold er begrænsende?

NR 9 • SEPTEMBER 2015

Sådan gøres en ejendom klar – så du kan få en bedre salgspris Når bilen skal sælges, skal den selvfølgelig vise sig fra sin bedste side. Sådan er det også med dit landbrug, og det kan give en bedre salgspris. Det handler om at få ryddet op At gøre et landbrug klar til salg handler om at gøre det mere attraktivt for potentielle købere og samtidig ændre de forhold, som køberen vil betragte som risici og barrierer, der i sidste ende vil reducere salgsprisen. I en salgssituation af en virksomhed kan det være rigtig godt at få nogle uafhængige øjne til at se på virksomheden. Hvis en uafhængig part kommer og kigger, vil vedkommende lægge mærke til andre ting end de ting, I dagligt har fokus på, og som er blevet ren rutine.

Af Søren Højby Virksomhedskonsulent Tlf. 6340 7245

Der er måske nogle ’løse ender’ rundt omkring på ejendommen, som man ikke har fået gjort noget ved, og som man selv har vænnet sig til er sådan, men det ser ikke så skarpt og professionelt ud i en salgssituation. Og det er lige præcis det, ’klargøring til salg’ går ud på. At få virksomheden til at fremstå så professionel og veldrevet som muligt, så en køber kan se så stort et potentiale som muligt. Forestil dig at du er køber Prøv at sætte dig i købers sted. Forestil dig at du står med en stor pose penge, og du er på udkig efter et veldrevet landbrug, du kan overtage og videreudvikle. Hvad vil så være vigtigt for dig? Vil du være interesseret i at købe de

aktiver, der er? Eller vil du foretrække, at nogle af dem ikke er der? Kan det tænkes, at bedriften er mere værd uden de nuværende produktionsdyr - så ny ejer kan starte på en frisk? Hvad med de maskiner, der er? Ville det være mere interessant for køber, at de ikke fulgte med? Hvad vil du have ud af et salg? Det er en god idé at gøre sig klart, hvad forudsætningen er for et godt salg. Med andre ord, hvad vil du have ud af et salg? Der kan være mange forskellige faktorer i spil. Er det vigtigst at: - få stort profit ud af et salg? - finde en god efterfølger, der fortsat kan lede dine medarbejdere? - virksomheden fortsætter med de værdier og den drift, du har skabt?

til salg - virksomheden bliver i familien? Man skal både gøre sig personlige overvejelser og økonomiske overvejelser, når man forbereder sig på et ejerskifte, ligesom man skal prøve at danne sig overblik over, hvordan ejerskifteprocessen ønskes gennemført og med hvilke personer omkring. De personlige overvejelser handler også om, hvordan ens egen rolle, de nuværende medarbejderes rolle og familiens fremtidige rolle på bedriften skal være. Planlæg i god tid – det betaler sig Jo tidligere du begynder at planlægge et salg eller generationsskifte, desto større sandsynlighed for en højere pris får du. En god idé er at starte planlægningen allerede flere år før, man gerne vil sælge. Det ses alt for ofte, at virk-

somhedsejere går i gang for sent og kommer under pres. Og dét gør helt sikkert ikke noget godt for hverken prisen eller den samlede oplevelse, som i forvejen godt kan være følelsesladet. Planlægningen går helt konkret ud på at kigge på, hvad bedriften har af udfordringer og muligheder og så tage fat i de emner, der ikke kræver så mange ressourcer, og få realiseret dem. Det ser langt bedre og mere professionelt ud, når man skal sætte en virksomhed til salg, at man kan vise hvilke tiltag, man har lavet, og hvilke tanker, der har ligget bag. Og erfaringen visser, at en ordentlig og professionel virksomhed med velafklarede salgsvilkår giver en bedre salgspris.

5 gode råd før salg af dit landbrug 1. Er du helt sikker på at du vil sælge? 2. Overvej hvad du vil efter et salg. Vil du ansættes i virksomheden – efter et salg? Hvordan skal der afregnes, er du evt. villig til at medfinansiere et køb? 3. Hvem er potentielle købere? Hvad har du af ønsker og krav til en køber? 4. Hvad kræver du for din virksomhed? Ville du selv købe til den pris og på de vilkår, du forlanger? Hvordan regner du dig frem til den pris, du forlanger? 5. Brug en rådgiver der har erfaring med virksomhedssalg, så en professionel og grundig planlægning, præsentation, dokumentation og værdiansættelse kan udarbejdes. Dermed får du også svar på, hvordan du kan øge værdien af din virksomhed inden et salg.

NR 9 • SEPTEMBER 2015

Arbejdssikkerhed i landbruget Landbruget er en dejlig men også farlig arbejdsplads. Desværre sker der alt for mange ulykker, som kunne være undgået. Fald fra højder er den arbejdsopgave, der fylder mest i Arbejdstilsynets statistik over arbejdsulykker. Og i landbruget er der mange arbejdssituationer, hvor der er risiko for fald – f.eks. ved arbejde på tage, kornsiloer, plansiloer og lofter. Derfor har SEGES og BAR Jord til Bord også udarbejdet en ny pjece, der stiller skarpt på sikkerhed i højden og kommer med konkrete råd til, hvordan man mindsker risikoen for ulykker. Læs pjecen her. En sikker arbejdsplads gennem dialog Fald fra højden er blot en af de risici,

Af Finn Rasmussen Svinebrugskonsulent Tlf. 6362 1683

der er i landbruget, og i det daglige er det vigtigt, at arbejdssikkerhed er et emne, der naturligt tages op ved mandagsmødet. Som arbejdsgiver kan du f.eks. starte med at fortælle om en ”nær-ved ulykke”, du selv har haft. Ved at dele ud af egne erfaringer, åbner du op for en konstruktiv dialog med dine medarbejdere om, om der f.eks er et vådt gulv, der skal tages hånd om for at forebygge uheld. Vil du bestille en APV? En APV (arbejdspladsvurdering) sætter fokus på arbejdssikkerheden, og alle virksomheder, som har én eller

flere ansatte, har ifølge arbejdsmiljøloven pligt til at lave en. Desuden skal den opdateres mindst hvert 3. år. Vi hjælper gerne med gennemgangen af arbejdspladsen, og vi kender de områder, der erfaringsmæssigt sættes under lup ved Arbejdstilsynets besøg eller typisk udgør en arbejdsrisiko. Kontakt svinebrugskonsulent Finn Ramussen eller kvægkonsulent Laurits Rasmussen hvis du vil høre mere eller bestille en APV.

Guide til arbejdsgivere: Det må du ikke spørge om til jobsamtalen Når du som arbejdsgiver afholder ansættelsessamtaler, bør du kun spørge ind til emner, der er relevante for det arbejde, din kommende medarbejder skal udføre. Spørger du til ansøgers privatliv, risikerer du nemlig at komme på kant med loven helt uden at ville det.

„

Spørger du til ansøgers privatliv, risikerer du at komme på kant med loven helt uden at vide det.

Læs med nedenfor og bliv klogere på 4 emner, du skal være forsigtig med at berøre ved jobsamtalen. 1. Graviditet Du overtræder loven om ligebehandling, hvis du spørger om jobansøgeren er gravid eller har planer om at blive det – også selvom graviditet kan have betydning for, om ansøgeren kan udføre arbejdet. Undgå derfor helt at berøre spørgsmål om graviditet. 2. Helbred Du må gerne spørge til helbredsfor-

hold, der har betydning for, om ansøger kan klare jobbet. Det er f.eks. rimeligt at spørge, om ansøgeren har problemer med ryggen, hvis han eller hun skal arbejde med juletræer eller i kostalden. Til gengæld er det ikke tilladt at stille generelle spørgsmål til alvorlig, længerevarende sygdom eller antallet af sygedage det seneste år. 3. Sprogkundskaber Kun hvis det er vigtigt for at kunne udføre jobbet, må du spørge til ansøgers sprogkundskaber. I modsat fald risikerer du at komme i konflikt med loven om forskelsbehandling. 4. Seksualitet, religion og alder Lad helt være med at spørge til ansøgers religiøse overbevisning, politiske ståsted og seksuelle orientering. Vælger du en ansøger fra på grund af hans eller hendes svar på sådanne spørgsmål, overtræder du nemlig loven om forskelsbehandling. Spørg kun til det relevante Spørg kun ansøger om relevante forhold til jobsamtalen, dvs. forhold, som har betydning for, hvordan arbej-det skal tilrettelægges og udføres. På den måde undgår du, at der opstår tvivl om diskrimination og

forskelsbehandling. Sender du efter ansættelsessamtalen ansøger et skriftligt afslag, bør du give en generel begrundelse, eksempelvis at stillingen er besat til anden side. Undgå at komme på kant med loven Der er mange faldgruber, når man som arbejdsgiver skal håndtere ansættelser, afskedigelser og syge medarbejdere, og det er nemt ubevidst at komme på kant med loven. Centrovices HR- og lønrådgivere har mange års erfaring med personalejuridiske forhold og hjælper dig sikkert igennem processen. Kontakt os, hvis du er i tvivl eller har brug for rådgivning i forbindelse med ansættelse, afskedigelse eller sygdom.

Af Lone Bendixen Teamchef HR og Løn Tlf.: 6340 7153

NR 9 • SEPTEMBER 2015

HAR DU FÅET AFSLAG PÅ GENTEGNING AF PLEJEGRÆSTILSAGN?

Ca. 1.000 ha har fået afslag på tilskud til plejegræsordningen i Natura 2000-områder. Dette skyldes den store efterspørgsel på tilskudsordningen, samt den prioritering myndighederne har foretaget af midlerne. Hvis du som konsekvens af afslaget vil ophøre med græsning eller høslæt, gødskning eller opdyrkning af vedvarende græsarealer i Natura 2000-områder ved udløb af MVJ-aftale, skal du være opmærksom på, at du ifølge Naturbeskyttelsesloven har pligt til at anmelde det til kommunen. Kommunen får derved mulighed for at vurdere, om ændringen er væsentlig for den særlige natur i området, og om det vil påvirke arealet negativt. Et pludseligt ophør af græsning eller høslæt kan for eksempel have betydning for beskyttede, ynglende engfugle. Anmeldeskema Du kan du finde et skema, der kan anvendes til at anmelde aktiviteten til kommunen her. Der er dog ingen pligt til at anvende netop dette skema.

Konsekvens I mange tilfælde vil den anmeldte aktivitet ikke have nogen betydning, men i få tilfælde vil kommunen skulle sikre, at naturområdet fortsat plejes for ikke at forringe arealets bevaringsstatus. Kommunen kan ikke pålægge en lodsejer at stå for plejen af arealet, men lodsejeren kan blive pålagt fremover at skulle tåle, at kommunen selv står for plejen af arealet. Der ydes erstatning for de tab, som sådanne indskrænkninger i råderetten medfører. Har du spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte miljøkonsulent Michala Thomassen, hvis du ønsker yderligere information om reglerne i forbindelse med ophør af græsning eller høslæt i Natura 2000-områder.

Af Michala Thomassen Miljøkonsulent Tlf.: 6340 7134

Frist for indsigelse fra kommunen Hvis kommunen ikke har truffet afgørelse om, at den anmeldte aktivitet skal vurderes nærmere inden for 4 uger, kan du fortsætte med den anmeldte aktivitet. Hvis den anmeldte aktivitet skal vurderes nærmere, vil der efter loven kunne bedes om højst 6 måneders forlængelse af fristen.

NR 9 • SEPTEMBER 2015

Det socialøkonomiske sikk - vigtigt når De økonomiske udfordringer for landmændene er de største i flere år og for nogen så massive, at afvikling er den eneste mulighed. Alle sten vendes med henblik på trimning/optimering af virksomhedernes økonomi og dermed deres eksistens. Da de fleste landbrug stadig er personlig ejet, er det langt hen af vejen hele familiens økonomi, som bliver vendt og drejet. Derfor er en eventuel beslutning om at ”smide håndklædet i ringen” og sige stop ekstra svær.

have været medlem i de sidste 12 måneder (lempeligere vilkår for studerende, som starter som dimittender) for at være berettiget til dagpenge.

Sygedagpenge Bliver man som selvstændig syg, kan man få dagpenge fra kommunen. Beregningen af sygedagpenge sker ud fra virksomhedens skattemæssige resultat før renter i det senest indsendte regnskab til skattevæsnet.

FODERMØDE - KVÆG OG SVIN

I de situationer er det vigtigt, at ens socialøkonomiske sikkerhedsnet er optimeret, så man har noget at leve af, når en ny tilværelse skal etableres. Det økonomiske sikkerhedsnet er lidt overset Set med en socialøkonomikonsulents øjne er sikkerhedsnettet lidt overset blandt landmænd, og det bør få noget mere opmærksomhed, for hvad nu hvis...? Det kan synes uinteressant, når man sidder og regner på udvidelser af bedrifter og køb af ejendomme til flere mio. kr., at man så også skal forholdelse sig til at bruge 11-12.000 kr. om året på a-kasse og efterlønskontingent. Men ikke desto mindre er det yderst vigtigt, hvis man kommer i en afviklingssituation, og efterfølgende ingen forsørgelsesgrundlag har. Arbejdsløshedsdagpenge For både lønmodtagere og selvstændige gælder det bl.a., at man skal

Et medlemskab af en a-kasse giver således ikke i sig selv ret til dagpenge, men er man på forkant med udviklingen og får taget hånd om situationen i god tid, er muligheden der. Alene karenstiden på et år gør, som situationen er i dag, at det bør være mere reglen end undtagelsen, at man er medlem af en a-kasse. Som situationen er for mange i dag, hvor regningerne hober sig op, er der risiko for, at a-kassekontingentet ikke betales. Dette kan medføre, at man bliver slettet i a-kassen og derved mister retten til dagpenge. Derfor er det yderst vigtigt at betale sit kontingent.

Som udgangspunkt skal man være endelig ophørt som landmand for at få dagpenge.

For den medarbejdende ægtefælle er det det beløb, som er overført til beskatning fra virksomheden, som er beregningsgrundlag. Er indkomsten der negativ, er man ikke berettiget til sygedagpenge. Frivillig sygeforsikring Selvstændige og medarbejdende ægtefæller kan ved at tegne en frivillig sygeforsikring, sikre sig dagpenge i de første 15 dage af en sygeperiode. Forsikringen kan tegnes, så den gælder fra 1. eller 3. fraværsdag. Derudover kan den også tegnes i 2 niveauer (fuld eller 2/3 dækning). Fuld dækning vil sige højeste sats og 2/3 dækning mindste sats.

kerhedsnet økonomien spidser til Med forsikring er man garanteret minimumsatsen Har man tegnet forsikringen, har man altid ret til minimumssats, også selv om man ikke kan dokumentere en arbejdsindtægt. Retten til minimumsydelse omfatter ikke kun de to første uger, men også de efterfølgende sygeuger. Derfor kan den frivillige sygeforsikring være en god investering i de år, hvor man har et meget lavt eller negativt resultat af virksomhed, ligeså hvis man er syg flere gange i løbet af et år. Forsikringen koster for den højeste sats ca. det samme som en uges sygedagpenge. Fra 2015 er der ligningsmæssigt fradrag for kontingentet. Hvor tegner man forsikringen? Forsikringen tegnes på hjemmesiden www.statens-adm.dk.

Man har først ret til sygedagpenge efter 6 mdr. Dog er der ingen ventetid, hvis man kommer til skade ved et ulykkestilfælde indenfor de 6 mdr., ligesom der heller ikke er nogen karenstid for personer, som tilmelder sig indenfor 3 mdr. efter, de er ophørt som lønmodtager. Dog skal pågældende opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge på grundlag at det tidligere lønjob. Hvis begge ægtefæller arbejder i bedriften, er det vigtigt at begge tegner forsikringen. Erfaringer viser, at mennesker i krise har en forøget risiko for at blive ramt af en arbejdsulykke. Derfor bør man også få drøftet sine personlige forsikringer og evt. få lavet en tab af erhvervsevne dækning.

Ægtefælles økonomiske sikkerhedsnet Undgå så vidt muligt, at ægtefællen eller andre kommer til at hæfte for virksomhedens kassekredit mv.. Har ægtefællen en indtægt uden for virksomheden, så sørg for at den går ind på en konto, som ikke vedrører virksomheden. Indkomst og evt. formue herfra kan bruges, hvis familien skal starte ny tilværelse andet sted. Kontakt os, hvis du har brug for hjælp til at gennemgå og optimere dit økonomiske sikkerhedsnet.

Af Ulrik Andersson Socialøkonomikonsulent

Økonomisk friplads i daginstitution Hvis man har børn, som går i daginstitution, kan man søge om økonomisk friplads. Friplads gives ikke med tilbagevirkende kraft, hvis det viser sig, at man var berettiget, så der skal søges, så snart indtjeningen begynder at falde. Der kan bevilges fuld friplads ved en samlet indkomst for begge ægtefæller under 164.101 kr. Tilskuddet redu ceres gradvis til indkomsten er over 509.000 kr., hvor det bortfalder.

Tlf.: 6340 7211

Hurtig adgang til krisehjælp Er du eller en af dine pårørende i personlig krise og har brug for hjælp? På forsiden af vores hjemmeside i højre side af skærmen ser du en grøn knap med ordet SOS samt en redningskrans. Klik på den, og du kommer direkte til siden med krisehjælp, hvor du kan se telefonnumre osv. på personer, der er klar til at hjælpe.

NR 9 • SEPTEMBER 2015

Muligheder for likviditet i periode med lav mælkepris I denne tid med lave mælkepriser kan der være mulighed for at hente likviditet på andre områder end mælk. Kvægkonsulent Kim Søgaardkvægkonsulent giver dig her forslag til, hvordan likviditeten kan hentes ind. Salg af fynsk majs Den senere tids varme vejr har betydet, at majsen har rettet sig betragteligt her på Fyn. Alt tyder derfor på en avl tæt på en gennemsnitsavl. Dog vil udbytterne nok variere en del fra bedrift til bedrift. De, som opnår normale udbytter og har store lagerbeholdninger, har mulighed for at sælge en del til jyske bedrifter, hvor avlen tegner til meget lave udbytter i nogle områder. Vær opmærksom på at få en bankgaranti, så pengene er sikret.

Positive udsigter for salg af kvier Et positivt marked for salg af kvier den sidste tid kunne også være en mulighed for at få likviditet i denne tid med lave mælkepriser. En afsætning af lavdrægtige kvier til 9.000 kr. kan mange steder være en fin måde at styrke likviditeten på. Foderbesparelser Det er som altid vigtigt med en god omkostningsstyring. Herunder at overveje om dyre fodermidler bør undlades i rationen. Indtil nu tegner det til fine udbytter i græsensilage, så nogle steder er der mulighed for at øge græsmængden og herved spare på indkøbt foder. Det er vigtigt at få lavet en foderplan, der optimeres ud fra de lave mælkepriser.

HUSK! Af Kim Søgaard Kvægkonsulent Tlf. 6362 1651

Når man sælger kvier, er det meget vigtigt, at man ikke forringer sin egen besætning, og at man har kvier nok fremadrettet. Tag derfor en snak med din kvægrådgiver og få udarbejdet en prognose for de næste år frem.

Spar penge med den rigtige el-aftale Elpriserne er historisk lave, og alt peger på, at det fortsætter i den nærmeste fremtid. Derfor er nu også det rette tidspunkt at se på, om du har den optimale el-aftale. Hydrobalancen, oliepriserne og vind/ sol er blot nogle af de parametre, som er med til at fastsætte markedsprisen på el. Bl.a. har den våde og vindrige sommer i Skandinaven været med til at presse spotprisen i bund. I juli var handelsprisen for elektricitet således helt nede på 10,2 øre per kilowatt-time på det danske spotmarked. Det er næsten en syvendedel af, hvad strømmen blev handlet til i februar 2010. Det betyder, at der for dig som landmand, der hver dag bruger store

Af Søren Warberg

mængder el, kan være penge at spare ved at vælge en spotaftale. Bedst tjent med spotpris Generelt kan det være svært at gennemskue el-prisernes udvikling, og hvordan man vælger en el-aftale, som både passer til behovet og tynger pengepungen mindst muligt.

SPOT

Aftale er pt. løbende spot med et tillæg på 0,450 øre pr. kWh ekskl. moms og med 3 måneders opsigelse.

Mange elselskaber er flittige til at ringe rundt og tilbyde en fastprisløsning i 3-5 år frem. På baggrund af udviklingen på elmarkedet anbefaler vi dog, at du ikke låser din el-pris ved at binde dig til en længerevarende aftale. I stedet vil din elregning på den lange bane være bedst tjent med en spotprisløsning.

Energirådgiver Tlf.: 6340 7135

Skal vi forhandle din el? Ønsker du, at Centrovice forhandler din el, er du velkommen til at kontakte energirådgiver Søren Warberg.

PERSONALENYT Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 7015 9900 E-Mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Marianne Hedelund, Pernille Salling, Pernille Brøker , Anne Löye Hansen Foto: Agrofoto.dk, Colourbox.dk

Jubilæer / 30 år / 1. september - Anne Sloth, miljøkonsulent 1. september - Maj-Britt Lerche, seniorassistent 1. september - Ove Englund, planteavlskonsulent Jubilæer / 10 år / 15. september – Hanne Pontoppidan, planteavlskonsulent 1. oktober – Ulrik Hollingdal, regnskabschef Jubilæer / 25 år/ 1. oktober - Connie Dam, seniorassistent Nyansættelser/ 1. september - Anja Larsen, selskabsassistent 1. september - Mads Søndberg, økonomirådgiver 1. september - Pernille Sproegel Jensen, økonomirådgiver

NR 9 • SEPTEMBER 2015

Tank viden... SEPTEMBER 2015 Majshøst 2015 - majsdag for kvægproducenter Deltagerne kan bl.a. blive klogere på dette års majshøst, udbytte og kvalitet. 03.09.2015 - kl. 10.00 - 12.30 Introduktionsmøde om Summax Her kan landmænd, som ikke allerede er i gang med Summax, blive introduceret for programmet og høre, hvordan man får mest muligt ud af det. 09.09.2015 - kl. 14.00 - 16.00 6-tons klubben - 5 ud af 5 10.09.2015 - kl. 09.30 - 13.30 Naturpleje der virker - besøg ved Skånemosen ved Håstrup Deltagerne kan bl.a. høre om afgræsning ved Skånemosen, muligheder og udfordringer ved fælles drift af arealer samt tilskud til naturpleje. 16.09.2015 - kl. 16.30 - 18.30 Åbent Landbrug 20.09.2015 - kl. 10.00 - 16.00 Summax: Kom i gang med e-faktura

Er du allerede i gang med Summax, men er du endnu ikke kommet i gang med e-faktura? Så er informationsmødet om e-faktura det rette for dig.

21.09.2015- kl. 10.00 - 12.00

Aften om generationsskifte Et generationsskifte er en kompleks opgave, som kræver grundig forberedelse. Centrovice vil gerne klæde fremtidige købere og sælgere på til processen og inviterer derfor til to forskellige aftener om generationsskifte. Det første møde afholdes tirsdag den 22. september hos Centrovice. 22.09-2015 - kl. 19.00 - 22.00 Introduktionsmøde om Summax 24.09.2015 - kl. 10.00 - 12.00 Introduktionsmøde om Summax - Svendborg 25.09.2015 - kl. 10.00 - 12.00 Handels-erfa

Fokus på mødet vil være udviklingen i konjunkturer og renter.

28.09.2015 - kl. 09.45 - 14.30

Erfagruppe: Naturpleje Den 29. september afholdes første møde i erfa-gruppen med fokus på naturpleje. 29.09.2015 - kl. 16.00 - 18.00 Leder i Landbruget Uddannelsen Leder i Landbruget er specielt målrettet de ledelsesmæssige problemstillinger, der finder sted i en virksomhed, og gør deltagerne klogere på egen ledelsesstil, potentialer og udfordringer. 19.10.2015 - kl. 09.00 - 16.00 Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskrifterne. Du bliver automatisk sendt ind på www.centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7015 9900.

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg