Vækst - nr. 9 - 2016 by Centrovice

SIDE 8

SIDE 18

Husk arbejdstidsreglerne - også i høst

ØGET PROTEIN OG LAVERE VÆGTFYLDE I NY HØST AF KORN

SIDE 16

Ændring af dagpengeregler SIDE 12

ER DU KLAR TIL MAJSHØSTEN?

NR 9 • SEPTEMBER 2016

Vækst

INDHOLD Årets høst er i hus..................................................... 3 Status på virksomhedsordningen.............................. 4 Fynsk svineproduktion slår dørene op ved Åbent Landbrug........................................................ 6 Husk arbejdstidsreglerne - også i høst...................... 8 Fokus på sprøjteteknik............................................ 10 Er du klar til majshøsten?........................................ 12 Lys bladplet koster udbytte i vinterrapsen............... 14 Ændring af dagpengeregler .................................... 16 Smidigere dagpengeregler måske på vej til selvstændige .......................................................... 17 Øget protein og lavere vægtfylde i ny høst af korn......................................................................... 18

LYS BLADPLET KOSTER UDBYTTE I VINTERRAPSEN Lys bladplet har denne sommer forårsaget store udbyttetab i vinterraps over hele landet. Læs om symptomerne, du skal være opmærksom på, og hvordan du begrænser udbyttetabet i 2017 på side 14.

Erfaren seniorkonsulent til Centrovice..................... 19 Tank viden............................................................... 20

„

FYNSK SVINEPRODUKTION SLÅR DØRENE OP VED ÅBENT LANDBRUG Søndag den 18. september kl. 10.00 – 16.00 slår Carsten og Torben Jensen stalddørene på I/S Vesterballegård op og inviterer fynboerne inden for, når Landbrug og Fødevarer igen holder Åbent Landbrug. Læs hvorfor de har valgt at være værter på side 6.

Der er to gode grunde til at fokusere på sprøjteteknik og specielt dysevalg. For det første er der kommet nye regler for afstandskrav for plantebeskyttelsesmidler, og for det andet og mindst lige så vigtigt - er korrekt dysevalg afgørende for at reducere afdriften af jordmidler som bl.a. Boxer.

Hanne Pontoppidan Plantevalskonsulent

Side 10

ÅRETS HØST ER I HUS Det er altid en lettelse, når høsten er kommet godt i hus. Så kan man kigge tilbage på den forgangne vækstsæson og se, hvad der lykkedes, og hvad der ramte knap så meget plet. Generelt er kornstakkene ikke så store, nu de ligger i laderne, som vi havde forventet, inden vi stak i det første skår. Udbyttet af vinterrapsen skuffer Mange steder har den største skuffelse givetvis været vinterrapsen. Der er ingen tvivl om, at det fugtige vejr i august sidste år samt den meget våde vinter har skadet rapsen mere, end vi nok var forberedt på. Det er muligvis også disse forhold, der har gjort rapsen mere modtagelig for forskellige sygdomme. Lavere udbytte men bedre kvalitet af korn Det er ærgerligt, at vi netop i år - år ét med øget gødning - ikke formåede at levere på mængden af høstet korn. Derimod er det indiskutabelt, at den øgede gødskning har resulteret i en væsentlig bedre kvalitet med langt højere proteinindhold, end vi har kunnet levere i årevis. Det vil give en økonomisk gevinst for alle husdyrproducenter, da proteinindholdet vil medføre en reduktion i anvendt sojaskrå.

samme - højere - pris for varen, som de gør i det øvrige Europa. Målrettet regulering Der ligger en meget stor opgave foran os i forbindelse med den målrettede regulering, som skal træde i kraft i 2018. Hvis vi vil fortsætte med at anvende det ekstra kvælstof, skal vi have lavet både vådområder OG minivådområder rundt omkring i det Fynske landskab. Lige nu er NaturErhvervstyrelsen rundt og snakke med landmænd og landboforeninger for at skaffe sig viden og inspiration til at udvikle en model for, hvordan det skal udmøntes i praksis, både for den enkelte landmand men også for det enkelte vandopland. Sideløbende arbejdes der politisk på at finde ud af, om de krav, der pt. ligger til vådområder, er retvisende, eller om der skydes gråspurve med kanoner. Men uanset hvor mange bekymringer vi har, hvor vanskelige vores rammebetingelser er, og hvor hårdt banken ånder branchen i nakken, så er det altid en god følelse at køre det sidse læs korn i laden og parkere mejetærskeren.

Af Lars Langskov Nielsen Bestyrelsesmedlem Tlf.: 4074 1733

Det næste, vi nu skal arbejde på, er, at de danske foderstoffer må betale den

NR 9 • SEPTEMBER 2016

STATUS PÅ VIRKSOMHEDSORDNINGEN I juni 2014 blev der indført væsentlige stramninger af virksomhedsskatteloven. Der blev indført begrænsninger i mulighederne for at anvende opsparingsordningen og en forhøjelse af rentekorrektionssatsen. Desuden indførtes en direkte beskatning af nye sikkerhedsstillelser, når virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for privat gæld. I november 2015 kom Skatterådet frem til, at loven ikke indeholder tilstrækkelig klarhed om, at der kan foretages direkte beskatning af sikkerhedsstillelser, som er beskatning af fiktiv indkomst. Lovgiverne har valgt at følge skatterådets indstilling og vedtog i juni 2016 en række ændringer til virksomhedsskatteloven. Det betyder, at nye sikkerhedsstillelser herefter skal betragtes som almindelig hævning i virksomheden. Sikkerhedsstillelser Den skattemæssige konsekvens af nye sikkerhedsstillelser er reduceret betydeligt, men vil kunne betyde mindre kapitalafkast eller større rentekorrektion og tvangshævning af tidligere års opsparede overskud. Endelig kan en hævning i virksomheden medføre, at indskudskontoen bliver negativ.

Er det tilfældet, kan virksomhedsordningens opsparingsordning ikke anvendes. Nye sikkerhedsstillelser fra nye private lån vil reelt medføre en dobbelthævning, da der både skal ske en hævning ved lånets optagelse, og igen når lånet indfries. Det er altså stadig væsentligt at undgå visse nye sikkerhedsstillelser. Vær derfor fortsat opmærksom, når du stiller kaution eller optager private lån, der har sikkerhed i virksomhedens aktiver. Som hovedregel anses en kautionsforpligtelse kun for en sikkerhedsstillelse, hvis der kan komme penge ud til privat forbrug, via det lån der kautioneres for. Lån i privatområdet Som følge af en overgangsregel er det frem til 31.12.2017 muligt at omlægge eksisterende lån i privatområdet uden skattemæssige konsekvenser, hvis gælden ikke forøges. Denne overgangsregel gælder dog kun frem til 31.12.2017, hvorfor det er vigtigt at planlægge låneomlægning, så det er på plads inden udgangen af 2017, hvis du har lån i privatområdet.

menhæng ikke som omlægning. Men sker der væsentlige ændringer i dine lånevilkår, vil det kunne betragtes som ny sikkerhedsstillelse. Forlængelse af banklån vil som udgangspunkt betragtes som omlægning. Omvalg af dispositioner Der er i visse situationer åbnet for omvalg af dispositioner vedrørende virksomhedsordningen, som er lavet i skatteregnskaberne i 2013 – 2015. Meddelelse om et omvalg skal gives til SKAT inden 1. juli 2017. Skattekonsulenterne på Centrovice vil vurdere på dette i forbindelse med opgørelsen af 2016 regnskaberne. Kontakt vores skattekonsulenter, hvis du har spørgsmål vedrørende virksomhedsskatteordningen.

Af Tove Klausen Seniorkonsulent Tlf.: 6340 7275

Rentetilpasning Den årlige rentetilpasning af eksempelvis F1 lån betragtes i denne sam-

100 % tilskud til rydning og hegning i Natura 2000-områder Den 5. august åbnede ansøgningsrunden for Natura 2000-områder. Har du arealer, hvor 50 % ligger indenfor den særlige udpegning af Natura 2000, har du mulighed for at søge 100 % tilskud til rydning eller forberedelse til afgræsning, herunder hegn, vand- og elforsyning, samt fangfold. Du kan også søge om tilskud til nyt hegn, hvis det gamle trænger til at blive udskiftet. Nedtagningen betaler du dog selv.

Har du spørgsmål? Vil du høre mere om dine muligheder, eller vil du have hjælp til din ansøgning, er du velkommen til at ringe til din natur- og miljøkonsulent, som også kan hjælpe med at ansøge om tilskuddet. Der er ansøgningsfrist den 20. september 2016.

Har du arealer i Natura 2000-områder? Tjek om dine arealer ligger i de udpegede områder på Danmarks Miljøportal.

NR 9 • SEPTEMBER 2016

FYNSK SVINEPRODUKTION SLÅR DØRENE OP VED ÅBENT LANDBRUG Carsten og Torben Jensen har drevet I/S Vesterballegård siden 1994. Dengang var der 160 køer og 250 søer. I dag har brødrene sagt farvel til malkekøerne og goddag til 850 søer, som hvert år producerer 26.000 smågrise. Søndag den 18. september kl. 10.00 – 16.00 slår de stalddørene op og inviterer fynboerne inden for, når Landbrug og Fødevarer igen holder Åbent Landbrug. Det er 8 år siden Vesterballegård sidst dannede rammerne om Åbent Landbrug, men det er langt fra første gang Carsten og Torben inviterer besøgende ind i stalden. ”Jeg synes, det er vigtigt at vi inviterer folk, som ellers ikke har berøring med landbruget inden for og viser dem, hvordan tingene i virkeligheden ser ud. Medierne har givet folk et helt forkert billede af, hvordan tingene foregår i en svineproduktion, og det synes jeg faktisk, at vi som svineproducenter har pligt til at rette op på”, forklarer Carsten, som i det daglige er ansvarlig for svineproduktionen.

„

Jeg synes, det er vigtigt, at vi inviterer folk, som ellers ikke har berøring med landbruget inden for og viser dem, hvordan tingene i virkeligheden ser ud.

Stor interesse for staldbesøg Og det er da heller ikke interessen, der har manglet. Da Carsten og Torben var værter ved Åbent Landbrug i 2008 nåede mere end 600 besøgende igennem stalden. ”Det var egentlig ikke meningen, at jeg skulle vise rundt, for jeg ville gerne stå uden for og byde velkommen og svare på spørgsmål, men der kom så mange besøgende, at jeg ret hurtigt hoppede på rundvisningerne. Og hver gang vi var færdige med en tur, stod et nyt hold parat. Det var helt vildt”, fortæller Carsten og understreger, at det er et stort arbejde at have så mange besøgende igennem stalden. Sig goddag til smågrisene I år har brødrene sørget for, at et hold guider står parat til at vise rundt. På turen kommer man bl.a. igennem foderladen, drægtighedsstalden og farestalden, hvor der gerne skulle være gang i faringerne, så de besøgende kan opleve, hvordan det går til, når smågrisene kommer til verden. Men Carsten tør ikke love, at alle kan nå igennem stalden. ”Vi skal have så mange som muligt igennem, når vi har lukket op og stillet folk i udsigt, at de kan komme ind og se stalden. Men der er desværre grænser for, hvor mange vi har kapacitet til. Mit bud er, at vi kan nå at vise 1.000 besøgende rundt”, fortæller svineproducenten.

Vigtig at lukke op for lokalsamfundet Torben og Carsten driver tre gårde beliggende på hver sin side af Ejby. Det betyder, at der bliver kørt både grise og foder igennem byen flere gange om ugen, hvorfor det er særlig vigtigt for brødrene at invitere Ejby-boerne inden for. ”I/S Vesterballegård fylder meget i lokalsamfundet herude, og vi vil gerne lukke op, så man kan komme ind og se, hvad det er, vi laver”, forklarer Carsten, som understreger, at det er et familieprojekt at være værter ved Åbent Landbrug. ”Vores børn synes også, at det er hyggeligt, når der sker en hel masse og der kommer mange mennesker på gården, så de hjælper til med parkering og salg af pølser og kaffe. Og så kan de selvfølgelig fortælle, hvordan det er at vokse på en moderne bondegård”, griner Carsten.

BESØG VESTERBALLEGÅRD Carsten og Torben Jensen Kingstrupvej 80 5592 Ejby

VELKOMMEN TIL DONGSGAARD Marianne og Hans Chr. Halmø Skovdongvej 19 5881 Skårup

NR 9 • SEPTEMBER 2016

HUSK ARBEJDSTIDSREGLERNE - OGSÅ I HØST

Høstsæsonen nærmer sig med hastige skridt. En periode, hvor arbejdsbelastningen typisk er høj og overarbejdstimerne mange. Det kan derfor være en god idé at få genopfrisket reglerne om arbejdstid, som de fremgår af Arbejdsmiljøloven. Generelt er reglerne i Arbejdsmiljøloven ufravigelige. Det betyder, at du ikke kan indgå aftaler med dine medarbejdere, som tilsidesætter reglerne om f.eks. arbejdstimer og overarbejde. Det har ingen betydning, om medarbejderen er blevet aflønnet for de aftalte og udførte arbejdstimer eller ej. Som arbejdsgiver har du altså pligt til at holde styr på dine medarbejderes arbejdstid, hviletid og fridøgn. Overtrædelse af disse regler kan medføre store godtgørelser til medarbejderen og overtrædelse af hviletidsreglerne kan straffes med bøde. I særlige tilfælde vil overtrædelse af reglerne om arbejds- og hviletid kunne medføre fængsel i op til et år. Arbejdstidsreglerne gælder for alle Arbejdstidsreglerne gælder også for medarbejdere, der ikke er omfattet af kollektive overenskomster. Herunder får du et overblik over de overordnede regler for den ugentlige arbejds- og hviletid samt fridøgn. Regler for ansatte over 18 år Medarbejdere over 18 år må højst have en arbejdsuge på 48 timer inkl. overarbejde beregnet over en periode på fire måneder. Samtidig skal medarbejderen have en sammenhængende hvileperiode på 11 timer pr. døgn. Dog gælder en særlig regel for ansatte i landbruget, således at hvileperioden kan sættes ned til 8 timer i op til 30 døgn om året. Det ugentlige fridøgn skal ligge i umiddelbar tilslutning til en hvileperiode, men også her er reglerne lempet, således at fridøgnet kan flyttes til et andet tidspunkt. Der må dog højest være 12 døgn mellem to fridøgn, og mindst det ene af fridøgnene bør ligge i tilknytning til en hvileperiode.

er medlem af 3F, og arbejdsgiver ikke er medlem af en arbejdsgiverforening. Som det fremgår af skemaet, er der skrappere regler for, hvor meget unge under 18 år må arbejde, ligesom der er større krav til både hvileperioder og fridøgn. Herudover har den unge krav på 30 minutters pause, hvis vedkommende arbejder mere end 4,5 timer. Særlige regler for de 13-15 årige Vær opmærksom på, at der gælder helt særlige regler for unge mellem 13 og 15 år. Herudover gælder forskellige regler mht. arbejdstid for unge under 18 år, afhængig af om den unge er omfattet af undervisningspligt eller ej. Kontakt os, hvis du er i tvivl Kontakt din løn- og HR-rådgiver, hvis du har spørgsmål til reglerne i Arbejdsmiljøloven. Vi har overblik over lovgivningen og kan rådgive dig om arbejdstidsreglerne. Over 18 år Under 18 år Max. arbejdstid gns. pr.

48 timer

40 timer

Hviletid - samlet hvile

11 timer

12 timer

Fridøgn pr. uge

1 døgn

2 døgn

uge inkl. overarbejde

Af Lone Bendixen Teamchef HR og Løn Tlf.: 6362 1651

Skrappere regler for unge under 18 år Elever og praktikanter i landbruget er omfattet af overenskomsten mellem 3F og GLS-A. Også selv om eleven ikke

NR 9 • SEPTEMBER 2016

FOKUS PÅ SPRØ Der er to gode grunde til at fokusere på sprøjteteknik og specielt dysevalg. For det første er der kommet nye regler for afstandskrav for plantebeskyttelsesmidler, og for det andet - og mindst lige så vigtigt - er korrekt dysevalg afgørende for at reducere afdriften af jordmidler som bl.a. Boxer. Afstandskrav for plantebeskyttelsesmidler De nye regler om afstandskrav for plantebeskyttelsesmidler betyder, at du nu har mulighed for at sprøjte tættere på vandløb og søer samt på § 3-områder, hvis du anvender afdriftsreducerende teknik. Astandskrav*

>50 %

>75 %

>90 %

uden afdrifts-

Afdrifts-

reduktion (m)

reduktion

*Afstandskrav angivet på etiketten. Det drejer sig først og fremmest om brug af luftinjektionsdyser og kompaktluftinjektionsdyser. Du kan læse mere om reglerne og de afdriftsreducerende teknikker på vores hjemmeside.

Sådan reducerer du afdriften Det ser ud til, at fund af Boxer på frugt og grønt først og fremmest skyldes afdrift. Derfor er det er vigtigt, hvis ikke vi skal risikere at bl.a. Boxer bliver forbudt, at anvende sprøjteteknik, der reducerer afdriften. Vi foreslår derfor følgende forholdsregler – i prioriteret rækkefølge - når du anvender jordvirkende ukrudtsmidler som prosulfocarb (Boxer, Roxy EC, Fidox EC) og pendimethalin (Stomp CS, Activus m.fl.) for at forhindre afdrift og fordampning: • Anvend kompakte luftinjektionsdyser (025 og større) eller almindelige luftinjektionsdyser (02 og større) • Anvend ved Danfoil-sprøjte et nedsat vandsøjletryk og en større vandmængde • Sprøjt ved lav temperatur og høj luftfugtighed, dvs. om aftenen, om natten eller tidligt om morgenen • Sprøjt ikke, når temperaturen er over 15 °C • Kør langsomt med lav bom og vandmængde på min. 150 l pr. ha ved alm. hydraulisk sprøjte • Anvend på luftassisterede sprøjter enten kompakte luftinjektionsdyser eller lavdriftdyser • Sprøjt på fugtig jord og/eller forud for let nedbør • Sprøjt så sent på sæsonen som muligt, men dog rettidigt • Vis særlige hensyn, hvis du har frugt- eller grønsagsproducenter i nærheden. Udsæt om muligt sprøjtningen til frugten er høstet

RØJTETEKNIK Af Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf.: 6362 1682

NR 9 • SEPTEMBER 2016

ER DU KLAR TIL MAJSHØSTEN? Her i midten af september er de første majsmarker ved at blive høstet. Det er en af årets vigtigste begivenheder, da over 50 % af næste års foderforsyning skal i hus på kort tid. Derfor er det vigtigt at forberede sig godt på høsten og gøre sig klart, hvilken kvalitet man ønsker. Snitlængde og kerneknusning Vi anbefaler at høste majsen med en tørstofprocent på 32-34 %, en snitlængde på 9-10 mm og en effektiv kerneknusning. Når de første læs kommer ind i siloen, er det vigtigt at tjekke snitlængde og kerneknusning. Det er ikke nok at kernerne er knækkede eller anslået. De skal være knust, så køerne kan udnytte stivelsen i kernerne Er det ikke tilfældet, skal der justeres på crackeren. Det skal selvfølgelig helst ske, inden der er høstet for store mængder, og det er i øvrigt vigtigt jævnligt at tjekke op på det under høsten. Indlægning i silo Indlægningen af ensilagen skal ske i tynde lag i hele stakken/siloens længde, og hvert lag skal køres godt sammen. For at sikre en god pakningsgrad, må lagtykkelsen max være 10 cm. En roterende stakudjævner eller

en rotorharve er et godt redskab til at fordele grønmassen jævnt. Når afgrøden er lagt ud i tynde lag og pakket godt fra bunden, er der flere FeN pr. m3, og begrænset risiko for varmedannelse ved opfodring. Husk at afslutte stakken ved at køre overfladen godt sammen i siloen en times tid. Toppen af siloen skal være fuldstændig jævn og fast, så plastikken kan lægges helt tæt og stram over ensilagen. Der må ikke være luftlommer, da det vil give for stor risiko for svampevækst. Anvend altid 2 lag plastik, gerne en underlagsfolie som det underste lag. Slut af med net og tjek, at der ikke er huller i nettet. Fuglene er eksperter i at finde dem og hakke hul i plastikken, og der vil gå for meget ensilage til spilde.

Af Ulla Hansen Kvægkonsulent 6362 1650

NR 9 â&#x20AC;¢ SEPTEMBER 2016

Lys bladplet koster udb Lys bladplet har denne sommer forårsaget store udbyttetab i vinterraps over hele landet. Sygdommen forårsager dværgagtig vækst, forkortede og abnorme skulper og for tidlig afmodning af skulperne. I 2014 og

2015 vurderede engelske forskere, at lys bladplet i gennemsnit kostede engelske rapsavlere 0,75 tons pr ha, men også i Danmark er der registreret markant lavere udbytte i 1995, hvor vi sidst havde udbredte angreb

af lys bladplet. Det skyldes især, at flere af de mest anvendte sorter har en dårlig resistens over for sygdommen, og at kemisk bekæmpelse af sygdommen nogle år kan være næsten umulig.

Sådan spredes lys bladplet Sådan spredes lys bladplet Lys bladplet er polocyklisk, hvilket betyder, at den kan inficere afgrøden flere gange i løbet af en vækstsæson. Svampen overlever på dødt, men tidligere inficeret, plantevæv, og svampesporerne spredes i løbet af efteråret med vinden og inficerer herved den nyetablerede vinterraps. Forsøg viser, at svampen kan spredes over flere kilometer ad luftvejen.

gangspunkt symptomløs, men allerede i november og december kan man i enkelte tilfælde observere de første pletter på bladene, og nye, ukønnede sporer spredes herefter til naboplanterne med regnsplash. Det tager 14- 30 dage fra infektionstidspunktet, til de første symptomer kan ses på bladene.

re oppe i planten. Angribes planten på rosetstadiet, tidligt på efteråret, kan det forårsage dværgvækst og forkortede samt abnorme skulper, ligesom den lettere får frostskader.

I efteråret er lys bladplet som ud-

Når vinterrapsen er angrebet på de nederste blade, vil regnsplash sprede sygdommen til de nye blade og senere i vækstsæsonen til skulper længe-

I foråret vil en ny generation af sporer udvikles på det gamle plantemateriale og spredes med vinden, hvorved den nye vinterraps inficeres. De nye sporer inficerer typisk de øvre dele af planten, blomster og skulper.

dbytte i vinterrapsen Kend symptomerne Symptomerne på lys bladplet er lyse bladpletter på blade, stængler og skulper. Disse kan observeres fra november, men ofte ser vi dem først i foråret. Pletterne kan være flere

cm lange med små, sorte prikker i midten. Deres kant er diffus, og uden for plettens kant kan der være små, hvide pletter, som ligner ’saltpletter’. Ved slemme angreb har planterne dværgagtig vækst, forkortede og ab-

norme skulper, der twister og modner for tidligt. På stængel og skulper vil pletterne fremstå brunlige eller mørk lilla i kombination med mørke revner i stænglen. Angreb er mest udbredte på den nederste den af stænglen.

Lys bladplet på blad

På skulpe

På stængel

Hvor udbredt er sygdommen? Lys bladplet findes hvert år nogle få steder i Danmark, men herhjemme har vi indtil nu kun konstateret udbredte angreb af lys bladplet i 1995 og 2016. Til sammenligning blev sygdommen konstateret i mere end 85 % af de engelske vinterapsmarker i både 2014 og 2015 og bliver tilsyneladende mere og mere udbredt. Da lys bladplet spredes flere gange i løbet af en vækstsæson, er den meget svær at bekæmpe med svampemidler. I England har rapsavlere således kun haft held med at bekæmpe sygdommen, hvor der er svampebekæmpet tre gange i efteråret og én gang i foråret, så der slet ikke kan registreres angreb. I alle andre tilfælde har sygdommen reduceret udbyttet med 500 - 800 kg frø pr. ha.

Begræns udbyttetabet i 2017 Hvis udviklingen af lys bladplet i Danmark afspejler den engelske udvikling, vil vi fremover se mere til sygdommen, som klarer sig bedst i kølige og fugtigere vintre uden frost. For at minimere angrebsgraden kan vi vælge vinterrapssorter med høj resistens mod lys bladplet. Her bør karakteren være mindst 6 ud af 10. Herudover er det vigtigt at vinterrapsmarker, som har været inficeret med lys bladplet, pløjes, så risikoen for smittespredning minimeres, da smitte kan ske over flere kilometer.

kan bekæmpes med Orius, Prosaro eller Folicur Xpert. Sygdommens udvikling kan begrænses, men når der er symptomer på stængler og blade, er udbyttet allerede reduceret med mellem 500 og 800 kg frø. Kontakt din planteavlskonsulent, hvis du har spørgsmål angående lys bladplet.

Af Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent

Lys bladplet er svær at bekæmpe kemisk, men bekæmpelse én eller flere gange sent efterår og tidligt forår (før vinterapsen strækker sig), kan minimere udbyttetabet. Lys bladplet

Tlf.: 6362 1607

NR 9 • SEPTEMBER 2016

ÆNDRING AF DAGPENGEREGLER 3. juni i år vedtog regeringen den nye dagpengereform som i første omgang kommer til at gælde lønmodtagere med ikrafttrædelse 1. januar 2017. Øvelsen går ud på at lave et mere smidigt og fleksibelt dagpengesystem, men det har vist sig at være en svær opgave. Forlængelse af dagpengeretten Først og fremmest indføres en mere fleksibel genoptjening af dagpenge, således at man som ledig har mulighed for at forlænge dagpengeperioden med op til et år. Arbejder du som ledige i perioder, hvor du får udbetalt dagpenge, kan dagpengeperioden forlænge i forholdet 1:2. En times arbejde giver altså ret til 2 timers dagpenge. Ordningen skal styres via en “beskæftigelseskonto”, hvor timerne ’sættes ind’ og kan trækkes fra, når den normale dagpengeret udløber efter 2 år. Det er valgfrit, om den ledige vil gøre brug af muligheden for forlængelse. Man skal dog være opmærksom på, at timer, der bruges til at forlænge dagpengeperioden, ikke samtidig kan bruges til optjening af en ny toårig dagpengeperiode. Optjening af ret til dagpenge Med de nye regler ændres også retningslinjerne for optjening af ret til dagpenge. Fremover bliver beregningsperioden således de 12 måneder med den højeste indkomst indenfor de seneste 24 måneder, som er indberettet til e-indkomstregistreret, forud for ledigheden.

Der kan maksimalt medregnes 18.218 kr./md. hvilket betyder, at en højere løn ikke giver muligheder for hurtigere optjening af ny dagpengeret. Er lønnen derimod lavere end 18.218 kr./md. forlænges optjeningsperioden. Som noget nyt er dagpengeretten betinget af, at mindst ét af nedenstående punkter er opfyldt. 1. Som fuldtidsforsikret lønmodtager skal du inden for de seneste 3 år have haft en indtægt (løn) på mindst 218.616 kr. 2. Er du deltidsforsikret lønmodtager, skal du indenfor de seneste 3 år have haft en indtægt (løn) på mindst 147.740 kr. 3. Som fuldtidsforsikret medlem skal du indenfor de seneste 3 år have udøvet selvstændig virksomhed i væsentlig omfang i min. 52 uger. 4. Du har gennemført en uddannelse. Fælles for indtægtsgrundlaget er, at det skal være indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, ligesom der er krav om at indkomsten er optjent, mens man har været medlem af en a-kasse. Nye regler for udbetaling Fremover vil dagpengesatsen kun blive beregnet første gang, man bliver ledig, eller når man har optjent en ny 2 årig periode med dagpenge. Dagpengene kan maks. udgøre 90 % af den hidtidige indtægt eller maks. dagpengesats. Med de gamle regler ville den ledige, hvis vedkommende fik dagpenge én

dag, have forbrugt en uges dag-penge ret, Fremover beregnes forbruget af dagpenge i timer, og der kan således bruges én dags dagpengeret af gangen. De nye regler gælder fra 2017 De nye regler kommer til at gælde fra første gang man indplaceres i systemet. Bliver man ledig i efteråret 2016 følger man således de gamle dagpengeregler. De nye regler for optjening træder i kraft 1. januar 2017, mens den restende del af lovændringen gælder fra 1. juli 2017. Har du spørgsmål om de nye dagpengeregler, er du velkommen til at kontakte økonomikonsulent Ulrik Andersson.

HUSK!

De nye dagpengeregler omfatter ikke selvstændige. Og selvom du ikke tror, du er selvstændig, kan det godt være, at du faktisk er det. Læs hvorfor på næste side.

Af Ulrik Andersson Økonomikonsulent Tlf.: 6340 7211

SMIDIGERE DAGPENGEREGLER MÅSKE PÅ VEJ TIL SELVSTÆNDIGE Det er vigtigt at bemærke, at de nye dagpengeregler i første omgang ikke omfatter selvstændige. Kompleksiteten i dagpenge- og efterlønsreglerne betyder, at det ikke har været muligt at få ændringer på plads i første omgang.

Indtil der forhåbentlig kommer nogle nye og mere lempelige regler, har vi følgende råd til de landmænd, som ryger på dagpenge eller overvejer at gå på efterløn inden for de næste par år: •

I steder er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger på fire centrale områder, nemlig: 1. Definition af selvstændig virksomhed, bibeskæftigelse samt forsikringsstatus. 2. Særlige forhold vedr. honorarmodtagere og freelancere. 3. Ophørs- og ledighedskriteriet. 4. Optjening af ret til dagpenge, beskæftigelseskrav og beregning af sats. Ændringer på området kommer ikke til at træde i kraft samtidig med ændringerne for lønmodtagere, men formentlig med udgangen af 2017 eller starten af 2018.

•

• •

• Overvejer du efterløn? Så husk… Hos Centrovice oplever vi ofte, at deltidslandmænd kommer i klemme i de nugældende regler, og i samarbejde med SEGES har vi derfor bidraget med en række forslag til ændring af de gældende regler.

Hvis du har været medarbejdende ægtefælle, men er overgået til lønarbejde på fuld tid, bør du gøre din a-kasse opmærksom på dette og få anmodet om at udtræde af virksomheden. Hvis du som ægtefælle er ejer eller medejer af virksomheden, men ikke nødvendigvis arbejder i virksomheden, bør du i god tid undersøge, hvad der skal til for at du kan gå på dagpenge eller efterløn. Sørg for at momsregistreringen er korrekt. Er du på dagpenge og har du selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, skal du være opmærksom på, at virksomheden ikke må ændre karakter. Har du både lønarbejde og selvstændig virksomhed, står du med et ben i hver lejr, hvilket harmonerer dårligt med det nuværende dagpengesystem. I værste fald risikerer du, at stå uden ydelse, hvis du bliver ledig eller skal på efterløn. Forsøg derfor at få dit

•

lønarbejde udvidet til mere end 30 timer pr. uge eller gør virksomheden til din fuldtidsbeskæftigelse. Vælger I at opløse jeres virksomhed og bortforpagte jorden, bør I lave en 5-årig kontrakt, da man ellers ikke kan anses som værende ophørt.

Problematikkerne ovenfor er dem, vi oftest støder på og som typisk giver anledning til lange sagsbehandlingstider. I langt de fleste tilfælde løser tingene sig, men jo før vi får set på det, jo hurtigere kommer det igennem. Søg derfor hjælp i god tid.

VIDSTE DU? I dagpengesammenhæng er selvstændige, som driver virksomhed i selskabsform og får løn fra virksomheden, ikke at betragte som lønmodtagere, men som selvstændige. Det samme gælder lønmodtagere, som arbejder i ægtefællens virksomhed.

NR 9 • SEPTEMBER 2016

ØGET PROTEIN OG LAVERE VÆGTFYLDE I NY HØST AF KORN Høsten er så småt ved at være i hus, men

Mindre vægtfylde end sidste år

udbytterne skuffer desværre mange steder

Vi får flere meldinger om at kornet af ny

i år. Til gengæld ser forventningen om mere

høst har en mindre vægtfylde end korn fra

protein i kornet pga. øget gødningsmængde

sidste år. De går i første omgang på byggen,

ud til at blive indfriet.

hvor man kan konstatere, at kernerne er mindre, og når de er formalet og blandet i en

Proteinprocenten i kornet ligger mellem 11

foderblanding, fylder et antal tons mere, end

og 13 %, og vores foreløbige vurdering er, at

de plejer.

proteinindholdet i år ligger ca. 2 procentpoint højere end sidste år. Det skyldes vejrforhold-

Vær opmærksom på, at det kan give

ene og den ekstra tildelte gødning.

problemer i svinebesætninger, der fodrer med tørfoder i volumenkasser. Det drejer sig

Hjemmeblandere får størst udbytte af den

primært om sobesætninger, og her skal man

ekstra gødningstildeling i år, fordi grisene

sørge for at tjekke vægtfylden af foderet, så

betaler for proteinet, når foderblandingerne

der ikke opstår tilfælde, hvor søerne får for

optimeres med det nye proteinniveau. Til

lidt at æde.

gengæld får kornsælgere ingen eller meget ringe betaling for det ekstra protein, så de kan ikke genfinde samme gevinst i deres resultat. Med et prisniveau på 100 kr. for hvede og 280 kr. for sojaskrå, er værdien af 1 % protein ca. 4 kr./100 kg. Med et udbytte i hvede

Af Ulrik Christensen

på 8 tons har en øget proteinprocent på 2

Svinebrugskonsulent

en værdi, som modsvarer ca. 650 kg korn

Tlf.: 6340 7143

ekstra pr. ha. Herfra skal regnes merprisen til ca. 25 kg N/ha. ekstra, en omkostning på ca. 150-200 kr./ha.

Vi ses til ministermøde Landbrug & Fødevarer inviterer i samarbejde med de lokale landboforeninger til møde med miljøog fødevareminister Esben Lunde Larsen

Mandag den 19. september kl. 18.00 - 21.00 hos Centrovice i Vissenbjerg Program 18.00 Velkomst v/ Niels Rasmussen, bestyrelsesformand Centrovice 18.10 Oplæg v/ Esben Lunde Larsen, miljø- og fødevareminister 19.10 Oplæg v/ Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer efterfulgt af spørgsmål og debat 19.50 Kort pause 20.00 Vandområdeplaner Oplæg v/ Thomas Bruun Jessen, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 20.20 Vandområdeplaner: Det vil L&F Oplæg v/ Lars Hvidtfeldt, viceformand Landbrug & Fødevarer 20.25 Spørgsmål og debat 20.55 Afrunding og tak for i aften v/ Niels Rasmussen, bestyrelsesformand Centrovice 21.00 Foreningerne byder på let forplejning Sted: Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tid: 19. september 2016, kl. 18.00 - 21.00 Pris: Gratis, men tilmelding er nødvendig Tilmelding: Senest den 15. september på www.centrovice.dk eller tlf. 7015 9900

Fyns Familielandbrug

PERSONALENYT Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg

Nyansættelser / 26. juli - Lone Krogh Iversen, Receptionist

Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing

Tlf.: 7015 9900

1. august - Birthe Thordahl Christensen, Miljø- og naturkonsulent

Redaktion: Marianne Hedelund, Nina Bjørnskov og Pernille Salling

15. august - Marianne Lerche-Simonsen, Teamchef Assistenter

Foto: Colourbox.dk

29. august - Emma Fie Dueholm, Juniorkonsulent 1. september - Lennart Banke, Trainee, Planteavl

E-Mail: kontakt@centrovice.dk

1. august - Niels Raasthøj, Afdelingschef Økonomi

NR 9 • SEPTEMBER 2016

Tank viden... KOMMENDE ARRANGEMENTER September Åbent Landbrug Traditionen tro inviterer Landbrug og Fødevarer til Åbent Landbrug 3. søndag i september. Carsten og Torben Jensen slår stalddørene op på I/S Vesterballegård i Ejby og Marianne og Hans Chr. Halmø byder velkommen på Dongsgaard i Skårup. 18.09.2016 - kl. 10.00 – 16.00 Minstermøde med Esben Lunde Larsen Landbrug & Fødevarer inviterer i samarbejde med de lokale landboforeninger til møde med bl.a. miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. Der vil være oplæg samt efterfølgende spørgsmål og debat. 19.09.2016 - kl. 12.00 - 16.00 Oktober Sikker håndtering af farligt gods - Ærø Håndterer og transporterer man farligt gods på offentlige veje og med registreringspligtigt køretøj, kræves der ADR kap. 1.3 uddannelsesbevis for, at man må løse opgaven. Har man ikke et kursusbevis, kan det resultere i store bøder til både den ansatte og arbejdsgiver. Formålet med kurset er bl.a. at give deltagerne kendskab til de generelle bestemmelser i reglerne vedrørende transport af farligt gods samt viden om risici og farer forbundet med farligt gods. 06.10.2016 - kl. 12.00 - 16.00 Sikker håndtering af farligt gods - Vissenbjerg Se kursusbeskrivelsen ovenfor. 10.10.2016 - kl. 08.30 - 12.00 Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskrifterne. Du bliver automatisk sendt ind på www.centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7015 9900. Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg