ThaiKalak
Pakamas & Allan Chemnitz
MAD OG OPLEVELSER PÅ LIVETS REJSE
Verdens Bedste Råvarer Middleway Media
Kapitel 1
Verden bliver mindre
I dag er det blevet muligt at blande mad, rüvarer og opskrifter fra hele verden. Vi nyder det bedste af vores 2 verdener - Thailand og Grønland. Det handler i høj grad om at tage det bedste fra alle verdener.
Enestående råvarer og fantastiske opskrifter Vi vil gerne fortælle om vores passion for mad. Rigtig mange mennesker kender og elsker thaimad. Vi har verdens bedste råvarer i Grønland. I fusionen mellem vores to kulturer, tager vi det bedste fra begge verdener og inviterer dig med til MAD OG OPLEVELSER PÅ LIVETS REJSE.
Forret
Man kan tage til Kalaaliaraq i enhver grønlandsk by og købe friske råvarer som kommer direkte fra naturens spisekammer.
• Kæmpe muslinger Tartar
På samme måde kan man rejse til den anden side af jordkloden i alle thailandske byer og landsbyer, hvor man kan tage på markedet og købe ingredienser til retter som bliver serveret i flotte farvestrålende serveringer. Hvor asiatiske retter og i særdeleshed thailandsk mad har vundet sin sejrsgang verden over, er kendskabet til grønlandske råvarer stadigvæk en velbevaret hemmelighed.
• Yum grønland rejer • Torske Tartar
• Dampede muslinger • Torsk krappe
Hoved retter • Tom Yum torsk • Sushi af Rødfisk
PRÆSENTERET AF: • Krappe i karry Pakamas og Allan Chemnitz • Lamme suppe • Labb Tutu Tartar
ii
Sektion 1
Råvarer og opskrifter Hemmeligheden ved god mad er kombinationen af kærlighed og gode råvarer Thailand & Grønland
Alle steder på jordkloden samles mennesker, familier og venner om bordet for at nyde god mad i fællesskab. Det asiatiske køkken bygger på årtusinders traditioner, hvor hvert land har sine unikke kendetegn. Globaliseringen har gjort det muligt at lave nye og tidligere helt uafprøvede kombinationer. Et af de bedst bevarede hemmeligheder er de fantastiske råvarer der er i Grønland. Et besøg på Kalaaliaraq i hvilken som helst by i Grønland kan give nogle fantastiske smagsoplevelser. Hver årstid har sin særkende, hvilket giver muligheder for unikke oplevelser året rundt.
3
Da vi mødtes den første gang serverede Pakamas lammekølle for mig. Det var en uforglemmelig oplevelse som har været svær at genskabe. Hvor om alt, så var den oplevelse som har plantet sig i vores begges erindring som noget nærmest uvirkelig, så man nærmest skulle tro det var en drøm. Måske var det maden, måske var vi bare i gang med at lægge fundamentet til en fælles kærlighed til hinanden og til mad. Sidenhen har vi opdaget, hvor vigtigt mad er for vores nye bevidsthed og fælles oplevelser. I Grønland, hvor vi bor i dag går der ikke en uge uden at vi skal forbi Kalaaliaraq for at se hvad fangerne sælger. På samme måde skal vi altid forbi markedet i Buntharik i det nordøstlige Thailand, hvor Pakamas’ forældre lever. Hemmeligheden er at man har adgang til friske råvarer, hvilket altid garanterer en god mad oplevelse. Traditioner, forskelligheder og ligheder har ligeledes haft sine udfordringer. Som eksempel er jeg vokset op med sælkød, hvilket jeg kan spise med stor fornøjelse. For Pakamas giver det anledning til nogle sjove ansigtsudtryk. Til gengæld tror jeg aldrig at jeg vænner mig til kogte hønsefødder, hvilket er en stor delikatesse i asien. Vores fælles ståsted, hvor vi mødes på halvvejen, er kærligheden til mad. Da vi boede i Danmark var der mange muligheder for at få friske råvarer fra køkkenhaven og udvalget af varer fra asien er af større variation end i Grønland.
Hvad enten det er i Grønland, Thailand eller i Danmark har vi altid forsøgt at mødes med et åbent sind med respekt for de forskellige kulturer. Hvor man i Grønland og i Danmark sidder til bords og spiser er det tradition i Thailand at spise på gulvet, men alle tre steder er det fællesskabet omkring maden der er bindeledet. Det at spise handler derfor ikke kun om næring og optagelse af energi, så vi kan leve, men om en sanselig oplevelse. Det er et af helt grundlæggende ting for mennesket så vi kan glæde vores sind gennem en stimulering af sanserne. Vores krop består af de eksterne sanser, er vores øjne, ører, næse, smagssanser, ydre sanser overalt på vores krop. Altsammen giver de en samlet sanseoplevelse ved fremstillingen og indtagelsen af mad. Derfor er fremstillingen og indtagelsen af mad også en meditativ handling på linje med kærlighed, socialt samvær og meditation. Menneskekroppen består af en fysisk krop og sindet. Den fysiske krop er opbygget med faste elementer, så som kød og ben, skind og organer, altsammen ting som er synlige for øjet. På et dybere plan, og udfra en lidt mere grundlæggende synspunkt består kroppen af elementer (dhaatu); jord, vand, vind og ild. Fem dele af vores krop består af det der kaldes de eksterne sanser, hvilket er vores øjne, ører, næse, smagssanser, ydre sanser overalt på vores krop. Så selv om meditation primært har at gøre med opøvelse af sindet, har det også at gøre med vores krop. 4
Sindet er et sfærisk formet levende element, inde i vores fysiske krop så længe vi lever. Sindet er ikke placeret noget fysisk sted i kroppen så som hjertet, da det hovedsageligt er en muskel i kroppen. Sindet er en form for energi og er usynligt for øjet.
Mad er en nødvendighed for mennesket
Det er en form for bevidsthed som koordineres med de før omtalte fem eksterne sanser. Kroppen og sindet arbejder altid sammen: Perception: Vi modtager indtryk, lyde, dufte, smag og berøringer, hvilket vi omsætter til billeder i vores indre. Hukommelse: Vi optager alle sanseindtryk som vi omsætter til "film" til senere brug. Tanker: Vi gemmer data som kategoriseres i dårlige og gode indtryk. Ting man kan lide, eller ikke kan lide eller er neutrale. Viden: Vi behandler indtryk fra de fem sanser, som bliver vores samlede viden. Et komplet menneske må have både krop og sind. Derfor skal man som et minimumskrav have både krop og sind.
Fremstilling af mad er i høj grad en meditativ handling
5
SAGNET OM HAVETS MODER
Havets moder
Tager man til Kolonihavnen i Nuuk kan man støde på en skulptur af Havets moder. Havets moder, Som vi på grønlandsk kalder Arnaqquassaaq eller Sassuma arnaa, er en mytologisk skikkelse, der havde kontrol over havets fangstdyr. En myte fortæller, at Sassuma arnaa var en pige, som ikke ville giftes; hun blev kastet over bord, og da hun klamrede sig til rælingen, skar hendes far hendes fingerled af. De blev til sødyr, mens hun selv sank ned på havets bund. Hvis fangstdyrene ikke blev behandlet med respekt, dannedes der skidt i hendes hår, og dyrene kunne ikke komme ud af hendes hus. Under sådanne omstændigheder måtte den lokale åndemaner, angakokken, foretage en ånderejse, kæmpe med Sassuma arnaa og rense hendes hår, så dyrene igen kunne komme ud i havet. "Sassuma arnaa døjede med inuitternes misgerninger på bopladsen og samlede som straf alle fangstdyrene i sin iltre hårpragt på bunden af havet. Da "Den blinde" kom derned for at råde bod, redte han hendes hår, samlede smudset i en bunke og kastede det herefter bort. I samme øjeblik blev det alt sammen levende, og der var bjørn, ræv, klapmyds, remmesæl, fjordsæl, sortside, spraglet sæl, hvalros, narhval og alle slags fugle." Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. 6
Kalaaliaraq Direkte oversat betyder Kalaaliaraq, “Den lille grønlænder”. Det grønlandske navn for det man på danske kalder Brædtet. Kalaaliaraq er et marked man kan finde i alle grønlandske byer. Her kan man købe friske råvarer året rundt, som sælges af fangere og fiskere.
Beslægtede opslagsord Træk beslægtede opslagsord hertil
Register
Find opslagsord