Vækst nr 4 - 2014

vækst NYT FRA CENTROVICE

/

NO. 4 - 2 014

• I toppen af Budgetmatchen • God hygiejne giver gode grise • Solgte du virksomhed i 2012 eller 2013? • Invester i dine medarbejdere

INDHOLD

Alpereglen er blevet lempet Den såkaldte ’Alperegel’, om at der ikke må foretages jordbehandling fra høst til 1. marts på arealer med mere end 12 graders hældning, er blevet lempet.

Det er sket efter en ihærdig indsats fra landbrugsorganisationerne, herunder Centrovice, hvorfra en delegation bestående af næstformand Torben Povlsen, bestyrelsesmedlem Lars Langskov Nielsen, landmand Torben Christensen fra Millinge samt undertegnede, havde foretræde for Folketingets Fødevareudvalg onsdag den 19. marts.

Den reviderede ’Alperegel’ Reglen er nu lempet, således at kun ca. 25 % af det oprindelige areal er omfattet, dvs. ca. 250 ha mod før ca.

1.000 ha.

Der er dog stadig ca. 3.800 ha, som er indirekte berørt, idet restriktionerne medfører gener for jordbearbejdningen i hele den mark, der er omfattet.

fortsættes side 4

Indholdsfortegnelse

Alpereglen er blevet lempet

1

Indholdsfortegnelse 2 Bestyrelsen i arbejdstøjet til et nyt arbejdsår

3

Forsat fra forsiden...

4

Planteavler klar til nye forsøg i rapsen

5

Team Trædholm får topplacering i Budgetmatchen

6

Er du klar til kvotens sidste leveår?

7

God hygiejne i farestalden giver gode grise

8

Rekordstor deltagelse i DB-tjek

9

Solgte du virksomhed i 2012 eller 2013?

10

Økonomisk fredning af mindre landbrug

10

Invester i dine medarbejdere

11

Tank Viden 12

Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 7015 9900 mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Marianne Hedelund og Nina Bjørnskov, tekster, og Pia Kragh Buffoon, layout og foto Foto: Agrofoto.dk, Centrovice, Colourbox.dk, Istock.com, Naturnet.dk, fotograf Mette Krull

2

/ NO 4 / vækst - April 2014

Bestyrelsen i arbejdstøjet til et nyt arbejdsår

BESTYRELSEN

af Niels Rasmussen Formand Tlf.: 2361 7150

På den netop afviklede generalforsamling var det dejligt at opleve den positive opbakning til bestyrelsen - dels til den forretningsmæssige opgave, som drejer sig om at udstikke retningslinjer for virksomheden - og dels til den politiske behandling af emnerne, der var bragt til forhandling på generalforsamlingen. Ændrede vedtægter Et af de store emner på generalforsamlingen var de foreslåede vedtægtsændringer, som blev vedtaget af medlemmerne. De nye vedtægter for foreningen danner et godt grundlag for arbejdet i en velfungerende bestyrelse.

Et nyt arbejdsår begynder På første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig, og der bliver fordelt arbejdsopgaver. Centrovice er en del af et meget stort netværk, så der er opgaver til alle bestyrelses­medlemmer.

Et nyt arbejdsår for bestyrelsen indikerer også, at der skal foretages en vurdering af hvilke områder, der vil være fokusområder for bestyrelsen det kommende år.

Vandplanerne prioriteres af bestyrelsen Her dukker arbejdet med vandplanerne naturligt op. Både den del, som kommer til at dreje sig om implementering af 1. Generations vandplaner, og det forberedende arbejde, der netop er igangsat i vandrådene, og som skal give inspiration til næste generations vandplaner.

Fokus på finansiering og generationsskifte Ud over vandplanerne vil en debat om finansiering og generationsskifte i landbruget være helt central. Det store spørgsmål er, hvordan genskaber vi et investeringsmiljø i landbruget?

Bidrag til ’det gode liv på landet’ Også debatten om udkantsdanmark bør vi engagere os i. Hvordan kan vi i landbruget se os selv i forhold til opgaven ’at skabe det gode liv på landet’, og hvordan får vi skabt gode bo-miljøer - ikke bare for os, der i forvejen bor på landet, men også for dem, som skal flytte til.

Alt i alt er der lagt op til endnu et spændende år for arbejdet i og omkring Centrovice.

Vi vil gerne høre din mening Det er en klar målsætning for bestyrelsen, at rådgivning og varetagelse af politiske interesser skal komme til nytte for Centrovices medlemmer. En forudsætning for det er en fortsat god kontakt mellem bestyrelsen og baglandet.

Husk derfor, at vi aldrig er længere væk end en mail eller et telefonopkald.

For mit eget vedkommende, tak for valget til endnu en periode. Denne gang for en et-årig periode, da de nye vedtægter siger, at formanden er på valg hvert år. Jeg ser frem til samarbejdet i den nye bestyrelse.

Vi er stadig ikke enige i det faglige grundlag for de vandplaner, der nu efter endt høring er ved at blive til handleplaner ude i kommunerne. Det gælder både i forhold til det behov, der aktuelt er for yderligere opstramninger i forhold til at nå det samlede mål for reduktion på 9000 t N, samt den faglige vurdering af den økonomiske konsekvens af de foreslåede initiativer.

Et solidt samarbejde med kommunerne, der står som entreprenør på opgaven, er en forudsætning for, at vi kommer bare nogenlunde helskindede i mål med opgaven.

Hvad næste generations vandplaner kommer til at omfatte, er umuligt at forudsige på nuværende tidspunkt.

Vi kan dog med sikkerhed fastslå, at vores indflydelse på dem i første omgang handler om maksimal deltagelse i de vandråd, som er nedsat for hvert vandopland.

NO. 4 / vækst - April 2014 /

3

Forsat fra forsiden...

PLANTEAVL

af Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl Tlf.: 2961 5002

Minimumsarealet er hævet fra 0,2 til 0,5 ha, og fra at omfatte alle arealer med mindst 12 graders hældning inddrages nu også andre forhold, bl.a. jordtype.

slaget hverken havde været i høring hos organisationerne eller var behandlet politisk, men blot gennemført administrativt og underskrevet af ministeren!

Reglen er også lempet således, at forårspløjning nu må foretages fra d. 15. februar mod før d. 1. marts, og man må også gerne så vintersæd, hvis det foretages uden pløjning.

Det ligner unægtelig endnu et eksempel på overimplementering af direktiver fra EU, hvis revision NaturErhvervstyrelsen tilsyneladende er så bange for, at de hellere vil lave reglerne i Danmark skrappere end i andre lande, end de vil forsøge at tilgodese landbrugets vilkår og konkurrenceevne.

Hvilke arealer er omfattet?

De arealer, der er omfattet af den nye ’Alperegel’, vil fremgå af et erosionskort, udarbejdet af Århus Universitet.

Det finder du på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside fra midten af april.

Hvordan kunne det komme så vidt?

Under Centrovices foretræde for Fødevareudvalget spurgte nogle af folketingspolitikerne os om, hvordan det kunne komme så vidt? Hvorfor havde organisationerne ikke reageret noget før? Dertil måtte vi svare, at lovfor-

4

/ NO 4 / vækst - April 2014

Når forslagene så end ikke kommer i høring eller behandles politisk, bliver det vanskeligt at få øje på den afbureaukratisering, som mange politikere ønsker.

Planteavler klar til nye forsøg i rapsen

DET SI’R MEDLEMMERNE

af Lars Langskov Nielsen Planteavler, Nordfyn Tlf.: 4074 1733

Hvor længe har du dyrket raps og hvorfor?

Det har jeg gjort, al den tid jeg har været landmand. Når jeg har rapsen, så er det for at få en vekselafgrøde ind i sædskiftet. Der har været en forholdsvis god pris på rapsen de sidste år, så det har været en god afgrøde at have inde.

Hvor stort et areal dyrker du raps på?

I år har vi 330 ha raps, og sidste år havde vi lige omkring 300 ha. Det ligger i det lag.

Hvor længe har du været med i 6-tonsklubben?

Den er jeg først lige kommet med i, men jeg har været med i 5-tonsklubben i 2-3 år.

Var du én af dem, der var skyld i, at 5-tonsklubben var nødt til at skifte navn til 6-tonsklubben?

Ej, nu var det jo ikke kun mig. Og det var altså ikke på hele arealet, men vi havde nogle marker, der rundede de 5 tons pr. ha sidste år.

Hvorfor er du med i 6-tonsklubben?

Når jeg er med i 6-tonsklubben, så er det fordi, det er ret sjovt at gå lidt i dybden. Den normale rådgivning bliver lidt mere overfladisk, end når vi melder os ind i en gruppe som 6-tonsklubben, hvor man kun snakker om raps. Så er der tid til at gå lidt i dybden med det og få de små nuancer med. Hvis vi har planteavlsmøde eller har en konsulent ude, og vi skal hen over 5-6 afgrøder, så er der ikke tid til at gå i dybden på samme måde.

Hvad laver I, når I mødes i 6-tonsklubben?

Det, der gør møderne i 6-tonsklubben interessante, er, at vi holder dem i vækstsæsonen, hvor vi er ude for at se nogle forskellige rapsmarker. Det vil sige, at vi står ude i marken – og nogle gange er vi også ovre på kontoret og få det faglige – men vi kommer ud og ser, hvordan er det blevet gjort her? Hvis det er en flot mark, så går vi selvfølgelig op i, hvad er der blevet gjort rigtigt, men det kan også være, at det er gået galt. Det kommer vi jo også ud og ser noget af.

Vi er tit ude for at se forsøg. Så man bliver lidt klogere på, hvad de andre har gjort, og hvad der har virket. Jeg synes, at opdelingen mellem markbesøgene og det faglige fungerer rigtig godt, for selvfølgelig skal markbesøgene bygges på noget fagligt. Det hjælper jo ikke, at vi kun står ude i marken.

Har 6-tonklubben ændret, den måde du dyrker raps på?

Ja, det er helt klart. Der er kommet mange guldkorn, ellers var jeg ikke blevet ved med at deltage. Vi har især fået sat fokus på rettidighed i etableringen om efteråret, men der sker hele tiden noget nyt. Det, der gør det spændende lige nu, er, at det bliver tilladt at vækstregulere om sommeren, så det er jo noget af det, vi er i gang med at afprøve. Det synes jeg er rigtig spændende.

Har du øget dit udbytte, efter at du kom med i 6-tonsklubben?

Ja, det har jeg, men der er jo mange ting, der spiller ind. Der er ikke to år, der er ens og udviklingen går rigtig stærkt. Der bliver udviklet nye sorter, som er mere højtydende, end de var for 10 år siden, så der er flere forskellige faktorer, der spiller ind. Og det, der så trækker den anden vej, er jo, det der med, at vi slet ikke må give rapsen gødning nok. Det gør, at det faktisk har været svært at få udbytterne til at stige.

Hvad var dit udbytte sidste år?

48,46 hkg pr. ha i gennemsnit på hele arealet.

Hvad betyder det for din øvrige produktion, at du har sat fokus på rapsen?

Min førstemand i marken er også med i 6-tonsklubben, og det motiverer ham til at være med til at gøre det godt.

Jeg kan tydeligt mærke, at det også giver ham noget at være med. Når han nogle gange kommer og spørger mig, om ikke det er ved at være tid til at gøre sådan eller sådan på den eller den måde. På den måde synes jeg faktisk, at det har bidraget godt hjemme hos os at være med i 6-tonsklubben. Vi kan sparre med hinanden, fordi vi har noget ny fælles viden.

Vil du anbefale andre at være med i 6-tonsklubben, selv om de ikke dyrker 5 tons pr. ha?

Ja, helt klart. Alle kan være med. Det er slet ikke noget problem. Vi går jo alle sammen efter et højere udbytte, men det er ikke noget problem for nye at komme med i 6-tonsklubben, overhovedet ikke. Og så er det er også godt for os andre, at få nogle nye folk med.

Hvad glæder du dig mest til på dette års program?

Jeg glæder mig mest til studieturen til England. Jeg synes, der er skruet et godt program sammen, og så glæder jeg mig, til at komme der over og besøge nogle, der kan avle 7 tons pr. ha. Det bliver rigtig spændende.

NO. 4 / vækst - April 2014 /

5

Team Trædholm får topplacering i Budgetmatchen

ØKONOMI

af Torben Aamand Sørensen Virksomhedskonsulent Tlf.: 2331 8417

Mælkeproducent John Trædholm, økonomikonsulent Luise Søvrup og kvægkonsulent John Jensen udgør Team Trædholm i Videncentret for Landbrugs Budgetmatch 2014, og ifølge bedømmelsen fra dommerpanelet har det fynske team leveret et af de tre bedste budgetarbejder i konkurrenens første runde. ”Et pengeinstitut vil være meget tilfreds” Ledelsens ejerskab i landbrugsvirksomheden er helt i top, og der er taget stilling til følsomheder og foretaget en rangering af de kritiske faktorer, lyder det i dommerpanelets begrundelse for, at Team Trædholm er rangeret som et af de bedste teams efter konkurrencens første runde.

Det fynske team får desuden ros for at have taget de langsigtede briller på, da de lagde budgettet. Det viser pro-aktivitet, mener dommerpanelet, der vurderer, at et pengeinstitut vil være meget tilfreds med budgettet.

Konkurrence skal sætte fokus på budgettet Budgetmatchen er en konkurrence arrangeret af Videncentret for Landbrug. 7 kvægbedrifter konkurrerer om

6

/ NO 4 / vækst - April 2014

at udarbejde det bedste budget og udvikle det bedste design for budgetopfølgning.

Ifølge VFL er formålet med konkurrencen at undersøge, hvordan man sikrer sig, at budgettet bliver et værktøj, der bruges i hverdagen, og om man som kvægproducent kan forbedre sine vilkår i pengeinstituttet vha. et godt budget.

Udvikling til glæde for kunderne Konkurrencen løber over fire runder, og den endelige vinder offentliggøres først på Kvægkongres 2015, ”Så der er stadig en hel del arbejde, der skal gøres, hvis vi skal ende blandt de bedste i konkurrencen”, smiler økonomikonsulent Luise Søvrup, der glæder sig over, at hun og kollegerne får mulighed for at udvikle Centrovices produkter til glæde for kunderne. ”Vores arbejde skal styrke kundens bundlinje og være et arbejdsredskab, som de har nytte af at bruge i hverdagen. Det er det, det hele drejer sig om”, forklarer økonomikonsulenten.

Er du klar til kvotens sidste leveår?

KVÆGBRUG

af Rik Kool Kvægkonsulent Tlf.: 2149 3278

Det foregående kvoteår har været historisk, hvad angår udnyttelse af landekvoten. Allerede nu forventer vi derfor, at landekvoten bliver overskredet i 2014/15.

kvotegrænse, er at udskyde inseminering af kvierne til midt på sommeren, hvorved kælvningerne først sker efter 1. april 2015.

Kvoterne forhøjes ikke fra EU i kvotens sidste leveår, og mælkeprisen formodes at holde sig på det nuværende niveau i resten af 2014. Det betyder, at det er nu, du bør lægge en strategi for produktionen på din bedrift frem til kvoten udløber den 31. marts 2015.

Hvilken strategi passer til din bedrift?

Du skal vælge en strategi - og du bør allerede nu beslutte dig for hvilken. Er kvoten på nuværende tidspunkt den begrænsende faktor, ligger udfordringen i at geare produktionen, så din bedrift er klar den 1. april 2015, når det første kvotefrie år løber af stablen. At hæve produktionen fra dag ét kræver tilløb og er ikke noget man gør fra dag til dag.

Lov om hold af kvæg giver udfordringer i stalden Den 1. juli 2014, kort tid efter at det sidste kvoteår skydes i gang, indtræder lovgivningen om hold af kvæg. For nogle mælkeproducenter kan det betyde begrænsninger i forhold til at opretholde den samme produktion som i det forgangne kvoteår.

Selvom størstedelen af lovgivningen for ’lov om hold af kvæg’ først træder i kraft den 1. juli 2016, kan det med de nuværende mælkepriser være værd at overveje, hvordan du fremtidssikrer din stald. F.eks. træder en af de mere udfordrende love, nemlig kravet om én sengebåse pr. ko, i kraft allerede 1. juli 2014 og vil for mange sengebåsebesætninger betyde, at der bliver behov for en staldudvidelse eller en reduktion af antallet af køer i stalden.

Fem strategier, der sikrer, at du er klar Afhængig af, hvilken situation du som mælkeproducent befinder dig i, bør du overveje, hvilke af de fem strategier nedenfor, der er relevant for netop din bedrift.

• • • • •

Køb af mere kvote Reduktion af antallet af køer Reduktion af foderniveauet Udskydelse af inseminering af kvier Salg af kvote

Hvorvidt det kan betale sig at købe mere kvote i det kommende kvoteår, er et spørgsmål om udbud og pris.

Til gengæld kan en reduktion af antallet af køer vise sig at være en nem måde at holde sig under kvotegrænsen - og samtidig opfylde loven omkring en sengebås pr. ko. En reduktion i foderniveauet er også en mulig løsning, men med det nuværende bytteforhold vil der ikke være meget ’sparet’, og køerne vil ikke være gearet til det efterfølgende kvoteår.

En fjerde mulighed for at forberede din bedrift til kvoten falder bort og samtidig holde sig under den nuværende

Enkle løsninger er vejen frem Løsningen kan i mange tilfælde være simpel. Ofte kan overbelægning i sengestalden nemlig afhjælpes ved at lave en dybstrøelsesafdeling til nykælvere i den ene ende af stalden eller i en tilstødende stald. Derved kan loven om én ædeplads pr. ko til nykælvere, som træder i kraft den 1. juli 2016, også opfyldes.

Ta’ stilling – ta’ handling Uanset om du i øjeblikket udnytter mælkekvoten fuldt ud eller ej, er det vigtigt, at du allerede nu tager stilling til, hvordan din bedrift skal udvikle sig i de kommende år.

Producenter med udsigt til at skulle betale superafgift, må tage stilling til, om produktionen skal tilpasses, eller om der skal investeres i mere kvote. Modsat bør producenter, der står over for at underudnytte kvoten, sætte den overskydende kvote til salg, mens den stadig har en værdi.

Ta’ stilling til, hvordan din bedrift skal udvikle sig – og ta’ handling, så din besætning er klar, når kvoten udløber i 2015.

INFO Udfordringer i kvotens sidste leveår • Lov om én sengebås pr. ko • Køb eller salg af kvote • Bedriften skal geares til kvoten udløber den1. april 2015 NO. 4 / vækst - April 2014 /

7

God hygiejne i farestalden giver gode grise

SVINEBRUG

af Thea Dahl Villadsen Svinebrugskonsulent Tlf.: 2933 9378

Det koster på sundhedskontoen at springe over, hvor gærdet er lavest, når det drejer sig om rengøring, håndvask og støvleskift i farestalden.

Ro, renlighed og regelmæssighed Hvad er ligheden mellem en svinestald og en børnehave?

Det lyder som starten på en dårlig vittighed, men faktisk kan du som medarbejder i en svinestald lære en hel del om smittebeskyttelse af børnehavepædagogerne.

I børnehaverne er grundig håndvask, håndsprit, brug af plastikhandsker og hyppig rengøring nemlig en vigtig del af hverdagen, hvor man konsekvent arbejder for at holde infektionsniveaet nede.

Sektionering mindsker risikoen for smittespredning Flere forsøg viser, at sektionering har en gavnlig effekt på smitterisikoen. Men sektionering i farestalden er andet og mere end en fysisk opdeling med flere vægge, døre og ventilatorer. For at få succes med sektionering, er det nødvendigt at sætte fokus på personalets rutiner og vaner i stalden. Det hjælper nemlig ikke at sektionere stalden fysisk, hvis fodtøj, vogne til flytning af grise, fodervogne og grisene selv flytter bakterier og vira imellem sektionerne.

Grundig rengøring gør underværker Udgangspunktet for at undgå smittespredning er en grundig rengøring og udtørring. Det kan imidlertid være en udfordring i kontinuerligt drevne farestalde - især om vinteren, hvorfor du bør overveje, om du kan nøjes med at kalke.

Hvis du vil undgå spredning af smitte i farestalden, bør du desuden sørge for, at redskaber, medicinkasser og vogne til flytning af grise regelmæssigt bliver grundigt rengjort. Herudover er skift af fodtøj og hansker, brug af håndesinfektion og forskellige skovle og skrabere til hver sektion alt sammen ting, der kan gøre en forskel i fht. smittespredning.

Rene gummistøvler og hyppig tøjvask I den forbindelse vil jeg gerne slå et slag for brugen af gummistøvler og hyppig skift og vask af arbejdstøj.

Gummistøjler giver langt bedre mulighed for en grundig vask end træsko, og alt for hyppigt møder jeg på mine staldbesøg arbejdsbukser og kedeldragter, der er så beskidte, at de kan stå selv. For at vende tilbage til sammenligningen med pædagogerne, så tvivler jeg på at ret mange af os, ville have lyst til at overdrage vores børn til en pædagog, hvis tøj var smurt ind i snot, opkast, sandkassesand og leverpostej.

8

/ NO 4 / vækst - April 2014

Håndtering af smågrisene Endelig er der den direkte håndtering af grisene. Her er det en god idé at indføre en inddeling af smågrisene, så de håndteres indenfor f.eks. tre grupper, der hedder hhv.

0-3 dage, 3-10 dage og 10 dage til fravænning. Herefter arbejder man sig ALTID fremad, således at man tager de yngste grise først. Er man nødt til at vende tilbage til yngre grise, bør man som minimum vaske hænder og støvler.

Er man nødt til at flytte grise imellem de tre grupper, skal de altid flyttes fremad i systemet, således at man ikke flytter ældre grise ind til yngre. I den sammenhæng er det i øvrigt vigtigt at huske, at fravænnede grise ikke hører til i farestalden.

Undgå smitte ved brug af vogne Overvej, hvordan I bruger vognene i stalden. Ikke sjældent ses det, at træmel o.l. opbevares i en vogn, der også bruges til at flytte grise i. Det betyder, at du bruger vognen til at indsamle skravlede grise med hele paletten af sygdomme, hvorefter det træmel, de syge grise har gået rundt i, smides i hulerne i de nyvaskede stier, hvor de næste søer skal fare. Tænk generelt over, om brugen af vogne kan reduceres, så en større del af håndteringen foregår i stierne.

Kanyler skal skiftes regelmæssigt Endelig er kanyler en stor synder, når det drejer sig om smittespredning. Alt for ofte tager man en ny kanyle, når dagen starter, og bruger så den samme kanyle resten af dagen. På den måde får man virkelig spredt noget smitte, da bakterier og vira injiceres direkte ind i dyret. Man bør som minimum skifte kanyle efter hvert tredje hold, ved sygdomsproblemer efter hvert hold, og altid i forbindelse med skift fra én aldersgruppe til en anden.

Sæt fokus på smittespredning Ja, listen over ting, som man skal være fokuseret på for at holde en god hygiejne i stalden og sikre en effektiv sektionering, er lang. Afsæt derfor tid til at drøfte emnet med dine medarbejdere og læg en plan, der optimerer forholdene i farestalden. Få evt. hjælp fra en rådgiver til at udpege de største faldgruber i netop din besætning.

Centrovices svinebrugskonsulenter gennemgår gerne stalden sammen med Jer og kommer med konkrete bud på, hvordan I nedbringer risikoen for smittespredning i farestalden.

Rekordstor deltagelse i DB-tjek

SVINEBRUG

af Finn Rasmussen Svinebrugskonsulent Tlf.: 2023 3908

- vidner om stor nytteværdi Med en rekordstor deltagelse er der sat streg under, at DBtjek er fremtidens benchmarkværktøj for svinebedrifter.

Samtlige svinerådgivningskontorer har indgået et unikt samarbejde til fordel for kunderne.

Vil du være blandt de bedste i Danmark, er det nødvendigt at vide, hvordan status ser ud på andre svinebesætninger.

I år er der rekorddeltagelse med hele 320 deltagere mod tidligere 180, hvilket er en helt klar fordel for de svineproducenter, der er med i DB-tjek.

De behandlede data i DB-tjek stammer fra deltagerenes E-kontrol, regnskabsoplysninger og arbejdstidsforbrug oplyst af driftsleder. DB-tjek opgøres på halvårs basis, hvorfor de aktuelle resultater er fra juli til december 2013.

Disse nyeste resultater er netop ved at blive gjort op og sendes ud til deltagerne i uge 13.

Der indgår typisk 15-20 forskellige nøgletal i et DB-tjek, hvoraf de vigtigste er DB pr. gris samt foderomkostninger for at producere en gris. I år indgår desuden nøgletallene for energi og vedligehold i DB-tjek, hvilket sikkert bliver en øjenåbner for flere deltagere.

Benchmark din bedrift op imod resten af landet Det er første gang, at alle 11 svinerådgivningskontorer i Danmark er gået sammen om at tilbyde DB-tjek til de svineproducenter, som ønsker at udvikle sig. Det er et unikt samarbejde med én ting for øje – at højne og udvikle de danske svinebedrifter med fokus på bundlinje og resultater. Du kan kort fortalt benchmarke din bedrift op imod resten af landet og dermed få indblik i de områder, du med fordel kan fin-tune i din produktion.

I DB-tjek har man tidligere talt om at ligge blandt de bedste 25 procent indenfor forskellige parametre. Med den rekordstore deltagelse defineres mange resultater nu endnu mere konkret, så der sker benchmark på de bedste 10 procent.

Udbytte for dig Sådan kan du drage nytte af DB-tjek: • inddragelse og motivering af dine medarbejdere • udpegelse af indsatsområder efter økonomisk betydning • måle konkurrencekraften i forhold til andre svineproducenter • dokumentation af økonomien i svineproduktionenen over for kreditgivere Du kan hele tiden følge tallene, som kan udskrives inklusive tal fra forrige periode. Her kan du se hvilke tal, der er arbejdet med siden sidst – og hvilke justeringer, der virkede.

Som en yderligere appetitvækker kan det nævnes, at DB svinger med minimum en faktor 3 fra bund til top. Og at en producent bruger 20 kr./gris – en anden 60 kr./gris for at få et slagtesvin passet.

Kan du også se vigtigheden af at analysere din svinebedrift helt ned i detaljen, er du velkommen til at ringe til din svinebrugskonsulent. Vi er klar til at hjælpe dig.

RECEPTION 25 års jubilæum Fredag den 9. maj 2014 kl. 13.00 - 15.00 Ønsker vi Per Ejersbo Olsen hjertelig tillykke med 25 års jubilæet ved en reception i vores mødelokaler på 1. sal.

Vi håber du har lyst til at komme, forbi og hjælpe os med at fejre Per ved receptionen den 9. maj.

NO. 4 / vækst - April 2014 /

9

Solgte du virksomhed i 2012 eller 2013?

ØKONOMI

af Karl Aage Hansen Økonomikonsulent Tlf.: 4014 5633

Tjek forskudsopgørelsen grundigt, hvis du solgte virksomhed i 2012 eller 2013.

SKAT har lavet en ny, udvidet årsopgørelse til små, selvstændigt erhvervsdrivende. Det betyder, at årsopgørelsen fremover dannes automatisk, nøjagtig som det i dag sker for lønmodtagere.

For personer, der er stoppet som selvstændigt erhvervsdrivende i 2012 eller 2013, kan det betyde, at årsopgørelsen baseres på forkerte tal. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at din forskudsopgørelse er lavet korrekt, og at du læser årsopgørelsen grundigt igennem, når du modtager den fra SKAT. Tidligere erhvervsdrivende skal være særligt opmærksomme En skatteyder, der har solgt sin virksomhed med overskud i 2012 og ikke fået rettet forskudsregistreringen til for 2013, vil på årsopgørelsen for 2013 få beløbet overført fra forskudsregistreringen, også selv om der på årsopgørelsen er oplyst om virksomhedsophør i 2012.

Har du tidligere været kunde hos Centrovice, men solgt din virksomhed i løbet af 2012, laver vi måske ikke

selvangivelse for dig i 2013. Derfor bør du selv tjekke, at tallene på din forskudsregistrering er korrekte. Ellers risikerer du at blive beskattet af for stor en indkomst.

Det skal du være opmærksom på Er du stoppet som selvstændigt erhvervsdrivende, udlejer af ejendom eller andet, der gav dig en udvidet selvangivelse i løbet af 2013, skal du stadig bruge den udvidede selvangivelse for hele 2013. Det betyder, at du skal: • oplyse om, at din virksomhed er lukket i rubrik 71.

• afmelde virksomhedens CVR-nummer på virk.dk • slette eventuelle beløb om selvstændig virksomhed i din forskudsopgørelse for 2014. Ellers risikerer du at få en udvidet selvangivelse igen i 2014.

Kontakt din økonomikonsulent, hvis du er i tvivl Har du solgt din virksomhed i 2012 eller 2013, bør du være ekstra opmærksom, når du læser din forskudsopgørelse igennem. Kontakt evt. din økonomikonsulent, hvis du er i tvivl. Vi hjælper dig gerne med at få styr på forskuds- og årsopgørelse.

Økonomisk fredning af mindre landbrug

EJENDOM & JURA

af Søren Schoubye Møller Ejendomskonsulent Tlf.: 2169 2552

Regeringen og alle folketingets partier er blevet enige om at frede de mindre landbrug i EU’s nye landbrugsreform.

landdistriktsprogrammet, hvilket betyder, at grænsen for støtte her sættes til 0,3 hektar.

Det betyder, at grænsen for at søge direkte landbrugsstøtte ikke som planlagt hæves fra to til fem hektar.

Skal du søge landbrugsstøtte eller økologistøtte er vores planteavlskonsulenter og økologikonsulent klar til at hjælpe.

Fra 1. januar 2015 vil hektargrænsen for støtte derfor fortsat være på to hektar.

Lettere at søge økologistøtte Folketinget har desuden besluttet at gøre det lettere for små landbrug at søge økologistøtte under 10

/ NO 4 / vækst - April 2014

Invester i dine medarbejdere

HR & LØNSERVICE

af Lone Bendixen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7153

Dine medarbejdere betyder rigtig meget for, hvordan din bedrift fungerer. Men hvordan ”gøder” du dine medarbejdere, så ”høsten” bliver så god som muligt?

Eller sagt med andre ord, hvilke muligheder har du for at tilgodese dine medarbejdere, så du sikrer trivsel, motivation og en god, stabil arbejdsindsats? Mulighederne er mange, og nedenfor får du et overblik over tre af de tiltag, som kan være med til at sikre, at du har glade og motiverede medarbejdere.

Tilbyd en skræddersyet pensionsordning Som arbejdsgiver kan du tilbyde dine medarbejdere en pensionsordning, der er skræddersyet til deres personlige forhold. Med mindre medarbejderen er omfattet af en overenskomst, er der intet krav om, hvordan pensionsaftalen skal udformes. Typisk indbetaler medarbejderen og du til pensionsordningen, men fordelingen af den samlede indbetaling kan frit aftales mellem jer. Den konkrete pensionsaftale bør derfor afhænge af medarbejderens ønsker og behov.

Sundhedsforsikring sikrer hurtig behandling Du har mulighed for at tilbyde dine medarbejdere en sundhedsforsikring igennem f.eks. Landbrug & Fødevarer.

Sundhedsforsikringen er en god forretning for både dig og dine medarbejdere, da den sikrer dem hurtig behandling på eksempelvis privathospital. Det kan være en dyr fornøjelse at få en afløser til at passe gården, imens medarbejderen venter på behandling i det offentlige system.

& Fødevarers hjemmeside - klik her - hvor du også finder oplysninger om pris, dækning, tilmelding - og ikke mindst de gunstige beskatningsregler for ansatte.

Centrovices Løn- og HR-rådgivere hjælper dig gerne med at tegne forsikringen, men tilmeldingsblanketten kan også hentes via ovenstående link.

Personalehåndbogen som ledelsesværktøj En personalehåndbog er et rigtig godt supplement til ansættelseskontrakten – både for nye og for mere erfarne medarbejdere. Udover en masse praktiske oplysninger indeholder personalehåndbogen nemlig også information om forhold vedr. det psykiske arbejdsmiljø. Det gælder f.eks. omgangstone, mobning, stresshåndtering og lignende. Disse forhold er ofte afgørende for trivslen og motivationen på arbejdspladsen - og dermed for, hvorvidt dine medarbejdere er i stand til at yde en god arbejdsindsats. Personalehåndbogen er et billigt og effektivt styringsredskab til dig, der ønsker at investere i dine medarbejdere.

Sådan kommer du i gang Kontakt Centrovices Løn- og HR-rådgivere, hvis du vil vide mere om, hvordan du udarbejder en personalehåndbog, eller har spørgsmål om medarbejdertrivsel, pension og sundhedsforsikring.

Du kan læse mere om sundhedsforsikringen på Landbrug

PERSONALENYT Fratrædelser 31. marts - Mette Dyrup Truelsen, miljøkonsulent 30. april - Pia Kragh Buffoon, webmaster Runde fødselsdage 50 år 10. april - Søren Schoubye Møller, ejendomskonsulent Jubilæer 25 år 01. maj - Per Ejersbo Olsen, seniorkonsulent, reg. revisor - se annonce om reception på side 9

NO. 4 / vækst - April 2014 /

11

TANK VIDEN April 2014 Klov-kursus Kurset henvender sig til kvægbrugere og medarbejdere med interesse i klovpleje Formålet med kurset er at opdatere deltagerne på viden om klovbeskæring o...

3. april 2014 - kl 09:45 - 12:45 6-tonsklubben - 2 af 4 6-tonsklubben er en erfa-gruppe for rapsdyrkere, der har lyst til at udfordre sig selv og blive en del af et professionelt fællesskab, hvor den faglige udvi...

8. april 2014 - kl 09:30 - 13:30 Økonomimøde På mødet stiller økonomikonsulenterne skarpt på de afdragsog finansieringsudfordringer, som de fynske landmænd oplever, og giver deltagerne et indblik i, hvilke økonomiske krav fremtiden stiller til landbruget.

8. april 2014 - kl 19:00 - 22:00 6-tonsklubben - 3 af 4 6-tonsklubben er en erfa-gruppe for rapsdyrkere, der har lyst til at udfordre sig selv og blive en del af et professionelt fællesskab, hvor den faglige udvi...

25. april 2014 - kl 09:30 - 13:00

Maj 2014 Opfølgningskursus for sprøjteførere Centrovice har fornyet aftalen med AMU-Dalum Landbrugsskole, således at vi kan afholde opfølgningskurser for sprøjteførere med AMU-tilskud. Deltagerne ka...

7. maj 2014 - kl 08:30 - 16:00

Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskriften.

Du bliver automatisk sendt ind på centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7015 9900.

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg

www.centrovice.dk