Vækst nr 7 2013

Page 1

vækst NYT FRA CENTROVICE

/

NO. 07 - 2 013

• Mål om vækst • Vandplaner i høring • Efterafgrøder og deres alternativer • Opbevaring af korn • Mortifikation af gamle pantebreve

INDHOLD

E-faktura og E-arkiv vil lette din administration For mange landbrugsvirksomheder vil e-fakturering og e-arkiv betyde store fordele i form af bedre overblik, stor fleksibilitet, og sparet tid på administration, da fakturaer kan godkendes, arkiveres, bogføres i Ø90 og sendes til betaling i én arbejdsgang. Efter at det har kørt på forsøgsniveau i DLBR og VFL regi siden starten af året, introducerer Centrovice fra september 2013 muligheden for at skifte over til e-faktura og e-arkiv for vores kunder. I opstartsperioden, som

løber hen over efteråret, er det især landbrug med mange leverandørfakturaer men til gengæld mindre komplicerede regnskaber og selskabskonstruktioner, som opfordres at skifte over til e-fakturering. Fra januar 2014 tilbydes muligheden til alle landbrug og erhvervsvirksomheder – med vurdering og anbefaling i hvert enkelt tilfælde, om det vil være en fordel for netop denne virksomhed.

fortsættes side 3


Mål om vækst og flere arbejdspladser i kvægbruget

BESTYRELSEN

af Lars Iversen

Bestyrelsesmedlem Tlf.: 6489 1882

Når denne artikel læses, er sommerferien godt i gang. Jeg håber, at mange af jer tager tiden til at holde lidt fri væk fra bedriften. Det kan nemlig betyde, at man vender hjem med nye friske kræfter. Målsætning om vækst og arbejdspladser Her i slutningen af maj udkom Kvægbrugets Task Force gruppe med deres rapport. Det er meget spændende læsning. Dansk kvægbrug yder i dag et væsentligt bidrag til samfundet med en årlig eksport på over 19. mio. kroner og over 49.000 arbejdspladser. Det er i sig selv positivt.

Der er i rapporten identificeret en række tiltag, der kan bidrage til at nå målsætningen om vækst: • Videreførelse og styrkelse af vækstfondsordningen • Liberalisering af ejerformer • Genindførelse af YJ ordning for nyetablerede • Landbrugets finansieringsbank stiller driftskredit til rådighed Kommunalvalg i horisonten Ud over de daglige glæder og udfordringer i bedriften byder efteråret på en spændende begivenhed - nemlig kommunalvalget. Jeg vil gerne opfordre til, at vi alle hver især gør en indsats for, at landbruget bliver hørt i den forbindelse.

Vision og målsætning er så iflg. rapporten, at der skal produceres mindst 1 mia. kg. mere mælk, og der skal opfedes og slagtes mindst 65.000 flere kalve i Danmark i 2020.

Vi skal fortælle de gode historier, hvad vi kan bidrage med, og at landbruget rummer mulighed for vækst.

Det kan øge værdien af eksporten med 4,5 mio. kroner og sikre mindst 5.500 nye arbejdspladser, primært i ydreområderne.

Lars Iversen

Finansiering er nøglefaktoren For at det kan lykkes, kræves der bedre muligheder for finansiering. Veldrevne landbrug skal have lettere adgang til at foretage de nødvendige og økonomisk rentable investeringer på deres bedrift.

2

/ NO. 7 / vækst 2. juli 2013

God sommer!


Forsat fra forsiden...

ØKONOMI

af Anne Grete Bøgh

Rådgivningschef økonomi Tlf. 6340 7299

E-arkiv er en fordel for alle E-arkivet vil give overblik og fleksibilitet og kan med fordel indføres af alle virksomheder.

Hvis du bare brænder efter at være med i første bølge, er du velkommen til selv at kontakte Lise La Cour Nielsen, assistent, på mail lcn@centrovice.dk.

E-arkivet medfører, at fakturaer og andre regnskabsdata samles i elektronisk arkiv, som kan tilgås fra eks. landmand.dk. Samtidig kan du bruge arkivet til både foderplaner, gødningsplaner, sprøjteplaner, private fotos osv. Du har altså alle dine produktionsplaner samlet ét sted, hvor du samtidig kan styre rettighederne til hvem, der må have adgang til hvilke dokumenter.

Rabat ved opstart i 2013 For virksomheder, der tilmelder sig til e-fakturering og e-arkiv allerede i 2013, er der ingen opstartsomkostning, og evt. ekstra tidsforbrug i overgangsperioden vil ikke betyde en meromkostning på konteringen.

Du kan påhæfte søgeord, som gør det nemt at finde dokumenter frem, og du kan tilgå dokumenterne fra både PC, Ipad og smart phones.

Klik på linket og læs mere om e-faktura og e-arkiv: http://www.centrovice.dk/Landbrug/revision_regnskab_ bogforing_landbrug/artikler_okonomi/akh.htm

Krav til leverandørerne Mulighed for e-fakturering stiller særlige krav til leverandører, da de elektroniske fakturaer skal udarbejdes i en speciel teknologi. Det er dog en af de ting, som en fremtidsorienteret leverandør nødvendigvis skal kunne leve op til, og Centrovice vil i løbet af opstartsperioden i efteråret 2013 få de relevante leverandører på plads i systemet. Kontante besparelser på sigt Når man indfører så gennemgribende nye rutiner som e-fakturering, er det naturligt, at der vil være en indkøringsperiode, inden alle fordele slår igennem med fuld styrke. Det er vores klare overbevisning, at e-fakturering vil resultere i fordele for dig som landmand i form af sparet tid på administration, bedre fleksibilitet og overblik. Når e-fakturering og automatisk kontering i Ø90 er fuldt implementeret, forventer vi, at det også vil medføre en effektivitetsbesparelse hos Centrovice, som vil afspejles i en lavere pris på kontering.

INFO Fakta om e-faktura: • E-faktura er ikke bare et elektronisk indbetalingskort eller en mail med vedhæftet faktura.

Vil du være med Vi har brug for nogle landmænd, der vil være med fra opstartsperioden af e-faktura og e-arkiv. Dels fordi det vil give jer oplagte fordele, og dels fordi vi skal have kørt nye rutiner ind og har brug for feed back fra jer i den proces.

• En e-faktura er en elektronisk dannet faktura, som leverandøren sender til den enkelte landmands elektroniske adresse i NemHandels registret, der administreres af det offentlige.

Derfor vil vi efter sommerferien kontakte udvalgte landmænd, hvis virksomhed har den størrelse og aktivitetssammensætning, som gør den umiddelbart velegnet til at overgå til e-faktura og e-arkiv.

• Systemet er et gennemprøvet og sikkert system, som i forvejen benyttes ved fakturering til offentlige virksomheder.

NO. 7 / vækst 2. juli 2013 /

3


Vandplaner i høring frem til 23. december

MILJØ

af Anne Sloth Miljøkonsulent Tlf: 6362 2510

Så kom vandplanerne i offentlig høring, og det er vigtigt at afgive høringssvar igen. Vandplanerne kom i 6 mdr. offentlig høring fredag d. 21. juni. Høringsperioden løber frem til d. 23. december 2013. Hvad er ændret siden sidste høring Der er ikke sket de store ændringer, siden vandplanerne var i kort høring i dec. 2011. De ændringer, som er sket, er hovedsagelig sket i perioden mellem forrige høring, der sluttede i april 2011, og den korte høring i december 2011. Siden årsskiftet er der primært foretaget rettelser af konstaterede fejl og mangler i planerne, baseret på den kvalitetssikring af karakteriseringen af naturlige/kunstige vandløb, som Naturstyrelsen igangsatte primo november 2012 - samt som følge af de modtagne høringssvar fra berørte myndigheder i forbindelse med den tekniske forhøring af myndigheder i maj. Links til vandplanerne http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/ Offentlig_hoering/ Her findes kortmateriale og en beskrivelse af, hvordan høringssvar kan afgives. Ønsker du at finde ud af, hvad der er sket siden sidst, kan du finde de tidligere krav her: Kort fra høring oktober 2010: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_ vandrammedirektiv_hoering Kort fra vedtagne, ugyldige planer dec. 2011: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_ vandrammedirektiv2011

Sammenligning, Kort fra teknisk forhøring juni 2013: http://miljoegis.mim.dk/?profile=miljoegis_ vandrammedirektiv2013-hoering Kort fra teknisk forhøring 2013: http://miljoegis.mim.dk/?profile=vandrammedirektiv2013udkast-uhs Hvad du kan undersøge og bruge? • Er vandløbet klassificeret korrekt? • Var det aktuelle vandløb A- eller B-målsat i regionplanen fra 2005 (findes på GrundkortFyn.dk)? • Er oplandet under 10 km2, og har vandløbet karakter af en afvandingskanal? • Er faldet lille – 0,1-0,2 0/00? • Er der tale om et naturligt vandløb? Check gamle kort. Naturstyrelsen er ikke gået længere tilbage end til o. 1850. • Hvor store arealer afdrænes til vandløbet og kan blive påvirket ved ændret vedligeholdelse? • Skal du have mange flere efterafgrøder? Er det lidt for langhåret at gennemskue, er du velkommen til at kontakte os. Derfor er det vigtigt med høringssvar Det er vigtigt, at der også denne gang kommer mange høringssvar, for overordnet set er der ikke ændret noget i planerne, grundlaget er fortsat det samme. Samtidig er der kommet ny faglig viden på banen siden sidst - nye punkter, som bør påpeges. Kommer der ikke mange høringssvar, kan politikerne med god grund hævde, at der er tale om gode vandplaner. Vi hjælper gerne Vi vil naturligvis gerne hjælpe med at lave høringssvarene både for enkeltpersoner og grupper af lodsejere. Kontakt os allerede nu, så vi kan komme i gang.

4

/ NO. 7 / vækst 2. juli 2013


Lean løfter ledelse og management

KVÆGBRUG

af Inger-Marie Antonsen

Kvægkonsulent og leancertificeret rådgiver Tlf.: 6340 7162

Når vi ser på forskellen mellem bedrifter med gode resultater på bundlinjen og bedrifter med mindre gode resultater, handler det ofte om ledelse og management. Forskellen på ledelse og management Ledelse handler om de overordnede beslutninger - hvad man gør - og management handler om den praktiske udførelse - hvordan man gør det. Eksempel på ledelse: Finde ud af hvilken græskvalitet der ønskes, bruge slætprognose og følge vejrudsigten tæt samt have både siloer og maskineri klar. Eksempel på management: Skårlæg om formiddagen ved udsigt til min. 2-3 dage med tørvejr, styre tørstofprocenten ved at samle skårene, god pakning i siloen.

Først skal man som leder gøre sig klart, hvilken udfordring (hvilket irritationsmoment), man ønsker løst. Dernæst gælder det om at vælge det rigtige lean værktøj. Ofte er det nogle enkle SOP rutiner, der skal til, andre gange er det 5S eller en form for tavlemøder. Valget afhænger helt af den udfordring, man ønsker at arbejde med. Kom godt i mål Vil du have succes med lean i din bedrift, kan det være en stor hjælp at benytte en lean rådgiver – eksempelvis til motivation af medarbejdere, til at vælge det rigtige værktøj og sørge for den nødvendige opfølgning undervejs.

Lean elementer Mange bruger elementer fra lean uden at vide, det hører under lean ”hatten”. Lean kan opdeles i lean administration og lean produktion. Der er inden for de seneste år udviklet følgende lean værktøjer direkte målrettet landbrug: • • • • • • • • •

Arbejdsplanlægning Bemanding på kvægbedrifter Weekplanner SOP´s Forbedringstavle 5S Værdistrømsanalyse TPM Signalkort

Her kan du med fordel bruge lean Elementer fra lean kan være nyttige, hvis man har høje lønudgifter, store omkostninger til vedligehold, utilfredsstillende produktionsresultater eller, hvis man synes, man når for lidt og gerne vil forbedre bundlinjen. Forudsætninger for succes For at opnå succes med at bruge værktøjer fra lean er det vigtigt, at lederen har mentalt overskud og er motiveret. Lederen skal afsætte den nødvendige tid både for sig selv og for medarbejderne og starte med et enkelt værktøj, som hurtigt giver synlige resultater. Motivation af medarbejderne er også vigtigt. De skal kunne se fordelene ved at ændre på hidtidige rutiner, og her er det meget vigtigt, at lederen går foran og er vedholdende.

INFO Fakta om lean værktøjer til landbruget: • • • • • • • • •

Arbejdsplanlægning – Vagtplan Bemanding på kvægbedrifter – Tidsforbrug Weekplanner – Overblik over opgaveløsning SOP´s – Tilpassede faste rutiner Forbedringstavle – Målstyring med løsningsforslag 5S – Orden, rengøring, selvdiciplin Værdistrømsanalyse – Minimére spild TPM – Vedligeholde maskiner og teknik systematisk Signalkort – Forebygge mangel på varer

NO. 7 / vækst 2. juli 2013 /

5


Efterafgrøder og deres alternativer

af Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. 6362 1682

Hvem skal udlægge og hvor meget Hvis du dyrker under 10 ha, så behøver du ikke at læse videre. Men hvis du har 10 ha eller derover, så er du pligtig til at udlægge efterafgrøder. Hvor stort et areal med efterafgrøder du skal udlægge, afhænger af dit efterafgrødegrundareal. Efterafgrødegrundarealet er de arealer, du har, med korn, raps, majs, ærter mm, men ikke dine marker med foder- og frøgræs eller roer. Som noget nyt er det efterafgrødegrundarealet i vækstsæson 2013/14, du skal beregne de efterafgrøder, der skal udlægges i efteråret 2013, ud fra. Det bliver normalt gjort, hvis vi udarbejder mark- og gødningsplan for dig. Hvis du har udbragt 0,8 DE husdyrgødning pr. ha eller mere i vækstsæson 2011/12, så har du pligt til at udlægge efterafgrøder svarende til 14 % af dit efterafgrødegrundareal. Hvis du har udbragt under 0,8 DE pr. ha, er din efterafgrødepligt 10 %. Heldigvis er de ekstra målrettede efterafgrøder, der var varslet fra efteråret 2013, udskudt. Hvis du ikke opfylder din efterafgrødepligt, så reduceres der automatisk i din kvælstofkvote for året efter. Alternativer til efterafgrøder Hvis du skal udlægge efterafgrøder, så har du mulighed for at erstatte dem med opsparede efterafgrøder eller ved helt eller delvist at erstatte dem med et eller flere af følgende alternativer: • Reduktion af kvælstofkvoten • Udlægning af mellemafgrøder • Overdragelse af pligtig efterafgrøde fra anden virksomhed • Etablering af flerårige energiafgrøder • Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning. Desværre er tidlig sået vintersæd ikke kommet med som et alternativ til efterafgrøder i efteråret 2013. Få størst effekt Selvom efterafgrøderne er en pligt, så er det fornuftigt at tænke over, hvordan de bedst etableres, og hvor de gør mest gavn. Brug efterafgrøder, hvor der forventes frigivet store mængder kvælstof i jorden efter høst, f.eks. hvor der er indarbejdet store mængder organisk materiale i jorden.

6

/ NO. 7 / vækst 2. juli 2013

PLANTEAVL

VIGTIGT!! Alle ændringer i efterafgrøderne og deres alternativer i forhold til det, der er indberettet i Fællesskemaet, skal indberettes i Tast-selv SENEST 31. august 2013 Effekten af efterafgrøder er større på sandjord end på lerjord. Det er vigtigt af både miljømæssige og økonomiske årsager at etablere efterafgrøder, så de får maksimal kvælstofoptagelse i efteråret. For hver dag, såningen udsættes, falder kvælstofoptagelsen i efterafgrøden med ca. 1-2 kg kvælstof pr. ha. Såning i høstperioden kræver derfor, at opgaven prioriteres højt, også selv om der samtidig skal høstes og bjærges halm på andre marker. Tidsfrister Fristen for etablering af efterafgrøder og mellemafgrøder samt tilladte dato for ”destruktion” af samme fremgår af nedenstående. Dato

Frist

20. juli

Etablering af mellemafgrøder (olieræddike og gul sennep)

1. aug.

Etablering af korn og græs som pligtige efterafgrøder

20. aug.

Etablering af korsblomstrede som pligtige efterafgrøder

20. sept.

Tidligste nedmuldning af mellemafgrøder (olieræddike, raps og høstet frøgræs)

20. okt. Tidligste ”destruktion” af pligtige efterafgrøder Tidligste ”destruktion” af pligtige efterafgrøder 1. marts i majs (gælder også for 70 pct. græs og græsefterafgrøder på 2,3 DE-brug). Forår 2014

Efterafgrøder skal efterfølges af en vårsået afgrøde.

Krav til antal planter pr. m2 Hvis etableringen af mellem- eller efterafgrøder er vellykket, så vil en kontrollør ikke tælle antal planter pr. m2, men ellers er kravet 50 etablerede planter pr. m2. Derfor kan det godt betale sig at tilså et lidt større areal med mellem- eller efterafgrøder, end man opgiver i Fællesskemaet, da der ofte er arealer, hvor etableringen ikke lykkes for godt. F.eks. hvor jorden er sammenkørt, eller hvis halmen har ligget længe. Læs mere om efterafgrøder og deres alternativer under planteavl på www.centrovice.dk


Opbevaring af korn

SVINEBRUG

af Thea Dahl Villadsen Svinebrugskonsulent

Hvordan, kornet skal opbevares, afhænger af det behov, I har i produktionen. Har I et stort forbrug af korn, er der flere fordele ved at opbevare kornet selv. Det kan bl.a. være sparede transportomkostninger ved hjemmeblanding, mulighed for køb af korn hos naboen, mulighed for at købe store mængder korn, når prisen er fordelagtig, og sparede lageromkostninger.

På svinebrugskontoret er vi klar til at hjælpe dig med at skitsere fordele og ulemper ved de forskellige muligheder i forhold til dit behov, samt de økonomiske konsekvenser ved de forskellige alternativer.

Gastæt silo er en billig opbevaringsform Gastæt silo er den billigste form for kornopbevaring. Den beskytter mod skadedyr og muliggør tidlig høst. Derudover har forsøg vist, at fordøjeligheden af protein og fosfor i kornet stiger ved opbevaring i gastæt silo. En af ulemperne er, at kornet ikke kan overvåges, og skader derfor først ses, når kornet tages ud af siloen. Den gastætte silo skal trykprøves hvert år og vakuumprøves hvert fjerde år. Stålsilo med omrøring velegnet til blandinger En anden mulighed er en stålsilo med omrøring (Amerikanersilo). Denne silo er effektiv til at tørre korn, beskytter godt mod skadedyr og giver mulighed for at blande forskellige kornsorter eller partier til en homogen blanding. Der er dermed også mulighed for at blande et nyt parti i, hvis der indkøbes nyt korn i løbet af sæsonen. Stålsiloen kan være vanskelig at rengøre tilstrækkeligt, og det kan være nødvendigt at rense det nederste lag korn, da det ellers indeholder for meget smuld. Derudover er der mere mekanik i en Amerikanersilo og dermed også en større risiko for, at noget går i stykker. Med planlager er skadedyr en udfordring Et planlager kan indrettes i eksisterende bygninger og giver mulighed for god kontrol med kornets kvalitet. Det kræver til gengæld et dyrt transportanlæg for at få fordelt kornet ordentlig over et stort areal. Derudover kræver et planlager en del manuelt arbejde i forbindelse med korrekt tørring. Da lageret er åbent, er skadedyr en udfordring, og det er demed ikke det oplagte valg på en svineejendom med hjemmeblanderi. Vi hjælper dig med vurdering af mulighederne Hvilken kornopbevaringsform, du skal vælge, afhænger først og fremmest af dine ønsker og behov, og derefter af økonomien. På landmandsinfo ligger et regneark, der giver mulighed for at regne på økonomien ved de forskellige opbevaringsmuligheder. NO. 7 / vækst 2. juli 2013 /

7


Arla ønsker mælkeprognoser

KVÆGBRUG

af Louise Foged Kornfelt Kvægkonsulent Tlf.: 6340 7165

Arla ønsker at kunne planlægge indvejningen af mælk hen over året og har derfor brug for at vide hvor meget mælk, du forventer at producere de kommende to år.

Prognosen kan endda tilpasses, så planer om ændringer i ydelse, reproduktion, udvidelse m.m. indarbejdes i den fremskrevne prognose.

Den viden kan Arla benytte til at optimere deres bemanding, logistik og produktion. Derfor opfordres alle andelshavere til at indberette prognoser for deres forventede mælkeproduktion 2 gange årligt med max.6 måneders intervaller. Prognoserne skal dække 24 mdr. frem.

Brug prognosen i din produktionsplanlægning Prognosen er også et godt værktøj til planlægning og styring af din produktion, herunder kvotetilpasning, ligesom den er et godt udgangspunkt for en videre bearbejdning af bedriftens foderbehov og produktionsbudget.

Godtgørelse i opstartsfasen Arla tilbyder en kompensation i opstartsfasen fra 2013 til 2015 på 1800 kr. pr. besætning. Godtgørelsen afregnes via Videncentret for Landbrug og vil fremgå af den faktura, du modtager vedrørende kvægdatabasen. Mulig fremskrivning af prognosen På grundlag af registreringer fra Kvægdatabasen kan prognoseværktøjet fremskrive bedriftens produktion af mælk samt dyreomsætningen for en periode på op til 5 år.

8

/ NO. 7 / vækst 2. juli 2013

Vi hjælper dig I kvægafdelingen hjælper vi gerne med at udarbejde de anbefalede prognoser. Har du DMS program med prognosedelen, kan du også selv uploade en prognose og angive, at den skal indrapporteres til Arla. Prognoserne har kunnet indrapporteres siden den 1. maj 2013. Kontakt din kvægkonsulent, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til udarbejdelse af prognoserne.


Mortifikation af gamle pantebreve

EJENDOM

af Anne Mette Jensen Advokatsekretær Tlf.: 6362 1647

Har du et pantebrev tinglyst i din ejendom, hvor pantebrevet er bortkommet, så kontakt os, så du kan få sat gang i mortifikation af det bortkomne pantebrev. Et gammelt bortkommet pantebrev vil i forbindelse med salg af din ejendom spærre for frigivelse af købesummen, idet en køber selvfølgelig ikke vil acceptere sådan et pantebrev.

om, at pantebrevet slettes i tingbogen. Tinglysningsretten vil herefter udslette pantebrevet af tingbogen. En mortifikationssag tager derfor lang tid – fra sagens opstart til sagens afslutning vil der gå ca. 1 ½ år.

Det indebærer mortifikation Hvad er så mortifikation? Det er, når noget erklæres dødt og værdiløst. Når du har mistet et pantebrev, der er udstedt af dig og tinglyst med pant i din ejendom, kan du ved dom få erklæret pantebrevet dødt og værdiløst. Der skal indhentes en erklæring fra din kreditor på pantebrevet, og du skal afgive en erklæring, hvor begge parter erklærer, at det originale pantebrev er bortkommet, og det ønskes mortificeret. Disse erklæringer fremsendes til den retskreds, hvor ejendommen er beliggende, med begæring om iværksættelse af mortifikation. Retten vil afsige kendelse om, at pantebrevet må antages at være tilintetgjort eller bortkommet under omstændigheder, der gør, at du er berettiget til at opnå mortifikation af pantebrevet. Retten vil så give tilladelse til mortifikation af pantebrevet, hvorefter retten vil sætte et nyt tidspunkt til afsigelse af mortifikationsdom (ca. 15 måneder frem i tiden). Der skal nu indrykkes annonce i Statstidende, hvor tredjemand opfordres til at møde op til det nævnte retsmøde og gøre indsigelse gældende, hvis han mener og kan dokumentere at have krav i henhold til pantebrevet. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse gældende, vil retten afsige mortifikationsdom. Efter afsigelse af mortifikationsdommen er der 4 ugers ankefrist. Først derefter skal mortifikationsdommen fremsendes til retten for at få en påtegning om, at ankefristen nu er udløbet. Mortifikationsdommen med rettens påtegning skal oploades i det digitale tinglysningssystem med begæring

KØBSTANKER? Skal du købe en landbrugsejendom, og skal du have hjælp til: • • • • •

gennemgang af købsaftale tinglysning af skøde gennemgang af refusionsopgørelse udfærdigelse af erhvervelsesskema iværksættelse af nabohøring vedr. tilladelse til køb

Så kontakt ejendomskonsulenterne Hans Erik Eriksen, ejendomskonsulent, Tlf.: 6340 7202 Søren Møller, ejendomskonsulent, Tlf.: 6362 2552 Kai Henriksen, ejendomskonsulent, Tlf.: 6340 7241 NO. 7 / vækst 2. juli 2013 /

9


Pligt til anmeldelse af ulykker

HR & LØNSERVICE

af Bente S. Mouridsen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7256

Som arbejdsgiver har du pligt til at anmelde til dit forsikringsselskab, hvis en af dine ansatte kommer til skade ved en ulykke på arbejde. For at kunne leve op til den forpligtelse, må du nødvendigvis vide, hvordan begrebet ulykke så defineres:

Har du brug for hjælp Er du i tvivl, eller har du brug for hjælp til at foretage anmeldelsen, er HR og lønservice klar til at hjælpe.

En ulykke er en skade på en person, som skyldes en hændelse eller en påvirkning på arbejdet, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Ved anmeldelsen er der en række forhold, man skal opfylde. De beskrives nedenfor. Anmeldepligt og frister En skade skal anmeldes, hvis medarbejderen kan have krav på ydelser efter arbejdsskadeloven. Det kan for eksempel være dækning af behandlingsudgifter, erstatning for varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne. Du skal anmelde skader til dit forsikringsselskab senest 9 dage efter, at skaden er sket. Ved småskader, der ikke umiddelbart skal anmeldes, skal du dog efterfølgende anmelde, hvis tilskadekomne er sygemeldt i mere end 5 uger. Skaden skal anmeldes, så snart du ved, at tilskadekomne vil være sygemeldt i mere end 5 uger, og senest ved udgangen af den femte uge. Hvad sker der så, hvis du ikke anmelder ulykken? Ja, så kan du få en bøde for manglende indberetning. Og det vil du sikkert helst undgå. Særligt for erhvervssygdomme Hvis en af dine ansatte muligvis har fået en erhvervssygdom, kan du anmelde den til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Du har dog ikke på samme måde pligt til at anmelde sygdomme. Særligt om dødsfald Dødsfald, der kan være forårsaget af en arbejdsskade, eller dødsfald, der indtræffer på en arbejdsplads, skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen inden for 48 timer på telefon 2042 6397. telefonen er åben døgnet rundt. Hvordan anmeldes en arbejdsskade? Arbejdsskader anmeldes på internettet gennem det elektroniske anmeldesystem, EASY. Det sker på www. easy.ask.dk.

10

/ NO. 7 / vækst 2. juli 2013

PERSONALENYT Jubilæum 1. august 30 år Hans Kristian Abildskov, planteavskonsulent Michael Madsen, økonomirådgiver 40 år Anne Grethe Christensen, seniorassistent


Hold dit næste møde hos os

af Marianne Hedelund

Marketing og kommunikationschef Tlf.: 6340 7219

Skal du holde møde med din erfa-gruppe eller andet netværk. Eller har din ægtefælle brug for et konferencelokale i forbindelse med sit arbejde. Centrovice har rammerne, og I er velkomne til at benytte dem. Som medlem hos Centrovice deltager du sikkert i faglige møder i vores hus ind imellem, så du ved, at både lokaler og forplejning er tip-top. Jeg vil dog lige minde dig om fordelene ved at holde møde hos os: Beliggenhed tæt ved motorvej Med vores placering centralt på Fyn og tæt ved motorvejen er det let at komme til og fra. Og som du ved, har vi plads til, at du og dine gæster kan parkere frit. Lækker og varieret forplejning Vores køkken forkæler både os og vores gæster med lækker og sund mad hver dag. Skal du holde møde i huset, kan du selv sammensætte forplejningen ud fra dine ønsker og fra prislisten på hjemmesiden.

MARKETING

„ „

Det siger gæsterne Forplejningen er alle tiders! – Vi værdsætter det sunde, danske islæt i den altid lækkert tilberedte og meget flotte buffet.

Helle Paulsen Specht, Tencate Avanced Armour

Vi bliver altid modtaget venligt og imødekommende. - Ved spørgsmål til IT-support eller reception får vi altid hjælp af smilende personale.

Hanne Bendtsen, Stena Miljø

Mødeservice Vores receptionister tager imod gæsterne ved ankomst og hjælper før og under mødet, hvis der er behov for det. Fleksible lokaler med alt udstyr. Vi har lokaler til alle størrelser møder fra 2-150 personer. Lokalerne har alt det udstyr, du har brug for – lige fra flipover til de mest moderne projektor og lydanlæg, ligesom du kan vælge den bordopstilling, der passer bedst til dit formål. Sådan bestiller du Du kan bestille mødelokale på www.centrovice.dk/ konference, hvor du også kan se prislisten samt muligheder for forplejning og bordopstilling. Du er også velkommen til at ringe til receptionen på tlf. 7015 9900. Vi vil glæde os til at byde dig velkommen.

NO. 7 / vækst 2. juli 2013 /

11


Dyrskue 2013 - Centrovice stand Vi siger tak til alle medlemmer og kunder, der besøgte vores stand på Det Fynske Dyrskue 2013.
Vi havde et rigtig godt Dyrskue med mange besøgende på standen og mulighed for en hyggelig snak under uformelle former.

12

/ NO. 7 / vækst 2. juli 2013

Vi glæder os til næste års Dyrskue, som finder sted 13.15. juni 2013 og håber at byde dig velkommen på vores stand.


INFO Digital post – lovpligtigt for alle virksomheder fra 1. november 2013 Fra den 1. november i år skal du som virksomhed kunne modtage al post digitalt fra de offentlige myndigheder. Er du helt klar til det? Den obligatoriske overgang til digital post er et led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som blandt andet indebærer, at regering, kommuner og regioner har besluttet, at brevpost fra myndigheder til virksomheder og borgere skal udfases. For at du som virksomhedsejer kan modtage digital post fra offentlige myndigheder, skal du som minimum have tre ting: • NemID • En email adresse • e-boks til erhverv Derudover skal du tilmeldes til Digital Post. Tilmeldingen kan sættes op, så du får besked på mail og/eller sms, når der er digital post til dig. Lad os hjælpe Er du i tvivl? Så ring til os, og lad os hjælpe dig med spørgsmål eller tilmeldingen til både NemId og digital post. Ring til Lisbeth Skovbjerg Madsen, løn- og HR-rådgiver, Tlf.:6340 7228, Mail: lsm@centrovice.dk

Bente Mouridsen, løn- og HR-rådgiver, Tlf.: 6340 7256, Mail: bsm@centrovice.dk

Vi ønsker alle en rigtig god sommer. Huset kører den næste måneds tid på nedsat kraft. De fleste konsulenter og assistenter vil være tilbage igen omkring 1. august 2013. God sommer

NO. 7 / vækst 2. juli 2013 /

13


TANK VIDEN SEPTEMBER Åbent Landbrug Søndag den 15. september 2013 Handels-Erfa Mandag den 30. september 2013 kl. 09.30

OKTOBER Refinansieringsmøde Torsdag dag den 3. oktober 2013 kl. 19.00 Foredrag om ridebaner Tirsdag den 8. oktober 2013 kl. 19.00 ERFA-møde for nyetablerede landmænd Onsdag den 9. oktober 2013 kl. 19.00 Læs mere om arrangementerne på centrovice.dk/aktiviteter, hvor du også kan tilmelde dig. Centrovice Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg Afdelinger i: Ringe * Ærøskøbing Telefon 7015 9900 kontakt@centrovice.dk Redaktion Marianne Hedelund Pia Kragh Buffoon Foto: Agrofoto.dk, Centrovice, Colourbox.dk, Istock.com, Naturnet.dk, fotograf Mette Krull

www.centrovice.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.