High 5 Girls: Pigerne skal også være iværksættere

PIGERNE SKAL OGSÅ VÆRE IVÆRKSÆTTERE

En ny ide eller et helt nyt produkt. Noget der bliver en del af fortællingen om vores fremtid. Bag dem står ofte ingeniører, forskere og iværksættere. Og langt de fleste af dem… er mænd. Men nu skal pigerne også på banen, lyder det fra Marianne Andersen, svagstrømsingeniør og stifter af foreningen High 5 Girls

// Christina Qvistgaard ’Pigerne er underrepræsenterede både i teknologien og iværksætteri. Vi vil gerne give pigerne nogle af de iværksætter egenskaber, som de kan bruge hele livet samt en interesse i og motivation for teknologi,” fortæller Marianne Andersen.

For pigerne kan være med til at ændre verden, når de kaster sig ud i iværksætteri. Ikke mindst inden for teknologien, forklarer svagstrømsingeniøren – som i øvrigt også har en MBA med i bagagen.

”De skal kaste sig ud i det. Meget teknologi skal bruges af både mænd og kvinder, så der må gerne komme lidt mere diversitet blandt udviklerne. En mandlig ingeniør ved jo ikke, hvordan det er at være kvinde. Tag fx en airbag. Den er sikrere for en standard mand end kvinder, hvis krop er Teknologi handler jo i bund og grund om “ anderledes end en mandekrop. Typisk er kvinder mennesker og lavere, vores behov de har bryster mv. Det har man ikke tænkt på, da man udviklede den,” lyder det fra stifteren, som selv har en drøm om at ændre verdenen bare en lille smule. ”Teknologi handler jo i bund og grund om mennesker og vores behov, det vil vi gerne vise dem. Og så præsenterer vi samtidigt pigerne for nogle nye kvinderoller.” Med baggrund i de overvejelser stiftede Marianne Andersen nonprofit foreningen High 5 Girls og kastede sig ud i at lave såkaldte hackatons. En-dages events for piger mellem 13-19 år og gerne piger, der ikke på forhånd brænder for teknologien.

Her får de et nyt billede af teknologien blandt andet gennem mødet med rollemodeller, som tæller forskere, ingeniører og iværksættere indenfor teknologi. Der bliver kigget på spørgsmål og problemstillinger, der interesserer dem – og så arbejder man sig igennem løsninger og muligheder. Til sidst har pigerne fået en solid redskabskasse, som de også kan bruge andre steder.

”Det handler om at rejse sig igen, hvis man falder. Det er ok at vælge forkert. Det er ok at fejle. Mange piger synes alt skal være 110 procent i orden, hvor drengene er lidt mere afslappede. Så pigerne, de skal kaste sig ud i det. Ud på det dybe vand,” fortæller Marianne Andersen. Og så skal de slippe lidt af frygten for at stille sig op foran andre. Det bliver man nød til at lære, hvis man skal pitche ideer til fremtidige investorer og i øvrigt få sine ideer igennem.

”Så er der det med at tale foran en forsamling. En del af pigerne er generte og tilbageholdende, når de ankommer om morgenen og i løbet af en dags hackaton varmer de op og kan godt klare at komme op foran 20 mennesker og tale. Flere har efterfølgende udtalt, at de var trygge ved det, hvilket de normalt ikke ville være, og at det var en positiv oplevelse at prøve”. ”Vores største mål er, at når pigerne forlader hackaton ved de for det første, at også de kan være med til at ændre verden. Herudover ønsker vi, at de tænker lidt mere over, hvorfor ting og løsninger ser ud, som de gør: nysgerrighed, at stille spørgsmål, at undres er det, som senere kan føre til store idéer, som verden har brug for.”

Marianne Andersen bruger selv de redskaber, hun har fået med i bagagen, i sin nye rolle som iværksætter. Der bliver søgt fondsmidler, trukket på netværk og hentet sponsorater. Teknologipagten, HCØ2020, KMD og Kvindernes Bygnings Fond er blandt sponsorerne. Fx sponsorerede HCØ2020 forplejning på den sidste hackaton inden Corona-krisen lukkede de fysiske møder ned.

Fondsmidler og sponsorater betyder, at deltagerne på hackatons ikke behøver at smide andet end en søndag. Det er gratis at være med.

Har du og dine veninder fået mod på at lære jer selv og jeres muligheder bedre at kende, så tag kontakt til

Marianne på contact@high5girls.dk

FAGLIG UDVIKLING der rykker

Videre fra folkeskolen, hvad skal jeg nu? Det spørgsmål kan være svært at svare på for mange af eleverne, og de har brug for at klogere på både sig selv og deres muligheder. Tekst: Peter Christensen

De er usikre i deres valg, hvis de overhovedet kan overskue at tage valget. De er måske udpræget skoletrætte, er gået lidt i stå, og det eneste der er klart for dem er, at de ikke ønsker mere boglig undervisning, der for dem oftest er ensbetydende med mere af det, de ikke lige kan overskue - ”enden plantet på en stol og næsen mod tavlen”.

FGU er et af de steder, hvor de elever får mulighed for at afprøve fag og blive afklaret om, hvilken retning de ønsker deres fremtid skal gå.

"Nogle elever kommer fra forhold, der har været for ustabile for dem. Det kan være nogle forhold privat eller noget socialt i deres skolegang. Så vi ser elever, der har brug for et pusterum, men også har brug for at være i bevægelse, at der sker noget i deres liv. Det får de her hos os, og vi kan se det virker," fortæller kommunikationsmedarbejder Michael Svenningsen, FGU Trekanten.

Ud at prøve af

Det seneste år er en lang række nye instutioner under den Forberedende Grunduddannelse, FGU, skudt op i hele landet.

Ta´på Femmøller Efterskole

eSport

Klimakæmper

Styling

Musik

Design Teater

E-Musik

BESØG OS PÅ EFTERSKOLERNES DAG

En af disse institutioner er FGU Trekanten. Forberedende Grunduddannelse består af tre spor: AGU, PGU og EGU.

AGU henvender sig primært til lidt ældre elever, der først og fremmest har brug for at få slebet deres kundskaber i typisk dansk og matematik, for at de kan komme videre på en erhvervsuddannelse eller gymnasiel uddannelse, de sigter mod. EGU er for unge, der vil i praktik i en virksomhed med henblik på at få en læreplads.

De unge skal være mellem 15 og 25 år for at komme på FGU og et uddannelsesforløb varer 2 år – med mindre noget helt særligt taler for, at der er behov for yderligere tid. FGU samler produktionsskolerne, Erhvervsgrunduddannelse EGU, Kombineret Ungdomsuddannelse, ordblindeundervisning og dele af VUC under en uddannelse.

For elever, der kommer fra folkeskolen, er produktionssporet PGU det mest interessante. PGU kan bedst sammenlignes med de tidligere kendte produktionsskoler. Det er hands-on undervisning, hvor læringen foregår direkte ved at arbejde med et fag, som eleven har lyst til, men i FGU er undervisningen mere struktureret og målrettet, end det var tilfældet på produktionsskolerne. Der bliver med andre ord lagt en konkret køreplan fra start til mål for elevens forløb.

Værksteder

"Det konkrete arbejde på vores værksteder er det bedste, mest motiverende og effektive værktøj til, at eleverne opdager nogle fag og muligheder, de måske ikke vidste eksisterede, og bliver i stand til at træffe nogle kvalificerede valg for deres fremtidige ønsker for uddannelse."

FGU har en lang række erhvervstemaer, f.eks. mad og ernæring, kommunikation og medier, industri, omsorg og sundhed eller handel og service. Den konkrete undervisning og dagligdag foregår i produktionen på værkstederne under hvert af temaerne.