Karriereguiden2022-FMK-CF by CompassFairs

2022 – 2023

Ungdoms uddannelser

Supplerende website med vejledning, spil, film og gode links

KARRIEREGUIDEN.NU

– glæd dig til at komme i gang med fremtiden

Fredericia Middelfart Kolding

. . . . . . . .

. . . . . . . . .

. . . . 16 . 18-19 . 20-21 24-25 . . . 26 28-29 . . . 30 . . . . 32 . . . 34

. . . 3 . . . 4 . . . 6 . . . 8 9, 27 . . . 10 . . . 12 14-15

. . . . . 36-37 . . . . 38-39 . . . . . . . 40 . . . . .

. . . . .

. 42-43 44-45 46-47 . . . 48 . . . 50

. . . . .

52-53 54-55 . . . . 56 . . . 58 . . . 59

. . . . . . . .

REDAKTION

KarriereGuiden 2022-2023 Ungdomsuddannelsesmagasin udgives i samarbejde med vejledningscentrene i Fredericia, Middelfart og Kolding

. . . .

. . . . . . . .

Compass Fairs Stamholmen 192 2650 Hvidovre Tlf. 9189 8510 www.compassfairs.dk

REDAKTØR

Christina Qvistgaard cq@compassfairs.dk

. . . . . . . .

60 . 61 62 63 64 65 66 67

INDHOLD

5 gode råd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kære elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Valget er vigtigt – men ikke endegyldigt . . . . . . . . . . . . . . Vælg glæden og stol på din mavefornemmelse . . . . . . De unge medarbejdere har talt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . STX er fagligt fællesskab og fede sociale aktiviteter . . Faget skal være drivkraften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fagre nye undervisningsverden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . "Det har virkelig gjort meget godt for mig at være her på Mangholm" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . I blomsternes tjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HF = Hurtigt færdig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Uddannelse udvikler grønnere bevidsthed . . . . . . . . . . . Mester i livet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Life Skills: Livsmestring kan holde mistrivsel væk . . . . . EUX-voxpop: Thea Tscheche . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . STX-voxpop: Johanne Bjerrisgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fritidsjobbet kan også give afklaring . . . . . . . . . . . . . . . . . Guten heute leute – tilsat en slat dansk og et skvæt slatten engelsk on the top – er kke nok... . . . . FGU-voxpop: Ellen-Sofie Nielsen og Rasmus Phillip Larsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Elever viser vej til et grønnere gymnasium . . . . . . . . . . . . Jeg skal bruge både hænder og hoved – og have mit hjerte med . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tre grønne uddannelser i ét hug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mål i begge ender af karrieren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . IB-voxpop: Frida Hornbæk Eriksen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . EUD-voxpop: Walaa Kassim . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Christian er fascineret af alt det, man kan med hænderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . STX-voxpop: Christian Nørup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . EUX-voxpop: Tobias Aaquist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HF-voxpop: Emil Honoré Schnor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HTX-voxpop: Jesper Plischke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øget fokus på tandsundhed giver gode karrieremuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . "Tid er det mest værdifulde, vi har at gøre godt med" . HTX-voxpop: Rose Pernille Simon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tømrer bygger huse med EUX som fundament . . . . . . . NGK-elever har knyttet nordatlantiske bånd for livet . . Økologiske køer og kalve er Natachas karrierevalg . . . . Et år i udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et bæredygtigt fag i pagt med naturen . . . . . . . . . . . . . .

ANNONCER

Jacob Porse jp@compassfairs.dk Kevin Juul Bjørkmann kjb@compassfairs.dk

LAYOUT/GRAFISK/TRYK Jan Haste Tryk: Stibo Grafisk 7.700 eks.

gode råd

// Karina Meinecke, formand Danmarks Vejlederforening

Det er her i udskolingen, du begynder at tænke over, hvad du skal, når du er færdig med grundskolen. Måske har du allerede gjort dig nogle tanker, måske er du i tvivl om, hvilken vej du vil gå. Her kommer 5 gode råd til, hvad du kan tænke over i forbindelse med din vej til at blive klogere på dig selv og dine muligheder.

Det er naturligt at være i tvivl

Der er mange ungdomsuddannelser og det kan godt virke overvældende at finde ud af, hvilken en der føles bedst for én. Det er helt naturligt at være i tvivl. Det er vigtigt, at valg af ungdomsuddannelse er dit valg. Så mærk efter om det er det, du vil, og vær ikke nervøs for dit valg. Viser det sig ikke at være det rigtige, finder man en løsning.

Giv plads til at overveje flere uddannelser

Pas på med ikke at være for fokuseret på en enkelt uddannelse, men giv plads til at overveje andre uddannelser end dem du kender. Det kan nemlig være, at du oplever, at noget som du ikke regnede med, er spændende og kan være med til at inspirere dig. Enten i forhold til en uddannelse, eller et enkelt fag eller en arbejdsmetode, der er med til at gøre dig klogere på dig selv og de muligheder, der er.

er der mulighed for det? Da jeg var i erhvervspraktik, opdagede jeg, at jeg har flair for økonomi. I hvilke job arbejder man med økonomi og regnskab? Når du har formuleret dit spørgsmål, skal du prøve at finde svaret. Det kan du gøre på flere måder. Du kan søge på Nettet, Det er vigtigt, at valg af tale med folk du kender, ungdomsuddannelse er dit kontakte nogle valg. Så mærk efter om det der arbejder er det du vil og vær ikke med området eller måske nervøs for dit valg. Viser det kontakte en sig ikke at være det rigtige, uddannelsesinstitution. finder man en løsning. Når du har fundet svaret, kan det være at der opstår et nyt spørgsmål, som du så skal undersøge. F.eks.: Der er flere ungdomsuddannelser, der giver adgang til pædagogstudiet. Hvad er forskellen på dem?

“

Kom ud og oplev

En måde at få ny viden om uddannelser og job, er når man er ude at opleve ting, f.eks. på en uddannelsesinstitution eller på en virksomhed. Det kan man f.eks. gøre gennem introduktionskurser, brobygning og erhvervspraktik. Gå ikke glip af muligheden for at komme ud at opleve. Gå ind i det med åbent sind og vær nysgerrig.

Vær nysgerrig på andres valg

Du er omgivet af folk, der enten selv er i gang med at skulle træffe valg om uddannelse eller som tidligere i deres liv har truffet valg, måske i nogle tilfælde op til flere gange. Vær nysgerrig på deres valg. Vær åben og positiv overfor dine kammeraters tanker om deres valg og stil spørgsmål. På den måde hjælper du dem med at sætte ord på deres tanker og du bliver selv inspireret. Spørg voksne omkring dig, hvordan de har truffet valg igennem deres karriere. Det kan selvfølgelig være folk du kender, men det kan f.eks. også være medarbejdere du møder, når du er i erhvervspraktik, eller undervisere på uddannelserne når du er på introduktionskursus eller i brobygning. Du vil nok blive overrasket over, hvor mange veje man kan gå.

Stil spørgsmål og find svarene

Stil nogle spørgsmål om noget der betyder noget for dig, eller som du gerne vil have svar på. Det kan f.eks. være: Hvilke ungdomsuddannelser kan man tage for at blive optaget på pædagogstudiet? Jeg er glad for en afvekslende dag, hvor jeg også bevæger mig. I hvilke uddannelser

Kære elever

Uddannelse er nemlig noget man tager både for sin egen skyld og for fællesskabets skyld. For en selv er en uddannelse det største frihedsbrev, man kan få. Både i forhold til, hvordan ens arbejdsliv bliver og hvad man skal arbejde med, i forhold til at føle sig rustet til voksenlivet, og også i forhold til den levestandard man kommer til at få, altså hvor mange penge man kommer til at tjene. Ingen kan alt, men alle kan noget. Derfor har vi som samfund og fællesskab brug for, at en ungdomsgeneration fordeler sig over alle de mange uddannelser, der findes. Som samfund og fællesskab er det en kæmpe styrke jo flere unge, der tager en uddannelse. Vi har brug for hver enkelt af jer, som sosu´er, tømrere, forskere, industriteknikere eller som fremtidens lærere. Vi har brug for hver og en. Snart skal I vælge ungdomsuddannelse, og jeg vil derfor gerne give jer et par råd med på vejen.

Råd 1: Det, du kan, har fællesskabet brug for

Husk, at vi som samfund har brug for jer alle sammen, uanset hvilken uddannelse I tager. Samfundet er en stor myretue, hvor alle har sin funktion og sin hylde. Vi er dybt afhængige af, at der er mennesker, der varetager hver eneste funktion. Ingen forventer, at I er dygtige til alt, for ingen kan alt, men alle kan noget. Og det, du kan, har fællesskabet brug for. Det er okay at være søgende. Nogle ved, hvad der giver dem styrke og glæde. De går den lige uddannelsesvej. Andre leder længe og har arbejdsliv med meget forskellige jobs. De fleste, jeg kender har været i tvivl om, hvad de skulle. De begyndte på en uddannelse og så begyndte de på en anden, de har taget sabbatår, de arbejdede i en periode i et supermarked, og så brugte de deres løn på at finde deres sjæl i Nepals bjerge, de har begået fejl, der har gjort dem klogere, og det har alt sammen ført dem til, hvor de er i dag. Det er først, når man prøver tingene af, at man opdager, hvad man kan lide, og hvad man er god til. Det er ikke afgørende, hvordan du kommer frem til din destination, men det er afgørende, at du gør dig umage og

Mit navn er Pernille Rosenkrantz-Theil, og jeg er Børne- og Undervisningsminister. Det betyder, at jeg er øverst ansvarlig for blandt andet skolerne og ungdomsuddan nelserne, og en af mine helt store drømme som minister er, at alle unge i Danmark får en god solid uddannelse. Både for de unges skyld og for samfundets skyld. at du har lyst til at lave, det du gør. Så lad os sige du efter sommer starter i gymnasiet, men at du opdager, at gymnasiet ikke motiverer dig. Måske har du altid elsket at arbejde med træ? Og så er det altså helt i orden, hvis du vælger om, og i stedet tager en erhvervsuddannelse som tømrer eller snedker. Det er bedre for både dig og for samfundet, at du korrigerer kursen, så du laver noget, du brænder for. Kursen kan altid lægges om – og vi har brug for jer alle sammen.

Råd 2: Vælg med hjertet

I har sikkert hørt, at I bør tage det fornuftige uddannelsesvalg, men så længe I vælger at uddanne jer og så længe I gør jer umage med jeres uddannelse, lige meget til hvad, så har I taget det fornuftige valg. Uddannelse i sig selv er fornuftig, og der findes ikke uddannelser, der er mere rigtige end andre. Jeg håber derfor, at I vælger med hjertet. Det er din uddannelse, og det er dit valg. Den eneste, der ved præcis, hvad der rører sig i dig, er dig selv. Og vi har som samfund brug for jer alle sammen, og at I breder jer over alle de uddannelser der findes. Du bør derfor vælge det, der giver dig glæde og som du vil gøre dig umage med frem for det, som venner eller familie forventer af dig. Andres forventninger laver jo ikke arbejdet for dig. Det er dig selv, der skal gøre dig umage, så du får det bedste ud af din uddannelse. Et valg, som du træffer, fordi andre har taget det på dine vegne, føles sjældent rigtig godt. Lad i stedet lysten og nysgerrigheden drive værket. Det, man kan lide at gøre, og det man synes er spændende, er ofte det, man bliver rigtig god til. Så hvis du for eksempel elsker at være ude i naturen, bør du nok ikke vælge en uddannelse, hvor du er inden for hele tiden.

Råd 3: Tal og lyt

Prøv ting af og tal med andre. Besøg de forskellige uddannelsessteder. Snak med studievejledere, lærere, og de elever, der allerede går på de forskellige uddannelser. Tøv ikke med at spørge om alt. Vi er ofte al for forsigtige med at spørge andre til råds, fordi vi frygter at være til besvær, men langt de fleste vil gerne dele ud af deres viden. Jo mere du ved om de forskellige muligheder, des nemmere er det at tage et kvalificeret valg. Og endelig: glæd jer. Det er fantastisk, at I kan tage en uddannelse. Uddannelse gør jeres liv mere spændende, sjovere og rigere, og uddannelse er samtidigt jeres bidrag til at styrke vores samfund og fællesskab. Hvad skulle vi stille op uden dygtige sygeplejersker, elektrikere, struktører og mekanikere? Hver eneste uddannelse er med til at bygge Danmark. Uddannelse fortryder I aldrig. Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil

Uddannelse med fremtid Prøv flere fag på Grundforløb 1, og vælg så den uddannelse, DU brænder for.

Hvad drømmer du om? 

At udforske nye designmuligheder eller udvikle apps



A værk og klimavenlige løsninger



At passe og pleje heste, forsøgsdyr, zoo-dyr, fisk eller køer



At gøre en forskel for andre mennesker, tale til deres smagssans eller give deres selvtillid et boost med en fantastisk frisure



At få både svendebrev og en gymnasial uddannelse – med EUX får du begge dele

Vælg en uddannelse, der veksler mellem skoleophold og oplæring i en virksomhed, læs mere på hansenberg.dk/august

VALGET ER VIGTIGT – MEN IKKE ENDEGYLDIGT Kan du mærke sommerfuglene i maven ved tanken om at skulle vælge ungdomsuddannelse? Er du i tvivl om hvilken vej, der er den rigtige for dig? Så længe tvivlen og sommerfuglene ikke bliver til frygt, så er det faktisk helt ok, at valget fylder noget. //Christina Qvistgaard

Sådan lyder budskabet fra Ron Amir, der er chefkonsulent i Dansk Industri.

”Et vigtigt valg i ens liv vil være forbundet med en vis usikkerhed. Sådan er det, men man skal ikke tale det op. Det er helt naturligt, at vigtige valg kan være svære,” uddyber Ron Amir. ”Det er når usikkerheden bliver til stress, at det er et problem. Derfor er det vigtigt at lære at håndtere den usikkerhed og ikke overvurdere betydningen af valget. Vi skal hjælpe med at begrænse usikkerheden så meget som muligt gennem ordentlig information, vejledning osv.. Og så skal man huske, at i mange tilfælde, er der ikke en lige linje mellem uddannelsesvalg og job, og det gælder både ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Ingen uddannelsesvalg er endegyldige, man kan sagtens bygge videre.” Så dit valg af ungdomsuddannelse behøver ikke være altafgørende for resten af dit professionelle liv. Tværtimod kan det at opnå nogle vigtige kompetencer være mindst lige så vigtigt, forklarer Ron Amir.

Omveje kan være helt ok

”Kompetencer kan man få på mange måder. Det gælder fx gennem studiejobs, praktikker, gennem at lære andre sprog. Det kan være digitale kompetencer, som mange unge sikrer gennem både uddannelse og fritidsinteresser. Især digitale kom-

petencer er meget efterspurgte, men også kompetencer inden for områder som fx teknologi, naturvidenskab og fremmedsprog, hvor virksomhederne skriger på kvalificeret arbejdskraft.” Hvordan undgår man så at stresse helt unge som jer, der skal til at tage et vigtigt valg. Det gør man bl.a. ved en større accept af, at omveje og tilbygninger kan være helt ok. Og den accept er godt på vej, mener Ron Amir og Dansk Industri. ”Der har været et stort fokus på stressede unge de senere år. Jeg synes, der er blevet lyttet, og der er kommet en bredere erkendelse af, at unges uddannelsesvalg ikke altid er snorlige. Tidligere blev det problematiseret som dobbeltuddannelse, hvis unge tog en erhvervsuddannelse efter gymnasiet. Det er der i dag kommet et andet take på. I DI ønsker vi fx, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse især inden for det tekniske område, men vi er åbne overfor, at vejene til en erhvervsuddannelse kan være mange, og ikke alene noget for 16-årige lige efter grundskolen. Man tager måske en erhvervsfaglig uddannelse som 22-årig efter, man har færdiggjort en gymnasial uddannelse eller med ufaglært baggrund som 34-årig. En faglært med gymnasial baggrund kan jo tage nogle ekstra kompetencer med ud i deres arbejdsliv. Det kan fx være fremmedsprog eller noget helt andet, som sagtens kan have værdi,” uddyber Ron Amir.

Rons egen karrierevej

Jeg har en gymnasial uddannelse en STX og derefter tre sabbatår. Da jeg skulle til at vælge videregående uddannelse, var jeg meget i tvivl og vaklede mellem statskundskab og historie. Det der gjorde udslaget,

var at jeg kiggede på jobperspektivet. Hvad kunne jeg blive. Så jeg valgte statskundskab. Igennem min studietid havde jeg flere jobs og praktikker, indtil jeg var færdig i 2004. Og jeg har haft mange forskellige jobs siden og både været privat og offentlig ansat. Jeg har bl.a. været særlig rådgiver for en minister, jeg har været studie- og karriererådgiver og klassisk embedsmand. Nu sidder jeg så i DI, hvor jeg er chefkonsulent. Her arbejder jeg med at varetage vores medlemmers interesser på uddannelsesområdet. Jeg arbejder som chefkonsulent i DI. Vi har mange medlemmer og deres overordnede interesse på uddannelsesområdet er at sikre tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivet. Det gør jeg gennem fx gennem lobbyarbejde og undersøgelser.

Hvad er Dansk Industri DI

DI – Dansk Industri er Danmarks største erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening. DI repræsenterer over 19.000 små og store virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet. Organisationen varetager medlemmernes arbejdsgiver- og politiske interesser - både lokalt og globalt.

STX

Vælg glæden og stol på din mavefornemmelse

Mød Laura Feline. 25 år og nyuddannet tækkemand. Hun er med i foreningen Bossladies og har nogle vigtige budskaber om valg af uddannelse. Fredag den 25. marts 2022 var der i al stille og rolige ubemærkethed et 10-års jubilæum på Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten. Den dag bestod Laura Feline sin svendeprøve som tækkemand med ros, som titlen er i svendebrevet. Tækkemand, tænker du måske overrasket, selv kalder hun sig bare tækker, og hun blev den første udlærte kvinde i tækkefaget i 10 år. Hun er med andre ord nu blandt de fagfolk, der tager sig kærligt af landets stråtækte tage. Der er kun 5-10 kvindelige tækkere i Danmark. Inden Laura Feline landede sin uddannelse som tækker, havde hun været på et højskoleophold, dyrket sin passion for dans som professionel og i en kort periode endda som lærervikar. Hun havde været rundt om HTX med matematik og fysik, fordi hun er interesseret i naturvidenskab, og ville søge ind på kognitions- eller uddannelsesvidenskab, men det blev uddannelsen som tækker, der endte med at trække det længste strå. "Jeg savnede at have min krop med i mit arbejde. Fra dansen er jeg jo vant til at bruge kroppen. Jeg kunne mærke, at det ikke er mig kun at lære med computer, bøger og tavler. Jeg har brug for at bruge kroppen og for at komme ud og arbejde i den friske luft, starter Laura Feline sin fortælling. "Jeg har selv fundet frem til, hvad jeg vil være i fremtiden. Der har ikke været familie, skole, vejledere eller venner inde over den beslutning." Hun fortæller, at hun så en video på YouTube om husene med tangtage på Læsø. Tangtagene var oprindeligt et kvindearbejde, fordi manden var på havet. Hun så Vadehavscenteret med det meget udtryksfulde store stråtag. Hun blev fascineret af det, og det blev startskuddet på vejen til at blive tækker.

Stol på mavefornemmelsen

"Jeg har i mit valg af uddannelses ikke på noget tidspunkt tænkt i løn eller prestige. Jeg har udelukkende tænkt på, hvad jeg vidste gav mig glæde og ville give en daglig glæde frem over. Det synes jeg er vigtigt at gøre, når man skal vælge en uddannelse. Tænk også på hvad man kan lide at lave i

sin fritid, hvad man bliver glad af, og stol på din egen mavefornemmelse," understreger hun. "Man skal ikke være bange for at tage et valg. Det er jo ikke endegyldigt. Man kan altid vælge om, eller føje nye kompetencer til sin uddannelse." Laura Feline taler også om, at man skal passe på ikke lade stereotyper forskrække og bestemme ens valg eller fravalg af uddannelse: - Det her med, at når man hører om et fag, så ser vi straks stereotypen foran os. Så ved vi nok, hvordan de går klædt, og hvad der er deres livretter, men man skal jo være sig selv og skabe sin egen type og person. Så den forhåndsopfattelse må slet ikke styre valget ens uddannelsesvalg.

Bæredygtighed

I faget som tækker har Laura Feline fået bøjet mange af sine vigtige ønsker, så de når hinanden: Bæredygtighed, formgivning og arbejde i det fri. "Det er vigtigt for mig, at jeg kan stå på mål for hele processen i mit arbejde, at det er bæredygtigt. Og det kan jeg. Vi tager tagrørene fra naturen til tagene, og vi leverer det tilbage, når taget igen skal udskiftes," forklarer hun. "Det betyder også meget for mig, at jeg er med til at formgive og bygge noget, både jeg og andre kan se. Noget der har stor værdi for andre mennesker og vil have det i mange år. Det gør et nytækket stråtag. Når man arbejder som tækker, møder man også mange forskellige mennesker i forskellige egne af landet. Det kan jeg også godt lide."

Bossladies

Fremskrivninger viser, at Danmark kommer til at mangle op mod 100.000 faglærte håndværkere i 2030 – altså om blot 7-8 år – fordi alt for få unge vælger en fremtid som håndværker. Det sker, fordi gymnasiet er ved at udkonkurrere erhvervsuddannelserne. Hvem skal sørge for at hjulene i velfærdssamfundet stadig drejer rundt? Alle er enige om, at en massiv mangel på håndværkere er en katastrofe og en alvorlig trussel for mange danske virksomheder. Bossladies er en organisation, der ikke blot er enig, men forsøger at

//Peter Christensen

gøre noget ved de stereotype valg af uddannelse. Det ligger naturligt i kortene, at Laura Feline også er med i Bossladies. "Pigerne mangler måske nogle at spejle sig i. Derfor er jeg gået med i Bossladies, hvor vi arbejder med at få flere piger til at vælge et håndværksfag. Fag er ikke kønsbestemt, og pigerne skal ikke vælge ud fra deres køn eller andres forventninger om, hvilke uddannelser piger vælger," siger Laura Feline. Bossladies fokus på piger i håndværksfag er både på den enkelte, der måske går glip af det bedste, og fordi netop pigerne er vigtige i at få vendt udviklingen med en massiv mangel på håndværkere. "Der er masser af piger med flair for håndværk, og det er synd, hvis de aldrig får det prøvet af, som måske vil være det fedeste for dem. Så jeg vil fortsætte med at fortælle om uddannelse og håndværk. Det skal i hvert fald ikke være uvidenhed, der får dem til at vælge fra. Erhvervsuddannelserne fremstilles ofte som om de er en endestation, men det er de selvfølgelig ikke. De kan sagtens sprede sig over noget andet også, og der kan selvfølgelig bygges nye kompetencer og uddannelser oven på."

Bindeled mellem håndværk og arkitektur

For Laura Feline er det en drøm, efter nogle år som tækker, at kunne kombinere sit fag med design og arkitektur. "Jeg interesserer mig for design og formgivning og kunne godt tænke mig at kombinere arbejdet som tækker med arkitektur og formidling. Jeg kunne være et bindeled mellem håndværk og arkitektur, men med vægt på fysiske udearbejde som tækker, som jeg virkelig godt kan lide, siger hun som et konkret eksempel på, at håndværk kan kombineres med andre uddannelser på mange, også overraskende, måder. Jeg synes, jeg med min uddannelse står med rigtigt gode kort på hånden."

// Christina Qvistgaard. Foto: Johny Kristensen

De unge medarbejdere har talt Valgkampen er slut, valget er truffet og ministertaburetten er uddelt. Og nej, det handler ikke om hverken regering eller folketing, men derimod posten som ungeminister i COOP Danmark. Har du heller aldrig hørt om en ungeminister – så er du ikke den første Stillingen som ungeminister er nemlig et helt nyt initiativ, COOP har valgt at tage for at holde fast på fremtidens guld: de unge ansatte. Med 25.000 ansatte mellem 15 og 25 er der i den grad brug for en person til at repræsentere de unge og deres behov. Med COOPS historie som del af andelsbevægelsen og medlemsejet var det logiske skridt at sætte den person på valg hos dem, det hele handler om, fortæller HR Direktør Lotte Hjortlund Andersen ”Vi føler os forpligtede og ansvarlige overfor vores unge ansatte, men der er også brug for, at vi rykker på flere områder,” uddyber hun. ”Vi vil gerne være bedre til at fastholde og skabe karriereveje og muligheder. Samtidig ser vi en stor gruppe med stigende ensomhed og mistrivsel. Det endte

med, at vi bestemte os for at ansætte en til at lede det hele. En minister, fordi vi gerne ville signalere, at det virkelig er en, der repræsenterer de unge og som er deres stemme. Og en der har nogle holdninger og kæmper for sagen.” Som sagt så gjort. De egnede kandidater blev fundet og sat på valg – og de 25.000 stemmeberettigede kunne så vælge deres favorit. Valget faldt på 29-årige Tobias Simon sen, som med en baggrund i spejderbevægelsen har stor forståelse for fællesskabstanken og er klar til at repræsentere de unge stemmer. Den nye minister trak i arbejdstøjet den 1. maj – og har siden været optaget af en stor variation af opgaver. Indsatsen for at fastholde

afs.dk

➜

side 27

afs_den

AFS Interkultur Danmark

OPLEV VERDEN Tag på udveksling efter 9. eller 10. klasse Vælg mellem mere end 40 destinationer 9

STX er fagligt FÆLLESSKAB og FEDE sociale AKTIVITETER

Frederik Højgaard-Kristensen er i gang med de sidste forberedelser til årets musical, som har premiere om få uger. I år spiller gymnasieeleverne Junglebogen, og 18-årige Frederik har fået rollen som den onde tiger Shere Khan. Der er tale om en kæmpeopsætning, som involverer mere end 120 elever, hvis man tæller kor, musikere, kostumierer, teknikere og dem, der har lavet kulisser, med. ”Her op til premieren er der virkelig tryk på. Vi har haft flere øve-weekender, og der har man bare at møde op, så det er rimelig seriøst,” advarer Frederik. Men han lyder nu ikke, som om han er voldsomt afskrækket. ”Der er et fedt fællesskab omkring musicalen, og jeg har lært mange at kende – også fra de andre klasser og de andre årgange. Og så er det bare sjov at skulle lade, som om jeg er en tiger,” siger Frederik med et stort grin. 17-årige Annika Have, der går i 1U, overvejede også at gå til audition på musicalen men ombestemte sig, fordi hun ikke havde tid i år, hvor hun både er hjælpetræner for et springgymnastikhold og i gang med at tage kørekort. ”Men næste år…” siger hun. Annika har til gengældt lige været med i Scienceshow, hvor gymnasieeleverne formidler naturvidenskabelige fænomener for folkeskoleelever. ”Vi lavede Bjørnedyrsshow for de 5-10-årige,” siger hun entusiastisk og fortæller, at de satte ild til metaller, der brænder ved forskellige temperaturer for at illustrere, at bjørne kan overleve under mange forskellige forhold, både hvor det er koldt og varmt, og hvor trykforholdene varierer. Annika har valgt en studieretning med Matematik og Kemi på A-niveau og Fysik på B. ”Men man behøver ikke at gå i en af de naturvidenskabelige klasser for at være med i Scienceshowet,” understreger hun.

Klubber og udvalg for enhver smag

Musical og Scienceshow er bare nogle af de mange udvalg og aktiviteter, man kan engagere sig i på gymnasiet. Der er også Festudvalget, Elevrådet og inde i kantinen har Klimaudvalget netop i dag arrangeret tøj-bytte-dag for alle interesserede. Der er også Filmklubben, Brætspilklubben, Astronomiklubben, og Marin med Amtet (Amtet er lokal slang for gymnasiet, der tidligere hed Roskilde Amtsgymnasium). ”Der er et fedt fællesskab på gymnasiet på grund af alle de mange klubber og udvalg, som man kan melde sig til efter skoletid,” siger Frederik.

Fagligt fællesskab

På STX har man som udgangspunkt fire A-fag. Dansk og Historie som er obligatorisk for alle, og så har man to fag, som afhænger af den studieretning, man har valgt. Mange af fagene minder om dem, man kender fra folkeskolen, men det er alligevel meget anderledes. ”Fx er fysik og kemi på gymnasiet delt op i to forskellige fag, og lærerne går meget op i at forklare, hvorfor de kemiske reaktioner sker, som de gør, og hvordan man skriver tingene op på en bestemt måde, når man afleverer kemijournal,” siger Annika. Noget af det, hun og Frederik allerbedst kan lide ved gymnasiet, er, at de går i klasse med nogen, som brænder fagligt for de samme ting, som de selv gør. ”Jeg synes, det er sjovt at rode med syrer og baser, og er glad for matematik. I min folkeskole kunne der godt være lidt en stemning af ’vi gider ikke det her’, men på gymnasiet er mine klassekammeraterne anderledes engageret, og vi deler en fælles faglig interesse. Man vælger jo linjer efter, hvad man interesserer sig for,” siger Annika. Man starter dog gymnasiet med at gå på et tre måneder langt grundforløb, inden man bestemmer sig for, hvilken studieretning man vil vælge.

”Og der sker altså noget, når man går fra grundforløbet til studieretningen. Lige pludselig er man sammen med nogen, der alle sammen går op i musik og det gør, at man bliver knyttet virkelig tæt sammen,” nikker Frederik, der går i den ene af gymnasiets to musikklasser. Men selv om det er musikken, der binder klassen sammen, pointerer Frederik, at klassen også går op i de andre fag. ”Fag som historie og religion er også spændende, og det er fedt at lære om det på en mere teoretisk måde, og vi har nogle virkelig dygtige lærere,” siger han. Personligt er han også glad for de samfundsvidenskabelige fag, og han regner med at læse statskundskab eller cand. polit (økonomi), når han har fået studenterhuen. Når han alligevel har valgt en studieretning med Matematik og Musik på A-niveau, var det for fornøjelsens skyld. ”Jeg går i en superfed klasse. Og man kan jo altid supplere bagefter, hvis der er fag, man mangler for at komme ind på en bestemt uddannelse,” siger han. Annikas studieretning passer bedre til hendes fremtidsdrømme. Hun vil enten være kemiker eller kemilærer i gymnasiet eller i folkeskolen. Der var dog ikke nok elever til en hel kemiklasse, så Annika går i en såkaldt papegøjeklasse, hvor halvdelen af eleverne har Kemi A, som hun selv, mens den anden halvdel har Biotek A. Klassen har alle de fælles fag sammen, men er splittet op, når studieretningsfagene står på skoleskemaet. Derudover har man valgfag på tværs af klasserne. ”Jeg har for eksempel valgt mediefag og tysk, og på den måde møder jeg andre fra årgangen. Det er fedt, at man får udvidet sin horisont, og det betyder, at jeg kender flere og har flere at snakke med til festerne,” siger Annika begejstret.

VELFÆRD HJÆLPER ASSISTENT ASSISTENT

TO HUiER MED ET SMÆK

EUX VELFÆRD ERHVERVSUDDANNELSE OG STUDENTEREKSAMEN I EN OG SAMME UDDANNELSE LÆS MERE PÅ SOSUFYN.DK

I juni 2021 kom Melissa Hesselvig ud med årgangens højeste gennemsnit på HANSENBERG Tekniske Gymnasium i Kolding. "Man hører ofte, at man bør læse til læge, hvis man har fået et højt gennemsnit. Men interessen for faget skal altså være drivkraften – ikke, at du fik gode karakterer"

FAGET SKAL VÆRE

DRIVKRAFTEN Inden Melissa Hesselvig startede på HANSENBERG Tekniske Gymnasium i Kolding, havde hun planer om at læse til dyrlæge efter sin studentereksamen, men i gymnasiet fandt hun en helt anden karrierevej.

Selv om man kommer ud med årgangens højeste gennemsnit, skal man vælge karriere efter interesse – og ikke efter, hvad andre måske forventer, at man skal bruge sit gennemsnit til. Sådan lyder rådet i hvert fald fra Melissa Hesselvig, som i juni 2021 kom ud med årgangens højeste gennemsnit på HANSENBERG Tekniske Gymnasium i Kolding – 12,3. I dag er hun godt i gang med uddannelsen til bioanalytiker i Aarhus. ”Alt ved uddannelsen til bioanalytiker passer til mig som person – både interesse og læringsmåde. Vi har rigtig meget praktik, og det er helt vildt spændende. Man hører ofte, at man bør læse til læge, hvis man har fået et højt gennemsnit. Men interessen for faget skal altså være drivkraften – ikke, at du fik gode karakterer”, siger Melissa Hesselvig og tilføjer: ”Undervisningsformen minder meget om den, der er på HANSENBERG Tekniske Gymnasium. Og det er bestemt en fordel, at jeg har en HTX, for fagenes grundsten har jeg allerede haft på gymnasiet”.

”Jeg troede egentlig, at jeg skulle være dyrlæge. Men både vores lærere og laborant er utrolig dygtige, og de har været ude i den virkelige verden og arbejde. Derved finder man som elev ud af, hvilke karriereveje man også kan gå ad. De er gode til at vise os muligheder frem for begrænsninger”.

Medalje og legat

Lige før sommerferien var Melissa Hesselvig så tilbage i Kolding, hvor hun var en blandt i alt 18 modtagere af HANSENBERG-medaljen. Formålet med medaljen er at hædre tidligere elever, som er gode forbilleder inden for netop deres fag og uddannelse. De er udvalgt, fordi de eksempelvis har uddannelsens højeste gennemsnit på eksamensbeviset, har fået 12 til svendeprøven – eller på anden måde har gjort sig fortjent til det. Med HANSENBERG-medaljen følger et diplom og et legat på 5.000 kroner.

Fællesskab i fokus

For HANSENBERG Tekniske Gymnasium er nemlig for dig, der – ligesom Melissa Hesselvig – er vild med naturvidenskab, teknologi og kommunikation – og som søger en kreativ legeplads, hvor du både lærer og afprøver teorien. Via projektarbejde er der fokus på samarbejde og idéudvikling i grupper. I det hele taget har fællesskabet en helt central plads på HANSENBERG Tekniske Gymnasium, hvor alle kender hinanden: ”Alle står sammen, og på den måde bliver niveauet også holdt oppe. Jeg har for eksempel aldrig haft noget imod at stå oppe ved tavlen. Nogle gange dummer man sig deroppe – men jo mere, man dummer sig, jo mere lærer man. Alle er gode til at bakke op, når man står ved tavlen, så det er fint at lave fejl”, pointerer Melissa Hesselvig, som også fremhæver undervisernes engagement:

Knap et år efter sin flotte studentereksamen modtog Melissa Hesselvig HANSENBERG-medaljen i Riddersalen på Koldinghus, hvor hun også hilste på rektor på HANSENBERG Tekniske Gymnasium, Carsten Schmidt.

HF 13

Augmented Reality fletter den virkelige og den virtuelle verden sammen. Det er stærkt underholdende som leg og spil. I undervisning åbner det en uendelighed af muligheder. Louise Twisttmann og Malene Bjerg er henholdsvis EUX-elev og HHX-elev på Det Blå Gymnasium i Glamsbjerg. Malene fokuserer sin telefons kamera på en terning, som Louise holder frem, med et indviklet mønster af tegn og symboler, en MERGE Cube. Navnet kan oversættes til en ”samleterning”, der altså samler virkeligheden og en virtuel verden i et billede. Med kameraet scanner de deres MERGE Cube… og pop… så er det ikke blot det lokale du står i, som ses på skærmen, det er også det flotteste 3D-billede af solsystemet frit svævende i lokalet, der træder frem på telefonen. De er der alle, planeterne, månerne og solen, og du kan dreje det i hvilket som retning og se bagsiden og forsiden. Klikker du på et af elementerne, kommer der informationer frem om solsystemet og de enkelte planeter. Det er spændende. Det er engagerende. Du kan udføre den samme ”røntgenfotografering” af jordkloden og udforske alle lagene fra det brændende

indre til de store jordformationer og klipper og hav, der er yderste lag. Eller du kan gå på opdagelse i et af verdens store museer eller den menneskelige anatomi via din mobiltelefon eller din iPad. Det er fantastisk som underholdning, men som undervisningsmiddel er det banebrydende. Det er forstærket læring. Det er fagre nye undervisningsverden.

Uddannes til virkeligheden

Det Blå Gymnasium har, sammen med erhvervsskolerne i Sønderborg og Svendborg samt Syddansk Universitet, projektet Arducation, som har fået 2,9 mio. i støtte fra Region Syd’s Uddannelsespulje. "Vi mener det er vigtigt, at vi uddanner eleverne til virkeligheden, og Augmented Reality vil eleverne i højere og højere grad møde i erhvervslivet, fordi det bliver mere og mere udbredt. Det at lægge en virtuel verden ind i en storytelling om virksomheden og dens produkter bliver mere og mere aktuelt, fortæller Carsten Hogrefe, rektor på Det Blå Gymnasium.

FAGRE NYE UNDERVISN

Augmented Reality bliver også tydeligere og tydeligere for forbrugerne. Når du på IKEAs hjemmeside kan finde en sofa, som du kan placere i din stue virtuelt, og når du hos farvehandleren kan finde en farve og få den lagt på væggene i din stue virtuelt, for at se om den er passende, så er det fordi Augmented Reality har holdt sit indtog i dit hjem. "I undervisning er det meget relevant og givtigt. Det er forskelligt, hvordan mennesker lærer bedst, og det er langtfra alle elever, der trives og lærer bedst med brug af tavle og mange tekster. Her kan Augmented Reality forstærke undervisning og læring, fordi tingene bliver vist visuelt. Det lægger op til dialog og kommunikation med underviseren, og eleverne imellem, om det de ser. Det er meget engagerende og motiverende.

Eleverne på Det Blå Gymnasium lærer ikke kun at bruge telefon til Augmented Reality og MERGE Cube. De lærer også, via det frit tilgængelige værktøj Cospaces, at lægge billeder, grafikker og tekst op og programmere

Gør som Anna, Josephine, Peter, Sofie, Mads og alle de andre

TAG PÅ DIT LIVS UDDANNELSESRE JSE Er du mellem 15 og 18 år, kan du komme på dit livs rejse, som starter med, at du tager beslutningen om at tage af sted. Opdag og oplev en ny kultur og kom hjem igen med bagagen fyldt med oplevelser og internationale venner.

ko nta k t 70 27 30 11 info@myeducation.dk myeducation.dk

Europa

USA

Canada Argentina Australien New Zealand

100% dansk organisation

... og flere

INGSVERDEN til visning af deres egne opgaver som Augmented Reality via MERGE Cube.

Visuelt og motiverende

Tilbage hos Louise og Malene fortsætter snakken, efter deres fremvisning af MERGE Cuben og hele den verden, der foldede sig ud på telefonen. "Det er bare noget helt andet. En helt anderledes undervisning. Der er ikke så meget tekst. Det er en helt anden måde at udforske opgaverne på, forklarer Malene. "Udforske, det beskriver det meget godt. Det hele er bare mere visuelt og mere motiverende, fortsætter Louise. De to taler, mens de på telefonen fremviser de projekter, de har deltaget i. I Louises klasse har de i grupper af 3 arbejdet med at augmentere, som det hedder, en SWOT-analyse. I Malenes klasse har de parvis arbejdet med en augmentering af 5 af FN’s verdensmål, så de kunne udgives og blive tilgængelige på MERGE Cube. Louise og Malene fremhæver, som noget af det bedste ved arbejdet

//Tekst og foto: Peter Christensen

med at augmentere, at det i den grad lægger op til fælles udforskning og kommunikation mellem eleverne. "Augmentering giver anledning til, at man taler sammen om, hvordan man forstår et emne, og hvordan man kan visualisere det. Det er en anderledes og sjov proces og måde at lære på," siger de videre og fortsætter: "Men det ikke bør stå alene. Det kræver forklaringer og noget forudgående viden fra tekst eller anden undervisning om et emne, ellers vil det ikke stå nær så effektivt som læringsmiddel."

For at sikre det, har samarbejdspartnerne etableret en hjemmeside og en app, Robodidaktik, som kan downloades fra både Apples Appstore og Google Play. "Vi håber mange undervisere, forældre og unge vil undersøge de spændende ting, vi har arbejdet med. I app’en er der guidelines og anvisninger til læringsmål og processer for at kunne arbejde med augmentering i undervisning, slutter Carsten Hogrefe.

En ny app tilgængelig

Augmented Reality fletter et virtuelt lag ind i virkeligheden, og det lægger tilsvarende et nyt lag på undervisningen og de redskaber, som er tilgængelige for undervisere. Det er fagre nye undervisningsverden. "Det har selvfølgelig være vigtigt for projektet, at vores arbejde og opdagelser med Augmented Reality ikke bare forsvinder i den blå luft, når projektperioden udløber senere i år, fortæller Carsten Hogrefe.

Her starter de bedste år af dit liv

STX

– åbner dørene til alle videregående uddannelser

– den korte vej til videregående uddannelser

Læs mere på www.middelfart-gym.dk 15

"Det har virkelig gjort meget godt for mig at være her på Mangholm" //Søren Schovsbo

Man kan nærmest mærke, at en særlig oplevelse er på vej, når man drejer væk fra den travle Hillerødvej, passerer det sorte skilt med teksten Mangholm og langsomt triller ned gennem alléen af krogede, gamle træer. Gruset knaser tørt under hjulene, mens den gamle hvide gård dukker op for enden af vejen. På terrassen i solskinnet sidder cafeens gæster. Nogen spiser frokost, andre nøjes med en kop cappuccino eller et stykke kage. Det meste af menuen er vokset op på markerne omkring gården, og alt er produceret lokalt med fokus på bæredygtighed. "Jeg har ikke lyst til at beskæftige mig med noget, hvor bæredygtighed ikke er tænkt ind, siger Tine Hage, der de sidste knap 10 år har drevet det lille økologiske og snart biodynamiske landbrug, som leverer kød og grøntsager til nogle af de bedste restauranter i København. På terrassen med udsigt ud over urtehaven sidder også 20-årige Mille Høigaard, der i et år har været i lære som landmand på Mangholm. Ligesom mange andre unge er hun optaget af klimadagsordnen og brugte derfor god tid på at finde den helt rigtige læreplads. "Bæredygtighed betyder utroligt meget for mig. Jeg interesserer mig meget for klima, og det er noget, der

bekymrer mig rigtig meget. På Mangholm arbejder vi på, at det hele skal gå i ring. Jeg har virkelig forelsket mig i den måde at drive landbrug på, fordi jeg synes, det giver mening, at det hele er så meget i samspil. Derfor var det vigtigt for mig at se en alternativ måde at gøre det på, siger Mille Høigaard, som er i gang med uddannelsen EUX Landmand på Dalum Landbrugsskole.

Afvekslende undervisning

Hun er nu cirka halvvejs i uddannelsen. Efter sommerferien venter seks måneder praktik og derefter endnu et skoleophold på 22 uger, inden hun er færdiguddannet EUX Landmand, som er en kombination af landbrugsuddannelsen og en gymnasial eksamen. Afvekslingen mellem teori på skolen og oplæring i landbruget, ser hun som en stor fordel. "Jeg lærer rigtigt meget af at arbejde praktisk i stedet for at sidde i et klasselokale. Det skal man selvfølgelig også, især når man har gymnasiefag, men jeg kan godt lide det der med, at man kommer ud i praktik og får lov til at prøve forskellige ting af. Det giver rigtig meget mening for mig, at man kan koble det, man lærer i skolen, med det man oplever ude i praktikken, siger Mille Høigaard.

DET ER FEDT AT VÆRE FAGLÆRT

Bliv blomsterdekoratør

Floristen Danmark DANSK BLOMSTERHANDLERFORENING

Det fedeste ved mit fag er, at vi kan følge vores kunder, både i glæde og sorg. Det er alle de personlige binderier, man kan få frem. Kunne du tænke dig et kreativt og selvstændigt job, så er en uddannelse til blomsterdekoratør et godt valg. Nye trends, nye teknikker og nye måder at arbejde med blomster og planter på er en del af hverdagen. Du kommer til at arbejde i en branche med gode jobmuligheder efter uddannelse. Og i en branche, hvor du kan

udvikle dig personligt og fagligt i lige netop den retning, som du vælger – enten som medarbejder eller som selvstændig florist. Vi har to skoler i Danmark, som tilbyder Blomsterdekoratøruddannelsen.

Du kan læse mere om uddannelsen på de to skolers hjemmesider - søg på ”blomsterdekoratør” og på FloristenDanmark.dk

Vi uddanner blomsterdekoratører AABC.DK Skåde Skovvej 2, 8270 Højberg Tlf. 8736 6100

rts.dk/eud-erhvervsuddannelser

aabc.dk 17

I blomsternes Først og fremmest handler uddannelsen til blomsterdekoratør naturligvis om at få de smukkeste resultater ud af at binde blomsterne til buketter, opsatser og kranse, men det handler også om at få undervisning i at starte og drive sin egen virksomhed.

"Uddannelsen til blomsterdekoratør kan tages på forskellige måder. Hvis man, som jeg, har en STX, skal man først have et 5 ugers handelsskolekursus, inden man er klar til hovedforløbet på 2 år. Man kan også tage den direkte fra folkeskolen på en EUD, som samlet vil tage fire år, forklarer Emma, af de 15 på mit hold, er der kun en, der har valgt uddannelsen som en EUD." "Alle er så glade for at komme på skoleopholdene. Vi er kreative mennesker, der elsker blomster, og det er den rene blomsterfest, når vi er der. Selv om vi har det samme udgangspunkt, er der altid 15 forskellige løsninger på en opgave. Alle har deres egen stil," siger Emma

I Algade i Roskilde ligger Acacia Blomsterkunst med sin gule facade pyntet med blomster. Det er her 25-årige Emma Hedegaard er i praktik som blomsterdekoratør hos indehaveren Mie Labansen. Et par trin ned og ind i butikken. Tja, man skal enten være lettere blind eller svært ramt af allergi og tilstoppet næse, hvis man ikke straks bemærker det: Det her er ét stort sanseland. Et hav af dufte, de flotteste farver og særlige former. "Jeg har altid elsket at komme ind i en blomsterbutik. Det pirrer bare alle sanser. Jeg har da også en drøm om selv at åbne en blomsterforretning, når jeg er færdig med min uddannelse. Jeg kunne godt tænke mig at starte og drive en rigtig god forretning," siger Emma om de tanker, hun har om sin fremtid. Emma har taget en STX. Hun har været i gang med at studere til sygeplejerske, og hun har været juniorkonsulent i Summerbird, hvor hun arbejdede med B2B delen, Business to Business, som på dansk betyder salg direkte mellem virksomheder. "Jeg interesserer mig for salg, og det at drive en virksomhed med et lækkert og ekstraordinært produkt, som folk gerne vil betale ekstra for."

Det gælder naturligvis også blomster, som er hendes passion og område.

Man bliver bare glad

Jobbet som blomsterdekoratør er afvekslende og tæt på kunderne, og det tiltaler Emma. Hun skal selvfølgelig lave smukke og personlige ting til kunderne. Til fødselsdage, barnedåb, bryllup, konfirmationer, begravelser eller bare fordi nogen vil gøre en anden glad og sige: Dig elsker jeg. Det er jo så dejligt og positivt, som det kan blive. "Vi har altid søde og dejlige kunder. Vi har mange, der kommer tilbage til butikken, fordi de var glade for de buketter eller andet, vi havde lavet til dem. De glade og søde kunder er også en af grundene til, at det er et dejligt arbejde," understreger Emma.

Blomsterskolen

Uddannelsen til blomsterdekoratør holder til på Blomsterskolen Vilvorde. Det er Roskilde Handelsskole, der udbyder uddannelsen, men fysisk holder Blomsterskolen til i lokaler på Roskilde Tekniske Skole Vilvorde, hvor Danmarks største udbud af grønne uddannelser ligger. Der er populært sagt alt fra gartner til greenkeeper, fra anlægsgartner til blomsterdekoratør – og en lang række andre uddannelser.

Uddannelsen er opbygget i moduler og omfatter: blomsterbinding i buketter, dekorationer, bryllupsbinderi og begravelse. Merkantile fag med udgangspunkt i omsætning, vækst, virksomhedsøkonomi og virksomhedsanalyse. Repetition af det man har lært og en gentagelse af det, man ikke kom helt i mål med. "Det er oplagt at vælge det her fag, hvis man er kreativ, elsker blomster og synes det kunne være sjovt at drive en sund og god virksomhed."

En forpligtelse at tage elever

Mie Labansen er indehaver af Acacia Blomsterkunst. Hun har fast haft elever gennem de seneste 15 år. "Jeg synes, vi har en forpligtelse til at tage elever, og jeg har haft mange. Jeg har et godt samarbejde med Blomsterskolen Vilvorde. De er dygtige, og det er rart, at skolen ligger lige i baghaven. Der er en hurtig og naturlig kontakt," siger Mie Labansen. Hun har store forventninger til sine elever, men de kan også forvente sig at få meget tilbage i deres tid hos Acacia Blomsterkunst. Mie Labansen skal, hvis hun kan finde den rette, have en ny elev, når Emma afslutter sin uddannelse til august. "At have en elev er både et dejligt og et stort arbejde. De gode elever, der har så vildt meget engagement og

tjeneste

// Tekst og foto: Peter Christensen

Det er dejligt men også lidt mærkeligt," siger Emma. "Jeg vil gerne til London, når jeg er færdig. Jeg vil gerne arbejde der, lære nyt og få inspiration. Jo mere man kommer ud, jo bedre bliver man til sit fag," understreger Emma.

energi, som Emma, holder os gamle i gang. Der sker noget hele tiden. Emma er en virkelig dygtig sælger, på den gode måde, og der går ikke lang tid før, hun har åbnet sin egen forretning. Det skal hun nok få succes med."

Til London og blive inspireret Emma lægger nu ikke fra land med at starte en butik, hun vil først ud at opleve og inspireres. "Jeg synes, tiden er gået så stærkt, og nu er jeg snart færdiguddannet.

I gymnasiet bliver du til nogen På Vejen Gymnasium og HF fokuserer vi på den enkeltes læring og trivsel, samtidig med at vi vægter fællesskab, elevindflydelse og internationalisering højt. Det betyder, at du på Vejen Gymnasium og HF vil opleve et gymnasieforløb med studieretninger og fagpakker, der matcher dine drømme, interesser og ambitioner. Lyder det som det rette valg for dig? Vi står altid klar med råd og vejledning, så du træffer det rigtige valg.

@vejengymnasium vejengymnasiumoghf www.vejengymnasium.dk vg@vejengymnasium.dk

HF = Hurtigt En hurtig vej gennem ungdoms uddannelsen tiltaler mange HF’er. 2 år. På HF kan man blive færdig på bare to år, og netop uddannelsens længde er afgørende for mange HF’eres valg af ungdomsuddannelse. Lærke Birkedahl er en af dem. ”Jeg vil gerne arbejde med børn eller lave noget, hvor jeg hjælper andre, som fx sygeplejerske, men jeg gad ikke gå tre år på STX for at få en studentereksamen, når man kan nøjes med at tage to år på HF,” siger hun med et smil. Lærke går i 1.R på Slagelse Gymnasium og er også glad for, at der på HF-uddannelsen er projektforløb og mere praktiske perioder, hvor man kan få en forsmag på, hvordan de videregående uddannelser, man overvejer, ser ud. Klassekammeraten Sofia Cardenas Sønderup er enig. ”At det kun tager to år, er også afgørende for, at jeg valgte HF,” siger hun. Begge pigerne har gået i 10. klasse, og selv om man kan begynde på HF direkte efter 9. klasse, er det ikke ualmindeligt, at nogle af HF-eleverne er ældre. Nogle af dem har også været omkring andre uddannelser og er droppet ud af dem, inden de begynder på en HF. ”I vores klasse er der nogle på 16 år og nogle på 19-20 år. Så der er nogle af vores klassekammerater, der er lidt ’gamle’,” griner de to piger. ”Men det føles ikke, som om der er stor aldersforskel, bortset fra at ham, der er den ældste, har lidt mere erfaring og får lidt højere karakterer end os andre,” siger Sofia.

Til eksamen i alle fag

Den største forskel på HF og grundskolen er måden eleverne bliver opfattet på. ”Man skal være meget mere selvstændig end i folkeskolen,” siger Lærke, og Sofia supplerer: ”Og fravær bliver taget meget mere seriøst." Som HF’er får man ikke årskarakterer, men til gengæld skal man til eksamen i alle fag. Det stiller nogle krav til selvdisciplinen. ”Jeg havde regnet med, at vi ville få flere lektier for, end vi rent faktisk gør, og ofte glemmer jeg at lave dem,” indrømmer Lærke. ”Men de skriftlige opgaver skal man prioritere,” siger Sofia og ruller sigende med øjnene.

Der er afleveringer i de naturvidenskabelige fag og matematik, og i dansk, hvor man fx skal skrive artikler samt i historie. Afleveringerne kommer ikke så tit, men de er svære,” siger Lærke. ”De er skræmmende,” siger Sofia teatralsk og uddyber: ”Det er noget, man skal tage seriøst.”

Fokusering med fagpakke

På HF skal man efter det 1. halve år vælge en fagpakke. De forskellige skoler kalder dem noget forskelligt, men ofte vil fagpakkerne være rettet mod fx politi & beredskab, sundhed & velfærd, eller naturvidenskab. Mange steder tilbyder også en såkaldt udvidet fagpakke, som tager et halvt år ekstra, men som til gengæld giver adgang til at læse på universitetet. Sofia og Lærke har begge valgt en fagpakke med Mennesker og Natur, og derfor har de biologi på B-niveau og psykologi på C-niveau. Og det, er de enige om, er virkeligt spændende.

Færdig “

Det er vigtigt at vælge en fagpakke med de fag, man bedst kan lide.

”Du skal tænke over, hvad det er, du har lyst til at arbejde med, hvad du interesserer dig for, hvad der gør dig glad, og hvad du er god til. Du skal ikke lade dine forældre bestemme,” Som hf’er får man ikke understreger årskarakterer, men til Sofia.

gengæld skal man til eksamen i alle fag. Det stiller nogle krav til selvdisciplinen.

I 1. HF har man også nogle kreative valgfag. Sofia drømmer om at blive skuespiller og ville derfor gerne have haft drama som valgfag, men der var ikke elever nok til, at det blev oprettet, så i stedet fik hun mediefag, og det kan også noget. ”Så lærte jeg en masse om at lave film. Jeg elsker alt, der har noget med film og teater at gøre,” påpeger Sofia og tilføjer: ”Jeg har også fået hovedrollen i skolens musical i år. Vi skal spille Kabaret, som foregår i Berlin i 1930’erne.” Og hvis drømmen om at blive skuespiller glipper, så har hun takket være sin HF, en udmærket plan B: ”Så vil jeg være pædagog.”

Få en uddannelse med mange fremtidsmuligheder

Se mere på www.eucl.dk Kontakt skolen på tlf. 7920 1111

Hos EUC Lillebælt kan du uddanne dig til: • Kranfører • Procesoperatør • Togklargører • Guld- og sølvsmed Derudover har vi mange andre spændende uddannelser inden for Transport & Logistik og Industri & Håndværk. Du kan også tage en HTX eller EUX uddannelse hos os.

Fremtiden er din

Kontakt os gerne, så hjælper vi dig på vej.

Teknikervej 2 | 7000 Fredericia | Tlf. 7920 1111 info@eucl.dk | www.eucl.dk

t e g n i r p s Ta’ – og mærk livet

BESØG

EFTERSKOLE MESSEN

– snak med elever og lærere – hør foredrag om livet på en efterskole og om high school – sprogrejser – frie fagskoler

2023 LØRDAG & SØNDAG KL. 10-16 TIS GRA G ADGAN

21. - 22. JANUAR JYSK ARENA SILKEBORG 4. - 5. FEBRUAR SØNDERJYLLANDSHALLEN, AABENRAA

efterskolemessen.dk jp@compassfairs.dk 9189 8510

25. - 26. FEBRUAR ODENSE CONGRESS CENTER

HTX

HANSENBERG Tekniske Gymnasium Giver dig adgang til ca. 300 videregående uddannelser.

Se mere på hbgym.dk

Vi udbyder 6 studieretninger inden for 2 områder ANVENDT NATURVIDENSKAB OG KOMMUNIKATIONSTEKNIK Fysik A og Matematik A Bioteknologi A og Matematik A Bioteknologi A og Idræt B Programmering B og Matematik A Kommunikation og it A – Programmering B Kommunikation og it A – Design B Det er vigtigt, at gymnasiet er et rart sted at være for alle. Derfor er der også fokus på det sociale, fx er der både fredagscafe, temafester og galla. Se mere på hbgym.dk

Skovvangen 28 - Kolding 23

Uddannelse udvikler Luna Zobbe Mosby Larsen er i gang med uddannelsen til VVS-energispecialist på erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding, og hun ser frem til en karriere i en branche, hvor klimaet har en helt central plads. Når der er brug for at få gang i radiatorerne, har grønnere løsninger i den grad været et ekstra varmt emne på det seneste – både hjemme i stuerne, i mange virksomheder og i medierne. Inden for VVS-faget har tendensen dog været tydelig gennem flere år, og det afspejler sig naturligvis også i uddannelsen af fremtidens VVS-energispecialister. På erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding er Luna Zobbe Mosby Larsen godt i gang med sin uddannelse til netop VVS-energispecialist, og udsigten til at kunne bidrage til fremtidens

energioptimering betyder meget for hende:

for kunden at indstille sin varme derhjemme”.

”Uddannelsen er helt klart med til at udvikle en grønnere bevidsthed, og vi arbejder med at optimere forskellige processer – og med at gøre noget grønt endnu grønnere. Det kan være måder, der gør det nemmere

”I fremtiden får nye klimaløsninger – eksempelvis brint – en endnu større rolle. Og fjernvarmeanlæg og varmepumper kommer til at være en stor del af mit fremtidige arbejde. Faget udvikler sig hele tiden, og det

Bliv student på din måde! På Kolding HF & VUC er det dig, der er i centrum. Her bliver du HF-student på en skole, hvor der er plads til at tage hensyn til netop dine ønsker og behov. På vores skole integrerer vi fx lektierne i undervisningen, så du har helt fri til venner, familie og aktiviteter, når skoledagen er forbi. Det giver dig overskud til mere i dit liv. Skriv til os på vejl@koldinghfogvuc.dk eller ring på 76 33 68 00 og book et møde med en vejleder. Læs mere på www.koldinghfogvuc.dk.

KOLDING

HF & VUC 24

grønnere bevidsthed selv er opvokset – inden hun tog hul på Grundforløb 2 på HANSENBERG.

betyder meget for mig, for jeg tænker selv meget over miljøet, og personligt vil jeg elske at kunne gøre noget, der får folk til at spare på energien”.

Vild med variation

Luna Zobbe Mosby Larsen startede i lære hos Hovedgård & Omegns VVS lidt nord for Horsens – hvor hun også

”Det var nemt at få læreplads. Jeg ringede rundt til forskellige VVS-virksomheder i området, og der var seks mestre, der sagde ja. Jeg håber, jeg kan blive hos Hovedgård & Omegns VVS, når jeg er udlært, for det er en mindre virksomhed, hvor man kommer ud til mange forskellige projekter, og jeg er vild med variationen i mit arbejde”. ”Vi har en mester, der lytter til sine medarbejdere, og han sender os på kurser og opdaterer os. Det er meget

vigtigt i en branche, der hele tiden udvikler sig”.

Lys fremtid

På HANSENBERG konstaterer VVS-faglærer Erik Lindbæk Andersen, at Luna Zobbe Mosby Larsen og andre elever på uddannelsen kan se frem til en spændende og alsidig karriere med god løn og stor jobsikkerhed: ”Luna er et engageret ungt menneske, som er klar til den grønne omstilling. Hun interesserer sig meget for faget og går ikke af vejen for nye udfordringer, hvilket absolut er en force som VVS-energispecialist”, siger han. Og Luna Zobbe Mosby Larsen ser da også lyst på fremtiden: ”Jobmulighederne er mange. Lige meget, om man kigger til højre eller venstre, er der et firma, der leder efter en svend. Knipser man med fingrene, får man et arbejde, og lønnen som faglært VVS’er er rigtig god, og det har da også betydning”.

OBS!

le! o k s s g u r b d n a L sse på Dalum

Tag 10. kla

n dyrke , hvor du ka e ss a kl . 0 1 En aktiv est? skiner eller h a /m d e st rk væ

din interesse

Du kan bo på skolen.

for

dalumls.dk/10-klasse tlf. : 66 13 21 30 | mail: dalumls@dalumls.dk

MESTER

I LIVET

Dansk, Engelsk og matematik er alt sammen supervigtige ting at være god til. Men har man svært ved at fungere i fællesskabet, svært ved at finde sig selv, træffe beslutninger eller føle sig god nok, er der måske andre kompetencer, der er mindst lige så vigtige. // Christina Qvistgaard

Den kompetence eller evne bliver ofte kaldt livsmestring. Og hvad er så det? Livsmestring drejer sig om at kunne forstå og påvirke de faktorer, som har betydning for ens eget liv. Men livsmestring er fuldstændig som engelsk og danskkundskaber ikke noget, der bare kommer af sig selv. Det har man taget konsekvensen af på New Nordic Youth Efterskole og er begyndt at arbejde målrettet med livsmestring. For selvom det at mestre livet altid har været vigtigt og der generelt er sket en stigning i den sociale mistrivsel, er det blevet endnu mere synligt, hvor vigtigt det er under Covid-19, forklarer skoleleder Dennis Perschke. ”Vi har oplevet, at der sidder mange unge med problemer her efter corona. Rigtig meget er foregået på de sociale medier, hvor de unge selv har måtte prøve at forstå sammenhænge og årsager. Den psykiske påvirkning der sker, pga. ting man TROR foregår eller fordi andre måske skriver noget om en, har været massiv. Hvis man ikke får værktøjerne og forståelsen til at klare de situationer, bliver man fastholdt i nogle tankefælder,” uddyber skolelederen. ”Vi kan ikke forvente, at de unge kan klare det hele selv, selvom der er nogle, der tror, at sådan er det. Vi skal hjælpe dem med at kunne handle på de ting, der foregår og blive bedre til at forstå fællesskabet. Og så handler det om at kunne håndtere de svære ting.”

Endnu vigtigere end før

De svære ting kan bestemt også være valg af det næste skridt på vejen. For selvom valg af ungdomsuddannelse kan føles langt væk, når man lige er startet på efterskole, så begynder alvoren efterhånden at gå op for eleverne. Det er nemt nok at være cool og sikker på sit valg i august, men bare et par måneder senere, ser det helt anderledes ud, fortæller Dennis Perschke. ”Når vi når november, december kan de slet ikke være i sig selv. De bliver simpelthen ramt. Der skal de vide, at valget ikke betyder alt for deres fremtid. Det er blevet endnu mere synligt under corona, hvor vigtigt det er at hjælpe og guide. Livsmestring i at vælge sin vej er en af de største mestringer, man kan lære på en skole.” På efterskolen i Hundested har man sat alle sejl til for at give eleverne den livsmestring. Som på andre skoler har eleverne alle en kontaktlærer, men derudover er der også ansat en trivselskonsulent, som kan give eleverne et frirum til at lette hjertet. ”Her får eleverne de snakke, hvor de får værktøjerne til at håndtere det hele. Alle de ting man kan have svært ved at give udtryk for i det store fællesskab,” forklarer Dennis Perschke. Samtidig har New Nordic Youth sammen med flere andre efterskoler deltaget i projekt Me&We, der bla. er støttet

af Mary Fonden og Tuborgfondet. Projektet fokuserer på at styrke unges sociale kompetencer og relationer. Og endelig er Ungdommens Røde Kors blevet et fast indslag i elevernes årshjul. Unge frivillige, der selv har haft udfordringer og problematikker tæt på kroppen, arbejder sammen med eleverne i workshops, hvor gevinsten er værktøjer til at håndtere nogle af de svære ting, hverdagen kan byde på. Værktøjer, der handler mere om indre værdier end ydre kvaliteter. Det kan være evnen til at lytte, forstå eller være modig nok til at kaste sig ud i de svære ting. Samlet set har alle tiltagene betydet en næsten ny måde at tænke skole på, hvor trivsel og livsmestring er hvis ikke vigtigere, så lige så vigtigt som skolefagene. ”Politikerne vil gerne sætte de unge op på en piedestal og fortælle os, at de kan klare det hele selv. Men selvom de har masser af teknisk viden, så blev jeg virkelig bekymret under corona, for de skulle kunne det hele,” forklarer Dennis Perschke. ”Men vi kan ikke bare tro, at de unge mennesker selv finder ud af det. De skal have adgang til den viden og erfaringer, som vi har. Ellers bliver jeg bekymret for, hvor vi ender henne.”

De unge medarbejdere har talt...

og tiltrække de unge medarbejdere og også gerne unge kunder har nemlig hele 3 ben at stå på, forklarer Lotte Hjortlund Andersen.

Ung dagligdag

”Vi skal kigge på hele dagligdagen. Det kan fx være den måde, vi leder de unge medarbejdere på. Mange unge har brug for mange ’likes’. De kan ikke nøjes med en årlig MU samtale. Så vi skal kigge på, om vi er gode nok og hjælpe vores ledere med at være ledere for de unge. Hvordan kan vi bedst muligt forme de unge medarbejdere til fremtiden?” siger HR Direktøren Deres ansættelsesrammer kan også være noget der er i fokus. Hvordan man fordeler arbejdstiden, så det passer ind i livet udenfor COOP. Kort sagt skal det være fedt at gå på arbejde.

Ung dannelse

I andelsbevægelsen har man altid gået op i forbrugeroplysning. Den tanke vil man gerne udbrede endnu mere til de unge medarbejdere, så de udover jobbet også frivilligt kan deltage i workshops eller webinarer med samfundsrelevante emner.

”Det kan jo være om klimaforandringer eller fagbevægelsen, det kan være hele kompetencedelen, hvordan man skriver et CV – også selvom man skal søge hos andre – eller økonomi og budget. Det kunne også være uddannelsesvejledning,” pointerer Lotte Hjortlund Andersen. ”Vi vil gerne gøre noget godt for deres videre forløb og samtidig styrke det fællesskab, der er i at være en del af COOP familien.”

Ungerådet

En af de vigtigste opgaver for den nye ungeminister har haft et mere aktivistisk fortegn. Han har nemlig skulle være med til at nedsætte et ungeråd, der skal influere og påvirke både ledelse og andre unge. Rådet skal kæmpe for de sager, der optager deres generation Det kan være inden for bæredygtighed og mangfoldighed eller forbedringer i arbejdslivet. Arbejdet rundt om i butikkerne skal føles endnu mere meningsfuldt, fortæller Lotte Hjortlund Andersen. Håbet er da også, at der opstår temagrupper ud af ungerådets arbejde. Det kan fx være en gruppe unge, der brænder for at bekæmpe madspild. Det kan de så hjælpe hinanden med at gøre ude

i deres lokale butikker. ”Samlet set handler det hele om at styrke fællesskabet,” fastslår HR Direktøren og slår samtidig et slag for en karriere inden for detailbranchen. ”Jeg synes, det er en undervurderet branche. Det er et servicefag, hvor man møder rigtig mange mennesker og faktisk har mulighed for at påvirke deres hverdag. Og i COOP er der så mange muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Man kan gå mange veje afhængigt af, hvordan man udvikler sig. Geografien er også fleksibel. Man kan flytte på tværs af landet og stadig have et job, hvor man kan finde fællesskab, selvom man ikke kender nogen.”

STX | HF | IB

GLÆD DIG TIL KG Stærk faglighed, fantastisk fællesskab og internationale muligheder

WWW.KOLDING-GYM.DK

KG@KOLDING-GYM.DK

TLF. 76339600

LÆS MERE

side 9

➜

Livsmestring KAN HOL Den mentale mistrivsel og negative selvfokus er i massiv fremmarch blandt unge i hele landet. Sociale medier, 12-tals kultur, perfekthedskultur og generelt pres har skabt den perfekte brand, som corona bare blev ekstra brænde til. Men du er ikke alene. Selvom du tror, du er den eneste, der sidder og tumler med en masse tanker og udfordringer, så er du ikke alene. Stress, angst, ensomhed, følelses af ikke at være god nok, frygten for at træffe de forkerte valg. Der er masser af udfordringer at tage fat på, når Ungdommens Røde Kors (URK) afholder Life Skills workshops. Life Skills er en række praktiske øvelser og reflektioner i at mestre livet, som er udviklet af URK, og hvor deltagerne med hjælp fra unge frivillige oplever, at de faktisk ikke er alene. Gennem et eller flere forløb bliver deltagerne typisk modigere omkring sig selv og bedre i stand til at stå ved sig selv, bedre til at skabe et inkluderende fællesskab og bedre til at reflektere over valg, holdninger og beslutninger.

Rukiye Bilgin er en af de unge frivillige, man kan møde, når hun afholder workshops rundt omkring på skoler, gymnasier og i fritidstilbud. Og selvom Rukiye med sine 33 år efterhånden er godt garvet, har det dog overrasket hende, hvor hårdt coronanedlukningerne har ramt de unge. ”Det har virkelig overrasket mig, hvor meget det har påvirket. Jeg troede ungdommen var endnu bedre i stand til at klare hele det digitale liv, men det viser bare, at vi har brug for at være sammen og lære sammen og kunne begå os i et fysisk fællesskab,” forklarer hun. Karriereguiden mødte Rukiye i foråret til en snak om Life Skills.

1. Hvad er Life Skills?

Det er et forløb med flere workshops, hvor man kommer ind på aktuelle emner, hvor de unge fx skal diskutere og reflektere og finde strategier på udfordringer fx mental trivsel. En workshop kan fx handle om peer pressure – gruppepres. Man kan lave en øvelse med en fiktiv person og så kommer man ind på nogle hverdagsoplevelser, den person kommer ud for og som de unge kan relatere til. Det kan fx handle om aktiv lytning, hvor de er opdelt i par og den ene skal fortælle og den anden skal tegne, hvad man hører. Der må ikke spørges, man skal bare lytte. Der opdager man, hvor vigtigt det er at lytte.Det kan også handle om sociale medier.

DE MISTRIVSEL VÆK Jeg tror, Life Skills er blevet en succes, fordi det er unge frivillige, der faciliterer for andre unge. Det giver en mere tryg ramme, når det er unge, der taler med unge, om det der fylder i hverdagen

2. Hvorfor er det vigtig at have Life Skills?

Life Skills er vigtige, fordi de får de unge til at reflektere over de valg, de tager og hvorfor de synes, som de gør. Mange gange har der været AHA oplevelser, hvor det pludselig går op for dem, hvor deres holdninger eller tanker kommer fra. Hvorfor tænker jeg, som jeg gør. Det er også typisk, at mange unge tror de sidder helt alene med deres oplevelser. Når vi laver workshops, går det pludselig op for dem, at der er mange, der sidder med de tanker. Det åbner for et trygt rum, hvor man kan snakke sammen. Vi kommer også ind på Hope & Worries – hvad håber man at få ud af det, og hvad er man bekymret for. Life Skills kan man tage med, når man fx skal tage et uddannelsesvalg eller skolevalg. Hvor man reflekterer over sit valg og hvad man skal bruge det til.

3. Hvordan kan man bruge Life Skills? Fx når det kommer til uddannelsesvalg?

Det er meget individuelt, hvordan man kan bruge det i forhold til uddannelsesvalg, men det betyder, at man reflekterer over det og stiller nogle spørgsmål. Det kan også hjælpe, når vi kigger på Peer Pressure – har min familie og venner deres ide om, hvad jeg skal? Er det dem, der har indflydelse på mit valg? Har man selv reflekteret over sit valg og muligheder, har man et bedre grundlag for at

tage snakken, og man bliver bevidst om sine valg. Gør jeg fx noget, fordi mine venner gør det? Det er helt ok at gøre det, hvis det er et bevidst valg, men vil man i virkeligheden noget andet? Vi arbejder med mange forskellige øvelser for at komme derhen. Det kan også være øvelser, der handler om ens grænser. Det kan være en diversitetsøvelse, hvor man skal udfylde huller i en tekst og rangere vigtigheden af forskellige personer – og det kan virkelig variere. Når man først har truffet sit valg, er det også nyttigt at bruge de her øvelser. For uanset, hvilken uddannelsesretning, man vælger, kommer man til at møde andre kulturer.

4. Hvor kommer dine Life Skills fra?

Jeg er uddannet økonom, men valgte på et tidspunkt at læse arabisk i stedet og tog til Jordan, men så kom flygtningestrømmen. Så da jeg kom hjem, så jeg et opslag fra URK, hvor de ledte efter en aktivitetsleder for unge med flygtningebaggrund. Sådan startede det hele. I dag kan jeg både tage ud selv og køre workshops, men også træne nye frivillige. Samtidig har jeg brugt mange af de her overvejelser og reflektioner og øvelser i mit

eget liv, så det har givet mig meget både personligt og professionelt. Jeg er blevet bedre til at tage snakkene og til at læse folks ansigtsudtryk, for det har vi også nogle øvelser, der fokuserer på. I dag arbejder jeg i URK som projektmedarbejder, men jeg har også prøvet at arbejde andre steder. Det er dog URK, jeg bliver ved med at vende tilbage til.

5. Hvordan bruger du dine egne Life Skills i arbejdet med de unge? Det kan fx være i en diskussion, hvor nogle har en bestemt holdning, og jeg så spørger, hvorfor de har den holdning. Svaret kunne være, at det burde jeg vide, hvortil jeg så svarer, at jeg ved faktisk ikke, hvor deres holdning kommer fra. Og der har jeg lært at sidde igennem den akavede stilhed, der kan komme. Hvis jeg kunne ønske noget, ville jeg ønske, at alle prøvede de her Life Skills øvelser, for det giver rigtig meget, og man kan se, at de unge virkelig tager det til sig.

EUX VOXPOP

Svar fra Thea Tscheche, der går på EUX Velfærd på Social- og Sundhedsskolen Fyn

1. Navn og alder? Thea Tscheche, 21 år.

uddannelsen. Og så skal man selvfølgelig have lyst til at arbejde med mennesker og gøre en forskel for dem.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Social- og sundhedsassistent, EUX Velfærd.

8. Hvordan foregår undervisningen typisk? Vi har både almindelig klasseundervisning, gruppearbejde og praktiske øvelser, når vi er på skole. I gymnasiefagene er vores undervisere gode til at koble fagene sammen med den sundhedsfaglige del af uddannelsen.

3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg valgte at læse til socialog sundhedsassistent med en EUX, fordi jeg i løbet af hele mit liv har været klar over, at jeg gerne vil arbejde med mennesker. Jeg har altid været glad for at hjælpe andre, og derfor var det en oplagt mulighed for mig. Jeg synes, det er så givende at kunne komme ud og gøre noget for andre. Selv bare de små ting som andre måske tager for givet, om det er en hånd at holde i eller et lille stryg på ryggen. Jeg har valgt at læse en EUX, da det giver flere muligheder. Jeg får både min autorisation og min gymnasiale uddannelse. Der er mange forskellige karrieremuligheder efter uddannelsen, og rig mulighed for at læse videre. Det er fedt, at jeg kan bruge min uddannelse til så mange forskellige ting. 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Det fylder meget, hvordan man har med mennesker at gøre. Både borgerne men også deres pårørende. Og så fylder fællesskabet også rigtigt meget på uddannelsen. Det gælder både i min klasse og ude i mine praktikker. 5. Hvad er særligt spændende? Jeg synes, det er særligt spændende, at man får lov til at prøve nogle forskellige ting af, inden man står og er færdiguddannet. Og når man kommer ud i praktik, så er der ikke to dage der er ens. 6. Er der noget, du er mindre glad for? Det kan godt virke afskrækkende for nogle, at uddannelsen varer længere end andre ungdomsuddannelser. Men til gengæld står man også med to uddannelser, når man er færdiguddannet. 7. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? Man skal tænke over, om man har lyst til at skifte mellem skole og praktik, da det fylder meget under hele

9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Det kommer helt an på, hvem du spørger. Men det er klart, at der skal bruges nogle forberedelsestimer. Men det er ikke sådan, at vi svømmer i afleveringer og fremlæggelser hver dag. Så jeg synes, det er til at være i. 10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Lige nu ved jeg ikke, hvad jeg skal bruge uddannelsen til, og derfor er jeg glad for, at uddannelsen åbner så mange døre. Både for at læse videre eller gå direkte ud at arbejde, når jeg er færdig. 11. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Højdepunkterne er helt sikkert praktikkerne. Det er fedt at komme ud og prøve teorien af i praksis. Det har også været fedt at være ambassadør for min uddannelse. At få lov til at komme med rundt og fortælle om uddannelsen og min hverdag. Det giver mig rigtig meget - både fagligt og personligt. 12. Kan du give et eksempel på en opgave eller projekt, du har arbejdet på – og hvorfor det var fedt? I farmakologi fik vi teoretisk viden om medicindispensering og så skulle vi op i vores praksisnære farmakologirum og prøve at dispensere medicin efter et medicinskema. Det er fedt, at man får lov til at prøve det af og have det i hænderne, inden man kommer ud i praktik. 13. Et godt råd til en, der starter på uddannelse? Det er bare at springe ud i det og mærke efter i dig selv. Du skal kun vælge det, du har lyst til!



UDDANNELSE

Vi har f ledige p å med sta ladser rt i aug ust!

MED ET HAV AF MULIGHEDER

Fuld hf-eksamen Uddannelse som skibsassistent 1. modul af skibsofficeruddannelsen Optagelse fra 9./10. klasse

HF-SØFART MARSTAL

SVENDBORG

www.vucfyn.dk/hf-soefart

Åbent hus: 21. januar og 4. februar 2023 på Ærø ● 14. og 28. januar 2023 i Svendborg 31

STX VOXPOP

Svar fra Johanne Bjerrisgaard, der går på STX på Munkensdam Gymnasium

1. Navn og alder? Johanne Bjerrisgaard, 19 år.

men det er ikke alle klasser, der har det. Om foråret er der nogle store skriftlige opgaver.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Jeg går i 3U på Munkensdam Gymnasium. Jeg har valgt STX med en studieretning med matematik og samfundsfag på A- niveau. Men fordi jeg har valgt at have seks A fag (mod normalt fire) har jeg også historie, dansk, engelsk og fransk på A-niveau.

9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Jeg bruger 1-2 timer om dagen på lektier. I løbet af gymnasietiden lærer man, hvordan man lærer mest effektivt, og hvor lang tid man skal bruge om dagen for at kunne følge med. I folkeskolen var jeg meget perfektionistisk, men nu har jeg lært at skrålæse og har en god fornemmelse af, hvad man har behov for at vide for at være forberedt til timerne. Opgaveafleveringer følger også en bestemt ”opskrift.” Det tager lidt tid at lære, hvad der menes med diskutér og analysér, men når det er på plads, bliver det lettere.

3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg kan godt lide tanken om, at STX er en almen dannende ungdomsuddannelse. Da jeg startede, troede jeg, at jeg ville vælge en sproglig studieretning, men jeg ombestemte mig, fordi jeg under grundforløbet opdagede, at matematik på gymnasiet er helt anderledes end matematik i folkeskolen. Det er meget mere videnskabeligt. Og det der fangede mig ved en studieretning med både matematik og samfundsfag er, at de samfundsvidenskabelige teorier bygger på matematiske modeller, så det hænger rigtig godt sammen. 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Det sociale har fået lov at gro. Jeg kan godt ind imellem finde på at nedprioritere afleveringer for at deltage i noget socialt. Vi er her kun i en begrænset tid, så jeg synes, man skal få det bedste ud af den. Men det er også fedt, at man på gymnasiet indgår i et fagligt fællesskab med andre, der vil det samme, som én selv. 5. Hvad er særligt spændende? Jeg kan godt være sådan lidt nørdet med matematik, så det er fedt at få lov til at gå i dybden med tingene, og at der er plads til at nørde lidt en gang imellem. 6. Er der noget, du er mindre glad for? Altså det er jo lidt irriterende, at fag som er almendannede fx idræt og oldtidskundskab, tæller med i ens samlede karaktergennemsnit, selvom man ikke konkret skal bruge dem på sin videregående uddannelse. 7. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? STX er en meget bred uddannelse, så det er en god idé at overveje, om man trives bedre med noget mere specifikt. 8. Hvordan foregår undervisningen typisk? Vi starter som regel med at gennemgå de lektier, vi har haft for, og så arbejder vi ud fra dem. Lærerne er gode til at tune ind på, hvordan klassen godt kan lide at arbejde. I min klasse har vi for eksempel meget gruppearbejde,

10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg vil rigtig gerne læse politik og økonomi på Aarhus Universitet, og på sigt arbejde i et ministerium eller i EU Parlamentet. Det er mest det politiske aspekt af økonomien, der interesserer mig. Men det kunne også være spændende at beskæftige sig med menneskerettigheder, og kan de to ting kombineres, vil det være superfedt. 11. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Vi havde en rigtig fed studietur til Bruxelles. Vi var afsted i fem dage og var inde i EU parlamentet, i Parlamentarium, som er en slags museum om EU-samarbejdet, på cykeltur rundt i byen og til ølsmagning. 12. Kan du give et eksempel på en opgave eller projekt, du har arbejdet på – og hvorfor det var fedt? Jeg har lige lavet SRP (det store tværfaglige studieretningsprojekt, som alle STX’er laver i 3.g). Det handlede om coronakrisens betydning for dansk økonomi, og om hvordan offentlige investeringer var med til at få økonomien i gang igen. Det var et tværfagligt projekt, som inddrog samfundsfag og matematik, og det var fantastisk at få mulighed for at fordybe sig i et emne, man selv har valgt, og selv kan sætte sit præg på. Glæden ved at lære er bare virkelig stor, når man selv bestemmer, hvad det er, man vil lære. 13. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen? Hvis du går ind til uddannelsen med en god attitude, så skal det nok blive godt. Men det er måske lige så meget en livsregel, som det er et godt tip til at starte i gymnasiet.

Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 6. Julivej 67 · 7000 Fredericia · Tlf. 79 211 200 · www.sosufvh.dk Vestre Engvej 46A · 7100 Vejle · Tlf. 79 211 200 · www.sosufvh.dk Konrad Jensensgade 24 · 8700 Horsens · Tlf. 79 211 200 · www.sosufvh.dk Tvedvej 7 · 6000 Kolding · Tlf. 79 211 200 · www.sosufvh.dk

FAGLIGHED GØR EN FORSKEL

PÆDAGOGISK ASSISTENT

En karriere indenfor sundhed og omsorg betyder; 1. Du får en uddannelse, der veksler mellem teori og praktik. 2. Du er næsten sikret en praktikplads. 3. Du får løn under uddannelsen. 4. Du kan komme i praktik i udlandet. 5. Du arbejder med den nyeste teknologi – blandt andet dukker, der har puls og kan tale. 6. Du får adgang til flere videregående uddannelser. Som socialog sundhedsassistent kan du eksempelvis læse videre til sygeplejerske eller socialrådgiver, og som pædagogisk assistent kan du læse videre til pædagog.

Uddannelsen til pædagogisk assistent består af skoleundervisning og praktik inden for kommunale, regionale eller private tilbud til børn og unge samt voksne med særlige behov for pædagogisk støtte eller hjælp. Du skal ikke selv finde praktikpladsen men bliver fra starten af din uddannelse ansat i en kommune eller region og får under hele uddannelsen elevløn. Du har mulighed for at tage en del af din praktik i udlandet Efter uddannelsen kan du søge job som pædagogisk assistent i vuggestuer, børnehaver, SFO eller i bo- og dagtilbud for unge og voksne med særlige behov. Du kan også søge ind på en række videregående uddannelser blandt andet pædagog og socialrådgiver.

GRUNDFORLØBENE

EUX VELFÆRD

Grundforløb 1 er for dig, der kommer fra 9. eller 10. klasse. Når du er fyldt 18 år, kan du søge SU (Statens Uddannelsesstøtte). Efter grundforløb 1 kan du søge ind på grundforløb 2 socialog sundhedshjælper, socialog sundhedsassistent eller pædagogisk assistent. Begge grundforløb tager 20 uger.

Du kan tage din uddannelse som en EUX Velfærd. Så tager du en studentereksamen og erhvervsuddannelse på én gang. Det kvalificerer dig til at arbejde lige efter uddannelsen, eller giver dig muligheden for at tage en videregående uddannelse på helt samme vilkår som en gymnersiel uddannelse.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER

FLERE OPLYSNINGER

Uddannelsen til socialog sundhedshjælper består af skoleundervisning og praktik i hjemmeplejen og på plejecentre. Du skal ikke selv finde praktikpladsen, men bliver ansat i en kommune og får elevløn under hele uddannelsen. Når du er færdig kan du søge job som socialog sundhedshjælper, eller du kan søge ind på uddannelsen til socialog sundhedsassistent.

Du kan kontakte skolens uddannelsesvejledere og finde flere oplysninger om uddannelserne på skolens hjemmeside www.sosufvh.dk. Du er også velkommen til at kontakte os på 79 211 200 og aftale et besøg.

SKOLEN UDBYDER FØLGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT. Uddannelsen til socialog sundhedsassistent består af skoleundervisning og praktik fordelt på sygehuse, psykiatriske afdelinger/institutioner og hjemmeplejen/plejecentre. Under uddannelsen vil du få erfaring med at arbejde med alle aldersgrupper af borgere, der har brug for din omsorg og faglighed. Når du er færdiguddannet, er der mange jobmuligheder – f.eks på hospital, værested, bosted, plejecenter m.m. Du skal ikke selv finde praktikpladsen, men bliver fra starten af din uddannelse ansat i en kommune, region eller hos en privat arbejdsgiver og får elevløn under hele uddannelsen. Du har mulighed for at tage en del af din praktik i udlandet. Efter uddannelsen kan du søge job som socialog sundhedsassistent, eller søge ind på en lang række mellemlange uddannelser som sygeplejerske, socialrådgiver og pædagog.

Grundforløb 1 Grundforløb 2 Hoveduddannelser • Social- og sundhedshjælper • Social- og sundhedsassistent • Pædagogisk assistent EUX VELFÆRD

T E B B O J S D I F R IT g n i r a l k f a e v i g kan også rd //Chri stin a Qv istg aa

re gu ld værd. Et fritidsjob ka n væ r råd ti l at købe Ik ke ku n fordi, du få penge ind på mere, når der ru ller . Men fordi du kontoen hver måned om dig selv. lærer en hel masse

Du bliver dygtigere, du gør risikoen for arbejdsløshed mindre, du har mindre chance for måske at begå kriminalitet. Og så finder du nok også ud af en hel masse om, hvad der interesserer dig og gør dig glad. Der er lavet masser af undersøgelser bla. af Rambøll (2009) og Foreningen Nydansker (2013), der bakker op om værdien af et fritidsjob. Undersøgelserne viser bl.a., at man oplever, hvad det virkelig vil sige at gå på arbejde og derfor får mere realistiske forventninger. Mange oplever, at deres fritidsjob er en hjælp i forhold til at vælge uddannelse og arbejde senere hen.

“

Det har betydet rigtig meget for mig. Jeg får rigtig meget erfaring, jeg lærer at tage ansvar og jeg tjener mine egne penge

En af dem, der selv har oplevet gevinsten ved fritidsjob er 16-årige Kawthar Yehea Abbas. Faktisk har et af Kawthars mange fritidsjob haft stor betydning for hendes valg af ungdomsuddannelse. Selvom Kawthar kun er 16 år, har hun allerede prøvet flere jobs, end mange voksne når på et helt liv. Og det er ikke, fordi hun ikke kan holde fast i sit arbejde. Det er fordi, hun har flere ad gangen. ”Jeg har arbejdet siden jeg var 11. Den eneste pause, jeg har haft var på 4 måneder, og det fandt jeg ud af slet ikke var mig,” fortæller Kawthar, som trækker i arbejdstøjet op til 5 gange om ugen. Senest har hun arbejdet i Kvickly og en libanesisk restaurant og begge steder har der været mange forskellige opgaver.

Ansvar, mødestabilitet og fremtid

”Det har betydet rigtig meget for mig. Jeg får rigtig meget erfaring, jeg lærer at tage ansvar og jeg tjener mine egne penge, så jeg behøver ikke være afhængig af min familie. Og så bruger jeg ikke min fritid på noget, jeg ikke har gavn af. Samtidig har jeg også lært at tale med en masse forskellige mennesker, som jeg ikke kender, og jeg har lært hvad mødestabilitet betyder,” forklarer Kawthar, som også har delt aviser ud, gjort rent, arbejdet i en tattooshop og været med i et Ungeråd. Restaurantjobbet og muligheden for at arbejde med en uddannet kok har betydet, at Kawthar søgte ind på EUX Gastro (kok) på Hotel- og Restaurantskolen. En uddannelse der ellers ikke lige lå til højrebenet. ”Uden mine fritidsjob ville jeg ikke være, den jeg er i dag. Og jeg ville ikke have valgt at søge ind på den uddannelse. I min familie ville man aldrig have valgt den vej,” siger Kawthar og understreger samtidig hvorfor, det har givet pote, at hun altid har prioriteret sine jobs benhårdt. Kawthar er slet ikke i tvivl om, at et fritidsjob er en fantastisk mulighed for andre også. Ikke mindst for at holde sig ude af problemer og lære sig selv bedre at kende.

Tag dit med på arbejde. Bliv SOSU-elev i Middelfart Kommune

➜ Fuldtidspraktikvejleder støtter igennem hele uddannelsen. ➜ Mentor skaber tryghed i hverdagen og vejleder i nye opgaver. og studietid. ➜ Læringscaféer Din uddannelse kommer i første række.

➜ Jobgaranti efter endt uddannelse. 35

//Peter Christensen

Der er bunker af grunde til, at tyskundervisning i disse år udvikler sig for at styrke sprogforståelse og knytte bånd. Karriereguiden har talt med Swen Winkler, IBC, om den forandring i tyskundervisningen, der er sat på spor i disse år for at skærpe elevernes interesse for sproget. Lige et kort svinkeærinde til Tyskland for 15 år siden. Da undertegnede skribent underviste på produktionsskoler, var jeg, en kollega og 10 elever på en udveksling med tyske institutioner i området omkring Braunschweig. Stemningen i lokalet var lidt ukoncentreret og en anelse støjende, da jeg skulle præsentere os danskere og lagde ud med: - Wir freuen uns sehr auf unseren Besuch bei Ihnen. Så blev der ellers stille. Alle drejede hovedet. De tyske værter og unge kiggede forbavset og sagde: Aber Sie sprechen ja perfekt Deutsch. Dét var de ikke vant til. De var vant til at vrokle sig frem på engelsk, når der var besøg. Sproget fik stor betydning, og kommunikation mellem os og værterne, eleverne og værtsfamilierne, blev god og frugtbar og dannede grunden for et lige så godt genbesøg i Danmark. Hvorfor denne indledning? Fordi den rammer præcist ind, hvilke problemer det tyske sprog har, hvad sprog kan og hvilket formidabelt redskab det er til at skabe forståelse, samarbejde og venskaber.

Klemte sprog

"Unge mennesker i dag møder jo ikke på samme måde det tyske sprog, som tidligere generationer har gjort gennem tysk TV og rejser til Tyskland," siger Swen Winkler, underviser på IBC Fredericia – Handelsgymnasium og HHX.

Guten heute leute – tilsat en slat dansk og et skvæt slattent engelsk on the top – er ikke nok... Han fortæller videre: - I dag møder de unge gennem for eksempel film, musik, sociale medier og streamingtjenester næsten kun de angelsaksiske sprog, altså engelsk i alle mulige afskygninger. De får ikke et tidligt forhold til og forståelse for tysk og andre sprog. Derfor ligger det heller ikke uden videre til dem at vælge tyskundervisningen. Tysk i undervisningen i skoler og på gymnasier er klemt, og risikerer at gå delvist i glemmebogen, hvis vi ikke får forbedret forholdene og deltagelsen i undervisningen, fortsætter Swen Winkler.

Tyskerne er en af Danmarks to suverænt største samhandelspartnere. Dansk industri har således meldt ud, at der i de kommende år bliver brug for mange medarbejdere, der taler og skriver tysk, men antallet af gymnasieelever, der afslutter tysk på A-niveau, er faldet fra 11 pct. i 2005 til under 6 pct. sidste år. Det harmonerer ikke med hinanden.

Tysk er særligt klemt, men det gælder også fransk og spansk.

Fokus på styrkelse af undervisning

"Hvis de unge ikke oplever, hvad andre sprog kan, går de glip af at se hændelser og kulturer i et andet perspektiv end deres eget. Det er trist. Tager man for eksempel migration, er vi forskellige. Mange tyskere føler en særlig forpligtelse til at tage mod flygtninge. En forpligtelse som bunder i 2. verdenskrig. I Danmark er modtagelsen langt mere restriktiv. På flygtningeområdet er Tyskland mere venstreorienteret, men på økonomien er de mere højreorienterede."

Tysk som en aktiv sidekompetence

Fortroligheden med sproget og den kulturelle forståelse, der på mange måder har fælles gods med den danske, ligger Swen Winkler på sinde. Derfor kommer vi heller ikke ind på den kendsgerning, at Tyskland er vores største nabo med stor betydning

for økonomien og jobmuligheder. Mennesker med tyske kompetencer er uden tvivl ganske godt stillet i jagten på jobbene.

Region Syddanmark har fokus på at styrke undervisningen i fremmedsprog. IBC er en del af projektet ”Sprog og Samskabelse”, som er finansieret af Region Syddanmark. Projektet vil med samskabelse mellem gymnasier, institutioner, virksomheder og udenlandske og lokale skoler skabe interesse for fremmedsprog, især tysk men også fransk og spansk. Projektet omfatter Vejen Gymnasium og HF, Sønderborg Statsskole, Rosborg Gymnasium og HF og IBC Fredericia. Projektet ”Tysk i et karriereperspektiv” er også finansieret via uddannelsespuljen i Regionen. Projektet omfatter Det Blå Gymnasium i Tønder, Det Blå Gymnasium i Sønderborg, Aabenraa Statsskole, Haderslev Katedralskole og Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole.

Autentisk sprogundervisning

I et spørgeskema blandt 3540 elever i 9.-klasse om tyskundervisningen pegede eleverne på at undervisningen manglede relevans og autencitet. De efterlyser at kommunikere og bruge sproget i praksis. De efterlyser initiativer, der motiverer dem. Det kan være gæstelærere, lejrtur, noget online eller noget helt fjerde. Oplevelsen af at kulturen faktisk spiller en rolle. Anvendelsen af sproget i praksis er meget vigtig for eleverne.

ne. Han giver udtryk for, at det er lige før, at han må starte helt fra bunden hver gang med nye elever. Også på den baggrund er han optaget af at udvikle undervisningen, så den bliver så relevant og konkret som muligt "Den kommende lørdag får vi besøg af et hold herboende tyskere til samtaler med eleverne om forskellige emner og perspektiver, som de i fællesskab finder interessante. Det handler egentligt meget om at komme i gang og tale og skrive så meget tysk som muligt. I mødet med

mennesker finder eleverne ud af, at de mestrer sproget og godt kan klare sig, de vokser og udvikler sig med sproget, afslutter han snakken. Og moralen er: Guten heute leute… tilsat en slat dansk og lidt slattent engelsk on the top er på ingen måde godt nok, men det er terperemsen an, auf, hinter, in, neben, über, unter, vor, zwischen altså heller ikke. De nye tider for tyskundervisningen er allerede i gang..

Det er en beskrivelse af undervisningen og behovet, som Swen Winkler nikker genkendende til. "Der ingen tvivl om, at når vi inddrager virksomheder, kulturliv, udvekslinger med ophold i familier og lignende, bruger eleverne sproget i praksis, og undervisningen bliver konkret og motiverende for eleverne," siger Swen Winkler. Swen Winkler har undervist i tysk siden 2004. Han fortæller, at eleverne gennem årene er startet hos ham med stadigt færre forkundskaber, både om selve sproget og om tysker-

UDFORDR LIVET viby-efterskole.dk

Drømmer du om at stå på en scene? Vil du være musiker, danser, skuespiller eller event manager? På Viby Efterskole kan du afprøve dine drømme, få venner for livet og udfordre dig selv.

FGU VOXPOP

Svar fra FGU Trekanten i Middelfart

Ellen-Sofie Nielsen, PGU

Navn og alder? Ellen-Sofie Nielsen, 18 år. Rasmus Philip Larsen, 17 år.

bliver tvunget til noget. Hvis man fx har en off-dag, er det rart, at man her kan få lov til at få indflydelse på dagen.

Hvilken uddannelse og linje går du på? Ellen: FGU Trekanten i Middelfart på PGU Køkken.

Rasmus: Udflugter er jeg ikke ret glad for. Jeg er ikke god til mange mennesker. Jeg er ikke så god til at sige fra, så jeg tager med, når der er udflugter, men jeg vil helst være fri.

Rasmus: FGU Trekanten i Middelfart på AGU. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Ellen: Jeg manglede mødepligt, og jeg manglede meget af det sociale. Jeg er ikke så god til at sidde i et klasselokale og lave lektier. Jeg har meget brug for at bruge mine hænder. Jeg lagde vægt på, at omgivelserne så gode ud, og stemningen virkede god. Rasmus: Jeg vidste ikke, hvad for en uddannelse, jeg ville tage. Min mor så et tilbud herfra, så vi tog hen og besøgte skolen. Jeg oplevede et godt miljø, og tænkte det var et fint sted at finde ud af, hvad jeg så skal. Hvad fylder meget på din uddannelse? Ellen: Køkken. Jeg bruger al min tid i køkkenet. Jeg elsker det, og det er det, jeg gerne vil uddanne mig inden for. Det sociale fylder også meget. Jeg

har fået rigtig mange venner, og dem bruger jeg meget tid med. Rasmus: Skole med dansk, matematik og engelsk. Vi hjælper hinanden mere, end jeg har været vant til, men det er en almindelig skole for mig. Hvad er særligt spændende? Ellen: Mad. At lave mad, eksperimentere i køkkenet og udforske de forskellige råvarer.

Rasmus: Man skal være klar på at respektere andre og respektere andres forskelligheder. Der går mange forskellige slags mennesker her.

Rasmus: Der er ikke noget, der er ekstraordinært spændende. Det er som normal skole. Er der noget, du er mindre glad for? Ellen: Jeg er typen, der hader udflugter. Jeg har ikke behov for at besøge en losseplads for at se, hvad der sker der. Jeg kan generelt ikke lide, hvis jeg

Mandag

10A

Mat

8.15

9.25 10.45 12.15 13.00 13.45

Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? Ellen: Man skal kunne tåle alle mennesker. Der er mange forskellige typer, og man skal være åben overfor alle mennesker. Og så skal man også selv ville det. Man skal både kunne arbejde med sig selv og arbejde med de ting, der er her.

Eng VF1 VF1 VF1

Hvordan foregår undervisningen typisk? Ellen: Det er meget mere chill og nede på jorden. Når vi har dansk eller matematik, vælger vi selv, hvor vi vil sidde, og hvordan vi gør. I køkkenet bliver vi sat i gang, men vi skal selv prøve os frem. Vi har ret frie tøjler,

Tirsdag Eng

Da Mat Fællestid

Onsdag VF2 VF3

Torsdag Eng

Mat Da VF 5

VF3

VF 5

10 MÅNEDER DER GØR EN FORSKEL Personligt skema Sammensæt dit eget skema Fleksibelt skema Mange valgfag Ekstra dansk, engelsk og matematik Undervisning på forskellige niveauer

Fællesskab Studietur OSO-tur Fælles oplevelser Virksomhedsbesøg Film/teater Debat

Læs mere på www.10endefredericia.dk Eller besøg os på Mosegårdsvej 2D · 7000 Fredericia

Personlig udvikling Kontaktlærer Praktik Brobygning Ekstra uddannelsesvejledning Uddannelsesplan Eksamenstræning Personligt udviklingsforløb

Fredag Mat Da Eng VF 6 VF 6

FGU VOXPOP

Rasmus Philip Larsen, AGU

men man får tid til at lave opgaverne på skolen. Man kan selv være med til at styre, om man vil lave større opgaver derhjemme eller på skolen.

men læreren ser selvfølgelig efter, om alt er ok. Rasmus: Jeg har tre fag om dagen – dansk, matematik og et andet fag, som er samfundsfag, naturfag eller engelsk. Det foregår meget som almindelig klasseundervisning, men klassens sammensætning er lidt forskellig, fordi der også kommer elever fra de andre spor. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Ellen: Man får kun lektier for, hvis man har fri dagen efter. Men det er måske en time, det tager. Vi har længere tid, end hvad man plejer, og der er ikke noget pres. Rasmus: Vi laver ikke lektier derhjemme. Man får ikke lektier for,

Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Ellen: Jeg skal være ernæringsassistent. Jeg er allerede kommet ind på min uddannelse, og jeg har fundet en elevplads. Grunden til at jeg kom ind på FGU, var for at blive klogere på mad og blive klar i hovedet. Den her skole er god, hvis man ikke ved, hvad man vil, fordi man kan få lov til at snuse til det hele. Rasmus: Jeg ved ikke endnu, hvad jeg vil. Det er derfor, jeg er kommet her. Sidste år var det meningen, at jeg skulle på HF, men det kunne jeg mærke, at jeg ikke var klar til. Så nu er jeg her for at finde ud af, hvad jeg skal i stedet for.

var god, og der var bare en god stemning. Rasmus: Det var en fed dag, da vi havde et arrangement, hvor der var nogle lokalpolitikere på besøg. Jeg vidste ikke ret meget om det inden, men det var spændende, og man blev lidt klogere på, hvad de forskellige partier står for. Kan du give et eksempel på en opgave eller et projekt, du har arbejdet på – og hvorfor var det fedt? Ellen: Jeg er med til at planlægge et indvielsesarrangement for et elevrum, hvor vi både skal forberede mad, pynt, musik, skilte og plakater. Det har været sjovt. Rasmus: Da vi havde temaet ’genbrug’ blev jeg klogere på det. Det der med at tænke over, hvad man smider ud og sådan noget. Der lærte jeg noget, jeg kan bruge til noget.

Hvad har været højdepunktet indtil nu? Ellen: For mig var det at være med til at lave en middag i forbindelse med kommunalvalget. Der var lokalpolitikere og andre folk på besøg, som vi lavede mad til. Folk var glade, maden

Elever viser vej til

ET GRØNNERE GYMNASIUM Klimaudvalg, Miljøråd eller Grøn Gruppe. Kært barn har mange navne. Men uanset, hvad man kalder dem, så er det en kendsgerning af flere og flere uddannelser opretter udvalg, hvor eleverne arbejder for at gøre deres skole mere bæredygtigt. Nogle steder har miljøudvalgene fokus på at få kantinen til at sælge økologisk mad, andre steder arrangerer eleverne tøjbyttedage eller stiller krav om biodiversitet eller solceller. På Middelfart Gymnasium gør de lidt af det hele og mere til. Her arrangerer Miljøudvalget en årlig miljødag. I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening er de ved at arrangere en affaldsdag, et samarbejde med tænketanken UngeKlimarådet står også på to-do-listen, og så er de med til at arrangere Ungdommens Klimafolkemøde i samarbejde med Middelfart Kommune. ”De mange projekter kan godt virker lidt uoverskuelige, men vi er ret gode til at fokusere på få ting ad gangen, så vi er sikre på at nå i mål,” siger 3g’eren Jeppe Astrup, der er en af Miljøudvalgets 25 medlemmer. Netop nu arbejder Miljøudvalget med affaldssortering ”I øjeblikket ryger al gymnasiets skrald i én stor container. Vi synes, det er for dårligt, at gymnasiets affald ikke bliver sorteret, når hver eneste husstand i kommunen sorterer deres affald,” siger Jeppe. ”Men nu er vi gang med at undersøge, hvordan vi kan indføre affaldssortering, så vi er gået i dialog med det lokale skraldefirma Abena,” supplerer 1g’er Karla Arvad, der også sidder i Middelfart Gymnasiums Miljøudvalg. ”Og med pedellerne, for de står for meget af sorteringen i hverdagen, så det er vigtigt at have dem med,” indskyder Jeppe.

Vild med vilje

bag parkeringspladsen, for at øge biodiversiteten og sørge for, at der ikke blev behov for at dræne skovområdet omkring skolen,” tilføjer han. Der blev sat vandplanter i søen, og i starten blev regnvandsbassinet brugt i undervisningen til at undersøge vandkvalitet. Senere opstod ideen om at afholde et Klimafolkemøde.

Alle kan være med

Miljøudvalget er ikke kun for de hardcore miljøforkæmpere, understreger Lærke Knudsen, der går i 1. g. ”Formålet er både at gøre noget for klimaet, at lave noget sammen og at lære at tage et ansvar. Det er jo os selv, der skal arrangere det hele, der er ikke nogen, vi kan lægge ansvaret over på,” siger hun. ”Jeg kom fx med for at slippe for matematiktimerne og få godskrevet mit fravær,” griner Jeppe, som sidste år stod for den tekniske afvikling af Ungdommens Klimafolkemødet. Så bliver han alvorlig. ”Det er superhyggeligt at være med i miljøudvalget, og der er et rigtig godt fællesskab.” Karla slog også hurtigt til, da hun efter bare to uger på skolen hørte om Miljøudvalget. ”Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel, og jeg har været med til at arrangere Klimafolkemøde før. Jeg synes, det er fedt at arbejde for noget, der ikke bare er skolerelateret, og jeg tror, man lærer mere af at sidde i et udvalg, end man gør til timerne. Det er jo livslæring,” smiler hun.

”Det hele startede egentlig i biologitimerne i 1g, hvor vi snakkede om CO2-aftryk, og hvilken forskel vi selv gjorde for at begrænse vores klimaaftryk,” forklarer 3g’er Anes Sabanovic, der var med til at grundlægge Miljøudvalget på Middelfart Gymnasium.

”Vi ændrer jo ikke hele verden med vores miljøudvalg, men finder vi noget her, der virker, kan det udbredes til andre skoler. At forholde sig til klimaet og klimaforandringerne er en del af den almene dannelse,” pointerer Karla.

”Vi var med i projektet Vild med Vilje, og så anlagde vi en regnvandssø ovre

Udover Miljøudvalgets 25 medlemmer er der en kreds af støtter, som ikke

Ungdommens Klimafolkemøde

sidder med i udvalget, men som gerne vil hjælpe med at gennemføre de aktiviteter, udvalget planlægger. I forbindelse med Ungdommens Klimafolkemøde afviklede gymnasiet sidste år sit eget to-dages event i samarbejde med Aurehøj Gymnasium og Alssund Gymnasiet Sønderborg. Det var en stor opgave, hvor eleverne stod for at booke alle oplægsholdere til arrangementet, som foregik på flere scener samtidigt, og som blev livestreamet til andre gymnasier. I år bliver Klimafolkemødet endnu større. Det rykker ud af gymnasiets lokaler og skal i stedet afvikles på scener i Middelfart by, men Middelfart Gymnasiums Miljøudvalg spiller stadig en nøglerolle i planlægningen. ”Der skal mere fokus på kunst og kultur i år, og flere koncerter, så Klimafolkemødet bliver mere festivalagtigt,” siger Karla. Eleverne har mulighed for at søge skolen om penge til at gennemføre miljøprojekter og afvikle temadage, hvor der i stedet for almindelig undervisning står klima på skoleskemaet. Ingen af de fire miljøudvalgsrepræsentanter kan huske, at de har fået nej til noget af det, de har bedt om. Jeg spørger rektor Christian Alnor, om det virkelig er rigtigt, og han svarer: ”I store træk ja. Det er nogle velgennemtænkte ansøgninger Miljøudvalget kommer med, og jeg er ret imponeret af eleverne.” Da Miljøudvalget sidste år ansøgte Tuborgfondet om 300.000 kr. til at livestreame Klimafolkemødet, og var på videoopkald for at forklare om projektet, sad rektor standby på kontoret. ”Hvis de nu havde brug for mig, men eleverne klarede det hele selv,” siger Christian Alnor stolt.

EN TREDJE VEJ MOD UDDANNELSE OG JOB FGU er for dig, der har brug for at blive klar til at tage skridtet videre mod en erhvervs uddannelse, et job eller en gymnasial uddannelse. Vores ambition er at ændre forvirring til afklaring, usikkerhed til selvværd og tvivl til tryghed.

Hos os bliver du en del af et fællesskab med andre unge, og I kommer til at lære med både hænderne og hovedet. Uddannelsen tager udgangspunkt i dig og det, du gerne vil prøve af. Sammen finder vi ud af, hvilken vej du skal.

Læs mere på

www.fgukoldingvejen.dk www.fgutrekanten.dk

// Tekst og foto: Peter Christensen

Jeg skal bruge både hænder og hoved – og have mit hjerte med Anna Hedegaard Jensen slår to fluer med et smæk og går på EUX Velfærd. Hun tager således en erhvervsuddannelse som socialog Sundhedsassistent og en gymnasial EUX. Det åbner mange døre for hendes fremtid. Anna er en gæv, smilende og meget nærværende ung kvinde. Hun har sine rødder i den lille fine jyske kystby Juelsminde ned til Horsens Fjord. Til daglig går hun på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens.

"Jeg er vild med mit social og sundhedsforløb. Jeg ved ikke, hvor jeg lander i fremtiden. Jeg får nye ideer hver uge, sygeplejerske, fysioterapeut eller jordemoder, men først vil jeg have nogle år som socialog sundhedsassistent."

"Da jeg efter folkeskolen og efterskolen skulle vælge uddannelse, mente min lærer, at med mit hoved skulle jeg da i alment gymnasium. Det gjorde alle andre mente hun," fortæller Anna om sit uddannelsesvalg.

Hun er meget begejstret for praktikperioderne under uddannelsen. I løbet af uddannelsen til assistent er de studerende i fire længerevarende praktikforløb. Først på plejehjem, derefter i det udkørende team i hjemmeplejen, på psykiatrisk hospital og slutteligt på sygehus.

Det syntes Anna egentligt var lidt for simpelt, så det blev anderledes for hende. Hun traf sit eget personlige valg, og undlod lige præcis at gøre som ”alle andre”. "En rigtig god vejleder på UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning – red.) hjalp mig på vej. Jeg vil gerne arbejde med mennesker, min mor er pædagog og på den måde har jeg nok fået det ind med modermælken, og jeg talte med vejlederen om SOSU-skolen," fortæller Anna videre. "Hun gjorde mig opmærksom på, at på SOSU-skolen kunne jeg både tage en assistentuddannelse og en gymnasial uddannelse på EUX Velfærd. To fluer med et smæk så at sige. Det passer så godt til mit ønske om at arbejde med mennesker. Jeg skal bruge både mit hoved og mine hænder – og have hjertet med."

Den brede vifte

"EUX Velfærd er min vej ind i sundhedsfaget, og den giver mig en stor vifte af muligheder efterfølgende. Jeg får adgang til mange uddannelser på lige fod med andre gymnasiale uddannelser," fortsætter hun.

"Jeg synes, det er så fedt at komme ud at prøve teorierne af i praksis. Jeg er virkelig ude at skabe relationer til mennesker, og det er vigtigt for mig. Jeg har været i praktik på plejehjem, og det var virkelig spændende, mere end forventet, men jeg skal have prøvet det hele af, inden jeg vælger," understreger Anna. "Jeg synes, det er så fedt at komme væk fra bøger og de perfekte cases, og komme ud at se hvordan virkelige mennesker er, og hvilke problemer de skal have hjælp til."

Praktik bragte vished

Det var under praktik på et plejehjem, at den sidste usikkerhed blev fejet væk for Anna, og hun blev helt sikker på, at hun skulle ud at arbejde med mennesker og SOSU var hendes vej ind i det. "Jeg blev helt sikker under praktikken. Der fik vi den direkte feedback fra mennesker, der har brug for den hjælp, som du kan give dem. Det er verdens fedeste følelse at kunne hjælpe dem og se deres glade ansigter på grund af det arbejde, jeg gjorde for at hjælpe dem."

"Jeg har både været ude i folkeskoleklasser og til Skills for at fortælle om faget. Og det er vigtigt, at vi kommer ud og taler med de unge, så det ikke kun er en underviser, der trods alt kun har faget på afstand, som fortæller. Vi kommer lige fra faget, og har det i vores hænder. Det er noget helt andet," forklarer hun om rollemodellernes betydning. "Det betyder meget for mig at komme ud og dele min begejstring. Da jeg skulle vælge uddannelse, kunne jeg også godt have haft brug for at stille de ærlige spørgsmål og få de ærlige og svar uden fordomme. Jeg hørte heller aldrig om EUX, før jeg kom i 10. klasse og min UU-vejleder hjalp mig."

Følg hjertet

"Til de unge, der skal vælge uddannelse, vil jeg sige: det er vigtigt, at de ikke gør som andre siger, de skal. De skal ikke vælge uddannelse efter hvad forældrene synes, eller vælge en bestemt uddannelse fordi det gør vennerne," understreger hun, og slutter: "Følg dit eget hjerte. Spring ud i det – du kan jo ”risikere”, at det bliver virkelig godt."

Rollemodel og stolt SOSU

Social- og Sundhedsuddannelserne har nogle rollemodeller, der er udfarende og fortæller om deres uddannelse. De sker gennem besøg og via hashtagget #stoltsosu. Projektet hedder UNG I VELFÆRD og er støttet af midler fra Tietgenfonden. Anna er stolt over at være rollemodel for faget.

Hvad er NGK?

Oplev 4 lande på 3 år!

NGK består af elever fra Danmark, Færøerne, Island og Grønland, som tager en almen studentereksamen (stx) i fire lande på tre år. — se mere på nordatlantisk.dk og på gribskovgymnasium.dk

Tre grønne uddannelser i ét hug

// Søren Schovsbo

Nyt uddannelsesforløb kombinerer landmand, herregaardsjæger og produktionsleder. Jeg har ikke et sekund fortrudt, at jeg har kastet mig ud i det her erhverv. Hvis man elsker at være ude i den frie natur, få en masse frisk luft og arbejde med vildt og naturpleje, så er det helt klart et erhverv, man skal give et skud, siger Lasse Mandrup

Vejen til at blive herregaardsjæger vil fremover gå forbi Dalum Landbrugsskole. Eleverne starter med at læse til landmand med speciale i planter. Afhængigt at tidligere erfaringer har de herefter to-tre års praktisk oplæring som herregaardsjæger efterfulgt af et halvt års uddannelse til produktionsleder. En af de første elever, som prøver kræfter med den nye uddannelse til herregaardsjæger er Lasse Mandrup, der lige nu er skytteelev på Vedbygaard og Nørager Godser. "Det har altid ligget i mit sind at skulle gå på jagt, siger Lasse Mandrup, som er vokset op i naturrige omgivelser og har været interesseret i jagt, lige siden han kunne komme med sin far i felten.

Træt af at sidde og glo

Da han skulle vælge uddannelse, stod valget dengang mellem landmand og herregaardsjæger. Lasse valgte landmand, som sin far og farfar, og han har arbejdet et par år i land- og skovbruget, inden han valgte at fortsætte på uddannelsen til herregaardsjæger. "Jeg bliver ærligt lidt træt af at sidde i de der maskiner og glo. Jeg har mere lyst til at rende rundt ude i den friske luft og passe fasaner, forvalte natur og lave naturpleje. Alt det, der hører med til et skyttejob. Men i dag ville jeg da heller ikke være foruden landbrugsuddannelsen. Det er da en dejlig viden at have med i rygsækken," siger han.

At være herregaardsjæger er et alsidigt job. Årshjulet omfatter blandt andet naturpleje med motorsav, fodring af vildtet, beplantning af levende hegn og remiser, klargøring og tilsåning af vildtagre samt vedligehold af maskinerne. Derudover indfangning af fasanhøner efter endt jagtsæson, opdræt og udsætning af fasaner i forårs- og sommerperioder, etablering og vedligehold af biotopplan og selvfølgelig afholdelse af jagter i efterårs- og vinterperioden. "Hvis man vil videre som herregaardsjæger, vil jeg klart anbefale, at man brænder for naturen. At man kan lide at være i naturen i al slags vejr. Der skal arbejdes en del timer fra tidlig

morgen til sen aften, men jeg synes ikke det er noget problem, så længe man kan lide det, man laver. Så flyver tiden afsted," siger Lasse Mandrup og tilføjer: "Jeg har ikke et sekund fortrudt, at jeg har kastet mig ud i det her erhverv. Hvis man elsker at være ude i den frie natur, få en masse frisk luft og arbejde med vildt og naturpleje, så er det helt klart et erhverv, man skal give et skud," siger han.

Hvis du vil være herregaardsjæger, skal du kunne lide at komme ud i al slags vejr. Der er ikke en eneste dag, hvor du ikke er ude at kigge til vildtet. Uanset om det er snestorm, slud eller regn, så bliver vildtet jo ikke inde af den grund, så man skal ud alligevel, siger Lasse Mandrup.

Der skal arbejdes en del timer fra tidlig morgen til sen aften, men jeg synes ikke det er noget problem, så længe man kan lide det man laver. Så flyver tiden afsted, siger Lasse Mandrup.

BESØG OS Efterskolernes dag den 25. september kl. 12.00 - 17.00

For dig, som er klar på eventyr Korinth Efterskole er for dig, som er vild med natur, fællesskab og friluftsliv. Du kan prøve kræfter med vores spændende linjefag adventure, ridning, forfatter, gourmet, spejderliv, friluftsliv og eSport.

Vores valgfag byder bl.a. på jagt, dykning, idræt og korsang. Undervisningen rykker vi tit udenfor i det bedste klasselokale – naturen. Du bliver hurtigt en del af stærkt fællesskab, hvor der er plads til alle.

FRILUFTSLIV ADVENTURE PÅ VAND

SPEJDERLIV

GOURMET

ADVENTURE PÅ LAND

Efterskolernes aften den 11. januar 2023 kl. 18.00 - 21.00

FORFATTER

RIDNING

ESPORT

Kaj Lykkesvej 9, 5600 Faaborg • 62 65 10 67 • kontor@korinth-efterskole.dk • korinth-efterskole.dk

MÅL I BEGGE ENDER AF Hvordan går drømmen om at få en ungdomsuddannelse i opfyldelse, hvis du også vil udleve drømmen om en sportskarriere? For Pelle og Rasmus, sportselever på IBC Kolding, er svaret simpelt. Bliv elev på IBC Kolding. Her får du hjælp og tid til at kombinere både sport og uddannelse. // Tekst og foto: Peter Christensen

Det er på ingen måde for at sige noget specifikt om andre gymnasieelevers håndtryk, men da jeg hilste på Rasmus Thomsen og Pelle Boesen tænkte jeg et øjeblik, at det var nogle faste håndtryk for to gymnasieelever.

"Så er vi altså også godt trætte og på vej i seng.

De håndtryk er der en naturlig forklaring på. Både Rasmus og Pelle er håndboldspillere og eliteidrætsudøvere. Håndbold er deres store passion og drøm, og de er på alle måder i noget bedre træning end de fleste almindelige danskere, herunder de fleste gymnasieelever og undertegnede.

Fokus og passion

"Vi træner enten styrketræning eller almindelig håndboldtræning om morgenen fra kl. 08.00 - 09.15. Derefter møder vi i skolen kl. 10.00 og slutter kl. 15.10," fortæller Rasmus, da jeg taler med dem om at balancere mellem skolegang og idrætsdrøm. Mandag og onsdag har de styrketræning, tirsdag og torsdag håndboldtræning." "Så skal vi jo til træning igen kl. 18.00 og to timer frem," fortsætter Pelle. Så er den dag da vist også slut, når jeg lige at indskyde, inden Pelle fortsætter.

"Men først skal vi lige spille lidt FIFA, smider Rasmus lige på som den sidste trumf. Det griner vi alle tre højtlyd af.

Den omfattende træning er ikke noget problem eller nogen udfordring for Rasmus og Pelle. "Jeg er meget mere fokuseret efter morgentræningen. Jeg er meget mere klar, når skolen starter. Det er bare rart at få iltet hjernen og kroppen godt igennem, inden skoledagen starter," fortæller Rasmus. "Det er bare en god start på dagen," siger Pelle. Rasmus og Pelle er en del af et kuld på fire håndboldspillere i en almindelig EUX Business klasse på IBC Kolding, som også udbyder en hel HHX klasse kun for eliteidrætsudøvere. "Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle efter folkeskolen. Det var bare godt, at jeg blev opmærksom på EUX Business her på IBC, så jeg kan kombinere min sport med at få en uddannelse, som jeg kan bruge senere, når mit håndboldliv er slut," siger Rasmus. Rasmus og Pelle har en ”buddy-ordning” i klassen, hvor et par andre elever sørger for at opdatere dem på undervisningen og aktiviteterne i klassen, mens de har koncentreret sig om håndbolden. IBC Kolding giver hvert år Buddy’erne et gavekort, som tak for den indsats. Hele opsætningen omkring de fire håndboldspillere i klassen kører automatisk, og det fungerer for alle parter. Det er kun, hvis der er landsholdssamling for U18, at der er behov for, at de melder ud til underviseren, så et lidt længere fravær fra timerne kan planlægges. De er begge to en del af et boblerlag i landsholdssammenhæng. I juni skal Ramus afsted til en samling. Pelle er p.t. skadet i sit ene knæ, og står denne gang over.

Perfekt mulighed

Rasmus og Pelle lægger vægt på miljøet på IBC Kolding. De beskriver det som et fedt miljø, hvor alle kan tale med hinanden, er gode til at hjælpe og arbejde sammen. "IBC er en perfekt mulighed, hvis man gerne vil både sin sport og sin uddannelse," siger Rasmus. "Underviserne er gode til at variere undervisningen, så vi ikke bare sidder i klassen hele tiden. Måske kommer der flere lektier, når vi skal på studieåret, men altså selvfølgelig kan man ikke undgå, at der er flere lektier, end der var i 10. klasse, men jeg synes faktisk, det er helt OK, vurderer Pelle.

KARRIEREN Spring ud i det

Hverken Rasmus eller Pelle bliver stressede af at skulle skille tingene ad. Det kører i en fin, fast dagsrytme, hvor tingene hænger sammen for dem. Træningen så at sige hjælper på at nå både de faglige og de sportslige mål. Og sportslige mål har de 2 i rigelige mængder. "Jeg drømmer om at nå så langt som muligt med håndbolden. Meget gerne til udlandet og selvfølgelig på landsholdet. Jeg vil gerne op på KIF’s ligahold. Jeg tror på, at jeg kan," siger Rasmus Thomsen, som på håndboldbanen er den vigtige skanse, der skal afholde modstanderne fra at score. "I første omgang vil jeg gerne blive god nok til at spille på liganiveau. På sigt vil jeg gerne til udlandet og kunne leve af min sport, men jeg tager det stille og roligt. Det skal nok komme," fortæller Pelle Boesen, playmaker og spilstyrer på håndboldbanen. Og hvis du har studset over det, så jo, han er søn af tidligere landsholdsspiller Lasse Boesen. En sidste gentagen opfordring fra Rasmus og Pelle lyder: "Spring ud i det. Du skal nok nå lektierne, og IBC Kolding er en perfekt mulighed for at nå dine mål."

LÆS HF i et trygt miljø – vi møder dig, hvor du er

Læs mere på vucfyn.dk/hfe

Hf for ordblinde

HF IN

Hf for ordblinde er skræddersyet til dig, der er ordblind. Du får integreret ordblindeundervisning og lærer at bruge it-værktøjer.

HF IN (inklusion) er et hf-forløb over 3 år for dig med særlige udfordringer. Vores mentor giver ekstra støtte, så du kan få din hf.

læs mere på

grejsdalens.dk

Tilmeld dig nu! Ring 62 65 66 90 HF & VUC FYN Middelfart - middelfart@vucfyn.dk 47

IB VOXPOP 1. Navn og alder? Frida Hornbæk Eriksen, 19 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Jeg går i 1. IB, som er en international studentereksamen. Selve IB tager to år, men inden da har man et års pre-IB, så det bliver tre år i alt. Al undervisning foregår på engelsk (undtagen danskundervisningen). På IB har vi ikke linjer, men man skal vælge seks fag, som man enten skal have på standard level eller på higher level. Jeg har dansk, engelsk, tysk, ESS (Environmental Systems and Society), matematik og historie. Og så har man et obligatorisk fag, der hedder ToK (Theory of Knowledge), der er et studieforberedende, videnskabsteoretisk fag, som er sådan lidt filosofiagtigt. 2. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg syntes, det var spændende, at det var en international uddannelse og en interessant udfordring, at al undervisning foregår på engelsk. På IB er der ikke kun fokus på elevernes faglige udvikling. Der er også et stort fokus på din egen sociale og personlige udvikling. Vi har fx noget, der hedder CAS, som står for Creativity, Activity og Service, hvor man i løbet af sin tid på IB skal kaste sig ud i noget, man ikke har prøvet før. Det kan være at lære at spille et instrument, dyrke en sport, man ikke før har prøvet eller lignende. Og CAS var også ret vigtigt for mit valg af uddannelse.

Svar fra Frida Hornbæk Eriksen, der går på IB på Kolding Gymnasium

3. Hvad fylder meget på din uddannelse? Det internationale fylder rigtig meget. Halvdelen af dem, der går i min klasse er ikke fra Danmark, og de fleste taler ikke dansk, så vi snakker engelsk sammen også i fritiden, og mange af mine klassekammerater er helt anderledes opdraget end folk, der er vokset op i Danmark. Jeg gik på en interna tional linje i 7.-9. klasse, så jeg var lidt sporet ind i en international retning, inden jeg startede på IB. 4. Hvad er særligt spændende? At man får venner fra hele verden. Men CAS har også været godt, fordi man kan lave sine egne nye projekter. Hele sommerhalvåret har jeg fx cyklet i skole som aktivitet, selvom jeg bor 12 kilometer herfra. Jeg er også frivillig Røde Kors ambassadør (service) og er i gang med at designe min egen tøjkollektion bestående af syv stykker tøj, tre hatte og en taske (kreativitet). 5. Er der noget, du er mindre glad for? Vi har mange lektier – også flere end jeg havde troet. Der skal afleveres én stor opgave i alle fag, og vi har lige afleveret international historieopgave. Der er skriftlig eksamen i alle fag og mundtlige eksaminer i sprogfagene. Man må heller ikke bruge nogen former for hjælpemidler til eksamen. Det vil sige ingen ordbog. Men det betyder også, at man lærer stoffet lidt bedre. Der er også årsprøver på 1. år, som man skal bestå for at rykke op. 6. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? Man skal have lyst til at snakke rigtig meget engelsk. Man behøver ikke være vildt god til engelsk, når man starter, for man lærer det hurtigt. 7. Hvordan foregår undervisningen typisk? Ret meget som på STX, men fordi alle IB eleverne selv vælger deres fag, har man ikke faste studieretninger. Man kan sige, at IB klassen tæller hele årgangen, og så har man fag sammen på kryds og tværs, alt efter hvad man har valgt. Det betyder, at vi er 25 i klassen, når vi har engelsk, men bare tre, der har tysk på higher level. Undervisningen i sprogfagene

er meget diskussionsbåret. Vi læser nogle værker og diskuterer dem. 8. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Jeg bruger 2½-3 timer pr. dag på lektier og afleveringer, men lektiemængden er meget ujævnt fordelt. Nogle fag har mange læselektier og andre har ikke. 9. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg vil gerne på universitetet og læse humaniora, gerne litteraturhistorie. Drømmen er at blive journalist eller arbejde på et forlag. Men inden da skal jeg holde 1-2 sabbatår og rejse ud, jeg kender jo folk i hele verden nu, og på den måde er IB også et godt udgangspunkt. 10. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Højdepunktet har været at møde nye menneske, der kommer fra en anden baggrund end jeg selv, fordi det har udvidet min horisont. 11. Kan du give et eksempel på en opgave eller projekt, du har arbejdet på – og hvorfor det var fedt? Altså det har været virkelig fedt at arbejde med min tøjkollektion. Inden jeg startede på IB, havde jeg været på efterskole, hvor jeg havde haft design, men jeg har aldrig før designet en sammenhængende kollektion. Det har også været spændende at lave den store historieopgave, som i mit tilfælde handlede om rødstrømpebevægelsen, hvor min farmor var med. Det var spændende at lære mere om den side af hendes liv. 12. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen? Vær åben over for nye muligheder og nye fællesskaber. De andre elever har andre normer og gør tingene på en anden måde, end vi gør i Danmark. Man får indimellem bekræftet sine fordomme, men man lærer også nyt i mødet med andre.

GAME?

Er du visuel og

kreativ?

På Danmarks eneste spilgymnasium, Game College

Brænder du for animation, 3D-grafik og visuelle effekter?

er vi specialister i computerspil. Hos os kan du vælge mellem de to linjer GameIT og GameArt, der begge er studieretninger på HTX.

Hos 3D College i Grenaa giver vi dig de bedste rammer for at dyrke din passion og få en erhvervsuddannelse inden for det felt, du har lyst til at arbejde med.

Mød os alle i Grenaa til

- en del af Viden Djurs

ARE YOU

åbent hus

torsdag d. 17. november 2022 kl. 15-18 lørdag d. 28. januar 2023 kl. 10-14

For tilmelding eller yderligere info:

Kontakt studievejleder Brian Runoberg 3070 0189 / brru@videndjurs.dk

Kontakt studievejleder Sofie Krogh Appel 2168 7859 / soka@videndjurs.dk

# fodbold # fAGLIGHED # FÆLLESSKAB

- en del af Viden Djurs

GAMECOLLEGE.DK

3dcollege.DK

uddannelse og ambitiøs

esport træning

Træn fodbold på Danmarks eneste Brasilianske fodboldskole?

Vil du gerne blive dygtigere til din esport og måle dig med de bedste talenter i Danmark?

Et fodboldtilbud til dig der elsker fodbold og gerne vil kombinere det med en god og solid uddannelse på HHX eller HTX.

På Game Sport College får du de optimale muligheder for at kombinere tre år på HHX eller HTX med ambitiøs esport træning.

- en del af Viden Djurs

For tilmelding eller yderligere info:

• 3 UGENTLIGE TRÆNINGER • GODE FACILITETER • DYGTIGE BRASILIANSKE TRÆNERE

For tilmelding eller yderligere info:

Kontakt studievejleder Brian Runoberg 3070 0189 / brru@videndjurs.dk

For tilmelding eller yderligere info: brazilfootballcollege.DK

Kontakt studievejleder Brian Runoberg 3070 0189 / brru@videndjurs.dk

gamecollege.DK

EUD VOXPOP

Svar fra Walaa Kassim, der går på EUD på Social- og Sundhedsskolen Fyn

1. Hvilken uddannelse og linje går du på? Social- og Sundhedsskolen, Socialog Sundhedsassistent EUD 2. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg har det bedst med at bruge hænder i stedet for at læse. Fra jeg var helt lille, har jeg gerne villet være sygeplejerske, og når jeg færdig som socialog sundhedsassistent, vil jeg også prøve, om jeg kan blive syge plejerske. 3. Hvad fylder meget på din uddannelse? Anatomi og psomatiske sygdomme fylder meget. Medicinhåndtering kommer til at fylde en del, når vi skal ud i praktik - ikke mindst på sygehus 4. Hvad er særligt spændende? Hele praktikken. Vi skal i praktik på plejehjem, det udkørende team, på psykiatrisk og på sygehus. Man lærer nyt i praktikken, og det er spændende at se, hvordan teorien, vi har lært på skolen, virker ude i praktikken. 5. Er der noget, du er mindre glad for? Nej. Jeg har valgt at jeg vil være socialog sundhedsassistent fra start, og jeg var også i brobygning på Socialog Sundhedsskolen i folkeskolen. 6. Hvad skal man tænke over, før man vælger denne uddannelse? Det er godt at kende sig selv og hvordan man lærer bedst – teoretisk eller fysisk. Man kommer tæt på mennesker, og man skal have lyst til at videregive omsorg. 7. Hvordan foregår undervisningen typisk? Vi har en del gruppearbejde. Nogle gange foregår med korte oplæg og Power Point, hvor vi efterfølgende skal vise opgaver i simulationsrummet. 8. Hvor meget tid skal man bruge på lektier og opgaver? De fleste lektier løser vi i gruppe arbejde. Vi har nogle faste grupper, hvor vi hjælper hinanden. En gang i mellem er der også individuelle opgaver og lektier.

9. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg vil gerne læse videre til syge plejerske, som er mit drømmejob.

og motivere i forhold til underernæring. Vurdere hvad der var bedst, og hvorfor det var vigtigt for et menneske. Det kunne jeg godt lide.

10. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Det har været at komme ud at arbejde med det, vi har lært ude i praktik.

12. Har du et godt råd til en, der skal finde sin uddannelse? Man skal tænke over, hvilket job man gerne vil have. Hvad er ens drømmejob og så skal man gå efter det. Jeg vil gerne arbejde med mennesker, derfor valgte jeg SOSU, og der er mange muligheder bagefter, hvis man på et tidspunkt vil noget andet.

11. Kan du give et eksempel på en opgave eller projekt, du har arbejdet på – og hvorfor det var fedt? I praktik havde jeg en spændende opgave med at observere, undersøge

Christian er fascineret af alt Christian Serup er under uddannelse i Træfagenes Byggeuddannelser, som det præcist hedder. Det dækker over flere uddannelser, men Christian er på godt kendt hverdagsdansk ved at uddanne sig til tømrer. Han kan nu tage hele sin uddannelse på EUC Lillebælt. // Tekst og foto: Peter Christensen

Tag lige et kig på billederne af Christian på tagryggen af træhuset. Se ham med boremaskinen, hammeren og saven. Se hvor koncentreret, fornøjet og smilende han er. Det er ikke kun for kameraets skyld. Christian elsker at arbejde med træ og er ægte begejstret for håndværk og sin uddannelse. "Træ er bare et fedt materiale at arbejde med. Man skal hele tiden tænke frem i processen. Træ er et levende materiale. Det skal have luft og det skal kunne ånde," siger Christian. Han er vokset op på et nedlagt landbrug i den lille fynske landsby Harndrup. Faderen er skibssmed, og Christian er vokset op med, at der altid var gang i alle mulige håndværk. Nøjagtig som idrætsfolk med boldøje, der er gode til alle mulige boldspil, er det nemlig også sådan med håndværkere: de fleste af dem er gode til alle mulige forskellige håndværk. "Jeg er fascineret af alt det, man som håndværker kan med hænderne. Jeg er fascineret af dygtige håndværkere, der tænker frem i processen. Fascineret af tømreren, der kan se detaljen, og se tal og figurer og tage højde for dem på forhånd gennem hele processen," siger Christian. Christian kan nu tage hele sin uddannelse på EUC Lillebælt. Tidligere kunne EUC Lillebælt ikke tilbyde hovedforløbet af tømreruddannelsen og måtte efter grundfor-

løbet sende eleverne videre til andre skoler for at færdiggøre uddannelsen. Det er heldigvis slut nu, hvor EUC Lillebælt er blevet godkendt til hovedforløbet og eleverne derfor kan færdiggøre hele deres uddannelse på EUC Lillebælt. "Det er vi rigtigt glade for, og det bliver med stor glæde, at vi fremtidigt vil følge eleverne hele vejen gennem uddannelsen og lykønske dem efter en veloverstået svendeprøve," siger uddannelsesleder på Træfagenes Byggeuddannelser, John Bruun Lyng. Der er stor støtte blandt lokale arbejdsgivere både i Fredericia og Middelfart, og det er blandt andet denne støtte, der har medvirket til at EUC Lillebælt fik godkendelsen. "Med den store lokale opbakning, og det faktum at der hele tiden kommer nye virksomheder til, bliver det ikke svært at nå skolens måltal for de kommende forløb," forklarer John Bruun Lyng.

Christian Serup er meget glad for sit uddannelsesforløb på EUC Lillebælt, og han er glad for at kunne tage hele sin uddannelse på EUC Lillebælt.

Håndværker+

Christian er EUX elev, hvilket betyder, at han både tager en erhvervsuddannelse som tømrer og en gymnasial uddannelse. Det åbner dørene for ham for videreuddannelse, hvis det er det, han ønsker. Han uddanner sig til en slags håndværker+. "Jeg vidste ikke, at EUX eksisterede og hvad den gik ud på. EUX er en ny vej, og jeg var forvirret og tvivlende og jeg havde brug for at få forklaret, at uddannelsen er noget mere omfattende, fortæller Christian. Jeg får både en håndværkeruddannelse og en gymnasieuddannelse, fortæller Christian. EUX giver ham lidt flere boglige lektier i dansk og matematik, men han er meget glad for sit valg af uddannelse og de muligheder, det bringer med sig.

det, man kan med hænderne "Det er vildt fedt at lære et håndværksfag. Når jeg har arbejdet som tømrer nogle år, vil jeg måske gerne læse videre til ingeniør eller bygningskonstruktør. Vi får se.

Afvekslende undervisning

Der har på det seneste været store protester fra lærlinge, bakket op af arbejdsgiverne, om at erhvervsuddannelserne er underprioriteret, så værktøj, maskiner og materialer er i for ringe stand og ikke er nutidige. Det har Christian ikke mærket noget til på EUC Lillebælt. "Vi får fra start tildelt en værktøjskasse med moderne værktøj, som bliver opdateret hele tiden. Vi får lært og brugt alle maskinerne, så vi er godt rustet til at komme ud i virksomhederne, fortæller Christian. Mens vi taler, har han kort afbrudt et projekt, hvor han, som de

andre elever, skal bygge et hjørne af et hus. Hjørnerne bliver siden stykket sammen til et helt hus. "Vi får god og afvekslende undervisning. Den er meget beskrivende og det er selvfølgelig OK at spørge, hvis der er en del af undervisningen, man er usikker på. Vi får hurtig hjælp, når vi har brug for det, ikke kun ved maskinerne, men også ved computerne, hvis vi skal tegne i CAD. Næste trin for Christian er, at han skal ud at arbejde i den virksomhed, hvor han har fået læreplads. Han har fået en lærerplads ved tømrer- og snedkerfirmaet Lebæk A/S i Aarup på Fyn. "Lebæk arbejder blandt andet med restaureringer, og vi skal til at restaurere Rørup Kirke, hvor kirketårnet skal have nye afstivninger. Jeg tror, det bliver spændende og afvekslende, fortæller han og slutter med ordene: - Jeg glæder mig, og jeg kommer helt sikkert ikke til at kede mig.

JA TAK! – til elever I Fredericia Kommune uddanner vi inden for disse erhvervsuddannelser: • Anlægsgartner • Brolægger • Ejendomsservicetekniker • Ernæringsassistent • Eventkoordinator • Gastronom – kok • Gastronom – cater & smørrebrød • IT-supporter • Kontorassistent – adm. • Kontorassistent – off. adm. • Pædagogisk assistent • SOSU-assistent, SOSU-hjælper • Tandklinikassistent

www.studiebyfredericia.dk 53

STX VOXPOP

Svar fra Christian Nørup,, der går på STX på Middelfart Gymnasium

1. Navn og alder? Christian Nørup, 20 år. 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Jeg går i 3.A på Middelfart Gymnasium. Det er en STX med Engelsk på A niveau og Spansk på A niveau. 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg valgte STX, fordi det er en bred ungdomsud dannelse, og jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg ville efter gymnasiet.

4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Det sociale liv fylder rigtig meget – på godt og ondt. Jeg har haft lidt svært ved at finde mig til rette i min klasse, men nu går det godt. 5. Hvad er særligt spændende? Psykologi. Religion er også spændende. Jeg tror i det hele taget godt, at jeg kan lide de fag, hvor man kan diskutere og der ikke kun er et rigtigt svar, men helt generelt, så bliver undervisningen spændende, når man har de rigtige fag med de gode lærere. 6. Er der noget, du er mindre glad for? Faktafag! Det vil sige matematik og naturvidenskabelige fag som fysik, biologi og naturgeografi. Og så bryder jeg mig ikke om gymnasiefester. Livet på gymnasiet, som alle taler så meget om, har aldrig rigtig fanget mig. 7. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? Der er nogen, der allerede ved, hvad de vil, inden de starter. Men mange gør ikke, og jeg synes, man skal

OVERVEJER DU EFTERSKOLELIVET? Hammerum Efterskole har noget for alle. Vi har niveaudelt undervisning tilrettelagt således, at alle elever kan være med. Derudover tilbyder vi 10 linjefag og hele 32 forskellige valgfag.

www.hamme.dk 54

STX VOXPOP tage udgangspunkt i det, man ved, man kan. Det gælder både fagligt og socialt. Man skal ikke nødvendigvis gå efter det store sociale liv, hvis man ikke er til det. Så lad være med at følge andres forventninger og stress ikke over karakterer og afleveringer. 8. Hvordan foregår undervisningen typisk? Vi har 3-4 moduler hver dag. Det varierer lidt for ugerne er ikke ens, og der bliver byttet rundt på timerne. Undervisningen i engelsk og dansk minder meget om hinanden. Det handler om at analysere tekster. I spansk er der mere fokus på at tale sproget og på at lære grammatikken. 9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Jeg bruger nok 1-2 timer dagligt på lektier, og så kommer der afleveringer oveni. I gymnasiet finder man ud af, at ikke alle lektier er lige nødvendige at lave. Afleveringerne er vigtige, men dag-til-dag tekster behøver man ikke være lige så grundig med,

og der nøjes jeg mange gange med at skimlæse teksterne.

men vi lavede nogle videofilm, og det var ret fedt at være med til.

10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg ved stadig ikke, hvad jeg vil efter gymnasiet. Jeg skal i hvert fald have mindst et sabbatår, for jeg trænger til en pause, og så vil jeg tage på højskole.

13. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen? Tænk over hvem du er, hvad du føler dig tryg ved, og hvis du møder en udfordring så tænk over, hvordan du får noget positivt ud af den.

11. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Vi var i Spanien to uger i efteråret, hvor vi boede privat hos en spansk familie. Det var meget lærerigt – både fagligt, men også i forhold til mig selv som person, og jeg lærte nogle nye folk at kende. 12. Kan du give et eksempel på en opgave eller projekt, du har arbejdet på – og hvorfor det var fedt? Når vi har morgensamling, så skiftes klasserne til at arrangere noget underholdning. Mange klasser laver bare en kahoot eller synger fødselsdagssang for en eller anden,

IBC International Business College

IBC Fredericia Middelfart Vælg en af følgende uddannelser og bliv en del af et fedt studiemiljø: • HHX Handelsgymnasiet 3-årig studentereksamen • EUX Business to uddannelser i én - bliv faglært med den erhvervsfaglige studentereksamen

• EUD Business din direkte vej til at blive faglært • EUD Voksen erhvervsuddannelse for dig over 25 år • EUD Receptionist start inden for et år i en elevplads • 10. PRO bliv fagligt stærkere i vores nye 10. klasse og parat til en ungdomsuddannelse

• HF vælg mellem 3 forskellige retninger på den 2-årige HF

IBC Fredericia Middelfart . Mosegårdsvej 1 . tel. +45 7224 1600 . ibc.dk

EUX VOXPOP

Svar fra Tobias Aaquist, der går på EUX på Social- og Sundhedsskolen Fyn

1. Hvilken uddannelse og linje går du på? Social- og Sundhedsskolen, Social- og Sundhedsassistent EUX 2. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg vil gerne lære om anatomi, fordi jeg gerne vil være fysioterapeut. Her får jeg også erfaring i at arbejde med mennesker. På den måde vil jeg bruge Social- og Sundhedsuddannelsen som springbræt. 3. Hvad fylder meget på din uddannelse? Det sociale fylder meget på den gode måde. Vi er meget tæt på klassekammeraterne og vi stoler på hinanden 4. Hvad er særligt spændende? Jeg synes, det er særligt anatomi og fysiologi, qua at jeg gerne vil være fysioterapeut. Der er meget udenadslære i de fag, men jeg synes, det er fedt at lære om kroppen og hvordan hele systemet fungerer ned i den mindste detalje. 5. Er der noget, du er mindre glad for? Det vil jeg ikke sige. Men jeg vil jo gerne arbejde med mange typer af mennesker – ikke kun de ældre, selv om det også er hyggeligt. Så jeg glæder mig, til jeg skal på sygehus og i psykiatrien. 6. Hvad skal man tænke over, før man vælger denne uddannelse? Man skal turde stå med et ansvar for et andet menneskes liv. Hvis man fejler, kan det have katastrofale følger. For mig er det også mere bogligt, fordi jeg tager uddannelsen som en EUX. Jeg tager en gymnasial uddannelse samtidig, så det er mere bogligt end ellers. 7. Hvordan foregår undervisningen typisk? Det foregår typisk ved gruppearbejde

og med fremlæggelser. Vi har også et simulationsrum, hvor vi kan vise, hvad vi har lært den pågældende dag.

på ansigterne af dem, vi skulle hjælpe, at vi gjorde en forskel.

8. Hvor meget tid skal man bruge på lektier og opgaver? Vi får tid i klassen, sparrer med hinanden, og det meste er løst i skoletiden. Med de gymnasiale fag fra HTX har jeg i snit 1 times lektier om dagen.

11. Kan du give et eksempel på en opgave eller projekt, du har arbejdet på – og hvorfor det var fedt? En dag havde vi om smerte og det at beskrive smerte. Smerte kan være mange ting. Det hele hænger jo sammen både fysisk og psykisk. Det var en fed dag, vi havde der.

9. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg vil jo som sagt gerne være fysioterapeut, og jeg vil gerne arbejde med sportsskader. Ikke nødvendigvis i en klub men det kunne det være.

12. Har du et godt råd til en, der skal finde sin uddannelse? Jeg vil sige: følg det du selv vil. Hav et mål. Vælg det, som du mener klæder dig bedst på i forhold til det, du gerne vil være.

10. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Det har været at komme i praktik og få et ansvar. Det var fedt at kunne se

HF VOXPOP

Svar fra Emil Honoré Schnor, der går på HF på Kolding Gymnasium

1. Navn og alder? Emil Honoré Schnor, 19 år

ville være for svær for mig, men det er gået helt fint.

på STX. Man får nogle tekster for, som man gennemgår i timerne.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Jeg går i 1.HF på Kolding Gymnasium og har netop valgt en fagpakke med samfundsfag og psykologi.

5. Hvad er særligt spændende? Samfundsfag og historie, synes jeg, er de mest spændende fag, og så er der alle de mange initiativer uden om selve fagene. Vi har frivillig idræt, og der er fredagscafeer. I det hele taget bliver der gjort rigtig meget for fællesskabet på skolen.

9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Jeg bruger en halv til en hel time på lektier om dagen + en time på afleveringer.

3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg har gået to år på en tømrer EUX, men da jeg skulle starte på hovedforløbet, fandt jeg ud af, at jeg var mere til boglige end til praktiske fag. Jeg syntes, det var lidt for sent at starte forfra på en STX, så derfor valgte jeg HF, der kun tager to år – og så får man stadig hue på. 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Man skal være meget selvstændig, for man får ikke standpunktskarakterer, men skal til eksamen i alle fag, så man har et ansvar for at passe sine lektier. Jeg var lidt nervøs for, at matematikken

6. Er der noget, du er mindre glad for? Nej egentlig ikke. Det bliver selvfølgelig lidt presset, når vi skal til eksamen i alle fag, men det vidste jeg jo på forhånd. 7. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? At det hele afgøres ved eksamensbordet. Man skal lytte efter og følge med i timerne, selv om man ikke får årskarakterer. 8. Hvordan foregår undervisningen typisk? Langt de fleste timer er vi sammen med vores stamklasse, men i engelsk og matematiker er vi inddelt efter niveau. Lige inden jul på 1. HF vælger man den fagpakke, som man skal følge de sidste halvandet år af uddannelsen. Selve undervisningen er lidt lige som

Noget for unge med særlige behov Vi er altid ku n

Hu sk at følg e Spe cia lko mp ass Fac ebo ok et på og Ins tag ram . He r jæv nlig t får du opd ate ring er om me og god e sse n his tori er om de fan per son ligh tas tisk ede r, der e beb or spe udd ann els cia lesu niv ers et. De r ska l fok us på det , der – og det lyk kes er lige præ cis dét fok vi hol der us, på Spe cia lko mp ass et.

Like og del –

ét klik væk ...

så ses vi !

10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Ja, jeg skal i hvert fald ikke være tømrer, selv om det var det, jeg i lang tid troede. Så jeg har ikke rigtig nogen plan B. Måske vil jeg gerne være sportsjournalist, men skriftlig dansk er ikke mit favoritfag, så det kan godt være, det bliver lidt op ad bakke. 11. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Det sociale liv. Min klasse fungerer virkelig godt. Vi er rigtig gode venner, vi fester sammen og laver en masse sammen uden for skolen. 12. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen? Glæd dig til at starte på HF. Men prøv at lave så mange lektier, du kan i løbet af skoleåret. Dagligdagen kan godt lyde nem på HF, fordi man ikke får karakterer i løbet af året. Men lige pludselig kommer eksamen, og så er det godt at være forberedt.

nr. 10 · apr il 202 2 ISS N: 259 6-4 631

special kompasse t MA GA SIN

ET OM OG FO R UN GE ME D SÆ RL IG E

BE HO V

Specialkompasset er en uddannelsesmesse og et magasin for unge med særlige behov. Her kan du læse gode historier om unge i gang med uddannelse og job på særlige vilkår. Messen foregår i september i Roskilde og magasinet udkommer 2 gange om året i hele landet. specialkompasset.dk SK_magasi

n10_042022

Næ ste ud gave af ma ga sin et Sp eci alk om pa sse t ud ko mm er sep tem be r 20 22

-omslag.ind

d 2-3

17.03.2022

23.15

HTX VOXPOP 1. Hvilken uddannelse og linje går du på? Gymnasiet HTX Lillebælt, 1. g, Bioteknologi. 2. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg er vild med naturfagene og den forståelse for verden man får gennem naturfagene. Det er fedt at lære teorierne om, hvorfor vi lever, som vi gør. 3. Hvad fylder meget på din uddannelse? Vi har meget teori, men vi har også mange forsøg og rapporter at skrive efterfølgende. Vi arbejder meget med teamdannelse og i grupper. 4. Hvad er særligt spændende? At det hele er nyt og velfungerende i forhold til folkeskolen. Vi har mere tid til fordybelse, og vi har mere økonomi til de mange projekter, vi laver. 5. Er der noget, du er mindre glad for? Så skal det lige være, at jeg er træt af, at mange har en fordomsagtig forståelse af, at vi bare er nørder. Men det er jo ikke noget uddannelsen er skyldig i. Det er bare fordomme. 6. Hvad skal man tænke over, før man vælger denne uddannelse? At naturfagene fylder rigtig meget,

Svar fra Jesper Plischke, der går på HTX på EUC Lillebælt

og de fag skal man kunne lide. Indimellem har vi også nogle projekter, som kan tage noget tid. Man skal kunne leve med mængden af lektier, ellers vil det være det forkerte sted at være i længden. 7. Hvordan foregår undervisningen typisk? Teori og derefter ud at arbejde med opgaven. Der bliver bygget mere og mere teori på, som vi afprøver i praksis. Det er teori og opgaver, der er meget relevante i forhold til det faglige indhold og dit niveau. 8. Hvor meget tid skal man bruge på lektier og opgaver? Det varierer selvfølgelig, men jeg vil sige mellem ½ og 2 timer om dagen. 9. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg vil gerne læse videre inden for biologi og geologi. 10. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Det er bare et fedt sted at være. Vi har et godt sammenhold og har et fællesskab på tværs af studie retninger.

11. Kan du give et eksempel på en opgave eller projekt, du har arbejdet på – og hvorfor det var fedt? Vi havde et spændende ølbrygningsforløb, hvor vi lærte om teorien bag gæringsprocesser og de andre elementer af ølbrygning. Og selvfølgelig lavede vi også forsøg der, altså bryggede en øl. Det var meget spændende. 12. Har du et godt råd til en, der skal finde sin uddannelse? Jeg valgte ikke lige efter folkeskolen, men tog et år fri og var ude at rejse. Jeg var sikker på, hvad jeg ville vælge, da jeg skulle til det. Jeg vil sige: følg det du synes, er det mest interessante. Og tag ud og kig på forskellige steder og find ud af, hvad der passer bedst til dig.

Campus Vejle Sportscollege På Campus Vejle Sportscollege får du en hverdag, hvor du kombinerer uddannelse og fritid med din sport. Slip dit idrætstalent løs

Det er vigtigt for os, at det hænger sammen for dig, så der er tid og energi til både din sport og din uddannelse. Kom – uanset dit niveau. Du kan starte på Campus Vejle Sportscollege uanset dit niveau: Om du dyrker sport og idræt for sjov, eller du vil have en karriere ud af det – det kræver ingen særlige forudsætninger. Vi sørger også for, at du har et liv ved siden af sporten. På Sportscollege kan du være med i fællesspisning efter morgentræning, udlands ture med Sportscollege og m.m.

Læs mere om sportscollege, boligmuligheder og vores træningslinjer på www.campusvejle.dk/sportscollege

ØGET FOKUS PÅ TANDSUNDHED GIVER GODE KARRIERE MULIGHEDER

Nicole Kynde har i den grad fundet den rette hylde som tandklinikassistent, og hun ser ind i en fremtid, hvor dørene til både job og videreuddannelse står helt åbne. Mange i Danmark har i de seneste par år byttet ferier i udlandet ud med for eksempel tandretning, broer og kroner. Det mærker man i hvert fald hos ORIS Tandlægerne Kolding, hvor tandlægestolene sjældent får en pause. ”Der er meget travlt i branchen. Vi kan godt mærke, at vores kunder vælger flere større behandlinger, end de plejer. Derudover har vi et marked, der vokser betragteligt, fordi vi har en stor ældregeneration, som har bevaret deres tænder. Derfor har de et større behov for at vedligeholde tænderne”, fortæller Rikke Dresing, klinikchef hos ORIS Tandlægerne Kolding.

Plads til elever

Væksten i branchen kræver også de helt rigtige hjælpende hænder ved tandlægestolen. Hos ORIS Tandlægerne Kolding er man derfor opmærksom på vigtigheden af at få uddannet nye tandklinikassistenter, og på klinikken er der altid to elever fra erhvervsskolen HANSENBERG. ”Vi har en størrelse, hvor vi kan rumme to elever. Det er godt for dem at have hinanden, fordi de sparrer og træner sammen. Det kræver nogle ressourcer at oplære elever ordentligt, og derfor har vi en elevansvarlig, som har sat timer af hver uge til at tage sig af eleverne, snakke med dem – og sørge for, at de lærer det, de skal”, forklarer Rikke Dresing.

Varieret hverdag

En af de elever, der i den grad har lært noget, er tandklinikassistent

Nicole Kynde, som er udlært hos ORIS Tandlægerne Kolding, hvor hun i dag er fastansat. Og hun har fundet den helt rigtige karrierevej: ”Jeg elsker mit job, og jeg kan ikke forestille mig at lave andet. Samarbejdet med tandlægen er rigtig spændende og skal fungere 100 procent. Som tandklinikassistent hjælper jeg andre – både tandlægen og patienterne. Jeg kan være med til at gøre det til en god oplevelse at gå til tandlæge, og jobbet er meget alsidigt”. På klinikken har Nicole Kynde nemlig en lang række opgaver. Den primære opgave er naturligvis at assistere en af tandlægerne, men hun passer også receptionen et par eftermiddage om ugen – og to gange om måneden assisterer hun klinikkens faste kæbekirurg. Noget, hun allerede som elev fik til opgave. ”Nicole er en fast del af vores kirurghold, og det var hun også som elev. Det er helt usædvanligt, og de andre på holdet har mange års erfaring, for det kræver nogle helt særlige kompetencer. Det er heller ikke tilfældigt, at Nicole passer receptionen – det er, fordi hun er dygtig, og hun kan rumme alle de

Tandklinikassistent Nicole Kynde (t.h.) er glad for sit alsidige job hos ORIS Tandlægerne Kolding, hvor Rikke Dresing er klinikchef.

opgaver, der hører til i en reception”, fortæller Rikke Dresing og tilføjer: ”Hun har megastor interesse for jobbet. Det er den, der giver engagement og passion for det, man laver. Og så er hun teoretisk stærk og lærer hurtigt. Det er derfor, at hun i en ung alder har fået så store ansvarsområder”.

Dørene er åbne

Interessen for faget har Nicole Kynde haft helt fra start, og hun har haft nemt ved at finde elevplads – og altså fast arbejde samme sted efter den afsluttende prøve på HANSENBERG. ”Det har været en glidende overgang fra at være elev til udlært tandklinikassistent, for ansvarsområderne havde jeg også som elev. Min chef har stolet på mig, og det er jeg super taknemmelig for”. ”Jeg har været heldig at blive fastansat, men jobmulighederne er også gode i branchen. Samtidig er der mange døre åbne for videreuddannelse i tandklinikfaget, og hos ORIS er de rigtig gode til at sende os på kurser”, siger Nicole Kynde. Hendes bedste råd til andre, der overvejer en karriere som tandkli nikassistent, er at tage et praktikforløb hos en tandlæge, inden man starter på uddannelsen, for det giver et godt indblik i, hvad arbejdet indebærer.

Fie Bay Petersen har flyttet sig fra at være angst i samvær med andre til at starte på Hansenberg i Kolding og få en læreplads som tjener på Tyrstrup Kro.

"Tid er det mest værdifulde, vi har at gøre godt med"

En del af den succes skyldes den tid og forståelse, hun har fået på FGU Trekanten. Vi kender det alle; tid er vigtig, og der findes ikke meget med så stor kraft og værdi, som når mennesker giver sig tid til hinanden. Tid til at lytte. Tid til at forstå. Tid til at handle. Tid til at komme videre.

Tid flytter mennesker.

Fie Bay Petersens fortælling er i høj grad en fortælling om at få tid og mulighed for at koncentrere sig om sine vigtigste behov. "FGU er et sted, hvor du får tid. Jeg var på FGU på grund af det mentale, så jeg skulle holde fokus på at få det bedre rent mentalt, mere end at have fokus på det faglige, som ikke var et problem for mig, det har det aldrig været," fortæller Fie. Baggrunden for Fies mentale udfordringer er, at hun gennem mange år har lidt af angst. Derfor var det selvfølgelig også en særlig udfordring at skulle møde på en ny institution, FGU, med en masse mennesker, hun ikke kendte. "Jeg har altid haft problemer med at spise sammen med andre. Jeg ville helst spise for mig selv. Men de tog så godt mod mig, og de gik bare op og tog ekstra, hvis de havde lyst, uden at nogen kiggede mærkeligt af den grund. Jeg tænkte fra start, at det var det rigtige sted, jeg var landet. Jeg kunne med det samme mærke, at her havde jeg lyst til at være. Et sted, hvor jeg kunne være mig selv, eller i hvert fald prøve på det."

Rummelighed og trivsel

FGU er en institution, som omfavner de unge med tre forskellige uddannelsesspor og en særlig pædagogik med tid og fokus på det vigtigste for den enkelte elev. AGU, Almen Grunduddannelse, koncentrerer sig om boglige fag, så eleverne kan nå et højere niveau og søge ind på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. EGU, Erhvervsgrunduddannelse, foregår i praktik på en virksomhed, afbrudt af skoleforløb med undervisning som understøtter praktikken, og sigter mod en erhvervsuddannelse eller et job.

//Tekst og foto: Peter Christensen

PGU, Produktionsgrunduddannelse, foregår på FGU’s værksteder med fokus på praktisk produktion, men også mulighed for at forbedre sig i dansk og matematik og dermed få bedre forudsætninger for at søge ind på en erhvervsuddannelse. FGU har en praktisk anlagt pædagogik som omdrejningspunkt, populært sagt læring ved i højere grad at bruge hænderne og ikke kun hovedet. De kloge hænder, som nogen kalder det. Produktionen har indlejret undervisningen i de faglige og boglige opgaver i dagligdagen. Undervisningen er oftest forbundet med autentiske opgaver, som eleverne laver for andre. Der er ikke meget ”vi lader som om” produktion på FGU. Hverdagen på FGU er baseret på anerkendelse, rummelighed og med vægt på trivsel. Elever der trives, er elever der er åbne for at lære. De seneste trivselstal fra FGU Trekanten viser, at ca. 95% af eleverne udtrykker at have høj trivsel – og det gælder både for de unge mænd og de unge kvinder. Det er tal til ”6 kokkehuer”, af den slags man uddeler i medier i Fie Bays fag og arbejdsverden på Tyrstrup Kro.

Fokus på det man har brug for

Fia Bay Petersen har aldrig haft de store faglige problemer. Hun klarede sig godt, men havde andre udfordringer. Hun var startet på gymnasiet, men endte med at droppe ud. I stedet søgte hun ind på tjeneruddannelsen på Hansenberg i Kolding. "De kunne ikke optage mig på det tidspunkt, og de anbefalede mig at kontakte FGU, så jeg kunne arbejde med de udfordringer, jeg har. Det gjorde jeg, og jeg var på FGU i næsten to år. Jeg skulle lige på plads, inden jeg kunne tage det næste spring. Jeg var på køkkenholdet. Det var det bedste, og jeg havde slet ikke lyst til at stoppe," beretter Fie. Fies udfordringer var så dybe, at hun havde svært ved at få en hverdag til at hænge sammen. Lidt medicin til at få ro på, gode venner på værkstedet og en omsorgsfuld og professionel underviser og kok i køkkenet, var den behandling,

der skulle til. Da Fie holdt på skolen, gav Jens, som underviseren hedder, Fie beskeden om, at hun altid bare kunne ringe, når hun havde brug for det. Med tryk på altid som i altid. Eller komme forbi. "Alle elever er på FGU af en eller anden særlig grund. Det gode og særlige ved FGU er, at man får lov til at have fokus på det, man har brug for. Det betyder meget. Jeg skulle ikke bekymre mig om for eksempel matematik, det var jo ikke problemet. Socialt fungerede det godt, og jeg fik nye venner. Vi var venner på tværs af værksteder, alle talte med alle. Vi vidste jo, at vi alle var forskellige, men at alle var der af en grund. Det var OK bare at være sig selv." Fie stoppede selvfølgelig, da hun var klar til det. FGU er ikke et sted, hvor man skal blive, men et sted hvor får hjælp til at komme videre. Og videre kom hun. Udfordringerne var store for hende under Corona-nedlukningerne, men summa summarum: Det begyndte at gå den rigtige vej for Fie. "Du kommer jo ikke videre, hvis du bliver hængende på FGU. Det er hele pointen med at være der, at du skal videre."

Tjeneruddannelse

Fie er nu videre i sit uddannelsesliv. I august ’21 rykkede hun fra FGU Trekanten til Hansenberg i Kolding og er i gang med en tjeneruddannelse. Fie repræsenterer på sin måde en af mange succeshistorier fra FGU Trekanten, og allervigtigst en succeshistorie om sig selv, om en ung kvinde, der lige har haft brug for at tage en alternativ rute, men kom godt gennem og videre i uddannelse. "Jeg er nu i lære på Tyrstrup Kro. Tjeneruddannelsen veksler mellem oplæring på en læreplads og skoleperioder, inden jeg skal afslutte min tjeneruddannelse med at tage 3. hovedforløb på Hansenberg. Det tager cirka 2½ år, så er jeg uddannet," fortæller hun, og smiler bredt med hele ansigtet, så ingen kan være tvivl om hendes glæde og begejstring ved at være nået så langt."

HTX VOXPOP 1. Hvilken uddannelse og linje går du på? Gymnasiet HTX Lillebælt, 1.g, Science og Kemi 2. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg kan godt lide naturfagene. Det har jeg altid syntes er interessant. Og så er det fede omgivelser på et lille og overskueligt gymnasium. 3. Hvad fylder meget på din uddannelse? Vi arbejder meget projektorienteret, og vi har meget gruppearbejde. Undervisningen og fagene bliver også hele tiden stillet i og set i en samfundsmæssig sammenhæng. Det er vildt spændende.

Svar fra Rose Pernille Simon, der går på HTX på EUC Lillebælt

noget tid alt efter, hvor meget man lægger i dem. 7. Hvordan foregår undervisningen typisk? Den er afvekslende. Det foregår typisk med teori på tavlen, derefter en opgave eller et forsøg og så en opsamling. 8. Hvor meget tid skal man bruge på lektier og opgaver? Nogle dage er det måske kun et kvarter, på andre dage 1½ time.

6. Hvad skal man tænke over, før man vælger denne uddannelse? Man skal jo kunne lide naturfagene og lide at arbejde med dem, ellers vil det være et forkert valg at være på HTX. Man skal også være klar over, at der er lektier, som tager

10. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Det er svært at pege på noget, men det er bare et fedt sted at være. 11. Kan du give et eksempel på en opgave eller projekt, du har arbejdet på – og hvorfor det var fedt? I Kommunikation og IT havde vi en opgave med en infokampagne for Sex & Samfund, hvor vi arbejdede med målgruppe og at målrette produktion af film og plakater til sociale medier. Det synes jeg var meget spændende.

4. Hvad er særligt spændende? Det er naturfagene. Det er fysik og kemi. Det er bare nogle fede fag. Og der er en rigtig god afveksling mellem teori og praksis. Altså hvor vi først får teorien på plads og derefter prøver det af gennem forsøg og eksperimenter. 5. Er der noget, du er mindre glad for? Ikke lige umiddelbart. Det skal lige være, at jeg er træt af fordommene i forhold til HTX, at vi er sådan nogle nørder og det kun er for drenge. Det passer overhovedet ikke. Vi er ikke specielt nørdede og her er også masser af piger.

og med HTX åbner op for så mange forskellige videregående uddannelser, føler jeg, at jeg har mange muligheder og god tid til at finde ud af, hvad der er rigtigt for mig i fremtiden. Jeg kunne fx både se mig selv som lærer i naturfag eller noget inden for medicin.

I snit er det nok omkring en times tid dagligt. Nogle weekender kan der være arbejde at gøre, når vi skal afslutte en større opgave. 9. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg ved ikke endnu hvad jeg skal bruge min HTX til. Jeg ved, at det skal have noget med naturfag at gøre på den ene eller anden måde. I

12. Har du et godt råd til en, der skal finde sin uddannelse? Man skal lade være med at tænke på, hvad vennerne gerne vil og hvad de synes. Det handler om dig. Tænk på, hvad du synes er spændende, også hvad du synes var spændende i folkeskolen. Opsøg de Åben Hus arrangementer, du kan komme til og følg dit hjerte.

TØMRER BYGGER HUSE MED EUX SOM FUNDAMENT Alle døre er åbne for 21-årige Michel Guldberg Frydendall fra Kolding, som har taget tømreruddannelsen med EUX på erhvervsskolen HANSENBERG.

På sigt vil Michel Guldberg Frydendall måske læse til enten arkitekt eller ingeniør, men først skal der være et erfaringsgrundlag som tømrer at bygge på.

Inden Michel Guldberg Frydendall tog hul på sin uddannelse til tømrer med EUX, gik han med overvejelser om at læse videre til ingeniør. Men han kedede sig i grundskolen, og det var baggrunden for, at han valgte en erhvervsuddannelse med EUX på HANSENBERG i Kolding. ”Jeg trængte til at lære noget nyt, og det var oplagt at kombinere skolearbejdet med noget praktisk, og jeg har fået så meget ud af at tage en erhvervsuddannelse. En EUX giver et godt fundament, for teorien understøtter det praktiske, men det praktiske understøtter også teorien”, forklarer Michel Guldberg Frydendall. Muligheden for at læse videre til eksempelvis ingeniør ligger stadig helt åben for den 21-årige tømrer, og på sigt kan det være den vej, han går. For Michel Guldberg Frydendall var i sommeren 2021 den EUX-student, som kom ud med det højeste gennemsnit fra HANSENBERG – og nogle måneder efter kom også svendebrevet i hus med et par flotte 12-taller. ”Det ender måske med, at jeg går enten arkitekt- eller ingeniørvejen, men der er også andre muligheder – for eksempel at starte som selvstændig inden for byggeri. Men jeg skal helt klart først arbejde som tømrer. Og jeg har også planer om at tage til Australien for at arbejde i et års tid. Der skal være et erfaringsgrundlag at bygge på”, fastslår Michel Guldberg Frydendall.

Giver noget tilbage

Han har derfor valgt at fortsætte som tømrer i den virksomhed, hvor han også stod i lære: Gejst Byg v/Martin Kristensen i Kolding.

I sin fritid har Michel Guldberg Frydendall også i en lang periode arbejdet med sit fag. Umiddelbart før han fik studenterhuen på hovedet, købte han nemlig sin egen ejerlejlighed, som han selv har renoveret.

”Mester ville gerne beholde mig, og jeg ville gerne fortsætte. Det har været en rigtig god læreplads for mig, og jeg vil gerne give noget tilbage, fordi jeg har fået en uddannelse der”. Desuden vil Michel Guldberg Frydendall også gerne bidrage med noget til elever i 7.-10. klasse i grundskolen. Derfor tager han ud på skoler som rollemodel for Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) for at fortælle om det at tage en erhvervsuddannelse: ”For mig handler det at være EEO-rollemodel om, at jeg gerne vil fortælle, at en erhvervsuddannelse er en ambitiøs vej. Det er den historie, jeg gerne vil fortælle”.

Michel Guldberg Frydendall fik en helt personlig og fornem studenterhue på hovedet. Den har hans mor nemlig hæklet.

// Christina Qvistgaard

NGK-ELEVER

HAR KNYTTET NORDATLANTISKE

BÅND FOR LIVET

Tre helt særlige gymnasieår nærmer sig deres afslutning. I de sidste 3 år har eleverne på NGK – Nordatlantisk Gymnasieklasse oplevet både isbjerge, fjelde, vulkaner, indlandsis og de nordsjællandske skove på tætteste hold. Og de har mærket et sammenhold eleverne imellem, som kun kommer, når man bliver rystet sammen langt væk hjemmefra. Når Caroline og Elvira tænker tilbage på de sidste 3 år, er det ikke postkort agtige minder om fantastisk natur, der fylder mest. Det er oplevelsen af at have været borger i nogle lande og kulturer, der godt nok deler både historisk fællesskab og værdifælleskab, men alligevel er meget forskellige. Elvira Jensen og Caroline Termansen er første kuld af elever på NGK, som udspringer af en ide og drøm om en gymnasieklasse med en helt særlig indsigt i Nordatlantiske forhold, udfordringer og muligheder – og en klasse med et stærkt og permanent bånd. Den drøm må siges at være gået i opfyldelse. Igennem STX-årene har eleverne rejst gennem og boet i de 4 Nordatlantiske lande Danmark, Færøerne og Island med sidste stop i Grønland, hvor Karriereguiden ’mødte’ to af eleverne over en Teams forbindelse i slutningen af april. Juni måned, afslutningen på det hele, den danske studentereksamen var alt sammen bare få uger ude i horisonten. ”Det er trist, at det hele er ved at være slut. Vi bor sammen, går i skole sammen, lever sammen og nu skal vi måske pludselig ikke se hinanden i mange år,” lyder det nostalgisk fra Caroline og Elvira. ”Vi har haft et danskforløb om taler og flere skrev en tale til afslutningen og mange af os begyndte bare at græde ved tanken.”

Nordatlantiske borgere

Eleverne i klassen er alle fra de fire lande og uddannelsen er bygget sådan op, at det første år foregår på Gribskov Gymnasium, hvorefter klassen rejser mod nord og tilbringer et halvt år på Færøerne og Island og endelig bliver det sidste år brugt i Grønland. For Elvira og Caroline har det faglige været spændende, men det er oplevelserne uden for skolelokalerne, der kommer til at fylde fremover.

”Jeg ville ikke være turist men følge en hverdag med plusser og minusser og prøve at være borger. Det med at udvide min horisont har jeg lært mest af. Jeg har set jordens indre komme ud af en vulkan og oplevet grindedrab på Færøerne og virkelig forstået den færøske nationalånd. Jeg har virkelig lært meget bare af at være i de lande,” fastslår Caroline, 21. ”I forhold til Grønland har det været virkelig spændende at se hele nationalitetskampen og identitetskrisen på nærmeste hold at opleve det indefra, fordi der er så mange fordomme,” fortsætter 22-årige Elvira.

På hjemmebane

Nogle uger før den endelige afslutning, kan det være svært at gøre status over, hvad de sidste år kommer til at få af betydning for pigernes fremtid. Men identiteten som NGK’er og Nordatlantisk borger kommer til at følge dem fremover. ”Det er svært at sige, hvad vi egentlig kan bruge oplevelserne til lige nu,” uddyber de to 3.g’ere. ”Men en dag, når vi står uden for NGK boblen finder vi virkelig ud af, hvad vi har lært. Vi har nok lært, hvad der gør os danske, og når vi kommer tilbage til Danmark, finder vi ud af, hvad der har gjort os til NGK’ere.” Hverken Elvira eller Caroline har låst sig fast på, hvad der nu skal ske, men at de vil føle sig på hjemmebane i hele Nordatlanten, er der ingen tvivl om. For Caroline kunne fremtiden godt byde på workshops om Rigsfællesskabet rundt omkring på danske skoler. ”Vi lærer ikke nok om det, og det er meget ærgerligt for vi har så meget historie sammen, og landene har så meget at byde på,” fastslår hun.

Økologiske køer og kalve er Natachas karrierevalg Dyrevelfærd betyder meget for 17-årige Natacha Phillip, og hun er godt i gang med uddannelsen til landmand på HANSENBERG i Kolding samt på en økologisk bedrift ved Vojens. Da Natacha Phillip i august 2021 startede på Grundforløb 1 på erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding, var det planen, at hun ville uddanne sig til dyrepasser – enten med specialet hestemanager eller dyr i zoologiske anlæg. Men på HANSENBERGs adresse i Vranderup – hvor der findes både en zoologisk have og flotte faciliteter for heste – holder landmandsuddannelsen og 75 økologiske jerseykøer også til. For et par år siden omlagde HANSENBERG sit konventionelle landbrug til et økologisk et af slagsen, og Natacha Phillip besluttede sig hurtigt for at skifte karrierespor: ”På HANSENBERG spiller dyrevelfærd en stor rolle, og det betyder meget for mig. Da jeg så kom ned på gården, begyndte jeg at holde af de her køer. Samtidig vil jeg rigtig gerne arbejde med økologi, for jeg kan godt lide det der med, at køerne kommer på græs”.

”På sigt overvejer jeg at blive driftsleder på en bedrift med kalve. Kalve er afhængige af en, og de er altid taknemmelige for at se en, og det bliver man bare selv glad over hver dag”. Natacha Phillip har da også et godt råd til andre unge, der overvejer at gå landmandsvejen: ”Man skal bestemt ikke være bange for at gå ind i landbrugserhvervet som 16-17-årig. Det er bare at holde hovedet højt – og åbne munden, hvis der er noget, som frustrerer en i dagligdagen. Det at have en god dialog med sin arbejdsgiver er så vigtigt, for så fungerer det hele bare”. HANSENBERG udbyder både hovedforløbet på uddannelsen til landbrugsassistent samt uddannelsen til landmand med specialet husdyr – herunder retningen akvakultur, som handler om opdræt af fisk.

”Første dag, de kommer på græs om foråret, er de ellevilde, men alle de andre dage er der også altid et par stykker, der hopper og er glade ude på marken, og så kommer man selv i godt humør. Det er fedt”, fortæller den 17-årige landmandselev.

Elsker sit arbejde

Liniefag:

Fedt synes Natacha Phillip også det er, at hun ret hurtigt kom i mesterlære på en af Gram Slots økologiske gårde ved Vojens. Her passer hun sammen med gårdens øvrige medarbejdere 310 malkekøer – plus opdræt – af racen Dansk Holstein.

• Gastronomi - bliv kok i din egen restaurant • Bage/konditor - åben dit eget konditori • Musiker - med bandet på turné • Esport - talentudvikling • Mode & Design - design dit eget tøj

”Nærvær med dyr i det hele taget betyder meget for mig, og jeg elsker at arbejde med køerne – og især kalvene, som er dejlige. Jeg kan rigtig godt lide, at de er så forskellige, og jeg har nogle, som er ”mine” kalve – og som er tamme. Det er så hyggeligt”. ”Og selv om vi har 310 køer at holde styr på, kan man – når man står i malkerummet – kende hver eneste ko fra hinanden”.

Glad hver dag

Karrierevejen kender Natacha Phillip da også helt sikkert: ”Fremtiden for mig er inden for økologisk landbrug. Efter folkeskolen var der mange, der valgte den gymnasiale vej, men det her er det helt rigtige valg for mig. Jeg er glad for at være i lære her på gården, og jeg får svært ved at give slip på mine kolleger, når jeg er udlært”.

Et forry g

end

e år - Ring o g rundvis få en ning

EFTERSKOLEN FOR GASTRONOMI, MUSIK & DESIGN Tlf. 75 85 80 12 · Højskolevej 9 · 7100 Vejle info@skolenfor.dk · www.skolenfor.dk

//Forfatter: Olivia Dannesboe

At tage på udveksling er ikke et års ferie. Det er at leve i et andet land med alt, hvad der hører til: Skole, familie, venner, op- og nedture, uforglemmelige minder og meget mere. Det var af de grunde, jeg som 17-årig valgte at tage på udveksling i Costa Rica, et land i Mellemamerika, efter 1.G på HTX, Horsens. Derudover havde jeg lyst til at prøve noget nyt og følte, jeg havde brug for en pause fra bekymringerne om karakterer og skole. Så da jeg ankom til Costa Rica med ca. 50 andre udvekslingsstudenter fra Europa, blev jeg udfordret på helt andre punkter, f.eks. at skulle lære spansk og begå mig i en ny kultur. Det specielle ved udveksling er, at man lever hos en familie fra det givne land. Jeg bor hos en virkelig kærlig og åben familie bestående af min far, mor og storesøster på 22 år. Derudover har jeg også nogle dejlige bedsteforældre og en masse kusiner og fætre. De har givet mig et virkeligt vidunderligt bud på, hvordan en costaricansk familie kan se ud, og det er dem, der har været der for mig på godt og ondt i de 9 måneder, jeg har været her indtil videre. De har stået ved min side, støttende og til tider skraldgrinende, når jeg, blandt andet, er blevet konfronteret med kulturchok som kindkys, dans, hjertevarme og ’tico-time’ (altid at komme lidt for sent). De har på utrolig kort tid fået en kæmpe plads i mit hjerte, og det er uvurderligt at vide, at jeg altid vil have en familie i Costa Rica at vende tilbage til. De, og alle de andre fantastiske mennesker jeg har mødt, og steder jeg har set, har virkelig givet mig en oplevelse for livet. En stor del af udveksling er også at gå i skole. Undervisningen her, er lige som alt andet anderledes end i Danmark, og for eksempel bærer jeg skoleuniform hver dag, kalder ikke læren ved navn, men ”Profe” (lærer, red.) og har obligatoriske fag som filosofi, psykologi og costaricansk historie – alt sammen på spansk.

ET ÅR

I UDLANDET

I starten krævede det meget energi at vænne sig til alt det nye, men nu har jeg fået lidt mere styr på det og hænger ofte ud med mine venner efter skole, da costaricanerne er meget sociale - noget jeg virkelig holder af. Selvom mit udvekslingsår ikke hovedsageligt har drejet sig om skole og karakterer, kan jeg nu, med en måned tilbage i Costa Rica, konkludere, at jeg har lært utrolig mange ting, som jeg ellers ville havde brugt flere år på at lære: Jeg har fået større kulturel forståelse, er blevet mere omstillingsparat, moden og selvstændig, er blevet god til konflikthåndtering og kommunikation og kan nu se den danske kultur fra et nyt og mere kritisk perspektiv. Det er færdigheder, som jeg fornemmer, er utroligt eftertragtede på arbejdsmarkedet, og som jeg er sikker på hjælper videre i karrieren og livet. Hvis du skulle få lyst til at tage på udveksling, er mit eneste og bedste råd: Sig ’ja’ til alle de muligheder der byder sig - om end det er din værtsmor, der spørger, om du vil med ud at handle. Man ved aldrig, hvad der kan ske, og det er ofte de uplanlagte oplevelser, der bliver dem, du aldrig glemmer. Det er også op til dig selv at skabe mulighederne: Network, snak med folk, start en ny hobby og vær åben. Du har chancen for at starte på en frisk, og være lige præcis den person, du vil. Hvis du kan lide en udfordring, har interesse for sprog, kan lide at møde nye mennesker, eller gerne vil blive bedre til det, synes jeg du skal overveje at tage på udveksling – det er det hele værd og du får en oplevelse for livet.

//Tekst og foto: Peter Christensen

Dansk sommer. Høj blå himmel. Sol. Fuglefløjt. Korn der bølger på markerne og liv og glade dage ved strandene.

”Det er jo den rene idyl.”

Den sætning har du sikkert hørt ryge ud af munden på dine forældre, og måske endda fra dig selv, når I har været en tur gennem det danske sommerland. En del af den idyl er de stråtækte huse, men de stråtækte tage er mere end bare en del af sommeridyl og det danske landskab. De stråtækte tage vinder frem, flere og flere huse får stråtag. Den gamle teknik er en sikker og vigtig del af fremtidens byggeri. En af de helt store plusser ved stråtækte tage er, at tagene, og dermed faget som tækkemand, er i pagt med naturen og bidrager til at løse en af de alvorligste udfordringer menneskeheden har: miljø og klimaforandringerne. "Vi anvender tagrør, som vokser ved søer og åer over hele landet. Tagrørene bliver høstet i januar, februar til midt i marts. De bliver tørret, så der ikke er fugt, der få det nye tag til at rådne. Det gamle tag, der står til udskiftning, bliver pillet ned, komposteret og formuldet. I det forløb er der ingen forurenende bearbejdning. Vi slutter altså med at levere det, vi tog fra naturen, tilbage igen, fortæller Allan Hansen, der er underviser i tækkefaget på Den Jyske Håndværkerskole.

Et fag med tråde til tømreruddannelsen

Oprindeligt ville Allan Hansen selv have været anlægsgartner. Han fik også en læreplads, men blev dårligt behandlet af arbejdsgiveren, så efter en kort periode valgte han at sige stop. Inspireret af en kammerat endte han med at vælge en fremtid som tækkemand. Et valg han ikke har fortrudt et øjeblik. Allan Hansen arbejdede som tækkemand i 20 år, inden han blev underviser på tømrerlinjen og for uddannelsen af tækkemænd på Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten. Uddannelsen er opbygget sådan, at Grundforløbet og Hovedforløb 1, 2 og 3 er fælles med tømreruddannelsen. Hovedforløb 4 og 5 er den specifikke uddannelse som tækkemand. I løbet af uddannelsen er man i praktik i 2 år i en virksomhed. Sammenhængen med tømrerfaget forklarer Allan Hansen på denne måde: - Tækkemænd skal også have viden om opbygningen af en tagkonstruktion. De håndværksmæssige evner, så de kan udbedre og restaurere skader eller mangler, inden de tækker taget, fortæller Allan Hansen.

ET BÆREDYGTIGT FAG I PAGT MED NATUREN Har du lyst til at arbejde i et bæredygtigt fag, der er i respektfuld sync med miljø og natur? Et fag med gode jobmuligheder? Har du mod på udendørs arbejde, har du et kreativt gen og håndelag for håndværk? Så bør du gøre dig selv den tjeneste at læse videre om faget som tagtækker. "De skal kunne sikre taget med brandhæmmende materialer. Ikke fordi stråtag brænder mere end andre typer tag. Det gør de ikke, men de skal selvfølgelig brandsikres. Taget skal også tækkes, så det bliver ventileret og tørret og ikke rådner, hvis det bliver gennemvådt," forklarer Allan Hansen.

Kun i Jylland

Den jyske Håndværkerskole i Hadsten, Østjylland, er det eneste sted i landet, hvor tækkemænd uddannes. Håndværkerskolen har tilknyttet skolehjem, fordi eleverne kommer fra hele landet og har brug for at bo på skolen under uddannelsen. Der bliver til gjort meget for eleverne. Det er en 24 timers skole; det vil sige at eleverne kan bruge faciliteterne og værkstederne hele døgnet rundt – med undtagelse af farlige maskiner. Skolen tilbyder eleverne et attraktivt miljø med alverdens idrætsmuligheder, motionscenter, gamercafé, biograf og muligheden for at opleve oplandet på cykel og med en fiskestang.

Også et fag for piger

Allan Hansen er dybt engageret i Skills, som er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor unge under håndværkeruddannelse dyster om at være den bedste i faget. Det er en konkurrence, der er meget prestigefyldt. Allan Hansen er også dybt involveret i at udbrede kendskabet til uddannelsen og faget. Det er tydeligt, at han er en fagmand, der brænder for sit fag.

Når det hedder tækkemand, er det et udtryk for, at det er gammelt fag, som oprindeligt kun beskæftigede mænd. Sådan er det naturligvis ikke længere. En tækkemand kan lige så godt være en kvinde. "Det afgørende er, at man er omhyggelig, kreativ, har sans for detaljen og gerne arbejder udendørs. Ikke har noget imod, at man kan blive beskidt af støv fra tagrør, eller smat, når et gammelt halvråddent tag skal pilles ned. Et stråtag kan typisk holde 40-50 år, inden det skal nedtages og erstattes af et nyt.

Mangler arbejdskraft

Stråtage er som skrevet meget populære, fordi de udover at være i takt med den grønne dagsorden også er smukke og tilbyder en høj boligkomfort. Det er isolerende og holder klimaet køligt, når det er varmt, og holder bolig varm, når det er koldt vejr. Der findes i dag 40-50.000 stråtækte ejendomme i Danmark. Der er ca. 400 firmaer, som arbejder med stråtækning af huse. Deriblandt mange enkeltmandsvirksomheder. Udbredelsen af stråtage, både på helårshuse og ikke mindst sommerhuse, hvor stråtaget i den grad øger muligheden for at udleje sommerhuset, betyder at efterspørgslen på tækkemænd er stor. "Der er stort behov for nye tagtækkere. Faget har brug for et generationsskifte, og de unge får virkelig gode jobmuligheder, slutter Allan Hansen

"Jeg skal her i foråret turnere rundt på alle jyske EUC-centre sammen med en af mine elever. Vi skal udbrede kendskabet til vores fag. Der er brug for flere tækkemænd.