Stille VISDOM

StilleVISDOM Når sindet er stille, i midten af kroppen, opnår man indre ro, bliver sindet rent og krystal klart.

Ł M i d d l e w a y f o r

M e d i t a t i o n

b e g y n d e r e

D H A M M A K A Y A Side 1

Indsamlet, oversat & bearbejdet af Allan Chemnitz

Side 2

Indholdsfortegnelse Nøglen til et lykkeligere liv..................................................................................................................9 Et sundt liv ...............................................................................................................................12 Fakta om mental sundhed på verdensplan.......................................................................17 Visdommens kilde..............................................................................................................................20 Hvad er meditation?.........................................................................................................24 En meditations mesters råd..............................................................................................26 Stop sindet..........................................................................................................................................28 Kultivering (bhavana) af tankerne...................................................................................32 Meditation kan bruges til at udfordre problemer.............................................................36 Nøglen til frihed...............................................................................................................37 Meditation gavner alle.....................................................................................................39 At finde målet med sin meditation .................................................................................43 Meditation for begyndere................................................................................................45 Kærlig opmærksomhed meditation..................................................................................52 Karma ­ en naturlov.........................................................................................................54 Den indre udvikling............................................................................................................................60 Livet på middelvejen .....................................................................................................68 Fredens vej.......................................................................................................................80 Find dine indre ressourcer...............................................................................................84 De 5 forudsætninger........................................................................................................85 Gode gerninger................................................................................................................87 Fortjeneste (Boon) som følge af generøsitet.............................................................................91 Fra Prins til Buddha ........................................................................................................93 Åndelig søgen..................................................................................................................95 Oplysning.........................................................................................................................95 Ingen almægtig gud i Buddhismen..................................................................................97 Fredens budskab.................................................................................................................................99 Om Phra Dhammakaya .........................................................................................................100 Phramongkolthepmuni (Sodh Candasaro) ....................................................................102 Luang Phaw Dhammajayo.............................................................................................109 Khun Yay Chan Khonnokyoong ..................................................................................113 Phadet Dattajeevo..........................................................................................................115 5 forordninger for lægfolk ......................................................................................................116 Munkene........................................................................................................................117 Livet som munk ...............................................................................................................................119 Pligter og ansvar for munke...........................................................................................122 Uddannelses programmer..............................................................................................126 Ophavet til fred .............................................................................................................128 Et fantastisk uddannelsescenter ....................................................................................129 Wat Phra Dhammakaya Danmark ................................................................................131 Ordliste og forklaringer ..........................................................................................................132 Europa...............................................................................................................................................143 Amerika............................................................................................................................................147 Asien og Stillehavet..........................................................................................................................150 Side 3

Afrika og Mellemøsten.....................................................................................................................164

Dhammakaya er den rene og oprindelige natur er bosat i alle mennesker, uanset deres nationalitet, religion eller etnicitet.

Vi kan kalde det det rene oprindelige tilstand eller hvad vi vælger, men buddhistiske lærde kalder det Dhammakaya.

I enkle vendinger, hvor der er mennesker, der er Dhammakaya.

Side 4

Side 5

Side 6

Guide til StilleVISDOM Livet er ikke blot en ydre rejse for at nå vores mål. Det er en rejse, hvor vi ser på os selv og undersøger os selv indefra i stilhed og finder frem til den StilleVisdom. Meditation beriger livet med kærlighed, giver håb, viljestyrke, og udvikler et tættere familieforhold, øger en persons visdom. Gennem større indsigt forbedrer din karriere og hjælper dig til at finde ind til det dybeste af den indre visdom. Når man mediterer, skal man blot lukke øjnene, koncentrere sig om stilheden og hvile dit fokus på den syvende base af din krop, to fingres bredde over navlen. Derved vil du erfare absolut ro og lyksalighed ved at slække på dit sind og krop i processen. Din fremtid ligger i dine hænder. Rejsen til mod ultimative lykke begynder inden for dig i stilhed.

Meditation er et middel til mental udvikling. Det er gennem meditation, at vores sind bliver formet, raffineret og perfektioneret. I sin naturlige tilstand ­ når sindet er helt stille og blottet for alle tanker ­ er sindet er rent og perfekt, fri for mentalt forurenende "urenheder". Men sindet er altid rastløs og aldrig stille. Det springer hurtigt fra den ene tanke til en anden. Et sind der er rastløst, er som rørte vande, mister sin klar­synede kvalitet. Meditation er en proces, der beroliger og stabiliserer sindet, så det er ikke længere forstyrres af påvirkninger udefra. Når sindet bliver helt stille, fri for alle urenheder, vender det tilbage til sin oprindelige tilstand af perfektion. Dette er stadiet, hvor sindets funktioner opnår det fulde potentiale, som besidder indsigt og en højere form for visdom. Det er almindeligt accepteret, at den rolige sindstilstand, som kan opnås under meditation, kan afhjælpe stress og bidrage til at skærpe koncentration og hukommelse og så øge sin effektivitet. Det menneskelige sind er den mest komplekse og sofistikerede enhed. Sindets funktion gør det muligt for mennesket at se, at huske, at tænke og at vide. Sindet er ophavet til alle handlinger, gode eller dårlige. Det regulerer den måde, vi tænker, handler og taler. I sin naturlige tilstand er sindet rent og perfekt, blottet for alle tanker. Det er i denne tilstand, at sindet fungerer på sit maksimale potentiale.

Du vil opdage at meditation er den naturlige kerne af styrke, der ligger i centrum af dit væsen. Det giver mulighed for forbindelse til din indre kilde. Kilden som giver forløsning af de ting og roller, du er fanget i, så som arbejde, børneopdragelse, bekymringer, og andre opgaver og ansvarsområder.

Lykke, sundhed og succes er alle gemt inden i, og afventer frigivelse. Forsøger vi at finde lykken uden for os selv, fører dette til bristede forventninger og frustration. Jo mere opmærksomhed omkring genstande og relationer som kilde til lykke, desto mere frustrerede bliver vi, mister Side 7

kontrollen og oplever vrede og skade i sindet. Dine følelser påvirker din sundhed og stress som sætter sig i kroppen. Meditation forbedrer din generelle velvære. Det hjælper den enkelte til at finde fred og visdom indefra. Denne praksis med meditation og mindfulness (opmærksomhed i sindet) vil støtte den enkelte til at sine egne kvaliteter og benytte dem i dagligdagen. Lær at meditere nu og tage kontrol over dit liv ved at reducere stress, vrede og frustration. Et opmærksomt sind med Dhammakaya meditation gør at man allerede efter kort tid kan opleve ægte lykke.

Et koncentreret og roligt sind sætter en person istand til at analysere og løse problemer korrekt og på en præcis måde. Meditation forbedrer osse ens fysiske og mentale sundhed. Meditation giver fred i samfundet, og med dette som grundlag til et dagligt "personligt værktøj" udfra et moralsk perspektiv, vil give de største fordele for dem, der udøver det. Gennem Dhamma praksis elimineres ulemper, og de positive frugter af fordele fra disse fortjenester realiseres. Derfor er dem, der altid praksis meditation og besidde

god etisk adfærd vil opleve glæde og

lykke i deres verdslige og

åndelige liv.Forståelsen for buddhismen er

vokset og kærligheden til den

indre visdom, meditationen, balance og

personlige udvikling jeg har

gennemgået har været hele indsatsen værd. I

løbet af de første år har jeg ikke blot

fået en dybere indsigt i ydre forhold, men

allerhøjeste grad i mit indre. Jeg har studeret, udviklet mig og lært nye sider af mig selv. Især da jeg var munk fik jeg et væsentligt andet udbytte af det end jeg havde forestillet mig. Der har også været øjeblikke, hvor jeg har tvivlet på om jeg var på rette spor? Det gjorde blot min efterforskning grundigere. For det første fordi min nysgerrighed var blevet vakt, men også fordi, hvad jeg end jeg var gået i gang med, skulle det kunne modstå en kritisk gennemgang. Jeg skulle selv kunne stå inde for det i alle henseender. I processen har jeg fået venner blandt munke og lægfolk som jeg ellers aldrig ville have lært at kende, personer hvor af mange øser ud af deres visdom til gavn for os andre. Munkene siger nej til mange af de bekvemmeligheder vi andre forestiller os, vi ikke kan leve foruden. Jeg har dyb dyb respekt for hverenkelt der tager det valg, og bøjer mig i ydmyghed for deres selvopofrelse.

Sidst, men ikke mindst skylder jeg den største tak til Mestrene som er kilden til : Ærende Luang Phu Wat Paknam, Ærede Luang Phaw Dhammajayo (Abbot i Wat Phra Dhammakaya i Thailand)

Side 8

Ærede Luang Phi Phrakongsak (Abbot i Wat Phra Dhammakaya i Danmark), Ærede Phra Nicholas Thanissaro, Ærede Phra Somsak. Jomsri og Kong i Wat Phra Dhammakaya for deres selvopofrende samarbejde gennem mange år. Sidst, men ikke mindst til min elskede familie.

Copyright © Wat Phra Dhammakaya Denmark All rights reserved

Nøglen til et lykkeligere liv

Side 9

Mange mennesker er føler sig ulykkelige og er utilfredse i deres hjerter. I vesten er man så småt ved at få øjnene op for at man måske bør skifte spor, og fokusere på andre værdier. Man søger efter svar forskellige steder, motionerer mere, spiser grønt, er opmærksomme på ens helbred, tænker økologisk og miljørigtigt. Alt sammen gode ting. Alligevel bliver de tyngede af nedtrykthed og fortvivlelse ­ hvorfor?

Lykken har sit udspring i vores indre. Ved hjælp af meditation kan man overvinde forhindringer og få indre fred, fordi det starter i os selv. Men meditation alene gør det ikke.

?

Definition af mental sundhed Mental sundhed er en tilstand af velvære, hvor hver enkelt indser hans eller hendes eget potentiale, til at kunne håndtere de normale udfordringer i livet, kan arbejde produktivt og frugtbart, og er i stand til at yde et bidrag til hendes eller hans samfund World Health Organisation ­ WHO

Side 10

Det er nemt nok at være lykkelig når man har medvind i livet.

Men den der fortsat kan smile når alt går galt, har fundet nøglen til den vedvarende lykke.

Side 11

Et sundt liv Alle kan forholde sig til hvorfor man skal spise sundt, motionere og pleje sig selv fysisk. Men bag overfladen gemmer sig den mentale sundhed. 'Den som ingen kan se'. Ofte ser vi kun udfaldet når en person har kæmpet med det gennem længere tid og giver op.

Tanker hænger nøje sammen med det enkelte menneskes hensigt, og tankerne er roden til – hvem vi bliver. Bag enhver handling ligger en række overvejelser og erfaringer som er bestemmende for hvordan et menneske handler. Nogle tanker lader vi være, hvor andre tillægges vigtighed. Sammenlign det med et frø. Ikke alle frø bærer frugt, men hvis de får den rette opmærksomhed og omgivelserne er der, Side 12

er der en større chance for at de kan udvikle sig og blomstre. Tanker har også brug for næring for at vokse. Det kan man gøre ved at forholde sig til dem, tale om det og udtrykke det på forskellig vis.

Hvis tankerne er negative og vi vander usunde hensigter, kan disse udvikle sig til sygdomme. Ikke nødvendigvis som fysiske sygdomme, men som usunde sindstilstande. Fortsætter man med at dvæle ved dem, kan de blive en del af vores personlighed og indgå i vores personligheds reaktions mønstre.

Det modsatte er, hvis vi nærer sunde og positive tanker. Giver vi de frø opmærksomhed og får dem til at vokse, giver dette sig til udtryk som mental sundhed og en positiv personlighed. Man bliver derved disponeret til at handle positivt, og får sunde handlinger når man kommer udfor forskellige oplevelser i dagligdagen. Det at arbejde med sin mentale sundhed er imidlertid ikke noget der kommer af sig selv. Man skal kontinuerligt arbejdet med at kultivere sindet.

Hvert år mister vi mange gode, og især unge spirende frø, som skulle have været med til at opbygge det samfund vi ønsker. Vi gør noget forkert, når det der skulle blomstre dør for os.

X

Side 13

Side 14

Kan man blive et lykkeligere menneske af at sætte sig ned, lukke øjnene i 20­30 minutter to gange om dagen? For de fleste lyder det utopisk. Det der gør det endnu mere fantastisk er at at det er muligt for alle mennesker at opnå det. Hvis du på dette tidspunkt er skeptisk er det i orden. Det er nemt at komme med et postulat som dette. Beslægtet med selvrespekt er stolthed. I evnen til at respektere sig selv ligger nøglen til en positiv kilde som vil gavne hvert enkelt menneske. Hvis man respekterer sig selv vil man ikke gøre ondt mod andre. Men hvis du har gjort ondt mod andre må du også tilgive dig selv, hvis du skal videre med dit liv og genvinde din selvrespekt.

Alle har haft problemer med selvrespekt på et eller andet tidspunkt af livet. Hos mange stikker denne følelse dybt, fordi de af den ene eller den anden årsag føler sig utilstrækkelig.

Einstein sagde "Problemer kan ikke blive løst af den samme niveau af bevidsthed som skabte dem" Derfor bliver du nødt til at løfte dig over problemerne for at genvinde din selvrespekt. Men hvordan kan man løfte sin egen selvrespekt? Det er faktisk ret nemt. Der er allerede mennesker du respekterer. Prøv derfor at tænke lidt over respekt som begreb. Hvem er det du respekterer? Hvis du ønsker at opnå selvrespekt, så prøv at lave en liste over dem du selv respekterer. Husk også at notere, hvorfor du respekterer netop den person?

Side 15

En person som du respekterer, er et forbillede for dig. Uden overhovedet at kende til den person du har skrevet på din liste kan jeg give en karakteristik af hvilke type det er du tænker på.

1.Vedkommende lyver ikke 2.Overholder hvad der er lovet 3.Lever op til dine forventninger Det er derfor de 3 ting du selv skal overholde for at vinde din egen selvrespekt. Hvis du sætter dig et mål, så fuldfør det du har sat dig for. Ellers lyver du overfor dig selv. Det du lover dig selv skal du overholde. Derved lever du også op til dine forventninger.

Selvrespekt er ekstremt vigtig fordi det er drivkraften til at DU kan opbygge det liv du ønsker for dig selv. Selvrespekt er det der gør det muligt for at bære over med andre mennesker ikke respekterer dig som individ. Du hæver dig over andres forsøg på negativ indflydelse ved at finde roden til din indre positive kraft, nøglen til selvrespekt.

Behovene for det enkelte menneske kan variere, men alle mennesker har nogle grundlæggende behov der er universelle for alle. Et af dem er glæden ved at opleve ting i naturen. Men forestil dig så, at de naturoplevelser som gør dig glad foregår inde i dig selv, mens du har lukkede øjne. Det er sådan meditation fungerer for mig. Den StilleVISDOM kan være inde i dig selv, såvel som udenfor.

Det vigtige er at du finder den, forholder dig til den, og ikke mindst kultiverer den.

Side 16

Fakta om mental sundhed på verdensplan Mentale, neurologiske og adfærdsmæssige forstyrrelser er fælles for alle lande og forårsager enorme lidelser. Mennesker med disse lidelser er ofte udsat for social isolation, dårlig livskvalitet og øget dødelighed. Disse lidelser er årsag til overvældende økonomiske og sociale omkostninger.

Hundreder af millioner af mennesker verden over er ramt af psykiske, adfærdsmæssige, neurologiske og stofbrugs lidelser. For eksempel, Beregninger foretaget af WHO i 2002 viste, at 154 millioner mennesker på verdensplan lider af depression og 25 millioner mennesker af skizofreni; 91 millioner mennesker er berørt af alkoholrelaterede lidelser og 15 millioner i stofbrugs lidelser. En nyligt offentliggjort WHO­rapport viser, at 50 millioner mennesker lider af epilepsi og 24 millioner fra Alzheimers og andre demens.

Ud over de ovennævnte tal, påvirker mange andre lidelser nervesystemet eller fremskaber neurologiske sygdomme. Undersøgelser viser, at der på verdensplan i 2005 var, 326 millioner mennesker der lider af migræne.

Omkring 877.000 mennesker dør ved selvmord hvert år. En ud af fire patienter, der besøger et sundhedsvæsen har mindst én psykisk, neurologiske og adfærdsmæssige forstyrrelser, men de fleste af disse lidelser er hverken diagnosticeret eller behandlet. Mentale sygdomme påvirker og påvirkes af kroniske sygdomme som kræft, hjerte­og hjerte­kar­sygdomme, diabetes og hiv / aids.

Ubehandlet, medfører det en usund adfærd, manglende overholdelse af foreskrevne medicinske regimer, nedsat immun funktion, og dårlig prognose.

Enkle behandlinger for de fleste af ovenstående sygdomme kunne gøre det muligt for de fleste at blive velfungerende medlemmer af samfundet. Hindringer for effektiv behandling af psykiske sygdomme omfatter manglende anerkendelse af den alvorlige psykiske sygdom og mangel på forståelse for de fordele af tjenesteydelser. Politiske beslutningstagere, forsikring selskaber, sundhed og arbejdsmarked politikker, og den brede offentlighed ­ alle skelne mellem fysiske og

Side 17

psykiske problemer. De fleste mellem­og lavindkomst­lande bruger mindre end 1% af deres sundhed udgifter på mental sundhed. Mange indre spændinger, vrede og negative følelser skyldes indre konflikter som kunne løsnes ved at anskue ting anderledes. Person for person, trin for trin kunne man ved at opdyrke gode vaner spare millioner og atter millioner. Men det kræver et åbent sind, tolerance og modtagelighed. Hvorfor bliver nogle mennesker ophidsede, sure og intolerante?

At tro på noget er en personlig sag. Men mennesker har forskellige opfattelser som de kan diskutere hele livet uden at blive enige. Buddha omtaler dette som en forstyrrelse af de fælles opfattelser.

Sagen er at vores tanker påvirker vores udsyn og vi får en opfattelse af at det vi ser er lig sandheden eller om man vil, ”virkeligheden”. Hvis man f.eks. siger at jorden er flad, er det fordi man bruger sine iagttagelser og ud fra dette drager konklusionen at 'jorden ER flad'. Opfattelserne bliver sat i en bestemt ramme og man holder fast i denne bestemte ramme af opfattelser. Det samme sker når et menneske bliver forelsket. Den der er forelsket bliver blind for den anden persons fejl, i en grad så man skulle tro at den man er forelsket i er uden fejl. Men hvad er det så der sker når de nogle få år senere bliver skilt? Det er stadigvæk den samme person som man elskede så højt. Den korte forklaring er at man ændret betingelserne for ens opfattelser. Rent faktisk er det fordi vi tager skuffelserne i livet personligt. Som de sociale væsener vi er, bliver vi kultiverede af de ting vi spejler os i gennem livet, og begynder at lede efter noget som man tror er bedre end det man har. I virkeligheden er ens udsyn blevet forstyrret og trin for trin, dag for dag blevet forstyrret.

Nøglen til større forståelse og større udsyn er at ændre betingelserne for ens opfattelse af ens horisont. Det er vejen til større forståelse og tolerance.

Side 18

Side 19

Visdommens kilde

Side 20

Det kan lyde meget ambitiøst at love mennesker større tilfredshed og lykke. Det er muligt at opnå det. Der er dog ingen andre end dig selv der kan gøre arbejdet. Det er en proces der foregår inde i dig selv. Derfor vil det også være din egen fortjeneste når du begynder at høste frugterne af dine mål. Selv om vi her omtaler mange ting med rod i Buddhismen, er hensigten først og fremmest at udbrede kendskabet til nøglen til større lykke. Som begreb er lykke et mål for alle mennesker uanset hvilken religion de dyrker, hvilken baggrund de har og hvilke øvrige mål de måtte have i livet.

Ofte ønsker folk resultater i løbet af natten, men ligesom alle andre fantastiske ting, tager åndelig udvikling tid, masser af tid.

Der er en god grund til, at gamle normalt anses for at være klogere end de unge! Du er nødt til at tage hvert åndelige trin, som det kommer. Der er ingen genveje. En lille smule, lidt ad gangen, vil skabe de bedste resultater af alle. Selv om du har ikke helt nået dine åndelige mål endnu, ikke

Side 21

ensbetydende at du ikke bør nyde, hvert lille skridt du tager på vejen til målet. Hver skridt kommer du tættere på dit mål.

Et af formålene med meditation er at udvikle sindet. Nogle siger at man skal læse bøger for at udvikle sindet, andre siger at man skal diskutere eller udvikle sig gennem arbejde eller andre oplevelser. Men i sidste ende er det et spørgsmål om mental sundhed.

Når sindet er stille og urokkelig stabilt på midten af kroppen,bliver det subtile, blød og lys. Dette kaldes "Ret Koncentration".

Om dette brugte meditations mesteren Luang Phu Wat Paknam 'StilleVISDOM'. Jo mere man træner sindet, desto mere stilstand og ro. Sindet bliver klarere, man bliver en gladere og mere fredfyldt person. Alle mennesker har muligheden for at se det indre lys.

Det oplyser sindet. Vi kan undersøge, se og forstå vores eget sind. Vi mediterer fordi det giver os positive resultater. At gøre godt, giver gode resultater i livet.

Men før man kan nå til det punkt at man gennemgår forandringer skal man have: •Rette motiver •Sindet skal være positivt •At have de rette motiver •At man forholder sig til de ting der påvirker sindet •Hvis man har positive tanker er det nemt at opnå stilhed i sindet •De ting vi gør har en effekt Når vi mediterer ­ ser vi ind i sindet, hvad vi har gjort og tænkt gennem dagen.

Det er derfor meget vigtigt at udvikle og kultivere sindet positivt. Jo mere positiv du er, desto bedre bliver din meditation. Alt i vores daglige liv har en effekt på sindet. Visdom er vejen til selvforståelse ­ så man kan løse sine egne problemer.

Side 22

Når sindet er stille er det som en stille sø, men det tager tid at udvikle sindet. Når man opnår den indre stilhed bliver sindet rent og klart. Alle mennesker kan opnå oplysthed. For mange mennesker starter Meditation startende med simple afslapning ­ kan føre til oplysning.

Det er nøglen til løsningen af mange af vores samfunds problemer. En person med indre fred er i balance med sig selv og sine omgivelser, kan tage vare på sig selv og stå til ansvar for sine egne handlinger og udviser respekt for andre.

1.Lev langsomt, og vær nærværende 2.Løs dine udfordringer ét skridt ad gangen 3.Find dit indre jeg Alle de problemer der har ramt mig, er ydre ting. Så længe jeg har min indre fred kan intet vælte mig. Derfor er nedenstående opsummering meget passende.

Samspillet mellem lægfolk (almindelige mennesker) og munke er at de er afhængige af hinanden.

F.eks. laver lægfolk mad til munke én gang dagligt, som frivilligt arbejde. Hensigten for lægfolk er at finde glæde ved at give. Kommer der ingen lægfolk får munkene intet at spise. Nogle munke får kun mad én gang dagligt, nogle får kun morgenmad og middagsmad. Men efter middag får de intet ind til næste morgen. For munkene handler det om at opøve uafhængigheden af materielle ting. På den måde mindes man om forgængeligheden, og udfrielsen gennem Buddha, Dhamma og Sangha.

Det var hvad Buddha lærte sine disciple for 2500 år siden.

Denne gensidige afhængighed kan man lære noget af. Glæden ved at give åbner for en mængde gode egenskaber i det enkelte menneske og afspejler også en gensidig respekt mennesker i mellem.

Både lægfolk og munke kan meditere. Man mediterer for at lære sig selv at kende, for at lære at leve efter visdom. Det er ikke noget man kan læse sig til, man bliver nødt til at opøve sig selv.

Buddhisme er ikke dogmatisk, men er en livslang uddannelse. Ved at meditere, at arbejde med sig selv dagligt kan man udvikle sin personlighed, opnå indre fred og derved blive et lykkeligere menneske.

Gennem opøvelse af gode vaner opnås en større tilfredshed i hjerte og sind. Helt grundlæggende er det vejen til et sundt liv, både for munke og lægfolk i dette liv.

Side 23

Hvad er meditation?

Meditation er universel. Det er personlighedsudviklende og forebyggende på det mentale og fysiske plan. Indledningsvis behøver man blot at lære nogle enkle regler og tekniker. Ved kontinuerligt at kultivere sindet gennem meditation kan man opnå fred. Man behøver ikke at være religiøs eller skifte religion for at meditere. Formålet er at udvikle og kultivere mennesker gennem indre bearbejdelser. Selv hvis man har sat sin daglige meditation i system og passer sine meditations ’aftaler’, kan man komme i underskud på grund af udefrakommende pres.

For mange mennesker kan meditation lyde meget teoretisk, men i virkeligheden er det meget enkelt at forklare. Mennesket består af en fysisk del som er vores krop. Den anden del er vores sind.

Meditation er den øvelse der synkroniserer sindet med kroppen. Vi er som regel gode til at vedligeholde kroppen, fordi

den er nemmest at forholde sig

til. Hvad der foregår i sindet

og generelt i vores indre er

noget vi holder for os selv. Et

helt igennem sundt menneske

har brug for at vedligeholde

balancen i krop og sind. Vi har

nemmere ved at forstå at

vores bil skal tankes op med

brændstof for at være i stand

til at køre, og vi ved at den

nødvendigvis må stoppe op

ved en tankstation. Når vi

parkerer bilen for at tanke op

stopper vi motoren og trækker

håndbremsen, hvorefter vi

tanker op. Hvis vi ikke gør det,

når tanken er ved at være tom

kender vi til konsekvensen. I

sidste ende løber den tør.

Ligeledes skal en bil på

service eftersyn med mellemrum for at vedligeholde de mekaniske enheder. Glemmer man ovenstående bryder bilen sammen i sidste ende. Det samme gør sig gældende for mennesket. Stres kan være et tegn på at man har brug for vedligeholdelse. Ved at meditere kan man genskabe balancen mellem krop og sind. Der er intet mystisk ved de ting der sker i den proces, men er en del af det at være menneske.

Der er mere end 40 metoder til at forene og fokusere sindet i kroppen. Det er en synkronisering som videnskaben har udvist stigende interessere for. Der har således været mere end 150 videnskabelige studier af meditation siden 1935.

Der findes grundlæggende to typer af meditation: 1.Meditation hvor man fokuserer udenfor kroppen

Side 24

2.Meditation hvor man fokuserer ind i kroppen Den meditations teknik vi kommer ind på kendes som Dhammakaya teknikken. Den består af flere forskellige teknikker hvor man fokuserer på det indre: 1.Åndedræts meditation 2.Beroligelse af kroppen 3.Fokusering på centeret af kroppen Det er et mål i sig selv at man retter sin opmærksomhed på centeret af kroppen, hvor man fokuserer på en genstand, som kan være en tænkt krystalkugle eller noget andet man føler sig tryg ved. En genstand man har det godt med. Målet er at stoppe sindet. Det er der man finder ’Stilhedens Visdom’. Meditationslæreren Luang Phaw Wat Paknam Basicharoen som genopdagede denne meditations teknik omtaler centeret af kroppen, som stedet hvor sindet har sit naturlige hjem.

Tanken kan virke fjern i første omgang, men når man grunder over tanken er det måske ikke så fremmede endda. Vi kender f.eks. udtrykkene at have en ’God mavefornemmelse’ eller når man mærker forelskelsens dirrende fornemmelse ’kilder det i maven’. Det er også ofte i første omgang maven der reagerer når man bliver udsat for stress, hvilket er den måde kroppen advarer os om at noget er galt. Når man har sat sin meditation i faste rammer og man begynder at benytte det i dagligdagen, vil man også opdage at man ved at fokusere på centeret af kroppen kan opnå og bevare indre ro, næsten uanset hvilke stressende prøvelser man bliver udsat for. Herfra begynder meditation at blive rigtig værdifuldt for en. ’Stilhedens Visdom’ roligt følge kroppen. Det hjælper til at reducere nogle negative effekter, og forbedrer nogle positive effekter.

Mindsker: 1.Anspændelser 2.Følelsesmæssige tærskler 3.Tilpasning af ændringer i omgivende miljø 4.Hyppighed af jobskifte 5.Aggression 6.Neuroticisme 7.Misbrugsproblemer Forbedrer: 1.Sports resultater 2.Mental stabilitet Side 25

3.Selv­aktualisering 4.Forøget tro på sig selv 5.Accept af en selv 6.Socialt liv 7.Større effektivitet på job 8.Job tilfredshed 9.Udvikling af færdigheder på arbejdet 10.Gode relationer på arbejdet En meditations mesters råd Undersøg dig selv før du går i seng hver aften.

Du bør gennemgå Dhamma og meditere grundigt før du skal i seng for at sove Start med at undersøge dine handlinger i løbet af dagen Overvej, hvad du har gjort fra morgen indtil natten - fra du vågner op om morgenen, hvad du har spist, hvad du har gjort mens du gik til fods, hvad du har tænkt mens du mediterede, og observerede sila Undersøge hvilke meritter (Boon) du har lavet og hvilken form for handling, du har udført.

Var det godt eller skidt?

Stop dit sind og reflekter.

Hvis du opdager at du har gjort dårlige gerninger, sørg da for ikke gentage dem.

Lad det ikke klæbe sig til dig, ikke engang for en enkelt nat.

Ved at gennemgå dine handlinger giver du dig selv mulighed for at erkende dem derved kan du slippe dine dårlige vaner og mindske de dårlige gerninger hver dag Også overvej, hvordan du kan forbedre dig selv.

Juster for at blive endnu bedre.

Slet alle onde gerninger fra din personlighed, og tænk altid kun på at gøre gode gerninger.

Gør dette liv til dit sidste og gør kun godt.

Side 26

Khun Yay

Side 27

Stop sindet

Side 28

I dag findes der allerede millioner af mennesker der arbejder med sig selv gennem meditation på daglig basis. Mennesket har rent faktisk praktiseret det flere tusind år. Når man aldrig har prøvet meditation kan det set udefra være vanskeligt for mange at forholde sig til det. Dels er der mange forskellige meditationsformer, men også flere forskellige traditioner. Det kan være forbundet med et andet lands traditioner og værdier. Derfor bliver man nødt til at starte et andet sted, nemlig i ens personlige udvikling.

For at det skal lykkedes bør der være nogle forudsætninger opfyldt. Der kan være forhold i ens liv man må forandre. Det kan være praktiske ting, men i mange tilfælde vil det være holdninger og associationer som relaterer sig til måder at forholde dig til tanker. For tankerne er udspring for alle de beslutninger vi træffer i det daglige. Det kan derfor virke paradoksalt at den Store meditations mester Luang Phaw Wat Paknam siger at ’at stoppe sindet er forudsætningen for succes’.

Alle mennesker må nødvendigvis gøre forandringer i livet, for livet i sig selv er i konstant forandring. Forandringerne sker overalt i naturen og mennesker imellem. De ting vi som børn troede uforanderlige og som vi søgte tryghed hos er væk i dag. Dagen i går er også væk, og dagen i morgen er endnu ikke oprindet. Så spørgsmålet er hvad man skal lægge vægt på? Buddha pegede på nuet.

Side 29

Det er nemt nok at give dig svare på løsningen på problemerne i livet ved at fortælle, hvordan man skal agere for at løse problemer og udfordringer livet. Uden handling er det dog kun ord. Ved at arbejde med sin personlige udvikling indefra, kan man finde ind til kernen af løsningerne, indefra.

Men kan det virkelig være rigtigt at man blot ved at lukke øjnene 20 minutter om morgen når man står op, og derefter 20 minutter før man går i seng om aftenen kan løse alle ens problemer? Det lyder næsten for godt til at være sandt. Det er så enkelt og banalt, at man nærmest ledes til at ryste på hovedet og lægge bogen væk. Men før du gør det, skal du se ind i dig selv. Det er dér udfordringen ligger. Meditation er blot nøglen. Ved hjælp af meditation kan du finde ind til en større selvforståelse.

Det kan sammenlignes med at du går ind i en mørk grotte uden lys. Du ved ikke helt hvor du skal træde, og du føler dig på usikker grund. Tænk hvis der er farlige dyr derinde? Det er ukendt landskab. Du er utryg og ved ikke helt hvad du skal forvente. For hvert skridt du tager føler du dig frem med hænderne og benene, sanser du ikke er så vant til at orientere dig med.

Måske er lugtene og lydene også anderledes. Men det er i virkeligheden det der sker når man begynder at meditere. Når du kommer frem til stedet hvor du kan tænde for faklen som skal give lys åbenbarer der sig en forunderlig og smuk verden inde i grotten. Det øjeblik du tænder lyset kan du for et kort øjeblik blive blændet af det stærke lys. Men når du har vænnet dig til lyset, forstår du at det slet ikke var så farligt som du troede. Nu hvor du er på mere sikker grund kan du begynde at orientere dig og undersøge denne forunderlige verden. Alle mennesker rummer skjulte indre ressourcer som kun venter på at blive fundet og bragt frem til dagslyset.

Side 30

Side 31

Kultivering (bhavana) af tankerne Man kan kultivere ens mentale sundhed og hensigter ved en øvelse som på Pali kaldes ’Metta’, hvilket kunne oversættes som ’Kærlig opmærksomhed’. Alle mennesker fejler og har brug for at disciplinere sig på dette felt. Det kan være mere eller mindre, men alle har brug for det. Det betyder ikke at vi skal være idealistisk kærlige, eller lade som at vi udviser Kærlig opmærksomhed.

Formålet er at vi gennem ærlighed og en realistisk bearbejdelse arbejder med os selv. Hvis vi har vrede er det vreden vi arbejder med, er vi misundelige er det misundelsen vi bearbejder, og hvis vi har modvilje mod en anden person er det modviljen vi behandler i os selv. En af de realistiske overvejelser er spørgsmålet, ’Hvem er det egentlig der skades når vi har negative holdninger mod en anden person’. Svaret er naturligvis at man skader sig selv. Buddha sagde: Når du er vred på en person, gør du din fjende en tjeneste. Du skader dig selv på en måde, som din fjende aldrig kunne gøre. Din fjende er udenfor dig selv, men ved at tillade din fjende at komme ind i dit sind og dit hjerte forgifter du dig selv indefra. Din fjende ønsker at skade dig, men nu har du gjort det selv.

Side 32

Metta begrebet er derfor at man ser ud over sine egne interesser, og i renhed ønsker andre mennesker godt, uden at få noget igen. Den kærlige omsorg man udviser, er derfor en form for energi som udgår fra dig som person, og det er noget der foregår inde i dig selv. I tankerne defineres den gode vilje mod andre, hvilket er en diametral modsætning til hvad mange mennesker higer efter, nemlig at blive elsket af andre. Fra et Buddhistisk perspektiv har menneskehjertet et behov for at elske, men det har ikke behov for at blive elsket, med mindre man er et barn. Det er en holdning som mange kan finde udfordrende, særligt hvis de har opfattelse af at de ikke har fået kærlighed nok som barn. Et voksent og modent menneske, som har haft en normal opvækst har ikke behov for at blive elsket, men har brug for at elske. Forklaringen er at man ved at kultivere sin indre visdom bliver fyldt med kærlighed på egen hånd. Man bliver et menneske med overskud nok til at kunne rumme sig selv og andre.

På samme måde som en vandkilde

Sindet er ophavet til alle forfriskende vand fra undergrunden, handlinger, gode eller dårlige. vil en person have nok kærlighed i Det regulerer den måde, vi sig selv, til at kunne dele det ud i tænker, handler og taler. kontinuerligt kommer med

overmål. I den forstand er ’Kærlig opmærksomhed’ uselvisk. Man har ikke brug for at modtage kærlighed fra ydre kilder, fordi man selv er en kilde. Når man som person har lært at udvise ’Kærlig opmærksomhed’ til andre, får man selv stor gavn af det i form af større lykke. Så det udvirker en selvforstærkende effekt for dig selv. Balancen som man bør søge når man praktiserer ’Kærlig opmærksomhed’, er at man ikke udvikler det til at være en selvisk handling, men at man har til hensigt at frigøre sit hjerte fra bindinger. Det vil således være forkert at sprede ’Kærlig opmærksomhed’ til andre, men ikke den ene person som har gjort noget negativt mod én selv.

Det er et af de centrale elementer ved Buddhisme. Det vil sige at elske andre, udvise kærlighed og omsorg, og begynder med én selv ved at man accepterer sig selv. Det er en egenskab man kan opdyrke, træne, udbygge og vedligeholde ved hjælp af meditation. Den praktiske natur ved Kærlig omsorg er at man trin for trin arbejder med den. Først og fremmest overfor dem man føler en hvis nærhed og naturlig kærlighed for. Det kan være en lærer, ens nære familiemedlemmer. Det kan også personer man kender uden at have nogen form for relationer til dem. Men Kærlig

Side 33

opmærksomhed omfatter også personer som har vist fjendtlighed overfor én. Ved systematisk gennem sin meditation at udvise Kærlig opmærksomhed nedbryder man grænserne i ens eget sind, og gør sig selv fri for selv pålagte grænser og barrierer for udvisning af Kærlig opmærksomhed.

På samme måde som en vandkilde kontinuerligt kommer med forfriskende vand fra undergrunden, vil en person have nok kærlighed i sig selv, til at kunne dele det ud i overmål.

I den forstand er ’Kærlig opmærksomhed’ uselvisk.

Man har ikke brug for at modtage kærlighed fra ydre kilder, Side 34

fordi man selv er en kilde.

è

Phra Nicholas Thanissaro

Side 35

Meditation kan bruges til at udfordre problemer Problemer kan være forskelligartede og skyldes mange ting. Meditation alene kan sandsynligvis ikke løse problemerne. Men meditation giver os et bedre udgangspunkt og flere alternativer til at tilgå de udfordringer man måtte have. Det giver os bedre værktøjer og muligheder for at forholde os til udfordringerne med flere alternativer. Det vigtigste er at forstå problemet – kun derved kan vi finde ud af hvilken løsning der er passende. Ifølge den buddhistiske munk og psykolog Phra Nicholas Thanissaro, er der seks grundlæggende problemstillinger som ofte dukker op i menneskers liv – som alle kræver hver deres løsning. Men uanset hvilket problem der er tale om skal man starte med at meditere for at identificere hvilken type problem man skal forholde sig til: 1.Problemer som forudsætter rationel eller materielle løsninger. a.Her kan meditation hjælpe os fra at reagere følelsesmæssigt til problemerne.

2.Materielle og lineare problemstillinger. a.Den type problemer kan ikke umiddelbart løses ved hjælp af meditation, men kan hjælpe os til tålmodighed, opmuntring til at løse problemerne, samt bevare den indre ro i processen.

3.Problemer hvor du selv er en del af problemet. a.Her vil meditation hjælpe os til at se os selv på afstand og se os selv i en anden kontekst.

4.Onde cirkler a.Meditation giver os visdom til at finde roden til problemet og løsningen. At finde løsningen på den type problem kræver selvforståelse som kan opnås ved hjælp af meditation.

5.Problemer med holdninger a.Meditation kan hjælpe til at antage en mere positiv holdning til problemer som endnu ikke er opstået, som vi ikke har kapaciteten til at løse selv. Kærlig opmærksomheds meditation (Metta) kan hjælpe såfremt der er en konflikt mellem to parter.

6.Bedre beskyttelse mod problemer a.Ved at meditere bevarer gode personer deres gode vaner.

7.Hvis man har problemer som kan ikke kan takle på egen hånd. a.Nogle gange er man nødt til at arbejde ved hjælp af regler eller aftaler, styrke personlige forpligtelser.

Side 36

Nøglen til frihed Frihed er en vigtig faktor for det morderne menneske. Frihed til at handle som man selv ønsker, frihed fra undertrykkelse, seksuel frihed, unge ønsker frihed fra forældre og selv voksne gør oprør med bestemte forhold i samfundet. Tidligere mente nogle videnskabsmænd at vi mennesker var ligesom dyr. At alle mennesker reagerer ud fra et bestemt reaktionsmønster.

Men den store forskel for mennesket i forhold til dyr er at vi har vores frie vilje til at reagere.

Sindets kraft og dermed vores indre ressourcer er en vigtig del af frihedsbegrebet. Viktor Frankl som allerede var en kendt videnskabsmand før den Anden Verdenskrig mente at mennesker handler ud fra bestemte mønstre, på samme måde som man ser det hos forsøgsdyr i laboratorierne.

Mens han var i gang med sit arbejde udbrød krigen, og fordi hans familie var jødisk blev han og hans familie taget til fange og bragt i koncentrationslejr. I koncentrationslejren blev han frataget al sin frihed. Mange af hans familiemedlemmer mistede deres liv i koncentrationslejren. For sit eget vedkommende blev Viktor Frankl udsat for umenneskelige prøvelser, og vidste ikke hvordan han skulle overleve fra dag til dag. Han vidste ikke om han ville få mad at spise og om han kunne få tøj på. Under normale omstændigheder ville han være blevet meget deprimeret. Alt blev taget fra ham,men undervejs blev det klart for ham at der var en ting som man ikke kunne tage fra ham. Det var det faktum, at det var op til ham selv, hvordan han at reagere på omstændighederne omkring ham.

Alle mennesker kunne påføre ham lidelse og give ham valg i livet, men det var stadigvæk op til ham selv, hvordan han reagerede på omstændighederne. Viktor Frankl så, at det var dem, der ikke havde noget at leve for, der døde hurtigst i koncentrationslejren. Lidt efter lidt skabte Victor Frankl en større og større afstand mellem ham selv og den ydre verden. Han gav sit sind mere og mere frihed. Som om hans sind blev en bunker i ham selv, hvor han var bevidst om omstændighederne, men ikke reagerede på en negativ måde længere. På den måde fandt han større og større opmuntring Side 37

ved situationen. Selv om han ikke havde fysisk frihed fandt hans sind frihed fra situationen omkring ham. Ved at meditere fandt han frihed fra den elendighed han var omringet af. Det mærkværdige var at Viktor Frank udviklede et moralsk overskud som gjorde at han blev en opmuntring ikke blot for sig selv, men også for de mennesker han var omringet af. Da krigen var forbi var han i stand til at give sig selv opmuntring og styrke, og det ham der opmuntrede sine medfanger, og selv hans tidligere fangevogtere gav han opmuntringer.

Efter afslutningen på den Anden Verdenskrig begyndte han skrive komplet anderledes bøger end han havde gjort tidligere, angående hvor stor en kraft der ligger i menneskets frie vilje, hvis man er i stand til at skabe afstand mellem de ydre omstændigheder og sindet i os selv. Når man mediterer er det præcis den samme øvelse man kultiverer ved ikke at lade de ydre omstændigheder påvirke vores indre lykke. Meget afhænger af vores holdninger til de ting der sker omkring os.

Side 38

Meditation gavner alle I nogle buddhistiske kredse har man den opfattelse at meditation kun praktiseres af munke og nonner. Det forholder sig imidlertid anderledes. Alle kan meditere, og enhver som ønsker at udvikle og træne sindet til at blive mere stabilt, fokuseret og effektivt har et fantastisk værktøj i meditation. Ud fra et buddhistisk synspunkt er meditation også en praktisk måde at opnå større glæde for lægfolk og en måde at frigøre munke og nonner fra bindinger til denne verden. Det er dog ikke kun for buddhister, alle uagtet hvilken religion de tilhører, kan meditere og få gavn af det, selv personer uden religion. Det er ikke noget man kan læse sig til, og det er noget man selv må arbejde for at opnå. Yderligere kan man hente hjælp hos mere erfarne hvis man skulle komme i tvivl om noget. Øvelse kan ikke erstattes af yderligere studier.

Desuden kan man meditere alle steder og næsten på hvilket som helst tidspunkt. Det kan vare fra få minutter til flere timer. Det er ej heller et spørgsmål om at sidde i mystiske stillinger, men mere et spørgsmål om at sidde behageligt, hvor blodet i kroppen har fri gennemstrømning og at man er afslappet, samt at man trækker vejret stille og roligt. Hvis du derfor føler det behageligere at sidde på en stol er det helt i orden. Menneskekroppen består af en fysisk krop og sindet. Den fysiske krop er opbygget med faste elementer, så som kød og ben, skind og organer, alt sammen ting som er synlige for øjet. På et dybere plan, og udefra en lidt mere grundlæggende synspunkt består kroppen af elementer (dhaatu); jord, vand, vind og ild. Fem dele af vores krop består af det der kaldes de eksterne sanser, hvilket er vores øjne, ører, næse, smags sanser, ydre sanser overalt på vores krop.

Så selv om meditation primært har at gøre med opøvelse af sindet, har det også at gøre med vores krop.

Sindet er et spherisk formet levende element, inde i vores fysiske krop så længe vi lever. Sindet er ikke placeret noget fysisk sted i kroppen så som hjertet da det hovedsageligt er en muskel i kroppen, men er en form for energi og er usynligt for øjet eller noget andet fysisk. Det er en form for bevidsthed som koordineres med de før omtalte fem eksterne sanser.

Kroppen og sindet arbejder sammen giver:

Side 39

Perception ved at modtage indtryk, lyde, dufte, smag og berøringer, hvilket den opsætter til billeder i vores indre.

Hukommelse ved at optage alle sanseindtryk som den omsætter til "film" til senere brug.

Tanker ved at gemme data som den kategoriserer i dårlige og gode, ting man kan lide, eller ikke kan lide eller neutrale. Viden som den behandler fra de fem sanser gennem et niveau af viden.

Meditation er en universel handling som alle i verden kan udføre. Alle kan gøre det uanset nationalitet, religion eller etnisk baggrund. Alt hvad mennesket behøver, er kroppen. På samme måde som luften er universel i denne verden, for at vi alle kan trække vejret. Lige meget hvor vi bevæger os hen på vores planet kan vi finde luft. Meditation er som luften ­ universel og grundlæggende.

Blot luk øjnene, betragt sindet forsigtigt uden at gøre andet Det er hvad der skal til, og alle kan man fortsætte med sin religion Ikke at tænke, er noget alle religioner kan gøre, uagtet om man er buddhist, kristen, muslim, hindu eller noget helt andet?

Ikke at gøre noget, er ikke mod nogen lov, det er ikke amoralsk, Side 40

og går ikke imod nogen gammel tradition Blot luk øjnene og gør ingenting.

Med andre ord meditér Det er den øvelse der kan bibringe vores liv lykke og fuldstændighed, som vi bør gøre vores yderste for at forfine til vores egen gavn Frit oversat fra Journey to Joy af Luang Phaw Dhammajayo

Side 41

Side 42

At finde målet med sin meditation Vi har vores vidunderlige liv, og vi bliver ved med at forberede os til livet, men glemmer at leve i hverdagen. Dengang vi var små planlagde vi, når jeg bliver teenager skal jeg leve. Når man så er blevet teenager, så forbereder vi os til at leve, når vi bliver færdige med skolen. Så finder vi ud af at vi faktisk skal forberede os til livet i gymnasium. Så begynder forberedelsen til livet tænker vi. Til gengæld, når vi så bliver færdige med det, så begynder livet for alvor? Så får vi et job, så begynder vi at forberede os til livet, men i stedet for begynder vi at forberede os til pensionen. Og når man så bliver pensioneret, lever vi stadigvæk ikke. Rent faktisk har livet givet os masser af muligheder for at leve, lige fra fødslen, men vi glemmer at leve. Det at leve har intet at gøre med alder. Hvis vi lever i nuet, har vi et liv. Alene det at afsætte et minut af sit liv, og føle nuét, det er at leve. Vi behøver ikke at vente på noget, eller planlægge. Bare lev, i nuet. Vi har alt hvad vi har behov for, for at kunne slappe af. Det er i vores hænder, blot vi griber fat i det. Den fejl vi gør, er at vi bruger al vores tid og energi, blot på forberedelsen til at slappe af, fordi vi tror at det der ligger foran os, som vi har planlagt, er dét at slappe af.

Hvis målet er afslapning, bør også vejen til afslapningen være afslapning. Den stressede vej fører ikke til afslapning. Det er hvad Buddha sagde: Der er ingen vej til lykken, lykken i sig selv er vejen.

Smertens og pinens vej vil ikke lede os til lykkens vej. Hvis målet er målrettet i retningen af lykke, så bør vejen vi følger også være lykke. Derfor, hvis målet er afstresning, bør vejen også være afstresning. Så hvis den metode du forsøger at opnå fred er hård ved dig, er det en forkert sti. Så hvis dit mål er afslapning, skal du vælge en metode der får dig til at slappe af lige nu. Det billede man bruger for at opnå det udtrykkes som 'at være som en himmel'. Men hvordan kan bruge den metode til at slappe af? Der er to aspekter af os selv 1) der er vores fysiske krop 2) der er vores sind.

De to ting er forbundet i dig, som person. Og hvem er den person der er forbundet i dig? Når du siger til dig selv, 'det er mit sind', 'det er mit krop'. Hvad er det så der er vidne til de to enheder? Det

Side 43

er mere end din krop og det er mere end dit sind. Rent faktisk er du ikke i din krop, og du er heller ikke i dit sind? De to enheder er blot to aspekter af dig. Så spørgsmålet er; Hvad er du? Hvad er så din eksistens? Det er som himmelen, det er din eksistens. Den der har konstateret at du består af dit sind og din krop. Rummet, eller skyen, det er vores vidne, os selv. Vi eksisterer som en himmel, så pointen her er, hvis vi eksisterer som himmelen, hvorfor er vi så ikke bare som himmelen?

Vores egen værste fjende kan ikke skade os så meget som vores ukloge tanker. Ingen kan hjælpe os så meget som vores egne medfølende tanker.

Side 44

Meditation for begyndere

Side 45

Sid med krydsede ben med dit højre ben forrest på det venstre ben og din højre hånd på den venstre hånd. Hvis du synes det er anstrengende at sidde sådan, kan du sætte dig på en pude, eller på en stol.

Dernæst skal din højre pegefinger røre ved din venstre tommelfinger. Luk dine øjne forsigtigt, som om du skal til at sove. Tøm sindet for alle slags tanker. Træk vejret dybt og pust forsigtigt ud et par gange. Lad hver eneste muskel på kroppen slappe helt af. Forestil dig at din krop er helt tom, og at du ikke har nogen indre organer. Dit sind hviler lige i midten af kroppen, som er placeret inde i dig i to fingres højde lige over din navle. Hvis du synes det er svært for dig at fokusere på centeret af kroppen, kan du placere dit sind, hvor du selv synes det føles mest behageligt. Prøv at observere om der viser sig indre billeder – hvad enten det er mørke, lys eller hvad som helst, blot accepter det uden en tanke. Når du har fundet hvile i centeret af din krop eller hvilket som helst andet sted inde i din krop, skal du sikre dig at du ikke spænder øjnene. I meditation ser vi med sindet, ikke med de fysiske øjne; det er derfor vi lukker dem. Hvis dit sind strejfer omkring kan du visualisere for at holde sindet i ro. For at gøre dette, forestil dig en krystal kugle der svæver i midten af din mave. Du kan bruge andre neutrale ting du er kendt med, så som en appelsin, en fodbold eller månen. Du kan også gentage mantra 'Samma Arahang' som betyder 'den rene sti', væk fra urenheder i dit sind.

Lad dit sind fortsat hvile i centeret af din krop, og tag ikke nogen form for beslutninger eller følelsesmæssige reaktioner på hvad du oplever. For begyndere anbefaler vi at du mediterer 15 til 30 minutter om morgenen og når din sengetid nærmer sig, og udvid længden, f.eks. op til en time eller hvad du føler passer dig bedst.

Side 46

Afhængig af dit sinds indre ro og renhed vil du efter noget tid opleve en fredfyldt og forfriskende glæde, som var du blevet masseret på hele kroppen. Hvis du føler dig anspændt efterfølgende kan det tænkes at du har prøvet for hårdt. Åben dine øjne, juster din sidestilling indtil du føler det behageligt, og begynd forfra. Hvis du faldt i søvn er det måske fordi du bør fokusere mere på centeret i din krop. Tag nogle få dybe indåndinger og gentag mantra i dit indre uden at sige det 'Samma Arahang'. Føler du dig fortsat træt er du muligvis fysisk træt, og tillad blot dig selv en kort søvn og start forfra. At tømme sindet er en kunstart, og en nøgle til at lære Dhammakaya meditation. Der er mange andre måder at tømme sindet, som passer til forskellige personer af forskellige årsager. Har du fået lyst til at udforske Dhammakaya meditation, vil vi foreslå at du kontakter en Dhammakaya munk og lærer meditation og modtager personlig vejledning som passer til din karakter. Et koncentreret og roligt sind sætter en person i stand til at analysere og løse problemer korrekt og på en præcis måde. Meditation forbedrer også ens fysiske og mentale sundhed. Meditation giver fred i samfundet, og med dette som grundlag til et dagligt "personligt værktøj" ud fra et moralsk perspektiv, vil give de største fordele for dem, der udøver det. Gennem Dhamma praksis elimineres ulemper, og de positive frugter af fordele fra disse fortjenester realiseres. Derfor er dem, der altid praksis meditation og besidde god etisk adfærd. Fra det øjeblik vi åbner øjnene når vi vågner, er det en blank side. Selv hvis man er syg, kan man træne sindet til at tænke sig til lykken, og se håbet ved ikke at være i konflikt med sin sygdom, men at omfavne den, så den hjælper én til at se nye sider af livet. Buddha sagde til en discipel som var meget syg: selv om din krop er syg, skal du ikke tillade dit sind at blive syg. Man kan finde fred på den måde.

Meditation er som en muskel der skal vedligeholdes for at bevare sin styrke og effekt. Så på spørgsmålet hvordan man kan forbedre sin meditation må man have en strategi. Men før det må man have en forståelse for hvad meditation gør? Et vigtigt aspekt er derfor også hvad ens motiv er for at meditere. Nogle mediterer alene for at forbedre deres livskvalitet, f.eks. for at finde indre ro og balance. Andre mediterer for at få andre til følge én selv, så de kan blive ens elever, og man derved opnår magt og status. Andre igen for at opnå styrkede sanser, så som evner der opnås gennem meditation. Disse motiver er imidlertid kortsigtede og sindet lægger automatisk forhindringer i vejen for selve opnåelsen af resultater, hvorfor det første punkt er at man skal tilgå sin personlige meditation med ydmyghed. Der er nemlig 3 grundlæggende metoder: 1.Du har vision, men ingen kundskab; ofte fokuseres der på elementer udenfor kroppen, hvilket resulterer i at man i sin meditation ser ting man ikke forstår.

Side 47

2.Du har kundskab, men ingen vision; ofte fokuseres der på dele af kroppen, hvor man udelader centeret af kroppen. Det kan være fokusering på åndedrættet alene eller centeret af panden.

3.Du har vision og kundskab; med udgangspunkt i centeret af kroppen fokuseres der på ens balance mellem ens kundskab og vision. Det kræver daglige øvelser, hvor man finder ind til det element af indre balance og et fornuftigt hverdagsliv.

Meditation alene kan altså ikke nødvendigvis tilstrækkeligt for at opnå resultater. Man kan sammenligne det med en radio, hvor man har en 'grovtuning' for at finde det rigtige område, hvorefter man har en 'finetuning' for at finde den eksakte kanal. Først skal man derfor leve et fornuftigt velafbalanceret hverdagsliv (Tuning), hvorefter man får det sidste "boost" gennem meditation (Finetuning). Et forslag er at man integrerer sin daglige meditation i faste rammer.

Måske ikke nødvendigvis faste tidspunkter hvor man mediterer, men at man som en selvfølgelighed sørger for at stå tidligere op om morgenen for at give sig selv tid til at meditere. Og at man om aftenen gør det til en vane at meditere før man går i seng, en integreret del af de daglige gøremål som tandbørstning og måltiderne. Ligesom man opøver sine muskler gennem forskellige øvelser for at bevare styrken findes der over 40 forskellige meditationsmetoder som kan hjælpe éns meditation i kontinuerligt fremskridt.

Side 48

Betragt åndedrættet Når man er blevet mere øvet i at meditere kan man, afhængig af ens tilstand i sindet forholdsvis nemt finde den indre ro. På thai hedder meditation samatee, hvilket er beslægtet med et andet udtryk, nemlig navnet på en meditationsteknik der hedder Samatha, hvilket betyder 'ro'. Det er således meget normalt at begynder med at benytte betragte åndedrættet. Man bruger noget tid på at berolige sindet. I begyndelsen, specielt når man er ny i meditationens verden vil sindet 'flyve' omkring og man vil nok opfatte det som mangel på fokus. Man skal dog ikke give op af denne grund. Det er ganske normalt. Det har også en bibetydning, nemlig at betragte åndedrættet. Hensigten med at betragte åndedrættet er at stoppe sindet. For det fleste lyder dette som en umulighed, men det er rent faktisk muligt. Fortsæt ganske enkelt med at sidde stille, træk vejret ind og pust ud. Føl efter punktet hvor åndrettet vender nede i maven. Det er ikke vigtigt at man finder det eksakte punkt, men at føler efter hvor man selv mener åndedrættets vendepunkt er i en selv. Man vil erfare at tankerne falder til ro lidt efter lidt, og bliver færrere og færrere.

Fortsæt herefter med at observere tankestrømmen. Vi ved alle hvordan vi kan styre tankerne og få nye idéer. Det er nemt for de fleste mennesker. Tankestrømmen kommer helt af sig selv, som når man ser TV. Man vil ikke begynde at prøve på at ændre handlingen eller hændelserne i en TV udsendelse. På samme måde skal man blot betragte de tanker der oprinder i ens sind. Buddhisme er kultivering (bhavana), hvor man udvikler sindet. Hvad er forskellen mellem at betragte åndedrættet og observere? Er det to forskellige meditations teknikker? Hvis man ønsker det kan man skille dem ad, men I virkeligheden er de afhængige af hinanden. Ved at betragte åndedrættet mindskes problemerne i sindet, uanset hvad det er.

Vi har vores vidunderlige liv, og vi bliver ved med at forberede os til livet, men glemmer at leve i hverdagen. Dengang vi var små planlagde vi, når jeg bliver teenager skal jeg leve. Når man så er blevet teenager, så forbereder vi os til at leve, når vi bliver færdige med skolen. Så finder vi ud af at vi faktisk skal forberede os til livet i gymnasium. Så begynder forberedelsen til livet tænker vi. Til gengæld, når vi så bliver færdige med det, så begynder livet for alvor? Så får vi et job, så begynder

Side 49

vi at forberede os til livet, men i stedetfor begynder vi at forberede os til pensionen. Og når man så bliver pensioneret, lever vi stadigvæk ikke.

Rent faktisk har livet givet os masser af muligheder for at leve, lige fra fødslen, men vi glemmer at leve. Det at leve har intet at gøre med alder. Hvis vi lever i nuet, har vi et liv. Alene det at afsætte et minut af sit liv, og føle nuet, det er at leve. Vi behøver ikke at vente på noget, eller planlægge. Bare lev, i nuet. Vi har alt hvad vi har behov for, for at kunne slappe af. Det er i vores hænder, blot vi griber fat i det. Den fejl vi gør, er at vi bruger al vores tid og energi, blot på forberedelsen til at slappe af, fordi vi tror at det der ligger foran os, som vi har planlagt, er dét at slappe af.

Hvis målet er afslapning, bør også vejen til afslapningen være afslapning. Den stressede vej fører ikke til afslapning. Det er hvad Buddha sagde: Der er ingen vej til lykken, lykken i sig selv er vejen.

Smertens og pinens vej vil ikke lede os til lykkens vej. Hvis målet er målrettet i retningen af lykke, så bør vejen vi følger også være lykke. Derfor, hvis målet er afstressning, bør vejen også være afstressning. Så hvis den metode du forsøger at opnå fred er hård ved dig, er det en forkert sti. Så hvis dit mål er afslapning, skal du vælge en metode der får dig til at slappe af lige nu. Det billede man bruger for at opnå det udtrykkes som 'at være som en himmel'. Men hvordan kan bruge den metode til at slappe af?

I den materielle verden skal vi skynde os for at nå fra ét punkt til et andet hurtigere.

Men i den åndelige verden inde i os selv, kan det kun opnås ved et komplet stop.

For at opnå begge mål, må sindet stoppes, mens kroppen er i bevægelse.

Side 50

I praksis kan dette opnås hvor som helst, når som helst når vi har Dhammakaya i os selv.

Vi kan altid se Dhammakaya i os selv.

Det bør altid være klart i tanke, tale, arbejde, skrift, arbejde, uanset opgaven.

Dette kaldes at lægge to og to sammen.

Rent faktisk er det livets styrke i en todelt enhed.

Frit oversat efter ‘Pearls of Inner Wisdom’ af Luang Phaw Dhammajayo

Side 51

Kærlig opmærksomhed meditation 'Kærlig opmærksomhed' i følge Buddhisme handler primært om at give og sprede opmærksomheden til andre end en selv. Man retter sin fokus væk fra sig selv og finder glæden ved at give. I Buddhismen er det ubetinget kærlighed overfor alle, hvilket omfatter dem man har noget imod. Den del er der mange der finder vanskelig at gennemføre. 'Kærlig opmærksomhed' i denne sammenhæng er det samme som man på Pali kalder Metta.

Det smukke symbol for Metta er en mor der vugger sit barn i søvn. Når barnet vugges, vil blive resultatet være at det falder til ro. Jeg kan stadig huske, at det var en god følelse, da jeg var lille når min mor vuggede mig i søvn. Sådan er kærlig venlighed og dets resultater. Der er også en masse glæde, når man udviser uselvisk omsorg for en ven.

I teksterne, er Metta beskrevet som det at fremme aspekt af velfærd. God vilje, venlighed og kærlig venlighed er nogle af de ord, der bruges at beskrive den psykiske tilstand. Der er ingen bedre måde at lære det, end at studere det, som det sker i ens eget sind og andre. Det er en helt uselvisk og ren sindstilstand, der giver overskud til sig selv og andre, nu og i fremtiden.

Dyrkningen af denne sindstilstand kaldes bhavana ­ normalt oversættes som meditation. Når vi dyrker det, bliver det stærkt, kraftfuldt og nyttig.

Det bringer os rigeligt, dybde og intensitet fred og lykke. Koncentrationen af Metta giver personlig styrke og gør sindet kraftfuld. Men Metta skal også vedligeholdes, hvis man skal kunne dele ud af sit overskud. Et veludviklet og trænet sind er fleksibel, alsidig, universel og grænseløs. Veludviklet, kan man gøre brug af det til gøre mange skønne gerninger og derved mange medmenneskers liv bedre.

Side 52

Når vores fredfyldte ånd er opfyldt med bevidsthed og visdom, vil uendelig lykke og fred følge.

Verdensfreden kommer indefra, og oprindelsen af fred begynder ved at fokusere i sindet.

Side 53

Karma - en naturlov

Side 54

Man kan kultivere sindet ved kontinuerligt ved at vedligeholde det. På samme måde som den fysiske krop skal trænes, er det nødvendigt for sindet at blive udfordret for at forblive stærkt. Årsagen er at vi livet igennem gennemgår en kontinuerlig forandringsproces fra vores første åndedrag, et automatiseret indre ”maskineri” som vil følge os til vores sidste åndedrag.

Vi bliver født et skrig med hjerteslag og åndedrættet automatiseret fra begyndelsen til afslutningen.

Det er en forudsætning for opretholdelse af livet. Planternes fotosyntese i et samspil med ilt og sol i balance med årstidernes skiftende processer giver en balance mellem liv og død. Hver plante har sin tid. På samme måde har alt levende sin begrænsede tid på jorden, hvorefter cellerne bliver ramt af nedbrydelse dør og forgår ligesom planterne. Det er naturens lov. På samme måde er loven om Karma en del af naturloven, lige så naturligt som tyngdekraften.

Når et menneske fødes bruger man særligt de første år til indsamling af informationer om vores omgivelser. Der er dog ét punkt hvor Buddhismen adskiller sig fra vestlige filosofier. Hvor man i vesten har en opfattelse af at det nye liv er et blankt stykke papir.

Mennesket medbringer Karma med sig fra flere tidligere liv, hvilket vil sige at man er underlagt resultatet af tidligere livs handlinger.

Karma betyder 'handling'.

Tanken indbefatter tanken om cirkelen om 'årsag og virkning'. Det er summen af alt hvad et individ har gjort, gør og vil gøre. Individer går gennem bestemte processer med erfaringer gennem det liv de har valgt, baseret på resultaterne af det de selv har skabt. Karma har intet at gøre med gengældelse, hævn, straf eller belønning.

Side 55

Loven om Karma er ganske enkelt resultatet af årsagerne af alle gerninger aktivt skabt i fortiden og i nutiden; og påvirker alle nuværende og fremtidige oplevelser; men gør en ansvarlig for ens eget liv, og de smerter og glæder pålagt en og andre. Alle levende væsener er ansvarlige for deres karma og frigørelse fra samsara.

Det er et af elementerne i kæden ved årsag og virkning. Det skal forstås således at enhver handling er skabt som et frø i sindet som vil spire når det kommer i rette omstændigheder. Nogle særlige Karmaer med gode eller dårlige resultater holder én i hjulet af samsara, hvor andre frigør en til nirvana.

Du er ansvarlig for dine handlinger. Der er ingen kraft udenfor eller nogle onde guder som handler gennem dig. Ved hjælp af din bevidsthed er du selv den der beslutter hvad du gør. Dine handlinger vil have sine virkninger. I virkeligheden er karma en slags universel grundlov, som både fungerede før Buddhas tid, og altid ar gjort det. Ved at forstå karma kan man forstå hvad årsagerne er til de ting vi oplever, gode som dårlige. Ved at forstå dette bliver man i stand til selv at bestemme sit liv.

Ifølge buddhismen er der fire faktorer, som afgør hvor kraftigt indtryk en handling gør i vores sind: 1.Viden. Man kender situationen.

2.Motivation. Man ønsker at gøre noget.

3.Handling. Man gør det eller får det gjort.

Karma kan strække sig over flere liv, som det var tilfældet med Buddha. Tag eksemplet med Prins Siddhattha1 og hans hustru, Prinsesse Bimba. De forfulgte renhed2 sammen gennem mange liv. Ved et tidligere liv blev Siddhattha født som en asket ved navn Sumedha, en Bodhisatta3 som tilegnede sig selv til efterstræbelse af renhed. Engang på det tidspunkt og epoke var der en Buddha ved navn Dipankara og hans disciple som passerede gennem en by og nåede til en stor vandpyt på deres vej.

1

Buddha før han undsagde verden og blev ordineret Rene gerninger som udføres af en som ønsker at opnå den højeste oplysning, også kaldet Parami 3 En som er forudbestemt til at blive en Buddha 2

Side 56

Ved det tilfælde sagde Sumedha sin krop på vandpytten så Dipankara Buddha og hans disciple kunne gå over på den anden side, uden at blive våde. Dipankara Buddha profiterede ved dette tilfælde at Sumedha ville blive den næste Buddha, kendt som Gautama. Bimba var en landsby kvinde på det tidspunkt. Hun og Sumedha kendte ikke hinanden. Da hun så Sumedha’s ærefulde handling, blev hun glad for ham og blev forelsket. Hun ønskede dybfølt at hun måtte blive Sumedha’s hustru, og blive

genfødt som hans hustru i hver

reinkarnation. Kærlighed og

bånd baseret på renhed binder

par sammen gennem mange

livs tider. Deres fortidige

forbindelse leder dem til at

blive forelsket og glædes ved

hinanden. Nogle par føler en

øjeblikkelig gensidig

forbindelse fordi de har gjort

foranstaltninger for at mødes

igen i fremtidige liv. Det

forklarer hvorfor nogle bliver

forelskede ved første øjekast.

Selv om nogle par har

forbindelse gennem flere livs

tider, betyder det ikke at deres

forhold kører glat og

lykkeligt. På et eller andet

tidspunkt af ens liv stiller man

spørgsmålet: Hvem er jeg? Det

sker flere gange i løbet af livet, og i nogle tilfælde er det i forbindelse med det man kalder kriser.

Indenfor Buddhismens rammer behøver det i midlertidig ikke at være pga. krise, men en dybfølt overvejelse, fordi det er et spørgsmål som er forbundet med ’foranderlighed’. Når man som ung begynder at opfatte at man ER, man eksisterer, stiller man spørgsmålet. Man gennemgår forskellige faser i livet, som bliver opfattet som noget negativt fordi en person man kender godt forandrer sig.

Som ung teenager finder man ud af at det modsatte køn har en magisk tiltrækning på en, og man opdager til sin store forbløffelse at det også gælder den modsatte vej. Der nogle som tiltrækkes én. I den periode af livet opfatter man sig som værende udødelig, og at livet vil vare evigt. Livet tager disse drejninger fra det vante til noget nyt som er uvant. Alt er i en foranderlig proces, men det tager noget tid for os at opdage det. Og fra at have været et spørgsmål om ’foranderlighed’, bliver det til ’forgængelighed’. Det gælder især i det man kalder midtvejskrise og man finder ud af at livet ikke varer evigt, men at man en dag må dø, ligesom blomsterne har deres sæson, således har hvert menneske også sin tid. Intet varer evigt, det gælder hver enkelt af os må i sidste ende se døden i øjnene, uanset om vi ønsker det eller ej. Det er et af de grundlæggende elementer i Buddhismen.

Der er 3 hoved processer i vejen frem til erkendelsen af at alderdommen og forgængeligheden gør

Side 57

sit indtog i livet. Den første er når man opdager at ens forældre ældes, bliver syge og behøver hjælp.

Man opdager også at man måske bliver nødt til at være forælder for ens forældre, hvis de bliver meget syge og får brug for ekstra hjælp.

Buddha taler om 3 observationer; Den første er ’foranderlighed’. Alt forandres, intet forbliver det samme i særlig langt tid. Mange lærte kalder det ’forgængelighed’, ting som vi holder af vil forsvinde. Den anden er dukkha, som oversættes med ’lidelse’, men det kan også forstås som ’tab’.

Og lidelse lyder bestemt ikke rart, men den tredje og sidste erkendelse er slet ikke så rar, nemlig at ’vi kommer alle til at dø’. Det kan være svært at erkende fordi vi elsker livet.

Alle 3 observationer er dele af en naturlig proces. Vi kunne godt ønske os det anderledes, hvilket kan være en svær pille at sluge for mange mennesker. Men døden rammer, selv meget unge mennesker. Det kan være sygdom eller en uventet ulykke der rammer en. Når vi vågner om morgenen kan det være ovre. Men Buddhismen handler om at se ting som de virkelig er. Så det spørgsmål vi skal stille os selv er i virkeligheden, ’Hvordan lever jeg livet nu?’. Er jeg tilstede i livet i nuet? Er jeg tilfreds? Har jeg lykken iboende i mig? En Buddhistisk lærer havde et mundheld ’hvert åndedrag, er en ny chance’. Så hvis man kæmper med negative holdninger, kan den sætning hjælpe en til at se på de positive sider af livet. Hvordan du lever dit liv påvirker dit liv, og negative følelser er med til at forkorte livet unødvendigt. Nøglen er derfor at arbejde med sin lykke. Ikke at man klamrer sig til den, men gør det til en naturlig del af livet, som det åndedræt man har fra fødslen. Åndedrættet er altid i nuet, så fokuser på åndedrættet og nyd det. Mærk efter hjertet og åndedrættet og accepter at livet er en konstant foranderlighed som leder til forgængelighed og nyd livet. Grib livets muligheder hele livet. Ifølge Buddhismen består livet af fortiden, nutid og fremtiden. Og åndedrættet er altid i nuet.

Alle kæmper en daglig kamp. Hvis det ikke er på den ene måde, er det det nok på en anden måde, høj som lav, rig og fattig, mand eller kvinde, selv børn som burde leve under forældrenes beskyttende vinger. Ind i mellem kan det være svært ikke at blive påvirket af de mange energier der påvirker ens sind. De senere dage har været hektiske, og det er meget tydeligt at de nemme tider er på vej mod en afslutning. Sådan er historien. Den kører i ring, livets cirkel.

Buddha sagde til en discipel som var meget syg: Selv om din krop er syg, skal du ikke tillade dit sind at blive syg. Man kan Side 58

I buddhisme er døden en del af livet, ikke det modsatte af liv. Det er en konsekvens af livet, som ligger i forlængelse af hinanden. Når man lever vil man på et tidspunkt dø. Som

Buddhistisk messe (Chanting)

buddhist skal man ikke være bange for døden, men have respekt for livet.

Døden er ikke en afslutning, men en del af en naturlig proces. Accept af at døden er uundgåelig og er derfor ikke Nogle munke som mediterer meget kender på forhånd deres dødsdato.

F.eks. kendte Luang Phaw Watpaknam sin dødsdag 5 år før den indtraf. Døden er dog ikke afslutningen på alt. For buddhister er målet Nirvana, og gennem gode gerninger kan man arbejde på at opnå nirvana gennem

Chanting findes i næsten alle former åndelige traditioner i verden. Det er i Buddhistisk sammenhæng en måde at gøre sig klar i sindet til meditation, men først og fremmest blev det og bliver det stadigvæk brugt som en recitation for at huske teksterne for lovprisninger. Hvad man kan huske udenad er der ingen der kan tage fra én. Så hvis bøgerne blev væk, blev brændt eller hvis de skulle blive slidt og forgå, har man det i sin hukommelse. Når man besøger et Buddhistisk tempel på retræte har

flere livstider. Målet er at bryde ud af livets cyklus af genfødsler (Samsara) og opnå nirvana.

Gennem livet er vi forpligtede i at arbejde med os selv gennem vores gerninger. Gør hvad man kan for at være et godt eksempel. Et godt menneske kultiveres gennem flere liv. Lav en aftale med dig selv om at gøre godt. Udvis kærlig omsorg overfor andre. Livet er meget kort, og kan ende hvornår det skal være. Man skal derfor ikke vente med de gode gerninger til senere, men gøre dem nu.

Derfor, find tiden til at gøre gode gerninger.

Side 59

Den indre udvikling

Side 60

Dette er en grundlæggende indføring i forståelsen af meditation og Buddhisme. Vi tager hovedsageligt udgangspunkt i nogle af Theravada traditionens undervisnings principper.

Hensigten er ikke at gøre folk til Buddhister, men at give det bedst mulige indblik i meditation, så det kan blive det fantastiske værktøj i dagligdagen som det er for mange mennesker.

Man leder efter løsninger på problemer udenfor en selv. Der kan være en storm ude, men hvis vi har indre ro, vil intet kunne vælte os, for løsningen i langt de fleste udfordringer er inde i os selv.

Da jeg havde mediteret dagligt i nogle måneder da jeg begyndte at tage de første notater. Gennem tiden er det blevet til mange notater og observationer, og ikke mindst mange timers meditationer alene eller sammen med andre. Første gang havde jeg ingen forventninger til meditationen. Måske netop derfor slog det benene væk under mig. Det at jeg ikke havde forventet at det skulle gå hen og blive så vigtig en del af mig og min dagligdag gjorde min begejstring ægte og ufiltreret. Der var tændt en ild i mig. Det var derfor igen sur pligt, men en glædelig handling i dagligdagen, som jeg så frem til. På afstand har Buddhisme altid været tiltalende for mig, og jeg tror at det passer godt til mit temperament. Jeg opfattede mig selv som en slags observatør, og sugede jeg indtryk til mig. Jeg havde ingen forestilling om hvad jeg skulle få ud af det, andet end at det var en form for dybere forståelse af min kones kultur. Det mindste jeg kunne gøre var at prøve at forstå, hvorfor det er vigtigt for hende at tage til templet. Mit førstehånds indtryk var at det hele forekom mig meget Side 61

fremmedartet. Mit hoved var fyldt med spørgsmål, men de generede mig at alt foregik på thai. Jeg ville godt have haft at der var noget mere på dansk. I begyndelsen antog jeg den holdning at jeg var "turist" i et "fremmed land". Besøger man et land, vil man ikke begynde at lave om på deres traditioner blot fordi man ikke selv er vant til skikkene. Jeg fulgte med, og konkluderede at forståelsen måtte komme senere. Der er på ingen måde forventning om at man deltager i alle detaljer af skikkene når man besøger templet. Alt er helt frivilligt, og man følger sit eget tempo, på samme måde som når man er turist i et fremmed land. Mine egne erfaringer er at man ved at bevare et åbent sind uden at være fordomsfuld gradvist får en større forståelse af buddhisme, munken og skikkene. Derved opnås også respekt for munkens rolle som åndelig vejleder, som man kan henvende sig til på et hvilket som helst tidspunkt. Sidst men ikke mindst er der faktisk kun at sige, find nøglen til din indre lykke gennem meditation. Hvorvidt du ønsker at tage hele pakken med Buddhisme, chant og de 5 regler, er helt op til dig. Men meditér dagligt, det er vejen frem til at opnå større lykke og indre glæde. Intet vil kunne vælte dig.

Forskning har for længst dokumenteret at meditation gavner helbredet. Det forbedrer immunsystemet, det kan nedsætte stress niveauet og man bliver mere fokuseret. Det er kun begyndelsen. Man kan også undgå og forhindre de negative tanker i at udvikle sig i sindet. Man får en klar forståelse af hvad der skal til for at undgå de negative ting på samme måde som et skib undgår skær når den struktur på tankerne. man tankerne, og én så at sige "rengør som de virkelig er, og

sejler på havet. Der sættes

Det vil sige at elske andre, udvise kærlighed og omsorg, og begynder med én selv ved at man accepterer sig selv.

Når man lukker øjnene ser for én elimineres de og man sindet". Man ser tingene ikke som man tror det er.

Når sindet er roligt, og sindet stoppes "ser" man klarere hvilke valg man skal gøre i livet. Men meditation er ikke en genvej til mirakler, det er noget man skal gøre dagligt og regelmæssigt..

Selv en kort meditation kan hjælpe, det vigtigste er at man gør det regelmæssigt og at man bliver ved med at gøre det. Gør det til en fast bestanddel af din dagligdag at meditere. Hvad det kræver, er måske blot at du står op en halv time før end du normalt ville gøre. På verdensplan er der 850.000.000 buddhister fordelt i flere hovedretninger. Der hvor buddhismen er kommet frem har den tilpasset sig lokalkulturen, men har efterladt et fingeraftryk som har præget samfundet. Der er således et munkevæsen, og lægfolk. Indenfor Theravada retningen er der henholdsvis 300.000 munke i Thailand og Burma og 20.000 i Sri Lanka.

Side 62

Mange mennesker har brug for at finde den indre fred. Vi lægger vægt på sundhed i ånd og sjæl gennem bearbejdelse af sin personlige indsigt og derved opnåelse af balance i livet. Det er ikke stedet for en bestemt trosretning, men hvor man finder indre ro uden at være bundet til noget bestemt end fred. Meditation, velvære og selvudvikling er kernen. Men det kan få indflydelse på ens liv i positiv retning. Selv om vi primært taler om meditation, Buddha og buddhisme står det frit for hver enkelt, hvordan man vil udøve sin åndelighed, en grundlæggende buddhistisk holdning man ser i næsten alle traditioner. Vi tager ej heller stilling til om det er den ene meditations teknik eller den anden buddhistiske tradition.

Et komplet menneske må have både krop og sind. Hvis man ikke har nogen krop, men kun sind omtaler vi dem som ånder eller spøgelser. Altså en ikke menneskelig eksistens. En som har en krop, men intet sind er et legeme. Derfor skal man som et minimumskrav have både krop og sind. Det der adskiller mennesker fra dyr, er at mennesket kan meditere. Andre levende væsener som består af krop og sind er ikke i stand til at meditere.

Hvad man end påbegynder, skal man først forstå målet. Man kunne måske spørge sig selv, hvorfor man skal gøre dét man gør. Hvis vi forstår dette korrekt fra begyndelsen, vil vi også gøre et ihærdigt forsøg på at gennemføre opgaven korrekt. Der er to vigtige veje til korrekt forståelse. Den første er almindelig forståelse for hvordan vi skal leve vores liv: det at fordøje hvad vi lærer gennem undervisning, lære hvordan vi kan gøre vores arbejde nemmere, eller hvordan vi kan leve et lykkeligere liv. Den anden forståelse er en højere form for forståelse hvor vi lærer hvordan vi lærer at leve dette liv, og det næste liv.

Det betyder en person må forstå disse planer for eksistens og deres elementer af synd og retfærdighed eller godhed. Vi skal lære, hvad god tanker, ord eller tale, og gerninger er. Nogle eksempler er, hvordan vores forældre er vigtige for vores liv, hvordan vi skal vise vores taknemmelighed og reagere på vores forældres opdragelse, hvorfor vi er nødt til at respektere vores Side 63

lærere. Den anden forståelse tager tid at udvikle. Fordi det tager tid, mange mennesker i dagens generation måske ikke tror på et efterliv. Men vores familie, samfund, og verden over tid, vil finde disse elementer som værende løsninger på sociale problemer såsom drab, tyveri, og liggende. Hvis man f.eks. tror på synd eller godhed og man ved, at Karma (effekt) vil ske, ikke blot i dette liv, men også i det næste liv, så vil denne person ikke gøre dårlige ting. Dette skyldes, at god karma og dårlig karma vil have en effekt over tid. Hvis en person har ret forståelse, hvilket fører til rette tanker, ord eller tale, og handlinger, vil man stræbe efter gode ting. Derfor bør vi forsøge at gøre det der vil få os til at forbedre os selv eller til at forfølge perfektion.

Buddha lærte de fire ædle sandheder over 2500 år siden som han gav videre i form af undervisning.

Den ædle sandhed der fører vejen til ophør af lidelser for både sjæl og legeme. Denne ottedobbelte sti omfatter: 1.Ret forståelse 2.Rette motiver 3.Ret tale 4.Rette handlinger 5.Ret eksistensgrundlag 6.Rette handlinger 7.Ret sindstilstand 8.Ret koncentration

’hvert åndedrag, er en ny chance’

Side 64

Side 65

Det er de færreste vesterlændige der kan svare på hvem Prins Siddhattha var? Tilgengæld ved alle at Buddha var. På verdensplan findes der mere en 400 millioner Buddhister fordelt i forskellige grene. Nogle forbliver lægfolk, hvor andre bliver ordineret som munke eller nonner.

Hans budskab var enkelt, og gennem tiderne har Buddhismen tilpasset sig i de forskellige lande hvor den kom frem. Man har således ikke forsøgt at fratage folks identitet, men nærmere givet menneskene i de pågældende lande et værktøj til at leve et bedre liv.Der findes derfor mange fortolkninger af Buddhisme. Nogle kalder det en filosofi, andre psykoterapi og andre igen at det er en religion. Desuden findes der i de forskellige lande variationer af Buddhismen, men fælles for alle er at kernen bygger på Buddhas lære. Som Prins Siddhattha levede han et luksuriøst og beskyttet liv bag trygge rammer i paladset. Som barn var han nysgerrig og tankefuld. Da han mod sin faders vilje forlod de trygge rammer for at finde sandheden, udfordrede han de ting han havde iagttaget, heriblandt sine mørkeste sider. På det tidspunkt hvor Buddha levede i det nordlige Indien, var Hinduisme den fremherskende religion. Buddha undsagde sin materiele trygge verden, søgte lærere og sluttede sig til yogierne, hvor han levede det asketiske liv de levede, mediterede sammen med dem. Han udfordrede grænserne til det punkt, hvor han var ved at dø. På et tidspunkt, Side 66

hvor hans liv hang i en tynd tråd forstod han at det nok ikke var vejen frem til udfrielse. Derved fandt han frem til middelvejen. Han så at handlinger også havde konsekvenser, at alle bliver syge og dør, samt at alt er forgængeligt, men også at man kan opnå udfrielse fra livets hjul i Nibanna (Nirvana). Karma er endnu et centralt element i Buddhas lære. Vore handlinger har konsekvenser.

I dag er Buddha et symbol på: •Ikke vold •Medfølelse •Fred I en stadig mere problemfyldt verden søger mange mennesker indre fred og harmoni. Den kan opnås gennem Buddhisme.

Hvis målet er afslapning, bør også vejen til afslapningen være afslapning. Den stressede vej fører ikke til afslapning. Det er hvad Buddha sagde: Der er ingen vej til lykken, lykken i sig selv er vejen. Smertens og pinens vej vil ikke lede os til lykkens vej. Hvis målet er målrettet i retningen af lykke, så bør vejen vi følger også være lykke. Derfor, hvis målet er

Side 67

Livet på middelvejen

Side 68

Hvad enten man taler om arbejdspladsen eller i hjemmet, gøres mange ting i et tempo som aldrig før er set i historien. På arbejdspladsen er der krav om effektivitet, og med fokus på bundlinjen stilles der stadig højere krav om at være i front når det gælder viden, leverance til tiden, større udnyttelse af ressourcer, højere kvalitet

osv.. Det sætter mange

mennesker under pres. På mange

arbejdspladser stiller man

computere til rådighed, så man

kan arbejde hjemmefra. Nogle

steder gør dette at nogle får

større frihed til familieliv. Ofte

er resultatet dog at arbejdsliv,

familieliv og fritidsliv smelter

mere sammen. For nogle er det

en god idé, men for andre

betyder det bare at

arbejdspladsen er flyttet hjem.

Buddhistiske munke ved ikke

meget om forretning. Men de

ved noget om hvordan man

opnår harmoni. Harmoni giver

større effektivitet. Buddha talte

om at finde middelvejen. Når

man er sammen som familie skal

man derfor være til stede i nuet.

Det vil sige at man holder fri, når man har fri, og er på arbejde når man er på arbejde.

I vesten er man så småt ved at få øjnene op for at man måske fokuserer for meget på materielle værdier. En af årsagerne til vores bekymringer er at vi sidestiller materiel velstand med lykke, mener den norske professor Knut Johannessen. Han skriver endvidere at, "Et af de grundlæggende problemer er, at vi klamrer os til kortvarig succes på bekostning af langsigtede konsekvenser. Det parakdoksale er, at mennesker generelt ikke føler sig lykkeligere efter den voldsomme vækst i velstanden de seneste fire årtier. I Wat Phra Dhammakaya kan man lære hvordan man finder den indre fred. Giv dig selv mulighed for at stoppe op og spørge om du kan gøre noget anderledes i dag?

Samspillet mellem lægfolk og munke er at de er afhængige af hinanden. F.eks. laver lægfolk mad til munke én gang dagligt, som frivilligt arbejde. Hensigten for lægfolk er at finde glæde ved at give.

Kommer der ingen lægfolk får munkene intet at spise. Nogle munke får kun mad én gang dagligt, nogle får kun morgenmad og middagsmad. Men efter middag får de intet ind til næste morgen. For munkene handler det om at opøve uafhængigheden af materielle ting. På den måde mindes man om forgængeligheden, og udfrielsen gennem Buddha, Dhamma og Sangha. Det var hvad Buddha lærte sine disciple for 2500 år siden.

Side 69

Denne gensidige afhængighed kan man lære noget af. Glæden ved at give åbner for en mængde gode egenskaber i det enkelte menneske og afspejler også en gensidig respekt mennesker i mellem.

Både lægfolk og munke kan meditere.

Man mediterer for at lære sig selv at

Jeg har vist jer metoderne der fører til befrielse.

Men I skal vide at udfrielse afhænger af jer selv.

kende, for at lære at leve efter visdom.

Det er ikke noget man kan læse sig til, man bliver nødt til at opøve sig selv. Buddhisme er en livslang uddannelse. Gennem opøvelse af gode vaner opnås en større tilfredshed i hjerte og sind.

Helt grundlæggende er det vejen til et sundt liv, både for munke og lægfolk i dette liv. Alle kæmper en daglig kamp. Hvis det ikke er på den ene måde, er det det nok på en anden måde, høj som lav, rig og fattig, mand eller kvinde, selv børn som burde leve under forældrenes beskyttende vinger. Ind i mellem kan det være svært ikke at blive påvirket af de mangerettede energier der påvirker ens sind.

De senere dage har været hektiske, og det er meget tydeligt at de nemme tider er på vej mod en afslutning. Sådan er historien. Den kører i ring, livets cirkel.

Ofte bliver man nødt til at forholde sig til problemstillingerne. Man bliver følelsesmæssigt involveret, hvilket kan påvirke ens indre balance, bekymringer og spekulationer. For den sags skyld kan alt være kaos omkring én, ting man ikke blot kan se bort fra? Forhold man bliver nødt til at agere på. Nogle familiemedlemmer kæmper mod dårlig økonomi, kaotiske parforhold. Nogle har man lyst til at rådgive fordi de lever ufornuftigt, men i Buddhismen tager man ansvaret for sit eget liv. Det korte og det lange er, at livet er fyldt med udfordringer. Freden må vi alle kæmpe for, men vi må starte med os selv, hver især. Roen kommer af sig selv når man mediterer dagligt. Man får nye kræfter at stå i mod med, og livets genvordigheder bliver mindre.

Side 70

Meditation er en universel handling som alle i verden kan udføre.

Alle kan gøre det uanset nationalitet, religion eller etnisk baggrund.

Alt hvad mennesket behøver, er kroppen.

På samme måde som luften er universel i denne verden, for at vi alle kan trække vejret.

Side 71

Lige meget hvor vi bevæger os hen på vores planet kan vi finde luft.

Meditation er som luften - universel og grundlæggende.

Citat: Luang Phaw Dhammajayo

En af årsagerne til at mange i stadig højere grad udviser interesse for buddhisme og meditation, skyldes at mange bliver stressede. Der stilles fortsat større krav til både ledelse og medarbejdere.

Symptomerne er irritation, manglende koncentrationsevne, dårligt humør, nervøsitet, rastløshed, bekymringer, kvalme, hjertebanken og mange andre negativt ladede symptomer. Eftertænksomhed gennem meditation er nøglen til at få det bedre. Vi tænker 60.000 forskellige tanker på en dag, og vores hjerne holder meget sjældent fri. Især personer som føler sig pressede har tendens til at "arbejde" videre selv når de sover. Man sætter sig ned på en stol, eller i halv skrædderstilling og lukker ned for hjernen.

Der er mange fordele ved meditation: •Forbedret ordning i hjernens funktion •Naturlig ændring i åndedræt •Lavere blodtryk •Bremsning af aldersprocessen •Mindre behov for behandling •Mindre kolesterol •Fald i mængden af stresshormoner Side 72

•Dybere niveauer af afslapning •Fald i afhængighed af cigaretter, alkohol og stoffer •Øget opfattelses evne og hukommelse •Øget selvaktualisering •Øget kreativitet •Øget intelligens •Øget produktivitet •Forbedrede relationer på job •Forbedret sundhed og flere sunde vaner For at være en succes betyder ikke, at man nødvendigvis skal være millionær. Det betyder ikke, at man skal være berømt, have magt og være rig. Men disse ting kan gøre det lettere at hjælpe andre.

En vellykket person er en person, som kan være ansvarlig for sig selv, og for andre i samfundet. Det er en normal tommelfingerregel at folk som lever et fornuftigt liv har succes. Gode mennesker med mål i dette liv og det næste liv. Gode folk, der ved, hvordan der skal være ansvarlige i samfundet har brug for at realisere disse to mål: Er i moralsk forstand ikke blot ansvarlige, men ved også, hvordan man kan være god og vellykket bestandigt og i fremtiden.

For at være vellykket, er følgende anbefalinger: •Læg fortiden bag dig og start på en frisk •Opretholde disciplin i ens daglige gøremål •Undgå at gøre dårlige ting som fører til ulykke •Vær venlig mod alle levende væsener

Side 73

Side 74

Side 75

Side 76

Side 77

Spørgsmål, besvaret af den ærværdige Luang Phaw Dattajeevo.

Er det i orden for Buddhister at indtage mindre mængder alkohol, f.eks. i forbindelse sociale arrangementer?

Blandt de elementer der gør os til 'hele mennesker' er det første vores bevidsthed. Alt der forstyrer vores bevidsthed ødelægger vores årvågenhed, og dermed også vores dømmekraft og handlinger. Selv Side 78

uden alkohol kan vi miste årvågenheden og træffe forkerte beslutninger. Anden kvalitet der gør os til 'hele mennesker' er evnen til at bestemme og vurdere hvad der er rigtigt og forkert, samt hvad der er godt og dårligt. Personer som siger at de bliver nødt til at drikke for at være sociale skal passe på, eller være varsomme. En smule alkohol kan være starten til en vane. Jo flere mennesker man er sammen med, desto større varsomhed er der påkrævet af den enkelte. Er du alene behøver du kun at bekymre dig om dine egne tanker. Er du sammen med en ven skal du bekymre dig om din tale. Men er du til et større selskab og du ikke er opmærksom på hvad du siger, kan det skade ikke blot dig selv, men også din familie, forretning og landet. Det ødelægger således intet i dag, men gentagne gange kan det udvikle sig til en vane. En dag drikker man ukontrolabelt pga. stress. Den dag det sker udsætter du dit liv for seriøs fare. Vi skal holde vores sind og krop væk fra den fare, så langt som vi kan. Hold derfor dit sind i fokus og hold den klar, og du vil være i sikkerhed. Mange undervurderer faren ved indtagelse af alkohol. Et ordsprog på thai siger at ild er ild, lige meget hvor lille flammen er kan den ødelægge en hel by, og en lille smule gift kan også slå ihjel. Vi hører ofte at vin er godt for helbredet. Det kan meget vel være godt af medicinske årsager, og det er fint nok.

Men hvis man psykologisk set har bare den mindste smule svaghed, bør man afholde sig fra det og undgå det. I starten tænker man at det er det værd, men selv små mængder kan gøre det til en vane.

Der er mange skjulte farer ved alkohol. Dernæst ville vi være dårlige rollemodeller for den yngre generation. Børn der ser deres forældre drikke følger deres forældres dårlige vaner, og vores dårlige vaner bliver deres. Gradvist ødelægges dyden. Rust fortærer ethvert metal, og selv de klareste hjerner kan ødelægges gennem indtagelse af alkohol.

Side 79

Fredens vej

Side 80

Buddhisme opstod for omkring 2600 år siden det centrale område af floden Ganges, lidt syd for Himalaya, som i sin sneklædte storhed stod som majestætiske symboler for menneskehedens åndelige søgen. Gennem århundreder er Buddhisme blevet udbredt til mange andre land, hvor det i processen har optaget mange lokale traditioner og undergået spændende nye faser, men det indiske præg har altid været en central og fundamental del.

Den etablerede

fremherskende religion i

Indien for 2600 år siden

var Brahmisme. Den

privilegerede kaste af

præster holdte et fast greb

mellem almindelige

mennesker og guderne

som et medium ved

gennem specialiserede

religiøse ritualer. Denne

tradition var i store træk

tilvejebragt af et arisk

folk som invaderede

Indien i det første

årtusinde før Kristi fødsel,

hvorigennem man også

optog elementer fra det

oprindelige folk. På den

anden side opstod

Buddhisme fra

alternative og ganske

anderledes religiøse

strømninger, hvis ophav er

fra tiden før de ariske

invasioner.

Det er en gammel yogisk

tradition fra oldtiden,

oprindeligt uden et professionelt præsteskab eller formel organisering, som lagde vægten på den personlige opnåelse viden omkring livets mysterier. For helt at forstå Buddhisme er det gavnligt at have en klar idé om dets kosmologi, hvorfra læren er opstået. De tidlige Buddhister accepterede synet på universet som var fremherskende i Indien på daværende tidspunkt, om end de modificerede det en smule. Helt fundamentalt er det idéen om at tiden ikke er lineær, men cirkulær. Universet er derfor ikke skabt ud af ingenting på et givent tidspunkt, ej heller vil det blive ødelagt på et senere tidspunkt, det har altid eksisteret og vil altid eksistere. Alt i mens vil det gennemgå uendelige cirkler af skabelser og ødelæggelser, skabelser og ødelæggelser – igen og igen.

Et hvert væsen der bliver født ind i denne cykliske univers er et resultat af ting der er sket før; eller, ifølge Buddhistisk forståelse, han, hun eller det er en frugt af (Vipaka) en tidligere handling (Kamma). Det er læren om skabelsen af årsager. Til gengæld, når et væsen dør, skaber han eller hun årsagerne for fødslen for et nyt væsen. Vi lever derfor ikke separate individuelle liv, men er

Side 81

forbundne med hinanden i en evig cirkulær eller spiralkæde uden begyndelse, fortid og frem til en uendelig fremtid.

Det er derfor ikke ligefrem reinkarnation, da det ikke er samme person der genskabes fra krop til krop gennem tiderne. Hvad Buddha søgte, var en udvej – og total udfrielse fra cyklus af eksistensen; udfrielse af fra Samsara én gang for alle; For at det aldrig mere skulle være skal være årsag til smerte og genfødsel. Det er udfrielse, Oplysning og Nirvana. Man skal selv gøre arbejdet.

Den oplyste kan kun vise dig vejen. De der mediterer frigøres selv fra dødens bindinger.

Side 82

Buddhisme er en rummelig religion. Essensen er frigørelse fra lidelse. Det er ikke en religion der baserer sig på blind tro, overtro, skyld eller frygt, men bygger på erfaringer alle ting som er naturlige og åndelige. Det opfordrer til selvbevidsthed og selvfrigørelse gennem opøvelsen af gode gerninger. Selv om Buddhisme er et af verdens største religioner, er dens lære stadigvæk tidssvarende og praktisk i alle situationer. Buddhisme er en fredens religion, harmoni og kærlig omsorg.

Buddhister er aldrig gået i krig i religionens navn.

Buddhisme omtaler blandt andet Loven om Karma, også kendt som Loven om Årsag og Virkning.

Ifølge denne lov kan ingen redde os fra vores synder, ej heller kan man videregive andres synder til os. En handling, god eller dårlig giver et resultat. Gode handlinger giver gode resultater, og dårlige handlinger giver dårlige. En person er direkte ansvarlig for hans/hendes egne gerninger; man ligger som man har redt.

Loven om Karma er en videnskab som adskiller Buddhisme fra andre religioner.

Et andet og relateret aspekt af Buddhisme er Samsara, cyklussen mellem fødsel og genfødsel.

Denne cyklus mellem fødsel og genfødsel er styret af loven om Kamma. Den person som gør gode gerninger i dette liv bliver genfødt med lykke (Realm) i det næste liv. En person som udfører onde handlinger i dette liv vil blive født i en ulykkelig i næste liv. Målet og kvaliteten af ens genfødsel er baseret på kvaliteten af gerninger. Den eneste måde at gøre en ende på cirklen af genfødslerne, er hvis en person gør gode gerninger i praksis, mentalt og verbalt – perfekt i handlinger (Paramis), indtil han opnår Nirvana. Buddhisme anerkender at lidelse er en del af livet. Den adresserer lidelsens natur og dets årsager samtidig med at metoder til at eliminere livets lidelser med henblik på opnåelse af Nirvana, den ultimative lykke.

Side 83

Find dine indre ressourcer Meditation er den naturlige kerne af styrke, der ligger i centrum af dit væsen. Det giver mulighed for en forbindelse til din indre kilde, som giver forløsning af de ting og roller, du er fanget i, arbejde, børneopdragelse, bekymringer, og andre opgaver og ansvarsområder. Lykke, sundhed og succes er alle låst inden, ivrigt afventer frigivelse. Forsøger at finde lykken uden for os selv, kun fører til forventninger og frustration. Jo mere opmærksomhed omkring genstande og relationer som kilde til lykke, jo flere vi er frustrerede, mister kontrollen og oplever vrede og skade for vores sind.

Dine følelser påvirker din sundhed og stress som sætter sig i kroppen. Meditation forbedrer din generelle velvære. Det hjælper den enkelte til at finde fred og visdom indefra. Denne praksis med meditation og Eftertænksomhed (udertiden kendt som Mindfulness/opmærksomhed i sindet) vil støtte den enkelte til at sine egne kvaliteter og benytte dem i dagligdagen. Lær at meditere nu og tage kontrol over dit liv ved at reducere stress, vrede og frustration. Et opmærksomt sind med meditation gør at man allerede efter kort tid kan opleve ægte lykke.

•At meditere er ikke ensbetydende med at kæmpe med et problem.

•At meditere er at observere. At meditere betyder at iagttage.

•Du er dig selv, og du har opnået fred.

Side 84

De 5 forudsætninger Et væsentligt mål for buddhister er at blive mere selvstændige og mere disciplinerede individer. Det betyder, at uanset hvilken form for buddhist du er, forsøger du at følge et sæt regler for uddannelse 'eller' forudsætninger 'som en måde at få herredømme over dit sind. Idéen om 'forudsætninger' er, at man ved at undgå skadelige måder at opføre sig eller tale, kan begynde at reducere skadevirkningerne af intentionerne i sindet, der genererer disse handlinger og ord. For lægbuddhister (dvs. dem, der ikke munke eller nonner) er der et af regler med fem forudsætninger, som er: 1.At afholde sig fra at tage livet af levende væsener 2.At afholde sig fra at tage, hvad der er ikke givet (dvs. ikke stjæle) 3.At afholde sig fra seksuelle relationer uden for ægteskab 4.At afholde sig fra at fortælle løgne 5.At afholde sig fra at drikke alkohol eller andre rusmidler såsom tobak Disse forudsætninger er ikke befalinger, hvor du bliver evigt forbandet

Side 85

Side 86

Gode gerninger

Side 87

Har man været i Thailand vil man kunne opleve det tidligt om morgenen, munke der vandrer på gader og stræder på deres daglige almisse runde for at tage imod mad fra lægmænd. Men hvad ligger bag denne tradition? I buddhisme er almisser et tegn på den respekt lægfolk viser munke. Nogle vesterlændige opfatter det som en form for velgørenhed. Rent faktisk går det den modsatte vej. Det er munkene der giver lægfolkene mulighed for udvise gode gerninger.

Denne gerning betragtes som ren energi, og er nøglen til al succes i livet, så som fysisk udstråling, økonomisk velstand og ry. Samtidig er der en symbolsk forbindelse mellem dem som viser deres enhed gennem denne handling. Det er også en måde hvorpå man udviser ydmyghed og respekt. Ved morgengry begynder forberedelserne for almisserne i form at madlavning som inkluderer ris og andre opskrifter.

Dét at give er en fredens handling og er en grundlæggende moralsk gestus som udføres af enhver som ønsker at leve i denne verden med venlighed og medfølelse. Det er en tradition som går mere end 2000 år tilbage, hvorfor det er dybt rodfæstet i thailænderes hjerter. Ydermere er almisse givning en nøgle til indre fred, og er det første skridt til renselse af sindet og vil lede til indre renhed, hvilket igen giver en indre balance og en ren meditation. Det er en renselse af sindet, så man begynder dagen med et rent hjerte.

Resultatet af de gode gerninger Boon, eller bun er et begreb som mange vesterlænding kan have svært ved at forhold sig til. I buddhismen som ofte bliver oversat som "gode gerninger". Man kan benytte boon som en slags syndsforladelse ligesom i katolicismen, men det er ikke sådan den er tiltænkt oprindeligt.

Syndsforladelse er en defensiv handling, hvor boon er en offensiv handling som skaber en synergieffekt, eller et positivt energifelt omkring én selv.

Side 88

Det er en kraft, en energi du har mulighed for at gøre noget ved gennem gode gerninger. Du opbygger det på samme måde som du når du 'sætter penge i banken'. Dvs. at du gennem gode gerninger, værende overfor munken, andre mennesker eller gennem meditation opbygger din "Boon bank". Energien som du opbygger får herefter nogle gavnlige effekter for dig, samtidig vil den beskytte dig. På samme måde som penge kan købe en frihed kan boon have gavnlige virkninger for et menneske for dette liv og for næste liv.

Et af sidegevinsterne ved boon er at man skaber en gensidighed mellem lægfolk og munke.

Munken som har givet afkald på alt materielt i livet får mulighed for at betjene lægfolk, og er samtidig sikret mad. Munke får ikke en vis procentdel af skatteindtægterne som man f.eks. gør i Den danske folkekirke, hvorfor man er afhængig af frivillige bidrag. Munke må end ikke lave mad selv, disse skal laves af lægfolk eller upasok som gennem gode gerninger opbygger boon. Det centrale er at man er afhængige af hinanden.

Lægfolk opøves gennem praktiske gerninger i at finde glæden ved at give.

En munk blev spurgt.

Hvordan kan man opnå verdensfreds? Han så på personen som stillede spørgesmålet, og sagde: Sommetider kræver de vanskeligste spørgsmål, den enkleste løsning.

Svaret er, Mediter. For at opnå fred, skal man begynde med selv, at finde indre fred.

Mennesker med indre fred, går ikke i krig.

Side 89

Kathina ceremonien – en højtid En fejring der afholdes ved afslutningen af den buddhistiske faste periode. De 3 måneder i den asiatiske monsun begynder fra fuldmåne dagen i august, den tid hvor Theravada Buddhist munke begynder deres faste tilflugtssted ­­­ en tid hvor man intensiverer meditationen, hvor munkene mindsker deres rejseaktiviteter for at bruge tid på at fokusere indad. Lægfolk I det buddhistiske samfund tror på at munke som har gennemgået fasten giver en særlig grad af fortjeneste og fejrer afslutningen af fasten ved at støtte det buddhistiske samfund – med aktiviteter for at markere den sidste dag af retræten ved at donere klæder.

Buddhister organiserer den slags ceremonier som en måde at opnå spirituel energi også kendt som ”Fortjeneste” i deres sind.

Fortjeneste er en form for positiv energi som opstår i sindet hver gang vi tænker, taler eller handler på en sund måde, navnlig baseret på følgende intentioner: •At afholde sig fra usunde tanker, tale og handlinger •At have sunde tanker, tale og handlinger •At rense sindet til stråleglans

Side 90

Når fortjeneste opstår i sindet har det kraften til at transformere sindet på følgende måder: •At gøre det strålende, rent og fri for usunde tanker •Fylde det med inspiration til at gøre sunde gerninger •Disponere en til succes og opfyldelse af færdigheder •Opfyldelse af lykke og fremgang Ideen med afholdelsen af ceremonien i den buddhistiske tradition er at oplagre fortjenesterne i sindet som man har mistet gennem i løbet af livet.

At oplagre fortjenesterne i ens sind Det øjeblik vi tænker, taler eller handler på en sund måde, oprinder fortjenesten i vores sind. Der er mange måder hvorpå denne fortjeneste kan opnås, og dem som er relevante i denne ceremoni er som følger: gavmildhed ved at holde forskrifterne og meditation.

Fortjeneste (Boon) som følge af generøsitet Fortjeneste kan være opsamlet som følge af praktiserende generøsitet, fordi det indebærer "at slippe" og overvinde ens egoisme. Det betyder, at man føler glæde ved at bringe lykke til andre, at være motiveret til at give ­ fordi det er sagt, at den, der giver tjener andre. Dem, der er generøse vil være tilgængelig for alle og populær. De vil blive rost af de kloge. Således er der mange slags generøsitet i en buddhistisk ceremoni. Specielt ved givning af almisse eller gule klædninger for munkene Kathina dragten ses som en særlig form af fortjeneste fra generøsitet. Munkenes ed til fattigdom giver dem mulighed for at besidde de grundlæggende forudsætninger for liv ­ og disse skal anvendes som en del af munke uddannelsen – Det gør det muligt for munke til at undervise og være et eksempel for andre i samfundet. Dragterne give til munkene af lægfolk af respekt dem, som lærere af etiske regler for andre i samfundet.

At holde forskrifterne tjener formålet at hjælpe verden til at være mere harmonisk, og gennem afkald egoisme – ved dette afstår man fra at udnytte de svagheder andre har. At holde forskrifter

Side 91

betyder, at afholde sig fra at tænke på, tale om eller behandle andre mennesker og dyr på følgende fem måder: 1.Beskytte andre menneskers liv ved ikke at dræbe 2.Beskytte andres besiddelser ved ikke at stjæle 3.Beskyttelse ægtefæller, børn og familiers integritet og andre ved ikke at have seksuelle relationer uden for ægteskab 4.Beskytte sandheden ved aldrig at fortælle løgne 5.Beskytte ens samvittighed til andre andre ved aldrig at indtage alkohol eller andre euforiserende stoffer Meditation er også en måde at få fortjeneste. Ved at meditere, messe og udbrede kærlig omsorg kan man opnå stor fortjeneste.

Ifølge de lærte, vil det at følge levereglerne være vejen til al godhed. At holde disse regler, vil hjælpe os fra at falde for de onde fristelser, bringe glæde til vores sind, og få os på rette vej mod Nirvana.

En vis person viser altid sin generøsitet. Det vises ved at tilbyde munkene den bedste mad og drikke. Ved at give munkene mad, siges det at du giver 5 former for liv; et langt liv, godt helbred, styrke, pæn hud og visdom. Den som giver dette, vil i sit videre liv få disse igen.

Phramongkolthemuni (Sodh Candasaro) lærte os, hvordan man i praksis kan bringe sit sind i centrum af kroppen for at nå Dhammakaya.

Hemmeligheden bag succesen, som er at stoppe sindet på det syvende punkt.

Side 92

Fra Prins til Buddha

Side 93

Buddha blev født i 623 før Kristi fødsel som Prins Siddhattha Gotama, søn af Kong Suddhodana og Dronning Maha Maya Dewi i kongeriget af Sakyanerne, en gruppe ariere som levede i det nordlige Indien. Da han blev født blev det forudsagt at Prinsen enten ville blive verdens leder (Universel monark) eller en Buddha (En oplyst en). Kong Suddhodana ønskede at hans søn skulle blive en stor hersker frem for at han skulle være en åndelig leder. Han ræsonnerede at det ville være på grund af et hårdt livs erfaringer der ville få den unge Siddhattha’s rettet mod religion, skabte Kong Suddhodana et miljø med glæde og luksus for sin søn for at holde ham væk fra livets ubehagelige sider.

I en alder af seksten år giftede Siddharttha sig med Yashodhara, en jævnaldrende smuk prinsesse fra en nabostat. Omkring det tidspunkt hvor hans eneste søn blev født begyndte hans nysgerrighed om livet udenfor de beskyttede mure at udvikle sig. Kong Suddhodana svarede ved at arrangere at Siddhattha kunne blive kørt til den lokale landsby, men først beordrede han at alle med nogen form for misdannelser skulle holdes udenfor synsvidde for ikke at oprøre prinsens følsomme natur.

Kongens hensigt mislykkedes imidlertid, i det Siddhattha på de tre første besøg i landsbyerne så ting som fik dyb traumatisk påvirkning på hans overbeskyttede bevidsthed. Han blev påvirket af den virkelighed der lå bag lidelse i dens mest udprægede form: alderdom, sygdom og død. I den fjerde landsby stødte Siddhattha på en asket som havde frasagt sig al jordiske ejendele. Hans renhed og nobilitet gennem denne asketiske livsform overbevidste Siddhattha om at han var kommet Side 94

overens med livet opnået frihed fra verdens påvirkning. I en alder af 29 år frasagde Prinsen verdsligt liv og forlod paladset for at finde svaret på årsagen til lidelse og stien til frigørelse fra den smertelige cirkel af eksistens.

Åndelig søgen Prins Siddhattha tilbragte de følgende seks år i en intens åndelig søgen i junglen. Han studerede med de bedste yogiske lærere på den tid og lærte alt hvad de vidste, men snart erkendte han at deres viden ikke kunne lede ham til komplet frigørelse. Derfor forlod han dem og besluttede sig for at for at finde sin egen vej. Til sidst begyndte han at eksperimentere med asketiske metoder hvor han søgte grænserne for selvpineri: levede på gravpladser, sov på senge af torne, i middagens stegende hede og i nattens kulde. Han sultede og straffede sin krop i håbet om at han kunne finde roden ud af al begærlighed. Han bragte sig til livets grænse og erkendte at han muligvis ville dø og stadig uden at have fundet hvad han søgte. Endelig opgav han sit forehavende og ophørte sit selvpineri og rettede sine eksperimenter på ren meditations praksis.

Oplysning Han satte sig under et figentræ og var besluttet på at sidde urørlig på stedet indtil han havde fundet et svar på sit problem… eller dø i forsøget. I dyb koncentration blev hans sind så roligt og klart som et spejl, så han fik indblik de grundlæggende mekanismer der skaber og opretholder Samsara, cirklen af fødsel og genfødsel. Genlevede sine utallige tidligere liv i gennem talrige tider i forskellige tidsaldre af verden. Da han derefter rettede sit syn på andre så han at også de cirkulerede i en cyklus af fødsel og genfødsel, og at måden de kunne komme videre var bestemt af deres moral og handlinger. (Kamma) Dernæst spekulerede han på hvordan ’urenhederne’ (sensuel begær, grådighed, vrede, uvidenhed) som årsag til lidelse kunne blive fjernet, og i det han så det var opnåeligt, blev han selv udfriet.

Sidst undersøgte han processen fra fødsel om uden nogen som helst tvivl i sidste ende ville føre til alderdom, sygdom og død, hvilket er forløberen til endnu en fødsel – og en der vil dreje livets hjul gennem endnu en gentagelse med mindre processen blev stoppet. Efter sin søgen blev Siddharttha i en alder af 35 år den oplyste, Buddha.

Da Gautama Buddha levede i Indien havde han mange disciple. De undersøgte grundigt læren som de fik af deres mestre. Mange blandt dem blev selv mestre. På denne måde spredtes den buddhistiske lære hurtigt. Folk samles omkring mestrene for at studere og praksere og til at leve Side 95

deres liv efter de ting de havde lært. Denne gruppe mennesker blev kaldt Sangha. Når folk lever sammen på et sted kan der opstå mange problemer. Dette er meget naturligt og alle har oplevet dette. Sangha var ingen undtagelse fra denne regel. Det var en form for fællesskab, og som i andre samfund, og der blev med tiden behov for regler. Buddha indså dette, så han gav rådgivning til sine disciple om, hvordan man skal leve korrekt. Han lærte dem mange ting for at hjælpe dem, dertil gav han dem forudsætninger som det ville være gavnligt for dem at følge.

Efterhånden som Sangha voksede i størrelse og spredning rundt om i verden stødte man på forskelligartede og komplicerede situationer. Man bestræbte sig på at konstruere regler for disse forskellige situationer, men hvis vi forsøger at have en regel for enhver situation, vil vi snart have flere regler, end vi kan huske. Dette er tilsyneladende, hvad der skete i årene efter Buddhas død. På et tidspunkt var der 250 regler for præster og 350 regler for nonner. I en sådan situation blev selve reglerne et problem.

Så omkring 400 år efter Gautama Buddha døde, var der derfor en patriark af den buddhistiske orden

Fremtidens religion bliver en kosmisk religion.

Den skal overgå en personlig gud og undgå

som opsummere reglerne i seksten

dogmer og teologi. Dække både det naturlige og

forudsætninger. De blev kendt som

det åndelige, skal være baseret på en religiøs

Bodhisattva forskrifter. En bodhisattva er en person, der har erkendt sandheden af Buddhisme

sans der oprinder fra det samlede erfaringsgrundlag af alle ting, naturlig og

intuitivt og er på vej til den endelige

spirituel, som en meningsfyldt enighed.

opnåelse af sandheden. Derfor,

Buddhisme svarer til den beskrivelse.

modtager en bodhisattva forskrifter undervejs til et buddhistisk liv. De

Albert Einstein

seksten forudsætninger er opdelt i tre grupper. Hengivenhed, tre universelle forudsætninger, og ti

grundlæggende forudsætninger. De tre hengivenheder er hengivenhed til Buddha, hengivenhed til Dharma og hengivenhed til Sangha. Når man siger Buddha tænker man først og fremmest på Gautama Buddha fremmest. Som buddhister føler vi en enorm hengivenhed til den mand, der nåede frem til sandheden 2500 år siden. Den mand, som etablerede sandheden som en religion. Karakteren

Side 96

af sandheden er blevet erkendt af mange mennesker, siden hans tid. De blev alle buddhister og har alle fundet sandheden gennem deres egne indsats. På grund af disse har buddhismens lære bestået gennem århundreder til vor egen tid.

Hengivenhed til Dharma er hengivenhed til universet selv. Universet har sin kendetegn, dens skønhed, dens love. Som buddhister søger vi for at forstå reglerne i Universet. Hengivenhed til Dharma er det grundlæggende princip om buddhisme. Hengivenhed til Sangha er hengivenhed til præster, nonner, almindelige mennesker og lægkvinder af den buddhistiske orden. Gautama Buddha lærte os at ære vores kammerater i dette buddhistiske liv: ved at hellige os til samfundet eller samfundet i dem, der søger sandheden.

Ingen almægtig gud i Buddhismen Buddhisme er givetvis den eneste religion der ikke taler om Gud. På den anden side siger den heller ikke, at gud ikke eksisterer. I det hele taget bekymres der ikke om spørgsmålet i Buddhisme.

Hovedmålet er 'dig' mennesket. Formålet er at give mennesket en forklaring på dets tilstand som et levende intelligent væsen, og giver nogle bud på hvad man kan gøre for at lindre menneskets lidelser. Buddhisme er om at leve i harmoni med en­selv, i harmoni med andre og i harmoni med omgivelserne. Så hvis man leder efter en mening med livet gennem en almægtig Gud er det ikke stedet at finde det. Meditation er den teknik Buddhismen peger på hvorved mennesket finder nøglen til udfrielse af udfordringerne og lidelserne i livet. Der har været forsøg på at gennemsyre Buddhisme med en masse analytiske teorier, men hovedtemaet har altid været teknikken end teorierne. De der forsøger at gøre den teoretisk betonet bliver skuffede. Det er en meget pratisk betonet religion. Selv hvis man ikke er overbevist Buddhist kan man derfor få glæde af den, blot ved at finde inspiration i den, og ved at udfordre den på hvad den kan gøre for dig. Gud er for de mennesker som vil lægge ansvaret for dem selv over på noget andet og større end dem selv. På sin vis er det en tankegang som ikke er særlig sund for mennesket, ikke at tage ansvar for sig selv og sine egne handlinger. Bare det at én (Gud) tager sig af mig når jeg har problemer er en trøstende med skadende holdning, hvilket gør dig afhængig af andre end dig selv.Du er ansvarlig for dig selv.

Buddha var et normalt menneske som gennem sine egne anstrengelser gjorde nogle afgørende opdagelser omkring livet, og opnåede et stadie af komplet lykke og fred. Den måde Buddha underviste er fri for behovet for at tro på overnaturlige autoriteter. Rent faktisk blev han ofte spurgt med hvis autoritet han talte, og han svarede igen og igen at 'loven om den indre opvågen' var vejen.

Fordi der ikke er 'en der våger over én, er det op til os selv at finde vej ud af vores problemer'. Vi Side 97

kan ikke lægge det i hænderne på en guddommelig indgriben og håbe at vores bønner bliver hørt.

Det sætter os selv i kontrol hvor ansvaret er på vores egne skuldre. Der er ingen der kan gøre det for dig, ansvaret ligger hos dig selv og du kan ikke lægge skylden over på andre og der er ingen der dømmer dig.

Videnskabsmænd studerer det nærmere. Læger anbefaler det. Millioner af amerikanere - hvoraf mange ikke engang har egne krystaller praktiserer det hverdag.

Hvorfor? Fordi meditation

Side 98

Fredens budskab

Side 99

Om Phra Dhammakaya Det blev grundlagt af de thailandske meditation master Phramongkolthepmuni (1885­1959) Bevægelsen er primært repræsenteret i dag af sin non­profit fond, den Dhammakaya Foundation, og Wat Phra Dhammakaya tempel i Pathum Thani provinsen, Thailand. Denne meditation skole hører formelt til Maha Nikaya traditionen i Thai buddhismen. Phramongkolthepmuno betragtes som reformator indenfor Buddhisme snarere end en ny bevægelse. Mange prædikener af Phramongkolthepmuni selv kan spores tilbage til nogle skoler i meditation i Sydøstasien bevares kun i det antikke meditation manualer.

Side 100

Dhammakāya Foundation blev grundlagt i 1916 i Thailand af Phra Monkolthepmuni, også kendt som abbed af Wat Paknam Bhasicharoen. Efter hans død blev hans arbejde videreført af hans discipel, Khun Yay Maha Ratana Upāsikā Chandra Khonnokyoong. I 1970 byggedes et tempel beliggende i Khlong Luang, Pathum Thani provinsen som var bestemt til at blive et internationalt center for studier i meditation. Det blev indviet på Magha Puja Day, den 20. februar 1970, og har en størrelse på 320.000 m² byggegrund som var doneret af Lady Prayat Phaetayapongsa­ visudhathibodi. Ud af rismarker og en skov blev der oprettet en park til meditation. Grundstenen for det vigtigste kapel lagt af HKH Prinsesse Maha Chakri Sirindhorn på vegne af H.M. kongen i december 1977 som markerede den officielle stiftelse af centret som et tempel.

Side 101

Phramongkolthepmuni (Sodh Candasaro) Den nu afdøde ledende munk af Wat Paknam Bhasicharoen var grundlæggeren af Thai Dhammakaya meditation i 1914. Phramongkolthepmuni blev født Sodh Mikaewnoi den 10. oktober 1884 ind i en familie der producerede ris i Songpinong distriktet i Suphanburi, en provins 100 km vest for Bangkok. I en alder af 22 år blev han ordineret som munk i Wat Songpinong i sin hjemby og fik Pali navnet Candasaro. Som elev var Phramongkolthepmuni discipel af to traditioner i modsætning til mange af hans samtidige studerede han både i mundtligt overleveret undervisning og under dyberegående analyser af skrifterne. Dagen efter sin ordination begyndte han at studere meditation og efter sin første regntid rejste han rundt i Thailand for at studere med alle de kendte mestre på sin tid. Sidenhen flyttede han til Bangkok for at studere skrifterne. Han modtog lektioner i hver skole, men var fortsat ikke tilfreds. I det 12. år efter sin ordination var han på Wat Bankuvieng, Nonthaburi provinsen i regntiden, hvor han begyndte at meditere for sig selv, hvor han brugte Visuddhimagga. Han reflekterede over det faktum at han havde mediteret i 11 lange år, og havde stadig ikke forstået kernen af den visdom Buddha har undervist. På fuldmåne dagen i september 1914 satte han sig ned i templet Wat Bangkuvieng fast besluttet på ikke at afvige fra sin meditation. Det siges at hans meditation gik dybere og dybere indtil han opdagede Dhammakaya som en krystalkugle i sit indre i centeret af kroppen. Phramongkolthepmuni dedikerede resten af sit liv til undervisning og videreudvikling af dybden af meditationsteknikken. Det er den meditations teknik som i dag kendes som 'Dhammakaya meditation'. I 1916 blev Phramongkolthepmuni udnævnt til Abbot (øverste munk) Wat Paknam Bhasicharoen, hvor han afsatte tid til videre udforskning og videreudvikling af Dhammakaya meditationen, hvor han blandt andet systematiserede den gennem eksperimenter for at gøre den lettere tilgængelig for fælles gavn til glæde for flere mennesker. Gennem et halvt århundredes tjeneste på stedet underviste Phramongkolthepmuni nye elever i Dhammakaya meditation foruden andre aktiviteter alle ugens dage. Han erkendte at der var brug for en reorganisering af den mundtlige overlevering af buddhismen, som var ved at være uorganiseret. Hans arbejde blev videreført af hengivne nonner, her i blandt Khun Yay som i dag er kendt som grundlæggeren af Wat Phra Dhammakaya.

Side 102

Side 103

Side 104

Luang Phu Phramongkolthepmuni (1885­1959)

Side 105

Under ledelse af præsident Phrarajbhavanavisudh (Luang Phaw Dhammajayo, b.1944), har templet gjort stor fremskridt og har i 2004­5 modtaget yderligere anerkendelse for sit bidrag til verdensfreden fra organisationer såsom Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Den thailandske senat, og flere foreninger i det sydlige Thailand. Dhammakaya organisationen påvirker fortsat millioner af mennesker i Thailand og resten af verden til praktisere Dhammakaya meditation.

Bevægelsen har oprettet Dhammakaya Open University i Azusa, California i 2003 hvor man tilbyder studieforløb i buddhistiske studier. Det har også tilskyndet Thaier at holde op med at drikke alkohol og rygning gennem kampagne programmer. World Health Organization (WHO) præsenterede 2004 World røgfri dag Award for dette arbejde den 31. maj 2004. Bevægelsen har udvidet filialer til over atten lande i verden og fremmes via den Buddhistiske TV kanal Dhamma Media Channel

x…

Vi ånder den samme luft Drikker vand under én himmel Har den samme sol, måne og stjerner.

Vi lever sammen i denne verden fra vores fødsel, indtil sidste sekund af vore liv.

Venerable Luang Phaw Dhammajayo Side 106

Side 107

Luang Phaw Dhammajayo, født 1944

Side 108

Luang Phaw Dhammajayo En dedikeret fortaler for fred i verden, gennem indre fred via meditation at bygge bro og forene forskelle mellem mennesker fra forskellige lande, religioner og kulturelle baggrunde. Luang Phaw underviser fred, humanisme, medfølelse og venlighed har rørt livet for mange, mange mennesker verden over. Hans sociale og humanitære arbejde, og buddhistiske lære har tjent ham mange internationale priser og

anerkendelser. Luang Phaw's

meditation for indre fred har

positivt påvirket livet for mennesker

fra alle samfundslag og inspireret

mange mennesker til at respektere

ukrænkelighed liv og til at

praktisere fred. Luang Phaw er en stor

lærer, en fortaler for ikke­vold og

en meget speciel slags person med

ord at opmuntre og gøre livet

smukkere for andre. Hans mange

bidrag til verdensfreden processen er almindeligt anerkendt og accepteret i hele verden. For eksempel vil "Stien til fremskridt" ­ Etisk Spørgsmåls Quiz Konkurrencen ­ blev hædret som en af de "Programmer i fred og ikke­vold i dette århundrede", som UNESCO og tildelt af Hans Majestæt Kongen af Thailand. Programmet er valgt til præsentation til 1600 Non­Governmental Organizations på "Fremtiden for vores børn" konference i Schweiz. 4.7 millioner mennesker og over 20.000 uddannelsesinstitutioner deltog i programmet, og de fleste skoler i Thailand har indarbejdet det i deres læseplan. Dens mål er ikke kun at fremme etik og moral, men også fremme af kærlighed og forståelse inden for de deltagende familier. Dette er et vidnesbyrd, at Luang Phaw Dhammajayo har den rigtige vision for at skabe fred i verden gennem etiske og moralske udvikling i ungdom, en tilgang af stor værdi for verdens samfund. Hans humanitære arbejde omfatter bl.a. hjælp til ofre for tsunamien og flodbølge, børnehjem, fattige og subsistensløse mennesker. Hans "rygning forbudt" dannelsesmæssige proces og arbejde, indgyder respekt for livet er også blandt hans adelsmærker. Fredsskabelse arbejde, i sagens natur kræver indsats på græsrodsniveau og bør spredes ud til mange mennesker. Hver af os bør vide, at vi kan og vil gøre en forskel. Et af de mest kraftfulde værktøjer vil være at undervise andre i vores omgivelser, hvordan man kan udvikle en fredelig person gennem grundig meditation. Verdensfred som Mahatma Gandhi og Martin Luther King ønskede det kræver en global indsats og en forpligtelse til empati og forståelse for almindelige mennesker og for at få dem til at skride til handling i form af meditation. Meditation er et virkelig fantastisk værktøj. Det kræver ingen instrumenter, ingen medicin, ingen ekstern assistance, når det grundlæggende er erhvervet, kræves ingen bagage at slæbe rundt på. Du bærer det med dig inde i Side 109

dit hoved og dit hjerte, uanset hvor du er i verden. Det er så let at lære, at du ikke behøver års praksis at beherske den. Alle i verden skal lære at praktisere den. Dette vil medføre fred, ro, tilfredshed, glæde, selvtillid, alle inspirerende positive værdier. Hvordan du gør det kunststykke?

Du kan ikke virkelig ændre verden, men du kan ændre din holdning til den. Du kan ikke ændre de ulykker du er blevet ramt af, man kan ikke ændre de ting der er blevet påført dig, men du kan ændre dig selv. Derved får du udfrielse, og lykke.

Side 110

Hvor finder man lykken?

Hvis de tror på at lykken er ved havet, tager de til havet.

Hvis det tror på at det er i bjergene, tager de til bjergene.

Hvis de tror på at det er i indkøbscentrene, tager de til indkøbscenteret.

Hvis de tror på at det handler om at blive rig, vier de deres liv til at tjene penge.

Eller, hvis de tænker at det ligger i at blive berømt, kæmper de med alle midler og mål på vejen til berømmelse.

Det er hvad alle disse mennesker har til fælles at alle havene, penge og berømmelse i verden ikke kan hjælpe dem når de har hjertesorg, er deprimerede eller er i smerte,

Side 111

At selv et bjerg af velstand og ejendele ikke kan udfylde tomheden i deres hjerter.

Rent faktisk, er disse kortvarige glæder, som uundgåeligt fører til stress og udmattelse.

Lykkeligvis, er alle levende mennesker velsignede med evnen til at opbygge vedvarende lykke Den form for lykke som kun de selv kan skabe, og som er fuldstændig uafhængig af personlige omstændigheder og ydre faktorer.

Den form for lykke ligger inde i dem selv, og kan opnås gennem meditation

Frit oversat efter et digt i "The little book of happiness" af Luang Phaw

Side 112

Khun Yay Chan Khonnokyoong En Buddhistisk nonne som blev undervist i meditation af Luang Pu Wat Paknam siden hun var 29 år gammel indtil han afgik ved døden i 1959. På det tidspunkt blev alle hans elever bedt om at videreføre undervisningen af Dhammakaya meditationen. Da Khun Yay Chan Chan begyndte at meditere hos Luang Pu Wat Paknam, hendes store meditations lærer bemærkede hun at andre elever var blevet kritiseret for ikke at være opmærksomme på deres koncentration når de mediterede. Hun ønskede ikke selv at blive kritiseret, så hun øvede sig meget grundigt for at undgå denne kritik. Hun fokuserede sit sind på meditation og var blevet et fremragende eksempel for andre elever for sin kærlighed til meditation. På Luang Pu's tid, var der meditations perioder, og Khun Yay kunne meditere i seks uafbrudte timer. Hun brugte hele sit liv på meditation. Det er derfor hun var eksperten i Dhamma (bedste meditator). Selv Luang Pu Wat Paknam betragtede hende som "Én uden en ligemand". Kalayanamitra betyder "gode venner som altid vejleder og hjælper os". At have Kalayanamitra er stien til succes. At have gode venner som kan give god vejledning vil hjælpe en til at opnå succes. Jeg er hvem er jeg fordi Khun Yay Ubasika Chan Khonnokyung var min første Kalayanamitra. Jeg mødte hende da hun var 53 år gammel. Første gang jeg så hende, var hun en almindelig, tynd, ældre kvinde, indtil jeg virkelig så ind i hendes øjne. De skinnede med beslutsomhed, friskhed og renhed som kom fra hendes indre kraft. Jeg vidste at hun kunne blive min meditations lærer, og spurgte om hendes tilladelse til at blive en af hendes elever. Jeg havde set hendes ideer og hendes livsstil hvorved hun kultiverede sine gode gerninger. Siden 1961 har jeg Side 113

ikke set hende blive modløs eller give op med hensyn til noget som helst. Hendes intitioner om at forfølge gode gerninger steg gradvis. Jeg oplevede kun hendes opmuntringer og støtte når nogen blev svagere i deres beslutninger. Hun var en altid positivt tænkende person på grund af sine meditations erfaringer. Hun sagde altid "Det kan lade sig gøre. Det er muligt. Det må gøres færdigt". Alt hvad hun satte for sig at gennemføre gjorde hun. Hvad hun end gjorde fortalte hun om.

Jeg har ofte været vidne til hendes styrker som er udholdenhed, renlighed og renhed. Hun var ren fysisk, åndelig og mentalt. På hendes sted, var møblerne simple og ordentligt. Noget af det var aflagte ting som var rengjorte og repareret for at kunne genbruges af hende. Dette reflektrede hendes ensomheds valg og lille behov for "ting". Fra første færd ændredes hendes tale ikke. Hun talte kun Dhamma, og gode gerninger. Hvis jeg gjorde noget upassende, fortalte hun mig hvad jeg skulle have gjort, eller hvad der skulle gøres. Hvad hun fortalte om hjalp mig til at opbygge ånden og styrken af indflydelse og karakter. Når jeg var i hendes nærhed følte jeg fredfyldthed, beskyttet af et stort stærkt træ. Mit sin i fred fordi jeg havde den fulde forståelse af at hun kunne læse mine tanker og følelser. Det fremmer altid min koncentration når jeg mediterer og hjælper mig til at opbygge visdom. Min lærers tale er direkte, ærlig og kortfattet. Når hun var færdig med at tale, var der ingen tvivlsspørgsmål, ubesvarede spørgsmål. Engang var der en der misforstod hende, og skældte hende ud i timevis. Hun forblev stille, intenst lyttende. Jeg har aldrig hørt hende diskutere, ej heller har jeg oplevet hende vred. De fleste mennesker kom til hende for at bede om hendes hjælp. Hun hjalp alle, både de levende og de afdøde. Hun hjalp med familieproblemer, sygdom, forretningsproblemer og andre livskriser. Hun satte sig ned og lyttede til hvilket som helst problem.

Så bad hun personen om at meditere samtidig med at hun hjalp med at løse problemet. Efter nogle dage kom personen igen og fortalte at problemet var løst. Da hun nåede en alder af 91 år holdte hun op med aktivt at undervise på grund af sygdom og alderdom. Hun fortsatte med at leve som nonne i templet og tjente som en inspiration for talrige mennesker. Khun Yay blev født i en tid da det kun var mænd der blev oplært i studier og læren om de gamle thai traditioner. Derfor, er de ting hun har opnået, hvor hun uddannede sig selv og blev en lærer i meditation endnu mere enestående, imponerende og rørende. Hun har rørt og formet talrige liv, og inspireret så mange til at leve deres liv i fred, indre lykke og meditation.

Side 114

Phadet Dattajeevo Phrabhavanaviriyakhun (også kendt som Phadet Dattajeevo) er en Thai Buddhistisk munk. Født i 1941 i Kanchanaburi, Thailand. Han var den entutastiske frontmand og leder da man etablerede Wat Phra Dhammakaya i 1970, som havde ansvaret for, ikke blot opbygningen af templet men stod også for at bevare det gode forhold til naboerne i forbindelse med konstruktionen af templet. Han blev ordineret som munk i 1971 i en alder af 32 år på Wat Paknam Bhasicharoen i Bangkok og studerede Dhammakaya

meditations traditionen. Hans lærer var

Kuhn Yay Ratana Upasika

Chandra Khonnokyoong (1909­2000)

og Phrarajbhavanavisudh

(Chaiboon Dhammajayo) (f.1944). I

løbet af få år blev han en velkendt

Dhamma lærer, og et sæt af Dhamma

forlæsninger på kassettebånd blev

udgivet under titelen '38 velsignelser

(Man"ngala Sutta)' var hans

tidligst mesterværker. De blev lektioner

blev særdeles populære blandt

thaier og i udlandet. Han blev vice­

præsident af Dhamma Missionary Outreach Sector 8 og er endvidere præsident af Dhammakaya International Society af California og Dhammakaya Foundation, en organisation hvis formål er udbrede verdensfred ved hjælp af meditation og Buddhisme. Desuden er han abbot (den ledende munk) på Wat Phra Dhammakaya, det tempel han var med til at starte op. Som en anerkendelse af sit arbejde fik han den kongelige titel 'Phrabhavanaviriyakhun' i 1992. Han har desuden fået de kongelige orden Dhammacakra Sema­Pillar medalje af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Maha Chakri Sirindhorn i 1993. Bedre kendt af sin menighed som 'Luang Phaw Dattajeevo' har han nu undervist Dhamma i mere end 30 år, hvor han blandt andet har holdt taler i internationale sammenhænge inklusive FN i Geneve. Som aktiv skribent har han skrevet mere end 60 Dhamma bøger udgivet på Thai, og et stadig stigende antal bliver oversat til andre sprog. Selv i sin forholdsvis høje alder i dag, arbejder han så hårdt som han altid har gjort. Som vice­præsident af Dhammakaya Foundation leder han organisationen som Phrarajbhavanavisudh's højre hånd.

Løsningen af de fleste problemer og udfordringer der opstår i templet tilfalder hans skuldre. Han er dog kendt for sine praktiske tilgange til livets udfordringer, og forsøger altid at takle problemer med løsning i roden, fremfor at skyde skylden på andre. Han er en inspirerende og utrættelig personlighed for de tusinder af tilhængere han har fået gennem mange år, hvis liv han derigennem har påvirket og formet.

Side 115

5 forordninger for lægfolk Som gæst i et buddhistisk kloster, hvad enten det er på meditations retræte på flere dage eller for en kort bemærkning, vil mange vesterlændinge have spørgsmål til hvad der er kutyme, samt hvordan man opfører sig?

Alle buddhister bør bestræbe sig på at overholde 5 forudsætninger til gavn for sig selv og menneskeheden.

Disse er: 1.Ikke til at dræbe levende væsen 2.Ikke at stjæle 3.At afholde sig fra seksuelt forhold 4.Ikke at lyve 5.Ikke til at forbruge rusmidler herunder narkotika og cigaretter Ved særlige lejligheder overholder buddhister 8 forudsætninger. Ændring af tredje en til at afstå fra seksuel kontakt; De yderligere 3 forudsætninger er: 6.Ikke at spise efter middag; 7.At afstå fra useriøst underholdning og kropslig udsmykning; 8.Ikke til at sove i høje eller luksuriøse senge Under retræten deltagerne forventes at overholde 8 forudsætninger medmindre man af lægelige årsager ikke er i stand til det. Om eftermiddagen kan man nyde en forfriskning såsom saft og varm chokolade. De kan også spise chokolade, eftersom det betragtes som flydende, snarere end en fast fødevare.

Side 116

Munkene Meditation ved samlinger og Dhamma drøftelser vil blive ledet af munke. Du er velkommen til at stille dem alle slags spørgsmål om meditation eller buddhismen. Det er ikke nødvendigt at overholde nogen formaliteter med dem. Men en af deres 227 forudsætninger er ikke at komme i berøring med kvinder. Man skal derfor være forsigtig med ikke at skynde sig forbi dem eller røre dem under samtalen.

Side 117

Om at bøje sig for munken Et grundlæggende begreb i buddhismen er 'den trefoldige juvel' (Triple Gem), som består af Buddha, Dhamma og Sangha.

1.Buddha er oplyst en som viderebragte sin viden til os 2.Dhamma er hans undervisning (betyder også "sandheden") 3.Sangha er menigheden af munke.

Buddhister bøjer sig tre gange for at Buddha figuren og munkene til at vise respekt for 'den trefoldige juvel' (Triple Gem). Føler du det unaturligt eller er du bange for at gøre det på en forkert måde, skal du blot huske, at alle har været uerfarne på et tidspunkt. Desuden er munke er vant til at folk er usikre på deres traditioner. Sidst, men ikke mindst er du er velkommen til at spørge personalet til råds. Hvis du foretrækker det, kan du blot holde dine hænder i bøn position og bøje hovedet for at vise respekt for de munke i begyndelsen og slutningen af hver meditation session.

En afholdt del af den buddhistiske tradition er at tilbyde mad til munkene. Denne handling giver giveren af maden stor fortjeneste. Når munke sidder ned ved det bord, er du velkommen til at tage en tallerken med mad fra køkkenet og tilbyde den til munkene. Spørg personalet til at vise dig, hvordan du gør dette. Det er en thailandsk tradition at tage skoene af inden de kommer ind alle rum.

Venligst bemærk denne tradition, navnlig i meditation haller. Vær ikke bekymret, hvis du skulle glemme det, blot gør som alle gør og tag dem blot af og placer dem udenfor.

Side 118

Livet som munk

Side 119

Har man været i Thailand vil man kunne opleve det tidligt om morgenen, munke der vandrer på gader og stræder på deres daglige almisse runde for at tage imod mad fra lægmænd. Men hvad ligger bag denne tradition? I buddhisme er almisser et tegn på den respekt lægfolk viser munke.

Nogle vesterlændige opfatter det som en form for velgørenhed. Rent faktisk går det den modsatte vej. Det er munkene der giver lægfolkene mulighed for udvise gode gerninger.

Denne gerning betragtes som ren energi, og er nøglen til al succes i livet, så som fysisk udstråling, økonomisk velstand og ry. Samtidig er der en symbolsk forbindelse mellem dem som viser deres enhed gennem denne handling. Det er også en måde hvorpå man udviser ydmyghed og respekt. Ved morgengry begynder forberedelserne for almisserne i form at madlavning som inkluderer ris og andre opskrifter.

Dét at give er en fredens handling og er en grundlæggende moralsk gestus som udføres af enhver som ønsker at leve i denne verden med venlighed og medfølelse. Det er en tradition som går mere end 2000 år tilbage, hvorfor det er dybt rodfæstet i thailænderes hjerter. Ydermere er almisse givning en nøgle til indre fred, og er det første skridt til renselse af sindet og vil lede til indre renhed, hvilket igen giver en indre balance og en ren meditation. Det er en renselse af sindet, så man begynder dagen med et rent hjerte.

En munk skal overholde 227 forordninger som inkluderer regler, regulativer og traditioner til hjælp og vejledninger for dem som er ordineret. Disse er værktøjer som hjælper til at definere forskellen mellem det er der ret og uret., godt og ondt. De hjælper til at styrke personens beslutning om at stå Side 120

ansigt til ansigt med livets udfordringer ved at bevare et roligt sind, tålmodighed og formålet med livet. Disse forordninger er en garanti for fremtiden, hvad enten personen vælger stien for livet som læg person eller som ordineret munk. Den viden der tilegnes gennem ordination vil ikke blive spildt eller brugt til at skade andre. Den målrettede studier af Dhamma, både i teorien og i praksis, løfter personens bevidsthed til et højere niveau, så han må kende sandhed og godhed til opnåelse af åndelige mål. Den sandhed som undervisningen legemeliggører vil vejlede personen i retning mod livet af selvet – en ofring til glæde for alle.

Rens dig selv i legeme, tale og sind via meditation i henhold til Buddha's undervisning.

Følg hans eksempel i alle ting – lige meget hvad end han gjorde, hvad end han var. Ligesom han var i stand til at frigøre sig fra sine urenheder, således kan vi også opnå frihed. Hig efter at følge de ting han har gjort, for dette er vejen til Nirvana.

Frit oversat efter: Pearls of inner wisdom Luang Phaw Dhammajayo

Side 121

Pligter og ansvar for munke Hoved hensigten med at lade sig ordinere at er gøre sig selv fri for verdslige forpligtigelser og bekymringer, så man har mulighed for helhjertet at forpligte sig til meditation og bryde væk fra sjækler af ønsker, så man må finde sand lykke.

Hvordan munke gør dem selv fri af Verdslige ønsker Svaret på spørgsmålet ovenfor er: Når du først er ordineret som munk, må du udføre alle gøremål og anbefalinger baseret på principper klart defineret af Buddha.

Senior munke har udviklet følgende ti primære gøremål som de må 1.Almisse indsamling 2.Tempel rengøring 3.Tilståelse 4.Chanting og meditation 5.Refleksion 6.Sørge for din lærer 7.Styring, vedligeholdelse og øvelser 8.Dhamma og monastiske studier 9.Sørge for Templets ejendele og ansvar 10.Opførsel værdig til respekt.

Hver morgen klokken 06:00 samles Theravada munke for samle almisser med deres skåle. Der bliver trommet i baggrunden for at vække folk og fortælle dem at munkene kommer. Kort tid derefter kommer munkene i nabolaget og samler mad sammen til dagens føde. Denne tradition stammer helt tilbage fra Buddha's tid.

Almisser en måde hvor lægfolk kan udvise respekt for en buddhistisk munk. Herefter vil en munk sige en kort bøn for familien, eller giveren. Det bliver fejlagtigt ofte opfattet som medlidenhed eller godgørenhed. Det skal i højere grad opfattes som en symbolsk handling, som er tættere relateret til en åndelig måde at udvise ydmyghed og respekt. Tilstedeværelsen af munke i samfundet, har endvidere en stabiliserende faktor i samfundet, hvorfor handlingen bringer mennesket sammen med munken og hvad han repræsenterer.

Side 122

For thailandske mænd forventes det at de som en del af deres normale Buddhistiske opdragelse bruger en del af deres ungdom i en periode at ordinere sig som munk. Foruden at det gavner dem i dette her og nu vil det også gavne dem i de kommende liv. Det er et Buddhistisk begreb der kaldes Bun, hvor ens gode gerninger manifesteres til gavn for en i det næste liv. Endvidere opnår han kundskab, visdom, en større forståelse for verden omkring ham både socialt og økonomisk, hvilket gavner ham gennem fysisk, mental og åndelig vejledning. At blive ordineret er ikke kun et spørgsmål om at iklæde sig munkedragt og klippe sig skaldet; de må træne, øve sig og iklæde sig Buddhas lære. Hvis man interesseret i at blive ordineret som Buddhistisk munk for at opnå større viden om Buddhisme på førstehånd, kan man tilmelde sig og prøve det i en måneds ophold i Thailand. Det er en enestående mulighed som vesterlændinge ikke tidligere har haft mulighed for at prøve. Et unikt program og en enestående mulighed for en livs oplevelse.

Buddha statuerne repræsenterer den absolutte sandhed og balance .

De blev først brugt omkring 100 år efter hans bortgang. Det af billeder Buddhas fysiske legeme kaldet Rupakaya. Endnu en grund til at man har afbilledet Buddha gennem statuer, er for ikke at glemme hans eksistens, således at man fra generation til generation kan blive mindet om livet. Dhammakaya kan kun opnås ved at meditere, og Buddha opnåede dette på denne måde. Dette er årsagen til at Buddha oftest afbilledes i meditations stilling, sammatee stilling.

I sidste ende fortjener både Dhammakaya og Supakaya vores vores respekt.

Side 123

Side 124

Side 125

Uddannelses programmer Mindst én gang i vores liv, bør vi give os selv en gave for livet. Hvorfor deltage i programmet?

Fordi livet er for kort til at fornægte sig selv for mulighed for at lære, på første hånd, Den vigtigste færdighed ­ den praktiske kunst af sand lykke som dokumenteret og lærte af Herren Buddha.

Det siges, at livet for en munk, er den bedste form for liv, for det er den sikreste vej til at skabe lykke for sig selv og andre. Ligesom Solen er det lys i sig selv og giver lys og varme til alle uden forskelsbehandling.

Født som prins Siddhartha Gautama, den mand, der blev Herren Buddha derefter efterladt en meget eftertragtet livsstil, der har flere paladser (mindst en for hver sæson), en smuk Gemalinde, legioner af tro tjenere, og al den rigdom og magt, at han, som den unge arving til Kapilavastu trone, nogensinde kunne håbe på at nyde. Dette afkald har således en dyb betydning. Han ville ikke have forladt disse verdslige fornøjelser hvis sande lykke kun var defineret af det beløb, vi har, den magt, vi tjener, eller den sjældne smukke ejendele vi ejer.

Side 126

Herren Buddha lærte, at vi virkelig kan elske andre, efter at vi har lært at virkelig elsker os selv.

Sand lykke er som sande kærlighed: Det er ikke en handelsvare, som du kan købe i en butik. Det kræver en investering på tid på dig selv for dig selv, før du kan give det til andre.

Virksomhed ordination­selv for en kort periode, vil bringe dig i gave et helt liv. Det giver dig mulighed for at gøre dig fri fra al verdslig pligter, bekymringer og problemer, så du kan koncentrere dig om at øve kunsten af, hvordan man finder sande lykke, som du kan bevise for dig selv, lige som Herren Buddha gjorde. Vi taler om den form for lykke der er selvgenererende, selvbærende, og uafhængig af personlige omstændigheder og eksterne faktorer.

Den form for lykke, som er gratis; uden træthed, byrde, eller tømmermænd.

Desuden vil træning i disciplinen af munke gøre det lettere for dig mulighed for at erhverve og opretholde den ønskelige vaner, at folk søger efter selvudvikling stræber hen imod, så de kan forbedre sig selv. Det vil også bidrage til at øge din indre styrke med henblik på at bidrage til at overvinde uønskede vaner.

Fire­ugers program på engelsk og kinesisk Hvert år Dhammakaya tempel gennemfører fire ugers "International Dhammadayada Uddannelse & Ordination Program "på engelsk og kinesisk for interesserede medlemmer af offentligheden.

Deltagerne rådes til at deltage i hele løbet, så de høster fulde udbytte.

Programmet er opdelt i 2 to­ugers dele: før og efter ordination. I løbet af de første to uger, vil du lære grundlæggende meditation, lytte til udvalgte Dharma­orienterede foredrag, og modtage en orientering på kloster­disciplin for at leve livet som munk. Du vil derefter deltage i koordineringen ceremoni, en hellig og mindeværdig begivenhed, har bragt tårer af glæde for mange. Efter ordination, du og kolleger deltagerne vil blive taget til en meditation landsby, hvor du vil meditere med en baggrund af maleriske bjerge og klar blå himmel.

Hele programmet, vil du have adgang til mentorer­højtuddannede bror munke, der er til rådighed for at give dig råd og vejledning. Du vil har muligheder for at gøre gode venner, som vil hjælpe dig med at holde "på selvfølgelig "selv efter at uddannelsen er slut.

Side 127

Ophavet til fred Alle ønsker at leve i en verden med fred og lykke. Fred er meget dyrebar for alle mennesker. Men gennem vores manglende evne til at acceptere vores forskelligheder i race, religion, arv, tradition og tro, ødelægger vi det, vi mest værdi.

Selv om det lyder utroligt, kan alle konflikter kan løses gennem meditation, vil vi nå de samme ting ­ Dhammakaya, som er kilden til lykke, renhed og oplysning. Derefter vil de konflikter i vore sind blive opløst. Vi vil anerkende, at alle menneskeheden består af familie og venner. Med Dhammakaya, lærer man at være venlig, omsorgsfuld, og generøs kommer let og naturligt, og vi vil føre tilfredsstillende liv. Kun positive følelser er tilbage, og udstråler fra os til dem omkring os ­ vores nære venner, nabolag, samfund, lande og i sidste ende til hele verden. Lykke starter fra dette lille punkt, centrum af kroppen. Når dit sind er i hvile, ingen dårlige tanker eller følelser, kan du indtaste. Indre fred vil sprede sig som en frisk brise fra bjergene. Det vigtigste mål, du kan udrette i livet er at opnå fred.

Side 128

Et fantastisk uddannelsescenter

I dag, har templet mere end 50 oversøiske meditation centre, der hver giver gratis meditation lektioner for interesserede medlemmer af offentligheden. Som mulighed for formidling arbejde udvides, er der et behov for at uddanne og omskole munke til at være kvalificerede lærere til at træne nye generationer af munke og læg medarbejdere i at være ansvarlig og respektable rollemodeller som ledere i både ord og, endnu vigtigere, handling.

Templet's pali og Dhamma skole undersøgelser har konsekvent været rangeret blandt de fem største af alle andre skoler i Thailand. Udover undervisning af egne munke og novicer, indeholder undervisningen gratis undervisning for andre templer og interesserede læg personer.

Side 129

Meditations mesteren Nun Chand Khonnokyoong 100 års jubilæum mindesmærke bygning skal rumme.

•En skole for Pali og buddhistiske studier (45 undervisningslokaler, herunder 3 sproglaboratorier) •To meditation værelser til 800 personer.

•En international buddhistisk forskningsbibliotek med adgang til elektroniske udgaver af buddhistiske skrifter (Tritipitaka) •En multimedia udstillingshal •Et 2000 sædes auditorium for lokale og internationale symposier.

•Et museum som udstiller sjældne buddhistiske skrifter og artefakter fra mange lande.

•Det koordinerende kontor for alle de oversøiske Dhammakaya meditation centre og internationale fred programmer •Det koordinerende kontor for munkenes træningsprogrammer •Dhammakaya Open University til langdistance undervisning •Dhammakaya Foundation for forskellige internationale og lokale velgørende aktiviteter •Dhammachai Institut for akademisk forskning, udveksling og uddannelse af personale •Peace Revolution 2010 projekt for global fred •Dhamma radiostationer •Produktion og optagelse for Dhamma­programmer, herunder meditation lektioner, der er produceret til globale, ikke kommercielle udsendelser på DMC satellitkanalen •Multimedie­produktions center hvor Dhamma hjemmesider, cd'er, tidsskrifter, bøger og akademiske materialer bliver produceret.

Ligegyldigt hvor avanceret verden er blevet, vil folk altid have brug for viden, der kan hjælpe dem med at rense sig fra elendighed, udvikle indre

Side 130

Wat Phra Dhammakaya Danmark

Wat Phra Dhammakaya Denmark Gl. Landevej 12, Gramrode 7130 Juelsminde Danmark +45 46590071 http://www.dhammakaya.dk

Side 131

Ordliste og forklaringer I bogen benyttes en række fagudtryk, som relaterer sig til meditation og buddhisme. Jeg har bevidst ikke ændret dem for at gøre det lettere for læseren at forstå sammenhængen, hvis man skal være i stand til at fortsætte sine undersøgelser på egen hånd.

Nogle udtryk er på Pali, som er det oldindiske sprog de oprindelige skrifter er skrevet på. Når munke chanter, er det således på Pali. Når de studerer de buddhistiske skrifter, vil det for størstedelens vedkommende være på Pali, og i nogle tilfælde på Sanskrit.

De tre juveler, de tre tilflugter, der består af Buddha, Dhamma og Sangha Buddha er ikke et navn, men en titel på en person, der har opnået oplysning. Der er utallige Buddhaer i fortiden, i nutiden og i fremtiden. Ordet Buddha betyder den oplyste.

Dhamma sandheden, Buddhas, loven i retfærdighedens Sangha bekendtgørelse af munke, samfund af munke, broderskabet Buddhas Side 132

disciple Tripitaka buddhistiske bog om hans lære Tripitaka betyder, De tre kurve. De består af kurven af Discipline Sila moral, etik, moral beherske, forskrifter, regler for moralsk adfærd Samadhi koncentration, mindfulness, bevidsthed Panna visdom Tre kendetegn af livet 1.Anicca forgængelighed, forbigående, usikkerhed, forbehold for ændringer 2.Dukkha lidelser, utilfredshed, ubehag, sorg 3.Anatta ikke­selv, uden selv, uselviskhed (tingene er ikke, hvad de synes være) Rupa form, fysiske selv, krop. Rupa består af jord, vand, luft, ild (varme) Vedana følelse, er en af behagelig, ubehagelig, neutral Samjna opfattelse, de seks slags sanselig perception Sankhara opfattelse, begreb, tænkte, vilje, disponering Vinnana bevidsthed, der er seks: visuelle, auditive, olfaktoriske, gustatoriske, taktile, mentale Metta Kærlig­venlighed Karuna Medfølelse Mudita Sympatisk glæde Upekka sindsro, stabil og stabil sindstilstand, neutralitet Kamma, den moralske kvalitet af ens handlinger, dikterer ens destination Dhamma (Dharma) sandheden, den naturlige tilstand af ting eller væsener, loven af deres eksistens, det etiske kodeks for Retfærdighed, hele kroppen af religiøse doktriner som et system Kamma (karma) handling, handling, virkning, gengældelse, resultater af tidligere handlinger gjort, og den skæbne som følge heraf (loven om aktion, loven om årsag og Effekt) Samsara cyklus af fødsler og genfødsler

Side 133

Nibbana (Nirvana) tilstand ultimative lykke, en lykkelig tilstand Middle Way ikke­ekstreme livsstil henviser også til Noble ottefoldige vej Atta (Atman) selvet, ego Anatta non­self Dhammakaya det oplyste legeme, Buddha­kvaliteter Bodhisatta (Bodhisattva) en, der er bestemt til at blive en Buddha, men har ikke endnu ikke nået nirvana Arahat (Arhant) de Noble One; ædle eller hellige væsen, en der er fri for defilements Savok discipel Muni en vismand, en religiøs tænker Sakyamuni vismanden af Sakyas, med henvisning til Buddha Sakya navnet på en kongelig race i den nordlige grænser Magadha Siddhattha egennavn af Buddha, Prince Siddhattha Ariere gamle folk i Asien, der talte et indoeuropæisk sprog, og opfordrede selv Ariyas ( "noble dem"). Engang mellem 2000 B.C. og 1000 B.C. den Ariyas vandrede sydpå fra Centralasien i det indiske subkontinent og vestpå gennem Balkan­halvøen. De indførte sanskrit sprog i Indien.

Pali gamle sprog, der anvendes i Indien, nu ikke længere et aktivt sprog, de originale buddhistiske skrifter blev skrevet på pali, pali­tekster, der bruges af Hinayana skole Sanskrit andet gammelt sprog, der anvendes i Indien; buddhistiske skrifter i Sanskrit blev oversat fra Pali sprog sanskrit tekster, der bruges af Mahayana skole Samana en asket Bikkhu munk Bikkhuni nonne Samanera nybegynder, novice munk Upasok mandlig buddhist, mandlige tempel personale / helper Side 134

Upasika kvindelige buddhistiske, kvindelige tempel personale / helper Vihara buddhistisk kloster, buddhistisk tempel, ophold af buddhistiske munke Bhavana mentale dyrkning, meditation Samadhi koncentration, mindfulness Sati bevidsthed, årvågenhed Kilesa besmittelse (grådighed, vrede, vrangforestillinger), mental urenheder Tanha tørst, begær, klamrede sig med passion Mangala auspiciousness, velsignelse, dyd, velstand, Hiri skam over forseelser, moralsk skam, samvittighed Ottappa frygt for resultaterne af forseelser, moralsk Angst, angst for det onde Hinayana Theravada buddhismen praktiseres i Thailand, Sri Lanka, Myanmar, Laos, Cambodja Mahayana praktiseres i Tibet, Kina, Taiwan, Japan, Sydkorea Theravada ældste form for buddhisme, styret af de ældste tekster skrevet på pali.

Buddhisme Buddha er skrevet på tibetansk. Dalai Lama er leder af tibetanske Buddhisme.

Deva nogen himmelsk ånd, gud, guddommeligt væsen, en gud, indbygger i himlen, engel Mara den Onde, sort kraft, forhindringer, negativ energi, dæmoner

Side 135

Vores eneste reelle ejendele

Der er kun to ting som virkeligt hører til os Den ene er vores sind og den anden er det punkt i os som er hjemsted for sindet Bevidstheden består af perception, hukommelse, tænkning og kognition Hjemmet for vores sind er i centrum for vores krop, på et sted kaldet ’den syvende base ' som er vejen for den gyldne middelvej i os Det er denne indre vej som alle de oplyste mennesker har brugt til at nå Nirvana, for at nå kilden til ren visdom, og til at bryde fri af lidelse og samtidig få kendskab til realiteterne i livet og verden

Side 136

Kilder: Dhammakaya Foundation DMC (dmc.tv/en) Wat Phra Dhammakaya Denmark Den Buddhistiske Forening Dhammakaya i Danmark The Heart of Buddhism BuddhaNet Insight ZenCast World Tipitaka Supreme Patriarch What Buddha Said ­ Samling af citater The Buddhist Encyclopedia (Den Buddhistiske Encyclopædi) The Buddha Community Sutta Readings ­ Theravada højtlæsning Saranaloka ­ Nonne kloster Rigpa (Tibitansk buddhisme) Pali Text Society Online bøger om Dhamma Middleway Meditation ­ Chiangmai, Thailand Leading af buddhist life Foundation for the Perservation of the Mahayana Tradition Forest Sangha Dhammatalks Dhammakaya Dhamma Society Dansk religions guide Buddhistisk Forum (På dansk) Buddhist Society of Western Australia Side 137

Buddhisme på original sproget Pali BuddhaNet Buddha Dharma Education Association Bodhikusuma Buddhist and Meditation Centre AudioDharma Access to insight (Om Theravada Buddhisme) En dybfølt tak!

Mange tak for inspiration, korrektur, kritik, tålmodighed, timer af meditationer, drøftelser, grin og gråd, for at være til stede når der var brug for det.

Resultatet af denne bog er kun blevet til ved at stå på skuldrene af andre der før mig har delt af deres visdom. Alle og enhver på nedenstående liste har givet et større eller mindre bidrag til virkeliggørelsen af den. Uanset hvor stor eller lille du synes dit bidrag har været har den været væsentlig for mig. Jeg tænker i særdeleshed på dem i Wat Phra Dhammakaya og Middleway Meditation retreat i Danmark, England og Thailand og ikke mindst vores dejlige meditations gruppe i Nuuk Grønland – The Middleway Meditation Greenland.

En særlig tak til: Luang Phaw Dhammajayo, Thailand Luang Phaw Phadet Dattajeevo, Thailand Luang Phi Prakongsak, Danmark Phra Nicholas Thanissaro, England Gil Fronsdal, USA Jack Kornfield, USA Vajravorn Tasukon, Thailand Middleway Meditation , Thailand Peace Revolution 2010, Thailand Pakamas Chemnitz, Danmark Denni Chemnitz, Danmark Side 138

Lili Chemnitz, Danmark Aidan Z. Chemnitz, Danmark Mirza Zahirovitz, Danmark Martin Larsen, Danmark Patrick Larsen, Danmark Chalermphon Bunbamrung, Thailand June Sarapat, Thailand Jomsri Lummayos, Danmark Howard McCrary, Hong Kong Ivy Chan, Hong Kong Karina Møller, USA Gary Stretch, USA Helene Møller, Grønland Henrik Gert Nielsen (Kathapunyo), Thailand Lampa Holm, Danmark Gorm Vold, Danmark Siila Reimer, Danmark Efa Olsen, Grønland Seelagawesi Thero, Sri Lanka River Bhaddako Bhikku Erandi Ediriweera, Sri Lanka Else Karoline Møller, Danmark Anja Egede Hansen, Danmark Morten Erik Hard, Danmark Kim Parfitt, Danmark Bobby Ritnarong, Denmark Ann Suebsawat, Denmark Christian Scherffenberg, Danmark Jayintoh Bhikkhu, Thailand Side 139

John Paramai, Thailand Aylie Chen, Indonesien Bodil Johanne Jørgensen, Danmark Hue Chuyen, USA Jens Peter Holm Sørensen, Danmark Bibi J. Pongnumkul, Thailand Phaisan Dhor Tanboriphan, Danmark Heine Refsing, Danmark

Side 140

Allan & Pakamas Chemnitz

¤6 Side 141

U dg i ve t i e t sam a rb e jd e me d:

Mi d d le wa y Me d i ta ti o n Gre e nl a n d K o n ge ve j 7 B 3 9 00 Nu u k Grøn l an d Tel e fo n +2 9 9 5 87 4 1 7

Side 142

Europa Belgien Wat Phra Dhammakaya Belgium ∙ wk p«‘∙ ∙ Sint­Jobsteenweg 84, 2970 'S­Gravenwezel, Belgium Tel: +(32)­3326­4577 Fax: +(32)­3326­4577 Email:watbelgium@gmail.com Website:http://www.dhammakaya.be Danmark Wat Phra Dhammakaya Denmark ∙ wk ¨^‹‘∙ ∙ Gl. Landevej 12, Gramrode, 7130 Juelsminde, Denmark Tel: +(45)­46­59­00­71 to 2, Fax: +(45)­20­70­74­59 Email:dimc_dk@yahoo.com Website:http://www.dhammakaya.dk Frankrig Wat Phra Dhammakaya Paris ∙ 77, Avenue du President Francios Mitterrand, 77200 Torcy, France Tel: +(33)­1­64­68­38­33, +(33)­6­88­25­82­06 Email:dmc_paris072@yahoo.com Wat Phra Dhammakaya Bordeaux ∙∙ 47, Cours du General de Gaulle, 33170 Gradignan, France Tel: (+33)­5­56­49­26­90, (+33)­5­40­21­26­90 Side 143

Dhammakaya Temple og Dhammakaya Foundation har oprettet lokale filialer både i Thailand og i udlandet.

Hvert center er bemandet med kvalificerede meditations lærere fra Dhammakaya Foundations hovedkvarter i Thailand, og tilbyder en række uddannelses aktiviteter i alle aldre

ØÕ

Email:wat_bdx@hotmail.com Italien Wat Buddha Milano ∙ LP › Via Dello Scoiattolo 7, 21052 Busto Arsizio (VA), Italy Tel: (+39)­03­3131­8738 Fax: (+39)­03­3138­6721 Email:wbm2009@hotmail.com Irland Wat Buddha Dublin (Dublin Meditation Center) ∙ VL( ›h 14 Eglinton Square, Donnybrook, Dublin 4, South Dublin City, Ireland Tel: +(353)­012606622 Mobile: +(353)­0871334406 Email:watdublin@gmail.com Malta Wat Buddha Malta (Malta Meditation Center) ∙ VL∕ h› 113 Seaview flt 1, XemXija hill it­Telegha, Tax­Xemxija, Malta Tel: +(356)­79283008, +(356)­99260851, +(356)­99038507 Email:kj_lemon@hotmail.com Norge Wat Phra Dhammakaya Norway (Det Norske Dhammakaya Samfunn) ∙ wk ¤ 5´fi‘∙ ∙ Hvittingfossveien 343, 3080 Holmestrand, Norway Tel: +(47)­33­61­01­43 Fax: (+47)­33­09­66­09 Email:dhammakaya­norway@hotmail.com Website:http://www.dhammakaya.no Sverige Wat Phra Dhammakaya Borås Sweden ∙ d bTL ∙ å Kvibergsgatan 79 Borås, Sweden 50467 Tel: +46­033­418724 Mobile: +46­073­756­2722 Email:watboras@hotmail.com Schweitz Wat Buddha Geneva (Dhammakaya International Meditation Association) ∙ VLŁ‚ fih Route de valavran 50, 1293 bellevue, Switzerland Side 144

Tel: +(41)­22­774­0587 Email:dima_geneva@hotmail.com

Tyskland Wat Phra Dhammakaya Bavaria ∙ wk p›‘∙ ∙ Heinkel­Str.1, D­86343 Koenigsbrunn, Germany Tel: +(49)­8231­9574­530, +(49)­8231­9574­531 Mobile: (+49)­1624­2104­10 Fax: (+49)­8231­9574­532 Email:wat_bavaria@yahoo.com Website:http://www.watbavaria.de Wat Phrabhavana Berlin ∙ Schonefelder Str.12, D­12355, Berlin, Germany Tel: +(49)­030­32527017 Fax: +(49)­030­32527018 Email:wokingham­1st@hotmail.co.uk Bodensee Meditation Center ∙w k 8_›‘ ∙ ∙ Lindauerstr.76, 88085 Langenargen, Germany Tel: +(49)­754­393­9777 Fax: +(49)­754­393­9779 Email:Wat_Bodensee@hotmail.com Wat Phra Dhammakaya Frankfurt ∙ d bTL ∙ Odenwald Str. 22, 65479, Raunheim, Germany Tel: +(49)­614­2833­0888 Mobile: +(49)­160­9665­6815 Fax: +(49)­614­2833­0890 Email:wat_pff@hotmail.com Wat Phra Dhammakaya Schwarzwald ∙ wk fi‘∙ ∙ Wilhelm ­ Franz ­ Str.177971, Kippenheim, Germany Tel: +(49)­780­2520­9864 Email:wat.schwarzwald@hotmail.com Wat Buddha Heilbronn ∙ Raiffeisenstr. 58, 74182 Obersulm­Willsbach, Germany Tel: +(49)­7134­5165651, +(49)­7134­5165652 Side 145

Mobile: +(49)­157­7339­6781 Fax: +(49)­7134­5165650 Email:wbs072@hotmail.com

Østrig Wat Buddha Austria Hasner Str. 11 ,4020, Linz Austria Tel: +(43)­0732­660092 Email:Wat_at@hotmail.com Storbritanien Wat Buddha Newcastle ∙ Church Cottage,Preston Road, North Shields,Tyne & Wear, NE29 0LW Abbot: ∙ w k 8 Q ‹‘ ∙ ∙ Tel: +(44)­191­2962796, +(44)­7861491029 Wat Phra Dhammakaya London ∙ 2 Brushfield Way, Knaphill, Woking, GU21 2TG, United Kingdom Tel: +(44)­1483­475757, +(44)­7723­372798 Fax: +(44)­1483­476161 Email:info@watlondon.org Website:http://www.watlondon.org Wat Phra Dhammakaya Manchester ∙ wk ˝^‹‘∙ ∙ Edgeley Road, Edgeley,Stockport, SK3 0TL Tel: +(44)­161­477­4947 Email:watmanchester@hotmail.com Website:http://www.watmanchester.org

Side 146

Amerika Canada Dhammakaya International Meditation Society of B.C. wk ∙ ) ›‘ ∙ ∙ 3331 Capella Pl., Richnond, BC V6X 3N3 Canada Abbot: ∙ ( ∙‰ \ ) Tel: +1­(604)­304­3031 Email:mccd072@hotmail.com USA Dhammakaya International Meditation Center (D.I.M.C.) dbT ∙ L∙ P.O.Box 1036, 865 E. Monrovia Pl., Azusa, CA 91702 Abbot: ∙ w k P ‘∙ ∙ ( ∙V L • › 0 ) Tel: +(1)­626­334­2160 Fax: +(1)­626­334­0702 Email:dimcus_ca@dhammakaya.or.th Website:http://www.dimc.net Dhammakaya Meditation Center Boston V ∙ L p‹} «8* 30 Traincroft St., Medford MA 02155 Abbot: ∙ w k p ‹‘∙ ∙ (∙ L 8 Tel: +(1)­781­219­4026 Fax: +(1)­781­219­4021 Email:bostonmeditation@gmail.com

)

Meditation Center of Chicago (M.C.C.) ∙

6224 W. Gunnison St. Chicago, IL 60630 Abbot: ∙ ( ∙ L ‚» Tel: +(1)­773­763­8763 Fax: +(1)­773­763­7897 Email:mcc_072@yahoo.com

)

Side 147

Florida Meditation Center (F.M.C.) ∙ ∙ 1303 N. Gordon St., Plant City, FL 33563 Abbot: ∙ w k h ‹‘ ∙ ∙ ( ∙‰ \ ) Tel: +(1)­813­719­8000, +(1)­813­719­8005 Fax: +(1)­813­719­8007 Email:floridameditation@hotmail.com Georgia Meditation Center (G.M.C.) ∙ w k› ‘ ∙ ∙ 4522 Tilly Mill Rd., Atlanta, GA 30360 Abbot: ∙ w k ‘ ∙ ∙ ( ∙‰ \ Tel: +1­(770)­452­1111 Fax: +1­(770)­452­3424 Email:wuttiwungso@yahoo.com

)

Minnesota Meditation Center (M.M.C.) ∙w k ›)‘ ∙ ∙ 242 Northdale Blvd. NW, Coon Rapids, MN 55448 Abbot: ∙ w k 8 ˚ ‹ ‘ ∙ ∙ ( ∙‰ \ ) Tel: +(1)­763­862­6122 Fax: +(1)­763­862­6123 Email:mmc_072@ yahoo.com Dhammakaya International Meditation Center of New Jersey (D.I.M.C.N.J) wk ∙ ›‘ ∙ ∙ 257 Midway Ave., Fanwood, NJ 07023 Abbot: ∙ ( ∙‰ \ ) Tel: +(1)­908­322­4187 Fax: +(1)­908­322­1397 Email:dimc_nj@yahoo.com Oregon Meditation Center (O.M.C.) ∙ ∙ 13208 SE Stark St., Portland, OR 97233 Abbot: ∙ ( ∙V L r ‹ ¨ ˙ Tel: +(1)­503­252­3637

)

Side 148

Email:omc072@yahoo.com Website:http://www.dimcor.org Dhammakaya Meditation Center San Jose V ∙ L fi8*´ 19198 De Havilland Dr., Saratoga Santa Clara CA 95070 Abbot: ∙ w k p ‘ ∙ ∙ (∙ L 8_ Tel: +(1)­408­564­6822

)

Seattle Meditation Center (S.M.C.) ∙ w k:‹ ‘ ∙ ∙ 21910 44th Ave. W., Mountlake Terrace, WA 98043 Abbot: ∙ (8 ˚. ∙ Tel: +(1)­425­776­1223 Fax: +(1)­425­776­1255 Email:seattle072@yahoo.com ∙

( ∙‰ \

Meditation Center of Texas (M.C.T.X.) ∙ 1011 Thannisch Dr., Arlington, TX 76011 Abbot: ∙ w k pZ ‹ ‘ ∙ ∙ (∙ L 8 Q Tel: +(1)­817­275­7700 Email:meditationtexas@gmail.com Website:http://www.dhammakayatexas.us

Meditation Center of D.C. (M.D.C.) ∙VL fi fi .˝ .

3325 Franconia Rd., Alexandria, VA 22310 Abbot: ∙ ( ∙‰ \ Tel: +(1)­703­329­0350 Fax: +(1)­703­329­0062 Email:mdc072@yahoo.com

)

)

Side 149

))

Asien og Stillehavet Thailand World Dhammakaya Center 40 Mu 8, Khlong Song, Khlong Luang, Pathum Thani 12120, THAILAND Tel: +(66)­2­831­1000, +(66)­2­524­0257 to 63 Fax: +(66)­2­524­0270 to 1 Email:info@dhammakaya.net Wat Tham Neramit ∙ L˝^‹ ∙ ‰\

2 . ∙ L8

ł . ∙ LX a›

. ∙ L‚

71450

Abbot: ∙ w k › ‘∙ ∙ Tel: +(66)­6­3392546 Mobile: +(66)­87­5096870 Fax: +(66)­34­510033 Dhutanga Sathan Chantapura ∙ 30/4 ∙

7 . ∙‰ \

8. ∙‰

. ∙L

22150

Abbot: ∙ Tel: +(66)­39­326191 Mobile: +(66)­86­1090600 Fax: +(66)­39­326191 Dhutanga Sathan Chomphon ∙ VL fi X& 27 ∙

4 8. ∙ L

X. ∙ ‰

. ∙ ‰ 86190

Abbot: ∙ Mobile: +(66)­81­6293128, +(66)­81­6700999 Side 150

Wat Thaweepoon Rangsan ∙ 55 ∙

6 8. ∙ ‰ \

X. ∙ L ∕ Abbot: ∙

. ∙ ‰ \ 26120 ∙

Mobile: +(66)­81­4051506 Wat Bang Prang ∙ L8 299 ∙

11 h. ∙ ‰ \

. ∙‰

. ∙‰\

26000

Abbot: ∙ Mobile: +(66)­86­6463395, +(66)­81­4361825 Wat Tham Khao Wong ∙ L) 8. ∙ VL›( h. ∙ L

2 . ∙L ł

30130

Abbot: ∙ Mobile: +(66)­81­7042967 , +(66)­84­9833419 Nakhonratchasima Youth Training Center ∙ d bT L∙ 100 ∙ P. ∙ L ˚

11 . ∙ L 8 . ∙ L‚»

30150

Abbot: ∙ w k 1 fi‘ ∙ ∙ Tel: +(66)­44­249615, +(66)­44­249616 Mobile: +(66)­81­3084701 Dhutanga Sathan Prachuapkhirikhan ∙ wkł › ‘∙ ∙ .∙L˚

.∙‰ Side 151

.

77000

Abbot: ∙ Tel: +(66)­32601543, +(66)­32601544 Mobile: +(66)­86­8576943 Wat Sricharoen Radsatthatham ∙ dbT L ∙ 67 ∙

13 @. ∙ L ł∕

8. ∙ ‰

. ∙ L 8

Abbot: ∙

∙

25000

Mobile: +(66)­81­6477804 Wat Nhong Pai Lom ∙ VLA <'( h ∙

8 8. ∙ ‰ \ . ∙ V L‘ ¤

. ∙ L‚»

25110

Abbot: ∙ Mobile: +(66)­81­8639789 , +(66)­89­6072792 Dhutanga Sathan Prachinburi ∙ 94/1 ∙

9 . ∙‰ \

. ∙‰

. ∙L ˝

Abbot: ∙

∙

25000

Mobile: +(66)­81­6477804 Fax: +(66)­37­571738 Kow Kaew Saded Education Center ∙d bT L∙ ł .∙ ‰\ .∙L

.∙L ˙^ 25110

Abbot: ∙ Mobile: +(66)­85­1908700 , +(66)­81­4236841 Side 152

Website:http://www.tpts.ac.th

Dhutanga Sathan Phitsanulok ∙ 7 ∙

2 x. ∙ L@

. ∙‰\

. ∙ L

65130

Abbot: <∙

∙ @† ‘C › ( |

Tel: +(66)­55­384195, +(66)­55­384196 Mobile: +(66)­81­7074797 Fax: +(66)­55­384061 Wat Rad Sangkhom ∙ VL ‚‰^‹(h 41 ∙

5 8. ∙ ‰ \

—. ∙ L

. ∙ Lp

44160

Abbot: ∙ Mobile: +(66)­86­2355472 , +(66)­86­8647662 Fax: +(66)­43­752232 Pasukvanit Youth Training Center ∙wk [ R ‹‘ ∙ ∙ ∙

5 . ∙ L8

h. ∙‰

. ∙‰ \

70000

Abbot: ∙ Tel: +66­34­773153 Mobile: +66­83­5406604 Lopburi Youth Training Center ∙w k p› ‘ ∙ ∙ 367 ∙ 0. ∙ L [

12 x. ∙ ‰ \ . ∙ ‰ \ 15120

Abbot: ∙ d bT L ∙ Side 153

Mobile: +(66)­80­9628491 Siri Mongkhol Wanaram Meditation Office < ∙ ∙ @†P< '( | u 208 ∙

7 8. ∙ ‰ \

h. ∙ L˝

. ∙ ‰ 52140

Abbot: <∙ ∙ @†P< ' | Mobile: +(66)­84­6162872 Wat Mueng Kong ∙L 73 ∙

6 ∙ Lł∕

.

.

∙ Lx

Abbot: ∙V L

∙ L

33160

›‘fi

Tel: +(66)­45­682424, +(66)­45­682425 Mobile: +(66)­81­3188258 Fax: +(66)­45­682426 Southern Thailand Meditation Center ∙ wk ł ∕‹‘ ∙∙ ∙

6 8. ∙ ‰ \ . ∙ L

. ∙ ‰ 90110

Abbot: ∙ Surin Youth Leadership Center ∙ w k)› ‘∙ ∙ 114 ∙

3 8. ∙ ‰ \

. ∙‰

. ∙ L

32000

Abbot: ∙V L — :‹ 0ª‹ Mobile: +(66)­81­5712620, +(66)­83­5404851 Wat Pa Noan Sa­ard ∙ VL ¨L<‹ Side 154

4 .

‰

p.

.

‰ 43120

Abbot: ∙ Mobile: +(66)­86­8341717 , +(66)­83­5007778 Wat Nhong Kin Pain ∙ VL fi 0 ∙

3 X. ∙ L¤ . ∙ L8˚ ‹

. ∙ Lł∕

34190

Abbot: ∙ Mobile: +(66)­84­5318131, +(66)­81­7186577 Dhutanga Sathan Ubonratchathani ∙ ∙ 171 ∙

3 x. ∙ ‰ \

8. ∙ LX a ›

. ∙ LX K—

34310

Abbot: ∙ w k x … › ∙∙ Mobile: +(66)­81­4206772 Fax: +(66)­45­409161 Dhutanga Sathan Lanna ∙ VL Q‹ : 155 ∙

8 8. ∙ ‰ \

X. ∙ L

. ∙ L

Abbot: ∙

∙

50290

Tel: +(66)­53­353174, +(66)­53­353175, +(66)­53­353176 Mobile: +(66)­83­5404600 Fax: +(66)­53­353177 Son Kaew Wanaram ∙L8 ^‹ ˚ h. ∙L

. ˝^

. ∙L 8

50240 Side 155

Abbot: ∙

´

Mobile: +(66)­81­4928607 , +(66)­87­6742001

Side 156

Wat Mae Sanam ∙L 0­ 63 ∙ .

9 p. ∙ ‰ \ ‰. ∙ L

50240

Abbot: ∙ db T

´

Mobile: +(66)­81­4928607, +(66)­87­6742001 Wat Baan Khun ∙L 0 129 ∙

3 —. ∙ ‰ \

0. ‰ . ∙ L — Abbot: ∙

50240

∙

Mobile: +(66)­81­9514789 Wat Kew Lom ∙L‚ ∙

8 ¨. ∙ ‰ \

0. ‰ . ∙ L

50240

Abbot: ∙ w k ‚›‘ ∙ Mobile: +66­81­5955903 Wat Wang Kong ∙L 111 ∙

2 . ∙‰\

‚. ‰ . ∙ L

50240

Abbot: ∙ Mobile: +(66)­86­9111688 Wat Phrathat Kong Loi ∙ VL ‚ 9› fifi 256 ∙

4 p. ∙ ‰ \

. ‰ . ∙ L Abbot: <∙

50240

∙ @†3 fi( | Side 157

Mobile: +(66)­87­1837307 Wat Thungcharoentham ∙ VLXV2‹ ˜fi ∙

3 (. ∙ ‰ \

‚. ∙ ‰ \

. ∙ L(

50310

Abbot: ∙ Mobile: +(66)­81­7653154 , +(66)­81­4361825 Wat Mae Lai ∙L 343 ∙

6 . ∙‰\

X. ‰ . ∙ L

50240

Abbot: ∙ w k ^ «‘ ∙ ∙ Mobile: +(66)­81­9517517 Doi Maudgalyayana Youth Training Center ∙dbT L ∙ ∙ . ∙L

. ∙ ‰\

¨ . ∙L

50160

Abbot: ∙ Tel: +(66)­53­826123 Mobile: +(66)­84­6121748 Wat Huay Tong Sak ∙ VLx ­>«h 34 ∙ . ∙‰\

15 . ∙ ‰ \ . ∙ L

50160

Abbot: ∙ w k ‚ ^‹‘ ∙∙ Tel: +(66)­53­342266 Mobile: +(66)­81­7420173 Fax: +(66)­53­342266

Side 158

Dhamma Uttayan Kaew Klang Doi wk ∙ p Q fi‘ ∙ .L∙ 8

.‰ ∙ \

‚ .L∙

50240

Abbot: ∙ w k

‘∙

Mobile: +(66)­89­9525460, +(66)­84­9162573 Wat Mae Lai Tien Ang ∙ 222 ∙

10 — . ∙‰\

‚. ‰ . ∙ L —

50240

Abbot: ∙ L (fl q ‹ Mobile: +(66)­86­0163074 Phrae Youth Training Center ∙ 208 ∙ 8. ∙ L Q

7 . ∙‰\ . ∙

51460

Abbot: ∙ w k ˝ ^‹ ∙ ∙ Mobile: +(66)­81­4077072 Australien Brisbane Meditation Centre 73 Lodge Road, Wooloowin Brisbane, Queensland, Australia Tel: +(61)­7­3857­3431, +(61)­4­3105­7215 Wat Phra Dhammakaya Melbourne 18 Centenary Drive, Mill Park Vic, Australia Tel: +(613)­9437­6255 Email:ronrawee@yahoo.com.au Wat Phra Dhammakaya Perth 174 Moolanda Boulevard, Kingsley Western Australia, 6026 Australia Tel: +(61)­8­9408­1007 Mobile: +(61)­4­3020­7877 Fax: +(61)­8­9408­1007 Website:http://phra_tawee@yahoo.com.au

Side 159

Side 160

Wat Phra Dhammakaya Sydney (Dhammakaya International Society of Australia Inc.) Lot 3 Inspiration Place, Berrilee NSW 2159 Tel: +(61)­2­9655­1128, +(61)­2­9742­3031 Email:satit@dhammakaya.org.au Website: http://www.dhammakaya.org.au Kina Sichuan Co­ordinate Center ª‹( Wang jiang road 29 , Zhu lin cun 11 Dong 3 Unit no.38, Wu hou qu ChengDu 610064, Sichuan, China.

Tel: +(86)­28­8541­8878, (+86)­136­8900­7101 Email:pp072@yahoo.com Wat Phra Dhammakaya Hong Kong ∙ 2/F Henning House, 385­391 Hennessy Rd., Wanchai, Hong Kong Special Administrative Region of China Tel: +(852)­2762­7942, +(852)­2794­7485 Fax: +(852)­2573­2800 Email:dmchk@netvigator.com Website:http://www.dhammakaya.org.hk Indonesien Meditation Center of Indonesia ∙ dbT L ∙ Pulau Dewa 5 Blokp 6 No.21 Kota Modern Tangerang Prop. Banten 15117 Indonesia Tel: +(62)­2­1522­8908, +(62)­2­1522­1819 Email:dimcindonesia@hotmail.com Japan Wat Phra Dhammakaya Ibaraki ∙ wk w›‘∙ ∙ 1055­226 Shimohirooka, Tsukuba­shi, Ibaraki­Ken, Japan 305­0042 Tel: +(81)­29­855­9757 Fax: +(81)­29­855­9757 Email:jitta@hotmail.com Wat Bhavana Ibaraki ∙ VLXV2‹ Ł fi 2816­2 Oaza Arakawahongo, Ami­Machi, Inashiki­gun, Ibaraki­ken, Japan 300­1152 Tel: +(81)­29­846­6110 Email:jitta@hotmail.com

Side 161

Wat Phra Dhammakaya Kanagawa ∙ wk ł ‹‘ ∕∙ ∙ 3­39­9 Kokubukita, Ebina­Shi, Kanagawa­Ken, Japan 243­0406 Tel: +(81)­46­205­6713 Fax: +(81)­46­205­6714 Email:watkanagawa@gmail.com Wat Phra Dhammakaya Nagano ∙∙ 733­3 Mihari, Tomi­shi, Nagano­ken , Japan 389­0501 Tel: +(81)­268­64­7516, +(81) 268­64­7720 Mobile: +(81)­90­9390­6055 Fax: +(81) 268­62­2505 Email:krubajane39@hotmail.com Wat Phra Dhammakaya Osaka ∙∙ 4­6­27, Omiya, Asahi­ku, Osaka, Japan 535­0002 Tel: +(81)­66­6956­1400 Fax: +(81)­66­6956­1401 Email:dimcosaka@hotmail.com Wat Bhavana Saitama ∙ VL‚i‹ x 82­7, Asahigaoka, Hidaka­Shi, Saitama­Ken, Japan 350­1203 Tel: +(81)­4­2895­6044 Fax: +(81)­4­2895­6044 Email:jp_rangsan2007@hotmail.com Wat Phra Dhammakaya Tochigi ∙ 1068 Oya­Machi, Utsunomiya­Shi, Tochigi­ken, Japan 321­0345 Tel: +(81)­28­652­8701 to 2 Fax: +(81)­28­652­8703 Email:kruba_jane39@hotmail.com Wat Phra Dhammakaya Tokyo ∙∙ 3­78­5 Arakawa, Arakawa­ku, Tokyo, Japan 116­0002 Tel: +(81)­3­5604­3021 Fax: +(81)­3­5604­3022 Email:tokyocenter@windowslive.com, phacram@yahoo.com Wat Bhavana Yamanashi ∙ VL0s« ¤^‹ 1828­39 Yagoshima, Minami­Alps­Shi, Yamanashi­Ken, Japan, 400­0205 Side 162

Tel: +(81)­55­287­7892 Email:ppujakaro@hotmail.com Malaysia Dhammakaya Meditation Association of Selangor <∙@ ∙ † ª ‹( | 2A­2 Jalan, Puteri 5/1, Bandar Puteri, 47100, Puchong, Selangor, D.E., Malaysia Tel: +(60)­38­063­1882 Mobile: +(60)­17­331­1599 Fax: +(60)­38­060­4882 Dhammakaya Meditation Center of Penang wk∙^ ∙ ‘‹ ∙ ∙ No. 2G­2, Tingkat Kenari 6, 11900 Sungai Ara, Bayan Lepas, Penang, Malaysia.

Tel: +(60)­4­644­1854, +(60)­19­457­4270 to 1 Email:dmcpn@hotmail.com New Zealand Wat Phra Dhammakaya Dunedin ∙∙ 10 Barnes Drive, Caversham, Dunedin, New Zealand 9011 Tel: +(64)­3487­6772 Mobile: +(64)­2199­3780 Fax: +(64)­3487­6775 Email:thep072@yahoo.com Website:http://www.meditationdunedin.wordpress.com Wat Phra Dhammakaya Orewa ∙∙ 43 Albatrass Road, Red Beach, HBC, Auckland, New Zealand, 0932 Tel: +(64)­9427­4263 Mobile: +(64)­2­1153­8592 Fax: +(64)­9427­4264 Email:orewameditation@yahoo.com.au Singapore Kalyanamitta Centre (Singapore) 146B Paya Lebar Road ACE Building #06­01 Singapore (409017) Tel: (+65)­6383­5183 Email:dimcsg@singnet.com.sg Website:http://www.dhammakaya.org.sg

Side 163

Taiwan Dhammakaya Internation Meditation Center of Taichung ∙ 1­2F.No.25,Lane 14, Mincyuan Rd., Central Distict Taichung City 400 Tel: +(886)­4­2223­7663 Website:http://www.dhammakaya.tc Dhammakaya Internation Meditation Center of Taipei ∙ 3F.No.9,Lane 16,Sec. 2,Sihchuan Rd.,Banciao City,Taipei County 220 Tel: +(886)­2­8966­1000 Email:info@dhammakaya.tc Website:http://www.dhammakaya.tc Dhammakaya International Meditation Center of Taoyuan ∙ ∙ No.232 Chingtian Alley, Taoyuan City 330 Tel: +(886)­3­3771261 Mobile: +(886)­922­521­072 Email:watthaitaoyuan@hotmail.com

Afrika og Mellemøsten Sydafrika Wat Buddha Johannesburg (Johannesburg Meditation Centre) <∙ ∙ @†‚‰ ›( |u Physical Address: Plot 24, Kalkheuwel West, North West Province 0240, South Africa Postal Address: P.O. Box 4, Broederstroom, 0240, South Africa Tel: +(27)­12­205­1536 Mobile: +27­74­488­3322, +27­78­464­8871 Fax: +(27)­12­205­1537 Email:info@peaceforafrica.org Website:http://www.peaceforafrica.org

Side 164

Cape Town Meditation Centre (CMC.) ∙ wk(fl q‹‘ ∙ ∙ Physical Address: 158 High Level Road (Near Glengariff Rd.) Sea Point, Cape Town, South Africa 8005 Postal Address: P.O. Box 585, Sea Point 8060, Cape Town Tel: +(27)­21­439­1896, +(27)­079­379­0245 Mobile: +(27)­72­323­0060 Email:capetownmeditation@hotmail.com Forenede arabiske Emirater Dubai Meditation Centre ∙ ∙ 72, Al Warqa’a 3, Dubai, U.A.E. P.O. BOX 76950, DUBAI, U.A.E. Contact: Ms. Rawiwon Mechang Tel: +971­(0)­4­280­1629, +(66)­8­5071­0190 Email:manit1888@hotmail.com, ramecha@hotmail.com Meditation Center in Abu Dhabi Co­ordination Office P.O. Box 46550 Abu Dhabi, UAE Tel. +(971)­50­562­9729 Contact : Mr. Wijai Shaijarernwana Thailand Co­ordinator: Tel. +(66)­5­071­0190 Contact : Ms. Rawiwon Mechang Email : rawi0072@yahoo.com Bahrain Bahrain Meditation Center ∙ w k 8Q‹ ‘ ∙ ∙ Kanoo Garden, H:1310, R:5641, Salihiya 356, Manama City, Kingdom of Bahrain Contact: Ms. Rawiwon Mechang Tel: +(973)­1724­3274, +(973)­3624­2379, +(973)­3655­7288, +(66)­8­5071­0190 Email:dimcmiddleeast@hotmail.com, ramecha@hotmail.com Israel Co­ordination Office Contact: Mr. Wutthiphat Ratchayothin Tel: +(972)­54­797­1800 Email:ratchayothin@013.net

Side 165

Jordan Jordan Meditation Center ∙wk¤∙­ › ‘ ∙ ∙ Room No.9, Floor 3, Building No.32, Princess Sumayah Bint El­Hassan Street, 7th Circle, Amman, Jordan Tel. Tel: +962­(0)­77­747­0282 Qatar Co­ordination Office Contact: Ms. Naviya Tonboonrithi Tel: +(974)­572­7178 Email:naviyatonboonrithi@yahoo.com

¤ł

Side 166

Kærlig opmærksomhed meditation 'Kærlig opmærksomhed' i følge Buddhisme handler primært om at give og sprede opmærksomheden til andre end en selv.

Man retter sin fokus væk fra sig selv og finder glæden ved at give. I Buddhismen er det ubetinget kærlighed overfor alle, hvilket omfatter dem man har noget imod. Den del er der mange der finder vanskelig at gennemføre. 'Kærlig opmærksomhed' i denne sammenhæng er det samme som man på Pali kalder Metta.'

Alle levende som vi selv, må de dele deres andel af alderdom, sygdom og død.

Må de have det godt, og være lykkelige.

Må de blive fri for al fjendskab.

Alle levende som vi selv, må de dele deres andel af alderdom, sygdom og død.

Må de have det godt, og være lykkelige.

Må de være fri for at skade andre.

Alle levende som vi selv, må de dele deres andel af alderdom, sygdom og død.

Må de have det godt, og være lykkelige.

Må de blive fri for ondt i krop og sind.

Alle levende som vi selv, må de dele deres andel af alderdom, sygdom og død.

Må de have det godt, og være lykkelige.

Må de være i stand til at slippe alle lidelser og farer.

For de af jer, der lider, må I blive lykkelige.

For de af jer, som er lykkelige, må lykken fortsat vokse.

Alle levende, der er født fra en livmoder, født fra et æg, født fra væske eller som er opstået spontant, må I f å andel i vores fortjeneste ved denne lejlighed.

Side 167

Livet er ikke blot en ydre rejse for at n å vores m ål. Det er en rejse, hvor vi ser p å os selv og undersøger os selv indefra i stilhed og finder frem til den StilleVisdom.

Meditation beriger livet med kærlighed, giver h å b, viljestyrke, og udvikler et tættere familieforhold, øger en persons visdom. Gennem større indsigt forbedrer din karriere og hjælper dig til at finde ind til det dybeste af den indre visdom. N år man mediterer, skal man blot lukke øjnene, koncentrere sig om stilheden og hvile dit fokus på den syvende base af din krop, to fingres bredde over navlen. Derved vil du erfare absolut ro og lyksalighed ved at slække på dit sind og krop i processen. Din fremtid ligger i dine hænder. Rejsen til mod ultimative lykke begynder inden for dig i stilhed.

Side 168