Bæredygtighed i uddannelse

1. Hvorfor er det vigtigt at tænke bæredygtighed ind i uddannelserne? Der er unge, som er bekymret for kloden og for de menneskelige konsekvenser af at leve i et samfund baseret på økonomisk vækst. De har brug for, at uddannelser indeholder bud på, hvordan vi bringer kloden i balance.

Uddannelserne giver unge billeder af, hvordan virkeligheden ser ud og hvad deres rolle er i den. Derfor skal bæredygtighed som værdi ind i uddannelserne, så unge lærer at sætte deres viden og færdigheder i relation til en samtale om klodens liv og menneskets forbundethed med naturen.

Det skader samfundet på sigt, hvis måden vi bygger uddannelse og undervisning op på, spænder ben for dannelse og uddannelse til helhedssyn og bæredygtig brug af viden.

Vi ved, at mange unge gerne vil gøre en forskel. Og vi ved også nu, at mange har svært ved at se, hvordan uddannel

2. Hvad betyder bæredygtighed for de unge og deres læring? Bæredygtighed som etisk begreb handler om hvordan vi passer på hinanden og på fællesskabet, og det sætter derfor gang i dannelsesprocesser. Når unge for eksempel skolestrejker til fordel for klimaet, så stiller de i højere grad spørgsmål, der handler om ”hvem er jeg” som menneske og klodebeboer, end arbejdsmarkedsrettede ”hvad kan jeg blive” spørgsmål.

Man kan ikke læse sig til at give den en skalle eller til at tage en for holdet. De ord, vi bruger for den slags færdigheder, fortæller om et særligt engagement og en forpligtelse på en opgave eller på et fællesskab. Den slags læring bobler i samspil med andre, for det er her, elever erfarer, at deres egen indsats har værdi for andre. Når det sker, får de oplevelser af mening og af, at det de lærer, har en betydning, der ligger uden for dem selv. De får en serne og den undervisning, de får, støtter dem i at gøre det.

oplevelse af at bidrage til vi-hed.

//Af: Suna Christensen, antropolog, ph.d. konsulent og forfatter til bogen ”Bæredygtig Undervisning”, www.sunachristensen.dk

FAKTA – DITBARNSFREMTID –Ditbarnsfremtid er en forældreindsats, der er finansieret af regionerne. Alle tiltag og produkter er udviklet i sam arbejde med aktører fra uddannelsesområdet, vejledere og forskere. – Indsatsen er primært målrettet forældre, fordi forældre har en meget vigtig rolle, når de unge skal træffe et uddannelsesvalg. – Læs mere på ditbarnsfremtid.dk. Her kan du også læse om unge fra de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, der arbejder med bæredygtighed og verdensmål. gode nok til at fortælle ifølge Lars Michael Madsen. Således har klimakrisen også skabt et nyt erkendelsesrum for erhvervsuddannelserne. Og det skal vi have i spil for at tilføre erhvervsuddannelserne et stærkeKlimakrisen har re image og en bredere appel. De aktiveret milfaglærte er nemlig vigtige agenter lioner af meni den grønne omstilling, men annesker verden tallet af faglærte modsvarer ikke over, men også behovet på det danske arbejdsmaret kritisk blik på uddannelsessyked. stemet. Læring skal omsættes til noget, der kan skabe forandringer. Derfor skal der gøres en stor indsats Og flere og flere unge forventer, at for at nå ud til de unge med budskadet de lærer har rod i virkeligheden bet om, at de har særligt gode forog kan omsættes til andet end fikudsætninger for at bidrage til den tive cases og plancher. grønne omstilling med en håndværksmæssig uddannelse. Især På erhvervsskolerne kan man byggebranchen spås et stort grønt omsætte de store spørgsmål og potentiale, som bør bruges mere akudfordringer til meget lavpraktiske tivt til at tiltrække flere unge, siger løsninger og dermed handlekomMads Okking, udviklingskonsulent petencer. Men det har vi ikke været hos Dansk Håndværk. ”De unge er meget optagede af den grønne omstilling, så vi skal være med til at vise den nye generation, at de virkelig kan sætte et bæredygtigt aftryk og gøre en forskel på klimaområdet inden for byggebranchen. Der er enormt meget, vi kan gøre for at tiltrække flere unge, når vi taler bæredygtighed,” siger Mads Okking og tilføjer:

”Det er i den grad værd at kigge på, hvordan vi byggede i fortiden: hvordan konstruerede vi de huse, som har stået i 100, 200, 300 år eller mere? Her er der tale om bæredygtig byggeskik, som jeg mener bør være en del af fremtidens byggeri. Mange af de materialer og byggemetoder, man har brugt i traditionelt bygningshåndværk, er bæredygtige og taler lige ind i klimadebatten, og det vil jeg gerne slå på tromme for.”

Mads Okking, Lars Michael Madsen og flere unge, som er optagede af den grønne dagsorden, medvirker i podcastserien ´Samtaler om Uddannelse`. Her er der både fokus på uddannelsesvalg - og hvordan man kan gøre en konkret forskel på klimafronten.