Atelier Portugal, Aalborg University, Christian Schmidt Gundersen

Atelier HUSBYGNING & TERMISK INDEKLIMA

CHRISTIAN SCHMIDT GUNDERSEN

INFORMATION Christian Schmidt Gundersen cgunde14@student.aau.dk Telefon: 60138573 Studienr: 20143481

2 / 60

RAPPORT HUSBYG

generelt

INDEKLIMA

PORTUGAL

04

KONSTRUKTION

11

KLIMASKÆRM

14

INSPIRATION

05

DIMENSIONERING

12

AKUSTIK & LYS

15

DESIGNPROCES

06

DETALJE TEGNING

13

VENTILATION

16

ATELIERBOLIG

08

3 / 60

PORTUGAL Portugal er et land beliggende i det sydvestlige Europa og grænser op til Spanien i nord og øst, samt omgivet af Atlanterhavet i vest og syd. Det er blandt ét af de varmeste europæiske lande.

Det meste natur består hovedsagligt mest af bjerge, klipper og selvfølgelig havet, som skaber en kontrast til de sandgulige klippesten, som ses på billedet til venstre. Det er oplagt, at lægge fokus på udsigten over havet, samt materialiteten i klippernes ruhed og tekstur.

I dette projekt, skal skråningen på de 30 grader placeres ud til Atlanterhavet, for at fremhæve en unik mulighed for at arbejde med en atelierbolig i en ny og anderledes kontekst.

Kilde: www.roughguides.com

4 / 60

INSPIRATION Gennem designprocessen er der undersøgt og fundet inspiration, som har haft indflydelse på æstetik, materialer og konstruktioner.

På billederne til højre, er nogle af de mest inspirerende værker, som har sat sit præg gennem designprocessens idéfase.

Widescreen House, af RZERO, Jiutepec, Morelos, Mexico.

East House af Peter Rose + Partners, Chilmark, MA, United States.

Rural House af RCR Arquitectes, La Vall de Bianya, Province of Girona, Spain.

5 / 60 15

arkitektonisk koncept Portugal

Arbejdsrum (2

Udstillingsloka Lager (5m2)

Opholdsrum Sovværelse (6 Køkken (3m2) Toilet (3m2) Gæsteværelse

arkitektonisk kon

Delvist opløftet

Tagadgang

Nedgravet

Portugal

designproces Opløftet

arkitekton

Udstikker

Nedfaldene

Portugal

Delvist opløftet

I opstartsfacen blev der opstillet et rumprogram, som skulle være med i en videregående undersøgelse omkring orienteringen af de forskellige rum i forhold til hinanden, samt det direkte sollys Herefter blev der skitseret forskellige måder, hvorN på man kunne forholde sig til skråningen, eftersom denne hældning på 30 grader, er vigitg at tage hensyn til gennem hele designprocessen.

Tagadgang

Delvist opløftet Udstikker

Opløftet Toilet

Køkken

Værelse

Lager+Værksted

6 / 60 Overdækket

Stue

N

Carport

Gang

Gang

Værelse

Opløftet

Koncept 1 - 1:300

Koncept 2 - 1:300 N

N

koncept 1

koncept 2

koncept 3

Dette ’flydende’ koncept var opbygget af søjler og skiver i in-situ støbt beton, træ lofter og en udvendig stålkonstruktion. Atelieret var orinteret mod vest, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, når maleren vil have stillestående dagslys.

Projektet ændrede orintering, samt blev mere stringent, med en ’gennemgående lyskile af cirkulære tagvinduer’ og to massive beton volumener som udskyder sig ud af en væg der holder terrænet tilbage og derudover medvirker til solafskærming på tagvinduerne.

Det endelige design endte ud i en forbederet version af koncept 2, hvor toiletter blev flyttet ind i centrum for at optimere rørføringen og derudover øge funktionaliteten, da det vil medvirke til et bedre flow i bygningen.

Ud over dårlig orintering tog boligen ikke hensyn til hældning og kunne i princippet placeres på en jævn grund og stadig have samme arkitektoniske virkning.

Designet havde stadig problemer eftersom toilettet var dårlig placeret i forhold til de tekniske installationer gennem bygningen.

7 / 60

Lysoplevelsen blev videreudviklet i ’lyskilen’, eftersom lyset skulle forbedres og derfor blev det til lange rektangulære vinduer, med samme dimensioner, som de udskudte volumener.

atelierbolig Denne atelierbolig er på 110 kvadratmeter og ligger på en klippeside ud mod Atlanterhavet. Boligen indeholder atelier, lager, teknikrum, toilet, to værelser, køkken-alrum samt en lang gennemgående gang, der forbinder alle boligens rum til en samlet enhed.

Arkitektonisk er omgivelserne et symbol på et gammelt uberørt maleri, der er blevet sat i kontrast til noget moderne og spændende arkitektur, som forsøger at forankre sig ned i klippen med lange tværgående skiver, der skaber blikfang og dominans. Betonen spiller også en rolle i denne tanke, eftersom dette materiale skiller sig ud fra konteksten og forstærker idéen om en bolig, som tør gå nye tider i møde.

8 / 60

Lager

Teknik

Toilet Køkken

Værelse

Værelse Stue

Atelier

1:250 N

funktion

materiale

e astetik

Boligen er åben og imødekommende, hvilket i nogle situationer, ville det være en fordel, at kunne holde offentlige og private adskilt. Dette kan gøres ved at benytte den udvendige terrasse der leder ud til carporten. Derudover er der også mulighed for at åbne helt op ind til stuen, så både stue og atelier bliver offenlig.

Bygningen er opbygget af in-situ støbte vægge med forskalling tryk af plader, som giver fladerne tekstur frem for glatte betonflader. Gulvet er trægulv, som er lagt på strøer og loftet er opdelt med en underjordisk del i beton og en ydre del i en træramme konstruktion.

Arkitektonisk sætter bygningen en streg i klippen, ved at den gennemgående kile bryder klippen op, hvor der udspringer to store volumener, der har samme tværsnit. I det samme man træder indenfor, er det første man ser, ’et lys for enden af tunnelen’, der i ordsproget fortolkes som ’opleve håb om, at det bliver bedre’.

9 / 60

10 / 60

konstruktion Bygningen er opbygget af insitustøbte vægge og enkelte tagflader, som skal være med til at stabilisere bygningen. I de yderste rum, stuen og atelieret, er tagkonstruktionen opbygget af en rammekonstruktion af træbjælker, der spænder over den korte side på fire meter. Der er valgt træbjælker grundet, at de medvirker til en kontrast til den rå beton, samt mulighed for kunstneren at opsætte spotlys og malerier op i bjælkerne.

Billedet til højre viser, hvordan konstruktionen er tænkt og hvordan den ydre betonvæg går op over trærammen, for at skjule tagsamlingen, som der bliver afsluttet med beton fliser.

Eftersom størstedelen af bygningen skal konstrueres i beton ville det være optimalt at tage højde for at minimere svind i form af plastisk svind, udtørring og autogent svind, da små revner vil ødelægge betonens æstetiske struktur.

Selve konstruktionen ville helt generelt beskrives som plade- og skivevirkning, eftersom væggene fungere som stabiliserende skiver og dele af tagkonstruktionen virker som plader der afstivere og optager planlaster, forskydning og bøjning.

Pladerne på taget er udregnet i appendix som enkeltspændte, eftersom de kun ligger af på to sider.

I udregningerne er der taget udgangspunkt i et udsnit på en meter i bredde.

11 / 60 15

dimensionering

Bjælke i BGT: Moment (Max) - Understøtning Moment (Max) - Mellem Bjælkens momentbæreevne: M (max) < M (bæreevne)

-603,8 50,3 778,4 603,8 < 778,4

kN/m kN/m kN/m kN/m

Den dimensionerede armeret beton bjælke, er placeret i taget, på bagsiden af bygningen, hvor terrænet trænger sig over bygningen, hvilket betyder at der i udregning er medregnet en ekstra last fra jordet som ligger oven på taget.

I udregningen er der taget højde for 0.5m, hvilket burde være mere i forhold til placeringen af bygningen, samt skulle materialet udskiftes til en type klippesten, for at få den akkurate massefylde af konteksten.

Bjælke i AGT: Nedbøjning i mm: Konstruktionens anvendelighed: Tilstødende konstruktionsdele

0,0622 mm 16 > 0,06 mm 8 > 0,06 mm

Der er blevet udregnet på søjlen mellem terrassen og carporten, som holder en stor del af udhænget, som er konstrueret i massiv armeret beton.

robusthed

Det er en fordel at genoverveje om den dimensionering der er foretaget er tilpas dimensioneret, eftersom der kan være mange lastpåvirkninger, som kan ændre sig inden bygningen er konstrueret.

Søjle i BGT: Lastkombination: Kritiske normalkrafter:

N (crd) < Kritiske normalkrafter: Overdimensioneret

122,235 5902 6062 10980

kN kN kN kN

Derudover ville det også være en fordel, hvis bygningen bliver sikret for uforudsete uheld, som kraftpåvirkninger eller svækkelser. Dette kunne eksempelvis være korrosion, lamiering og sulfatangreb. Atelierboligen er placeret på en skråning, hvilket måske kunne lede til stenskred og derfor en vigtig parametre at sikre for i processen.

OK

12 / 60

detalje Her ses en detalje af, hvordan den udregnede bjælke er armeret, for at sikre for trækkrafterne, samt hvordan armeringsjernet er sammensat med de bærende vægge. Størstedelen af atelierboligen er in-situ støbt, hvilket er ensbetydende med alle lede er momenstive (Indspændt) Betonbjælken er udregnet som værende enkeltspændt, men i virkeligheden ville den være dobbeltspændt, eftersom bygningen er in-situ støbt.

Detaljen herunder er opbygget af tværarmering og randarmering, dog er stødarmeringen og bøjlearmering ikke indtegnet i dette detalje snit.

I snittet vises, hvordan randarmeringen ønskes placeres i forhold til overside og underside armering, alt efter om betonen bliver udsat for træk eller tryk.

13 / 60

KLIMASKARM E Denne snittegning viser atelieret til venstre, samt lagerafdelingen i højre side, hvor kunstneren, kan opbevare sine store malerier. Klimaskærmen skal gerne være tæt uden brud på dampspæren og så vidt muligt uden store kuldebroer, samt linjetab, som forudsager tab af varme.

I Portugal er der plusgrader det meste af året hvilket er ensbetydende med, at kuldebroer ikke er så stort et problem, som i Danmark.

Opbygningens materialebeskrivelsen er vedlagt i appendix.

14 / 60

14 / 15

LYS & AKKUSTIK

Overskyet simulering

I dette projekt har der været fokus på, at sikre god mulighed for dagslys og derudover arbejde med akkustikken, ved brug af synlige bjælker i den lette tagkonstruktion.

Der er ikke fortaget nogen efterklangstids udregning, eftersom tiden ikke har været til det, men som udgangspunkt skulle dette ikke være noget problem i bygningen, da de synlige bjælker vil absorbere og fange lydene i rummet.

Ud fra Velux Daylight Visualizer, virker det som om der bliver problemer med skapt lys og dermed også temperaturproblemer, hvilket bliver løst af automatiseret udvendige solafskærmning.

Skyfri simulering

15 / 60

Samlet tryktab: Tryktab ved indblæsning:

ventilation

106,35 Pa

Tryktab ved udsugning: 408,9156 Pa

Specifikt elforbrug (SEL) : Bygningsreglementets krav til ventilationsanlæg: CAV (SEL) < 1,8 kJ/m3 VAV (SEL) < 2,1 kJ/m3

Grundet problemer og tid har det ikke været muligt at færdiggøre BSIM samt BE15, hvilket ikke burde være nødvendig, eftersom der ikke kan uploades vejrdata.

CAV / VAV + genv. (SEL) < 1 kJ/m3 Udregner det specifikke elforbrug:

Det antages at n_ind = n_ud = n_t Den totale luftvolumenstrøm: 697 m3/h

I selve boligen står ventilationssystemet i vaskerummet (bryggers) og har en total luftvolumen på omkring 700 m3/h.

SEL = (P_t_ind + P_t_ud) / n_t SEL bliver derfor, når n_t606,19602 = 85% J/m3 Omregner til kJ/m3

Atelierboligen benytter et stående ventilationsaggregat, som hedder Airmaster AM 900 V. Derudover er der valgt en roterende varmeveksler, eftersom det giver mulighed for, at køre med bypass, hvilket kan være godt i perioder.

0,606196 kJ/m3

Ventilationsanlægget køre på 35 dB Der er ikke taget hensyn til tryktab i ventilationsanlægget!

Ud fra udregningen burde systemet kunne fungere i bygningen.

http://www.airmaster.dk/Files/Billeder/Datablade/Dansk/AM%20900/13970%20AM900%20DK.pdf

16 / 60

afkast/indtag

indblasning e

udsugning

Det er vigtigt, at afkast luften bliver smidt væk, et stykke fra indtaget til ventilationsanlægget, eftersom der ikke skal være risiko for, at blæse den forurenede luft ind i bygningen igen.

I denne bygning er der valgt, at placere afkast-udtaget på taget og indtaget på siden af bygningen, hvor der vil være fri mulighed for frisk luft til kunstneren i boligen.

Indblæsningen bliver ført op til loftets højde som udsugningen og ud langs siden i atelieret, hvor ventilationsrørerne er synlig i loftet. Herfra går den ned inde i væggen og ud gennem de to værelser og videre ind i køkkenalrummet, hvor der sidder en rist med vinkel, for at sikre en god kastelængde for indblæsningen.

Udsugningen bliver ført i en højde af 4,5m i lageret samt bryggers, hvor det efterfølgende går ind i væggen og falder til 2,5m, hvor det bliver ført ud gennem badeværelset og videre ud til emhætten i køkken-alrummet. Langs gangarealet er der to armaturer i form af riste, eftersom det kræver store volumenstrømme.

17 / 60

reileta

AMILKEDNI KSIMRET & GNINGYBSUH

NESREDNUG TDIMHCS NAITSIRHC

18 / 60

appendix 1. SNITTEGNINGER 2. FACADETEGNINGER 3. RUMPROGRAM 4. TEKNISK SNIT 5. VARMEGENVINDING 6. FØRSTE SKITSER 7. PLANSKITSER 8. MODEL 9. DIMENSIONERING: LASTER 10. DIMENSIONERING: BJÆLKE I BGT 11. DIMENSIONERING: BJÆLKE I AGT 12. DIMENSIONERING: SØJLE I BGT 13. VENTILATION: CO2 14. VENTILATION: SENSORISK 15. VENTILATION: TEMP: BR15 16. VENTILATION: VOLUMENSTRØM (INDBLÆS) 17. VENTILATION: VOLUMENSTRØM (UDSUG) 18. VENTILATION: RØRFØRING 19. VENTILATION: TRYKTAB 20. VENTILATION: TRYKTAB (INDBLÆS) 21. VENTILATION: TRYKTAB (UDSUG) 21. VENTILATION: TRYKTAB & SEL 22. VENTILATION: AGGREGAT OPBYGNING

19 / 60 15

SNITTEGNINGER

20 / 60

FACADETEGNINGER NORD

SYD

Ã&#x2DC;ST

VEST

21 / 60

RUMPROGRAM

Areal

Længde

Bredde

Højde

Arbejdsrum (25m2) 25m² Udstillingslokale (25m2) 25m² Lager (5m2) 5m²

5m 5m 2.5m

5m 5m 2m

x x x

Opholdsrum (20m2) Sovværelse (6m2) Køkken (3m2)

20m² 6m² 3m²

5m 2m 2m

4m 3m 1.5m

x x x

Toilet (3m2) Gæsteværelse (6m2)

3m² 6m²

2m 2m

1.5m 3m

x x

22 / 60

23 / 60

VARMEGENVINDING Første tanke: Mekanisk ventilation, måske med naturlig ventilation.

Centraliserede ventilationsanlæg med varmegenvinding, blanding af mekanisk udsugning og balanceret ventilation.

Fortrængning i arbejdsrummet.

Opblanding i udstillingen.

Hurtig udregning på varmegenvinding: Varmegenvinding og varmevekslere: Udsugningsluften: xx C

Tu: Indblæsning temp før varmeveksler (Udeluft) (-1) T’u: Indblæsning temp i rum (Indblæsning) (18) Ta: Udsugningsluftens temp (22) Nt = (18-(-1))/(22-(-1)) = 82,6% Nt < 85% (Grundet realistisk udvinding.)

Umilbart skulle det være muligt at undgå varmeflade i anlægget, eftersom det er realistisk med en varmegenvinding på under 85%

24 / 60

FÃ&#x2DC;RSTE SKITSER

25 / 60

PLANSKITSER

26 / 60

MODEL

27 / 60

28 / 60

Finder vægten af bjælken i kN/m: 0.25 4 25 Gbjælke 25.00

40.240

0.240 Derudover antager jeg at der er 0.5m jord oven på bjælken: Vægt af jord i kN/m: 0.5 4 20 40.0 Finder vægten af materialer over bjælken i kN/m: Gtagdæk 0.240 40

Vægt af polystyren i kN/m: 0.2 4 0.30

Armeret beton: 25 kN/m3 Polystyren: 0.30 kN/m3 Vandmættet sand og grus: 20 kN/m3

Finder specifik tyngde kN/m3: DS / EN 1991-1-1 og Last og sikkerhed efter Eurocode

Opbygning : Polystyren = 0.20 x 4m Betonsten = 0.4 x 4m

Betonpladen antages for at være opdelt i mange bjælker. (1m brede bjælker) Rummet er 4m langt, hvor bjælkerne spænder over.

Egenlaster:

Påvirkende laster findes:

Udregning af betonbjælke i tag under jord:

(4)

(3)

(2)

(1)

DIMENSIONERING: LASTER

29 / 60

i

Ce Ct

Sk Sk 0.96

1 Finder snelasten i kN/m2:

sk

0.498 Z 0.209

A 452

2

0.3

10

1

0.7468121810

Zonenummeret angivet på kortet.

Middelhavsområdet: Snelast ved havoverfladen.

0.3 Z

Byggepladsens højde over havoverfladen [m] 10 A

Den karakteristiske terrænværdi: DS/EN 1991-1-3:2007 Anneks C Europæiske klimaområder: Middelhavsområdet

Termiske faktor: DS/EN 1991-1-3:2007 s. 20 Tage højde for smeltning af sne 1 Ct

1.2

Eksponeringsfaktoren: DS/EN 1991-1-3:2007 Tabel 5.1 Der er en del læ og derfor er der valgt at eksponeringsfaktoren er: 1.2 Ce

0.8

Formfakteren er opslået i forhold til fladt tag: DS/EN 1991-1-3:2007 5.3.2 Taget er 0 grader og formfakteren er derfor 0.8 i

_i = Formfaktoren for snelasten s_k = Den karakteristiske terrænværdi C_e = Eksponeringsfaktoren C_t = Termiske faktor

s

Taget er vandret (0 grader) Snelast formelen fra DS/EN 1991-1-3 FU:2015 s. 50

Snelast:

(11)

(10)

(9)

(8)

(7)

(6)

(5)

30 / 60

i

Ce Ct

sk

6.827248724

1.706812181

0 0

1 1

1.5 Gtagdæk

Gbjælke

75.48087309

1.5 sbjælke

1.5

(17)

(16)

(15)

(14)

(13)

(12)

1 l 2 x

2

4

Største moment mellem understøtningerne: (kN/m) 1 x x 2 1 M q l2 2 l l 6

4m

l

Teknisk Ståbi 22. udgave 3.28 s. 105

(19)

(18)

Største moment ved og mellem understøtning:

q

S

1

Der benyttes en normal kontrolklasse CC2 med partialkoefficientværdierne: Partialkoefficienterne findes på s. 46 (tabel 1.4) ’Bygningsberegninger’ 1 G

Finder partialkoefficienterne: HVOR?

Den regningsmæssige last bestemmes:

qk

Nyttelasten er bestemt ud fra DS/EN 1991-1-1:2007, tabel 6.2, s. 22 I dette tilvælde vil der ikke være nogen nyttelast, da man ikke skal gå på taget.

Nyttelasten:

Finder snelasten i kN/m: sbjælke 4 s

s

31 / 60 0.5

2 105

0.0035

s

c

1.2

1.45

Partialkoefficentværdierne: Normal kontrolklasse:

(Bruges når f_ck < 50MPa)

cu

Beton information: 30MPa fck

u

Es

Stål information: 550MPa fyk

1.2

1.45

0.0035

30

0.5

200000

550

Bjælken er opbygget med overside- og undersidearmering.

Armeringen er S550 med diameteren Ø20 Betonen bliver lavet i C30.

Bjælken er in-situ støbt

Vælger armering til den armeretbeton bjælke:

(29)

(28)

(27)

(26)

(25)

(24)

(23)

(22)

Største moment ved understøtningerne: (kN/m) 1 M3 q l2 2 603.8469845

Dimensionering af betonbjælke i BGT:

(21)

1 q l2 24

(20)

50.32058204

M2

50.32058205

DIMENSIONERING: BJÆLKE I BGT

32 / 60

458.3333333

20.68965517

(31)

(30)

400

d

10 40 20

20 10 80

10 40 mm

10 80 mm

6280.00

340

6

2.878333333 10

Kraften i træarmering og betonen bestemmes: fyd As fs

Finder armeringsarealet: 20 2 As 20 3.14 2

400 mm

d

Effektive højde:

(34)

(33)

(32)

Eftersom det største moment mellem understøtningerne er 53.65 kN/m og derfor træk i bjælkens overside og tryk i bjælkens underside. Beton er god til tryk og dårlig til træk og derfor tages der ikke højde for armeringen i undersiden.

Dimensionere i forhold til moment mellem understøtningerne (negativ moment):

s

Stålets trykstyrke: fyk fyd

c

Betonens trykstyrke: fck fcd

Strykparameter for stål og beton: (MPa)

33 / 60

0.8 x 1000 mm 20.69 MPa

fc

1000

2878.333333

2878333 0.8 1000 20.69

d

fs d

0.4 x

1 x 2 0.4 x

M 1000000

7.784206263 108

Flydetøjning i armeringen:

Tøjninger i stål kontrolleres:

778.4206263 Da bæreevnemomentet er større end momentet fra den ydre last (50.32 kNm) holder bjælken ved mellemunderstøtningen

Mbjælke

Omregner til kN/m

M

= Fs d

= Fs

M = Fs z

Findes ved at tage moment om midten af betontrykzonen:

Bjælkens momentbæreevne:

173.8963871

2878333 N = 0.8 x 1000 mm 20.69 MPa

x = 173.896 mm

x

Finder x

fs = fc

Kraften kan ikke udregnet, men ved brug af vandret ligevægt:

0.8 x b fcd

fc

i kN

1000

1000

fs

b

fs_kN

(39)

(38)

(37)

(36)

(35)

Es 0.002291666666

(41)

(40)

34 / 60 Mbjælke

Ribbestål: S550 Ø20 fy, k 550 MPa 550

Materialer, tværsnit antal armeringsjern og vægt, er samme som ved BGT.

Dimensionering af betonbjælke i AGT:

603.8469845 778.4206263 Bjælken er derfor armeret tilstrækkeligt, så bjælken kan holde til jordtrykket.

M3

Eftersom tværsnittet er ens, kender man allerede bjælkens momentstyrke, og der kan derfor hurtigt undersøges for brud.

Igen tages der ikke hensyn til armeringen i tryksiden.

(43)

(42)

Det modsatte af ovenstående, hvor i denne situation er der tryk i bjælkens overside og træk i undersiden. I denne situation er det midten af bjælken.

Dimensionere i forhold til moment ved understøtningerne (positiv moment):

0.003343155398 datøjning i trækarmeringen er over flydetøjningen og under drydtøjningen på 0.08 er bjælken normaltarmeret.

Tøjning i trækarmering: d x s cu x

y

fyd

DIMENSIONERING: BJÆLKE I AGT

35 / 60

5%

2 105 MPa

0.35 % (fck

50 MPa)

1

0.2

2

Korttidslast: (kN/m) p0 p2 p1

Den karakteristisk last: (kN/m) p2 Gbjælke Gtagdæk sbjælke

Langtidslast: (kN/m) p1 Gbjælke Gtagdæk

sbjælke

g = permanent last q = nyttelast snelast

2

Finder den kvasipermanente last: p1 = g 2 q

Påvirkende laster:

Total areal af armeringstænger i tværsnit: As

b

Tværsnittet for betonbjælken (4m lang) 0.4 h

cu3

Beton C30 30 MPa fck

u

Es

52.19200000

72.06724872

19.87524872

0.2

6280.00

1

0.4

0.35

30

5

200000

(54)

(53)

(52)

(51)

(50)

(49)

(48)

(47)

(46)

(45)

(44)

36 / 60 2

As

As d

24 Ac

163.2552882

Ac x

1 b x 2

1000

solve

1000 1000

24

163.2552882

x = 163.2552882 , x = 314.0506859

Finder inertimomentet for tværsnittet:

ys

x =

b

Finder trykzonehøjden x: Fra overkant til tyngdepunkt. x= G

Nedbøjningsformlen ser således ud: 1 q l4 umax = 384 E I

(61)

(60)

(59)

(57)

(56)

Største moment ved understøtningerne: (kN/m) 1 M3 q l2 2 603.8469845

2

(55)

(58)

1 l 2

x

4

Største moment mellem understøtningerne: (kN/m) 1 x x 2 1 q l2 M 2 l l 6 50.32058205 1 q l2 M2 24 50.32058204

4m

l

Teknisk Ståbi 22. udgave 3.28 s. 105

Moment ved og mellem understøtning:

1 b h3 12 Ac yc2

As ys 2 4.043685307 109

= 4.04 106 mm4

50.32 106 Nmm 163.26 mm

37 / 60 1 384

4000 q l E Itr

4

4000

200000

2.031587649

false

Betonsøjlen er placeret udendørs og holder carport taget.

Der antages at søjlen er centralbelastet og indspændt i fundamentet.

Dimensionering af søjle i BGT:

Tilstødende konstruktionsdele: l = 8 mm 0.06 mm 500

0.06222118964 Konstruktionens anvendelighed skulle være tilgodeset: l = 16 mm umax = 0.06 mm 250

umax

l

Den samlede nedbøjning bliver: E findes i EC2 side 26.

2 105 E

c

c

M 106 ys Itr

Spænding i betonens yderste fibre bestemmes:

= 4043.685307 106 mm4

Itr

(67)

(66)

(65)

(64)

(63)

(62)

DIMENSIONERING: SØJLE I AGT

38 / 60 fck = Flydespændingen

Materialeinformationer beton: Beton klasse C30

Tværsnit Har følgende mål (l x b): 1500 x 300 mm 8 armeringstænger i S550 Ø20

30

(68)

39 / 60

c

fck

= Partialkoefficient

=

s

fyk

1004.80

458.3333333

1.2

200000

550

20.68965517

1.45

0.35

Carport taget: Søjlen antages for at holde 60% af pladens tyngde.

Pladen har følgende mål: 3000 x 5000 mm og en tykkelse på 300 mm

Påvirkende laster:

Finder armeringsarealet: 8 2 As 20 3.14 2

Armeringsstænger: Ø20mm 8 stk.

fyd

s

Es

fyk

Materialeinformation armering: Ståltype S550

fcd

c

cu3

(76)

(75)

(74)

(73)

(72)

(71)

(70)

(69)

40 / 60

9 m2

0.3 m 9 m2

3.5 m 1.5 m 0.3 m 25

m3

kN 39.375 kN

300

3500

1500

67.5 kN

s 9

Finder den samlede lastkombination: Gcarport Gsøjle ssne Ncrd Ncrd 67.5 kN 39.375 kN 15.36 kN

Snelasten er derfor 15.36 kN

ssne

122.235 kN

15.36130963

1.706812181

Finder snelasten på carporten: Finder snelasten i kN/m2: (Regnet i øverste opgave.)

Ce Ct sk s i

Gsøjle

Tyngde af søjlen i kN:

Armeret beton: 25 kN/m3

m3

kN

300

25

Finder specifik tyngde kN/m3:

Søjlens tyngde: Har følgende mål (h, l, b): 1500 l 3500 h b

Gcarport

Tyngde af carport taget i kN:

Armeret beton: 25 kN/m3

Finder specifik tyngde kN/m3: DS / EN 1991-1-1 og Last og sikkerhed efter Eurocode

3m 5m 60 100

Finder 60% af arealet:

(83)

(82)

(81)

(80)

(79)

(78)

(77)

41 / 60

1 b h3 12 1 1500 300 12

1500 300

3

450000

30 MPa (Teknisk ståbi 5.3.3.)

45 104

3.375 108

7000

255.6038601

crd

1

2

3.142 E0crd

fcd

fcd

= 1

3.142 20700 MPa

20.7 MPa 80.8322

20.7 MPa

Den kritiske betontrykspæding udregnes:

1

Beregner slankhedsforholdet, som er givet af formelen: ls 7000 mm = = Isøjle 3.375 107 mm4 A 45 104 mm2

7000

Eftersom søjlen er indspændt i fundamentet er den frie søjlelængde derfor: 2 l ls

20700.0 MPa Forholdet mellem stålet og betonens elasticitetsmodul er α = 24 Søjlelængden findes i opslag: Teknisk Ståbi s. 131.

3375000000 Start-elasticitetsmodulen for betonen bliver idet: Den regningsmæssige styrke: (armeret c): fcd = 20.7 MPa Eocrd 1000 fcd = 1000 20.7 MPa Eocrd 1000 20.7 MPa

Isøjle

I

Ac

Bruges til bestemmelse af betontrykspænding.

Tværsnitsareal og inertimoment af betontværsnittet bestemmes:

(88)

(87)

(86)

(85)

(84)

42 / 60

1 3.142 20700

20.7 80.8322

1000

n3

1000

12.44974001

255.6038601

10980.90000

6062.999840

5902.734238

1.098090000 107

6

6.062999840 10

5.902734238 106

122.235 kN

0.04 24

2

45 104 mm2

1004.8 mm2

24

1

0.04 24

458.3 MPa 1004.80 mm2

1

12.45 MPa 45 104 mm2

12.45 MPa 45 104 mm2

12.45 MPa 45 10 mm

4

122.235 kN Hermed er det vist at søjlen kan holde den den centralt placeret kraft på 122 kN

Ncrd

crd

1

Ncrd

n2

1000

Omregner fra N til kN: n1

12.45 45 104 1

n3

24

458.3 1004.80

45 104

12.45 45 104

1004.8

0.04

=

n2

1

fyd As

1

Ac

Ac

12.45 45 104

crd

crd

1

n1

Ncrd

crd

Ac

Kritisk normalkraft: (Regnes ikke med stød)

0.04

0.002232888889

12.44974001

Armeringsforholder er mindre end 0.04 0.04 0.002232888889

Ac

As

Udregner armeringsforholdet:

crd

20.7

(98)

(97)

(96)

(95)

(94)

(93)

(92)

(91)

(90)

(89)

1.2 0.019 P M

M q

1.2

1

43 / 60

(3)

(2)

(1)

350 1000000 Ci

7 20000

101 100000

Atelie:

Finder det nødvendige luftskifte i de kritiske rum:

Isolere n fortyndingsligningen: (Stationære forhold = tid mod uendelig)

1010 1000000 C

Omregner ppm til m^3/m^3

(5)

(4)

CO2 mængde udenfor: 350 ppm (DS/CEN/CR 1752 s. 23. og Table A.9) CO2 mængde indenfor: Kategori B: 1010 ppm (350ppm + 660ppm) = 20% Utilfredse (DS/CEN/CR 1752 s. 23. A.3.3.3)

0.0228 Bruger fortyndingsligningen til at finde det nødvendige luftskifte: n = luftskifte (h^1) q = Forurening (m3/h) V = Volumen (m3) C = Koncentationen i rummet (Udvendige + Indvendige) (ppm) Ci = Indblæsnings koncentrationen (Den udvendige CO2 mængde) (ppm)

1

P

Omregner fra l/h til m^3/h 19 l/h per. met. = 0.019 m^3/h pr. met. (CR 1752 s. 26 Tabel A-6)

Infomationer / Opslag: En person ved 1-1.2 met producere 19 l/h per. met. CO2

Kravet i forhold til CO2 mængde:

Forureningsventilation: (CO2 Beregningen)

Ventilation:

VENTILATION: CO2

175

144

12.5 q V C Ci

q V C Ci

q V C Ci

2.763636364

12.5

0.2398989899

144

0.1974025974

175

44 / 60

(11)

(10)

(9)

(8)

(7)

(6)

P

1 1

(12)

Infomationer / Opslag: Bygningsmaterialer sættes til 0.03 olf/m2 (KILDE) Malerier sættes til 0.09 olf/m2 (Antagelse) Det er valgt at en person som er ikke-ryger og afgiver 1 olf (DS/CEN/CR 1752 s. 25. A.6 eller s. 11 Tabel 2.)

Atelie: (Udregning med fladeareal)

G = Sensorisk belastning (olf) P = Personer (Antal) q.pers = Forureningsbelastningen pr. pers. (olf) q.mat = Forureningsbelastningen for byggematerialer (olf)

Sensorisk belastning af rummet: G = P * q.pers + q.mat

Udregning af nødvendige luftskifte på baggrund af personer og materialers forringelse af oplevede luftkvalitet.

Komfortventilation (Sensorisk Beregning)

Fortyndningsligningen: n

V = Volumen V

Værelse:

Fortyndningsligningen: n

V = Volumen V

Køkkenalrum:

Fortyndningsligningen: n

V = Volumen V

VENTILATION: SENSORISK

45 / 60

75

P qpers

Amat qmat

Amaleri qmaleri 11.95

75

140

0.09

0.03

1

(18)

(17)

(16)

(15)

(14)

(13)

Komforligningen: (l/s)

1

0

Cu v

1.4

Ci

1

0

1.4

q.v,u = Tilført udeluftsstrøm (m3/h) G = Sensorisk belastning af rummet (olf/m2) Ci = Oplevet indeluftkvalitet (dp) 1,4 db (max for kat B) Cu= Oplevet udeluftskvalitet (dp) 0 dp v =Ventilationseffektivitet 1 (min for fortrængingsventilation)

(21)

(20)

(19)

Det nødvendige luftskifte: Komfortligningen for indeluftkvalitet Infomationer / Opslag: Oplevet indeluftkvalitet (dp) der er valgt kategori B (20% utilfredse) og der står dp til 1,4. (DS/CEN/CR 1752 s. 23. A.5) Oplevet udeluftskvalitet (dp) der er valgt en på 0 fordi bygningen er placeret i natureren. (DS/CEN/CR 1752 s. 27. A.9) Ventilationseffektivitet er 1 grundet fuldstændig opblanding af luft og forureningsstoffer. (DS/CEN/CR 1752 s. 28. A.3.6)

G

Finder det samlede antal olf:

Amaleri

Arealer af byggematerialer og malerier: 140 Amat

0.09 olf pr. m2

0.03 olf pr. m2

qmat qmaleri

1 olf

qpers

46 / 60

10 G Ci Cu v

V

q2 1.755918367

175

307.2857143

85.35714286

(25)

(24)

(23)

(22)

0.2 olf pr. m2

P qpers

10 G Ci Cu

Omregner m3/h til h^-1 175 V = Volumen V

Omregner l/s til m3/h q2 qv, u 3.6

qv, u

v

Agulv qgulv Komforligningen: (l/s)

G

Finder det samlede antal olf:

Gulvareal: Agulv 35

qgulv

175

205.7142857

57.14285714

8.0

35

0.2

(31)

(30)

(29)

(28)

(27)

(26)

Luft fra rum sĂŚttes til sĂŚttes til 0.2 olf/m2 (For normale rum) Det er valgt at en person som er ikke-ryger og afgiver 1 olf (DS/CEN/CR 1752 s. 25. A.6 eller s. 11 Tabel 2.)

Infomationer / Opslag:

Atelie: (Udregning med gulvareal)

q3

Omregner m3/h til h^-1 175 V = Volumen V

Omregner l/s til m3/h q2 qv, u 3.6

qv, u

47 / 60

V

q2 1.175510204

(32)

0.4 olf pr. m2

P qpers

10 G Ci Cu

V

q2

Gulvareal: Agulv 36

Køkkenalrum:

q3

Omregner m3/h til h^-1 175 V = Volumen V

Omregner l/s til m3/h q2 qv, u 3.6

qv, u

v

Agulv qhøjt

Komforligningen: (l/s)

G

Finder det samlede antal olf:

Gulvareal: Agulv 35

qhøjt

36

2.204081632

175

385.7142856

107.1428571

15.0

35

0.4

(40)

(39)

(38)

(37)

(36)

(35)

(34)

(33)

Luft fra rum sættes til sættes til 0.2 olf/m2 (For normale rum) Det er valgt at en person som er ikke-ryger og afgiver 1 olf (DS/CEN/CR 1752 s. 25. A.6 eller s. 11 Tabel 2.)

Infomationer / Opslag:

Atelie: (Udregning med gulvareal - Højt rum)

q3

48 / 60

P qpers

10 G Ci Cu

P qpers

10 G Ci Cu

Omregner m3/h til h^-1 12.5 V = Volumen V

Omregner l/s til m3/h q2 qv, u 3.6

qv, u

v

Agulv qgulv Komforligningen: (l/s)

G

Finder det samlede antal olf:

Gulvareal: Agulv 5

Infomationer / Opslag:

V

q2

VĂŚrelse:

q3

Omregner m3/h til h^-1 144 V = Volumen V

Omregner l/s til m3/h q2 qv, u 3.6

qv, u v

Agulv qgulv

Komforligningen: (l/s)

G

Finder det samlede antal olf:

12.5

51.42857144

14.28571429

2.0

5

1.464285715

144

210.8571429

58.57142857

8.2

(50)

(49)

(48)

(47)

(46)

(45)

(44)

(43)

(42)

(41)

V

q2 4.114285715

49 / 60 V

qbr15

Indblæsning: Kravbr15 Agulv qind

Gulvareal: Agulv 36

Køkkenalrum:

q

Omregner m3/h til h^-1 175 V = Volumen V

Omregner l/s til m3/h qbr15 3.6

Indblæsning: Kravbr15 Agulv qind

Gulvareal: Agulv 35

Atelie:

Inblæsning: qind 0.3 l/s pr. m^2

Udsugning: Køkken: 20 l/s WC/Bad: 15 l/s Bryggers: 10 l/s

10.8

36

0.03085714286

175

19.440

10.5

35

0.3

Oplysninger ift. minumumskrav til luftskifte:

BR15 Udregning:

q3

(59)

(58)

(57)

(56)

(55)

(54)

(53)

(52)

(51)

VENTILATION: TEMP. BR15

50 / 60

V

qbr15

V

qbr15 0.4320000000

12.5

5.40

1.5

5

0.2700000000

144

38.88

h^-1 (Luftskifte)

Det nødvendige luftskifte er ud fra beregningerne sat til den højest af både CO2 og Sensorisk beregning til følgende:

q

Omregner m3/h til h^-1 12.5 V = Volumen V

Omregner l/s til m3/h qbr15 Kravbr15 3.6

Indblæsning: Kravbr15 Agulv qind

Gulvareal: Agulv 5

Værelse:

q

Omregner m3/h til h^-1 144 V = Volumen V

Omregner l/s til m3/h qbr15 Kravbr15 3.6

(67)

(66)

(65)

(64)

(63)

(62)

(61)

(60)

VENTILATION: LUFTVOLUMENSTRĂ&#x2DC;M (INDBLĂ&#x2020;S) IndblĂŚsning: Luftskifte: â&#x201E;&#x17D;"# CO2 Beregning Sensorisk Beregning Bygningsreglement đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;% â&#x201E;&#x17D; Omregner til â&#x201E;&#x17D;

Atelie 0,2 2,2 0,22

Stue 0,24 1,46 0,27

VĂŚrelse 2,76 4,11 0,43

175

144

12,5

Atelie 35 385 38,5

Stue 34,56 210,24 38,88

VĂŚrelse 34,5 51,375 5,375

"#

Volumen

đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;%

Luftvolumenstrøm: â&#x201E;&#x17D; CO2 Beregning Sensorisk Beregning Bygningsreglement

Undersøger om rummet overholder BR15 i forhold til temperatur i rummet: 7.2.1 Generelt - Stk. 13: For boliger maĚ&#x160; 26°C ikke overskrides med mere end 100 timer pr. aĚ&#x160;r. og 27 °C maĚ&#x160; ikke overskrides mere end 25 timer pr. ĂĽr.

DETTE ER UNDERSĂ&#x2DC;GT I BE15 (STATISK BEREGNING)

Gulvareal Ventilation: Sommer l/s pr. m2 Ventilation: Vinter l/s pr. m2 Ventilation: Nat l/s pr. m2

Atelie 36 3 3 0,3

Stue 35 1,7 1,7 0,3

51 / 60

VĂŚrelse 5 2,8 2,8 2,8

VENTILATION: LUFTVOLUMENSTRĂ&#x2DC;M (UDSUG) Resultat:

Antal timer over 27c Antal timer over 28c

74 26 FAIL

107 33 FAIL

0 0 OK!

Atelie 36 3 3 1,6

Stue 35 1,7 1,7 1,5

25 0 OK!

21 0 OK!

Køkken 20

BadevĂŚrelse 15

Bryggers 10

72

54

36

Justere & Tilpasser til kravene i BR15 Gulvareal Ventilation: Sommer l/s pr. m2 Ventilation: Vinter l/s pr. m2 Ventilation: Nat l/s pr. m2 Resultat: Antal timer over 27c Antal timer over 28c

Udsugning: LuftmĂŚngde: Bygningsreglement

đ?&#x2018;&#x2122;đ?&#x2018;&#x2122; đ?&#x2018; đ?&#x2018;

đ?&#x2018;&#x2122;đ?&#x2018;&#x2122; đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;% Omregner til đ?&#x2018; đ?&#x2018; â&#x201E;&#x17D;

Luftvolumenstrøm:

đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;% â&#x201E;&#x17D;

52 / 60

Udsugning: đ?&#x2018;&#x161;đ?&#x2018;&#x161;$ Luftvolumenstrøm: â&#x201E;&#x17D;

Omregner til: l/s

Valgt Armatur (Model) Dimentioner ø / h*b Justering s (mm) Tryktab (Pa) Lydtryksniveau

Køkken 72 20 (40)

Stue 230 63,9

Toilet 54 15

Tek/Vask 36 10

Atelie 230 63,9

Lager 75 20,8

EmhĂŚtte HIT-4951 598x296 (Ă&#x2DC;125) G4,8 / F3,9 100 (120) 27 (33)

AGC 200x100 x 18 30

Rustfri KK 100 10 10 <25

Rustfri KK 100 5 10 <25

AGC 200x100 x 18 30

Rustfri KK 125 0 12 <25

Udstilling 192,5 53,5

ArbejdsomrĂĽde 192,5 53,5

VĂŚrelse 1 51 14,2

VĂŚrelse 2 51 14,2

Stue 210 58,4

Halton TSB 160 10 20 (<25)

Halton TSB 160 10 20 (<25)

Rustfri KE 125 12 <25

Rustfri KE 125 12 <25

Halton ALE 400x100 8 <25

https://oelandonline.dk/docs/KK_katalog_DK.pdf https://oelandonline.dk/docs/HIT_4951_Datablad_dk.pdf https://oelandonline.dk/docs/AGC_dk.pdf

IndblĂŚsning: đ?&#x2018;&#x2122;đ?&#x2018;&#x2122;

Luftvolumenstrøm: đ?&#x2018; đ?&#x2018; Omregner til: l/s Valgt Armatur (Model) Dimentioner ø Tryktab Lydtrykniveau

https://oelandonline.dk/docs/KE_katalog_DK.pdf https://oelandonline.dk/docs/TSB_dk.pdf https://oelandonline.dk/docs/ALE_dk.pdf

53 / 60

VENTILATION: RØRFØRING (PLAN)

54 / 60

55 / 60

VENTILATION: TRYKTAB

VENTILATION: TRYKTAB (INDBLÆS)

Indblæsning:

Strækning Diameter Længde Sum af enkelttab Volumenstrøm Volumenstrøm Hastighed Tryktab pr. m Dynamisk tryk Tryktab rør Tryktab eneklt Samlet tryktab [m] Deltal [m] Σζ [-] q [m³/h] q [m³/s] v [m/s] R [Pa/m] ½ρv² [Pa] ΔP [Pa] ΔP [Pa] ΔP [Pa] A 0,16 0 10 192,5 0,05 2,7 0,07 0,45 0,00 4,50 A-B 0,16 1,7 0 192,5 0,05 2,7 0,07 0,45 1,17 0,00 B 0,16 0,15 0,15 192,5 0,05 2,7 0,07 0,45 0,10 0,07 B-C 0,16 3 0 192,5 0,05 2,7 0,07 0,45 2,06 0,00 C 0,16 0 3,5 385 0,11 5,3 0,25 1,75 0,00 6,13 C-D 0,16 1,7 0 192,5 0,05 2,7 0,07 0,45 1,17 0,00 D 0,16 0 0,07 192,5 0,05 2,7 0,07 0,45 0,00 0,03 C-E 0,16 1 0 385 0,11 5,3 0,25 1,75 2,45 0,00

4,50 1,17 0,17 2,06 6,13 1,17 0,03 2,45

A2 A2-B2 B2 B2-C2 C2 B2-D2 D2 D2-E2 E2 D2-F2 F2 F2-E

3,60 0,00 1,20 0,00 0,96 0,00 1,88 0,00 0,96 0,00 4,38 0,00

3,60 0,82 1,20 0,21 0,96 2,59 1,88 0,21 0,96 2,28 4,38 3,80

0,0036000000 0,0008240400 0,0012000000 0,0002060100 0,0009600000 0,0025898400 0,0018750000 0,0002060100 0,0009600000 0,0022808250 0,0043750000 0,0038013750

0,0000360000 0,0000082404 0,0000120000 0,0000020601 0,0000096000 0,0000258984 0,0000187500 0,0000020601 0,0000096000 0,0000228083 0,0000437500 0,0000380138

0,0003600000 0,0000824040 0,0001200000 0,0000206010 0,0000960000 0,0002589840 0,0001875000 0,0000206010 0,0000960000 0,0002280825 0,0004375000 0,0003801375

21,00 0,00 3,00 0,00 3,00

21,00 30,90 4,03 6,87 3,00

0,0210000000 0,0309015000 0,0040300500 0,0068670000 0,0030000000

0,0002100000 0,0003090150 0,0000403005 0,0000686700 0,0000300000

0,0021000000 0,0030901500 0,0004030050 0,0006867000 0,0003000000

E E-F F F-G G

0,16 0,16 0,16 0,125 0,125 0,16 0,16 0,125 0,125 0,16 0,16 0,16

0 1,2 0 1 0 2,2 0 1 0 1,5 0 2,5

8 0 1,5 0 12 0 1,5 0 12 0 3,5 0

210 210 261 51 51 261 312 51 51 312 312 312

0,06 0,06 0,07 0,01 0,01 0,07 0,09 0,01 0,01 0,09 0,09 0,09

2,9 2,9 3,6 1,2 1,2 3,6 4,3 1,2 1,2 4,3 4,3 4,3

0,07 0,07 0,12 0,021 0,021 0,12 0,155 0,021 0,021 0,155 0,155 0,155

0,45 0,45 0,8 0,08 0,08 0,8 1,25 0,08 0,08 1,25 1,25 1,25

0,16 0,16 0,16 0,16 0,16

0 4,5 0,15 1 0

3,5 0 0,5 0 0,5

697 697 697 697 697

0,19 0,19 0,19 0,19 9,63

9,6 9,6 9,6 9,6 478,9

0,7 0,7 0,7 0,7 0,7

6 6 6 6 6

56 / 60

0,00 0,82 0,00 0,21 0,00 2,59 0,00 0,21 0,00 2,28 0,00 3,80 0,00 0,00 30,90 1,03 6,87 0,00

Samlet tryktab Samlet tryktab Samlet tryktab ΣΔP [kPa] ΣΔP [Bar] ΣΔP [mVs] 0,0045000000 0,0000450000 0,0004500000 0,0011673900 0,0000116739 0,0001167390 0,0001705050 0,0000017051 0,0000170505 0,0020601000 0,0000206010 0,0002060100 0,0061250000 0,0000612500 0,0006125000 0,0011673900 0,0000116739 0,0001167390 0,0000315000 0,0000003150 0,0000031500 0,0024525000 0,0000245250 0,0002452500

VENTILATION: TRYKTAB (UDSUG)

Udsugning:

Strækning Diameter Længde Sum af enkelttab Volumenstrøm Volumenstrøm Hastighed Tryktab pr. m Dynamisk tryk Tryktab rør Tryktab eneklt Samlet tryktab [m] Deltal [m] Σζ [-] q [m³/h] q [m³/s] v [m/s] R [Pa/m] ½ρv² [Pa] ΔP [Pa] ΔP [Pa] ΔP [Pa] A 0,125 0 12 75 0,02 1,7 0,07 0,45 0,00 5,40 A-B 0,125 1 0 75 0,02 1,7 0,07 0,45 0,69 0,00 B 0,125 0 0,15 75 0,02 1,7 0,07 0,45 0,00 0,07 B-C 0,125 1,5 0 75 0,02 1,7 0,07 0,45 1,03 0,00 C 0,16 0 2 305 0,08 4,2 0,25 1,75 0,00 3,50 C-D 0,16 1 0 230 0,06 3,2 0,07 0,45 0,69 0,00 D 0,16 0 18 230 0,06 3,2 0,07 0,45 0,00 8,10 C-E 0,16 1 0 305 0,08 4,2 0,25 1,75 2,45 0,00 E 0,16 0 0 341 0,09 4,7 0,07 0,45 0,00 0,00 E-F 0,1 1 0 36 0,01 1,3 0,07 0,45 0,69 0,00 F 0,1 0 10 36 0,01 1,3 0,12 0,8 0,00 8,00 E-G 0,16 1 0 341 0,09 4,7 0,021 0,08 0,21 0,00 A2 A2-B2 B2 B2-C2 C2 B2-D2 D2 D2-E2 E2 D2-F2 F2 F2-G G G-H H H-I I

5,4000 0,6867 0,0675 1,0301 3,5000 0,6867 8,1000 2,4525 0,0000 0,6867 8,0000 0,2060

Samlet tryktab Samlet tryktab Samlet tryktab ΣΔP [kPa] ΣΔP [Bar] ΣΔP [mVs] 0,0054000000 0,0000540000 0,0005400000 0,0006867000 0,0000068670 0,0000686700 0,0000675000 0,0000006750 0,0000067500 0,0010300500 0,0000103005 0,0001030050 0,0035000000 0,0000350000 0,0003500000 0,0006867000 0,0000068670 0,0000686700 0,0081000000 0,0000810000 0,0008100000 0,0024525000 0,0000245250 0,0002452500 0,0000000000 0,0000000000 0,0000000000 0,0006867000 0,0000068670 0,0000686700 0,0080000000 0,0000800000 0,0008000000 0,0002060100 0,0000020601 0,0000206010

0,125 0,125 0,16 0,16 0,16 0,16 0,16 0,1 0,1 0,16 0,16 0,16

0 1 0 1 0 1 0 1 0 2 0 2,5

100 0 2 0 18 0 5 0 10 0 3,5 0

72 72 302 230 230 302 356 57 57 356 356 356

0,02 0,02 0,08 0,06 0,06 0,08 0,10 0,02 0,02 0,10 0,10 0,10

1,6 1,6 4,2 3,2 3,2 4,2 4,9 2,0 2,0 4,9 4,9 4,9

0,155 0,155 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,155 0,155 0,7 0,7 0,7

1,25 1,25 6 6 6 6 6 1,25 1,25 6 6 6

0,00 1,52 0,00 6,87 0,00 6,87 0,00 1,52 0,00 13,73 0,00 17,17

125,00 0,00 12,00 0,00 108,00 0,00 30,00 0,00 12,50 0,00 21,00 0,00

125,00 1,5206 ###################### 6,8670 108,00 6,8670 ###################### 1,5206 ###################### ###################### ###################### ######################

0,1250000000 0,0015205500 0,0120000000 0,0068670000 0,1080000000 0,0068670000 0,0300000000 0,0015205500 0,0125000000 0,0137340000 0,0210000000 0,0171675000

0,0012500000 0,0000152055 0,0001200000 0,0000686700 0,0010800000 0,0000686700 0,0003000000 0,0000152055 0,0001250000 0,0001373400 0,0002100000 0,0001716750

0,0125000000 0,0001520550 0,0012000000 0,0006867000 0,0108000000 0,0006867000 0,0030000000 0,0001520550 0,0012500000 0,0013734000 0,0021000000 0,0017167500

0,16 0,16 0,16 0,16 0,16

0 1,5 0 1 0

3,5 0 0,7 0 0,7

697 697 697 697 697

0,19 0,19 0,19 0,19 0,19

9,6 9,6 9,6 9,6 9,6

0,155 0,155 0,7 0,7 0,7

1,25 1,25 6 6 6

0,00 2,28 0,00 6,87 0,00

4,38 0,00 4,20 0,00 4,20

4,3750 2,2808 4,2000 6,8670 4,2000

0,0043750000 0,0022808250 0,0042000000 0,0068670000 0,0042000000

0,0000437500 0,0000228083 0,0000420000 0,0000686700 0,0000420000

0,0004375000 0,0002280825 0,0004200000 0,0006867000 0,0004200000

57 / 60

VENTILATION: TRYKTAB & SEL Samlet tryktab: Tryktab ved indblæsning: 106,35 Pa Tryktab ved udsugning: 408,9156 Pa

Specifikt elforbrug (SEL) :

Bygningsreglementets krav til ventilationsanlæg: CAV (SEL) < 1,8 kJ/m3 VAV (SEL) < 2,1 kJ/m3 CAV / VAV + genv. (SEL) < 1 kJ/m3 Udregner det specifikke elforbrug: Det antages at n_ind = n_ud = n_t Den totale luftvolumenstrøm: 697 m3/h SEL = (P_t_ind + P_t_ud) / n_t SEL bliver derfor, når n_t606,19602 = 85% J/m3 Omregner til kJ/m3 0,606196 kJ/m3

Ventilationsanlægget køre på 35 dB Der er ikke taget hensyn til tryktab i ventilationsanlægget!

Ud fra udregningen burde systemet kunne fungere i bygningen. http://www.airmaster.dk/Files/Billeder/Datablade/Dansk/AM%20900/13970%20AM900%20DK.pdf

58 / 60

VENTILATION: AGGREGAT OPBYGNING

59 / 60

60 / 60