Skoler for fremtiden by C.F. Møller Architects

SKOLER FOR FREMTIDEN © C.F. Møller Architects

INDHOLD 03 En bygning, der kan noget 04 Ny Islands Brygge Skole 08 Skolen, der fungerer som et økosystem 10 Bevægelse i læring og leg 11 Fremtidssikret skole 19 Copenhagen International School 20 Mangfoldige læringsrum 24 En selvforsynende bygning 28 Nya Tiundaskolan 30 En bygning skabt ud af samarbejde 34 Tiunda idrætshal 39 Hjertet i Ikast 42 Transformation gennem tilbygning 46 Hjertet Ikast – Aktivitetsbåndet

EN BYGNING, DER KAN NOGET

Det siges, at en skole har tre lærere. Den første lærer er de andre børn, den anden lærer er læreren, mens den tredje lærer er rummet. I vores seneste skoleprojekter har C.F. Møller fokuseret på at skabe bygninger, som ikke kun danner rammen omkring undervisningen, men også er bygninger, der i højere grad indgår som en del af læringsmiljøet. Vi har søgt at tegne bygninger, der kan noget.

På de følgende sider præsenterer vi fire af vores seneste undervisningsbyggerier, hvor et fokusområde har været, at bygningerne skal anspore til en aktiv, kreativ og autentisk læringssituation.

NY ISLANDS BRYGGE SKOLE OMFANG

9.800 m² ADRESSE

København, Danmark ÅR

2016-2020 ARKITEKT OG LANDSKAB

C.F. Møller Architects i samarbejde med Tredje Natur og MT Højgaard

Midt mellem Islands Brygge, Københavns Havn og Amager Fælled ligger Ny Islands Brygge Skole – en skolebygning for udskolingsbørn med et særligt fokus på mad og bevægelse. Den grønne byskole er formet, så den aktive og afvekslende læring får de bedst mulige betingelser for at lade sig udfolde. Derfor er skolens indre disponeret med henblik på at maksimere sandsynligheden for „krydsbestøvning“, hvor der åbnes op for spontane og uprogrammerede aktiviteter på tværs af fag og rumligheder. Skolens inde- og uderum er tænkt i tæt forbindelse til hinanden, og bygningens grønne taghaver og bevægelsestrapper giver eleverne mulighed for at koble den teoretiske undervisning med kropslig, sanselig og erfaringsbaseret læring.

Bygningens taghaver udgør et stærkt identitetsskabende element, som - udover leg og bevægelse - rummer et „økosystem“, der giver mulighed for aktive og erfaringsbaserede læringsforløb.

2 . DYRK

Eleverne undervises i hvilke forhold der skal være gældende for at grøntsager har de optimale forhold. De undervises også i hvornår forskellige grøntsager er modne og hvilke tegn denne modning har.

Efter undervisningen prøver eleverne selv kræfter med dyrkningen af grøntsagerne. Det optimale sted i forhold til sol, skygge og temperatur for de forskellige grøntsager findes.

4. PLEJE

3 . PLANT

De planter som endnu ikke er modne plejes, klippes til og gødes løbende når de har brug for det, så de optimale forhold for planterne er sikret.

Når det optimale sted for dyrkningen er fundet plantes de frø som senere skal gro sig til store planter i den frodige nyttehave.

LÆR

1. LÆR

R DY

SPI

6. FORBERED

Når grøntsagerne er klar bliver de høstet af eleverne. De forskellige grøntsager er modne på forskellige tidspunkter på året.

Efter høsten forberedes grøntsagerne til at indgå i maden. Her lærer eleverne om hygiejne i forbindelse med madlavningen når de skyller og skærer grøntsagerne ud.

8. SPIS

7. TILBERED

Når maden er færdigtilberedt serveres den enten i faglokalet eller når vejret tillader det i taghaven. Her spiser eleverne sammen og rydder efterfølgende af og gør køkkenerne klar til den næste klasse som skal have madkundskab.

Nu kan grøntsagerne indgå i madlavningnen. Årstidernes skiften og de sæsonaktuelle råvarer sikrer, at eleverne lærer om forskellige grøntsager og får en varieret og sæsonbestem kost.

NY ISLANDS BRYGGE SKOLE

D TIL

HØ

5. HØST

SKOLEN, DER FUNGERER SOM ET ØKOSYSTEM Ny Islands Brygge Skole er en profilskole med mad som tema. Det har været et designmæssigt mål, at madtemaet ikke kun skal resultere i muligheden for at tilberede et måltid af høj kvalitet, men skal give eleverne mulighed for at sætte „måltidet“ ind i en større kontekst. Ved at integrere skolens laboratorier, taghaver og drivhuse skabes et miljø, hvor den større cyklus omkring fødevareproduktion, biotoper, biodiversitet, økologi og kompostering kan studeres, inden råvarerne bliver bearbejdet til et veltilberedt måltid.

Det lille økosystem, som skolen danner, kan ikke blot studeres videnskabeligt, men vil også bidrage til at udvikle en sensibilitet hos eleverne i forhold til bæredygtighed og det miljø, som menneskets eksistens afhænger af. På den måde opnås en større forståelse af den enkeltes etiske ansvar over for f.eks. klimaforandringer og ressourceknaphed.

SPORT HAVE TRAPPE SKOLE

FÆLLED

BEVÆGELSE I LÆRING OG LEG Med bevægelse som et andet af skolens fokusområder er det vigtigt, at skolens arkitektur lægger op til fysisk aktivitet og leg. Det sker især gennem bygningens dynamiske spiralform, der, med et trappemotiv, inviterer op på skolens aktive tagflade. Taglandskabet giver adgang til flere af skolens funktioner, så eleverne kan tage en sjov og aktiv genvej hen over taget. Øverst ligger sportstaget, der giver rig mulighed for fysisk udfoldelse på løbebanen, i parkourområdet eller i boldburet.

Skolens hjemområder overskuer et anderledes taglandskab med beplantning og mange mindre nicher og intime rumforløb. Denne form for uderum er med til at trække de børn udendørs, som tiltrækkes af mere meditative aktiviteter. Disse uderum kan forhåbentlig inspirere til en højere grad af fysisk aktivitet på skolens bevægelsestrapper og andre bevægelsesorienterede redskaber for de børn, som ikke nødvendigvis søger fysisk udfoldelse.

FREMTIDSSIKRET SKOLE

Der findes i dag eksempler på skoler, som søger at imødekomme fremtidens arbejdsmarked, hvor arbejdet i stigende grad vil foregår i projektbaserede, tværfaglige teams. Et interessant eksempel på det er STEM-skolerne (Science Technology Engineering Mathematics), der baserer sig på undervisningsforløb, hvor eleverne i en iterativ designproces løser „virkelige problemstillinger“ gennem research, dialog,

eksperimenter og formidling. Den form for undervisning kræver, at der er gode muligheder for gruppearbejde og iterative processer. Her bør der være en stærk rumlig sammenhæng mellem de miljøer, hvor research, dialog og værkstedsaktiviteter finder sted. Det udfordrer de traditionelle klasseværelsesbaserede skoler. På Ny Islands Brygge Skole er Sciencetorvet det centrale område, der indeholder skolens naturfaglige laboratorier og værkstedsfaciliteter. Hjemområderne er placeret, så de flyder ud i Sciencetorvet og derved understøtter de iterative læringsforløb. Værkstedsfaciliteterne har desuden egen tagterrasse, som tillader grovere og mere beskidte forsøg. Terrassen kan også fungere som test- og demonstrationsplatform uden at forstyrre de andre aktiviteter på taglandskabet.

Nutidens elever er fremtidens samfund og arbejdsmarked. Og deres skole - som skal ruste dem til en tid, der endnu ikke er detaljeret præsenteret - spiller derfor en stor opgave. Både i at være fremadskuende, men samtidig med at håndtere dagens problemstillinger og udfordringer. De skoler, som bygges i dag, skal kunne fungere nu og om 30 år. Og de skal skal, i højere grad end tidligere, være fremtidssikrede bygninger og faciliteter.

Da mad er en vigtig del af skolens identitet, ligger spiserummet som skolens centrale rum. Det dobbelthøje spiserum fungerer ikke kun som spisested, men også som et knudepunkt, der binder alle skolens funktioner sammen. Herved bliver spiserummet også et samlingssted, hvor eleverne kan mødes på tværs af skolens mange aktiviteter.

Efter den almindelige skoledag fungerer Ny Islands Brygge Skole som „medborgerhus“ og bliver hermed en naturlig del af byens liv, hvor kultur, sport og undervisning finder sted, og hvor lokalsamfundet mødes.

OMFANG

26.000 m² (plads til 1.200 elever) ADRESSE

København, Danmark ÅR

2013-2017 ARKITEKT OG LANDSKAB

C.F. Møller Architects

Vores tilgang var ret simpel. I stedet for at opbygge en skole omkring en standardiseret uddannelsesmodel og standardiserede krav til undervisningen, valgte vi at fokusere på de forskellige læringsbehov hos eleverne. I David Thornburgs bog „From the Campfire to the Holodeck: Creating Engaging and Powerful 21st-century Learning Environments“ taler han om behovet for at skabe balance i rummet - med „huler, ildsteder, vandhuller og bjergtoppe“. Hvert af disse områder har en særlig læringsfunktion, fra stille refleksion til forskning, diskussion, samarbejde og præsentation. På samme måde er hvert område på CIS designet med formål om at give en række muligheder inden for hver sin fleksible ramme, så skolen vil kunne tilpasse sig læringssituationer langt ind i fremtiden.

COPENHAGEN INTERNATIONAL SCHOOL

Den overordnede idé bag CIS er at skabe et lærings miljø, der forbereder og uddanner eleverne til deres fremtid. Den virkelige verden fungerer ikke som en række isolerede systemer, ligesom vi ved, at eleverne ikke lærer bedst i isolerede klasseværelser. Der er forbindelser over alt, og derfor må moderne skoler være villige til at tilpasse sig den virkelighed.

MANGFOLDIGE LÆRINGSRUM Rummeligheden er kompleks, så de mangfoldige undervisningssituationer tilgodeses, og samtidig overskuelig, gennemsigtig og demokratisk. Det samlede billede er en skole i en menneskelig skala, hvor alle elever tilgodeses, og hvor det rumlige hierarki skaber en sammenhæng fra den lille niche og det enkelte individ, til de store rumligheder med de mange mennesker. Bygningens sociale og arkitektoniske centrum er en rummelig foyer, der, sammen med skolens skulpturelle trappe, fungerer som et fælles torv. Et alrum, hvor alle kan mødes og samarbejde, læse, dele ideer, lære, afkoble og spise. Der er plads til mange, både i mindre grupper, og når skolen afholder større, sociale sammenkomster. Dette er hjertet i skolen, hvorfra du kan se hele skolen i bevægelse. Den bevidste gennemsigtighed mellem dette rum og de mange forskellige tilstødende rum giver nemlig mulighed for synlighed i forhold til aktiviteter og mennesker andre steder på skolen.

I dette fælles rum vil du se grupper af yngre elever, der læser, ældre elever, der fordyber sig, en klasse, der undervises, lærere, der planlægger lektioner og et par forældre, som hygger over en kop kaffe – alt sammen på samme tid. Arkitektonisk er bygningen designet med fire tårne placeret på en base. Dette design er tilkoblet undervisningsmetodikken, som inddeler campus i fire del-skoler, tilpasset børnenes alderstrin. Det giver hver delskole sin egen identitet, og det letter orienteringen. Klasselokalerne for de mindste elever er særligt store, fordi alle funktioner er samlet i klasselokalet. Hos de større elever er klasselokalerne mindre og fællesarealerne større. Alle læringsrum er variable og fleksible, og eleverne opfordres til at designe eller opstille det læringsmiljø, der på det tidspunkt er mest hensigtsmæssigt for deres læring. Dette skaber en stimulerende og mangfoldig følelse af det overordnede layout og mange forskellige rum på skolen, uanset hvor man befinder sig.

EN SELVFORSYNENDE BYGNING

Solcelleanlægget dækker et samlet areal på 6.048 kvadratmeter, hvilket gør det til et af Danmarks største solcelleanlæg integreret i et byggeri. Solcelleanlægget kan producere ca. 300 MWh om året, hvilket svarer til årsforbruget i ca. 70 parcelhuse. De 12.000 solceller leverer, som deres primære formål, strøm til skolens drift. Deres sekundære formål er at levere direkte og aktiv data til undervisningen af eleverne på CIS. Data udtrækkes nemlig

„Vi er stolte over, at vi med byggeriet af den nye skole kan gå foran og vise, hvordan man kan integrere innovativ arkitektur i vores undervisningsprincipper. Målet med skolen er at styrke de studerendes kompetencer i et internationalt miljø, så de bliver kompetente verdensborgere med fokus på bæredygtighed,“ siger Brit van Ooijen, formand for bestyrelsen for Copenhagen International School.

fra solcelleanlægget, hvorved energiproduktionen inddrages aktivt i undervisningen i bl.a. matematik og fysik. Eleverne kan følge energiproduktionen og deres egen indflydelse over denne, hvilket giver ansatte og lærere et meget håndgribeligt grundlag for at informere eleverne om ansvarlighed og sikre et medejerskab over for ressourceforbrug, klimaforandringer og bæredygtighed.

Bygningens facade giver indtryk af et bølgende hav - de smukke grå, blå og grønlige toner skifter farve afhængigt af ens placering. Men facaden er ikke bare smuk - den er højteknologisk og bæredygtig. Det er nemlig solceller, som dækker hele bygningen, og de er med vilje vinklet for at opfange lys, hvilket resulterer i de skulpturelle facader, der leger med en havblå farveskala.

NYA TIUNDASKOLAN OMFANG

13.000 m² + 2.500 m² idrætshal ADRESSE

Uppsala, Sverige ÅR

2015-2018 ARKITEKT

C.F. Møller Architects

Med Tiunda Skolen i Uppsala ønskede bygherre og C.F. Møller at skabe et fremtidssikret læringsmiljø, med stærke værdier, som vil hjælpe med at uddanne individer, der har en interesse i at varetage fællesskabet. Designet har taget udgangspunkt i den læringsmetodik, som skolen identificerer sig med, hvor en variation af læringsmiljøer giver mangfoldige muligheder for tilpasset undervisning, mens det store, sammenhængende rum i stueetagen udgør et ’torv’, der inspirerer til fællesskab og daglige sociale aktiviteter. Skolen har fokus på et holistisk uddannelsesmiljø, hvor børnene har mulighed for at udfolde deres kreative evner, hvad enten disse går i retning af musik, kunst, mad og gastronomi eller et mere fysisk udtryk som dans og scenekunst.

ÂŠ Mark Hadden

Tiunda Skolen rummer 900 elever fra 0. til 9. klasse og en bĂ¸rnehave med plads til 144 bĂ¸rn.

EN BYGNING SKABT UD AF SAMARBEJDE Tiunda Skolen rummer 900 elever fra 0. til 9. klasse og en børnehave med plads til 144 børn. Bygningen har en enkel og robust struktur, som passer ind i omgivelserne. Facadematerialet i mursten vidner om stedets historie med det gamle teglværk, som i mange år identificerede lokalsamfundet. I samarbejde med Anna Törnqvist, som er ekspert i skolebygninger, har C.F. Møller skabt en skole, der tilbyder fleksible læringsmiljøer i en fremtidssikret bygning. Opgaven var en totalentreprise og et partnering-projekt, der omfattede nedrivning af den eksisterende

skolebygning og opførelse af nybyggeri. Årsagen til at udføre projektet som et partnering-projekt med Byggdialog og C.F. Møller var ønsket om at sikre kvalitet og resultat samt skabe åbenhed og indsigt ved at arbejde med dialog og transparens i processen. Den tidligere skolebygning blev opført i 1962 og rummede lokaler og en struktur, som ikke kunne anvendes, da det var forældet og ikke længere opfyldte kravene til et godt læringsmiljø og arbejdsmiljø. Nedrivningen påbegyndte i 2015, og den nye skole stod klar til efterårssemesteret 2018.

ÂŠ Mark Hadden

Tiunda Skolen inkluderer en integreret bĂ¸rnehave, hvor rumfordeling og interiĂ¸r er tilpasset den unge aldersgruppe.

Tiunda Skolens design er baseret på moderne læringsprincipper, hvor en fleksibel rumfordeling tilbyder et miljø, som er tilpasset den enkelte elev.

TIUNDA IDRÆTSHAL

Bygningen fremstår integreret i omgivelserne med smukke træfacader i ubehandlet gran. Lys inde fra bygningen strømmer ud på udvalgte dele af facaden og giver indtryk af en åben og inkluderende bygning, hvor man udefra kan observere aktivitet i hallen. Interiøret er bevaret lyst og indbydende med farvede elementer, som letter orienteringen gennem bygningen. Sportshallen er HBTQ-certificeret.

Tiunda Skolen inkluderer også en sportshal, som bruges af både skolen og lokalsamfundets mange sportsforeninger. Hallen er i fuld størrelse ift. udøvelse af flere forskellige idrætsaktiviteter og boldspil på samme tidspunkt. Bygningen rummer også en spejlsal til dans og rytmik samt tilstødende rum, der kan bruges til undervisning, læseaktivitet og sociale aktiviteter.

HJERTET I IKAST OMFANG

3.800 m² + 36.000 m² landskab ADRESSE

Ikast, Danmark ÅR

2015-2018 ARKITEKT OG LANDSKAB

C.F. Møller Architects

Hjertet i Ikast er et nyt mødested for læring, kultur og formidling centralt i Ikast. Hjertet samler undervisning, aktiviteter, fællesskab, motion og leg på nye måder. Som en del af Ikast-Brande kommunes visionsplan Vision Vestergade har C.F. Møller givet form til Ikasts nye ”hjerte“ med en stor udvidelse af International School Ikast-Brande. Det nye samlingspunkt i Ikast bliver et sted, hvor møder og relationer opstår på tværs af samfunds- og aldersgrupper. Bygningens rammer er udformet med henblik på at skabe og fremme sociale og kulturelle møder med en inkluderende og integrerende tilgang.

Hjertet i Ikast er et moderne medborgerhus, der understĂ¸tter lokalsamfundet ved at rumme bred mulighed for mange forskellige aktiviteter indenfor kultur, sport og undervisning. 41

TRANSFORMATION GENNEM TILBYGNING

Udvidelsen af den eksisterende bygning består af hal-, multifunktions- og undervisningsfaciliteter samt socialøkonomiske arbejdspladser. Blandt andet i form af café og kontorfaciliteter. Udover at skabe endnu bedre undervisningsfaciliteter på skolen danner udvidelsen samtidig ramme for et nyt mødested, der er forankret i et område i Ikast, som er i hastig udvikling. Omkring sig har Hjertet et aktivitetsbånd,

der giver mulighed for fællesskab, motion og leg for mange forskellige brugere. Hjertet er Ikasts nye aktivitets- og samlingspunkt og summer af liv af elever fra International School Ikast-Brande og mange andre brugere, der benytter multisalen, reflektionsrummet, street-sportshallen og de mange andre rum.

HJERTET IKAST – AKTIVITETSBÅNDET Aktivitetsbåndet omkring hele bygningen er et dynamisk og bæredygtigt udformet landskab, der sammenbinder Hjertet med de omkringliggende skoler og skaber plads til aktiviteter hele vejen rundt om bygningen. Disse tager afsæt i brugernes ønsker og behov og anvendes i samspil med husets indre eller selvstændigt. Aktivitetsbåndet, og selve aktiviteterne, er udformet så fleksible og rumlige som muligt, så der opnås flere funktioner i hver aktivitet. Sammensætningen og udformningen inspirerer til uformelle møder, spontane organiseringer og venskab på tværs af alder, nationalitet og forudsætninger. Aktiviteterne omfatter blandt andet skater- og BMX-bowle, løbebakke, cy-

kel-pumptrack, multibane, sandkasse med volleyball, udefitness og parkour, petanquebane og bålplads. Aktivitetsbåndet resulterer i en naturlig opdeling og orientering omkring Hjertet - med et urbant landskab langs hovedvejen Vestergade og et mere grønt landskab mod Fredskov. Mod syd er en ny regnvandssø anlagt som design-integreret klimasikring. Selve grundens topografi forstærker udlægningen af Aktivitetsbåndet i relation til Hjertets aktiviteter, så de intensive og mere støjende aktiviteter ligger langs Vestergade og streetsporthallen mod nord, mens mere meditative og stille aktiviteter ligger ned mod skoven og med udsigt over markerne mod syd.

KONTAKT C.F. MØLLER ARCHITECTS Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Danmark

cfmollerarchitects cfmoller_architects C.F. Møller Architects www.cfmoller.com

#improve life for people and planet