Café Paraplyen Årsrapport 2012
Else Lassen blev blind en nat i 1982, hun sidder i kørestol og fik i 2012 sat venstre ben af. SIDE 6
Lau Lyngbak har været med fra begyndelsen, da Koppen og Igenbrug åbnede i 2012. SIDE 9
En uskyldig arbejdsulykke satte Flemmings liv helt på stop. SIDE 12
Hvis frivillige og brugere på Café Paraplyen ikke kommer på biblioteket, så må biblioteket komme til dem. SIDE 16
Når der er møder i bestyrelsen, eller Rita Christensen skal have vendt et par småting, foregår det altid via Skype. Styregruppens mest aktive medlem bor nemlig over 5000 kilometer fra Varde. Steen Dyrvig Kærskov bor og arbejder i Dubai.
Man kommer jo til at holde af ungen! I 2011 blev Steen Dyrvig Kærskov medlem af bestyrelsen for Café Paraplyens støtteforening. I dag er han stadig aktiv – også selv om den hårdeste krise er overstået. Her fortæller han, hvorfor: Af Steen Dyrvig Kærskov Der er et ord der bruges meget i større virksomheder, nemlig »CSR«. Det står for Corporate Social Responsibility – oversat betyder det virksomhedens sociale ansvar, og jeg tror, det er noget, der ligger de fleste mennesker under huden. For mig gør det i hvert fald. Jeg har altid som så mange andre brugt tid på det frivillige arbejde i foreninger, på friskolen eller ved private, som har ramt en mur af problemer og skulle have en hjælpende hånd.
2 | Café Paraplyen
Det kan være på forskellige områder, man hjælper. Måske er det et løft med penge, min faglige viden eller på god gammeldags manér at smøge ærmerne op og hjælpe med at få tingene gjort. For nogle år siden var der, en familie, der altid var der når der skulle laves noget på friskolen. Derhjemme havde de bygget et nyt hus, og på gårdspladsen var de så i gang med at lægge belægning. Det var en opgave, der havde stået på i flere år. Så vi gik sammen cirka 10 mand,
lavede en hemmelig alliance med maskiner og arbejdskraft og et par madmødre, og så mødtes vi alle en lørdag morgen klokken 7 og tog fat på at fuldende værket. Det er sådan nogle ting, der gør en forskel for, om man kan komme ovenpå igen. Og det er CSR i en lille målestok. Det bliver man høj af. Og det er samtidig belønningen for at deltage Jeg synes, Café Paraplyen er uundværlig for Varde. De tager hånd om dem, som bystyret taber på gulvet. For der er love og regler i det kommunale regi, der står i vejen for, at de kan gå ind i sådant et arbejde, hvor man er nødt til at bøje reglerne lidt for at lykkes. Da vi blev stiftet for to år siden, var det jo netop som en overlevelsesforening, der
skulle holde liv i Paraplyen. Men det er jo lidt som at blive forældre – for man kommer jo til at holde af ungen! Jeg er klart af den opfattelse, at de også holder af os, når vi ind imellem kommer på besøg og får en kop kaffe. Efter at kommunen igen er begyndt at støtte Café Paraplyen til fuld drift, er vores opgave nok udlevet. Men jeg har talt med de andre, og vi er enige om, at vi ikke nedlægger os selv de første par år. I stedet træder vi ind med lidt hjælp her og der. Jeg synes, at genbrugsbutikken er en oplagt mulighed for, at brugere og borgere i byen kan komme tættere på hinanden. Dermed også sagt, at jeg håber, de kan køre det videre, når forsøget slutter om et par år.
De véd, at det ikke kommer videre SJÆLESORG: Morten Thaysen er sognepræst ved Sct. Jacobi Kirke i Varde. Men ud over at stå på prædikestolen hver søndag og tage sig af de kendte kirkelige opgaver, kigger han også ned på Café Paraplyen. »Jeg sætter mig ned og får en kop kaffe. Det samme gjorde mine kollegaer, og det er en slags sjælesorg,« forklarer præsten. Løst eller fast Alle er velkomne til at få en snak med præsten. Det vigtigste er, at man kan være sikker på, at det, man fortæller til Morten Thaysen, ikke kommer videre. »Det kan være løst eller fast. De fleste véd, at jeg kommer ned på Café Paraplyen. Hvis det er alvorligt, kan det også være, at vi aftaler at man kan
Lige pludseligt – bom! »Nogle gange er det rart at få andre ører til at lytte. Det kan være første skridt videre, at man får lov til at sige det, der går én på. Uden at det kommer videre. Når folk skal have lettet hjertet, så kommer det ofte sådan lige pludselig komme herover i præstegår– bom!« beskriver Morten den og snakke,« siger Morten Thaysen. Thaysen. Morten Nogle Thaysen har brug for »Når folk skal besøger Café at tale om have lettet Paraplyen fast sygdom eller hjertet, så hver anden børn, nogle tirsdag efterer bekymrede kommer det middag. og har brug ofte sådan lige for at få lettet pludselig – bom!« hjertet. For Morten ThayMorten Thaysen, sognepræst i Varde ved Sct. Jacobi Kirke sen er alt lige vigtigt, og han er overbevist om, at bare det, at nogen lytter, kan have en stor effekt.
Paraplyens værdier: • Paraplyen, Nørregade 5 i Varde har siden 1995 fungeret som socialt værested. Paraplyen drives af KFUMs Sociale Arbejde i Danmark som har en samarbejdsaftale med Varde kommune. Paraplyens formål er: • at skabe et alkoholfrit miljø, der er åbent for alle • at hjælpe og støtte mennesker med problemer gennem hjælp til selvhjælp • at tilbyde forebyggende, oplysende og opsøgende arbejde til personer, der er truet af alkoholmisbrug eller andre former for misbrug • at åbne mulighed for at inddrage mennesker i et aktivt fællesskab – også arbejdsfællesskab. Formålet opfyldes ved på Den Danske Folkekirkes grund at yde en social og diakonal indsats, der kan bidrage til at skabe værdige kår for mennesker.
Årsrapport 2012 | 3
I dag er Doris begyndt at rulle gardinerne fra Da Doris i maj 2012 første gang mødte BASEN på Café Paraplyen havde hun et spinkelt håb om, at hun måske kunne komme til at drikke mindre. Hun havde ikke forventet, at hun kunne undgå alkoholen helt i flere måneder. I dag kan Doris holde sig ædru i flere måneder. Løsningen lå et helt andet sted, end hun havde troet, da hun første gang satte sig i stolen hos projekt BASEN på Café Paraplyens første sal.
Bodil Nielsen finder mønstre: • Bodil Nielsen er ansat i BASEN i Varde og uddannet dynamisk integreret psykoterapeut. • Det betyder, at hun er trænet i at finde de mønstre, som vi alle danner mens vi er børn. Det er mønstre man danner for at tilpasse sig sin familie, som man jo er afhængig af i barndommen. • Hvis mønstrene ikke er gode, skal man først finde dem for derefter at kunne ændre på dem • Bodil Nielsen hjælper først mennesker med sammen at finde mønstre og dernæst at ændre på dem.
4 | Café Paraplyen
Doris Christensen tog imod et tilbud om at få NADA øreakupunktur. Sov i to døgn »Det troede jeg ellers ikke på, men det har jeg ændret holdning til. Det virkede første gang. Jeg sov i to døgn!« fortæller Doris, som indtil da havde haft rigtig svært ved at sove om natten. Det skyldtes måske også et stort alkoholforbrug. Doris drak derhjemme i løbet af aftenen – oftest var det Irish Coffee, og kaffen gjorde sin virkning på søvnen. Brug for hjælp »Da jeg kom videre i behandling i BASEN, valgte jeg selv antabus. Jeg syntes, jeg drak for meget. Det var ikke det liv, jeg gerne ville have,« siger Doris. »Du erkendte, at du havde brug for hjælp,« tilføjer psykoterapeut Bodil Nielsen. De to sidder i stolene på kontoret i Café Paraplyen. De har sat sig der, hvor de plejer at mødes og fortæller åbent og ærligt om Doris’ møde med terapien og om tiden før terapi. Reservemor »Jeg har tre børn på 36, 33 og 23 år. To er skizofrene og én har skizotopi, som er forsta-
diet til skizofreni. Jeg har haft svært ved at sige fra, hvis de ringede efter hjælp, og der har Bodil virkelig hjulpet mig,« fortæller Doris, som også har været en reservemor for sin bror, der blev skizofren som 21-årig. »Når jeg har det dårligt, kan jeg ikke overskue tingene. Jeg føler mig ensom og enormt presset. Så drikker jeg,« fortsætter hun. Nye regler »Du tager mere ansvar, end hvad der er dit. Når du tager
det, og ikke kan overskue det, så drikker du,« følger Bodil Nielsen op. Doris nikker. Sammen med Bodil har hun sat nogle regler op, også overfor børnene. Reglerne hjælper hende til at styre sit eget ansvar. Barsk barndom Sammen med Bodil Nielsen er hun kommet frem til en lang række erkendelser. De har været på en lang og barsk rejse tilbage til Doris’ barndom. En barndom, som hun nu for første gang har fortalt om.
De to mødes hos BASEN en gang om ugen i en til halvanden time. Doris fortæller, og Bodil spørger ind, hvis der er noget, skal snakkes om. Bodil giver Doris nogle værktøjer, så hun kan trække grænser og nå sine mål. Sorg, svigt, vold og incest »Jeg lukker mig ikke så meget inde derhjemme mere. Jeg er begyndt at rulle gardinerne fra, og jeg er kommet ud af isolationen,«fortæller Doris. »Jeg har altid har fået at vide, at jeg skulle holde min mund. Jeg har manglet kærlighed i min barndom. Jeg har ikke haft nogen selvtillid og selvværd. Og jeg har haft det sådan, at jeg er flov over at sige noget. Jeg har været bange for at sige noget forkert,« uddyber Doris, som gennem terapien har fået snakket alt det hårde
»Mange af de mennesker, som vokser op som pårørende til en alkoholiker, klarer sig godt. De er vokset op med at passe for eksempel en forælder og gemme tingene væk. De har lært at ingen må opdage noget, og sætter andre før sig selv.« Bodil Nielsen, psykoterapeut i projekt BASEN.
igennem. Sorg, svigt, vold og incest. Bodil er den første, som Doris har fortalt tingene til. Ikke undvære Bodil Doris holder øjenkontakten og nikker til Bodil, da Bodil afbryder for at sikre sig, om Doris virkelig ønsker at fortælle åbent om barndommen. »Det har været forfærdeligt. Man kan ikke få et ordentligt
liv. Man kommer til at hade sig selv. Bodil har været så stor en hjælp. Tænk, at der ikke skulle mere til end en dygtig terapeut... Bodil har fået mig til at se de ting, og få mig ned i dybden. Vi kan simpelt hen ikke undvære Bodil herinde,« understreger Doris, som med terapien er begyndt at føle sig mere positiv. Børn tror, det er deres skyld »Mine børn kan også mærke det. De siger, at jeg er blevet meget gladere. Jeg har fået mere energi og kan flere ting derhjemme. Jeg er begyndt at gå til fitness tre gange om ugen sammen med min datter,« smiler Doris. »Som barn tror man, at det er ens egen skyld, når man er udsat for svigt, vold eller incest. Man undskylder forældrene og siger til sig selv, at det er mig, der er noget galt med.« Bodil Nielsen peger med fingrene ind mod sig selv. Du er god nok »Du vokser op og tror, at du ikke er et godt nok menneske. Men når vi snakker her, kan du pludselig se det: Gud! Det var ham, der var forkert, og mig, der var den rigtige. Så vender perspektivet, og du begynder at tro, at du er god nok,« forklarer Bodil, som dog peger på, at det er noget, man skal arbejde med længe endnu.
Livslangt arbejde »Du vil altid møde situationer, hvor du bliver trigget på det gamle sår fra barndommen. Så skal man hjælpes op igen,« siger hun. »Ja.« Doris nikker. I dag er Doris blomstret op. Hun er kommet med i strikkeklubben og en selvhjælpsgruppe for kvinder i frivillighuset. »Det er et livslangt arbejde at komme ud af de mønstre. Doris skal håndtere dem igen og igen. Men det bliver nemmere og nemmere med tiden,« runder Bodil Nielsen af.
Projekt BASEN • BASEN er et projekt, der styres af Sydgården i Haderslev og varer i 4 år. • Projektperioden udløber den 30. juni 2013, hvorefter BASEN lukker. • Over de fire år har BASEN hjulpet 100 borgere med terapi. • 4 ud af 10 deltagere har misbrugsproblemer. 3 ud af 10 er vokset op med misbrugsproblemer i familien og har nu selv problemer med misbrug. Kilde: Bodil Nielsen, projekt BASEN.
BASEN tilbyder: • individuelle, kognitive, terapeutiske samtaler. • Smertelindrende akupunktur og NADAøreakupunktur.
Årsrapport 2012 | 5
Det bliver forår hvert år hendes syn på livet på Café Paraplyen. Faktisk er hun så overbevisende, at man heller ikke bemærker, at hun er blind, sidder i kørestol og i øvrigt fik sat et ben af for nyligt.
sig om hinanden. Jeg er selv et positivt menneske, men det gør mig endnu mere glad og i godt humør at komme her. Jeg har mødt nogle mennesker, som jeg ellers aldrig ville have mødt. Dem kan jeg slet ikke undvære. Jeg skal herned!« understreger Else, som egentlig helst ville have været frivillig for at give lidt tilbage igen. Dog føler hun, at hun ved at lytte og være positiv kan give folk lidt mere mod på livet:
Her er jeg Else »Jeg kan ikke lide at sige, at jeg er handikappet. Jeg synes også, det er sjovt at lade være med at fortælle, at jeg er blind. Det er jeg jo heller ikke. Jeg er ikke hende den blinde i kørestol. Læseklub Jeg er jo Else. Her er jeg Else, »Det er vigtigt at få folk til og folk på Paraplyen ser mig at trække det positive frem. som mig,« fortæller hun om Jeg er god til vennerne og at få folk til de frivillige at forstå, at på Café Parahvis de kun plyen. »Selv om man er tænker negaHun elsker blind, kan man tive tanker, så at komme jo godt se, hvad kommer de forbi. Første ikke videre. gang, hun tog folk indeholder.« Selv om man ind på Café Else Lassen er blind, kan Paraplyen, var man jo godt for et par år se, hvad folk siden, fordi indeholder,« forklarer hun. hun kunne få akupunktur i »Jeg blev blind natten mellem den 27. og 28. oktober 1982. Det Else har tidligere været beBASEN. sidste jeg så var en fodboldkamp mellem Danmark og Ungarn, søgsven hos Røde Kors og alsom Ungarn vandt 3 – 1 over Danmark. Dagen efter var jeg tid interesseret sig for frivilligt Kan ikke undvære Paraplyen blind,« husker Else Lassen arbejde, så i dag kommer hun »Jeg synes, Café Paraplyen fast hver tirsdag og torsdag. er et fantastisk sted. Her er Hun deltager i læseklubben mennesker, som kun har og spiser sin frokost, og så får Café Paraplyen som deres ridser Else Lassen op. Else har Else Lassen blev blind hun en sludder med gutterne. sociale netværk. De frivillige netop rundet de 60 år, men en nat i 1982, hun gør sat’me en stor indsats for det mærker man ikke når man sidder i kørestol og Livet på godt og ondt andre mennesker. de kærer sætter sig for at høre mere om »Jeg kan bedst lide at tale med fik i 2012 sat venstre mænd. Ikke alt det tøsepjat. ben af. Hun lider af Jeg snakker og får en kop kafMarvans syndrom. fe. Jeg synes, det er spændende »I det hele taget synes jeg, vi er gode til at være sammen med andre at lave frivilligt socialt arbejde i Varde. mennesker, som har haft et »Skide med det, jeg er her jo!« Tænk, hvor mange der ville være tabt, hvis liv,« siger hun med tryk på siger hun med en nærmest »liv«. vi ikke havde steder som Café Paraplyen overjordisk tro på alt det gode Netop livet kender hun selv i livet. og Bøgely.« alt til. På godt og ondt. »Jeg kan da ikke byde mit Else Lassen om det frivillige sociale arbejde i Varde Kommune. »Det er vigtigt at få nogle barnebarn Katrine at være en positive ting ind i hovedet gammelsur bitter bedstemor,«
6 | Café Paraplyen
på mennesker. Og når der sker noget i dit liv, så skal du gøre noget ved det. Det er for eksempel ikke en skam at være misbruger, men det er en skam ikke at gøre noget ved det,« lyder rådet fra Else Lassen. Sej kælling! Hun kalder gerne sig selv for en »dygtig blind« og en »sej kælling«. »Hvis ikke jeg var det, ville jeg slet ikke kunne klare mit liv. Der er ikke noget, der kan slå mig af pinden. Jeg kan se det gode i det værste,« siger hun. Hun roser det frivillige sociale arbejde – ikke bare på Café Paraplyen – men i hele Varde Kommune. »I det hele taget synes jeg, vi er gode til at lave frivilligt socialt arbejde i Varde. Tænk, hvor mange der ville være tabt, hvis vi ikke havde steder som Café Paraplyen og Bøgely,« vurderer Else Lassen.
12. Januar:
Start på sundhedsuddannelsen. 2 frivillige medarbejdere.
2. Februar:
Foredrag med Lis Ingemann – »Luksusvagabonden fra Fyn«
9. Februar:
Vi maler billeder
13. Februar:
Læsegruppen starter, med læsning hver anden onsdag.
16. Februar:
Foredrag med Frede Bräuner – »Kost – livsstil og trivsel«
23. Februar:
Rundvisning Varde museum.
1. Marts: Latterkursus 8. Marts:
Motion, spil og leg med Conny Grøn
1. Marts:
Foredrag med John Engelbrecht – Humor og livsmod
22. Marts:
Vi laver glassmykker med Astrid
29. Marts:
Aftenarrangement i Matas
12. April:
Foredrag m. Marie Aagaard – »At gøre drøm til virkelighed«
19. April:
Motion, spil og leg med Conny Grøn
26. April:
Vi laver cremer og andet godt til huden
3. Maj: Blomsterbinding 9. Maj: Fernisering 10. Maj:
Foredrag med Karsten Holm – »Historien og Giro 413«
22. Maj:
Krolf i Arnbjerg
24. Maj:
Motion, spil og leg med Conny Grøn
31. Maj:
Ketty Emborg – Mind-coping
7. Juni:
En tur i bio – vi skal se en af de aktuelle film
14. Juni:
Motion, spil og leg med Conny Grøn
21. Juni: Bowling 28. Juni:
Udflugt til Kviesø
28. August:
Foredrag med kunstneren Carsten Frank
6. September:
Foredrag med Lasse Helner (Fra Lasse & Mathilde)
13. September:
Blomsterbinding ved Henriette Frandsen
20. September:
Efterårsfest på Smedeværkstedet
27. September:
Glasværksted med Astrid
4. Oktober:
Kreativ eftermiddag med Inger
11. Oktober:
Blomsterbinding med Henriette
15. Oktober:
Efterårsferie for børnefamilier i Bisseruplejeren
25. Oktober:
Foredrag ved Poul Dal: Udstødt som jehovas vidne
30. Oktober:
3 dags kursus på Diakonhøjskolen for frivillige medarbejdere
1. November:
Kreativ eftermiddag med Inger.
8. November:
Blomsterbinding med Henriette
15. November:
Biograftur: Den skaldede frisør
22. November:
Foredrag med Niels Ole Frederiksen: er der en vilje, er der en vej
26. November:
Udflugt til »Den gamle by« i Århus
29. November:
Kreativ eftermiddag med Inger
6. December:
Julen synges ind
14. December: Julefrokost 24. December: Juleaften
Årsrapport 2012 | 7
Travlhed og hygge Januar sætter nok ikke omsætningsrekord i Igenbrug, men så er der i stedet tid til at hygge sig lidt og få flyttet rundt på udstillingerne. Janni og Anette fortæller fra deres hverdag i butikken. Janni Thomsen og Anette Svendsen er begge ansat i Igenbrug. Janni er i fleksjob, mens Anette er i jobtræning og begyndte med 9 timer om ugen. »I dag er jeg oppe på 16 timer om ugen, og jeg skal have den så højt op som muligt. Jeg håber på at komme op på 20 timer,« fortæller Anette som fandt frem til jobtræningen i Varde via Café Paraplyen i Esbjerg. Arbejdsnarkoman »Jeg skal ikke have mere end fire timer om dagen. Jeg er arbejdsnarkoman. Jeg kan godt lide at lave om på ting.
8 | Café Paraplyen
For eksempel lave en udstilling om eller flytte rundt på møblerne,« siger Janni, som har en fem minutters cykeltur på arbejde hver dag. Nye jakkesæt »Ja. Du skal være glad for, at du bor i en lille lejlighed,« prikker Anette til Janni. De to står oppe i afdelingen med jakkesæt og viser et par stykker frem, som Igenbrug har fået foræret fra en af byens ’rigtige’ tøjbutikker. »Vi sorterer isenkram, flytter rundt og ekspederer. Noget smider vi ud, og andet kører vi på lager,« siger Janni, og Anette tager over:
Uddannet i kaffe » Vi er også reserver til Koppen. Vi er uddannet i kaffe! Så vi tager også nogle timer derned, hvis de mangler en hånd,« forklarer Anette. »Jeg synes, der er hyggeligt hernede. Her er afslappende, og så er det rart, de kan tåle noget gas,« siger Anette.
»Men andre gange har vi også travlt,« nævner Janni før de to går ned til kassen. Her er det Hadzera Osmanvic, der ekspederer. Men det er ikke en travl dag i butikkerne, så der er god tid til at få taget et billede af de tre ansatte i Igenbrug.
Danmarks bedste kaffe Lau Lyngbak har været med fra begyndelsen, da Koppen og Igenbrug åbnede i 2012. Han er 41 år og har tidligere arbejdet som kok på café og restaurant, før han blev ansat som barista i Koppen. Barista er et italiensk ord for den ekspert den tilbereder kaffen.
Forretningen går dog lidt stille her på en vinterdag i slutningen januar. »Man kan godt mærke, at tyskerne ikke er her. Vi har kunder hver dag, men der er stor forskel på, når tyskerne kommer. De kan lide genbrug og kaffe. Det kan de, slår Lau Lyngbak fast.
Danmarks bedste Godt koncept »Jeg var den eneste, der havde Han og et par andre ansatte erfaring i espresso, så jeg var passer Koppen. Lau selv mømed til at starte det op. Vi har Danmarks bedste kaffe,« rekla- der tirsdag, onsdag, torsdag og fredag fire merer Lau. timer hver Det er rigdag. Men han tigt nok. Ud »Du må ikke kigger stadig over at lave varme mælken forbi, selv om en formidabel mere end præcis han har fri: kaffe fortæller »Jeg er her Lau også, at 65 grader. Ellers i skånejob 16 leverandøren får den dén dér timer. Men af Koppens risengrøds-agtige jeg er her ristede uanset hvad. bønner vandt smag og det går Jeg vil gerne førsteplads i ud over kaffens gøre noget DM for kaffe smag.« fornuftigt. i 2011. Lau Koppen er et Lyngbak viser Lau Lyngbak, barista, Koppen dejligt sted, en pose etiojeg har nogle pisk hel-bøngode kollegaer, og så er det nekaffe frem. Han tager fat bag et godt koncept. De penge, den skinnende store espressomaskine for at tilberede en Café Latte – med perfekt stemplet kaffe og skummende mælk. Tyskerne vilde med kaffe »Du må ikke varme mælken mere end præcis 65 grader. Ellers får den dén dér risengrøds-agtige smag, og det går ud over kaffens smag.« siger Lau Lyngbak, som selv har et termometer stående for at sikre, at mælken holder reglerne i Koppen.
som vi tjener ind her, bliver brugt på socialt arbejde her i området. Ikke i København, men her i området. Det kan jeg godt lide. Så kan man se, at det gør en forskel, i stedet for, at pengene bliver sendt et helt andet sted hen. Det kommer tættere på,« understreger Lau Lyngbak.
• Du kan købe 250 gram kaffe i alle stadier hos Koppen. ˚ Koppens medarbejdere maler gerne en pose bønner til dig. • Grovmalet er til stempelkaffe. • Mellemmalet er til filterkaffe. • Finmalet er til espresso. • Du kan selvfølgelig også købe bønner med hjem og så male dem selv. • Prisen for 250 gram fra Kaffe Mekka er 50,- kr.
Årsrapport 2012 | 9
Første år med fantastisk opbakning Koppen og Igenbrug har nu fejret 1-års dag som en central del af bybilledet i Varde. Byens første socialøkonomiske virksomheder har mærket stærk opbakning – især fra erhvervslivet. 24. februar 2013 fejrede Koppen og Igenbrug 1 års fødselsdag som Vardes første to socialøkonomiske virksomheder. Altså virksomheder, der skal drives med ekstra øje for socialt arbejde, tjene penge og samtidigt bruge overskuddet på at skabe endnu mere socialt arbejde i Varde. »Det var noget af en opstart, med mange ting, der skulle falde i hak. Havde vi råd til det hele? Hvor fik vi møbler og reoler fra? Men vi fik en fantastisk opbakning fra byens borgere og forretningsliv,« fortæller Peter Lübbert, som er daglig leder af de to forretninger. Nye jakkesæt I dag tænker han nærmere, om det kan blive ved med at gå så godt. Genbrugsforretningen Igenbrug er fyldt helt op, endda så meget, at Peter har været ude for at skaffe ekstra lagerplads til butikkens mange donationer. »Det er intet problem at få ting ind. Vi har endda haft tøjforretninger, som har givet os helt ubrugte jakkesæt fra en gammel kollektion,« fortæller han. 20 frivillige Medarbejderne er alle frivillige. det vil Peter helst kalde alle. Nogle har set det lille skilt i vinduet eller har læst i
10 | Café Paraplyen
avisen, at butikkerne manglede frivillige. Andre er kommet ind via jobcentret og skal afklares i forhold til arbejde eller uddannelse. »Vi har en vagtplan med 20 navne, og nogle er også i vores kreative værksted,« beretter Peter Lübbert. Penge bliver i Varde Det kreative værksted er endnu et plus ved butikkerne. I vindfanget til Koppen har værkstedet udstillet deres produkter, som igen sælges til fordel for det sociale arbejde, Café Paraplyen laver. Peter Lübbert forklarer, hvad en socialøkonomisk virksomhed egentlig er:
»Vi er en kristen organisation baseret på næstekærlighed og ordentlighed. Vi er en butik, der sælger til hr. og fru Jensen og så skal vi have en snert af lyst med i det hele. Målet er at tjene penge. Penge, der går direkte til endnu mere socialt arbejde her i Varde Kommune. Det kan være at lave mad til folk juleaften eller hjælpe endnu flere ud i uddannelse og arbejde.« Kigger efter rigtige jobs I bund og grund skal han forsøge at skabe overskud. Desuden er han formidlingskonsulent, så han har også til
opgave at finde ud af, hvad folk kan og ikke kan. »Man kan vise her i forretningen, at man er klar til mere. Så begynder jeg at kigge efter et rigtigt job. Ellers finder vi ud af, at én måske mangler et kursus for at lære nogle nye ting, før man kan komme i en praktik. Det kan være et langt forløb. For nogle er det svært bare at træde her ind i Koppen eller Igenbrug allerførste gang,« beskriver Peter Lübbert. Endnu flere i arbejde Han lægger vægt på at have en god og positiv ånd, hvor
man taler pænt til hinanden og bakker hinanden op. Koppen og Igenbrug er med i et projekt, som beskæftigelsesministeriet støtter. Planen er, at projektet på fire år skal hjælpe 38 personer i arbejde eller uddannelse, involvere 13 frivillige og etablere 5 socialøkonomiske arbejdspladser. Hygge og humor Flemming, som er frivillig i Igenbrug, træder ind på Peters kontor: »Har vi styr på det?« spørger Peter friskt. »Ja. Vi har styr på det!« Flemming fortrækker ikke en mine. »Det går faktisk godt, når du sidder her på kontoret,« kommer det tørt. Den fanger Peter. Hyggen og humoren fejler ikke noget mellem de frivillige i Igenbrug. Peter fremhæver Flemming som eksempel på socialøkonomi. Sætter møbler i stand »Flemming er tidligere tømrer. Vi har talt om at sætte værkstedet i stand, sådan at vi fremover kan lave småreparationer på møbler, som vi i dag ville smide ud. Nogle skal måske lige slibes og have ny lak. På den måde kan vi måske etablere endnu en socialøkonomisk arbejdsplads,« forklarer Peter. Hans plan er at skabe mere fællesskab blandt de frivillige. Lære hinanden at kende »Det er et frisk pust med de frivillige. Samværet med mange forskellige mennesker er fantastisk og det vil jeg gerne styrke. Frivillige har jo også forskellig baggrund. Vi tager til KFUM Koppen (fællesarrangement i Kolding) og sommerfesten sammen, så vi kan lære hinanden at kende på en anden måde,« siger Peter Lübbert.
Portræt:
Den sociale tømrer Peter Lübbert er manden, som styrer Koppen og iGenbrug med både fast og kærlig hånd. Da Rita Christensen og Café Paraplyen i 2011 med projekt Indsats i Udkanten fik mulighed for at etablere socialøkonomiske virksomheder som de første i Varde Kommune, stod hun og manglede en leder med både praktisk håndelag og bløde værdier. Valget faldt på Peter Lübbert, og han er – om nogen – også manden, der kunne sætte to butikker i gang og få skabt vaskeægte socialøkomiske virksomheder på rekordtid.
Norge og Grønland Peter Lübbert blev ansat i efteråret 2011 og allerede den 24. februar 2012 slog han og Café Paraplyen dørene op for to helt nye butikker i centrum: Koppen og iGenbrug. Han er uddannet tømrer fra Varde. Født i 1954 og efter sin uddannelse tog han først til Norge og arbejdede på olieboreplatforme, dernæst til Grønland, hvor han har været formand for et tømrersjak i fire år. Tømrer = pedel »Planen med at blive tømrer var jo, at så kunne man blive pedel, når man blev gammel,« smiler Peter Lübbert, som efter rejserne rent faktisk søgte et job som pedel tilbage i Varde. Han fik jobbet som pedel på daghøjskolen i Varde. Men
han blev ikke blot pedel. Han blev også bedt om at undervise i sløjd, boldspil, samfundsfag og friluftsliv. »Jeg skaffede også job til elever og arrangerede ture for kursisterne,« husker Peter Lübbert, som blev i jobbet i 12½ år. Har arbejdet med mennesker i 21 år Herefter kom han til REVA (revaliderings) Center Esbjerg hvor han stod for projekter. Blandt andet da tidligere misbrugere skilte en fiskekutter helt ad og byggede den op igen. »De sidste 21 år har mit arbejdsliv handlet om mennesker. Og det er nogle fantastisk dejlige mennesker, jeg arbejder sammen med her i dag,« slår Peter Lübbert fast.
Årsrapport 2012 | 11
Fra betonbisse ude i verden til fællesskab hjemme i Varde En uskyldig arbejdsulykke satte Flemmings liv helt på stop. Han skulle pludselig se sig selv som Flemming i Varde og begynde at tænke på fremtiden uden arbejde. i det. Helt ind til knoglen. Så skulle jeg have en transplantation og blev indlagt i ti dage. Jeg kunne ikke arbejde. Blev sygemeldt. Pludselig siger de, at jeg skal førtidspensioneres, og det bliver jeg. Lige pludselig var mit liv ovre,« husker Flemming som mere eller mindre isolerede sig derhjemme i et halvt år.
Flemming er 52 år og tømrer. Han har altid knoklet og ofte ude i verden. Først i 7 år i Norge og senere 3 år i Grønland. Fra 2000 til 2003 arbejdede han i København. Vendte hjem til Varde og en kæreste. Men da de slog, op tog han igen afsted – denne gang til Esbjerg. I 2009 slog han hul i benet ved en arbejdsulykke, og det blev starten på enden for Flemmings liv som det hidtil var: Mit liv var ovre »Jeg gik med det i tre uger, hvor jeg bare ignorerede skaden. Der gik betændelse
12 | Café Paraplyen
Der må ske noget »Det havde jeg aldrig forestillet mig. Jeg følte slet ikke, at det var ovre med at arbejde. Jeg havde rejst så meget, at det var meget begrænset, hvad jeg havde af socialt liv ved siden af, når jeg kom hjem til Varde,« fortæller Flemming. »Jeg blev en sortseer. Jeg fik vel en depression, og så isolerede jeg mig endnu mere. Til sidst blev det for meget. Så jeg begyndte at komme mere ud. Jeg tænkte, at nu måtte der simpelt hen ske noget. Jeg følte, jeg var nødt til at komme ud af mine vante rammer,« forklarer Flemming. Lillebitte opslag i vindue Han opsøgte fagforeningen og Jobcentret. Han kiggede efter opslag, og en dag fik han øje på en lillebitte seddel i vinduet på en butik i gågaden:
»Det var i Koppens vindue. Jeg gik ind. Mødte Helle, som jeg stod og snakkede med. Jeg følte, vi var på bølgelængde, og hun fortalte om Koppen og Igenbrug. 14 dage senere mødtes jeg så med Peter Lübbert, og jeg følte virkelig, at de havde brug for mig dernede,« siger Flemming om mødet med Igenbrugs leder. Nyt værksted Peter Lübbert havde nogle idéer om at lave et værksted og indrette lager. Flemming gik i gang, fik værktøj og pludselig var planen klar. Med et værksted kan Igenbrug sætte møbler i stand og undgå at smide ødelagte ting ud: »Vi kan pudse træ, give det lidt lak eller en skrue, der mangler. Så kan de tjene en skilling mere. Det, der trak i mig, var, at jeg kan se, hvad pengene går til.« Fællesskab en kliché »Nogle mennesker kan gå ind og få et billigt måltid mad på Café Paraplyen, få en snak eller et spil SkipBo. Pengene bliver i Varde. Jeg kan se, at det, jeg laver, er med til at
gøre en forskel.« fortsætter Flemming. »En anden ting er, når man bliver en del af et fællesskab. Det lød som en kliché for mig tidligere. Men i det øjeblik, man føler det, så forsvinder klichéen. Jeg føler mig som en del af det, og det nyder jeg selv godt af. Jeg havde brug for at komme i gang igen,« slår Flemming fast. Han føler også en forskel mellem at være på arbejdsmarkedet og så arbejde som frivillig i det fællesskab, der eksisterer hos Igenbrug« Intet pres »På arbejdsmarkedet er der et pres på dig hele tiden. Der er forventninger til den tid, du tager om tingene og et ansvar for det, du laver. Her kan jeg bare være Flemming, og jeg skal ikke yde hele tiden. Peter er for eksempel god til at se én. Han kommer nogle gange hen og siger: »Gå lige hen og ryg en smøg og snup en kop kaffe.« Her er det ikke pengemaskinen, men det sociale, der er vigtigt,« mener Flemming.
»Det, der trækker ved at være frivillig er, at jeg kan se, hvad pengene går til, og at det jeg laver, er med til at gøre en forskel.« Flemming som er frivillig i Igenbrug.
Kreativt værksted Inde ved siden af kontoret i Igenbrug finder man trappen op på førstesalen. På vej op forstærkes lydene af kreativ syslen, og i det store fællesrum sidder fem kvinder og nørkler i Igenbrugs kreative værksted. Rigmor Madvig Sørensen er tovholder og fortæller lidt om værkstedet: »Tirsdag syr vi på maskiner, og torsdag har vi kreativ formiddag,« fortæller hun ivrigt, mens de fire kvinder om bordet arbejder koncentreret videre.
Rigmor er pensionist og frivillig. Nu har hun udvidet sin frivillige indsats til også at gælde de to formiddage fra klokken ti til tolv i Igenbrug. Chantel er i praktik i genbrugsforretningen, Anne Marie er frivillig og på fleksydelse, mens Britta er ansat i fleksjob i Koppen. Men når der er kreativt værksted mødes de for at sy puder og skabe små smukke vidundere til at sælge i butikken.
Årsrapport 2012 | 13
Her kan man se, hvad pengene bliver brugt til Thyge Nielsen er formand for beskæftigelsesog integrationsudvalget i Varde Kommune. Han har selv været aktiv frivillig, siden han var ung, og mener at »frivillighed giver varmen to gange«. De fleste, som har brændeovn kender udtrykket: »Det giver varmen to gange!« Hvis du hører til dem med fjernvarme og ikke selv har hugget brænde, så kommer forklaringen her: Brænde giver varmen når man fyrer med det i pejsen, men det varmer også gevaldigt for ham eller hende, som hugger
brændet op og slæber det hjem. Fællesskab giver liv Thyge Nielsen, som sidder i Varde byråd, bruger også udtrykket, når han taler om frivilligt arbejde. Han tager en frivillig – Flemming, som er i Igenbrug – som eksempel:
arbejdsmarkedet. Desuden »En frivillig som Flemming gør Igenbrug samfundet en er med til at sikre, at der er et tjeneste ved fællesskab. at genbruge,« Det er fællessiger han. skab, der skal »Vi skal blive til for at give bedre til at Dødsbo det sociale liv, »Jeg har selv som menneforstå, at man brugt dem sker i flexjob godt kan hjælpe til et dødsbo. og jobtræning andre uden at Det er meget har brug for. bedre, at de Det smarte er, ville have noget kommer og at Igenbrug for det.« henter møbog Koppen Thyge Nielsen, formand for lerne, sælger drives af Varde Kommunes udvalg dem og tjener frivillige, og for arbejdsmarked og integration. penge til soat de samtidig cialt arbejde skaber plads i Varde, end til dem, der alt det bøvl har svært ved jeg selv ville have med at køre at komme ind på arbejdsmardet på lossepladsen,« beskriver kedet,« mener Thyge Nielsen. Thyge Nielsen og går straks Gruppen, han taler om, kaldes videre til pointen: også matchgruppe 2 og er borgere, som har andre problemer Se hvad penge går til end ledighed. »Men man kan også gå ind og se, hvad pengene bliver brugt 2000 job væk til. For eksempel nede på Café »Specielt lige nu, hvor der er Paraplyen. Café Paraplyen er trængsel på arbejdsmarkedet. et fund for Varde. Den skaber Før 2008 og krisen kunne man liv og har dem, der ellers er måske liste folk ind på det orudsatte. Her er et sted at gå dinære jobmarked. Men Varde hen ,« understreger Thyge Kommune har mistet 2000 job Nielsen. på 4 år. Der er 23.500 ordinære job ud af en befolkning på 50.000 borgere. Lommerne knappet til I kommunen er vi meget barske med at yde tilskud. Jeg har lommerne knappet til, for ellers stikker Rita en ansøgning i dem, hver gang vi mødes,« smiler Thyge Nielsen. »Steder som her gør en enorm forskel. Her er rum til dem, der ellers havde svært ved at komme ind på
14 | Café Paraplyen
• Thyge Nielsen er fra Årre og tidligere landmand. Han er er i dag politiker for partiet Venstre. • Valgt ind i Varde byråd i 2007 • Formand for arbejdsmarkeds- og integrationsudvalget • Medlem af social- og sundhedsudvalget • Valgt ind i regionsrådet for region Syddanmark i 2007 • Formand for akut- og øudvalget • Medlem af danske regioners sundhedsudvalg
Årsrapport 2012 | 15
Stille! Der læses... Hvis frivillige og brugere på Café Paraplyen ikke kommer på biblioteket, så må biblioteket komme til dem. Biblioteket har startet en lille læseklub på Café Paraplyen. Siden foråret 2012 har Varde bibliotek sammen med Café Paraplyen stået for et helt nyt initiativ for brugere og frivillige på Café Paraplyen. Det er en læsegruppe, hvor alle, der har lyst, mødes for at læse den samme bog.
minder lidt om Jordens Søjler. Det er en dansk forfatter, og så er det en overkommelig bog,« fortæller bibliotekar Kirsten Hansen Rahbek, som har været en af de to bibliotekarer tilknyttet Bibliotekets læsegruppe.
Kongens Hunde »Vi lagde ud med Martin Jensens bog, Kongens Hunde. Det er en historisk roman, der
Læser højt »Vi er startet igen her i 2013, hvor vi er 3 - 4 stykker og os fra biblioteket. Sidst læste vi
16 | Café Paraplyen
højt sammen, og så havde man ’lektier’ for. Denne gang læser vi bare op. Vi læser noveller, for vi fandt frem til, at noveller er bedre. En roman er sværere, og så bliver det en lukket klub, hvis man ikke er med fra starten. Nu kan vi have flere med, og man behøver ikke være med hver gang,« forklarer Kirsten Hansen Rahbek. Kaffe og tulipaner I bibliotekets læsegruppe er der både folk, som har læst før, og andre, som ikke er så vant til at læse. Bibliotekarerne sørger for, at gruppen er for alle, og Kirsten Hansen Rahbek er godt tilfreds med deltagelsen:
»Det bedste for mig er modtagelsen. De glæder sig til, vi kommer. Der står kaffe og tulipaner på bordet, når vi går i gang, og her i anden sæson er der nogle med fra sidste år,« fortæller Kirsten Hansen Rahbek med et smil. Vil gerne gøre noget for Paraplyen Idéen kom fra Varde Bibliotek og vicechef Norman Gyldenberg. Tanken bag læsegruppen er at flere lærer biblioteket at kende. »Biblioteket er for alle. Også dem, der ikke véd, vi er her. Vi har ikke en bestemt målgruppe med projektet,
men Paraplyen er et godt sted, som vi gerne ville samarbejde med. Vi vil gerne gøre noget for nogen,« fortsætter Kirsten Hansen Rahbek. Læste selv alt af Martin Jensen Der er flere læsekredse i Varde, men læsegruppen på Paraplyen er den første, hvor biblioteket selv er taget ud og har sat gruppen i gang. Biblioteket vil gerne have flere lånere, og med læsegruppen kan Kirsten Hansen Rahbek fortælle, hvad man kan bruge biblioteket til: »Der var én, som efter første sæson selv havde læst alle Martin Jensen romaner. Vi snakker undervejs og har gode diskussioner. Det er jo dét, man får ud af gruppen. Man lærer, at man selv kan læse bøger, og folk kommer i gang med at bruge biblioteket,« vurderer Kirsten Hansen Rahbek. For hende selv har gruppen også været en øjenåbner. »Det er jo lidt som Claus Meyer i fængslet. Første gang var jeg virkelig spændt på, hvad deres holdning til at læse og biblioteket var. Men jeg blev overrasket over, hvor glade og imødekommende de er. Bibliotekets læsegruppe er for alle – også selv om du ikke kommer dagligt på Café Paraplyen. Du kan være med ved at møde op 13.00 – 14.30 hver anden tirsdag. De præcise datoer kan du få på Café Paraplyen.
Professionel frivillig Café Paraplyen har fået til opgave at sørge for anonyme pakker med grej til narkomaner, så misbrugere undgår risikoen for leverbetændelse. Hver uge møder sygeplejerske Kirsten Simonsen og pakker sirligt de små poser til de udsatte. Kirsten Simonsen har boet i Varde i 5 år og kendte Rita fra tidligere. Derfor gik der ikke lang tid, før Kirsten lagde vejen forbi Café Paraplyen og tilbød sin hjælp med frivilligt arbejde. »Hvis man vil have frivilligt arbejde, så må man holde sig til,« siger Kirsten Simonsen, mens hun skubber endnu en serviet i den lille pose.
Kanyler i 1½ år Hun har pakket kanyler i 1½ år. Hver pose indeholder en ampul med steriliseret vand, en sprøjte, en kanyle og to desinficerende servietter, et bæger og en klump vat. Desuden lægger Kirsten en rød seddel, der advarer mod HIV og leverbetændelse, i pakken. »Brug kun til dig selv,« lyder budskabet. Kirsten Simonsen pakker omtrent 20 pakker om ugen.
Årsrapport 2012 | 17
Forsorgen nyder omsorgen Kriminalforsorgen bruger Café Paraplyen til møder, terapi og samfundstjeneste. Det er socialrådgiver Bettina Krammer rigtig glad for. Bettina Krammer er socialrådgiver ved Kriminalforsorgen. For at være mere præcis ved det, der hedder kriminalforsorgen i frihed (KIF).
Samfundstjeneste på Café Paraplyen: • Samfundstjeneste er en straf, som man kan blive idømt ved en domstol. • Samfundstjeneste kan vare fra 30 til 240 timer. En samfundstjeneste på 30 timer vil typisk afvikles over 2½ måned med 3 timer om ugen. • En gang om måneden møder kriminalforsorgen op for at følge op på, om arbejdet forløber som aftalt.
18 | Café Paraplyen
Det er hende, der tager over, når mennesker, som har en dom, kommer på fri fod. Altså enten folk med behandlingsdomme, folk som er prøveløsladte eller borgere, der er idømt samfundstjeneste. Tæt på Hun og kriminalforsorgen er glade for at bruge Café Paraplyen til at løse en masse af de opgaver, som hendes klienter har behov for. »Vi er tre socialrådgivere, der dækker Varde. Først og fremmest er det en fordel, at vi kan møde klienterne – for eksempel de prøveløsladte – her i Varde frem for, at de skal tage offentlig transport til og fra Esbjerg,« fortæller Bettina Krammer, som til daglig arbejder på kriminalforsorgens lokalkontor i Esbjerg. Antabus Desuden kan mennesker, der er idømt behandling, tage deres antabus under kontrolle-
rede forhold hos Rita og Britta på Café Paraplyen. Forsorgen bruger også Café Paraplyen til at placere dømte i samfundstjeneste, og det har vist sig at være en god løsning: Samfundstjeneste med indhold »Nogle af vores klienter er sårbare. Her på Café Paraplyen er der hjerterum, så det er tydeligt for mig, at de føler sig velkomne på caféen. Vi har næsten altid én i gang her på Café Paraplyen. For eksempel er der ofte brug for hjælp til at stå for fællesspisningen tirsdag aften. Samfundstjenesten er en succes, når den giver mening for begge parter. Når der er indhold i arbejdet, og klienten føler, at man sætter pris på det, de gør,« forklarer hun. Et varmt sted Bettina Krammer lægger også vægt på, at Café Paraplyen er et ’varmt sted’. »Her er ingen fordomme, og det er kun personalet, der ved, hvad du er dømt for. Der er ikke nogen nysgerrige, der spørger om det, hvis du ikke
selv fortæller det,« fortsætter Bettina Krammer. Samfundstjeneste kan være alt fra 30 til 240 timer fordelt med 2½ time hver uge. Bettina Krammer kommer forbi og tjekker op på forløbet en gang om måneden. Medarbejderne
• Kriminalforsorgen bruger både Café Paraplyen og Basen • For at undgå rejsetid til Esbjerg for klienterne har kriminalforsorgen i stedet fået lov at benytte Café Paraplyens lokaler til samtaler for klienter i Varde. • Desuden sker det, at kriminalforsorgen henviser nogle af de klienter, der er på antabus, til projekt BASEN. Med BASEN kan Café Paraplyen være med til at løsne op for de problemer, der ligger bag et stofeller alkoholmisbrug.
er også gode til at snakke med klienterne og mærke, hvordan de har det. BASEN hjælper misbrugere »Det kan være én som skal tage sin antabus. Her snakker de med vedkommende, og det sker, at vi henviser klienter til Bodil og BASEN. Ofte er antabussen blot en stopklods, men Bodil er dygtig til at snakke med folk og finde ind til, hvad baggrunden er for deres misbrug. Nogle fortsætter i BASEN selv efter samfundstjenesten er slut,« siger Bettina Krammer. Hun er dog ked af, at BASEN står til at lukke ned til juni. Af samme grund holder hun lidt igen med at benytte tilbuddet til sin klienter, for når først de er i gang, skal det helst følges helt til dørs. Vender tilbage »Her er meget personligt. Vi kender hinanden rigtig godt. Når jeg kommer, ser Jan mig gennem ruden, åbner døren for mig og så står der som regel en kop kaffe klar. Café Paraplyen er et trygt sted at være med et fast, stabilt personale. Jeg føler også, at Café Paraplyen tager os seriøst som samarbejdspartner, og at vores arbejde bliver anerkendt hernede,« roser Bettina Krammer. Hun oplever endda, at folk, der har udtjent deres samfundstjeneste, vender tilbage på Café Paraplyen for at blive frivillige eller blot drikke en kop kaffe i hyggeligt selskab. »Det betyder jo, at de også er glade for det,« slår Bettina Krammer fast.
MEDARBEJDERE: Medarbejdergruppen består af 1 administrativ, personalemæssig og faglig leder og 1 faglig assistent plus to opsøgende støtte- og kontaktpersoner med tilsammen 25 timer. I køkkenet er ansat 2 personer i flexjob. Desuden er der 25-30 frivillige, ulønnede medarbejdere. Både lønnede og frivillige medarbejdere deltager i kurser afholdt af KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark. Paraplyen har aftale med Falck om psykologisk krisehjælp for lønnede og ulønnede medarbejdere. Desuden har Koppen og Igenbrug 4 lønnede medarbejdere samt 20 frivillige. Daglig leder og misbrugskonsulent: Rita Christensen, tlf. 30 73 83 21 E-mail: paraplyen.varde@kfumsoc.dk Faglig Assistent: Britta Andreassen E-mail: bsa@kfumsoc.dk
Rita Christensen Daglig leder og misbrugskonsulent
Daglig leder, Igenbrug og Koppen: Peter Lübbert, tlf. 29 34 63 02 E-mail: pl@kfumsoc.dk Støtte og kontaktperson (SKP): Ib Andreasen, tlf. 40 40 72 38 Støtte og kontaktperson (SKP): Malene Thyssen, tlf. 61 42 71 15 CAFÉ-KONTAKT: Adresse: Nørregade 5, tlf. 75 22 57 45 KOPPEN og IGENBRUG Adresse: Vestergade 16, tlf. 75 22 22 62 HJEMMESIDE: www.paraplyen-varde.dk Bliv venner med Café Paraplyen, Koppen og Igenbrug på facebook.
ÅBNINGSTIDER: Koppen: Tirsdag – fredag fra kl. 10:00-17:00 Igenbrug: Tirsdag – fredag fra kl. 10:00 - 17:00 Café Paraplyen: Hverdage fra kl. 9.00-16.00 Tirsdag til kl. 20.00 Lørdag fra kl.9.00-13.00 Desuden holdes der filmaften, foredrag og andet efter behov.
STYREGRUPPEN: • Paraplyen ledes af en styregruppe under ansvar overfor hovedbestyrelsen for KFUMs Sociale Arbejde i Danmark. • Styregruppen består af seks medlemmer. Heraf udpeges fem af KFUMs Sociale Arbejde i samråd med styregruppen. Desuden har Varde Kommune et medlem med i styregruppen. • Styregruppen for Café Paraplyen har i 2012 været sammensat således: Ove Hansen Hvid Ane Katrine Bøgh Baun Ragnhild Kallestrup Morten Thaysen Ann-Christina Dahlgaard samt en tilforordnet fra Varde Kommune
Årsrapport 2012 | 19
I gamle dage – og det var slet ikke så længe siden endda – stod der en telefonboks på hvert et hjørne i enhver dansk by med respekt for sig selv. De fleste er vist væk, men grunden var, at man ikke havde mobiltelefoner dengang og i stedet opstillede staten de her mandshøje bokse, hvori der var en telefon. Lige der, hvor man løftede røret af, var der en revne til at skubbe mønter ind
i. På den måde betalte man først og ringede bagefter. Café Paraplyen har Vardes ældste og eneste eksisterende mønttelefon. Den er dog ikke så avanceret som gamle dages bokse. I stedet er det en lille ramponeret kasse, hvorpå ordet ’telefon’ er skrevet med tydelige bogstaver. Skal du ringe er det dit eget ansvar at huske at lægge en mønt eller to.
»Vi plejer at sige, at hvis du skal ringe til kommunen eller en institution, så koster det ingenting. Men hvis du ringer privat i flere timer, så må du gerne lægge nogle kroner,« fortæller Britta Andreassen og smiler skævt. For en støvet og tom kasse vidner om, at ingen har ringet privat i rigtig lang tid.
Café Paraplyen er gode historier Café Paraplyen har været mere omtalt i lokale og regionale medier end nogensinde før. Nina Wolff fra Ugeavisen Varde giver her et bud på, hvorfor Café Paraplyen, Koppen og iGenbrug er gode historier. Nina Wolff er journalist på Ugeavisen Varde. Hun har flere gange skrevet artikler fra og om Café Paraplyen, Koppen og iGenbrug. »Vi tænker meget i, om en historie er en god historie. Altså om det er en historie, hvor man får lyst til at læse mere,« forklarer journalisten. Livsbekræftende Hun synes, at netop historierne om Koppen og iGenbrug, der er socialøkonomiske virksomheder, er gode, fordi de er livsbekræftende. »For eksempel hende den unge, som har været beskæfti-
20 | Café Paraplyen
get i tre måneder i iGenbrug. Her har hun solgt møbler og arbejdet på fleksjob, og det har gjort hende sikker på, at hun gerne vil være maler,« husker Nina Wolff. Genkender fra sit eget liv »Hun fandt ud af, at hun kunne noget. Det er en god historie. Den slags historier vil folk gerne læse,« fortsætter hun og nævner, at historien har det, journalister kalder ’identifikation’, hvor læseren kan genkende den historie, der bliver fortalt, fra sit eget liv. Trætte af negative nyheder »Det er en historie om en pige, som ikke kan finde vej. Men som finder en vej alligevel. Nogle bliver glade fordi det lykkes. Andre laver måske en antispejling og tænker: Godt det ikke er mig!« siger Nina Wolff.
Ugeavisen Varde skriver også om byrådsvalg og ny skolestruktur, men især handler historierne om mennesker, som bor i Varde Kommune. »Mange læsere bliver trætte af de negative nyheder. Men nyheder kommer ikke i avisen, fordi folk presser på. De kommer kun i avisen, hvis det er en god historie,« understreger Nina Wolff fra Ugeavisen Varde.
»Andre laver måske en antispejling og tænker: Godt det ikke er mig!« Nina Wolff, journalist, Ugeavisen Varde
Produceret af: CHIB Pressebureau / Chresten Ibsen · www.chib.dk
Telefonboks anno 2013