Vækst nr. 5 - 2018 by Centrovice

SIDE 12

SIDE 6

SIDE 8

NR 5 • OKTOBER 2018

Vækst Jeg havde ikke været landmand i dag uden mit gårdråd

HAR DU EN PLAN B FOR DIN ØKONOMI?

CentroTime - app til nem tidsregistrering

SIDE 16

HAR DU EN FINANSIERINGSSTRATEGI?

INDHOLD Konsekvenserne af en tør sommer og fremtidsudsigter for erhvervet................................................ 3

NYE MÅLRETTEDE EFTERAFGRØDER På side 18 kan du læse mere om de nye målrettede efterafgrøder, som skal etableres i efteråret 2019, 2020 og 2021.

Høsten 2018 sætter krav til hjemmeblandere........... 4 Har du en plan B for din økonomi?............................ 6 CentroTime - app til nem tidsregistrering.................. 8 Status på majsen..................................................... 10 Jeg havde ikke været landmand i dag uden mit gårdård.................................................................... 12 Centrovice introducerer Digitalt regnskab............... 14 Har du en finansieringsstrategi?.............................. 16 Nye målrettede efterafgrøder.................................. 18 OBS! Råmælk til kalve............................................ 19 Tank viden............................................................... 20

HØSTEN 2018 SÆTTER KRAV TIL HJEMMEBLANDERE Den tørre sommer har haft indvirkning på høsten, og hvis du selv blander korn, er der derfor nogle ting, du skal være særligt opmærksom på. Læs mere på side 4. STATUS PÅ MAJSEN Størstedelen af majshøsten på Fyn er i hus. På side 10 kan du læse, hvad vores foreløbige analyser af tørstof, stivelse og fordøjelighed fortæller om høsten 2018.

„

Med Digitalt Regnskab skal du som udgangspunkt ikke foretage dig andet, end du gør i dag – vi klarer arbejdet. Det giver dig dog mulighed for at gøre

bilagshåndteringen nemmere for dig selv. Peter J. Norrild

Side 14

Digitaliseringskonsulent

KONSEKVENSERNE AF EN TØR SOMMER OG FREMTIDSUDSIGTER FOR ERHVERVET Sommeren er nu slut, og efterårsarbej-

at udbetale hele overskuddet til os

ren i Centrovice, da der afholdes en

det er allerede godt i gang. Korn- og

kvægproducenter. Det er virkelig noget,

masse spændende arrangementer i

majshøsten er ved at blive gjort op

den enkelte mælkeproducent vil kunne

efteråret og vinteren. Blandt andet

efter den tørreste sommer, vi har haft

mærke på likviditeten.

Foreningens dag for medlemmer af

i de sidste 100 år. Den har medført en

Mælkeprisen er heldigvis kommet op

Centrovice den 1. november.

stor variation i udbytterne for korn, raps

i et acceptabelt niveau, hvor der igen

Vi kvægproducenter har lavet et turn-

og majs. Nogle områder er udbyttet

er plads til at betale renter og afdrag,

around, da vi har slået Fodringsmøde,

halveret, mens andre områder har

men mange landbrugsvirksomheder

Dansk Kvægs regionsmøde samt

haft en gennemsnitlig avl. Derfor kan

har stadig problemer med at finansiere

Fynsk Kvægs Årsmøde sammen. Det

man hverken fra regeringens side eller

nyinvesteringerne.

bliver et rigtig spændende møde, som

Landbrug & Fødevarers side gå ind for

bliver afholdt den 13. december på

en decideret tørkehjælp.

Generationsskifte stort problem

Personligt er jeg da også meget mere

Et stort problem i dansk landbrug er

stemt for, at Landbrug & Fødevarer

det manglende generationsskifte. Der

Så hold øje og meld dig til. Vi håber på

presser på for at få jordskatten af-

skal findes en løsning, og det arbej-

at se rigtig mange medlemmer til arran-

skaffet. Mig bekendt er landbruget det

der vi benhårdt på i Centrovice. Der

gementerne.

eneste erhverv, der betaler skat inden

er ingen erhverv, der kan holde til, at

økonomien er gjort op, hvilket er helt

gennemsnitsalderen stiger med mere

urimeligt.

end 1 år pr. kalenderår. I dag ligger

Centrovice.

gennemsnitsalderen for landmænd på Mere praktisk erfaring i landmands-

62 år. Om løsningen hedder selveje,

uddannelsen

selskabsform eller kapital udefra er

Jeg sidder med i Dalum Landbrugs-

et stort spørgsmål. Personligt kan jeg

skoles bestyrelse, hvilket er et rigtig

godt se en fordel i at få kapital udefra,

spændende job. Jeg har den holdning,

men omvendt synes jeg, at det er sør-

at landmandsuddannelsen skal være

geligt, at der ikke er et større afkast på

mere smidig og samtidig passe bedre

vores produkter, så vi derfor er nødsa-

til landbrugserhvervet, især med hen-

get til at benytte investorer.

syn til praktisk erfaring. En Agrar-økonom kan være færdigudlært i en alder

Hvis vi landmænd formår at have en

af 22 år, og her er man alt for ung til at

virksomhed, der er toptunet, som kan

varetage en driftslederstilling i landbru-

følge med den nyeste teknologi, og

get eller etablere sig som selvstændig

vi samtidig er parate til at nytænke

landmand.

erhvervet, tror jeg på, at der er en lys fremtid for dansk landbrug.

Andelsselskab udbetaler hele over-

Af Carsten Hedegaard Bestyrelsesmedlem

skuddet

Spændende arrangementer i efter-

Jeg er meget positiv overfor, at vores

året

Andelsselskab har set alvoren i dansk

Jeg vil opfordre medlemmer af Centro-

kvægbrug, og dermed har besluttet

vice til at holde godt øje med kalende-

Tlf.: 2043 5305

NR 5 • OKTOBER 2018

„

Særligt ved høsten 2018 skal formalingsgraden af kornet have ekstra fokus.

Af Nicklas Kepsen Juniorkonsulent, Svinebrug Tlf.: 6340 7142

HØSTEN 2018 SÆTTER KRAV TIL HJEMMEBLANDERE Høsten 2018 har givet meget svingende udbytter, og mange svineproducenter har høstet mindre end forventet. Dog er høsten 2018 kendetegnede ved at proteinindholdet generelt har været højere i det høstede korn, hvilket betyder, at der er mere energi pr.kg. Samtidig har den tørre sommer gjort, at kornet er blevet høstet med lave vandprocenter, hvilket har betydet at tørring af korn i år stor set ikke har været nødvendig. Hvis du blander foder selv, skal du altså være særligt opmærksom på visse ting efter dette års høst. Proteinindholdet skal måles flere gange Proteinindholdet kan variere fra mark til mark men også fra sort til sort. Derfor kan det være nødvendigt at tage flere proteinprøver af kornet, hvis ikke du har en silo med god omrøring. Det er vigtigt at kende proteinindholdet, når der skal blandes foder. Et overskud af næringsstoffer vil gøre, at grisen belaster sin tarm mere, hvilket ikke er godt for grisen. Det er spild af næringsstoffer og en øget omkostning for dig. Ved det højere proteinindhold i kornet kan der spares på sojaskrå i foderblandingerne. Proteinindholdet i hestebønner ligger som udgangspunkt omkring 28% råprotein af tørstof. I år er der enkelte analyser, som falder ud med kun

24-26% råprotein af tørstof. Årsagen er ikke helt klar men bunder formentlig i lav tusindkornsvægt (TKV) og dermed højere andel af skaldel. Der er altså ikke et højere proteinindhold i hestebønner, når udbyttet er lavt, som man ser det i korn. Ekstra fokus på formalingsgraden i år Særligt ved høsten 2018 skal formalingsgraden af kornet have ekstra fokus. Det skyldes, at tørt korn lettere forarbejdes, hvilket giver en større mængde af de helt små partikler. Og en for stor andel af de små partikler i fodret vil give udfordringer med maverne hos både søer, slagtesvin og smågrise. Det gælder altså om at finde den rigtige balance mellem formalingsgrad, foderudnyttelse og mavesundhed. Da formalingsgraden har stor betydning for udnyttelsen af foderet, er det vigtigt, at kornets formalingsgrad kontrolleres hver eller hver anden uge. Formalingsgraden er påvirket af kornets vandindhold, kernes størrelse og formalingsudstyrets slitage. Et sold vil ikke nødvendigvis give den samme formalingsgrad år for år. Derfor skal du kontrollere dit foder igennem en sigteprofil frem for størrelsen på dit sold - sigteprofilen giver en langt større sikkerhed for, at din formalingsgrad er i orden.

Høstens anderledes vægtfylde påvirker udfodringsmængden Vi forventer, at vægtfylden i korn er anderledes i år. Det gør, at svineproducenter, som fodrer med restriktiv tørfodring, skal være ekstra opmærksomme på udfodringsmængden. Dette kan du tjekke ved at udvælge 5-8 stier i farestalden. Ved at udveje foder i forskellige stier finder du ud af, om fodermængden er ens. Som eksempel kan du fylde en foderkasse op til 5 streger, og indholdet tømmes ud og vejes. Vægten siger 4,1 kg, og blandingen indeholder 102 FEso pr. 100 kg. Hvor mange FEso pr. streg? 4,1kg*1,02 FEso pr. kg/ 5 streger = 0,88 FEso/streg (Varierer fra streg til streg). Normalt kan man acceptere en afvigelse på op til 10 %. Er forskellen større, skal fejlen findes og rettes. Afhængig af staldsystemer bør dette gøres i alle staldafsnit, for at sikre at søerne får den rigtige mængde foder, som de har brug for igennem diegivningen og drægtigheden. Proteinindhold, formalingsgrad og udfodringsmængden er altid vigtige parametre for at opnå en god fodring, men dette års høst sætter større krav til hjemmeblandere. Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, er du velkommen til at kontakte juniorkonsulent i svinebrug, Nicklas Jepsen.

NR 5 • OKTOBER 2018

HAR DU EN PLAN B FOR DIN ØKONOMI? Som selvstændig landmand er man på langt de fleste parametre ”herre i eget hus” Det betyder også, at det er ens eget ansvar at sikre sig mod ”hvad nu hvis”. Listen kan blive lang, hvis man skal sikre sig mod alle ukendte faktorer i livet i alle henseender. Nedenfor er derfor nogle aspekter, jeg mener, I bør have fokus på, og som primært går på at sikre jer bedst muligt, hvis jeres virksomhed pludselig skal afvikles af den ene eller anden årsag. Helt grundlæggende gælder det om at sikre jer et indkomstgrundlag, til efter I er ophørt med jeres virksomhed. Det vil sige at have nogle sikkerhedsnet, der kan spændes ud, hvis uheldet skulle være ude. Grundlæggende kan man sige, at der er 2 situationer, som man kan gøre sig nogle tanker om. 1. Afvikling pga. tvunget salg 2. Afvikling pga. sygdom Afvikling på grund af tvunget salg Først og fremmest bør du sikre dig, at du har mulighed for at få dagpenge, så du også har en indkomst at leve af, efter virksomheden er solgt, og indtil du finder andet arbejde. Husk her at der er 1 års karenstid i en a-kasse. Det koster mellem 5.000 eller 6.000 kr. at være medlem af en a-kasse. Da kontingen-

tet er et ligningsmæssigt fradrag, refunderer skat ca. 1/3 del. Er du gift, bør I også sørge for, at din ægtefælles løn går ind på egen særskilt konto, som ikke vedrører virksomheden, samt for at holde din ægtefælle fri af virksomhedens kreditorer ved eks. Ikke at skrive under som meddebitor eller kautionere. Helt grundlæggende bør I også som ægtefæller have en ægtepagt og et testamente for at holde formuerne adskilt. Afvikling å grund af sygdom Er du blevet syg, hvad enten det er pga. skade eller sygdom er det vigtigt, at du forsikringsmæssigt har forholdt dig til emnet. Dvs. at du har tegnet en forsikring mod tab af erhvervsevne, arbejdsskade og kritisk sygdom, så du videst muligt sikrer dig mod det evt. indtægtstab, som måtte komme, hvis uheldet er ude. Husk du skal forsikre dig mens du er rask. Pensionsopsparing er også vigtig for din plan B Overvejelser om pensionsopsparing er også vigtige i forbindelse med, at du lægger en plan B. Får du ikke sparet op i tide, og kommer du i en situation, hvor du må lukke virksomheden, kan du risikere at mangle pension senere, hvis du går ledig i en længere periode. Som udviklingen går i dag, bliver vi alle ældre og ældre. Dvs. at perio-

den på pension også bliver længere og dermed stiller større krav til den opsparing, som du skal bruge i din pensionstilværelse. Derfor er det også generelt vigtigt, at du får startet dine indskud på pensionsordninger op så tidligt som muligt. Det er individuelt, hvor store pensionsindskud man skal lave. Det afhænger af ens krav til levefod ved pension. I princippet burde det være lige meget, hvordan man sparer op til pensionen. Om man nedbringer gæld, sparer op i frie midler eller på pension. Det er dog sådan i dag, at det ikke nogen selvfølge, at du evt. kan lave nedsparingslån til at supplere folkepensionen med, selv om du næsten er gældfri. Derfor er min anbefaling til pensionsopsparing, at du satser på flere heste. Vigtigst er, at du får forholdt dig til din pensionstilværelse og lægger en opsparingsstrategi så tidligt som muligt, så du ikke står uden pension efter en eventuel pludselig afvikling af virksomheden. Ulrik Andersson kender lovgivningen og de mange økonomiske ordninger, og han hjælper gerne, hvis ovenstående har givet anledning til spørgsmål, eller du vil have hjælp til at lægge din plan B. Kontakt Ulrik Andersson på tlf. 6340 7211.

Af Ulrik Andersson Socialøkonomikonsulent Tlf.: 6340 7211

NR 5 • OKTOBER 2018

CENTROTIME

- APP TIL NEMTIDSREGI Der er travlt ude på de danske landbrug, og tid er derfor også en sparsom ressource, som skal bruges optimalt. Det skal tidsregistreringsløsningen CentroTime, som Centrovice lancerer i samarbejde med virksomheden Intempus, bidrage til. Fordele for både dig og dine medarbejdere CentroTime er et simpelt værktøj, i form af en app og et digitalt administrationssystem, som gør det muligt for dine medarbejdere at registrere f.eks. arbejdstimer, kørsel og fravær nemt og hurtigt på mobil, tablet eller pc. For dine medarbejdere betyder det bl.a. øget fleksibilitet, styr på egne løntimer, og at tiden kan bruges på andet end at udfylde timesedler. Samtidig kan løsningen give tidsmæssige fordele for dig som arbejdsgiver, da du ikke længere skal tyde timesedler med ulæselig håndskrift eller bruge tid på at lægge timer sammen. App’en beregner selv tidsrummet og kan automatisk fratrække pauser fra det indberettede timetal. Og med få klik i administrationssystemet kan du kontrollere og godkende medarbejderindberetnin-

gerne, som efterfølgende overføres automatisk til løn- eller økonomisystemet. Det sikrer større præcision og frigiver tid til andre opgaver. Opsætning til dit behov Ud over timeregistrering, hvor dine medarbejdere indberetter start- og sluttidspunkt for arbejdstiden, findes der i CentroTime mange andre muligheder for at registrere timer, f.eks. på opgavetyper. Dertil kan medarbejderne tilføje forbrug af maskiner og andet forbrug af varer. Arbejdet kan dokumenteres ved at vedhæfte billeder og dokumenter. Arbejde, der skal viderefaktureres, kan tilknyttes sager, så der er styr på faktureringsgrundlaget. Og sager kan også bruges til at registrere timer på f.eks. afgrødeniveau, forskellige ejendomme eller staldafsnit. Det spænder fra det helt enkle, ”jeg startede kl. 4.00 og sluttede kl. 9.00”, til registrering af tid, opgaver og forbrug af maskiner og materialer på f.eks. typer af afgrøder til såning 2018. Samtidig kan der opsættes regler i systemet, som f.eks. gør det muligt at styre overenskomster og lokalaftaler. Hvis dine medarbejdere

arbejder ud over normal arbejdstid, kan CentroTime automatisk beregne overarbejdstillæg. Nemt at anvende Løsningen er baseret på en digital platform udviklet af Intempus, som er opbygget simpelt og brugervenligt, og tilpasses behovet på den enkelte bedrift. Vi har lagt vægt på, at CentroTime skal være nemt og overskueligt at anvende for både dig og dine medarbejdere, så det hurtigt kan blive rutine og en naturlig del af arbejdsdagen at anvende. Og heldigvis viser vores erfaringer også, at alle hurtigt tager CentroTime til sig. Når vi har været ude og vise systemet, kommer de første indberetninger fra medarbejderne samme dag. Systemet kan også sættes op i mange forskellige sprogversioner, så også udenlandske medarbejdere nemt kan anvende det. Overblik synliggør optimeringspotentiale Alle de indtastede registreringer kommer til at ligge samlet, og derved er CentroTime også et godt udgangspunkt for at optimere på de

Af Peter J. Norrild Digitaliseringskonsulent Tlf.: 6340 7244

ISTRERING daglige arbejdsrutiner og vurdere, om aktiviteterne staldgangen og i marken er rentable. Systemet giver dig overblik, og du kan på dag-til-dag-basis følge med i, hvordan timer, opgaver og ressourcer hænger sammen. Hvor lang tid tog det f.eks. at reparere foderanlægget? Eller at sygdomsbehandle grisene? Derved bliver det nemmere for dig at afdække, om de opgaver, der bliver brugt tid på, er rentable og bliver udført optimalt, eller der med fordel kan foretages justeringer. Og dét er noget, der potentielt kan ses på bundlinjen. Vil du have CentroTime? Kunne du tænke dig en demonstration af CentroTime? Du kan prøve systemet 1 måned - gratis. Kontakt Peter Norrild og hør mere.

NR 5 • OKTOBER 2018

STATUS PÅ MAJSEN Af Henrik Kviesgaard Kvægkonsulent Tlf.: 6340 7161

Størstedelen af majshøsten på Fyn er i hus. Hvad kan vi konstatere ud fra de analyser, vi har fået lavet indtil videre? Og hvad siger opmålingerne? En ting er sikkert - det er meget varierende, hvor hårdt tørken har ramt majsen, og hvordan den er ramt. Fordøjeligheden af NDF Generelt er fordøjeligheden af majsen rigtig god. Vi ser, at NDF generelt ser rigtig letfordøjeligt ud. Så selv planter med en dårlig kolbesætning har en god fordøjelighed i form af NDF. Generelt ligger det meste majs med en fordøjelighed mellem 1,1 kg TS / FE til 1,2 kg TS / FE.

Tørstof Stivelse Fordøjelighed Supplerende fodermidler

Stivelsen Stivelsen er meget varierende i år. Det skyldes, at kolbesætningen er meget svingende. Selv store planter med masser af grønmateriale har i nogle tilfælde ikke sat særligt med kolber. Andre steder er der små planter med store kolber. Det resulterer i en stivelsesprocent fra ca. 20% til ca. 40%.

Udbytterne Udbytterne varierer meget, og indtil videre har vi set alt fra 6.000 FE per ha til 13.000 FE per ha. Det afhænger meget af såtidspunkt samt hvornår der er kommet vand. Desuden kan vi se, at det i år ikke har været godt med et slæt græs først, da det har drænet jorden for fugt og dermed skadet udbytterne.

Tørstof Tørstoffet følger kolbeudviklingen meget, da det er her, vi hæver TS%. Derfor har vi flere stakke, hvor der er meget lidt kolbe, der hvor det safter. Dette er fordi, der ikke er ”mel” i majsen til at suge fugten fra stænglen og hæve TS. Hvis I har flere stakke, anbefaler vi, at I bruger de fugtige først. Disse bliver ofte sure i bunden af stakken, og derfor bør de opfodres først. Vi ser TS % fra omkring 30% til over 40%. I år ligger TS % ikke helt så tæt på stivelse, som den plejer at gøre, og selv en stak med 30% stivelse kan godt have 40% TS og en stak med 20% stivelse kan godt have 30% TS.

Pas på Majsen har i år en tendens til at danne nitrøse gasser, og det betyder, at du skal passe på. Hvis stakken ”hæver”, skal du ikke gøre noget, den skal nok falde sammen igen. Betragt det som et tegn på, at I har gjort et godt arbejde, og at stakken er helt tæt.

Fra 30% 20% 1,10 kg TS / FE Lav stivelse (korn)

Konklusion Majsen er god, men det er vigtigt, at vi får taget analyser, så vi kan finde ud af, om der mangler stivelse (fx korn) eller NDF (fx roepiller). Derefter er det muligt at planlægge, hvad der skal købes for at give en balanceret fodring det kommende år.

Til 40% 40% 1,20 kg TS / FE Høj stivelse (roepiller)

NR 5 â&#x20AC;¢ OKTOBER 2018

JEG HAVDE IKKE VÆRET LANDMAND UDEN MIT GÅRDRÅ Mikkel Grubbe, svineproducent i Frørup, har haft et gårdråd på eget initiativ i 4 år Hvorfor har du valgt at have et gård-råd? Det har jeg for at få valideret mine beslutninger. For at alle beslutninger bliver truffet ud fra et rent forretningsperspektiv – ikke noget med følelser, eller hvad jeg lige synes, er sjovt eller spændende. Hvordan er dit gårdråd sammensat? Det er sammensat af to økonomikonsulenter, en svinebrugsrådgiver og en landmand som jeg ikke kender i forvejen. Alle sammen erfarne folk, som tør sige til og fra. Vi mødes en gang i kvartalet. Hvad er opgaverne for dit gårdråd? De strammer mig op rent forretningsmæssigt. Alle beslutninger vedr. ressourcer, investeringer, aftaler, leverandører, samarbejdspartnere - alt hvad der kræver likviditet, arbejdskraft eller arbejdsløn – det bliver grundigt overvejet, om det giver forretningsmæssig værdi. Jeg foretager mig ikke noget i den stil, uden at vende det med mit gårdråd:

”Det lyder spændende Mikkel, hvad vil det give dig? hvad vil det koste? hvornår er det tjent hjem? hvordan finder vi likviditeten? Er der andre muligheder, der kunne bringe os samme vej? Skal vi helt droppe det, fordi ressourcerne bruges mere fornuftigt et andet sted?” Alt bliver overvejet, så det gavner virksomheden mest muligt. På den måde bliver alt peget i den rigtige retning - eller afvist, hvis det ikke giver tilstrækkelig forretningsmæssig værdi. Inden møderne sender jeg alle relevante rapporter til gårdrådet, så de er forberedt på, hvad der er sket siden sidst – e-kontrol, budget eller budgetopfølgning, regnskab, foderregnskab, råvareforbrug, ferieplaner for medarbejdere mv. - med mine kommentarer til alle afvigelser. Det kræver naturligvis en hel masse refleksion for mig op til mødet. Nogen har måske sådan et forretningsgen naturligt indbygget i dem selv. Det har jeg ikke, så derfor er gårdrådet så vigtigt for mig. Har det været en let opgave at komme i gang med dit gårdråd Fra min økonomirådgiver foreslog mig at få et gårdråd, til jeg var klar

til det, gik der nok et par år. Og da jeg så startede med mit gårdråd, havde jeg samme følelse, som hvis jeg havde stillet mig ude på gårdspladsen helt uden tøj på. Her er jeg, hvad vil I gøre ved det? Fuldstændig blottet. Det skal man være klar til at turde… Hvem planlagde hvilke opgaver og fokus, dit gårdråd skulle have? I mit tilfælde har jeg åbnet for alt overfor mit gårdråd. Men der gik nok et år til halvandet, før vi arbejdede rigtig effektivt, og før vi i gårdrådet fik defineret vores fokus. Det var først, da vi kendte hinanden, havde pisset territorier af og forstod hinandens verdensbillede, at det blev tydeligt, hvem står for hvad. Der begyndte vi for alvor at rykke. Men det krævede tålmodighed i starten. Hvilken værdi giver det dig at have dit gårdråd? Tja, kort sagt, så er jeg stadigvæk landmand – jeg havde ikke været her i dag uden mit gårdråd. Det er 100% sikkert. Og når man har lært at arbejde med gårdrådet, så er det trygt, dejligt og meningsfyldt i hverdagen.

I DAG ÅD På det personlige plan har det givet mig en ro, at jeg ved, jeg har gjort de ting, vi har aftalt. Som landmand kan man jo arbejde i døgndrift, men nu ved jeg, hvornår nok er nok. Det giver en tilfredshed og en god samvittighed, når jeg holder fri. Vurderer du, det styrker dig i din ledelse at have et gårdråd? Ja, helt vildt. Det er en styrke, at jeg ved, hvad retning vi skal, og at beslutningerne er forretningsmæssigt velfunderede og giver mening. Al ledelseskraft, driftsledelse og ressourcer peger simpelthen i den rigtige retning. Hvis du med din egen arbejdskraft påvirker dine medarbejdere, så de trækker på den samme vognstang i den samme retning, så er det helt surrealistisk, hvad man kan flytte i virksomheden. Og det bliver jo nemmere, når man ved, hvilken retning, man skal lede. Det er det, gårdrådet giver mig! Og hvis man tidligere frygtede det årlige bankmøde, hvor man skulle stå ret og forsvare sine beslutninger og sit forbrug, så skal man bare lave et gårdråd og give dem adgang til at blande sig. Jeg frygter ikke bankmøder længere, for jeg kan stå på mål for alt og argumentere for alle be-

slutninger, der er taget. Det har jeg jo gjort overfor mit gårdråd allerede. Har du nogen gode råd til andre, der vil starte op med et gårdråd på deres bedrift? Man skal turde åbne op, og man skal ikke give op, selv om man i starten tænker, det her giver mig absolut intet. For det kræver altså tålmodighed. Og så skal man være klar til at afgive suverænitet. Vi er jo vant til at være konger i vores egen bedrift. Det kan man ikke bruge til noget, hvis man vil have udbytte af sit gårdråd Er der nogen ulemper ved gårdrådet? Arrh, man er jo også landmand af lyst, og det er somme tider lidt sjovt at gøre nogen ting og sætte noget i gang lidt hurtigt… Der kan det da være lidt irriterede at blive konfronteret med de forretningsmæssige konsekvenser ... Er der noget, der har overrasket dig ved at have et gårdråd? Det har faktisk overrasket mig, hvor mange resultater, det gav. Det havde jeg ikke forestillet mig.

BESTYRELSESUDDANNELSE En gårdbestyrelse eller et gårdråd bidrager til at komme op i helikopteren og træffe de rigtige strategiske beslutninger. Men det er vigtigt at være klædt på til opgaven, så du får mest mulig værdi ud af gårdbestyrelsen/gårdrådet. Det hjælper vores bestyrelsesuddannelse, som afholdes onsdag den 31. oktober og onsdag den 12. december, dig med. Uddannelsen er for nuværende landmænd med gårdbestyrelse eller gårdråd, som gerne vil have større udbytte, landmænd der overvejer en gårdbestyrelse/ et gårdråd samt landmænd der overvejer at deltage som medlem af gårdbestyrelser/gårdråd. Læs mere og tilmeld dig på www.centrovice.dk.

NR 5 • OKTOBER 2018

CENTROVICE INTR - DIGITALT REGN Digitaliseringen skubber for alvor på, hvad angår effektivisering af din regnskabsproces. Det er vi hos Centrovice i høj grad ved at tage hånd om. Nogle af jer har aktivt valgt at digitalisere jeres regnskab ved brug af SUMMAX e-arkiv og e-faktura. Vi er i fuld gang med at hjælpe resten i gang, og du bestemmer selv, hvordan du er med på rejsen. Du får nemlig muligheden for at gøre fuldstændig som du plejer eller tage en lille smule del i digitaliseringsprocessen. Én ting er sikkert om fremtiden – regnskaber bliver digitale. Hvad betyder det, at regnskabet bliver digitalt? Hvad betyder det så, at regnskabet bliver digitalt? Jo, alt dokumentation som f.eks. regnskabsbilag bliver lagt ind i et personligt Digitalt Arkiv. Det foregår ved, at vi scanner alt, hvad vi modtager fra dig ind i dette arkiv. Du vil modtage de fysiske bilag retur, og vi har det Digitale Arkiv at arbejde med. Du får derudover selv mulighed for at sende bilagene direkte til dit elektroniske arkiv. Du

Af Peter J. Norrild Digitaliseringskonsulent Tlf.: 6340 7244

skal kun sørge for at sætte bilaget til betaling og sende bilaget til dit Digitale Arkiv. Dermed slipper du for at printe bilag og aflevere dem fysisk. Derudover indebærer Digitale Regnskab, at vi vil modtage dit kontoudtog fra banken helt automatisk. I dag har din assistent måske kigge-adgang til dine konti og henter selv kontoudtoget måned for måned, eller også henter du kontoudtoget til din assistent. Med en fuldmagt fra dig vil kontoudtoget blive leveret dagligt til brug for bogføringen. Når bilaget kommer i arkivet, bliver det automatisk koblet sammen med posteringen. Betydningen for dig med SUMMAX For dig, der i forvejen har SUMMAX e-arkiv og e-faktura, betyder introduktionen ikke så meget. Du har fortsat de samme muligheder for at bruge SUMMAX til håndtering af bilag og betaling. Den eneste ændring er, at vi med din fuldmagt har mulighed for at modtage dit kontoudtog automatisk. Du leverer

dog selv bilagene til bogføringen via SUMMAX. Digitalt Regnskab, hvorfor? En af de ting, der skubber på at sætte strøm til dine bilag, er et større fokus på behandling af persondata, hvor EU i maj 2018 skærpede kravene i forbindelse med håndteringen af personoplysninger - herunder dine bilag. Digitalisering af din indledende regnskabsproces forenkler styringen af hvem, hvornår og hvordan, der er adgang dine bilag. Derudover følger en større grad af automatisering i forhold til sortering, søgning, kobling med bogføring m.v. En automatisering, der varetager de skærpede krav til regnskabstilblivelse, dokumentation osv., der hele tiden bliver stillet til jer som virksomhedsejere og os som revisions- og rådgivningsvirksomhed. Hvornår bliver mit regnskab digitalt? Digitaliseringen af alle kunders regnskab sker ikke fra den ene dag

RODUCERER SKAB til den anden. Kunder, der har valgt SUMMAX, er dermed selv gået i gang. Nu vil vi gerne have resten med. Har du ikke SUMMAX, vil du modtage et samtykke, der giver os muligheden for at oprette et Digitalt Arkiv til dig. Hvordan vil vi gerne modtage dine bilag? Med Digitalt Regnskab skal du som udgangspunkt ikke foretage dig andet, end du gør i dag – vi klarer arbejdet. Det giver dig dog mulighed for at gøre bilagshåndteringen nemmere for dig selv. Hvis du bliver

inspireret til at tage del i den digitale rejse, kan du starte med at videresende, de faktura’er du modtager på mail, til dit Digitale Arkiv. Du får nemlig en unik mailadresse, du kan sende dine bilag til. På den måde bliver bunken med fysiske bilag, du afleverer hos os, mindre. Når vi modtager bilaget via mailadressen, får det automatisk bilagsnummer og sættes i en digital bilagsmappe, som du altid vil have adgang til online.

med Digitalt Regnskab er, at du giver samtykke til oprettelse af Digitalt Arkiv. Det får du mulighed for, når du modtager et samtykke fra os med tilbud om oprettelse, eller hvis du henvender dig og selv sætter gang i processen. Det er du velkommen til allerede i dag! Hør mere om mulighederne med Digitalt Regnskab ved at kontakte digitaliseringskonsulent Peter J. Norrild på tlf. 6340 7244.

Sæt gang i processen Første step for at komme i gang

NR 5 • OKTOBER 2018

„

For mange er det en stor frustration at rente, bidrag, afdragsfrihed er noget der bliver fastlagt af bankerne uden forhandling. En finansieringsstrategi kan være løsningen...

HAR DU EN FINANSIERINGSSTRATEGI? 16

I en længere periode har banker og realkreditinstitutter skruet markant op for prisniveauet over for deres kunder, dette i form af højere marginaler og bidragssatser. Prisstigningerne kommer bl.a. som følge af en svag konkurrence, tab på kunder, øget krav om polstring i bankerne og finanstilsynets store fokus på bankernes nedskrivning. Spørgsmålet er, hvad du selv kan gøre i denne situation? Finanskrisen Vi har nu ”fejret” 10 års jubilæet for finanskrisen, der holdt sit indtog i 2008. Det giver anledning til lidt refleksion over, hvad det egentligt var, der skete i tiden op til krisen. De fleste husker nok, at jord og ejendomme blev solgt til meget høje priser, som mange endog havde meget svært ved at regne et overskud hjem på. Før finanskrisen blev der også vurderet meget på egenkapitalens størrelse og i mindre grad på det driftsmæssige overskud. De store konjunkturstigninger op til krisen kunne relativt let genbelånes og provenuet kunne dække underskuddet på driften – så hvorfor bekymre sig om manglende indtjening? Vendepunktet Den 15. september 2008 indleverede den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers en konkursbegæring, hvilket sendte chokbølger igennem hele finansverdenen. Dette blev startskuddet til den hidtil største konkurs nogensinde. 26.000 ansatte mistede deres job mens aktionærer og mange andre tabte milliarder af dollars på krakket. Det blev starten på finanskrisen, som ikke kun forblev et amerikansk fænomen men spredte sig til resten af verden. Konsekvens og læring Spørgsmålet er, om vi har taget ved

lære af denne begivenhed, og om vi helt forstår, hvordan hele det finansielle marked har indrettet sig efter krisen? I denne forbindelse skal vi huske, at staten måtte gribe massivt ind og understøtte med bankpakker for at sikre indeståender og bankers overlevelse. Og for at en finanskrise ikke skal gentage sig, har staten via Finanstilsynet indført en markant styring og overvågning af bankerne, hvilket nu stiller høje krav til deres kapitalbuffer og lægger begrænsninger i forhold til deres udlånsvækst – man ønsker kort og godt ikke en ny krise.

være med til at skabe indflydelse i forbindelse med fremtidige forhandlinger omkring rente og bidrag. Strategien er tænkt som et dialogredskab mellem dig og dit penge- og realkreditinstitut. Tillige skal strategien være med til at skabe overblik for dig i forhold til udløb af afdragsfrihed, valg af finansiering i forbindelse med fremtidige investeringer i bygninger, maskiner, jordkøb mv. Rettidigt planlægning af konverteringer af realkreditlån med henblik på afdragsfrihed, og ikke mindst en strategi omkring variabel eller fast rente – hvornår skal man vælge at ændre renteprofil?

Det er i dette lys, at vi i landbruget skal se de nuværende finansieringsvilkår og prøve at forstå tankesættet, der ligger til grund for bankernes udlånspolitik. Har man ikke dette for øje, er der stor risiko for, at man ikke når i mål med sine nuværende og fremtidige projekter. Vi er med andre ord nødsaget til at sætte os ind i hvorledes banker og kreditforeninger tænker, således vi i fællesskab kan skabe grundlaget for en finansieringsløsning.

En finansieringsstrategi er således til dig som ønsker at skabe et overblik, og derved blive ”herre i eget hus” i forhold til din bank og kreditforening, og skabe råderum til at få realiseret dine fremtidige projekter.

Hvad kan du selv gøre? Hvordan skaber man så en fælles forståelse omkring sin finansiering? Vi kan sikkert blive enige om, at omkostninger til finansiering fylder rigtig meget i regnskabet og derved har stor påvirkning på bundlinjen. Udgifter til finansiering er en omkostning, hvor man føler sig sat uden for indflydelse. For mange er det en stor frustration at rente, bidrag, afdragsfrihed er noget der bliver fastlagt af bankerne uden forhandling. En finansieringsstrategi kan være løsningen, der både på kort og lang sigt skaber det nødvendigt overblik, både for dig selv og banken.

KOM TIL MØDE OM FINANSIERINGSSTRATEGI På Centrovice har vi den 1. november et arrangement omkring finansiering og finansstrategi. Indlægsholdere er bl.a. John Jensen, AgroMarkets, Brian Bendtsen, Danske Bank mf. Læs mere og tilmeld dig på www.centrovice.dk

Af Henrik Skov Virksomhedskonsulent Tlf.: 6340 7269

Stå stærkere med en finansieringsstrategi En strategi omkring finansiering kan

NR 5 • OKTOBER 2018

NYE MÅLRETTEDE Mange slags efterafgrøder Efterafgrødeområdet er desværre blevet unødigt kompliceret. Vi har pligtige-, husdyr-, MFO-, græs- og de nye målrettede efterafgrøder. Vi har dog haft frivillige målrettede efterafgrøder i 2017 og 2018, men det var på baggrund af den politiske uro, efter vi fik de normale kvælstofkvoter tilbage igen. Nye målrettede efterafgrøder indfases over 3 år Men nu kommer de målrettede efterafgrøder, der skal etableres i efteråret 2019, 2020 og 2021. Der indfases ca. 125.000 ha pr. år, så arealet efter fuld gennemførelse er oppe på ca. 375.000 ha. De målrettede efterafgrøder skal udlægges i de såkaldte ID 15 områder. Det er områder på gennemsnitligt 1500 ha med forskelligt behov for efterafgrøder for at hindre udvaskning af kvælstof til grund- og kystvand. I 2019 forventes de udpegede arealer i store træk at ligne udpegningen for de frivillige efterafgrøder for 2018, hvilket betyder, at arealet med målrettede efterafgrøder i vores område bliver relativt mindre end i resten af landet. Men i 2020 og 2021 forventes udpegningen at omfatte det meste af vores område, hvor måske Nyborg – Hindsholm og den østlige del af Langeland går fri. Der gives et tilskud på 529 kr. pr. ha målrettede efterafgrøde efter ”De-Minimis ordningen”.

Bemærk at pligtige efterafgrøder ikke kan bruges til opfyldelse af målrettede efterafgrøder. De målrettede efterafgrøder skal udlægges hvert år, og der er ikke mulighed for opsparing til efterfølgende år. Alternativer til målrettede efterafgrøder Det er heldigvis åbnet op for andre muligheder, se tabellen, hvor der kan aflæses, hvor meget der alternativt skal til for at erstatte 1 ha med målrettede efterafgrøder. Hvad skal der så vælges? Det er selvfølgelig en vurdering på den enkelte ejendom, men efterfølgende er de målrettede efterafgrøder og de væsentlige alternativer diskuteret. Målrettede efterafgrøder Der etableres målrettede efterafgrøder på alle arealer, hvor det er muligt uden de store ændringer i det økonomisk optimale sædskifte. Husk dog på, at der er behov for mere vårsæd i sædskiftet for at hæmme udbredelses af det meget og dyrt bekæmpelige græsukrudt, hvilket giver mulighed for flere målrettede efterafgrøder. Nedsat N-kvote De 93N/150N skal forstås som den kvotereduktion, der skal reduceres med for at erstatte 1 ha efterafgrøder, hvis der tilføres mindre/større (eller lig med) 80 kg kvælstof i gennemsnit pr. ha fra husdyrgødning. For rigtig mange bliver den mindst dårlige løsning måske en reduktion af kvælstofkvoten med omkring 10 pct., da en ændring af sædskiftet med stor reduktion af vintersædsarealet kan blive meget dyrt.

Virkemiddel Nedsat N-kvote Brak Brak langs vandløb og søer i 20 meters bredde (kan ikke anvendes i 2019) Tidligt sået vintersæd Mellemafgrøder Energiafgrøder Separering og forbrænding af fiberfraktion

= 1 ha målrettet efterafgrøde 93 kg N / 150 kg N 1 ha 0,25 ha 4 ha 2 ha 0,8 ha 870 kg N afbrændt

EFTERAFGRØDER Brak Ukurante arealer med lavt dækningsbidrag bør nok braklægges, hvis arealet kan undværes som harmoniareal. Brak langs vandløb og søer Da dette alternativ tæller med faktor 4, bør det allerede nu diskuteres igennem ved vinterens markplanlægning, da denne brak langs vandløb og søer skal etableres i efteråret 2019 for at tælle med i 2020. Hvis man ønsker at forberede brakken ved udsåning af f.eks. rødsvingel med mulighed for ukrudtsbekæmpelse, inden arealet overgår til brak, er det faktisk allerede ved såning af vintersæden i øjeblikket, at der bør etableres et udlæg. Hvis der skal vårsæd på arealet, har man også muligheden til foråret.

Mellemafgrøder Ved mellemafgrøder forstås, at der senest 20. juli skal udsås gul sennep eller olieræddike i den foregående afgrøde, og der så tidligst må etableres vintersæd den 20. september. Det er ”bøvlet” og i øvrigt teknisk svært at få bredspredt de små frø på 24 og 36 meters afstand. Samtidig ødelægges en del af efterafgrøden ved transport i afgrøden efter høst. Endeligt kan efterafgrøden i våde år blive for kraftig med høstproblemer til følge. Så selv om ”omregningsfaktoren” umiddelbart er god, skal der nok etableres et merareal til kompensation for ødelagt efterafgrøde. Frøgræs der henligger efter høst, hvor der tidligst den 20. september etableres vintersæd, tæller også med som mellemafgrøde. Denne mulighed er attraktiv og bør selvfølgelig benyttes.

Tidlig sået vintersæd Bruges i det omfang det er muligt, men husk på at tidlig sået vintersæd er lig med mere græsukrudt, lejesæd og havrerødsot!

Af Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf.: 6340 7124

NR 5 • OKTOBER 2018

OBS! RÅMÆLK TIL KALVE

Af Lisbeth Frederiksen Løn- og HR-rådgiver

Udmalkning straks/tidligt efter kælvning giver større antistofkoncentration end senere udmalkning. Overskudsråmælk kan opbevares: MAX. 1 uge i køleskab, forudsat at køleskabstemperaturen er 1-2 grader C. Tjek med køleskabstermometer. MAX 12 mdr. i fryser ved minus 20 grader C. Tjek med frysetermometer. Optøning og opvarmning af råmælk skal foregå langsomt for ikke at ødelægge antistoffer med for meget varme. Brug termometer. F.eks. i vandbad ved max 56 grader C. Eller mikroovn ved 350 W i 17 minutter – her skal tøet råmælk hældes fra løbende! Pasteurisering af råmælk: Ved 60 C præcist. Brug termometer. Højere temperatur på f.eks. 63 grader C vil ødelægge 30-40 % af antistofferne. Lavere temperatur på f.eks. 57 grader C giver for lavt bakteriedrab.

Af Inger-Marie Antonsen Kvægkonsulent Tlf.: 6340 7162

Tlf.: 6340 7258

KAN DU SÆLGE DIN HØST BEDRE? Efter hver høst er det godt at sætte sig ned og tænke igennem, om du fik mest muligt ud af årets høst - fik du solgt på det rigtige tidspunkt? Til det rigtige firma? Og undgik du en masse fradrag? Det ser vi nærmere på den 19. november kl. 13.00, når vi inviterer til kursus om korn- og rapsafregning, På dagen bliver du: • opdateret på priser på korn, raps og halm • bevidst om mulige forhandlingsparametre • klædt på til at indgå en kornaftale med naboen Denne viden gør dig endnu skarpere på salg af afgrøderne til høst 2019. Tilmeld dig senest d. 12. november på www.centrovice.dk eller tlf. 7015 9900.

PERSONALENYT Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing

Ansættelser/ 1. oktober / Jakob Duerlund Hansen, Økonomiassistent

Tlf.: 7015 9900 E-Mail: kontakt@centrovice.dk

Efterløn / 30. september - Helga Sørensen, Økonomisassistent

Redaktion: Marianne Hedelund, Pernille Salling og Anne Löye Hansen Foto: Colourbox.dk

NR 5 • OKTOBER 2018

Tank viden... OKTOBER HandelsERFA - Hold 1 og 2 AgroMarkets og Centrovice stiller skarpt på råvare- og finansmarkederne. 09.10.2018 - kl. 9.45 - 14.45 10.10.2018 - kl. 9.45 - 14.45 Summax- infomøde: Præsentation af nye arbejdsgange I løbet af september introduceres en ny og mere forenklet arbejdsgang i SUMMAX. kom og opdateret på de nye muligheder. 09.10.2018 - kl. 19.00 - 20.30 Fyraftensmøde: Kom og hør mere om handelsstrategien Med en handelsstrategi med konkrete retningslinjer for køb og salg af råvarer, mindsker du risikoen for fejldisponeringer. Kom og hør om fordelene ved en handelsstrategi. 25.10.2018 - kl. 17.00 - 19.30 Kursus: Det strategiske lederskab Det strategiske lederskab lærer dig at omsætte virksomhedens strategiske mål til konkrete handlinger, der skaber udvikling i din virksomhed. Kurset består af 8 kursusdage. 30.10.2018 - kl. 09.00 - 16.00 Bestyrelsesuddannelse En gårdbestyrelse bidrager til at komme op i helikopteren og træffe de rigtige strategiske beslutninger. Men det er vigtigt at være klædt på til opgaven, så du får mest mulig værdi ud af gårdbestyrelsen. Det hjælper vores bestyrelsesuddannelse dig med. 31.10.2018 - kl. 9.00 - 16.00 Sikkerhedseftersyn af maskiner i jordbruget Lær at udføre lovpligtigt sikkerhedseftersyn af tekniske hjælpemidler der anvendes i gartneri, land- eller skovbrug. 31.10.2018 - kl. 9.00 - 16.00

NOVEMBER Sikker håndtering af farligt gods På kurset får deltagerne indblik i reglerne vedrørende transport af farligt gods samt viden om risici og farer forbundet med farligt gods. 01.11.2018 - kl. 8.30 - 12.00 Stil skarpt på din finansieringsstrategi Indlægsholdere er bl.a. John Jensen fra AgroMarkets og Brian Bendtsen fra Danske Bank mfl. 01.11.2018 - kl. 19.00 - 22.00 Skattemøde 2018 Vi stiller bl.a. skarpt på pension, vurderingslov og nyt på skatteområdet. 08.11.2018 kl. 19:00 - 22:00 Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskrifterne. Du bliver automatisk sendt ind på www.centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7015 9900.

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg