Tværfagligt Studieafsnit pixi

Evaluering af Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Ortopædkirurgisk Afsnit O1, Klinik Aalborg

Forord Denne rapport er en pixiudgave af den fulde evalueringsrapport, som er udarbejdet af CEPRA i forbindelse med en evalue-ring af Tværfagligt Klinisk Studieafsnit, Ortopædkirurgien Afsnit O1, Klinik Aalborg. Ønsker du mere information om evalueringen af Tværfagligt Klinisk Studieafsnit kan du rette henvendelse til koordinator Hanne Lisby på mail: hanne.lisby@rn.dk.

Nationalt Videncenter for Evaluering i Praksis, CEPRA, University College Nordjylland beskæftiger sig professionelt med et bredt spektrum af evalueringsfaglige problemstillinger. CEPRA løser opgaver med: • Evaluering af kommunale indsatser på det pædagogiske område • Undervisning i evalueringsfaglighed • Undervisning i evalueringskultur på skoler • Kursusvirksomhed • Konsulentvirksomhed • Rådgivning Læs mere om CEPRA på www.cepra.dk eller www.ucn.dk Med venlig hilsen Tanja Miller Videncenterleder ph.d.

UC Nordjylland

Indledning Kort præsentation af Tværfagligt Klinisk Studieafsnit: Baggrunden for etableringen af studieafsnittet er en henvendelse til det daværende amts sygehuse fra rektorerne ved Sundheds CVU i 2005. Rektorerne havde hørt om et nyligt oprettet studieafsnit i Holstebro, som de fandt meget inspirerende. Ønsket var at lave en enhed hvor studerende i praksis kunne træne tværfaglige samarbejdskompetencer. Ortopædkirurgien på reagerede positivt overfor denne henvendelse og dette blev starten. En styregruppe blev nedsat med henblik på at afdække mulighederne for etablering af et tværfagligt klinisk studieafsnit. Senere samme år besluttedes det at placere studieafsnittet i Ortopædkirurgisk Afsnit O1, Klinik Aalborg. Efterfølgende blev en arbejdsgruppe nedsat med det formål at udarbejde en detaljeret beskrivelse af, hvordan selve afsnittet kunne sættes i værk. I efteråret 2006 var dette arbejde afsluttet og i juni 2007 startede Tværfagligt Klinisk Studieafsnit som en del af driften i Ortopædkirurgien1.

Målgruppen for studieafsnittet er studerende fra ergoterapeut-, fysioterapeut- og sygeplejerskeuddannelserne samt elever fra social- og sundhedsassistentuddannelsen. Studieafsnittet omfatter 10 senge, der er placeret som en enhed i Afdeling O1, og patientgrundlaget er indlagte patienter med hoftenære frakturer. De studerende/eleverne deltager i forløbet som en del af deres samlede kliniske undervisning og praktikforløbet tilrettelægges som et 14 dages obligatorisk forløb.

Som led i fortsat udvikling af studieafsnittet, har CEPRA fået til opgave at evaluere om studieafsnittet lever op til egne målsætninger samt se på, hvad det er der virker under hvilke omstændigheder, ved den måde der arbejdes på, på studieafsnittet. På studieafsnittets hjemmeside hedder det således: ”Formålet med tværfagligt klinisk studieafsnit er at skabe et autentisk læringsmiljø for ergoterapi-, fysioterapi-, sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever, som fremmer den enkelte studerendes/elevs faglige kompetencer og giver optimale muligheder for udvikling af tværfaglige kompetencer.”

De studerende/eleverne skal på studieafsnittet ”(…) tilrettelægge og udføre behandlende, plejemæssige og rehabiliterende

funktioner i relation til patientforløbene med udgangspunkt i følgende fælles mål: • De studerende får uddannelsesmæssige betingelser for at forstå, anvende og arbejde med egen faglighed i det tværfaglige samarbejde.

• De studerende får mulighed for at påtage sig et tværfagligt ansvar i de forskellige patientforløb.

• De studerende får erfaringer med tværfagligt samarbejde i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Det daglige tværfaglige samarbejde tager udgangspunkt i ”Det gode patientforløb”.

På baggrund heraf formuleres evalueringsspørgsmålet i tre dele, nemlig:

Hvad giver den pædagogiske tilrettelæggelse af studieafsnittet med fokus på anerkendelse, tværfaglighed og autentiske læringsmiljøer de studerende/eleverne?

• Hvordan understøtter studieforløbet de studerendes/elevernes kompetencer i at få øje på egne faglige og tværfaglige kompetencer?

• Hvilken betydning har det for de studerendes/elevernes praksis?

Sammenfatning I nedenstående afsnit sammenfattes de centrale elementer i den samlede evaluering.

Evalueringen af tværfagligt klinisk studieafsnit viser vedr. anerkendelse, at: • Der arbejdes anerkendende forstået som at vise tillid til de studerende/eleverne og give dem ansvar frem for at bruge magt og kontrol • De studerende/eleverne synes tillid og ansvar virker – det udvikler dem og giver dem læring • Der opleves at være ligeværdighed i dialogen mellem studerende/elever og vejledere • Ligeværdighed i dialogen de studerende/eleverne imellem er afhængig af den indbyrdes kemi i gruppen Evalueringen af tværfagligt klinisk studieafsnit viser vedr. tværfaglighed, at: • Fagkampe de studerende/eleverne imellem er hæmmende for det tværfaglige udbytte • De studerende/eleverne får erfaringer med at arbejde tværfagligt i praktikken på studieafsnittet • De studerende/eleverne oplever det tværfaglige arbejde som meget givtigt • Det tværfaglige arbejde giver indsigt i egne og andres kompetencer • Der arbejdes med udvikling af både egen faglighed og tværfaglighed i praktikken på studieafsnittet • Det tværfaglige arbejde giver forståelse for andres fagligheder og vigtigheden heraf • Det tværfaglige arbejde giver de studerende/eleverne indsigt i hele patientforløbet • Sygdom og for megen travlhed er hæmmende for tværfaglighed • De studerendes/eleverne egen indstilling er vigtig for det tværfaglige udbytte • De studerende/eleverne ønsker mere tid til tværfaglige konferencer, da de lærer meget af at høre forskellige fagligheder fremlægge patienter • Ydre rammefaktorer er vigtige for opnåelsen af målsætninger om tværfaglighed. Herunder sygdom/fravær, travlhed, krav fra uddannelserne, samarbejde med resten af afdelingen mv..

Evalueringen af tværfagligt klinisk studieafsnit viser vedr. autentisk læringsmiljø, at: • Et autentisk læringsmiljø giver de studerende/eleverne mulighed for at lære betydningen af kommunikation og koordinering faggrupperne imellem og selv at blive bedre til dette • Et autentisk læringsmiljø kan ved sygdom/fravær give travlhed og dermed mindre tid til tværfaglighed, da det er virkelige patienter med virkelige behov, der ikke kan tilsidesættes Evalueringen af tværfagligt klinisk studieafsnit giver følgende anbefalinger: • Det kan overvejes om 14 dages tværfaglig praktik er tilstrækkelig og derfor om der kunne indlejres flere/længere tværfaglige praktikker?

• Ydre rammebetingelser er vigtige, så der kan arbejdes med at beskrive disse nærmere med henblik på udvikling af disse områder • Det kan overvejes om uddannelserne kan være med til at motivere de studerende/eleverne gennem krav til evaluering af praktikken på studieafsnittet

Evalueringsdesign og metoder Til evaluering af Tværfagligt Klinisk Studieafsnit er der valgt at anvende både en målopfyldelsesevaluering og virkningsevaluering. Begrundelsen er, at studieafsnittet arbejder med præcise målformuleringer og samtidig er teoribaseret.

Målopfyldelsesevalueringen tager sigte på at undersøge om den evaluerede indsats har indfriet nogle på forhånd opstillede mål. Virkningsevalueringen fokuserer på virkningssammenhænge mellem studieforløbets design og studerendes/elevers oplevelse og vurdering af udbytte af forløbet. Virkningsevaluering tager udgangspunkt i tydeliggjorte og eksplicitte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker (Dahler-Larsen 2006a og b).

Som metodisk afsæt er valgt et design, der kobler kvalitative og kvantitative metoder. Den kvantitative metode giver mulighed for at indsamle data fra mange respondenter og dermed sikre et datagrundlag fra de fleste af de studerende/elever, der har været i praktik på studieafsnittet over ca. en 1 års periode. Dette er især relevant til målopfyldelsesevalueringen. Den kvalitative metode giver mulighed for at gå mere i dybden med besvarelserne og få spurgt ind til tanker og følelser i forbindelse med det oplevede hos et udsnit af de involverede parter. Sidstnævnte er især relevant i virkningsevalueringen. Det kvalitative og kvantitative supplerer således hinanden i forhold til denne evaluering.

Datakilder til målopfyldelsesevalueringen: Baggrundsviden om studieafsnittet samt den teori den pædagogiske tilrettelæggelse bygger på, er indkredset via: • Studieafsnittets hjemmeside med information om:

o Introduktion til studieafsnittet

o Mål og arbejdsform

o Historie og etablering

o Information til de studerende •

Projektbeskrivelse for studieafsnittet

•

Faglig teori om anerkendelse og tværfaglighed

•

Samtaler med Hanne Lisby, projektkoordinator for studieafsnittet

Til brug for selve analysen er følgende datakilder anvendt: • Spørgeskemaer vedr. evaluering af studieafsnittet med udgangspunkt i målene for studieafsnittet. Besvarelser for perioden uge 36 – 51, 2008 (indsamlet af Hanne Lisby).

•

Refleksionsark vedr. de studerendes/elvernes erfaringer med og refleksioner omkring tværfaglighed efter tiden på studieafsnittet. Besvarelser for perioden uge 14 – 21, 2009 (indsamlet af Hanne Lisby).

•

Noter fra mundtlige fredags evalueringer (indsamlet af Hanne Lisby)

Delkonklusion – lever studieafsnittet op til egne målsætninger?

Datamaterialet fra denne delanalyse giver belæg for at konkludere, at selvom der hos enkelte er utilfredshed med delelementer af forløbet, så er det overordnede billede, at de studerende/eleverne får meget ud af deres tid på studieafsnittet. Det der går meget igen i datamaterialet, er en øget opmærksomhed på andres og egen faglighed – hvad man kan hver især og hvordan dette kan bruges konstruktivt i patientsamarbejdet. En øget opmærksomhed på at bruge hinanden og samarbejde frem for at ”køre solo”. Derved undgås at man modarbejder hinanden og fordrer at der arbejdes mod samme mål. Når man ved hvad de andre faggrupper kan og er optaget af, bliver det lettere at inddrage hinanden i patientarbejdet og tage højde for hinandens opgaver. Det har givet en større forståelse for hinandens fag og de udfordringer der ligger her.

De studerende/eleverne synes at have fået øget fokus på vigtigheden af at kommunikere konstruktivt med hinanden og videregive informationer om patienterne til hinanden såvel mundtligt som skriftligt. Derved også erfaring med hvor svært det bliver at samarbejde, når ikke kommunikationen lykkedes og når ikke alle sørger for fælles struktur og planlægning. Der lader desuden til at være udviklet nye måder at udføre eget arbejde på, på baggrund af den viden der er tilegnet gennem samarbejdet med andre faggrupper. Det at have fået ansvar og selv stå for planlægningen af patientforløbet har efter de studerendes/elevernes egne udsagn givet øget selvtillid hos nogle – såvel fagligt som personligt. Langt de fleste studerende/ elever virker i evalueringen til at have udnyttet synergieffekten ved netop at være tværfagligt sammensat i teamet og her får de afprøvet og udviklet teori og praksis i en tværfaglig sammenhæng.

Der nævnes i empirien frustration over megen sygdom blandt de medstuderende, hvilket hæmmer tværfaglighed. Ligeledes er der sygeplejerskernes frustrationer over deres arbejdsbyrde, når der er personalemangel/travlhed/sygdom i gruppen, som meget går ud over deres mulighed for det tværfaglige samarbejde. Når der bliver for travlt, er der tendens til at arbejde monofagligt i stedet for tværfagligt. Sygdom/fravær i gruppen er således en stor udfordring i forhold til at få det tværfaglige til at fungere.

Datakilder til virkningsevalueringen: Til brug for virkningsevalueringen er følgende data indsamlet i perioden maj-juni 2009.

• Interview med koordinator for studieafsnittet Hanne Lisby • Fokusgruppeinterview med 4 fastansatte kliniske vejledere • Fokusgruppeinterview med 6 studerende/elever – repræsentanter fra alle fire grunduddannelser Alle interviews har taget ca. 1½ time og er optaget på diktafon.

Desuden er fortaget: • Observation af mandags opstartsmøde (den første dag de nye studerende/elever ankommer til studieafsnittet) • Observation af fredags afsluttende møde (den sidste dag af de 14 dage i studieafsnittet, hvor der rundes af og evalueres på forløbet) • Observation af tværfaglig konference en eftermiddag, hvor der skrifts mellem morgen- og eftermiddagshold • Observation af tværfaglig konference en morgen • Observation af de studerende ”in action” på stuerne morgen • Observation af de studerende ”in action” på stuerne eftermiddag Observationerne er valgt ud fra at dække flest mulige forskellige situationer, som de studerende/eleverne er i, mens de er på studieafsnittet. Der er sammenlagt foretaget 4 observationsrunder af hver 2 timers varighed.

Endelig er der udsendt via Survey Xact.

• Selvevalueringsskemaer til de 4 kliniske vejledere tre gange (efter afslutning af 3 hold) • Evalueringsskema udsendt en gang til alle tidligere studerende på studieafsnittet, som stadig er i UCN’s mailsystem inden sommerferien 2009

Delkonklusion – hvad virker for hvem?

Datamaterialet giver overordnet set indtryk af, at der i foregår en anerkendende dialog på alle niveauer på studieafsnittet.

Dialogerne er præget af, at de studerendes/elevernes vurderinger og faglige input bliver medtaget som en ligeværdig del af et professionelt samarbejde. De er således ligeværdige parter i opgaveløsningen. Der gives opbakning til de studerendes/elevernes egne initiativer. Såvel vejledere som koordinator støtter op om disse processer ved at lade de studerende/eleverne opdage deres eget potentiale og derved øge de studerendes/elevernes selvværd. Samtidig ses fordelen ved den tværfaglige belysning af patientens forløb. De studerende/eleverne synes, det giver dem utrolig meget både i forhold til egen faglighed men også i høj grad tværfagligt, at arbejde tværfagligt i teams. De studerende/eleverne bruger hinandens erfaringer og vinkler på patientforløbet – de reflekterer i fællesskab over hvad de kan og kunne gøre. Dette giver ifølge de studerende/elevernes egne udsagn god læring og erfaring. De studerende/eleverne synes det har været meget givtigt at arbejde i et autentisk læringsmiljø, hvor det er virkelige situationer det drejer sig om. Denne form for patientkontakt, hvor de er mere hele vejen rundt om patienten, giver god indsigt i og viden om hvad der giver et godt samlet patientforløb. Noget de studerende/eleverne kan tage med sig videre. Dette har ligeledes lært dem vigtigheden af at kommunikere faggrupperne imellem og koordinere deres indsatser.

Dette er også udfordringen, for analysen har vist, at dur kommunikationen og koordinationen ikke, så er det også begrænset, hvilket tværfagligt udbytte der har været. Kort sagt ser det dog overordnet ud til at virke i forhold til læringspotentialet, at der arbejdes med tværfaglighed ud fra en anerkendende tilgang i et autentisk læringsmiljø. Gennem observationer og interviews sandsynliggøres det således, at kommunikationen foregår på en anerkendende måde og at der er skabt et anerkendende autentisk læringsmiljø, hvor de studerende/eleverne samarbejder tværfagligt om planlægning og udførelse af patientforløb.

Der hvor der er utilfredshed med dele af forløbet, er der hvor der har været en del sygdom i gruppen og dermed mindre tværfaglige muligheder og mere travlhed for især sygeplejersker. De studerende/eleverne lyder dog til klart at have draget nytte af at arbejde sammen om opgaverne og har lært meget af hinanden. De snakker om både at have lært mere om sig selv og om andre. Altså at det tværfaglige element har vist sig godt og udviklende. Dette er (naturligvis) især gældende i de grupper hvor samarbejdet har forløbet rigtig godt og alle i gruppen har været til stede i hele forløbet.

Samlet konklusion og opmærksomhedspunkter Ud fra ovenstående delanalyser vil denne samlede konklusion søge at svare på det overordnede evalueringsspørgsmål, nemlig:

Hvad giver den pædagogiske tilrettelæggelse af studieafsnittet med fokus på anerkendelse, tværfaglighed og autentiske læringsmiljøer de studerende/eleverne?

• Hvordan understøtter studieforløbet de studerendes/elevernes kompetencer i at få øje på egne faglige og tværfaglige kompetencer?

• Hvilken betydning har det for de studerendes/elevernes praksis?

Overordnet set kan det konkluderes, at studieafsnittet lever op til egne målsætninger og at det de selv tror virker, rent faktisk også ser ud til at virke i praksis. Evalueringen viser, at de studerende/eleverne i deres tid på studieafsnittet kommer til at blive mere tydelige på egne kompetencer gennem det tværfaglige samarbejde. Det at skulle forklare overfor medstuderende hvorfor man gør som man gør, er en medvirkende faktor til dette. Hertil kommer det ansvar og den tillid, der vises de studerende/ eleverne, ved at lade dem drage egne erfaringer, som også hjælper dem til at blive klar på, hvad de selv er i stand til. Måden studieforløbet kører på giver de studerende/eleverne meget god mulighed for at påtage sig det ansvar der gives dem, da de selv er ansvarlige for den daglige pleje af og træning med patienterne – naturligvis med guidning fra vejlederne. Vejlederne lader dog altid primært de studerende/eleverne føre ordet og komme med egne forslag til forsat behandling/træning. Dette ansvar kan være frustrerende at blive tildelt i starten, da alt er nyt, men langt de fleste ser ud til at vokse med og af opgaven.

Desuden giver den pædagogiske tilrettelæggelse af studieforløbet de studerende/eleverne en god mulighed for at lære mere om de andre fagligheders arbejde, kompetencer og fokusområder. Dette er noget af det evalueringen har vist, at de studerende/eleverne virkelig har fået meget ud af. Næsten uanset hvor dårligt en gruppe har fungeret, synes alle det har været meget givende, at få dette indblik i de andre professioner. Dette tværfaglige aspekt giver bedre forståelse professionerne imellem og et mere helhedsorienteret patientperspektiv. Det gør det ifølge de studerende/eleverne selv det også nemmere at kommunikere på tværs af professionerne, da de nu kender hinandens ”sprog” bedre. Desuden ved de også bedre nu hvornår og hvordan de kan bruge hinanden og arbejder derfor mere mod fælles mål frem for at modarbejde hinanden. De har set hvordan træningsopgaver og plejeopgaver med fordel kan kombineres til fordel for både patienten og dem selv. Dette gælder ved eksempelvis mobiliseringer af patienter. Udfordringen i forhold til denne gruppebaserede organisering af læringen er sårbarheden overfor fravær. Dette er noget analysen har vist er meget vigtigt, da fravær af en eller flere i en gruppe giver et langt dårligere udbytte for de studerende/eleverne. Dels eftersom der ikke kan læres tværfagligt af og med nogle professioner der ikke er repræsenteret i en gruppe og dels fordi fravær øger belastningen på de resterende gruppemedlemmer. Selvom det er et studieafsnit, og der hermed er flere hænder en på en almindelig sengeafdeling, er udfordringen, at det netop et er autentisk studiemiljø og der derfor er virkelige patienter med virkelige behov, som ikke kan tilsidesættes fordi nogle gruppemedlemmer udebliver. Især sygeplejerskerne lader i analysen til at være belastet af dette, da der er mange plejekrævende opgaver set i forhold til træningsopgaver i et samlet patientforløb. Samtidig er gruppebaseringen netop det, der giver betingelserne for den involvering og ligeværdighed som den tværfaglige læring er afhængig af. Derfor er de studerendes/elevernes indstilling overfor praktikken ligeledes vigtig. Ved at udvise stor tillid til samt åbenhed og ligeværdighed overfor de studerende/eleverne gør koordinator sammen med vejlederne hvad de kan for at motivere de studerende/eleverne. Dette lykkedes ikke altid, men det er blot et vilkår, der må konstateres.

Det at arbejde tværfagligt i dette autentiske læringsmiljø har ligeledes givet de studerende/eleverne god indsigt i, hvor altafgørende kommunikation og koordination er for et godt samarbejde og patientforløb. Ved at have ansvaret for koordineringen selv fra dag 1 (stort set), har de gjort sig egne erfaringer med hvad der virker godt for dem i denne sammenhæng. Dette har for de fleste været en udfordring i starten, da det kan virke noget uoverskueligt, men ved netop at arbejde med det selv, har de måttet sande vigtigheden af det. Dermed har de også fået succesen ved at lykkedes med at få det til at køre.

De studerende/eleverne får således mulighed for at dage sig erfaringer med tværfagligt arbejde på studieafsnittet. De studerende/eleverne ved ikke som sådan, at der arbejdes ud fra en anerkendende tankegang på studieafsnittet, men tilgangen med tillid og ansvar frem for kontrol bliver modtaget positivt af de studerende/eleverne og de føler selv det giver læring. Samtidig ser kontrol fra uddannelsens side dog også ud til at kunne motivere de studerende/eleverne, da eksempelvis krav om aflevering af opsamlingsrapport motiverer nogle til mindre fravær og mere aktivt at søge udbytte af praktikken.

Som ovenstående også viser, er de ydre rammebetingelser ligeledes vigtig for udbyttet. De betingelser studieafsnittet er indlejret i sætter nogle ydre rammer, der er vigtig at gøre sig klart. Faktorer som tid, sygdom, samarbejde med den resterende afdeling, krav fra uddannelserne mv. spiller en stor rolle for de studerendes/elevernes udbytte. Der kan arbejdes nok så anerkendende i studieafsnittet, men hvis virkeligheden er, at de studerende/eleverne bliver mødt af en sur sygeplejerske på afdelingen, har for travlt grundet sygdom eller mest bliver motiveret af kravet om en rapport i den anden ende, så vil det være det der fylder mest for dem. Derfor er netop disse ydre rammer måske noget, der fremadrettet med fordel kan rettes mere fokus på. Måske skal samspillet med de andre afdelinger beskrives nærmere med henblik på udvikling heraf.

Et andet udviklingsområde kunne være fokus på hvorvidt de 14 dage er nok til at give de studerende/eleverne, det man gerne vil give dem omkring tværfaglighed. Hvis der virkelig skal satses på dette og de studerende/eleverne skal have tværfagligheden ind under huden og tage det med sig videre, kan der med fordel ses på om det kunne være hensigtsmæssigt med en længere periode, flere perioder fordelt over hele studietiden eller andre tiltag der i højere grad giver betingelserne for dette.

Litteratur Dahler-Larsen, Peter (2006a) Opskrift på virkningsevaluering i Peter Dahler-Larsen og Hanne Katrine Krogstrup ”Nye veje i evaluering”. Academica: 2006 Dahler-Larsen, Peter (2006b) Idegrundlaget bag virkningsevaluering i Peter Dahler-Larsen og Hanne Katrine Krogstrup ”Nye veje i evaluering”. Academica: 2006 Honneth, Axel (2003): Behovet for anerkendelse. 1. udg. 2003, Hans Reitzel forlag Kvale, Steinar (1999): Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels forlag.

Lauvås, Kirsti & Lauvås Per (1998), Perspektiv og strategi. 2. udg. 2006. Klim forlag Lave, Jean & Wenger, Etienne (1995 [1991]) Situated learning. Cambridge University Press.

Wenger, Etienne, Praksisfællesskaber: læring, mening og identitet, 1. udg. 2004, 3. oplag 2008, Hans Reitzel forlag http://www.ortopaedkirurgi.rn.dk/Klinikker/Klinik+Aalborg/Studieafsnittet/

Pixi rapporten er udarbejdet af: Trine Lolk Haslam, cand.scient.soc, udviklingskonsulent v/Udvikling & Innovation, UCN Tanja Miller, ph.d., videncenterleder for CEPRA, UCN Stinus Storm Mikkelsen, lektor ved lĂŚreruddannelsen i Aalborg, UCN Layout: Yvonne Miller, kommunikationsmedarbejder v/Udvikling & Innovation, UCN Eftertryk er tilladt med kildeangivelse Januar 2010