Evaluering af Flere i uddannelse

Afsluttende evalueringsrapport for projekt Flere i uddannelse Januar 2012

Forord Denne evaluering er gennemført af CEPRA i perioden august 2009 – januar 2012 af følgende evalueringsgruppe:  Trine Lolk Haslam, Udviklingskonsulent i Videncenter for evaluering i praksis (CEPRA), UCN.  Jette Bangshaab, Videncenterleder for Videncenter for kroniske sygdomme og rehabilitering (ROF), UCN.  Hans Jørgen Staugaard, Videncenterleder for Videncenter for professionsudvikling (VIP), UCN CEPRA har været involveret i projektet fra 1. august 2009 og evalueringsgruppen har i projektforløbet givet sparring til styregruppen og projektgrupperne. Dette er den afsluttende evalueringsrapport, som samler op på resultater og erfaringer fra hele projektperioden.

Rapporten er bygget op således, at hovedkonklusioner og anbefalinger kommer først. Herefter følger et afsnit om evalueringens formål og hovedspørgsmål, lidt om evalueringsdesign og metode, en fremstilling af projektets empiriske undersøgelser, analyse og perspektiver på projektet samt endelig konklusionen.

Indhold Forord........................................................................................................................ 1 Anbefalinger fra projekt Flere i uddannelse ............................................................. 3 Generelt om projekt Flere i uddannelse ................................................................... 5 Evalueringsdesign og metode ................................................................................... 6 Projekt Flere i uddannelse har været opdelt i 3 faser ...................................... 6 Organisering af projektet .................................................................................. 7 Metode.............................................................................................................. 8 Analyse og sammenfatning af erfaringer og resultater .......................................... 10 Der skal samarbejdes om konkrete faglige emner ......................................... 10 Der skal være fokus på læringspotentialet for gymnasieeleverne ................. 10 Deltagerperspektiver ...................................................................................... 12 Faglige, pædagogiske og organisatoriske perspektiver på projekt Flere i uddannelse ...................................................................................................... 18 Evalueringsresultater set i forhold til projektets formål......................................... 22 Litteraturliste .......................................................................................................... 23

2

Anbefalinger fra projekt Flere i uddannelse Inddrag UCN-studerende i tilrettelæggelse og gennemførelse Som det fremgår af oversigten over antal deltagere i henholdsvis første og anden fase af forløbet, har der været tale om en betydelig større inddragelse af UCN studerende i anden fase, og næsten samtlige udsagn peger på, at det af flere grunde har været den rigtige vej at gå. Det virker fagligt motiverende for gymnasieelever, når næsten jævnaldrende fortæller om problemstillinger fra deres uddannelse med baggrund i egne erfaringer fra den gymnasiale undervisning, de selv har været igennem for ikke så længe siden.

Også for de deltagende UCN-studerende har det vist sig fagligt motiverende at få lejlighed til at formidle nyerhvervet viden til de interesserede elever fra gymnasierne. Eksemplerne på den mest åbenlyse succes kommer fra studiebesøg, hvor UCN studerende har haft ansvaret for dele af planlægning og gennemførelse af faglige formidlingsopgaver. Også de generelle informationer om studiets indhold og form vil mange gymnasieelever helst have fra dem, der ”har skoene på”, og som kan give en personlig vinkel på faktuelle oplysninger om studietid, undervisningstid, opgaver, projekter og eksamen. Den gamle Vygotskij-tese om zonen for den nærmeste udvikling ser ud til at blive bekræftet, når det gælder vurdering af læringspotentialet i dialogen mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Vælg indlysende relevante faglige eller tværfaglige emner Det faglige udbytte skal have højeste prioritet i et samarbejde mellem gymnasier og UCN. Det er centralt, at de fælles aktiviteter, der igangsættes mellem UCN og gymnasierne, har et stærkt fokus på et relevant fagligt indhold. Den faglige relevans i aktiviteten skal fra planlægningsfasen til gennemførelsesfasen fremstå helt tydeligt for alle involverede parter, og det er særdeles vigtigt, at besøgsklassens fag tydeligt kan identificeres i de emner, der arbejdes med under besøget. Som en følge af dette skal der i planlægningsfasen være opmærksomhed på, at aktiviteterne tilrettelægges så elevernes læringsudbytte indenfor faget er det centrale omdrejningspunkt for besøget på en uddannelse på UCN. Det skal nøje gennemtænkes, hvilke gymnasiefag der meningsfuldt kan kobles til hvilke uddannelser, så vejen for læringsudbytte relateret til det pågældende gymnasiefag er åbenlys. At det faglige fokus er så betydningsfuldt, hænger tæt sammen med, at besøgene skal kunne indpasses i og bidrage til de stramme pensumkrav, som gymnasiefagene er underlagt. Desuden skaber det mulighed for en tydelig kobling mellem gymnasieelevernes fag, og de problemstillinger man beskæftiger sig med under besøget, hvilket er vigtigt for oplevelsen af sammenhæng mellem gymnasiefag og den tilrettelagte aktivitet.

3

Vær opmærksomhed på planlægning i god tid Langtidsplanlægning af aktiviteterne er en nødvendig forudsætning for at underviserne med deres meget forskellige arbejdsvilkår kan inddrage disse tværinstitutionelle aktiviteter, så de giver mening for elever og studerende som naturlige dele af et fagligt forløb. Det forudsætter, at underviserne er grundigt informeret om, hvad projekt Flere i uddannelse går ud på - f.eks. i form af en kort beskrivelse med hovedpunkter nedskrevet på 1-2 sider og med evalueringsrapporten fra Flere i uddannelse som supplerende materiale.

Af hensyn til de UCN studerende må aktiviteterne ikke ligge for tæt på eksamen.

Placering af gymnasieelevernes opgaver og navnlig studieretningsprojekter skal tænkes med, så meget arbejdsintensive perioder undgås. Den konkrete planlægning af projekter som Flere i uddannelse må derfor foretages samtidig med den øvrige planlægning af undervisnings- og studieforløbene. Det vil sige, at man ved skoleårets begyndelse tilrettelægger, hvornår aktiviteter kan indgå i klassens arbejde i det kommende studieår.

Institutionernes ledelse skal ”bakke op” og sikre organisatoriske rammer og forankring At igangsætte et projekt som Flere i uddannelse kræver timer/projektstøtte. En forudsætning for at det kan lade sig gøre at have dette samarbejde mellem UCN og gymnasierne er, at der er en klar ledelsesmæssig synlighed og opbakning fra de deltagende institutioners side til projektet. Det er nødvendigt, at aktiviteterne tillægges betydning i forhold til den daglige drift og i forhold til prioriteringen af undervisernes arbejdstid. Ledelserne ved såvel UCN som gymnasierne skal inddrages og aktiveres for at sikre bæredygtighed og organisatorisk forankring.

Det handler også om, at der er ledelsesmæssig beslutningskompetence til at udstikker rammer, som gør det muligt, at samarbejde om brobygningsaktiviteter mellem UCN og gymnasierne. Rammerne skal sikre, at det er nemt at agere til trods for forskellige arbejdsvilkår for undervisere på UCN og på gymnasierne.

4

Generelt om projekt Flere i uddannelse Regionsrådets uddannelsespulje i Nordjylland har i foråret 2009 bevilget midler til et udviklings- og samarbejdsprojekt mellem University College Nordjylland (herefter UCN) og Aalborghus og Støvring gymnasium. Projektet benævnes: ”Projekt flere i uddannelse: Udvidet brobygning mellem de gymnasiale uddannelser og UCN”.

Det har fra opstart af projektet været et mål at indfri Region Nordjyllands ønske om at skabe vækst på uddannelsesområdet i de videregående uddannelser indenfor ungdomsuddannelserne (gymnasium og Hf) og på UCN. Dette overordnede mål har været udtrykt i en række formål, nemlig at: 1. etablere et samarbejde mellem de gymnasiale ungdomsuddannelser og de mellemlange videregående uddannelser ved UCN med henblik på at skabe øget vækst på uddannelsesområdet i Region Nordjylland 2. udvikle konkrete procedurer og handleplaner for det fremtidige samarbejde 3. opfylde målsætningen i UCN´s udviklingskontrakt for 2008-2009 om øget tilgang til og gennemførelse af uddannelserne ved UCN 4. få flere unge nordjyder til at gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse 5. udvikle kvaliteten og bredden i de gymnasiale uddannelser 6. gymnasieskolerne er med til at synliggøre professionerne på UCN og derved indirekte skabe grundlag for en markedsføring af de gymnasiale uddannelser 7. øge andelen med en gymnasial baggrund i uddannelserne ved UCN 8. finde nye måder at skabe større kendskab til og interesse for uddannelserne i UCN (Uddannelsespuljen 2009, ansøgning) I relation til at evaluere virkninger og resultater af projektet i forhold til mål og formål har der været opsat en række evalueringsspørgsmål:      

Hvilke typer af samarbejde/netværk er der etableret?

Hvem er involveret i samarbejdet og på hvilke måder?

Hvilke muligheder er der i samarbejdet?

Hvilke barrierer er der i samarbejdet?

Hvad kræver det at fastholde samarbejdet?

Hvad får elever og undervisere ud af samarbejdet?

Det er ovennævnte spørgsmål der både har været styrende for evalueringens fokus og som samtidig er videreudviklet i evalueringsforløbet i takt med, at der er indsamlet erfaringer og resultater.

5

Evalueringsdesign og metode Der blev i juni 2010 udarbejdet en midtvejsevaluering, der omfattede første fase af projektet. Denne rettede sig mod følgende temaer: samarbejde, læringspotentiale, fortsat kompetenceudvikling og fokuserede på virkninger af projektet i forhold til disse temaer. Midtvejsevalueringen blev anvendt af styregruppen samt projektgrupperne til at justere og tilpasse allerede udviklede aktiviteter samt til inspiration til udvikling af nye aktiviteter. Denne afsluttende evaluering samler op på resultaterne fra alle faser i hele projektforløbet.

Projekt Flere i uddannelse har været opdelt i 3 faser Første fase: Fra maj 2009 – juni 2010. I denne fase er der arbejdet med etablering af projektgrupper, afholdelse af workshops med henblik på etablering af underviserteams, afprøvning af ideer, gennemførelse af konkrete forsøg, aktiviteter og forløb.

Anden fase: Fra juli 2010 – juni 2011. I denne fase er der fortsat arbejdet med at gennemføre allerede afprøvede aktiviteter samt på baggrund af erfaringer fra første fase at tilpasse og udvikle aktiviteter og strukturen omkring disse. Desuden arbejdes med udvikling af konceptskabelon for alle projekterne, således at aktiviteterne efterfølgende kan gennemføres af andre end dem, der har deltaget i projekt Flere i uddannelse. De projektgrupper, der når det i projektperioden, afprøver konceptskabelonerne.

Tredje fase: Fra juli 2011 - maj 2012. I denne fase afprøves konceptskabelonerne, projektets afsluttende evaluering gennemføres, der afholdes formidlingskonference om erfaringer og resultater, og der spredes viden om projektet – fx via afsluttende evalueringsrapport, gymnasiernes og UCN`S hjemmesider.

6

Organisering af projektet Projektet er organiseret med styregruppe, projektleder og et antal projektgrupper:

Projektleder: Susanne Munk Nielsen / Kirsten Neuschild, Aalborghus Gymnasium

Styregruppe: Susanne Munk Nielsen / Kirsten Neuschild, Aalborghus Gymnasium Jytte Knudsen, Støvring Gymnasium Merete Søndergaard, UCN Lisbeth Vinding Madsen / Annette Pedersen, UCN Lærer

Lærer

Pædagog

Fysioterapeut

Ergoterapeut

Sygeplejerske

Radiograf

Laborant

Der har været dannet 8 projektgrupper inden for 7 professionsuddannelser: fysioterapeut, ergoterapeut, radiograf, sygeplejerske, laborant, lærer og pædagog. En gruppe er etableret efter første fase (laborantuddannelsen) og en er lukket ned efter første fase (en af grupperne fra læreruddannelsen).

Samarbejdet i de enkelte projektgrupper er organiseret således, at der i hver projektgruppe er ca. 4 medlemmer: 1-2 undervisere fra den pågældende professionsuddannelse samt 1 underviser fra hhv. Støvring og Aalborghus Gymnasium.

Projektgrupperne har selv organiseret og tilrettelagt deres arbejde i forhold til samarbejdsform, hvor ofte de mødes, hvordan de planlægger aktiviteter mv. Der har således været en grundlæggende græsrodstanke som fundament, hvor initiativerne kommer fra projektgrupperne og ikke via styregruppe eller projektleder.

Projektgrupperne har afholdt flere møder, hvor de har diskuteret form og indhold for netop deres aktiviteter og alle projektgrupper har som følge heraf gennemført flere aktiviteter. Forud for den gennemførte aktivitet er gymnasieeleverne blevet forberedt gennem deres undervisning på gymnasiet, hvor der er lagt en faglig vinkel, der danner afsæt for den aktivitet, der gennemføres på dagen, hvor de besøger professionsuddannelsen.

7

Nedenstående figur giver et overblik over, hvor mange deltagere, der har været i henholdsvis første og anden/tredje projektfase: Første fase

300

Anden/ tredje fase

475

gymnasieelever

gymnasieelever

25 UCN studerende

80 UCN studerende

14

13

gymnasielærere

gymnasielærere

10 UCN undervisere

10 UCN undervisere

Metode Alle indsamlede evalueringsdata, er indhentet i perioden august 2009 – december 2011. Første opgave for evalueringsgruppen var at danne et overblik over de igangsatte aktiviteter, samt skabe kontakt til samtlige projektgrupper, med henblik på samarbejde omkring indsamling af data til evalueringen. Det har været afgørende med en god kontakt ind i projektgrupperne for at være informeret om hvilke aktuelle aktiviteter, der har været gennemført, samt hvilke der fremover er planlagt. Alt relevant, tilgængeligt, skriftligt materiale er fremsendt til CEPRA´s evalueringsgruppe fra de enkelte projektgrupper. Data herfra varierer i form og indhold, men omhandler refleksioner i gruppen over hvilke aktiviteter, der igangsættes, plan for gennemførslen af aktiviteten, noter fra mundtlige evalueringer med eleverne samt kopier af skriftlige evalueringer. Ud over variation i form og indhold, er det ligeledes forskelligt, hvor meget data den enkelte projektgruppe har ligget inde med, og dermed har formidlet videre til evalueringsgruppen.

I tillæg til projektgruppernes indsendte materiale har evalueringsgruppen selv indsamlet datamateriale via deltagelse i styregruppemøder, deltagelse i afholdte seminarer med tilbagemeldinger fra projektgrupperne samt observationer af gennemførte aktiviteter på deltagende professionsuddannelser.

Desuden er der indsamlet datamateriale via: Spørgeskemaundersøgelser og evalueringssamtaler med gymnasieeleverne.

Spørgeskemaundersøgelser og evalueringssamtaler med UCN-studerende.

Fokusgruppeinterviews med lærergrupperne fra Aalborghus Gymnasium, Støvring Gymnasium og fra UCN. Fokusgruppeinterview med styregruppen for projekt Flere i uddannelse.

8

Evalueringsgruppens rapporter fra besøgsdagene på UCN. Datamaterialet indeholder således perspektiver fra projektgrupper, gymnasieelever, UCN studerende, styregruppe og evaluatorer.

9

Analyse og sammenfatning af erfaringer og resultater I dette afsnit præsenteres den samlede analyse af de empiriske studier, der er foretaget undervejs i projektperioden.

Der skal samarbejdes om konkrete faglige emner Det viser sig, at motivation og tydeligt formål går hånd i hånd for projektdeltagerne. Det at samarbejde om noget konkret – et fælles fagligt mål og en god sammenhæng mellem begge uddannelsers pensum, giver mening for projektdeltagerne. På denne måde inspireres der gensidigt og alle får mest muligt ud af det. Den meget ”hands-on” tilgang, som mange af aktiviteterne benytter sig af, har desuden fungeret godt og fremmet samarbejdet i projektgruppen.

Eksempel på ”hands-on” aktivitet: Projektgruppe: Pædagog Gymnasiale fag som udgangspunkt for aktiviteten: Dansk og religion Tema i aktiviteten: Værdier, autoritet og opdragelse.

Udgangspunktet er en studiedag på pædagoguddannelsen med problemorienteret gruppearbejde på baggrund af cases under temaet: værdier, autoritet og opdragelse. Eleverne fra gymnasiet arbejder med forberedende forløb i dansk og religion. De pædagogstuderende fra UCN forbereder sig på en teoretisk vejlederrolle.

På temadagen mødes elever fra gymnasiet og studerende fra UCN og diskuterer en række nye cases, hvor de forholder sig til dilemmaer inden for temaet med udgangspunkt i den foregående undervisning. Elever og studerende udarbejder derefter i grupper en række case mapper med spørgsmål og teksthenvisninger til fremtidigt brug på uddannelsesinstitutionerne.

Fremadrettet peger de indsamlede data på betydningen af at have solide konceptskabeloner med gode beskrivelser, en tydelig ledelsesmæssig forankring med prioritering af ressourceforbrug samt langtidsplanlægning af aktiviteterne for at aktiviteterne vil fortsætte efter projektperiodens ophør.

Der skal være fokus på læringspotentialet for gymnasieeleverne På trods af forskelligt fagligt indhold har mange af aktiviteterne været bygget op med en række fælles indholdselementer. Disse har bestået i korte præsentationer af uddannelserne, udgangspunkt i ”det virkelige liv”, faglig forberedelse på gymnasierne inden besøg, fokus på praktiske aktiviteter der fremstiller nogle af professionernes arbejdsområder, arbejdsmetoder og tilgange, korte teoretiske oplæg med sammenhæng til forberedelserne på gymnasierne inden besøget, gruppediskussioner, praktiske øvelser, høj grad af deltageraktivitet og tidsmæssigt omfang af en halv eller hel studiedag.

Disse indholdselementer har vist sig at give mening for de involverede og virker godt. Eleverne giver udtryk for, at det har været spændende, sjovt og lærerigt at deltage i disse forløb. De oplever, at det er en god måde at lære stoffet på og blive 10

præsenteret for noget nyt. Det har bevirket, at både projektgruppen og eleverne er blevet motiverede og har fået positive oplevelser ud af at deltage.

To eksempler på aktiviteter med sammenfaldende indholdselementer: Projektgruppe: Fysioterapeut Gymnasialt fag som udgangspunkt for aktiviteten: idræt Temadag på fysioterapeutuddannelsen 6 timer Indhold: Forberedelse inden temadagen, præsentation af case, løbestilsanalyse, ultralydsscanning af knæ, manuel undersøgelse af knæ (eleverne øver sig på hinanden), opsamling, evaluering af dagen.

Projektgruppe: Sygeplejerske Gymnasiale fag som udgangspunkt for aktiviteten: kemi og biologi Temadag på sygeplejerskeuddannelsen 7 timer Indhold: Hjertets anatomi, dissektion af hjerter, introduktion til to cases, oplæg om lungernes opbygning og sygdommen KOL, løb op ad trappen, bearbejdning af cases, rollespil, evaluering og afslutning.

Der peges flere gange på det hensigtsmæssige i at involvere UCN studerende, da eleverne gerne vil møde disse, ligesom dette vil kunne aflaste underviserne hvad angår ressourceforbrug på planlægning og gennemførelse af aktiviteterne.

Undervejs i evalueringen blev de indledende evalueringsspørgsmål (side 5) udviklet på baggrund af de erfaringer og resultater den løbende evaluering af projektet genererede. De nye spørgsmål der opstod, er formuleret i nedenstående: Nye evalueringsspørgsmål: Hvordan organiseres og implementeres aktiviteter, så det kan blive en del af de daglige undervisningsaktiviteter i UCN? Hvordan skabes aktiviteter i Flere i uddannelse som kendte aktiviteter, der indgår sammen med andre undervisnings- og læringsopgaver? Herunder at få ledelsesmæssig opbakning og forankring?

Hvordan skabes det som uddannelsesopgave for UCN-studerende, at være deltagere i disse aktiviteter?

Hvordan kan vi anvende UCN-studerende som ambassadører overfor gymnasieeleverne?

Hvordan kan vi videreudvikles de igangsatte aktiviteter til et samlet ”idekatalog” ved både at bygge videre på indhentede erfaringer og sideløbende udvikle nye aktiviteter?

Hvordan skabes en struktur og arbejdsgang, der gør det muligt at planlægge og implementere aktiviteterne i god tid?

11

På baggrund af disse evalueringsspørgsmål har vi valgt at fremstille den videre analyse af erfaringer og resultater ud evalueringen ud fra 1) Deltagerperspektiver (figur 1) fra tre grupper af deltagere i projektet og 2) Faglige, pædagogiske og organisatoriske perspektiver forhold i projekt Flere i uddannelse (figur 2).

Flere i Uddannelse

Figur 1: Deltagerperspektiver

Deltagerperspektiver Deltagerperspektiverne fremstilles i rækkefølgen gymnasieelever, UCNstuderende, undervisere fra gymnasier og UCN.

12

Gymnasieelevenes perspektiver Som afsæt for gymnasieelevernes perspektiver udtaler gymnasielærerne sig i mange tilfælde meget positivt om deres elevers udbytte af besøgene på en UCNuddannelse: ”Mine elever har virkelig snakket om det og hiver det ind i mange sammenhænge.

De får meget ud af det – de hiver tingene ind. Det er en dag, der skiller sig ud – nogle nye rammer, og så tager de det virkelig til sig.”

(Gymnasielærer, fokusgruppeinterview 09.05.11).

Gymnasieeleverne er i forbindelse med afvikling af aktiviteterne stillet spørgsmål om deres fremtidige uddannelsesvalg. Der ses nedenstående grupperinger indenfor eleverne besvarelser, der går lidt i forskellige retninger.

En del af gymnasieeleverne er ikke afklarede i forhold til deres fremtidige uddannelsesvalg. Nogle af dem, der ikke er afklarede, angiver, at besøget på UCN og aktiviteten på en given uddannelse har virket inspirerende i forhold til senere at søge ind på en af UCN´s uddannelser. Fx er der flere af de gymnasieelever, der har deltaget i aktiviteter på sygeplejerskeuddannelsen, der enten svarer at ”jeg hælder meget til sygeplejerske nu” eller ”nej, jeg skal ikke være sygeplejerske, men måske vil jeg søge ind på en af de andre uddannelser på UCN”. Samtidig er der også en del gymnasieelever, der angiver, at de ikke har interesse i UCN´s uddannelser, fordi deres tanker går mere i retning af naturvidenskab og matematik. Det er i særlig grad de gymnasieelever, der har deltaget i aktiviteter indenfor det pædagogiske område, der angiver dette.

De gymnasieelever, der angiver at blive afklarede i forhold til fremtidigt uddannelsesvalg, er de elever, der inden besøget på UCN var afklarede med, at de nok ville søge ind på en uddannelse på UCN. De angiver generelt, at de er blevet endnu mere sikre på, at det er det, de vil. Fx siger en: ”Ja, jeg vil gerne være jordemoder og efter besøget fik jeg endnu mere lyst til at starte på UCN” og en anden siger, ”jeg vil læse til fysioterapeut og besøget på uddannelsen gjorde mig helt sikker”.

(Gymnasieelever. Sundhedsuddannelserne Spørgeskema 09.11.11).

Rigtig mange gymnasieelever, som ikke er afklarede med deres fremtidige uddannelsesvalg, angiver efter besøget at deres interesse for at søge ind på en uddannelse ved UCN er øget: ”Ja, jeg vil helt sikkert undersøge mulighederne i forhold til, hvilke uddannelser der er”. ”Jeg vil kigge nærmere på det for, jeg synes, det virker til at være et rart sted at studere”.

(Gymnasieelever. Pædagogiske uddannelser og Sundhedsuddannelserne. Spørgeskema 06.0511 og 09.11.11).

13

Der er endvidere en del gymnasieelever, der er uafklarede i forhold til uddannelsesvalg, og som ikke er blevet mere afklarede ved at deltage i aktiviteter på UCN ud over, at de ved, at de ikke skal have en uddannelse på UCN. ”Jeg er stadig meget i tvivl om fremtidig uddannelse, men jeg ved det skal være på universitetet” (Gymnasieelever. Sundhedsuddannelserne Spørgeskema 09.11.11).

Mange gymnasieelever angiver at deltagelse i aktiviteter på UCN, hvor et gymnasialt fag sættes i spil i en uddannelsessammenhæng, er en tilgang, der i høj grad skærper deres interesse og motivation for gymnasiefaget, som kan være dansk, psykologi, idræt, biologi eller andet. De fremhæver, at interesse og motivation øges ved, at de gennem de tilrettelagte aktiviteter på UCN oplever, at teoretiske perspektiver mødes med virkeligheden, på en måde som gør det nemmere at forstå faget. Det at de på UCN afprøver, mærker, måler, skærer i osv. øger deres forståelse af, hvad et fag kan anvendes til. Det anvendelsesorienterede aspekt gør faget ”mere levende” og meningsfuldt og det at anvende faget i en konkret sammenhæng øger motivationen og lysten til at lære endnu mere. ”Det har gjort faget meget mere spændende, og jeg forstår nu meget bedre hjertets anatomi i biologi, fordi jeg har set et hjerte og prøvet at skære i de forskellige dele” (Gymnasieelev. Sundhedsuddannelse Spørgeskema 24.03.11).

”Jeg har se, at viden fra biologi det kan man bruge meget i hverdagen” ”jeg lærer det meget bedre, når jeg også får det i hænderne. Det var en vildt fed dag, meget sjovere end at have fri ”.

(Gymnasieelev. Sundhedsuddannelse Spørgeskema 10.12.11).

Der er også elever, der angiver at deres interesse og motivation for et fagområde ikke er ændret efter deltagelse i aktiviteter på UCN, men størstedelen af gymnasieeleverne angiver, at deltagelsen har haft en positiv indvirkning på deres motivation for og interesse i det gymnasiale fag, der har været i spil i brobygningsaktiviteten.

Gymnasieeleverne er meget positive overfor, at der er UCN studerende med i gennemførelse af de aktiviteter, de deltager i. Set fra deres perspektiv har det stor betydning, at de møder UCN studerende, og de UCN studerende har en væsentlig rolle som ambassadører for UCN´s uddannelser overfor gymnasieeleverne. Det er stort set samstemmende, at gymnasieeleverne angiver, at UCN studerendes deltagelse i aktiviteterne er et væsentligt fundament for, at det er en succes. Det begrunder de med, at de oplever sig mere i øjenhøjde med UCN studerende end med underviserne på UCN, hvilket gør, at de bedre kan identificere sig med, at være studerende på UCN, eller med det at læse til fx lærer. Gymnasieleverne oplever, at de UCN studerende er gode til at fortælle om deres uddannelse, og de 14

synes, det fremstår meget troværdigt og oprigtigt, når det formidles af studerende, som selv ”står midt i det” og som ikke ”skal sælge en uddannelse”, fordi de er ansatte som undervisere på uddannelsen. ”Det var en stor succes, at der var studerende fra UCN med. De havde stor faglig viden, og derved fik de ”solgt” uddannelsen godt, så klap på skulderen til dem”.

(Gymnasieelev. Sundhedsuddannelse Spørgeskema 09.11.11).

”Det var supergodt, at der var studerende med fra UCN. De var virkelig gode, hjælpsomme og dygtige. Helt klart noget af det bedste ved dagen”.

(Gymnasieelev. Sundhedsuddannelse Spørgeskema 10.12.11).

UCN-studerendes perspektiver Det er meget forskelligt, i hvor stort et omfang studerende fra uddannelserne har været inddraget i besøgene på UCN og i samarbejdet mellem gymnasier og UCN i det hele taget. I nogle tilfælde har studerende slet ikke medvirket. I mange tilfælde har en mindre gruppe studerende fungeret som en slags tutorer for gymnasieeleverne, og i et enkelt tilfælde har to hele hold lærerstuderende ageret undervisere og vejledere for to gymnasieklasser.

Underviserne har kunnet observere, at de studerende tager opgaverne meget seriøst og er gode til at komme i dialog med gymnasieeleverne, blandt andet fordi deres egen gymnasietid ikke ligger særlig fjernt. ”Eleverne har især været glade for samarbejdet med de studerende. Eleverne har været meget spørgelystne, når de har været på besøg.”

(Gymnasielærer, Fokusgruppeinterview. Sundhedsuddannelserne.09.05.11)

Det gør ikke organisatoriske og koordinerende udfordringer mindre, når studerende fra uddannelserne skal inddrages aktivt i tilrettelæggelse og gennemførelse af et projekt som Flere i uddannelse, men evalueringens resultater peger stort set samstemmende på, at inddragelse af studerende er et stort plus – ikke mindst i gymnasieelevernes øjne. Også de UCN studerende selv giver udtryk for, at det har været meget positivt for dem at medvirke.

På de pædagogiske uddannelser ligger formidlingsopgaverne lige for som centralt område i uddannelserne til lærer eller pædagog, men også under fx. besøgene på sygeplejeuddannelsen var det åbenlyst, at det var vigtigt for de studerende at se sig selv i rollen, som dem der kan formidle deres faglige viden og vise, hvad den betyder for deres handlinger overfor ”patienterne”.

Af de ca. 75-80 studerende fra UCN, der har deltaget i aktiviteter med gymnasieeleverne, har omkring 15-20 besvaret et spørgeskema om deres erfaringer med at deltage i denne type brobygningsaktiviteter.

15

De studerende angiver generelt, at de på et fagligt plan får meget ud af at deltage i aktiviteterne, idet faglige oplæg til gymnasieeleverne med efterfølgende mulighed for, at gymnasieeleverne kan stille spørgsmål, stiller krav til de UCN studerende om at repetere faglige områder, og formidle denne viden.

De får endvidere erfaring med at stå i en undervisningssituation og have rollen som underviser, hvilket stiller krav om faglig formidling af viden, sideløbende med en pædagogisk tilrettelæggelse, der gør det muligt at fastholde elevernes koncentration og opmærksomhed. De UCN studerende angiver, at det har været meget lærerige erfaringer for dem at kunne gøre. De betoner således, at det både er lærerigt fagligt og samtidig personligt berigende at videregive sit fag til andre. De oplever det som en faglig og personlig udfordring at stå foran mange elever og fremlægge, og det er lærerigt, og giver en øge faglig sikkerhed. ”Jeg fik repeteret relevante aspekter af sygeplejen, det at vejlede andre var meget lærerigt, og jeg har fået genopfrisket en del af de tidligere modulers stof og afprøvet mine pædagogiske evner i forbindelse med undervisning af eleverne”.

(UCN studerende på sygeplejerskeuddannelsen, Spørgeskema marts 2011).

”Det var en udfordring at skulle stå foran så mange mennesker og fremlægge, men samtidig var det også en dejlig fornemmelse at formidle sit fag – og jeg var stolt bagefter”.

(UCN studerende på sygeplejerskeuddannelsen, Spørgeskema dec. 2011).

De UCN studerende fremhæver det at skulle formidle faglige begreber, og samtidig ”oversætte” for gymnasieeleverne, hvad det kan bruges til, som en faglig udfordring, der beriger deres egen viden, faglige sikkerhed og øger deres fokus på egen professionsområde og dennes anvendelsesmuligheder i praksis.

Stort set alle UCN studerende, som har besvaret spørgeskemaet angiver, at det er relevant for UCN studerende at være med i planlægning og deltagelse i denne type aktiviteter. Samtidig understreger de nogle forhold, som er væsentlige at være opmærksomme på for, at det skal være vellykket og meningsfuldt for UCN studerende at indgå i brobygningsaktiviteter med gymnasierne: Gymnasieleverne skal fremstå forberedte i forhold til de aftaler, der er lavet omkring afvikling af aktiviteten UCN studerende melder sig selv til at deltage Det skal være væsentlige faglige områder, der indgår i aktiviteten, som de UCN studerende med fordel kan få repeteret De UCN studerende skal være med i såvel tilrettelæggelse som afvikling af aktiviteten Det skal være en gruppe af studerende, der sammen tilrettelægger og afvikler aktiviteten og ikke enkeltstuderende Aktiviteterne må ikke placeres tæt på eksaminer (UCN studerende. Spørgeskemaer. De sundhedsfaglige uddannelser, marts, november og december 2011).

16

Foruden den faglig-pædagogiske gevinst ved inddragelse af studerende nævner flere lærere ”rationaliseringsgevinsten”: Efter projektets afslutning vil der være få eller ingen midler til videreførelse, og det vil derfor være realistisk at planlægge efter, at man i fremtiden satser på de studerende som ”kernearbejdskraft”.

Undervisernes perspektiver Underviserne ser som tidligere nævnt i alt væsentligt meget positivt på projektet.

Især fremhæves det, at samarbejdet med kolleger på tværs af institutionerne har været til betydelig gensidig inspiration på såvel det faglige som det pædagogiske og didaktiske niveau. Den grundlæggende positive vurdering af samarbejdet overskygger organisatoriske og koordineringsmæssige vanskeligheder, som underviserne er støt på undervejs. Det konkrete samarbejde mellem undervisere opleves som en kerneværdi i projektet. ”Jeg kommer til at tænke på, og undskyld mit sprog, jeg synes, det er et skidegodt projekt. Selvfølgelig har der også været vanskeligheder, men det jeg kommer til at tænke på mest, det er, at det har været en stor oplevelse for mig som gymnasielærer at komme tættere på professionsuddannelserne.(…) Så jeg synes, det har været meget energigivende på den måde at se deltagerne også give hinanden energi. ” (Gymnasielærer. Fokusgruppeinterview. Styregruppen 10.10.11).

”Altså, jeg vil sige det samme, jeg har jo både været med som lærer og i styregruppen, og jeg synes simpelthen, det er et af de bedste projekter, jeg nogensinde har været med i. ” (Gymnasielærer. Fokusgruppeinterview. Styregruppen 10.10.11).

17

”Vi har lært hinanden at kende både som undervisere og…vi har også fået lidt mere kendskab til målgruppen – altså eleverne, som kan blive vores studerende, hvor de er henne, og hvad de laver, der kan relateres op ad det her.”

(UCN-lærer, Fokusgruppeinterview. Sundhedsuddannelserne 09.05.11).

Faglige, pædagogiske og organisatoriske perspektiver på projekt Flere i uddannelse

Flere i Uddannelse

Figur 2: Faglige, pædagogiske og organisatoriske perspektiver

Faglige og pædagogiske perspektiver Et gennemgående træk ved udsagnene om det faglige udbytte er, at projektet har fået en enestående mulighed for direkte koblinger mellem den teoretiske undervisning i emner i klasselokalet og anvendelse af faglig viden i praksis: ”Det er så vigtigt at komme ud og lære noget uden for de 4 vægge derhjemme, så læringspotentialet er enormt ved bare at komme et andet sted hen. Så er de aktiviteter vi har meget mere konkrete end vi selv kan gøre. Praksis over for den teori, vi formidler” (Underviser fra gymnasiet, fokusgruppeinterview. Sundhedsuddannelserne. 09.05.11)

18

Det, som kunne kaldes ”hands-on-effekten” ved gymnasieelevernes konkrete møde med uddannelserne, vurderes som vel nok den højeste kvalitet ved projektet. Det giver en indsigt i uddannelsens virkelighed og i nogle af dagligdagens udfordringer i den profession, som uddannelsen kvalificerer til. Derfor fremhæves det også som vigtigt, at besøget ikke former sig som en række foredrag eller traditionel klasseundervisning med undervisere eller studerende fra uddannelsen. De mest positive tilbagemeldinger fra alle involverede parter er tydeligvis fra besøg, hvor eleverne involveres og konfronteres direkte med fagrelevante problemstillinger: ”Det kan være praktiske øvelser, hvor de på egen krop oplever f.eks. hvordan det kan være at miste synet eller andre kognitive evner. Vi var i en træningslejlighed og afprøve det. Så prøvede de at sidde i kørestol, skære noget brød med en hånd, blive flyttet i lift osv.”

(Underviser fra gymnasiet, fokusgruppeinterview. Sundhedsuddannelserne 09.05.11)

Der er tilsyneladende bred enighed om, at det faglige udbytte skal have højeste prioritet i et projekt som Flere i uddannelse. Det understreges navnlig af underviserne, hvor vigtigt det er allerede før projektet sættes i gang at være opmærksom på, at man også organisatorisk tager udgangspunkt i elevernes læringsudbytte: ”Det er vigtigt, at der er en fælles referenceramme, som man kan forholde sig til fra både gymnasiet og uddannelsen, så den faglige relevans bliver tydelig for begge parter. Vigtigt at være opmærksom på – den fælles faglige referenceramme – når grupperne sammensættes.”

(Fokusgruppeinterview. De pædagogiske uddannelser 09.05.11).

Det er ikke altid lige indlysende at finde frem til, hvilke gymnasiefag, der skal kobles til hvilke uddannelser. Det er vigtigt at være opmærksom på, da det fremhæves fra især underviserside i gymnasiet, at besøgsklassens fag tydeligt skal kunne identificeres i de emner, man beskæftiger sig med og får ”hands-on” under besøget på UCN. Dette hænger blandt andet sammen med nødvendigheden af, at besøgene skal kunne passes ind i og bidrage til de stramme pensumkrav, som gymnasiefagene er underlagt.

Det faglig-pædagogiske udbytte af gymnasieklassers besøg på UCN ser ud til i høj grad at afhænge af, om det er lykkedes at skabe et samspil mellem 1. Tilrettelæggelse af besøg som markant anderledes end dagligdagen på gymnasiet.

2. Konkret træning/øvelser med centrale praktiske problemstillinger i uddannelsen.

3. Tydelig kobling mellem gymnasieelevernes fag og de problemstillinger, man beskæftiger sig med under besøget.

19

Der er mange udsagn, der peger på, at det faktisk er lykkedes at etablere dette samspil, og projektet er da også undervejs blevet betegnet som et brobygningsprojekt og ikke kun som projekt Flere i uddannelse. ”Men jeg synes også, projektet har en dimension, der hedder at bygge bro – hjælpe både elever og lærere med at bygge bro mellem de her uddannelsesdele, som det danske uddannelsessystem er kendt for, og jeg er sikker på, at det, at lærerne kender hinanden fra de to uddannelsesniveauer, men også at eleverne får snakket med de studerende, jeg er sikker på, at sådan nogle projekter her vil dels kvalificere deres valg, men det vil også kvalificere deres tilstedeværelse, når de har valgt fag. Der ser jeg store muligheder og store positiviteter også.”

(Fokusgruppeinterview. Medlem af styregruppen 10.10.11)

Det er svært at finde udsagn, der vurderer det faglige pædagogiske udbytte negativt – i hvert fald blandt underviserne. Enkelte gymnasieelever giver forventeligt udtryk for, at de ikke har fået noget ud af at besøge en uddannelse på UCN. Det er i de tilfælde, hvor eleven på forhånd har vidst, at den pågældende uddannelse ikke har nogen interesse for vedkommendes valg af uddannelse og beskæftigelse efter studentereksamen.

Organisatoriske perspektiver Spørgsmål om den organisatoriske og koordineringsmæssige side af projektet har som allerede antydet tæt sammenknytning med muligheder og barrierer for det faglige-pædagogiske udbytte. Det er svært at ændre kursen undervejs i et stort projekt som Flere i uddannelse, og så meget desto vigtigere er det derfor, at det før projektstart grundigt overvejes, hvordan man kan sikre koblingen mellem gymnasiefag og den uddannelse, der er vært på besøgsdagen eller dagene. Det nævnes flere gange under fokusgruppeinterviewene med underviserne og med styregruppen, at en vigtig forudsætning for, at det kan lade sig gøre er en klar ledelsesmæssig synlighed og opbakning fra de deltagende institutioners side i hele projektperioden, så alle deltagere ved, at projektet tillægges betydning i forhold til den daglige drift og prioriteringen af undervisernes arbejdstid. ”Ledelserne skal inddrages mere og aktiveres mere, hvis det skal fortsætte. Nogen med beslutningskompetence, der sætter sig ned og udstikker nogle rammer. Underviserne vil meget gerne fortsætte dette arbejde, men rammerne for det skal være til stede.”

(Underviser fra UCN. Fokusgruppeinterview. Sundhedsuddannelserne. 09.05.11)

Flere gør opmærksom på, at forberedelsesfasen og selve projektstarten er afgørende for om organisatoriske og koordineringsmæssige forhold bliver forhindringer eller formidlere for et vellykket forløb. Der er forskellige arbejdsvilkår for lærerne på henholdsvis gymnasierne og UC-uddannelserne, og mange projektgrupper har oplevet vanskeligheder med at koordinere skemaer med henblik på 20

fx. at finde egnede tidspunkter for gennemførelse af besøg, men det har også krævet meget tid at planlægge aktiviteter ved hjælp af fysiske møder, e-mail korrespondance og telefon. På den baggrund fremsættes ønske om, at pædagogisk administrativt personale og/eller en særlig kontaktperson på institutionerne kan hjælpe med at koordinere aktiviteterne.

Det vurderes, at de to seminarer for undervisere i projektgrupperne, som har været gennemført i projektperioden, er tilstrækkelige. De har været vigtige for sammenholdet i projektgrupperne og som gensidig inspiration. Det kan være relevant med konsulentbistand, men da især i forhold til arbejdet i de enkelte projektgrupper.

Fra de allerfleste projektgrupper melder man om særdeles positive erfaringer med samarbejdet lærerne imellem. Samarbejde om tilrettelæggelse og gennemførelse af besøgsdage har givet inspiration til det daglige arbejde for underviserne på de forskellige institutioner, og man har fået frugtbar indsigt i hinandens faglige og didaktiske vilkår, traditioner og gode ideer. Samtidig understreges det, at det ville give endnu større udbytte, hvis der allerede i forberedelsesfasen var lejlighed til at lære hinandens fag og arbejde bedre at kende, så dette kendskab kunne komme til at spille en større rolle ved blandt andet dannelsen af projektgrupper: ”Kunne være godt, hvis man ikke var matchet fra starten – noget cafébord-runde eller lignende, hvor folk kunne finde sammen med dem, de gerne ville samarbejde med. Kunne være godt at vide lidt mere om hinandens fagområder inden arbejdet gik i gang. Hvad er UCN? – hvilke fag er der, og hvad arbejder man med? Hvad er gymnasieskolen – hvordan arbejder man der mv.? En opstart med grundlæggende viden om forudsætningerne for projektarbejdet, så man kunne vælge sig kvalificeret ind.”

(Gymnasielærer. Fokusgruppeinterview. Sundhedsuddannelserne. 09.05.11).

Som altid vil det være godt at være i god tid, og god tid vil for undervisernes vedkommende sige ca. 6 måneder før projektstart. Der er forståelse for, at det kan være meget vanskeligt at vide præcist nok om et projekt i god tid, især når det som i dette tilfælde også afhænger af ekstern støtte. Til gengæld kan man ønske at erfaringerne fra dette projekt får betydning fremover for tilrettelæggelse af tværinstitutionelle projekter som dette.

21

Evalueringsresultater set i forhold til projektets formål I relation til flere af de formål der blev sat for projektet, er det med evalueringsresultaterne muligt at pege på tendenser, der viser, at projektet indfrier flere af projektets formål. Projekt Flere i uddannelse har været og er med til at:  At etablere et samarbejde mellem de gymnasiale ungdomsuddannelser og de mellemlange videregående uddannelser ved UCN med henblik på at skabe øget vækst på uddannelsesområdet i Region Nordjylland  At udvikle konkrete procedurer og handleplaner for det fremtidige samarbejde  At opfylde målsætningen i UCN´s udviklingskontrakt for 2008-2009 om øget tilgang til og gennemførelse af uddannelserne ved UCN  At udvikle kvaliteten og bredden i de gymnasiale uddannelser  At gymnasieskolerne er med til at synliggøre professionerne på UCN og derved indirekte skabe grundlag for en markedsføring af de gymnasiale uddannelser  At finde nye måder at skabe større kendskab til og interesse for uddannelserne i UCN Med ovenstående som afsæt peger resultaterne på, at et projekt som Flere i uddannelse kan være med til at indfri Region Nordjyllands målsætning om at skabe vækst på uddannelsesområdet i de videregående uddannelser indenfor ungdomsuddannelserne (gymnasium og HF) og på UCN, hvilket er projektets endelige mål.

22

Litteraturliste Kvale S., InterView, Denmark: Hans Reitzels Forlag; 2003.

Kristiansen S.,Krogstrup H.K., Deltagende observation, København: Hans Reitzels Forlag;2009.

Wenger E., Praksisfællesskaber, København: Hans Reitzels Forlag;2004.

Brinkmann S.,Tanggaard L., Kvalitative metoder, Denmark: Hans Reitzels Forlag;2010.

Bangshaab J.,Haslam T.L.,Staugård H.J., Midtvejsevaluering af projekt Flere i uddannelse, Aalborg: Udvikling og innovation, UCN;2010.

Bjerre J.,Lindhard L.,Rasmussen P.,Staugård H.J., Viden om søgningen til læreruddannelsen, Aalborg: UCN, 2010.

Miller T. (red.), Pædagogisk evaluering, Krogs forlag, 2007.

Vedung E., Utvärdering i politik och förvaltning, Lund: Studenterlitteratur 2009.

Dahler-Larsen P., Et begreb bliver til, Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2006.

Andet: Ansøgning til Uddannelsespuljen 2009

23

KONTAKT