Pixiudgave af psykiatriske efteruddannelse sosuassistenter

Evaluering af �Den kompetencegivende psykiatriske efteruddannelse for social- sundhedsassistenter i Psykiatrien i Region Nordjylland�

Forord Denne pjece er en pixi udgave af den fulde evalueringsrapport, som er udarbejdet af CEPRA, UCN i forbindelse med evaluering af det kompetencegivende efteruddannelsestilbud til social – og sundhedsassistenter i behandlingspsykiatrien i Region Nordjylland. Ønsker du mere information om evalueringen kan du kontakte uddannelseskoordinator Tove Pank eller Tanja Miller, CEPRA, UCN. Nationalt videncenter for Evaluering i Praksis beskæftiger sig professionelt med evalueringer og evalueringsfaglige spørgsmål. CEPRA løser opgaver med: • Evaluering af satspuljeprojekter eller andre kommunale eller regionale indsatser • Undervisning i evalueringsfaglighed og metoder • Konsulentvirksomhed • Rådgivning • Udgiver evalueringsfagligt tidsskrift CEPRA – striben • Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring Læs mere om CEPRA og find evalueringsrapporten på www.ucn.dk/cepra Pixi rapporten er udarbejdet af Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Layout er lavet af kommunikationsmedarbejder Yvonne Miller Eftertryk er tilladt med kildehenvisning Juni 2010 Med venlig hilsen Tanja Miller, Videncenterleder ph.d.

Indledning Region Nordjylland og Foa i Aalborg har i 2010 samarbejdet om at udvikle og gennemføre et kompetenceløft for 18 Social – og sundhedsassistenter ansat i Behandlingspsykiatrien i Region Nordjylland. Baggrunden herfor er et ønske om at skabe et efteruddannelsestilbud til social- og sundhedsassistenter som i høj grad matcher mission, værdier og visioner i psykiatrien i Nordjylland. Med Uddannelseskoordinator Tove Panks formulering: Hvordan kvalificerer vi en medarbejdergruppe til at varetage deres opgave på et solidt og mere teoretisk funderet niveau?

Dertil kommer at sundhedsvæsenet gennemgår en rivende udvikling, som betyder at sundhedspersonalet står overfor nye opgaver, der stiller øgede krav til deres faglige kompetencer. Dette gælder ikke mindst sosu assistenternes efteruddannelse indenfor behandlings-psykiatrien. Derfor er der interesse for at undersøge hvad sosu assistenter oplever af udfordringer når de nye kompetencer omsættes i en praksis på psykiatriske afdelinger og i distriktspsykiatrien (Notat nr. 09/582) Evalueringen er en del af et projekt gennemført i et samarbejde mellem Danske Regioner, FOA og Region Nordjylland og består af to dele.

Delprojekt 1 drejer sig om at afdække hvilke efter – og videreuddannelsestilbud der efterspørges og benyttes i regionerne, og hvilke barrierer der kan konstateres i forhold til at regionerne anvender de formelle uddannelsestilbud. Delprojekt 2 – som er den nærværende evaluering – er at betragte som en case i den sammenhæng. Ved at dokumentere og evaluere kvalitet og udbytte af et bestemt uddannelsestilbud kan der måske udledes mere generelle konklusioner om efterspørgsel ved at sammenholde konklusioner fra delprojekterne. Som det vil fremgå af beskrivelsen af evalueringsdesignet er der her fokus på udfordringer med og muligheder for at praktisere de nye kompetencer, der er erhvervet

gennem deltagelse i efteruddannelsesforløbet, sådan som afd. sygeplejersker og social – og sundhedsassistenterne oplever og vurderer det.

Delprojekt 2 er formuleret således: Formålet med projektets anden del er at opnå viden om udfordringer og barrierer for den efter og videreuddannelse social- og sundhedsassistents praktisering af nye kompetencer. Der sættes fokus på, hvordan de nytilegnede færdigheder spiller sammen med de øvrige sundhedsprofessionelles opgaveområder og indvirker på opgave- og ansvarsfordeling mellem personalegrupperne (Notat 09/582 s.2)

Evalueringsdesign Videncenter for Evaluering i Praksis, CEPRA, UCN har med afsæt i formålet med evalueringen udarbejdet et design som er inspireret af virkningsevaluering som metode. Virkningsevaluering (realistic evaluation) kan generere viden om, hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder, og udtaler sig på den måde om effekt og ikke bare resultater.

I dette tilfælde om, hvilke måder de nytilegnede færdigheder viser sig i opgaveløsningen både i form af handlekompetence og i anderledes måder at arbejde med problemstillinger på i hverdagen. Herunder et særligt fokus på samarbejdsrelationer med andre personalegrupper.

En konkret virkningsevaluering bygger på viden om, hvilke hypoteser en given indsats (program) kan tænkes at have af betydning for en given problemstilling. Disse hypoteser kaldes programteori/forandringsteori og disse underbygges med afsæt i både teoretisk og praktisk viden.

Programteorierne danner dernæst baggrund for udformningen af det/de konkrete evalueringsspørgsmål og beslutninger om, hvilke data evalueringen med fordel kan betjene sig af. Desuden er det intentionen at resultater af evalueringen

skal give mening for de implicerede. Derfor er evalueringsprocessen planlagt med to runder af respons fra henholdsvis opdragsgiverne og medarbejdergruppen af afdelingssygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Ved at gøre evalueringen til en proces, hvor evalueringsresultater gøres til genstand for drøftelse som en del af evalueringen er håbet at evalueringens resultater vil blive bragt i spil i større dele af organisationen.

Programteorier Projektet betjener sig af flere programteorier.

Figur 1: Virkningsevaluering:

•

• • • •

efteruddanelse 4 moduler eksperter Evidensbaseret

• • • • •

faglige kompetencer tværfaglighed dokumentation specialisering større bredde i kendskab til redskaber i sygepleje

•

mere sikkerhed i mødet med patient mere sikkerhed i mødet med

•

andre faggrupper dokumentation fører til større indsigt

• •

patient trivsel viden om efteruddannelsens kvalitet

Programteori 1 Det antages at deltagelse i og gennemførelse af efteruddannelsens fire moduler: a) Psykopatologi og Psykofarmakologi b) Miljøterapi og Relation c) Miljøterapi og Relation d) Relation og evaluering vil styrke deltagende social- og sundhedsassistenters kompetencer i kvalificeret prioitering af indsatsen til en given patientgruppe med afsæt i særlig vægt på iagttagelse og vurdering af patietens mulighed for at indgå i en relation med patienter.

Programteori 2 Det antages at social- og sundhedsassistenter efter afsluttet efteruddannelse vil være i stand til at indgå i drøftelse af arbejdsopgaver indenfor funktionsbeskrivelsen for social- og sundhedsassistenter på et mere solidt grundlag og med større selvstændigt ansvar.

Programteori 3: Efteruddannelsen understøtter social- og sundhedsassistenters åbenhed for og kompetence i at indgå i tværfagligt samarbejde samt udføre systematisk dokumentation og samarbejde med pårørende.

Efteruddannelsens fokus på styrkelse af faglig viden om psykopatologi, psykofarmakologi, relationskompetencer, samt færdigheder i refleksion og analyser konkret i forhold til opgavevaretagelse ligger som en teoretisk præmis i alle tre programteorier.

Som det fremgår af figuren er der i programteorierne fokus på sammenhænge mellem input og output, hvorfor en teoridreven analyse af datamaterialet er nødvendig for at kunne udtale sig om outcome. Til undersøgelse af outcome anvendes ligeledes patientinterview og observationer.

Evalueringsspørgsmål Hvilke udfordringer og barrierer kan iagttages på individ og afdelingsniveau med hensyn til praktisk omslag af nytilegnede færdigheder og forståelse • for relationers betydning • for betydningen af at udvikle en analyserende og reflekterende tilgang til opgavevaretagelse • for større selvstændigt ansvar • for at kvalificere samarbejdsrelationer • sådan at patienterne bliver mødt med viden om og kompetencer i forebyggelse, sundhedsfremmende, lindrende og rehabiliterende psykiatrisk sygepleje

Analyser på baggrund af interview og observationer Denne evaluering er en såkaldt dækkende evaluering, hvilket betyder at alle 14 implicerede afd. sygeplejersker og alle 18 social- og sundhedsassistenter er blevet interviewet. Hovedparten af social- og sundhedsassistenterne er blevet observeret mens de arbejder. Interviewene er tematiserede således at temaerne matcher programteorierne. Temaerne fungerer samtidig som grundstruktur i analysen og formidling af resultater.

Figur 2: Temaer i interview, observationer og analyse

Konkluderende om faglighed Sammenholdes resultaterne af analyserne af interview med afd. sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter er der mange sammenfald. Den store forskel er – naturligt nok – graden af nuancer og præcision. Social – og sundhedsassistenterne er den primære kilde til at kunne vurdere udbytte af uddannelsen. Når det alligevel er interessant at beskæftige sig med afd. sygeplejerskernes opfattelse af udbyttet skyldes dette, at denne position i højere grad gør det muligt at iagttage effekter af uddannelsen i et organisatorisk eller mere helhedspræget perspektiv. Positionen kan bidrage til vurderinger af udbyttet for hele afdelingen og for gruppen af medarbejdere. Derimod kan social- og sundhedsassistenterne bidrage med nuancerede vurderinger af, hvad de hver især har lært i efteruddannelsen og hvordan arbejdet med forskellige faglige områder har kunnet føre til forandringer af praksis. Observationer og patientinterview underbygger følgende oversigt yderligere. Resultaterne af analyserne er samlet i nedenstående oversigt.

Afd. sygeplejersker

Social- og sundhedsassistenter

Resultater (output)

Kendskab til værktøjer som GAF, KRAM, psykoeducation

Kendskab til hvordan behandlingen foregår på andre afdelinger.

Større faglig viden om psykofarmaka og psykopatologi.

Større viden om somatiske sygdomme.

Større viden om miljøterapi.

Kendskab til sygeplejejournalen.

Effekter (outcome)

Bedre kompetencer i analyser og refleksion.

Udviklet et mere professionelt forhold til patienter og til hvad patienter ”gør” ved dem.

Er blevet mere bevidste om positionering i forhold til patienter og andet sundhedspersonale.

Implementering af sygeplejejournal.

Spredning af kendskab til forskellige redskaber i plejen i behandlingspsykiatrien.

Større personlig rummelighed.

Mere professionelle møder med patienter.

Større sikkerhed i egen faglighed.

Bedre til analyse og refleksion og kan se meningen med dette.

Bruge egne følelser i arbejdet som en del af det professionelle.

Mentalisering som redskab til at forandre mødet med og kontakten til patienten.

Bedre kommunikation med patienter i form af mere dialog.

Identitet som ressource i forbindelse med implementering af sygeplejejournal.

Konkluderende om specialisering Konkluderende om opfattelser af specialisering kan det siges at fænomenets indhold og form aktuelt er til forhandling.

Der kan ikke iagttages én herskende diskurs, men derimod flere der i praksis ”forhandler” om at indholdsbestemme dette fænomen i netop denne kontekst – såkaldte flydende betegnere. Ifølge Fairclough (1992) er flydende betegnere ikke i særlig høj grad virksomme til at udvikle et område i praksis, men derimod virksomme, når det gælder afklaring af styrkeforhold mellem forskellige positioner i et område. Der kan findes indikatorer i materialet på at især opfattelse af specialisering som dygtiggørelse i et specifikt område og specialisering som dygtiggørelse i det almene som en specialisering lever lige stærkt side om side. Hovedkonklusionen er dog at uafklarethed omkring fænomenets indhold, funktion og form er til forhandling og ikke er entydigt.

Konkluderende om tværfaglighed Det kan konkluderes at styrkelse af kompetencer til at indgå i tværfagligt samarbejde i høj grad er nået som en konsekvens af uddannelsen. Det drejer sig om både interprofessionelt og intraprofessionelt samarbejde. Endvidere kan der med henvisning til resultaterne af det faglige udbytte konstateres at merviden indenfor psykofarmakologi og psykopatologi har ført til styrkelse af tværfaglige kompetencer i den forstand, at der er givet grundlag for at danne synteser med afsæt i viden fra andre fagområder.

Konkluderende om dokumentation Materialet peger entydigt på at undervisning i og arbejdet med dokumentation i praksis har ført til styrkede kompetencer hos social- og sundhedsassistenterne. Det er sandsynliggjort at den nye sygeplejejournal og GAF scoringsredskabet er virksomme i ændringer i og af praksis.

Konkluderende om videndeling Læringsudbyttet som udvikling af professionelle kompetencer (se afsnittet om faglighed) er af en sådan kvalitet at videndeling finder sted i det daglige samarbejde med kolleger. Der kan konstateres stor variation med hensyn til prioritering af mere systematisk videndeling afhængig af den lærende organisation som aktiv diskurs. Den stigende kompleksitet på afdelinger med mange bolde i luften udgør en barriere, men samtidig er kompleksiteten også en forudsætning for at drage nytte af læringen på efteruddannelsen. Da en af begrundelserne for efteruddannelsen netop er at social- og sundhedsassistenter skal kunne begå sig i situationer med høj kompleksitet. Et eksempel herpå er social- og sundhedsassistenters rolle i implementeringen af den nye sygejournal som klart er medvirkende til at reducere kompleksiteten på den enkelte afdeling.

Samlet konklusion Evalueringsspørgsmålet lyder: Hvilke udfordringer og barrierer kan iagttages på individ og afdelingsniveau med hensyn til praktisk omslag af social- og sundhedsassistenternes nytilegnede færdigheder og forståelse: • for relationers betydning samt • for betydningen af at udvikle en analyserende og reflekterende tilgang til opgavevaretagelse • for større selvstændigt ansvar • for at kvalificerede samarbejdsrelationer • for vigtigheden af at patienterne bliver mødt med viden om og kompetencer i forebyggelse, sundhedsfremmende, lindrende og rehabiliterende psykiatrisk sygepleje Evalueringsspørgsmålet er formuleret på baggrund af programteorierne som på hver sin måde udpeger hypoteser om hvilke dele af uddannelsen og rammer for uddannelsen der vil føre til hvilke forandringer.

I programteori 1 formuleres den vigtigste hypotese – nemlig at præcis det indhold og den didaktik efteruddannelses tilbuddet indeholder – vil føre til udvikling af større handlekompetence og en styrket faglighed også i og af praksis. Evalueringen bekræfter denne hypotese og det kan pointeres at specielt styrkelse af færdigheder i analyse og refleksion, relationskompetencer, dokumentation og større rummelighed kan eftervises med stor vægt. Undersøgelsen bekræfter at social- og sundhedsassistenterne har opnået større sikkerhed og dermed selvstændighed i opgaveløsningen og resultatet fremkommer uafhængig af respondenternes position.

Samarbejdsrelationerne er styrket både når der er tale om intraprofessionelt og interprofessionelt tværfagligt samarbejde. Dette skyldes hovedsageligt en styrkelse af fagsprog og faglig identitet som efteruddannelsen har ført med sig.

Den sidste del af evalueringsspørgsmålet drejer sig om, hvorvidt efteruddannelsen i praksis har ført til en mere kompe-

tent måde at arbejde forebyggende, rehabiliterende, lindrende og sundhedsfremmende på. Her dokumenterer undersøgelsen at undervisning i KRAM faktorer, psykoeducation samt kognitiv terapi har stor effekt for den måde social- og sundhedsassistenterne opfatter og beskriver deres opgaver i forbindelse med patienter. Desuden er netop disse dele af uddannelsen i høj grad blevet efterspurgt og forsøgt spredt på afdelingerne. Miljøterapi er også med i denne del af evalueringsspøgsmålet, men opfattes som en langt mere integreret del af praksis og derfor ikke på samme måde noget der er udviklet som en konsekvens af efteruddannelsen.

Implementering Som en del af evalueringen blev resultater af evalueringen fremlagt til drøftelse på et dialogmøde arrangeret af udviklings og uddannelsesafdelingen i behandlingspsykiatrien i Region Nord. I mødet deltog social – og sundhedsassistenter og afd. sygeplejersker samt ledelse. Hovedkonklusionen angående implementering forstået som kompetencer der bæres ind på afdelingen via social- og sundhedsassistenten blev bekræftet. Det blev også tydeligt at de afdelinger hvor afd. sygeplejersken aktivt har uddelegeret ansvar som fx tovholder for implementeringen af den nye sygehusjournal er de nyerhvervede kompetencer trådt mere i karakter og er blevet brugt af hele afdelingen. Også ansvar for undervisning af patienter eller kollegaer skal nævnes i den forbindelse.

Dialogmødet pegede på at en følgende initiativer vil styrke implementeringen • lederopbakning generelt • samarbejde mellem modulerne mellem social- og sundhedsassistent angående anvendelse af læring i afdelingen • hjælp til at holde et vedvarende fokus på læringen • fremtidsværksted som afslutning på uddannelse bedre koordineret med årshjul på afdelingen og bedre koordineret med strategi i behandlingspsykiatrien • at der afsættes tid specifikt til at arbejde i praksis med læringsudbytte • at funktionsbeskrivelsen bliver en aktiv medspiller i implementeringen

Anbefalinger 1. At efteruddannelse struktureres med perioder til anvendelse af læring i praksis mellem moduler 2. At der sker en klar forventningsafstemning mellem afdelingen/ledelse og kursister før efteruddannelse angående udbytte og funktion 3. At der udarbejdes en implementeringsplan generelt og på hver afdeling i et samarbejde

Litteraturliste Lauvås, Kirsti og Lauvås, Per (2006): Tværfaglighed – perspektiv og strategi. Klim. Århus.

Dahler – Larsen, Peter (2006a): Opskrift på virkningsevaluering i Peter Dahler- Larsen og Hanne Katrine Krogstrup: Nye veje i evaluering. Academica.

Wenger, Etienne (2008): Praksisfællesskaber: læring, mening og identitet. Hans Reizels. København