1864-dage programavis 2016 DK by Commocean

Sønderborg 24.-26. juni 2016

Velkommen til historisk 1864-marked i Sønderborg centrum 1800-tallet var omvæltningernes århundrede. Nye ideer og tanker gik sammen med krige og revolutioner gennem Europa. Samtidig forandrede teknologiske og industrielle landevindinger for altid vores liv og hverdag.

år du nu bevæger dig rundt på markedet i 1800-tallets Sønderborg og besøger soldaterlejren på Kær Vestermark lidt uden for byen, rejser du tilbage til en svunden tid – til dengang, hvor natpotten blev tømt ud af vinduet, en fængselsstraf vitterligt betød vand og brød, børnene drak øl til aftensmaden, kvinderne ikke havde stemmeret, og hvor en arbejdsuge var seks dage og en normal arbejdsdag ca. 12 timer. Flere af weekendens store begivenheder og events er programsatte, men oplevelsen af dagligdagen i 1800-tallet og markedslivet med alle dets sjove, spændende og overraskende facetter oplever du kun ved at gå på opdagelse.

Du kan også finde inspiration i denne 1864-avis’ annoncer, selvom langt fra alt er med. Rundt om i 1864-avisen kan du også læse små artikler, der i historisk kontekst fortæller mere om alt det, du ser og oplever.

Rigtig god fornøjelse.

SMED DIN EGEN HESTESKO Kom med smeden på arbejde og prøv kræfter med et ældgammelt håndværk.

Vend avisen for at se, hvad der sker på Kær Vestermark

Tøj og mode

Markedsdage på Perlegade i slutningen af 1800-tallet

Hot or not i 1800-tallets Sønderborg Den østlige del af Sønderjylland har fra gammel tid været frugtbart landbrugsland. Derfor havde folk råd til at klæde sig bedre her end i de fleste andre egne af landet. Alsingerne havde f.eks. flot udskårne træsko med messingbånd, og kvinderne fra Sundeved havde ry for at være ”pynteligere end andre steder”.

andbokvindernes daglige påklædning bestod af en trøje og et skørt eller en hel kjole. Var en kvinde gift, hørte det sig til, at hun altid bar hovedbeklædning både ude og inde. Det kunne være en hue eller en kyse eller blot et tørklæde bundet om håret. Alle kvinder på landet gik med forklæde – både af praktiske grunde og på grund af overtro. For en kvinde uden forklæde blev opfattet som farlig og uren. Forklædet dækkede hendes skød og dermed hendes seksualitet.

DET KRADSER GRUELIGT

– men til gengæld holder det en livstid BESØG MANUFAKTURHANDLEREN og lad dig friste af vadmel og andre tekstiler i gode kvaliteter.

Bønderne og karlene gik klædt i trøjer, veste, knæbukser og lange strømper. Til daglig var tøjet gråt, mens festtøjet var af blåt uldstof. Under vesten havde de en bondeskjorte, der også fungerede som undertrøje. Til hverdag havde de en rød strikket hue på hovedet, men til festlige og højtidelige lejligheder gik bønderne med høj hat. Yngre og mere moderne indstillede bønder var dog begyndt at lade knæbukser og hue erstatte af lange bukser og kasket. Det siges, at de alsiske mænd var kortklippede. Langt op i 1800-tallet var det ellers almindeligt, at bønder var langhårede, ligesom det var skik, at de var glatbarberede. For borgerskabet i byerne var tøjet ikke egnspræget som landbefolkningens, og her tog man også hurtigere de skiftende modeluner til sig. Tidens kvindeideal dikterede en smal talje, og den fik man ved at snøre sig ind i korset. Den smalle talje blev så yderligere fremhævet af underskørter eller en såkaldt krinoline af stål, der skulle holde kjolen ude. Desuden pyntede man med flæser for neden. Mændene gik i jakke, skjorte, vest og lange bukser. Tøjet var holdt i sort med undtagelse af vesten og måske bukserne, der kunne være mere spraglede. En borger havde skæg, og hverken han eller hans frue kunne finde på at vise sig på gaden uden hat.

RBEREN A B barberer bare bedre Læn dig trygt tilbage i stolen, når byens barber gør sig klar med saks, ragekniv, sæbe, sæbekop og barberbækken. Er du fra byens bedre borgerskab, trimmer vi pragtskægget. Er du bonde, vil du opleve din hidtil tætteste glatbarbering.

Det sker i midtbyen

Mad & drikke Når du går på opdagelse på 1864-markedet, går du samtidig på opdagelse i

Øl og snaps i rigelige mængder – hver dag I 1800-tallet var både øl og brændevin en helt almindelig del af hverdagen. Øl var både en drik for børn og voksne – og ofte var det faktisk sundere at drikke øl end vand. Vandet i byens brønde var nemlig beskidt og fyldt med bakterier. Brændevin var dog forbeholdt de voksne – der til gengæld drak store mængder af den klare væske. Havde man manuelt arbejde, var det ikke unormalt at drikke en halv flaske brændevin om formiddagen og en halv om eftermiddagen. Dertil kom det almindelige øl. Ikke overraskende fik afholdsbevægelsen for alvor fodfæste i Danmark i slutningen af 1800-tallet.

Smag på snapsen Lad Als og Sundeved Snapselaug smøre stemmebåndet. Foruden urter, gode historier og egne opskrifter har vi naturligvis også smagsprøver med.

en af de bedst bevarede egnsgastronomier i Danmark Det er der en helt særlig grund til. Da Danmark tabte krigen i 1864, blev Sønderjylland en lille og fjern provins i det stortyske rige. Det fik de danske indbyggere til at værne særlig godt om deres fødevaretraditioner. Men samtidig kunne det ikke undgås, at det tyske køkken gav fornyet inspiration. F.eks. slog tyske slagtere sig ned i Sønderborg og Sønderjylland, og med sig bragte de stolte traditioner for pølser og røgvarer. Den dag i dag spiller begge dele en stor rolle i det sønderjyske køkken. Også det berømte

sønderjyske kaffebord stammer fra tiden under tysk herredømme. De danske forsamlingshuse kunne nemlig ikke få spiritusbevilling af de tyske myndigheder. Derfor kom kaffebordet til at erstatte den traditionelle kaffepunch, der plejede at markere afslutningen på et møde. Efterhånden vandt kaffebordet også indpas i hjemmene. Et ægte sønderjysk kaffebord skulle omfatte mindst syv forskellige bløde og syv forskellige hårde kager – og det blev anset for meget uhøfligt, hvis man ikke smagte på dem alle.

DET SKER PÅ SØNDERBORG SLOT - MUSEUM SØNDERJYLLAND

DINESEN - TO GENERATIONER I KRIG Kom med på rundvisning i den nye udstilling. Bagefter er det tid til at slappe af med en kold fadøl og pub quiz, hvor du kan teste din viden om 1864.

Sønderborg Slot · Sønderbro nr. 1 Det sker i midtbyen

For børn At være barn var ikke for børn

Overalt på 1864-markedet finder du masser af sjov, leg og underholdning for børn. Men i 1800-tallet var det dog ingen leg at være barn. Allerede fra 6-7 års alderen havde familien brug for børnenes arbejdskraft. På landet skulle de oplæres i landbrugsarbejde. I byen arbejdede børnene som buddrenge og barnepiger eller blev ansat på værksteder eller fabrikker. Leg var altså noget, man fandt tid til, når der var nogle få ledige stunder, f.eks. om aftenen eller om søndagen.

dag kan man ikke besøge et børneværelse uden at se hylderne bugne af alverdens legetøj. I 1800-tallet var fint fabriks- og håndværksfremstillet legetøj alene forbeholdt rige borgeres børn. Drengene har f.eks. fået tinsoldater og trommer, og pigerne dukker og dukketilbehør. Dengang var kønsrollerne langt mere udtalte, og det ville være utænkeligt at lade en pige lege med drengelegetøj og omvendt. Langt de fleste børn i 1800-tallet måtte bruge deres fantasi og lege med pinde og sten eller selv lave deres legetøj. F.eks. kunne de snitte en fløjte eller flitsbue eller lave en bold eller dukke af gamle klude. De voksne kunne også lave hjemmelavet legetøj til børnene som f.eks. kæpheste, trægeværer og stylter.

FÅ EN FLOT 1864-MEDALJE KUN FOR BØRN

På skolebænken

1814 blev det bestemt, at alle børn skulle gå i skole, fra de var syv år, og indtil de blev konfirmeret. Men på landet var skolegangen underordnet landbrugsarbejdets krav fra maj til november. Dengang var det ganske enkelt vigtigere, at gården blev passet end at få en uddannelse. I vintermånederne havde skolen førsteprioritet, men det betød dog ikke, at børnene måtte forsømme de daglige pligter. Byens børn skulle også i skole. Men da mange af børnene samtidig arbejdede, var det svært for dem at få noget ud af undervisningen af ren udmattelse og træthed. I skolen blev eleverne undervist i mindst fire fag: Religion, læsning, regning og skrivning. Der kunne være op til 50 elever i klasserne – og i datidens sorte skole var det naturligvis tilladt at slå de uartige børn. Først omkring århundredeskiftet fik skolerne egentlige lærere, der var uddannet til at undervise. Frem til da stod som regel sognets degn for undervisningen.

Gå på opdagelse blandt markedets spændende telte og find de rigtige svar på alle skattejagtspørgsmålene. Så får du din helt egen 1864-medalje. Skattekortet kan du hente i 1864-souvenir-teltet.

Lækkersulten? Så besøg bolsje-teltets store udvalg af bolsjer og søde sager.

Det sker i midtbyen

Wilhelmine skolen i Sønderborg - også kalden ‘Den lange, grå elendighed’

LEG DE G AMLE LEGE Besøg lege-teltet og leg med. Du kan f.eks. prøve stylter eller forsøge, om du kan ramme dasset, når du skyder til måls...

ADVERTISSEMENTER Advertissementer

nyt·nyt·nyt Deres profil kan nu foreviges ved hjælp af et såkaldt

Fotografi

Besøg fotografen og hans magiske Camera Obscura. Har De ikke propre klæder til forevigelsen, så udlåner vi gerne både hat, kyse og kjole.

Er Deres ære blevet krænket? S Å L Æ R AT FÆGTE SOM EN ÆGTE OFFICER Har nogen fornærmet Dem eller Deres unge fæstemø? Og er fornærmelsen så alvorlig, at De nu må tage kampen op? Så bliv klogere på adelens og officerkorpsets æresbegreber, se professionelle udkæmpe æresdueller og prøv selv kræfter med æresduellen under fægternes kyndige vejledning. Lørdag kl. 13.30, 15.00 og 16.30

☛ VIND ☛ Hvordan ser du ud i 1864? TRÆK I DE HISTORISKE GEVANTER OG TAG ET BILLEDE MED DIN SMARTPHONE. Del fluks billedet med os andre på 1864 Dages Facebook-side. Så kan du blive den heldige vinder af bl.a. et Olympus TG-870 digitalkamera eller kombibilletter til Universe, Historiecenter Dybbøl Banke og Sønderborg Slot. Find os på facebook - 1864 Dage

HVIS DU KAN RÅBE HØJT, KAN DU MÅSKE LOKKE HAM FREM… Den kendte Mester Jakel er på spil. Kan du kalde ham og alle hans venner frem, så eventyret i

DUKKETEATERET kan begynde?

Det sker i midtbyen

18 17 15 16

Rønhaveplads

Apotekerhaven v. Borgen: 1 Den skæggede dame: Hør hende fortælle om bl.a. Elefantmanden og Hummerdrengen 2 Manufakturhandel: Tekstiler, keramik og meget mere 3 Kvindesysler: Der kartes uld, imens rokken går. Tøjvask som i gamle dage 4 Legehuset: Leg de gamle lege fra 1800-tallet 5 Spækhøkeren: Alle slags pølser efter gamle sønderjyske opskrifter

Rådhustorvet:

Rønhaveplads:

7 Væksthuset: Pileflet

14 Bolsjehuset: Se og smag når der laves hjemmelavede bolsjer

8 Trædrejeren 9 Egernsund-malerne: Kunstnere på besøg fra den glemte kunstnerkoloni 10 Smedens telt: Smed din egen hestesko 11 + 12 Fotografen: Få taget dit portræt på ægte 1800-tals manér i flotte kostumer 13 Brændte mandler X Tag hestevognen mellem Soldaterlejren på Kær Vestermark og 1864markedet i centrum

6 Dukketeater: Mød den berømte Mester Jakel

15 Madam Mangor: Smag hendes grød med æbler 16 1864-souvenirs: Her hentes og afleveres kort til børnenes skattejagt 17 Spiseteltet: Helstegt pattegris og 1864-øl 18 Fredag -Brændevinshuset: Smagsprøver, urter og opskrifter. 18 Lørdag -Barberen: Få en gammeldags barbering 19 Syltning

Uden for kortet Sønderborg Slot, Sønderbro 1: Eksercits i slotsgården og start på den historiske parade lørdag kl. 11. Ny Udstilling: De Slesvigske Krige og Dinesen – to generationer i krig.

Det sker i midtbyen

12 10

Rådhustorvet

☛

Besøg både Kær Vestermark og byens centrum for at få den fulde oplevelse

Apotekerhaven ved Borgen

2 3

Borgen

Det sker i midtbyen

Program

FREDAG 24. JUNI

LØRDAG 25.

HISTORISK MARKED I SØNDERBORG CENTRUM

Kl. 12-18 Gratis entré

Kl. 10.00-17.00 Gratis entré

De 20 handels- og aktivitetstelte er åbne. Besøg bl.a.: • Barberen • Legehuset • Smeden • Fotografen • Manufakturhandleren • Kvindesyslerne • Brændevinsteltet • Bolsjehuset • Den skæggede dame

Kl. 11.00 Rundvisning i De Slesvigske Krige og Dinesen-udstillingen på Sønderborg Slot

Kl. 10.30 + 13.00 + 15.00 Kom og lav din egen hestesko i smedeteltet

Kl. 13.00 + 15.00 + 16.30 Kom og lav din egen hestesko i smedeteltet

Kl. 11.00 + 14.00 + 16.00 Dukketeater

Kl. 13.30-17.30 Folkemusikanterne Horn, Wind og Hansen spiller op i gaden Kl. 14.00 + 15.30 + 17.00 Dukketeater Kl. 14.00 – 16.30 Hør og se Lirekassemanden i gadebilledet Kl. 14.00 Pub quiz på Sønderborg Slot. Test din viden om 1864 og køb en fadøl Kl. 14.30 + 16.00 Hør den skæggede dame fortælle om bl.a. elefantmanden og hummerdrengen Kl. 15.00 Sønderborg 1864: En By i Ruiner. Guidet rundvisning fra Rådhustorvet. Varighed 2 timer. Gratis Kl. 18.00 1864-markedet lukker i Sønderborg Centrum

Kl. 11.00 Rundvisning i De Slesvigske Krige og Dinesen-udstillingen på Sønderborg Slot Kl. 11.00-12.45 Historisk parade: Eksercits i slotsgården, velkomst på Rådhustorvet v/ Borgmesteren og fortsat march gennem gågaden. Kl. 12.00-17.00 Folkemusikanterne Horn, Wind og Hansen spiller op i gaden Kl. 13.00 + 15.00 Folkedans på Rønhaveplads Kl. 13.00 + 14.30 + 16.00 ”Slaget ved Dybbøl – håb, drømme og slagtebænk”. Musik og fortælling af Corde di Gioia i Apotekerhaven Kl. 13.00 – 15.30 Hør og se Lirekassemanden i gadebilledet Kl. 13.30 + 15.00 + 16.30 Historisk fægteshow og æresdueller. Prøv kræfter med fægtekunsten i Apotekerhaven. Kl. 13.30 + 16.30 Hør den skæggede dame fortælle om bl.a. elefantmanden og hummerdrengen Kl. 14.00 Pub quiz på Sønderborg Slot. Test din viden om 1864 og køb en fadøl Kl. 14.00 Sønderborg 1864: En By i Ruiner. Guidet rundvisning fra Rådhustorvet. Varighed 2 timer. Gratis. Kl. 17.00 1864 Markedet lukker i Sønderborg Centrum.

Tag Hestevognen Lørdag kl. 13.30 - 17.00 afgår der løbende hestevogne fra Rådhustorvet i Sønderborg til soldaterlejren på Kær Vestermark. Fredag kl. 14.00 - 17.00 køres rundture i midtbyen.

. JUNI

SØNDAG 26. JUNI

SOLDATERLEJREN PÅ KÆR VESTERMARK

Kl. 14.00-19.00 Entré 60 kr.*

Kl. 10.00-15.00 Entré 60 kr.*

Soldaterlejren er åben. Du kan bl.a. opleve: • Lazaret med fortælling og demonstration • Kuglestøbning • Kom med på session og rekrutskole • Hvem lader hurtigst? Konkurrence mellem for- og bagladergevær • Demonstration ved den 12 punds hestetrukne feltkanon (kun kl. 14.45) • Kampdemonstration (kun kl. 16.30) • Hjemmefronten - kvinderoller og tøj • Øjenvidneskildringer fra krigen i 1864 • Bliv fotograferet som soldat • Marketenderen sælger alt, hvad hjertet begærer. Smag blandt andet Madam Mangors lækre rugbrødscharlotte lavet over bål.

Soldaterlejren er åben. Du kan bl.a. opleve: • Lazaret med fortælling og demonstration • Kuglestøbning • Kom med på session og rekrutskole • Hvem lader hurtigst? Konkurrence mellem for- og bagladergevær • Demonstration ved den 12 punds hestetrukne feltkanon (kun kl. 11.30) • Kampdemonstration (kun kl. 13.15) • Hjemmefronten - kvinderoller og tøj • Øjenvidneskildringer fra krigen i 1864 • Bliv fotograferet som soldat • Marketenderen sælger alt, hvad hjertet begærer. Smag blandt andet Madam Mangors lækre rugbrødscharlotte lavet over bål.

NATTEN MELLEM LØRDAG OG SØNDAG SOLDATERLEJREN PÅ KÆR VESTERMARK Entré 60 kr.* Hundredevis af skuespillere og statister genopfører ‘kampen om Als’ Kl. 02.00 Autentiske billeder, øjenvidneskildringer og introduktion til slaget. Kl. 02.55 Publikum samles for at spejde ud over sundet. Danske soldater går vagt. Nervøs stemning. Kl. 03.00 Bådene med de preussiske soldater afgår fra Dybbølsiden. Kl. 03.05 Dansk vagtpost observerer de første både. Den første skydning. Kl. 03.10 Bådene rammer bredden, og de preussiske soldater stormer i land. Herefter de afgørende kampe. Kl. 03.45 Panserskibet Rolf Krake dukker frem ved overgangsstedet og beskyder bådene med preussiske soldater midt ude på Alssund. Kl. 04.00 Kampen er slut. Publikum hilser på deltagerne i Den Historiske Brigade Als. Kaffe/te kan købes.

ENTRÉ

Gratis entré

til historisk marked og aktiviteter i Sønderborg midtby.

Entré til Kampen om Als og soldaterkr. 60 lejren. Kan købes ved indgangen *) samt på visitsonderjylland.dk Billetten dækker hele weekenden inklusiv ‘Kampen om Als’ natten mellem lørdag og søndag. Børn under 4 gratis. Entré kr. 70 Entré kr. 120

til Sønderborg Slot, udstilling om De Slesvigske Krige og Dinesen – to generationer i krig. Børn er gratis, og det samme gælder rundvisninger, når entréen er betalt.

Entré 45 kr

til Dybbøl Mølle med udstilling om som dansk symbol efter 1864.

til Historiecenter Dybbøl Banke med levende formidling i den rekonstruerede skanse om stormen på Dybbøl 18. april 1864.

Soldaterle på Kær 5

9 10 12 13 11

Lejr-oversigt 1.

Information

2. Hjemmefronten 3. Marketender 4. Fotograf 5. Lazaret 6. Officersmarketender 7.

Kuglestøbning

8. Fortællertelt 9. Hestefold 10. Soldaterlejr 11. Eksercerplads 12. Kampområde 13. Rekrutskole 14. Hestevogns-taxi til markedet i midtbyen (lørdag)

Det sker på Kær Vestermark

ejren

Vestermark 14

1 7

6 Her finder du Soldaterlejren:

Kær Vestermark, Skydebanevej 3, 6400 Sønderborg Breddegrad: 54.92809 Længdegrad: 9.776012 Lørdag kl. 13.30 - 17.00 afgår der løbende hestevogne mellem Rådhustorvet i Sønderborg centrum og soldaterlejren på Kær Vestermark.

Det sker på Kær Vestermark

Soldaterlivet Hårdt arbejde, kedsomhed og tidsfordriv Selvom krigen i 1864 først og fremmest forbindes med de voldsomme og blodige begivenheder ved Dybbøl, var feltlivet for mange soldater fredeligt i lange perioder, og der var uendelig meget tid, der skulle slås ihjel. En del af tiden satte hæren sig på, og blandt soldaternes opgaver var både bygning af barakker og hårdt grave- og udbygningsarbejde af de danske stillinger. Hertil kom daglige rutiner som eksercits, vagtpatruljering, skiftning af sengehalm og tøjvask.

den mad og drikke, duer helten ikke

Blandt de daglige gøremål var naturligvis også madlavning. De typiske feltrationer bestod i 1864 af snaps, saltet flæsk, kogeærter, oksekød, byggryn, salt, risgryn, klipfisk, rugbrød og smør, som soldaterne selv skulle tilberede. Det kunne være noget af en udfordring, for mange soldater havde ikke den store erfaring ud i madlavningens kunst. Men heldigvis var der hjælp at hente. Under krigen i 1864 udgav Madam Mangor nemlig Kogebog for Soldaten i Felten for at ”lette vore tapre Soldater de Byr-

KETENDERE

HAR DET HELE Marketenderen står klar med alt, hvad hjertet begærer af nydelsesmidler til trætte tropper.

der og Besværligheder, som Felttoget medfører”. Den lille bog blev fordelt i mange tusinde eksemplarer som gave til hæren, hvor den gjorde stor nytte. Her var gode råd til selv de mest basale færdigheder som f.eks. kogning af æg. Det krævede selvfølgelig, at soldaterne også fik tændt op under madkedlerne, så de brændte alt, hvad de kunne finde uden den helt store hensynstagen. I 1863 var der f.eks. blevet gjort et sjældent oldtidsfund i form af tre jernalderbåde i Nydam mose i Sundeved. Træet fra den ene gik op i røg under preussiske kogekar i for-året 1864. Feltrationen kunne suppleres ved marketenderen, for hvor der er krig, er der handel. Marketenderne var feltkøbmænd, der fulgte i hælene på soldaterne. Nogle var private, andre havde særlig kontrakt med hæren. Alt kunne købes hos marketenderen – ikke mindst nydelsesvarer som øl, brændevin, pibetobak, cigarer og sågar østers.

yt fra hjemmefronten

Selvom soldaterne havde mange pligter, havde de også rigelig tid til tidsfordriv. Den blev f.eks. brugt til at skrive breve, spille kort, synge og drikke punch. Mange fik også taget tidens populære portrætfotos i fuldt soldaterudstyr hos fotografen, og før Sønderborg blev bombarderet, kunne soldaterne ligefrem fornøje sig i det lokale teater. Det helt store højdepunkt i soldaternes hverdag var dog, når der kom breve og pakker hjemmefra med kærlige ord, varmt tøj og lækkerier. På hjemmefronten var der stor og bred opbakning til soldaterne i felten. Masser af komitéer blev dannet for at lette livet for soldaterne som f.eks. Comiteen til Anskaffelse af Genstande, der kan være til Nytte, Behagelighed og Opmuntring for vore Soldater i Felten. Alene Damecomiteen i Kjøbenhavn til Indsamling af uldne Varer for vore Land- og Søkrigere kunne den 7. marts 1864 berette, at der nu var indsamlet 11.600 par strømper, 2.564 par vanter, 3.911 trøjer, 411 par underbukser, 2.384 muffediser og meget mere.

Det sker på Kær Vestermark

Hjemmefronten SE VO R E S HJ E M MEST R IK I R Ø D - HVID E FARV E R TIL D E TAP R E S O LDAT E R og bliv klogere på kvindeliv og livet på hjemmefronten

Advertissementer

Hvem lader før st – for- eller baglader?

SMAG MADAM MANGORS LÆKRE RUGBRØDSCHARLOTTE

Se danske og preussiske soldater konkurrere om at lade først. Resultatet er ikke just overraskende…

lavet på ægte soldatermanér over åben ild.

Lørdag kl. 16.00 Søndag kl. 10.30

Mal dit eget mel SOM I 1864

- rart at kunne, når Dybbøl Mølle og det meste af Sønderborg er skudt i sænk…

☛

Dengang jeg drog afsted! De danske og preussiske tropper er på fremmarch. Oplev den imponerende parade gennem Sønderborg by af både officerer, soldater, diakonisser og civile borgere i autentiske 1864-kostumer. Paraden starter med eksercits i slotsgården på Sønderborg Slot

lørdag kl. 11.00

GIV AGT! Kan du blive soldat i 1864?

Kom med til session og på den nye rekrutskole, hvor du kan prøve soldaternes træning på egen krop. Du skal øve eksercits med de andre soldater og forsvare fædrelandet under ledelse af den sure kommandersergant. Hvis du gennemfører, får du et flot diplom som bevis.

Det sker på Kær Vestermark

☛

Kampen om Als Efter preussernes storm på Dybbøl den 18. april 1864 trak den danske hær sig tilbage til Als. Kun det smalle Alssund skilte tropperne fra hinanden, imens de ventede på resultatet af den fredskonference, der få dage efter stormen begyndte i London. Her forsøgte bl.a. England at mægle mellem Danmark og Preussen ved at foreslå en grænse stort set, som vi kender den i dag. Men det blev afvist af de danske forhandlere, som forlangte ”Danmark til Ejderen”. Fredsforhandlingerne brød sammen, og den 26. juni udløb våbenhvilen mellem Preussen og Danmark. Forude ventede det afgørende slag i krigen 1864: Kampen om Als.

En skæbnesvanger fejl Af den danske hærs godt 36.000 mand var 12.000 tilbage på Als med strenge ordre om at holde øen så længe som muligt. Hovedstyrken var samlet lidt nord for Sønderborg, imens der kun var ca. 400 soldater på den nordlige del af Kær Halvø. For selvom sundet mellem preussernes batterier på Jyllands-siden og Kær Halvø på Als næsten var uhyggeligt smalt, mente danskerne, at de havde en trumf i ærmet. Flådens mest moderne panserskib, Rolf Krake, lå nemlig klar i området, og man var sikker på, at det nok skulle forhindre ethvert landgangsforsøg. Det skulle vise sig at være en skæbnesvanger fejl.

Du spejder ud i natten over det rolige sund. Alt ånder fred. Men pludselig…

I ly af mørket Natten mellem den 28. og 29. juni 1864 var lun, overskyet og usædvanlig dunkel. Fra nordvest blæste en svag vind. Klokken 2, i ly af mørket og i afgørende tavshed, satte den første angrebsstyrke på 2.500 preussiske soldater 163 både i vandet. Det tog blot ti minutter at ro over Alssund, hvor angrebet på de intetanende danskere begyndte. Først en time senere dukkede Rolf Krake op og begyndte at skyde mod de mange både på sundet. Men da var allerede 5.000 preussere nået i land på Kær Halvø. Kaptajnen på Rolf Krake vurderede, at slaget var tabt, og efter en halv time stod Rolf Krake ud af Alssund og sejlede bort for at begynde evakueringen af de danske styrker fra Als. Imens fortsatte overførslen af de preussiske tropper i hastigt tempo.

Sønderjylland er tabt På få timer blev 3.148 danske soldater dræbt, såret eller taget til fange. De tilsvarende preussiske tab var på 372 mand. Den resterende danske hær trak sig tilbage til Sydals og blev herfra sejlet i sikkerhed på Fyn. Hermed mistede Danmark det sidste fodfæste i Slesvig, og alle forhåbninger om en acceptabel fredsslutning forsvandt. Med ét slag svandt Danmark ind med to femtedele af landets størrelse, og indbyggertallet blev reduceret fra 2,6 mio. til 1,6 mio. Danmark havde tabt Sønderjylland, der i de følgende 56 år blev en fjern provins i det stortyske rige.

SE DET SKE

– DET ER NÆSTEN SOM OM, DU SELV VAR DER Glem alt om nattesøvn og tag med på Kær Vestermark, hvor du natten mellem lørdag og søndag kan opleve den dramatiske genopførelse af Kampen om Als. Se soldaterne kæmpe, imens kanonerne buldrer.

Det sker på Kær Vestermark

Felt-Lazarettet

Med eller uden bedøvelse

Lazarettet og krigens kirurgi Da krigen i 1864 brød ud, var både krigskirurgien og sygeplejefaget i sin allertidligste barndom. Alligevel havde udviklingen fra århundredeskiftet og frem til krigsudbruddet været enorm. Hærene hyrede ikke længere barberer som kirurger – eller barberskærere som disse amatører blev kaldt. I stedet var scenen overtaget af uddannede læger samt sygeplejersker, der f.eks. var nonner fra den tyske Johanniter-orden eller protestantiske diakonisser. Også mange frivillige uden erfaring meldte sig til at pleje de sårede.

å begge sider af fronten blev skoler, kirker, slotte, præstegårde og større private huse indrettet til feltlazaretter. Her arbejdede læger, sygeplejersker og frivillige i døgndrift, imens granaterne haglede ned over de danske stillinger og Sønderborg. Deres arbejde var ikke for sarte sjæle, for granaterne gjorde frygtelig skade. I et brev hjem beskrev en norsk frivillig læge krigens rædsler på feltlazarettet: ”Jeg har set folk, på hvem der næsten ikke var spor menneskeligt tilbage, og hvilke lidelser og scener! Du kan tro, det er en egen fornemmelse om aftenen ved lys på et sted, som efter en hel dags arbejde ser mere ud som et slagterhus end et operationsværelse, at se alle disse lemlæstede mennesker, høre alle disse smerteskrig og dernæst se os selv med opsmøgede, blodige ærmer gå omkring, på samme tid som det dundrer udenfor fra batterierne og den hele scene er oplyst af brændende bondegårde.”

ra midten af 1800-tallet vidste man, at hygiejne havde en betydning, men man kendte hverken til bakterier eller penicillin. Og i kampens hede havde ingen tid til at tage sig af renligheden. Feltlægen brugte samme kniv time efter time, når han amputerede, og en dygtig feltlæge kunne efter sigende sætte et ben af på under fem minutter. Ca. halvdelen overlevede aldrig mødet med kirurgens værktøj men døde efterfølgen-de af infektioner, for uden penicillin var den bedste kur mod betændelse kolde omslag! Selvom både opium, æter og kloroform var en del af feltlazarettets udstyr, blev ikke alle amputationer foretaget med bedøvelse. Anæstesien var nemlig også kun i sin vorden, og doseringen var uhyggelig svær. For lidt havde ingen effekt – for meget slog ihjel. Samtidig mente mange læger i den danske hær, at bedøvelse svækkede patienternes modstandskraft og derfor gjorde mere skade end gavn! På preussisk side var man noget længere fremme. Sygeplejen var bedre organiseret i de religiøse ordener, hvilket betød højere hygiejne. De preussiske læger var veluddannede og erfarne som f.eks. den berømte tyske militærkirurg Friedrich von Esmarch, der arbejdede på et preussisk feltlazaret under krigen i 1864. Esmarch var kendt for sine progressive metoder, og hans ”Handbuch der kriegschirurgischen Technik” var lærebog for generationer af feltlæger og kirurger frem til 1. Verdenskrig. Han udviklede bl.a. fjedrede lazaretvogne, nye banderingsteknikker og ikke mindst præcise doseringer af bedøvelsesmiddel igennem en maske.

Besøg Felt-Lazarettet Du behøver heldigvis ikke være patient! Hør i stedet feltlægen og diakonissen fortælle om deres oplevelser på Slagtebænk Dybbøl.

Det sker på Kær Vestermark

Soldaterlejren& Kampen om Als

Sønderborg 24.-26. juni 2016

Velkommen til soldaterlejren og genopførelsen af ”Kampen om Als”

Krigen i 1864 ændrede Danmark for altid. Med nederlaget var Danmarks rolle som betydningsfuld spiller på den europæiske scene endegyldigt forbi, og ingen krig har i samme grad påvirket vores selvforståelse og nationale identitet.

u kan du komme helt tæt på krigen i 1864, når du besøger den store historiske soldaterlejr på Kær Vestermark lige uden for Sønderborg. Her kan du både komme til session og på rekrutskole og få et spændende indblik i soldaternes hverdag – lige fra maden de spiste, og brevene de skrev, til opbakningen hjemmefra og tidsfordrivet i de lange perioder mellem krigshandlingerne.

Krigen i 1864 var selvfølgelig ikke bare ventetid og tidsfordriv for soldaterne. Den var også blodig realitet, hvor tusinder af unge mænd blev dræbt, såret eller taget til fange. Du får indblik i krigens rædsler, når du besøger soldaterlejrens lazaret og hører om skæbnerne fra 1864. Natten mellem lørdag og søndag kan du selv blive øjenvidne til det afgørende slag i krigen i 1864, Kampen om Als. Du er med, når de preussiske tropper når bredden og angriber de intetanende danske tropper. Slaget genopføres af Den historiske Brigade Als i samarbejde med historieinteresserede statister, og der er reserveret plads til dig på første parket.

Rigtig god fornøjelse.

Det sker på Kær Vestermark Motorvej

Historiecenter Dybbøl Banke

Kær Vestermark

Dybbøl Mølle

☛

Alssund

Besøg både Kær Vestermark og byens centrum for at få den fulde oplevelse

☛

Sønderborg Slot

Rønhaveplads

Commocean

Rådhustorvet

v. Borgen